Siegfried - 9. september 2016

Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus Fredag 9. sep 2016 KL. 17.00 Koncertintro i Carl Nielsen Salen kl. 16.00

SIEGFRIED Odense Symfoniorkester Dirigent: Alexander Vedernikov Solister: Siegfried: Daniel Brenna; Mime: Gerhard Siegel Wanderer: Thomas J. Mayer; Alberich: Pavlo Hunka; Fafner: Sorin Coliban; Waldvogel: Beate Mordal; Erda: Birgit Remmert; Brünnhilde: Katherine Broderick

Richard Wagner: (1813-1883)

Siegfried - første akt Varighed: ca. 1 time 20 min.

P A U S E (25 min.)

Siegfried - anden akt Varighed: ca. 1 time 15 min.

P A U S E (50 min.)

Siegfried - tredje akt Varighed: ca. 1 time 20 min.

Richard Wagner: Siegfried

De første ideer til Richard Wagners "Nibelungenwerk" går tilbage til 1843, da Wagner var kapelmester i Dresden. Han beskæftigede sig intensivt med de tyske legender, med Eddaen, græsk mytologi og gralsfortællingen. I 1848 skrev Wagner (efter at han havde afsluttet sin opera Lohengrin) en oversigt over sine mytologiske studier med titlen Die Wibelungen, Weltgeschichte aus der Sage (Wibelungerne, legendernes verdenshistorie) og en prosaskitse med titlen Der Nibelungen-Mythus, Entwurf zu einem Drama (Nibelungen-myten, udkast til et drama.) Wagners hensigt var at skabe en kritisk fremstilling af samfundet, hvor han – efter forbillede fra de græske tragedier - brugte den germanske gudeverdens udgangspunkt.

Den germanske helt og "frie mand" Siegfried skulle ligesom Prometheus kæmpe mod de etablerede guder og ved en fælles forløsende død med Brünnhilde skabe bedre verdensorden. Wagner anvender i sin musikdramatik mytiske temaer og arketyper som fx ringen og rhinguldet (som her symboliserer magt og kapital), kontrakter og svig, og en helt, der skaber håb, men som til sidst går til grunde. Han binder legender og myter sammen til et drama af enorme proportioner, hvor man på scenen ikke bare kan opleve en helt, der undfanges ved incest, men også syv mord, et selvmord, og en verden, der går under i både et flammehav og en oversvømmelse for at gøre plads til en ny og bedre verden.

Oprindeligt ønskede Wagner kun at beskæftige sig med den berømte saga om Siegfrieds død, og efter at have skrevet librettoen til Siegfrieds Tod forsøgte han

Alexander Vedernikov, Dirigent

at komponere musikken. Men han erkendte, at alt for meget af forhistorien manglede. På grund af sin medvirken i opstanden i Dresden 1849, måtte Wagner flygte til Zürich, hvor han levede næsten 10 år i eksil.

I 1852 fortsatte han arbejdet med sin "Nibelungens Ring"; de første ideer opstod mens han var i behandling i det kolde vand på sanatoriet Albisbrunn ved Zürich-søen. Ud over den første del, skrev han Der junge Siegfried (som senere hen blev til operaen Siegfried). Fordi der stadig var meget af handlingen, som var uklar, skrev Wagner sig videre baglæns i handlingen, først Rhinguldet (der oprindeligt hed Tyveriet af Rhinguldet) og til sidst Valkyrien.

Det stod snart klart for Wagner: "Med mit nye koncept træder jeg helt ud af normerne for vores nuværende teater…“ Wagner udviklede idéen om et samlet kunstværk, hvor musik, tekst og iscenesættelse skulle have lige ret og smelte sammen til ét udtryk (Gesamtkunstwerk) og drømte allerede da om et festspil, en operafestival, helst på bredden af Rhinen: Am Rheine schlage ich dann ein Theater auf, und lade zu einem großen dramatischen Feste ein: Nach einem Jahre Vorbereitung führe ich dann im Laufe von vier Tagen mein ganzes Werk auf.

Wagners tekstbog til Ringen omfatter omkring 700 håndskrevne sider og blev til primært i Zürich. Han førte en livlig korrespondance med sine venner Theodor Uhlig, August Rockel og Franz Liszt, som dokumenterer Ringens tilblivelse og Wagners intentioner.

I februar 1853 præsenterede Wagner for første gang sit værk for sine venner og offentligheden i form af en læsning over fire aftener. Umiddelbart derefter begyndte han at komponere. Mens teksten var blevet til nærmest fra slutning til begyndelse, arbejdede han kronologisk med musikken og gav sig først i kast med Rhinguldet. Indtil marts 1857 komponerede Wagner på sin Ring og nåede til 2. akt af Siegfried. Af forskellige årsager afbrød han sit arbejde, og først i 1869 kunne han – med støtte fra den bayerske Kong Ludwig II – fortsætte arbejdet. I august 1872 afsluttede han i Bayreuth de sidste partiturskitser til Ragnarok og lagde sig i den forbindelse fast på den endelige version af slutteksten.

Wagner skrev en personlig dedikation til sin kongelige protektor på denne 27 års fødselsdag:

Vollendet das ewige Werk!

Wie im Traum ich es trug, wie mein Wille es wies, was bange Jahre barg des reifenden Mannes Brust, aus winternächtigen Wehen der Lieb’ und des Lenzes Gewalten trieben dem Tag es zu: Da steh’ es stolz zur Schau, als kühner Königsbau prang’ es prächtig der Welt!

Det samlede partitur blev færdigt kort før uropførelsen ved Bayreuth Festspillene i 1876. Wagner opfattede tekst og musik som en enhed, der skal appellere til publikums følelser. Han bruger bogstavrim, som dels er rammende og iørefaldende, og dels er lette at sætte i musik. Ved hjælp af mere end 100 musikalske ledemotiver (Wagner talte dog altid om erindringsmotiver, som også kan udtrykke tanker og ideer) og en raffineret instrumentering lykkedes det komponisten at nå et hidtil uhørt emotionelt niveau.

Handlingen 1. akt.

Siegfried, søskendeparret Sieglinde og Siegmunds søn, er vokset op ude i skoven hos smeden Mime, Alberichs bror. Mime håber, at drengen vil skaffe ham ringen, som Fafner, der har forvandlet sig til en drage, bevogter i sin hule. Men intet sværd kan holde til Siegfrieds mange kræfter. Mime har stadig stumperne af Nothung, men ved ikke, hvordan det skal blive til et sværd igen. I Siegfrieds fravær får Mime besøg af Wotan i skikkelse af Der Wanderer. Han tvinger Mime til at deltage i en gætteleg, hvis sidste spørgsmål, Mime ikke kan svare på. Fra Wanderer erfarer Mime imidlertid, hvordan Nothung kan genskabes: „Kun den, der aldrig har kendt betydningen af frygt, kan smede Nothung påny.“ Samtidig får Mime også at vide, at selvsamme frygtløse person vil blive hans banemand. Mime forstår, at det er Siegfried, der er tale om, og Siegfried smelter resterne af sværdet og smeder et nyt Nothung. Mime udtænker en plan, hvor Siegfried først besejrer dragen, derefter får en bedøvende drik af Mime, som slår Siegfried ihjel, redder sit eget skind og bemægtiger sig guldet og ringen.

2. akt Alberich holder vagt uden for Fafners hule. Han beskylder Wotan for at ville stjæle ringen, men denne giver afkald på ringen til fordel for Siegfried. Mime og Siegfried dukker op. Mime er skrækslagen over at skulle møde Fafner og trækker sig tilbage til skoven, mens Siegfried nyder stemningen og fuglenes kvidren. Han forsøger at tale med dyrene og vækker derved Fafner. Siegfried kæmper med dragen og dræber ham. Han får Fafners blod på tungen, og pludselig

forstår han fuglenes sang. Skovfuglen råder ham til blot at tage ringen og dølgehjelmen fra selve skatten, og til Mime og Alberichs skræk følger Siegfried rådet. Efter at have smagt dragens blod kan han også læse Mimes inderste tanker, og Siegfried indser, at Mime kun har til hensigt at udnytte ham til at få fat i ringen og derefter dræbe ham. Fuld af væmmelse over Mimes falske spil, dræber Siegfried sin plejefar.

Skovfuglen fortæller om den sovende Brünnhilde, og med skovfuglens hjælp sætter Siegfried sig for at finde hende.

3. akt Wotan vækker jordens gudinde Erda, som også er mor til deres fælles datter Brünnhilde. Han ved ikke, hvordan han skal komme videre og håber fra hende at få råd om, hvordan man kan „hæmme det rullende hjul". Men heller ikke Erda kan længere give anvisninger, og gudernes endeligt, Ragnarok, synes uundgåeligt.

Ved klippen hvor Brünnhilde sover, støder Wotan på sit barnebarn Siegfried. Siegfried har hverken respekt eller frygt for den gamle mand, og han smadrer Wotans spyd. Guden trækker sig resignerende tilbage til Valhal.

Da Siegfried har krydset ringen af ild omkring klippen, opdager han den sovende Brünnhilde og vækker hende med et kys. Brünnhilde hilser højtideligt dagen velkommen. Efter at have været noget tilbageholdende overfor Siegfrieds tilnærmelser og at have beklaget sig over at have mistet sin status som Valkyrie, bekender hun til sidst sin kærlighed til Siegfried.

Og han, der var draget ud for at lære frygten at kende, er blevet skrækslagen over følelsen af kærlighed.

Men begge overvinder deres frygt og jublende fejrer de deres kærlighed uanset risikoen for, at guderne, verden og de selv vil gå til grunde.

Programnote af: Finn Schumacker

SIEGFRIED – Amerikanske Daniel

Brenna studerede sang og musikvidenskab ved Boston University. Siegfried er hurtigt blevet én af Daniels glansroller og The Times skrev i 2011 om hans debut på Longborough festivallen: ”Daniel Brenna is American and must be one of the youngest and most convincing Siegfrieds around.”

I 2016 har han også sunget til Budapest Wagner Days med Danmarks Underholdningsorkesters faste chefdirigent Ádám Fischer på podiet. Øvrige roller på Daniels repertoire er Prins Radjami/Bajadser, Boris/ Katja Kabanova, Eisenstein/Flagermusen samt Siegmund i Valkyrien.

MIME – Gerhard Siegel begyndte sin musikalske karriere som instrumentalist og komponist. I 1998 debuterede han på Bayerische Staatsoper i München. Han har sunget roller som Parsifal, Florestan, Laca/Jenufa og Sergej/Lady Macbeth samt Mefistofeles/Doktor Faust. Han vandt særlig anerkendelse for sin debut som Stolzing/Mestersangerne og i titelrollen i Siegfried. En central rolle i hans repertoire i dag er Mime i Rhinguldet og Siegfried, som han begge har sunget i Odense. Han sang desuden partiet ved sin debut på Metropolitan Opera i New York. Fremtidige projekter omfatter blandt andet Mime i Rhinguldet og titelrollen Siegfried i Budapest, Barcelona og på the Met. DER WANDERER – Vi byder atter velkommen til Thomas Johannes Mayer, som sang Wotan i Rhinguldet sidste sæson. Han startede sin musikalske karriere på klaver og fløjte, suppleret med filosofi, musikpædagogik, historie og germanske studier. Efter uddannelse på Musikhochschule für Musik und Tanz Köln hos Liselotte Hammes og Kurt Moll har han bl.a. sunget på La Scala i Milano, Opera National i Paris, Deutsche Oper i Berlin samt festspillene i Bayreuth. Hans repertoire indeholder over 80 operapartier som bl.a.

Don Giovanni, Eugen Onegin, Den Flyvende Hollænder og Wotan i Nibelungens Ring.

ALBERICH – Efter en færdiggjort

jurauddannelse indledte Pavlo Hunka sine studier på Royal Northern College of Music, Manchester, og afsluttede dem i Schweiz. Han har sunget i de fleste af verdens førende operahuse: Paris, Wien, Munchen, Firenze, Amsterdam, London, Salzburg - under bl.a. Claudio Abbado. Hans første optræden på Canadian Opera Toronto i sin rolledebut som Falstaff blev en fantastisk succes, efterfulgt af Hunding/Valkyrien, Alberich/Siegfried og titelrollen i Wozzeck. Pavlo sang også Alberich i Rhinguldet med OS sidste sæson.

FAFNER – Sorin Coliban er født og

uddannet i Bukarest. Hans første rolle var titelrollen i Don Giovanni, der blev givet som 1. pris, da han vandt sangkonkurrencen ’The quest for Don Giovanni’ i 1996. Fast medlem af solistensemblet på Wiener Staatsoper siden 2004 hvor han har sunget et utal af roller, bl.a. Fasolt og Fafner i Rhinguldet. Sorin har arbejdet sammen med mange kendte dirigenter og sangere, bl.a. opførelser med Anna Netrebko, Roberto Alagna, Angela Gheorghiu og Juan Diego Florez.

WALDVOGEL – Norske Beate Mordal er nyuddannet fra Operaakademiet i København. Da hun tidligere studerede i Trondheim under programmet ’Young musicians’ fik hun timer i både jazz og klassisk sang.

Hendes debut på Det Kongelige Teater var i Den fiffige lille ræv af Janácek. Siden har hun samme sted sunget Papagena i Tryllefløjten. I øjeblikket synger hun partier på operaen i Aix-en-Provence. I 2015 vandt hun 3. pris i Operaens Venners sangerkonkurrence i København.

ERDA – Allerede under studietiden ved Hochschule für Musik i Detmold vandt Birgit Remmert en række priser ved vigtige internationale sangerkonkurrencer og blev derefter ansat ved operaen i Zürich. I dag er Birgit Remmert hyppig gæst på de førende operascener i bl.a. Wien og München, men også som koncertsanger er hun efterspurgt. Hun har bl.a. indspillet Mahlers 3. symfoni med Simon Rattle.

Blandt kommende engagementer er Die Frau ohne Schatten i Zürich, Semele i Salzburg og koncerter i Budapest og Berlin. Publikummet i Odense mødte Birgit første gang som Erda i Rhinguldet.

BRÜNNHILDE – Katherine Bro-

derick er født i Oldham, England og uddannet ved Guildhall School of Music and Drama hvor hun i 2007 vandt deres Gold Medal Competition. Siden studerede hun ved National Opera Studio i London. Katherine har mange Ring-roller på repertoiret, bl.a. Brünnhilde, Ortlinde, Helmwige og Woglinde. Derudover Donna Anna/Don Giovanni, Grevinden/Figaros Bryllup, Marskalinden/Rosenkavaleren og utallige andre. Katherine nyder at synge koncertpartier og har bl.a. sunget Mahlers 2., 4. og 8. symfoni samt Brittens War Requiem.

1. violin Eugen Tichindeleanu Ermir Abeshi Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovacˇ Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Ivar Bremer Hauge ** Aisté Juodagalvyté ** 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Jean-Hee Lee Helena Højgaard Nielsen ** Vivi Mark ** Karoliina Annukka Koivisto ** Bratsch Rafael Altino * Vakant Dorthe Byrialsen Martin Jochimsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Raimund Eckertz ** Sune Ranmo ** Victor Sørensen ** Christian Bønnelykke ** Cello Michaela Fukacˇová * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen Ingemar Brantelid ** Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir (piccolo) Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs ** Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Anna Moe (orlov) Lars Mathiesen ** Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Niels Aamand Pedersen ** Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Maria Boelskov Sørensen ** Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber (orlov) Finn Christensen Thomas Guldborg ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

Tekstoversætter – Wenzel de Neergaard: Danmarks førende Wagner-oversætter har specielt tilpasset Siegfried-teksten til Odense Symfoniorkesters opførsel.

Tekstafvikling: Lone Karlsson – Tak til Den Jyske Opera for venligt udlån af tekstanlæg

odensesymfoni.dk