Valkyrien - 15. april 2016

Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus Fredag 15. April 2016 KL. 17.00 Koncertintro i Carl Nielsen Salen kl. 16.00

Valkyrien Odense Symfoniorkester Dirigent: Alexander Vedernikov Solister: Wotan: Oliver Zwarg; Fricka: Ronnita Miller; Siegmund: Kristian Benedikt; Sieglinde: Miina-Liisa Värelä; Hunding: Andreas Hörl; Brünnhilde: Jennifer Wilson; Gerhilde: Brit-Tone Müllertz; Ortlinde: Anne Margrethe Dahl; Waltraute: Kristina Wahlin; Schwertleite: Helene Ranada; Helmwige: Kristine Becker Lund ; Siegrune: Ingunn Kilen; Grimgerde: Sandra Fechner; Rossweise: Andrea Pellegrini Richard Wagner: (1813-1883)

Valkyrien - første akt Varighed: ca. 1 time 5 min.

P A U S E (25 min.)

Valkyrien - anden akt Varighed: ca. 1 time 30 min.

P A U S E (50 min.)

Valkyrien - tredje akt Varighed: ca. 1 time 10 min.

Herre i eget hus Wagners Ring er en stort anlagt fortælling om magtbegær og kærlighed tilsat den mest indviklede familiekrønike. Et kæmpe projekt Wagner søsatte efter at have læst et tysk middelalderdigt om Nibelungens Ring – og med et persongalleri hentet delvist fra dette digt samt fra den nordiske mytologi, fra den islandske Vølsunga Saga og Den Ældre Edda. Wagner, der var over 20 år undervejs med arbejdet, satte sig selv på næsten samtlige roller i den skabende proces: Han fik bygget sit eget teater, festspilhuset i Bayreuth med perfekt akustik til lige præcis Nibelungens Ring. Han var selv idémanden bag historien og sørgede dermed også for teksten (librettoen) og arbejdede i det hele taget ud fra tanken om Gesamtkunstwerk, hvor musikken ikke kunne adskilles fra hverken tekst eller regi.

Han bestilte og var selv med til at udvikle instrumenter for at indfri egne klangidealer: Wagner-tubaen, en bastrompet samt en kontrabasbasun. Også musikalsk var Wagner gået nye veje med sine musikdramaer.

Operaer i gængs forstand med recitativer og arier var det ikke længere: I Ringen arbejdede han gennemført med ledemotiver, hvor enkelte musikalske motiver, melodier eller harmonisk progression knytter sig til bestemte personer, følelser, emner eller ting i handlingen. På denne måde opnåede han sammenhæng mellem scene, tekst og musik samt progression i handlingen. Den første samlede opførelse af de fire operaer i Nibelungens Ring fandt sted i 1876. Den komplette varighed er ca. 15 timer, og man plejer at opføre operaerne over flere dage med den korteste, Rhinguldet, som en optaktsaften til de tre efterfølgende dage.

Men er man til fantasy og stort anlagte universer med egen indre logik, er det måske trods omfanget et fantastisk sted at begynde operaoplevelser.

Familieforviklinger på et højere plan Alle ønsker at få fat i ringen, der sikrer ejermanden magt over verden. I Nibelungens Ring følger man personer i flere generationer, der kæmper om at erhverve sig ringen smedet af det guld, dværgen Alberich stjal fra Rhindøtrene. Overguden Wotan (Odin) forsøger som faderfigur at holde styr på hele gude-familien.

Med hjælp fra Loge har han taget ringen fra Alberich men må overdrage den til kæmperne, Fasolt og Fafner, som betaling for at bygge gudernes bolig, Valhalla. Ellers vil kæmperne tage Freia, kærlighedens gudinde, der sikrer guderne deres ungdom. Nibelungens Ring omhandler grundlæggende denne kamp om ringen. Handlingen er langt fra enkel at gå til, og især forvirrer de kryptiske (indimellem incestuøse) familieforhold.

Til opførelserne af den komplette Ring i 2006 havde Bayreuth festspillene inviteret den danske filminstruktør Lars von Trier. Trier ønskede ikke et opdateret, moderne Wagner-univers, og måtte til sidst afslå tilbuddet efter at have arbejdet med tanker om f.eks. såkaldt 'beriget mørke', hvor publikum i høj grad selv skulle digte med visuelt.

Teknisk var opgaven nok umulig – men tanken lyder besnærende og vild!

Kampklare valkyrier: Hojotoho!

Valkyrien er den anden opera i Nibelungens Ring, bl.a. inspireret af den islandske Vølsunga Saga. I Valkyrien har Wotan fået børn med andre end konen Fricka.

Bl.a. har jordens gudinde, Erda, givet ham datteren Brünnhilde (valkyrie), og med en jordisk kvinde har han fået tvillingebørnene Siegmund og Sieglinde (Vølsungerne). De er et led i en plan for at få Ringen tilbage, da Erda ikke mener, gudelige kan tilbageerobre ringen fra kæmpen Fafner. Men måske kan et menneske? Wotan vil nu sikre sig, at dette afkom besidder de rigtige færdigheder, hvorfor han stikker et sværd i en ask, som kun den rette helt kan hive ud igen. Det er ved dette asketræ, handlingen begynder i Valkyrien.

Første akt Et uvejr raser, og Siegmund ankommer til det hus, der er bygget op om asketræet. Her bor tvillingesøsteren sammen med den brutale kriger, Hunding, som hun måtte ægte mod sin vilje. Denne ankommer, mistroisk over for den fremmede mand. Tvillingerne føler gensidig tiltrækning, men ved ikke, at de er søskende. Siegmund fortæller om sin herkomst, om en forsvunden søster, sin far og ikke mindst om sine forfølgere, og det går op for Hunding, at Siegmund er hans ærkefjende og han erklærer at kæmpe mod ham, når natten er ovre. Hunding går til køjs, og Siegmund og Sieglinde er alene. Deres relation afklares i løbet af scenen og ender med, at Siegmund trækker sværdet ud af asketræet. Tvilingerne kan nu forenes, og Siegmund kalder Sieglinde for både brud og søster.

Anden akt Wotan ønsker at redde Siegmund, hvorfor han beder sin yndlingsdatter, valkyrien Brünnhilde, beskytte ham i kampen mod Hunding. Men Wotans kone, Fricka ved, at Siegmund er resultat af Wotans udenomsægteskabelige bedrifter og befaler, at det incestuøse og ægteskabsbrydende søskendepar skal dø. Wotan fortæller om planen med Siegmund som den frie menneskehelt, der skal få ringen tilbage. Men Fricka mener ikke, at Siegmund på nogen måde er fri og får Wotan til at love sønnens død. Alene med Brünnhilde fortæller Wotan, hvordan han fik hende med jordens gudinde Erda for at skabe en hær af Valkyrier, der samler krigshelte fra slagmarken til Valhalla for at lave en hær, der kan slå Alberich. Valkyrierne vil være fortabte, hvis Alberich får fat i ringen. Ringen bevogtes af Fafner, og Wotan har via sin kontrakt med kæmpen ikke mulighed for at erhverve sig den og udtænkte derfor planen med Siegmund. Men han indser, at Siegmund ikke er andet end hans redskab og beder derfor Brünnhilde, stik imod sit tidligere ønske, at dræbe ham.

Siegmund og Sieglinde ankommer til stedet, på flugt fra Hunding. Brünnhilde fortæller om hans nært forestående død. Men han nægter at følge med til Valhal, hvis Sieglinde ikke er med. Brünnhilde imponeres af hans mod og beslutter sig for at modsætte sig Wotans ønsker for at hjælpe halvbroderen. I kampen mod Hunding beskytter hun Siegmund, men Wotan

griber ind og dræber Siegmund med sit spyd, hvorefter Brünnhilde tager den udmattede Sieglinde med på flugt. Wotan dræber Hunding for derefter at sætte efter Brünnhilde.

Tredje akt Valkyrierne er forsamlet: Hojotoho! - lyder det kampklart i det kendte valkyrieridt. Valkyrierne ser frem til, at Brünnhilde skal komme med Siegmund til deres hær af afdøde helte. Men Brünnhilde ankommer i stedet med den levende Sieglinde, som er gravid med sønnen Siegfried. Brünnhilde beder sine valkyriesøstre om hjælp, men ingen vil trodse Wotan, hvorefter Brünnhilde vil forsøge at opholde ham, så Sieglinde kan flygte. Wotan er rasende og fratager Brünnhilde valkyriestatus: Som straf bliver hun menneske og skal nedsynke i magisk søvn. Brünnhilde får dog et sidste ønske opfyldt: Hendes leje omkranses af en ild, som kun den modigste helt kan trænge igennem. Begge ved, at det kan kun Sieglindes ufødte søn, Siegfried. Operaen slutter med den sovende Brünnhilde omkranset af gnistrende ild.

Det er velkendt, at folk venter i 10 år på at få billetter til 'Bayreuth Festspillene', hvor man udelukkende opfører Wagner. Man skal sende en ansøgning og huske at konfirmere sit ønske hvert år, inden man kan gøre sig håb om billet til én af de eftertragtede forestillinger. Det kan muligvis hjælpe at blive medlem af Festspillenes venneforening. Men det er ikke helt billigt. Man kan også stille sig i kø på dagen i håb om at få en evt. aflagt billet. Men det er selvfølgelig lang vej at tage, hvis det er forgæves!

Wagner og Danmark Danmark har haft mange internationale Wagnersangere: Tilbage i 1930’erne og 40’erne satte tenoren Lauritz Melchior nye standarder. Sidenhen har flere danske Wagner-sangere som f.eks. Poul Elming, Eva Johansson, Leif Roar, Tina Kiberg, Stig Fogh og Stephen Milling gjort international karriere. Den første samlede Ringen i Danmark fandt sted i 1909, men Wagner-bølgen begyndte for alvor, da Den Jyske Opera i 1987 lavede en komplet Ringen med dirigenten Francesco Cristofoli i spidsen. Siden fulgte Kasper Holtens/Michael Schønwandts The Copenhagen Ring i 2006. Når ODEON, Odenses nye Musik- og Teaterhus, åbner, bliver det med en komplet scenisk opførelse af Ringen med Alexander Vedernikov i spidsen for Odense Symfoniorkester. De koncertante opførelser af Ringen er dermed et grundigt forarbejde til den kæmpepræstation, der venter forude.

Rigtig god fornøjelse!

Programnote af Rie Koch

Medvirkende Alexander Vedernikov, dirigent Odense Symfoniorkesters chefdirigent er den internationalt anerkendte Alexander Vedernikov.

Han har stået i spidsen for Odense Symfoniorkester siden 2009. Vedernikov har især markeret sig som musikchef for Bolsjoj Teatret i Moskva (2001-2009).

I dag er han en særdeles efterspurgt gæstedirigent over hele kloden. I november 2013 debuterede han på The Metropolitan Opera, New York (Eugene Onegin).

Udover sin store succes i Rusland, har Vedernikov dirigeret førende orkestre over hele Europa, Nordamerika, Japan og Australien, bl.a. London Philharmonic, BBC Symphony Orchestra, Orchestra Verdi Milano, City of Birmingham Symphony, Orchestra Philharmonique de Radio France, Sydney Symphony, Tokyo Philharmonic, National Symphony Orchestra i Washington DC m.fl. Som operadirigent er han en hyppig gæst ved Berlins Komische Oper, og har bl.a. dirigeret på La Scala og Zürich Operaen. Han er uddannet ved Moskva Konservatorium (1990). Fra 1988 til 1995 var han assisterende dirigent ved Tjajkovskij Symfoniorkester, og i 1995 grundlagde han det Russiske Filharmoniske Orkester, hvor han var kunstnerisk leder og chefdirigent frem til 2004. Siden 2003 har Vedernikov været tilknyttet Det Russiske Nationalorkester og har i den forbindelse bl.a. dirigeret i Carnegie Hall, New York og Kennedy Centret, Washington.

Fricka

Wotan Siegmund

Oliver Zwarg Bas-baryton

Sieglinde Miina-Liisa Värelä Sopran

Brünnhilde

Hunding

Kristian Benedikt Tenor

Ronnita Miller Mezzosopran

Gerhilde

Andreas Hörl Bas

Brit-Tone Müllertz Sopran

Jennifer Wilson Sopran

Waltraute

Ortlinde Schwertleite

Anne Margrethe Dahl Sopran

Helmwige

Kristina Wahlin Mezzosopran

Kristine Becker Lund Sopran

Grimgerde

Siegrune

Helene Ranada Alt

Rossweise

Ingunn Kilen Mezzosopran

Andrea Pellegrini Mezzosopran

Sandra Fechner Mezzosopran

1. violin Eugen Tichindeleanu Ermir Abeshi Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovacˇ Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme (orlov) Mads Haugsted ** Ivar Bremer Hauge ** Jean-Hee Lee ** 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukušić * (orlov) Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Mina Fagerlund Hosseini ** Karoliina Annukka Koivisto ** Bratsch Rafael Altino * Vakant Dorthe Byrialsen Martin Jochimsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Caitlin Wick ** Christian Bønnelykke ** Cello Michaela Fukacˇová * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula (orlov) Mette Spang-Hanssen Carla Kuotila ** Michal Panasiuk ** Martin Bzirsky ** Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir (piccolo) Obo Henrik Skotte (orlov) Albrecht Krauß Mats Hedelius (engelskhorn) Pina Mohs ** Klarinet Svante Wik (orlov) René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Tine Maj Antonsen ** Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Anna Moe (orlov) Katelin Rose Coleman ** Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Asbjørn Ibsen Bruun ** Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel (orlov) Henrik Hou Feddersen Judith Hunskjær ** Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen ** Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Maria Boelskov Sørensen ** Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber (orlov) Finn Christensen Nicola Carrara ** Tom Nybye ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

Efter 42 år i Odense Symfoniorkester spiller Mats Hedelius (engelskhorn) i aften sin sidste koncert med orkestret.

odensesymfoni.dk