Mozarts requiem - 31. marts og 1. april 2016

Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus Torsdag 31. Marts 2016 KL. 19.30 Fredag 1. April 2016 KL. 19.30 Koncertintro i Carl Nielsen Salen kl. 18.30

Mozarts Requiem Odense Symfoniorkester Dirigent: Andris Poga Solister: Ann-Helen Moen, sopran; Annelie Sophie Müller, alt; Peter Lodahl, tenor; Johannes Held, baryton Filharmonisk Kor og sangere fra Syddansk Musikkonservatorium Sergej Prokofjev: (1891-1953)

Løjtnant Kijé suite, op. 60 I Løjnant Kijé fødes II Romance III Kijés bryllup IV Trojka V Kijés begravelse

Varighed: ca. 20 min.

PAUSE W. A. Mozart: (1756-1791)

Requiem KV 626 Varighed: ca. 1 time

I samarbejde med Filharmonisk Kor og Malko Dirigentkonkurrencen

Ren drama Kan man tænke sig et mere myteskabende scenarie?

En genial komponist får af et anonymt sendebud bestilling på en dødsmesse til højtideligholdelse af en adelig hustrus bortgang. Komponisten begynder på værket og dør midt i skriveprocessen. Værket forbliver ufuldendt og han begraves i de ukendtes grav udenfor bymuren. Komponistens hustru ønsker hemmeligholdt, at hendes mand ikke blev færdig med værket, men får andre til at fuldende arbejdet, så hun kan få honoraret udbetalt.

Det er en ren krimi og der er skrevet på 'drejebogen' lige siden den dag, Mozart døde. Blev han forgiftet, hvem var sendebudet, hvorfor blev han begravet som ukendt, når han var så berømt. Vidste han, at han selv skulle dø og skrev han det som sit eget requiem. Blev han forgiftet af kollegaen Salieri, der var dødeligt misundelig.

De fleste af de fascinerende teorier er blevet afmonteret i nyere tid, selvom de tilsammen udgør en herlig grobund for konspiration.

Amadeus Mozarts Requiem er det dramatiske højdepunkt i Milos Formans mesterfilm Amadeus fra 1984. Den febersvedende Mozart sidder i sengen og dikterer til kollegaen Salieri, der i stearinlysenes skær med sin gåsepen skribler de geniale toner og linjer.

Det er netop takket være Milos Forman, at vi kan sætte billeder på det ufattelige menneske, som Mozart var. Og filmen er den dag i dag en overdådig visualisering af tiden, kostumerne, teatrene, hofsalene, standsforskellene, intrigerne og musikken. Den

Ann-Helen Moen

Annelie Sophie Müller

indeholder en del fri fantasi for dramatikkens skyld, men det tager vi gerne med, for det korrekte er tit tørt eller alt for indviklet. Og hvad ved vi overhovedet om Mozart?

Vi ved, han var en meget glad mand, men ikke så barnagtigt fjollet som i filmen. Salieri, der spiller en vigtig rolle, var i virkelighedens verden hverken jaloux eller morder, men udelukkende kollega og ven.

Og Mozarts far, Leopold, var en faderskikkelse, men ikke slet så skæbnetung. Iøvrigt holder filmen sig langt overvejende til det, man ved om Mozart og hans tid.

1791 Der er udgivet en bog, der udelukkende handler om Mozart i 1791, året han døde. Han udfoldede nemlig et uhørt aktivitetsniveau og skabte en håndfuld af sine største værker, operaerne Tryllefløjten og Titus, klarinetkoncerten og det meste af Requiem. Det er ufatteligt, at en enkelt person kan overkomme alt det på mindre end tolv måneder, men samtidig er det netop essensen af Mozart som geni og gudbenådet kunstner.

Det var et år med pengetrang, og derfor bad han sin gode ven og logebror, Puchberg, om lån adskillige gange, blandt andet for at kunne sende sin kone, Konstanze, på kurophold i Baden syd for Wien. Hr og fru Mozart var sammen en måned i Prag for at deltage i opførelsen af den kejserligt bestilte opera Clemenza di Tito (Titus), og alt imens rumsterede toner til Tryllefløjten og klarinetkoncerten i hans hoved, og alle værker blev færdig nærmest samtidig i løbet af efteråret. I juli 1791 har han fået en mystisk, anonym bestilling på en dødsmesse fra en ukendt adelig person. Den ligger også i indbakken og skal ekspederes inden årets udgang. Det virker ikke som om Mozart

Peter Lodahl

er stresset, hvad enhver af os dødelige ville være i den situation. Men måske er det medvirkende årsag til, at han i slutningen af november får et tilbagefald, bliver sengeliggende og omgivet af de nærmeste, dør natten til d. 5. december 1791. I kirkebogen indføres 'hitziges Frieselfieber' som dødsårsag, feber med udslæt.

Dagen efter bliver han, efter en kort højtidelighed i et kapel i Stephansdomen, kørt ud til St. Marx Friedhof, hvor han begraves i en massegrav, sådan som det var sædvane med ikke-adelige personer.

Det ufærdige Straks derefter er Konstanze i gang med at hyre en kyndig person til at færdiggøre dødsmessen for netop at kunne få udbetalt honoraret af den ukendte adelige. Vel at mærke uden at nogen får det at vide. Et par af Mozarts nære elever får noderne forelagt, og det er den siden hen berømte Franz Xaver Süssmayr, der udfører det ugørlige at samle alle skitser sammen og fuldende en afdød mesters værk. Mozart var gået i stå midt i Lacrymosa-satsen, mange af de andre satser var kun noteret i korudgave og hvad der ellers var af små lapper og udtalte sætninger om planer for værket, svæver i vinden. Utallige forskere har studeret dette ekstraordinære musikmysterium og har givet hver deres udlægning, men trods det er det fortsat Süssmayrs udgave, der er den mest udbredte.

Den adelige bestiller, som viste sig at hedde Grev Walsegg, fik overbragt sit requiem, som han lod opføre i Wiener Neustadt d. 14 december 1793.

Mozart har i valg af instrumenter vægtet de mørkere orkesterfarver med anvendelse af to bassethorn

(dybe klarinetter) og desuden tre basuner, der både udtrykker højtid og tillige kan optræde som dommedagsbasun i Tuba mirum.

Den ukendte løjtnant Sergej Prokofiev var sin egen tids Mozart, der kunne alt med musik. Han komponerede, spillede virtuost klaver og struttede af skabertrang. Han var mester for at skrive vilde, farverige og opfindsomme værker, og suiten fra Løjtnant Kijé rummer alt det bedste fra hans univers.

Løjtnant Kijé er lidt af et begreb, og pudsigt nok ved de færreste, hvem og hvad denne løjtnant er. Oprindelig er det en satirisk novelle fra 1928 af russeren Jurij Tynjanov - en kafkask parodi på bureaukratiets absurde verden. Den handler om tsar Paul d 1. (17541801), der var besat af overdreven regelmæssighed og orden, hvilket får groteske konsekvenser med bl.a. den tilfældige opfindelse af en Løjtnant Kijé, der synes at ordne alt. Tsaren tror han findes, mens alle andre ved, at han er det rene opspind. Et ikke-menneske, der bruger mange penge, bliver landsforvist, tages til nåde, bliver gift og dør.

Hårdt arbejde Novellen blev til film i 1934 og Prokofiev skrev musikken. Han havde aldrig før arbejdet med den genre, men lykkedes fremragende med det. Til gengæld var det ikke så nemt at skabe en suite ud af musikken. "Det voldte mig meget større problemer end at skrive musik til selve filmen. Jeg skulle finde den rette form, orkestrere mange steder om, finpudse og tilmed kombinere nogle af temaerne." Suiten er med andre ord ikke blot et uddrag af den samlede film-

Johannes Held

musik, men et nyt og ekstraordinært gennemarbejdet kunstværk. Nyd orkesterbehandlingen, som rummer et væld af detaljer og raffinementer.

1. Løjnant Kijé fødes - signaltrompet, piccolofløjte og lilletromme fortæller, at det er en militærmand, vi har med at gøre, hele marchorkestret kommer siden i sving.

2. Romance - en russisk folkemelodi, Den grå due, akkompagneret af dybe strygere i en række variationer.

3. Kijés bryllup - en overdådig blæserfanfare veksler med lystige danse, hvor trompet spiller melodi.

4. Trojka - ordet betyder en vogn med tre heste, og efter en indledning går det afsted ud over stepperne til klangen af klaver, kanebjælder og pizzicatostrygere.

5. Kijés begravelse - en enlig trompet indleder og efterfølges af et potpurri over Kijés temaer.

Rigtig god fornøjelse!

Programnote af Helge Baun Sørensen

Medvirkende Andris Poga, dirigent Med meget kort varsel træder Andris Poga til som dirigent i stedet for Rafael Payare, idet Payare har meddelt os, at han ønsker at være hos sin højgravide kone i tilfælde af, at fødslen skulle gå i gang.

Det er ikke første gang Poga træder til med kort varsel. I september og december 2013 trådte Andris Poga til i sidste øjeblik i stedet for dirigent George Prêtre og Mikko Franck på Salle Pleyel med Orchestre de Paris i værker af Poulenc, Tjajkovskijs 5. symfoni og Sjostakovitj 7. symfoni. I oktober 2014 erstattede han Lorin Maazel og Valery Gergiev på en turné i Asien, som gik hen og blev et rent triumftog dedikeret til Strauss.

Andris Poga er uddannet dirigent fra Jāzeps Vitols Lettiske Musikkonservatorium. I 2007 modtog han Letlands Great Music Award og i maj 2010 vandt han førstepræmien ved Evgeny Svetlanovs Internationale Dirigentkonkurrence i Montpellier.

Andris Poga har bevaret sin tætte relation med orkestrene i sit hjemland: Latvian National Symphony Orchestra, Latvian National Opera og Riga Professional Symphonic Band. Sidstnævnte udpegede ham som musikchef og chefdirigent fra 2007-2010.

Poga har også dirigeret mange andre store orkestre såsom Boston Symphony Orchestra, Orchestre de Paris, NHK Symphony Orchestra, New Japan Philharmonic, Israels Symfoniorkester, Moscow City Symphony - Russian Philharmonic.

Siden 1. november 2013 har Andris Poga været chefdirigent for det lettiske National Symphony Orchestra.

Ann-Helen Moen, sopran Ann-Helen Moen er født i Molde, Norge, og er uddannet på Grieg Akademiet i Bergen, og ved Operaakademiet i København, hvor hun studerede med Susanna Eken, Ingrid Bjoner og Håkan Hagegård.

Hun var prismodtager ved Belvedere Konkurrencen i Wien og blev tildelt Norges mest prestigefyldte sangerpris, Esso Award. Ann-Helen er anerkendt som en signifikant fortolker af tidlig musik og Mozart men har også haft stor succes i rollerne fra den romantiske periode og sunget i flere verdenspremierer i Europa og USA. Annelie Sophie Müller, alt Annelie Sophie Müller har studeret i Stuttgart og ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Annelie er blevet tildelt flere priser i kendte og internationale konkurrencer såsom Bundeswettbewerb 2012 og Das Lied 2013 i Berlin.

Enestående var hende tildeling med førstepræmien på International Art Song Competition ved Det Internationale Hugo- Wolf- Akademie i Stuttgart i 2010. I 2014 udkom hun med sit første album med sange af Antonio Salieri, som er første indspilning af disse sange nogensinde.

Peter Lodahl, tenor Den danske tenor Peter Lodahl er uddannet på Det Kongelige Musikkonservatorium i Århus og på Operaakademiet i København. Efter endt uddannelse fik han sit første engagement ved operahuset i Kiel. I 2007 modtog Peter Lodahl nomineringen til "Young Artist of the year" af operamagasinet Opernwelt og mindre end 2 år senere sluttede han sig til ensemblet ved Den Kongelige Opera, hvor han øjeblikkelig vandt publikums og kritikeres hjerter fx som Tamino i Tryllefløjten, Ferrando i Così fan tutte, Rodolfo i La Bohéme, Alfredo i La Traviata og Romeo i Romeo og Julie.

Johannes Held, baryton Tyskfødte Johannes Held har studeret både på Musikhochschule Freiburg med Professor Reginaldo Pinheiro og på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium ved professor Susanna Eken. Fra 20102013 studerede han ved Operaakademiet ved Den Kongelige Opera. I 2013 havde han sin debut netop der som Morales i Bizets ”Carmen”, og han sang den førende mandlige rolle Smirnoff i Waltons "The Bear". Johannes har allerede nu opnået et højt niveau som liedperformer. Hans repertoire dækker hovedsageligt Schubert, Schumann, Brahms og Wolf og er konstant voksende.

Filharmonisk Kor Filharmonisk Kor er Odense Symfoniorkesters faste kor og består af cirka 66 sangere. Koret blev oprettet i 1991 og har siden medvirket i værker af bl.a. Gade, Nielsen, Händel, Bach, Mozart, Brahms, Verdi, Schnittke og Kutavicius. Koret øver en gang om ugen og ledes af Alice Granum, som har stået i spidsen for koret i de 25 år, det har eksisteret.

1. violin Eugen Tichindeleanu Ermir Abeshi Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovacˇ Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme (orlov) Mads Haugsted ** Ivar Bremer Hauge ** Jean-Hee Lee ** 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukušić * (orlov) Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Mina Fagerlund Hosseini ** Karoliina Annukka Koivisto ** Bratsch Rafael Altino * Vakant Dorthe Byrialsen Martin Jochimsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Martin Mordechai Fajerberg ** Caitlin Wick ** Christian Bønnelykke ** Cello Michaela Fukacˇová * Anna Dorothea Wolff (orlov) Katarina Bundgaard Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula (orlov) Mette Spang-Hanssen Carla Kuotila ** Michal Panasiuk ** Martin Bzirsky ** Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir (piccolo) Obo Henrik Skotte (orlov) Albrecht Krauß Mats Hedelius (engelskhorn) Pina Mohs ** Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Anna Moe (orlov) Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Asbjørn Ibsen Bruun ** Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel (orlov) Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen ** Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Maria Boelskov Sørensen ** Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber (orlov) Finn Christensen Nicola Carrara ** Tom Nybye ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

odensesymfoni.dk