Goldberg-variationerne - 4. og 5. februar 2015

Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus Torsdag 4. Februar 2016 KL. 19.30 Fredag 5. Februar 2016 KL. 19.30 Koncertintro i Carl Nielsen Salen kl. 18.30

Goldbergvariationerne Odense Symfoniorkester Dirigent og solist: Dmitrij Sitkovetsky

Johann Sebastian Bach: Goldberg-variationer (1685 - 1750) arr.: Dmitrij Sitkovetsky

Aria

Variation 1-30

Aria

Varighed: ca. 60 min.

PAUSE Felix Mendelssohn: (1809 - 1847)

Symfoni nr. 4 "Den Italienske" (1833 udg.)

I Allegro vivace II Andante con moto III Con moto moderato IV Saltarello: Presto

Varighed: ca. 27 min.

Mesterens fodspor Johann Sebastian Bachs værker står i dag som geniale mesterværker, og igennem århundreder har hans mangestemmige og harmonisk rige kompositionsteknik inspireret komponister samt musikere, der gerne udsætter komponistens noder for lige netop deres eget instrument. Måske har du hørt en Bachfuga udført af kazoo-kvartet, en obligat arie for harpe og synthesizer? Lige meget hvad, vil Bachs musik på én eller anden måde altid give mening, også selvom den klangligt ikke er perfekt. Bach selv omarbejdede gerne andres koncerter for den besætning han nu syntes var brugbar, og egne koncerter for f.eks. violin skrev han om for cembalo. Med andre ord: Instrumentet var ikke det altafgørende. Det er i højere grad noderne, der rummer musikken. Alligevel er meningerne mange og delte om, hvorvidt Bachs tastaturmusik som f.eks. Goldberg-variationerne bør spilles på cembalo, som Bach selv gjorde, eller om det er i orden at spille dem på flygel. Musikken får i hvert fald forskellige klangfarver, alt efter om den spilles på cembaloets to manualer i terrassedynamik, eller om de enkelte stemmer f.eks. fremhæves individuelt på det store koncertflygel, hvor dynamiske udsving i højere grad er muligt.

Enkel, kompleks og genial I 1980’erne tog violinisten, dirigenten og komponisten Dmitrij Sitkovetsky mod til sig og skrev en udgave af Bachs Goldberg-variationer for strygetrio: Transkriptioner var ikke på mode i 80’erne, så folk var skeptiske, fortæller Sitkovetsky, der var blevet inspireret af den canadiske pianist, Glenn Goulds sene indspilning af værket fra 1981. Sitkovetsky kom til at åbne op for en lind strøm af arrangementer af den gamle mesters musik, da han lavede sit efterhånden legendariske arrangement i anledning af Bachs 300-årsjubilæum i 1985. Med sit arrangement viste Sitkovetsky nye klangfarver i den gamle mesters klassiker, som han arbejdede videre med i 1990’erne, da arrangementet for strygeorkester fulgte. Et arrangement, der udforsker strygernes muligheder i Bachs kompositionsteknik, uden at det bliver sukker-romantisk!

At Bach sætter nye idéer i gang hos musikere og komponister kan ikke undre. Musikken er på én gang enkel, indbydende – og dybt kompleks. Goldbergvariationerne indgik i en samling, Clavierübung, og temaet, aria, havde Bachs kone, Anna Magdalena Bach, noteret ned i sin dagbog i årene inden kompositionen. Det lyder beskedent – men er det langtfra.

Måske lyder temaet enkelt: En sarabande med dertilhørende 30 variationer primært bygget op over basgangen, der kører værket igennem, indtil den rolige melodi vender tilbage. Det er på den måde et værk, man nemt får på hjernen! Men går man et lag dybere ned i musikken, inviteres man indenfor i et sindrigt system af systemer med variationer, der efterfølger hinanden i særlige rækkefølger af kanon’er afløst af barokdanse etc. De forskellige satser udbygges værket igennem for til sidst at kulminere i en munter udgave, hvor folkemelodier som f.eks. Bro, bro brille, kigger forbi, inden den fine, rolige sarabande vender

Dmitrij Sitkovetsky

tilbage i sin enkle form. Det er både enkelt og komplekst, virtuost og genialt og understøtter Bachs egne ord om værket: At det var komponeret til glæde for musikelskere for at opfriske deres ånd! Ikke mærkeligt, at både musikforskere, musikere og komponister har haft lyst til at studere Bachs noder nøje!

Der findes mange fortællinger knyttet til Bachs Goldbergvariationer: Bach skrev det næsten 75 minutter lange værk til en fyrste, der led af søvnløse nætter, og som bad om ”sine variationer” for at kunne falde i søvn.

Nogle mener, at Goldberg-variationerne har navn fra et 14-årigt talent, Johann Gottlieb Goldberg, der spillede for den søvnløse fyrste, der bestilte værket hos Bach i 1741.

Bach scorede ét af de bedste honorarer for sine Goldberg-variationer: En forgyldt pokal med 100 guldmønter!

Mendelssohn og Bach Da Johann Sebastian Bach døde i 1750, døde han ikke bare som en ældre mand godt op i 70’erne med en stor produktion af både børn og værker bag sig. Næh, hans musik var også blevet decideret gammeldags: Den galante wiener-klassiske mode havde bredt sig med ländler- og hyrde-idyl, der sparkede store, matematisk anlagte fugaer af banen. Små parykker erstattede gamle, lange allongeparykker, samtidig med at Johann Sebastian Bachs mesterværker forsvandt i glemsel. Det kan være svært at forstå i dag, hvor vestlig musikhistorieskrivning nærmest begynder ved musikken af Bach. Musikalske nørder som Mozart og Beethoven studerede den gamle mesters geniale kompositioner, men i den brede offentlighed var Bachs musik yt! Der skulle gå mange årtier, inden den gamle mester blev taget frem i offentlighedens lys igen: Det blev Felix Mendelssohn, der satte spotlight på den glemte mester i 1829. Han havde tidligt fået muligheden for at studere Bachs musik.

Mendelssohn fik fra sin tidligste barndom grundig skoling og dannelse i alle kunstarter, særligt musikken. Derudover var hans mormors søster klaverelev af én af Bachs sønner, og hun promoverede efter sigende den gamle mesters musik i sin private salon i Berlin i starten af 1800-tallet. Ligesom hun sang i Berlins Singakademie, hvor man dyrkede de tyske mestres kirkelige værker. Her blev den unge Mendelssohn og hans søster Fanny også optaget. Desuden blev lederen af koret sat til at undervise de to vidunderbørn i musik. De har haft rig mulighed for at studere Bach! Som teenager fik Felix en gave af sin mormor: En kopi af manuskriptet til Matthæus-passionen af Bach. Det blev en åbenbaring for den unge Mendelssohn, der nu planlagde en Bach-revival. Fem år efter sad hof og kulturelite på rækkerne til den første opførelse af Mendelssohns udgave af Bachs

Matthæus-passion, forkortet, med f.eks. klarinetter i.st.f. oboer – og med Mendelssohn selv ved flyglet (!).

Bach leveret i romantisk indpakning!

Medvirkende Dirigent og solist: Dmitrij Sitkovetsky

Med Mendelssohn på rejse Den unge Mendelssohn var både arbejdsom og sensitiv - og lod sig let inspirere: I årene efter Bachopførelserne drog Mendelssohn afsted på dannelsesrejse til Italien. Her oplevede han temperament og liv i Rom og Napoli, dansende piger i Trastevere og var vidne til begravelsesprocession. Det hele er med i hans fjerde symfoni, Den italienske. Anden sats er den mest tankefulde, mens sidste sats, baseret på en populær dans fra tidens Rom, pisker derudaf med livgivende energi: Det er det mest glædesfyldte værk, jeg nogensinde har skrevet, især sidste sats, skrev han fra Rom til sin søster Fanny. Værket skulle ikke bare beskrive steder og stemninger i det smukke syden, men også beskrive det livlige folkefærd. Det mærker man allerede fra første takt, som klinger af både klassisk Mendelssohn og iltert sydlandsk temperament!

Både Bach og Mendelssohn arbejdede i Leipzig, hvor Bach var kantor i Thomaskirche frem til sin død i 1750, og Mendelssohn siden blev leder af det berømte Gewandhausorchester.

Sidste sats er bygget over en saltarello, en romersk dans, som var meget populær på Mendelssohns tid og som danses helt oppe på tæerne!

Dens nærtbeslægtede tarantella kom fra Napoli.

Vidste du, at Mendelssohn besøgte den berømte danske billedhugger, Bertel Thorvaldsen på sin tur til Rom i 1830? Komponisten skriver hjem: I ved, hvor stor en elsker Thorvaldsen er af musik, derfor spiller jeg indimellem for ham, mens han arbejder.

Programnote af Rie Koch

Dmitrij Sitkovetsky er en kunstner, hvis kreativitet trodser enhver kategorisering. Han har opbygget en aktiv og succesfuld karriere som violinist, dirigent, arrangør, festivalleder og sågar tv-studievært.

Sitkovetsky har optrådt som solist med en række af verdens førende orkestre, herunder Berlinphilharmonikerne, New York Philharmonic og Los Angeles Philharmonic.

Dmitrij Sitkovetsky har en aktiv og varieret karriere, der blandt andet også omfatter en diskografi med alle de store violinkoncerter, talrige kammermusikværker m.m.

Siden hans vellykkede transskription af Bachs Goldberg Variationer for strygetrio og strygeorkester, har han transskriberet mere end 50 værker hovedsagelig for strygere af Haydn, Beethoven, Brahms, Dohnanyi, Bartók, Tchaikovsky, Shostakovich, Stravinsky og Schnittke.

1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovacˇ Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme (orlov) Ivaylo Dechkoff ** Mads Haugsted ** 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukušić * (orlov) Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Karoliina Koivisto ** Bratsch Rafael Altino * Dorthe Byrialsen Vakant Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Dorota Kijewska Martin Mordechai Fajerberg ** Caitlin Wick ** Bruno Sanchez ** Cello Michaela Fukacˇová * Anna Dorothea Wolff (orlov) Katarina Bundgaard Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula (orlov) Mette Spang-Hanssen Eva Kotchenkov ** Carla Kuotila ** Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir (piccolo) Obo Henrik Skotte (orlov) Albrecht Krauß Mats Hedelius (engelskhorn) Pina Mohs ** Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Anna Moe (orlov) Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel (orlov) Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen ** Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Maria Boelskov Sørensen ** Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber (orlov) Finn Christensen Nicola Carrara ** Tom Nybye ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger Cembalo Stefano Vasselli

odensesymfoni.dk