Mahlers skæbnesymfoni - 3. og 4. december 2015

Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus Torsdag 3. december 2015 KL. 19.30 Fredag 4. december 2015 KL. 19.30 Koncertintro i Carl Nielsen Salen kl. 18.30

Mahlers SkĂŚbnesymfoni Odense Symfoniorkester Dirigent: Aleksandar Markovic Solist: Lawrence Power, bratsch

James MacMillan: Bratschkoncert (f. 1959) I

II

III

PAUSE

Varighed: ca. 31 min.

Gustav Mahler: Symfoni nr. 6, a-mol (1860 - 1911) I Allegro energico, ma non troppo

II Andante moderato

III Scherzo

IV Finale

Varighed: ca. 1 time 31 min.

MacMillan Den sjældne koncert Bratschkoncerter hænger ikke på træerne. Stavekontrollen til denne tekst, kendte ikke ordet i forvejen. Ordet Bratschkoncert findes ikke i Den Danske Ordbog.

Bratschen er et orkesterinstrument mere end det er et solistisk instrument. I hvert fald hvis vi ser på antallet af værker skrevet til Bratschen og sammenligner med f.eks. violinen. Men der er ingen grund til at sammenligne, når vi lytter til denne nye bratschkoncert af skotske James MacMillan. Her viser det sig nemlig at bratschen kan noget, som ingen andre strygere kan. Den kan være inderlig og intim selv i det store format. Bratschen er født lyrisk, og det udnytter James MacMillan ved blandt andet at indlægge passager af kammermusikalsk karakter, og han lader solisten insistere på skønhed i selv de mest turbulente situationer, hvor orkestret enten marcher aggressivt eller forsøger at komme igennem med dissonanser og forstyrrende klange. Modsatrettede kræfter er på spil i hele koncerten, men digteren sejrer med sin lyrik.

Der er måske ikke ligefrem en tradition, men der er et par forbilleder. Engelske William Waltons bratschkoncert er en af de mest elskede og mest opførte.

Franske Hector Berlioz har også lavet et standardværk for bratsch og orkester i Harold i Italien. James MacMillan skrev bratschkoncerten til Lawrence Power, så vi får en udgave hvor solisten har koncerten helt inde under huden. Lawrence Power uropførte koncerten sidste år i januar måned med London Philhamonic Orchestra.

James MacMillan er 56 år og en af de drivende kræfter i det engelske miljø for ny musik. Han er en erfaren komponist, der har skrevet 18 koncerter, men det her er hans første bratschkoncert. Værker af MacMillan plejer at have en titel, der beskriver en bagvedliggende historie eller tematik, men det er ikke tilfældet med bratschkoncerten. Det er ikke nødvendigt. MacMillan har her gjort instrumentet til en menneskelig stemme, der fortæller sin egen historie.

MacMillan

Solister er meget interesserede i at få nye værker, nye udfordringer indenfor hvad instrumentet kan og nye veje for virtuositet.

De er advokater for den nye musik. Mange af mine kolleger får også bestillinger fra solister. Samarbejderne kan endda medføre venskaber.

Lawrence Power, bratsch

MAHLER

Aleksandar Markovic, dirigent

Hammeren At der skulle være tale om en skæbnesymfoni skyldes de hammerslag som Mahler dikterer i slutningen af partituret. Oprindelig skulle der 5 slag til for at slukke de voldsomme kræfter der er på spil, men Mahler ændrede det til kun 3 og siden 2 slag. Mahler havde problemer med at finde et egnet instrument.

Han fik konstrueret en kasse, hvorover der blev spændt et skind. Den lød dog heller ikke kraftigt nok i hans ører. Siden hen har der været eksperimenteret med hvordan man kan opfylde hans ønske. Nogle stabler træstykker oven på hinanden, andre bruger en trækasse og andre igen nøjes med en stortromme.

De fleste benytter dog en hammerlignende kølle med ekstra langt skaft for den visuelle effekt. Symfonien byder i det hele taget på et opbud af slagtøjsinstrumenter. Et faktum der gjorde at en avis efter uropførelsen bragte en satiretegning af Mahler foran et udvalg af instrumenter inklusive hammeren på en pauke. I hånden har han et båthorn. Teksten lyder: “Herregud, tænk at jeg har glemt båthornet! Nu kan jeg skrive endnu en symfoni”.

Mahler om hammerslagene

Korte og mægtige, men uden resonans og klangen ikke-metallisk.

Familieidyl og dødsangst Mahler var udtalt bange for at dø, og derfor strøg han det sidste hammerslag. Han var bange for sine egne profetiske evner. Det tredje og sidste hammerslag ville være symbol på hans eget endeligt. Det er den oplagte tolkning. Han kone Alma skrev efter hans død at Mahlers 3 skæbneslag kom året efter uropførelsen af den 6. symfoni. I 1907 døde deres kun 5-årige datter, den førstefødte Maria Anna kaldet Putzi, han blev fyret fra stillingen som chefdirigent for Wieneroperaen, og han blev diagnosticeret med en hjertefejl, der i sidste ende ville tage livet af ham.

Mahler komponerede den 6. symfoni i årene 1903-04, hvor livet helt objektivt så lyst ud for ham. Han havde en dejlig kone, og de havde lige fået barn nummer to.

Han tjente godt, de havde fået bygget sommerbolig i flere etager lige ud til Wörthersøen i Østrig. Lidt derfra havde han en lille bitte hytte. Alma var gravid og en smule rastløs over at være på landet, hvor der ikke skete så meget andet end den ballade som tumlingen Putzi forårsagede. Det var midt i denne familieidyl at han komponerede sin mest alvorlige og tragiske symfoni. Den eneste af de 10 symfonier der ender uden forløsning, uden afklaring; den eneste symfoni der slutter i mol; den eneste symfoni med fatal udgang.

Alma Mahler, der knapt var holdt op med amme, var noget uforstående overfor at hendes mand i samme

periode var dybt optaget af at komponere musik til Kindertotenlieder - digte som Friedrich Rückert havde skrevet på baggrund af at have mistet 2 børn til skarlagensfeberen. Samme sygdom der skulle tage Gustav Mahlers elskede Putzi. Mahler gav selv symfonien tilnavnet Den Tragiske uden at vide, hvor galt det skulle gå.

til den oprindelige form. Frem til 1963 hvor der kom en kritisk udgave af symfonien med scherzoandante spillede alle dog den milde rækkefølge andante-scherzo som Mahler selv dirigerede.

Programnote af Carsten Wolf Andersen

Mahler

Nu behager mine fem første Symfonier dem (anmelderne). Så må den sjette vente til min syvende kommer.

Som pisket Karakteren i symfonien er mildest talt knugende, til tider angstfremkaldende vekslende med ekstase og en særlig Mahlersk foruroligende lykke. Aggressive marchtemaer rammer støjende tilhøreren, og selvom vi bliver trøstet med stilhed og romantisk sødmefulde passager, bliver vi også udsat for rå vold.

“Som pisket” står der i scherzoen. Det er uden tvivl Mahlers mest krævende symfoni, og det var han godt klar over. Han var overvældet efter generalprøven i Essen, og gik hvileløst rundt i kapelmesterværelset ifølge Alma. Sidste sats er som en symfoni i sig selv.

En mægtig følelsespåvirkning. En gennemgående musikalsk effekt er, at Mahler lader en A-dur dale til en a-mol i trompeterne. En effekt der sætter sit præg med en sørgelig fornemmelse. Kombineret med marchrytmer bliver det dramatisk.

Første sats har er traditionelt opbygget med to hovedtemaer. Det første er kraftfuldt, det andet, sidetemaet, er sødmefuldt og ifølge Mahler et billede på hans kone Alma. Andanten er et langstrakt sangbart tema, der glimrende kunne være et billede på den idyl, der herskede i den lille familie om sommeren ved Wörthersee. Ko-klokkernes landlige reference er med til at understrege en tilstand, hvor ekstasen gør blind. Dele af scherzoen skal angiveligt være et billede på de små børns leg og tumlen rundt. Mahler iklæder et drilletema forskellige karakterer, der til tider vrænger, andre steder virker oprigtigt lystigt. Et dæmonisk cirkus. Sidste sats er formmæssigt opbygget som en klassisk førstesats hos Beethoven med heltetema og modsvar i sidetemaet. En kamp bliver bygget op. Men hvor Beethoven lader helten sejre, så går han til grunde i denne symfoni af Mahler.

Formforvirring I førsteudgaven af symfonien kom scherzoen før andanten, men kort inden premieren byttede Mahler om på de to midtersatser. Der er blevet spekuleret i om han mente det ville være for kraftig en følelsespåvirkning med den voldsomme scherzo lige efter første satsen. Scherzoen har ligesom førstesatsen en foruroligende marchrytme. Det er først i andanten, at vi får lov til at være ubekymrede. Det kan der være god grund til inden 4. sats, muligvis er det grunden

Medvirkende Alexandar Markovic, Dirigent Straks efter sin debut i 2008 blev Alexandar Markovic udnævnt til musikchef og chefdirigent ved Brno Philharmonic Orchestra (2009-2015).

Markovic har en kandidatgrad fra Leopold Hagers klasse på Universitet for Musik og udøvende kunst i Wien. Han har deltaget i masterclasses ved Accademia Musicale Chigiana i Siena, hvor han blev tildelt Diplom d’Onore. Han har fået tildelt et stipendium fra Herbert von Karajan Foundation i Berlin og har vundet førstepræmien ved den 7. Gregorz Fitelberg dirigentkonkurrence i Katowice, Polen.

Lawrence Power, bratsch Lawrence Power er en af vor tids førende bratchister. Han optræder jævnligt med nogle af verdens største orkestre som Chicago Symphony og Boston Symphony og har været nomineret til Royal Philharmonic Society Instrumentalist Award.

Lawrence Power har grundlagt og er kunstnerisk leder af West Wycombe Chamber Music Festival og er professor i bratsch ved Zürcher Hochschule der Künste.

Lawrence Power spiller på en sjælden bratsch fra Bolognese bygget af Antonio Brensi fra år 1610.

1. violin Eugen Tichindeleanu Bjarne Hansen Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* (orlov) Marina Skuratovskaia * Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovacˇ Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme (orlov) Ivaylo Dechkoff ** Jean-Hee Lee ** Mads Haugsted ** Ivar Bremer Hauge ** 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukušić * (orlov) Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Aiste Juodagalvyte ** Niels Christian Øllegaard ** Mina Fagerlund Hosseini ** Bratsch Rafael Altino * Dorthe Byrialsen Vakant Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Dorota Kijewska Martin Mordechai Fajerberg ** Caitlin Wick ** Malte Bjerkø ** Cello Michaela Fukacˇová * Anna Dorothea Wolff (orlov) Katarina Bundgaard Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula (orlov) Mette Spang-Hanssen Carla Kuotila ** Tittit van der Pals ** Michal Panasiuk ** Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs (orlov) Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt Mads Uldall-Jessen **

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir (piccolo) Magdalena Bäz ** Obo Henrik Skotte (orlov) Albrecht Krauß Mats Hedelius (engelskhorn) Pina Mohs ** Klarinet Svante Wik (orlov) René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Tine Maj Antonsen ** Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Anna Moe (orlov) Lars Mathiesen ** Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Ursula Paludan Monberg ** Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel (orlov) Henrik Hou Feddersen Judy Elisa Hunskjær Olsen ** Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen ** Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Maria Boelskov Sørensen ** Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber (orlov) Finn Christensen Nicola Carrara ** Tom Nybye ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

Ved koncerten gennemføres en spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med Odense Symfoniorkesters deltagelse i EOLAB, et projekt under Creative Europe.

odensesymfoni.dk