Blæserne fejrer Nielsen - 30. oktober 2015

2015/2016

Program

Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus FreDAG 30. oktober 2015 KL. 19.30 Koncertintro i Carl Nielsen Salen kl. 18.30

Galla Blæserne fejrer Nielsen Odense Symfoniorkester Dirigent: Eva Ollikainen Solister: Henrik Skotte, obo; Morten Østergaard, fagot

Sunleif Rasmussen: (f. 1961)

Anders Koppel: (f. 1947)

Traces in Spaces for oboe and orchestra, Uropførelse Varighed: ca. 22 min.

Koncert for fagot og orkester, Uropførelse I Larghetto II Allegretto scherzando III Grave IV Allegro con brio Varighed: ca. 30 min.

PAUSE Jean Sibelius: (1865 - 1957)

Symfoni nr. 2, D-dur, op. 43 I Allegretto II Andante; ma rubato III Vivacissimo IV Finale: Allegro moderato Varighed: ca. 43 min.

odensesymfoni.dk

Carl Nielsens blæsere Odense Symfoniorkester har en tæt forbindelse til arven fra Carl Nielsen. Ikke mindst i forbindelse med Carl Nielsen konkurrencerne med solokoncerterne, bl.a. de to blæser-koncerter, som centrale omdrejningspunkter. Koncerterne for blæsere var oprindeligt en del af et større projekt: I sit arbejde med kvintetten op. 43 og Københavns Blæserkvintet fik Carl Nielsen idéen om at skrive en solokoncert til hver af musikerne – og dermed instrumenterne. Men det lykkedes kun for fløjte og klarinet. Det vil Odense Symfoniorkester gerne råde bod på. Musikchef Finn Schumacker fortæller: ”Ved fejringen af Carl Nielsens 150 års dag ligger det Odense Symfoniorkester på sinde ikke kun at præsentere Nielsen og hans musik i et historisk perspektiv, men også vise, hvordan han den dag i dag er relevant for vores musikliv, og 150-årsjubilæet så vi som en kærkommen lejlighed til at fuldende projektet”.

Ved aftenens koncert er det fagotten og oboen, der har fået tildelt værker, og solisterne har selv udvalgt komponisterne.

Temperamenter i dur og mol Oboist Henrik Skotte valgte den færøske komponist, Sunleif Rasmussen. Om valget af netop den komponist udtaler Skotte: ”Hvis man holder af natur og udeliv, kan man ikke undgå at blive draget af de vindomsuste øer. En stille, skyfri

dag med fuglefløjt og rislende løb kan på ingen tid forvandles til voldsom vildskab med skum, blæst og mol-sort himmel som snart på ny flænges af en lynskarp solstreg i lysende dur. End ikke Nielsen kunne have komponeret en dag mere omskiftelig og mere udtryksmættet end de færøske vejrguder, men tanken har ofte strejfet mig, at Nielsens symfoniske musik kunne være skrevet af en færøsk komponist. Sunleif Rasmussen er helt sin egen. Men med opvækst i et land med den natur, som jeg hører i Nielsens musik, synes han oplagt til at skrive "den obokoncert, som Nielsen aldrig fik skrevet”.

Titlen, Traces in Spaces, giver et fingerpeg om, at koncerten folder sig ud også i rumlig forstand og sætter sig ”spor i rummet”. Flere hold af musikere placeres forskellige steder i koncertsalen: En blæserkvintet med en koralagtig melodi, som indimellem både skal synges og spilles på samme tid; et horn og flygelhorn rykker også ud af orkestret, og solisten selv begynder fysisk sin færd gennem værket langt væk fra orkestret. Sunleif Rasmussen åbner derved rummet lydmæssigt.

Sunleif siger: ”Det er et gammel trick, som også Mahler benyttede sig af, og det gør noget ved publikum og åbner folks sind, hvilket er befordrende for musikken”.

Komponisten holder af oboen: ”Den har så mange farver og en dobbelthed i sig. Den kan både spille virtuost og dolce og kan udtrykke noget vulgært og ustyrligt i det dybere leje”.

På den måde har koncerten indbygget en dualitet. ”Jeg har altid været fascineret af den lethed, hvormed Carl Nielsen veksler mellem dur og mol på samme tid”, - et træk Sunleif Rasmussen genkender fra egne værker. Han har også sendt en hilsen til Nielsens femte symfoni i en duo mellem lilletromme og solist, ligesom han udforsker forskellige temperamenter, hvor solist og orkester kontrasterer hinanden.

Henrik Skotte fortæller: ”Obokoncerten er en kamp mellem godt og ondt, lys og mørke, solist og orkester - og i solostemmen en opstigen fra et mytologisk væv omkring oboens allerdybeste tone i førstesatsen til et skærende udråbstegn helt, helt i instrumentets top som afslutning på koncerten (…) Mit gæt er, at hvis Carl Nielsen lyttede med på Sunleifs koncert, ville han ønske, at han selv havde været færing. Og at han om ikke andet - inspireret - ville ønske, at han endnu kunne gribe om pennen og skrive en obokoncert.”

Mere end klumpedumpen Anders Koppel har også i sin fagotkoncert taget en hilsen med til Nielsens lilletromme, og dur/mol-vekslen er også noget af det, der dukker op, men ellers må Anders Koppel indrømme, at fagotkoncerten har ført ham mange andre steder hen. Hvor Nielsen gør fagot-rollen stereotyp som den morsomme eller klumpedumpen, så ønsker Anders

Et af Jean Sibelius' mest kendte værker er tonedigtet Finlandia. Det blev sidst opført af OS og chefdirigent Alexander Vedernikov den 27. oktober 2011

i stedet at bruge flere sider af instrumentet. Som hos Mozart: ”Der er ikke nogen, der skriver så smukt for fagot som Mozart i symfonierne, hvor fagotten får de særligt smukke passager”.

Fagottist Morten Østergaard var ikke i tvivl om, hvilken komponist, han ønskede til fagotkoncerten: ”Anders Koppel var min allerførste tanke, så det var en hurtig beslutning. Jeg har altid kunnet lide hans musik og de rytmiske udfordringer i den.

Desuden vidste jeg, at Anders kender fagotten gennem gruppen Bazaar”.

Anders siger selv om det næsten 40 år lange samarbejde med fagottist Peter Bastian: ”Jeg har selvfølgelig et specielt forhold til fagotten og kender dens muligheder”.

Alligevel er det første gang, Anders Koppel skriver en decideret fagotkoncert, hvilket han har glædet sig til længe: ”Det er ikke fordi jeg har siddet og tænkt: Hvad kan en fagot?

Men det falder naturligt at bruge de forskellige muligheder. Der er den der lyriske Mozart-agtige side, som klinger vidunderligt sangbart i både mellemregister og i det høje leje. Det udnytter jeg især i 1. og 3. sats”.

Mens det funky, det percussive og bas-rollen kommer til i de hurtige satser. Anders kender også de svage sider: ”Fagotten har de gamle barokgreb. Den revolution som klarinetten og fløjten var igennem, som gjorde det nemmere at spille hurtigt, har fagotten aldrig været ude for, og det gør, at meget kromatisk spil er mere besværligt. Men nutidens fagottister kan det, og Anders Koppel elsker at udfordre musikere: Det SKAL være svært - men ikke utaknemmeligt! Man kan høre tingene falde til ro, når det ligger godt og er sjovt at spille. For en komponist er der også udfordringer ved instrumentet: Fagotten blander som en drøm med alle instrumenter. Det medfører desværre som soloinstrument, at den kan forsvinde som dug for solen!”

Derfor har Koppel tyndet ud i orkesterbesætningen, så solisten får plads, samtidig med at orkestret klinger. At Anders Koppel ikke er fulgt i hælene på Carl Nielsen passer givetvis en del fagottister udmærket: Nielsens håndtering af instrumentet var ikke særlig venlig set med musikerøjne. Og måske ville det heller ikke være i Nielsens ånd at skrive en koncert á la Nielsen. Man skal finde sin egen vej som komponist. Ligesom Nielsen selv.

National stolthed med en duft af Italien Selvom markeringen af 150-året for Carl Nielsen har fyldt i dansk musikliv, så er han ikke den eneste jubilar i år: Også Sibelius’ 150-årsjubilæum fejres verden over.

Koncertens anden del er helliget Sibelius’ 2. symfoni. Den er ofte blevet sat ind i en finsk national kontekst og kaldt uafhængighedssymfonien, da den blev til i en periode under russisk censur af finsk sprog og kultur. Men det er måske også værd at bemærke, at flere af skitserne til den 2. symfoni blev til på en rejse sydpå: favoritstedet Italien, hvor han opholdt sig i februar-april 1901. De første idéer pegede i retning af tonedigte med emner som Don Juan og Dantes Guddommelige komedie. Allerede i Italien lå det første tema fra den 2. symfoni klar. Men det var først, da Sibelius kom tilbage til Finland, at tanken om tonedigte blev forkastet til fordel for den symfoniske form.

Programnote af Rie Koch

Medvirkende Dirigent Eva Ollikainen er oprindelig fra Finland men bor til daglig i hjertet af Odense.

Eva Ollikainen er en hyppig gæstedirigent ved talrige nordiske orkestre. Hun har arbejdet med orkestre som Royal Stockholm Philharmonic, Copenhagen Phil og Island Symfoniorkester. Hendes seneste højdepunkter inkluderer koncerter med Tokyo Metropolitan Symfoniorkester, Bruxelles og Pannon Filharmoniske orkestre samt estiske og litauiske statssymfoniorkestre.

I 2010 debuterede hun på Philharmonie Berlin med Deutsches Symphonie-Orchester Berlin.

Denne sæson vender Ollikainen vil vende tilbage til Semperoper Dresden og Royal Stockholm Opera, og gæstdirigerer blandt andet her i Odense og Tampere Philharmonic samt fortsætte sin Beethoven-cyklus med Jönköping Sinfonietta.

Ollikainen har en mastergrad fra Sibelius Akademiet, hvor hun studerede under professor Leif Segerstam og professor Jorma Panula. Hun har også en kandidatgrad i fra samme akademi.

Solister

Henrik Skotte, obo Uddannet på Det Kgl. Danske musikkonservatorium hos Ole-Henrik Dahl og Bjørn Carl Nielsen med videre studier hos Gordon Hunt i London samt Jacques Tys i Paris. Vandt i 2000 stillingen i Det Kgl. Kapel som soloengelskhornist, og i 2005 vandt han sin nuværende stilling som solooboist i Odense Symfoniorkester.

Morten Østergaard, fagot Uddannet hos Erik Carstensen på Det Fynske Musikkonservatorium og siden ved Kungliga Musikhögskolan i Stockholm hos Knut Sønstevold. Har virket som alternerende solofagottist i Sveriges Radios Symfoni-orkester og som solofagottist ved Malmø Operaen. Solofagottist i Odense Symfoniorkester siden 1998.

Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu Bjarne Hansen Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* (orlov) Marina Skuratovskaia * Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovacˇ Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme (orlov) Ivaylo Dechkoff Jean-Hee Lee ** Mads Haugsted ** Ivar Bremer Hauge ** 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusˇic´ * (orlov) Pierre Guis (orlov) Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Hanne Askou ** Aiste Juodagalvyte ** Niels Christian Øllegaard ** Mina Fagerlund Hosseini ** Bratsch Rafael Altino * Dorthe Byrialsen Vakant Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Dorota Kijewska Martin Mordechai Fajerberg ** Caitlin Wick ** Ragnhild Christine Qvale Hammer** Cello Michaela Fukacˇová * Anna Dorothea Wolff (orlov) Katarina Bundgaard Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula (orlov) Mette Spang-Hanssen Carla Kuotila ** Tittit van der Pals ** Michal Panasiuk ** Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs (orlov) Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt Mads Uldall-Jessen **

Fløjte Rune Most (orlov) Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir Magdalena Bäz ** Obo Henrik Skotte Albrecht Krauss Mats Hedelius (engelskhorn) Pina Mohs ** Klarinet Svante Wik (orlov) René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Tine Maj Antonsen ** Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Anna Moe (orlov) Anrijs Ivanovskis ** Lars Mathiesen ** Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Ursula Paludan Monberg ** Morten Eriksen ** Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Mette Riis Krüger ** Lukas Winther Andersen ** Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Tine Rehling ** Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber (orlov) Finn Christensen Nicola Carrara ** Tom Nybye ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk