Tjajkovskij de luxe - 10. og 11. september 2015

Program

2015/2016

Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus TorsDAG 10. September 2015 KL. 19.30 FreDAG 11. September 2015 KL. 19.30 Koncertintro i Carl Nielsen Salen kl. 18.30

Tjajkovskij de luxe Odense Symfoniorkester Dirigent: Alexander Vedernikov Solist: Jennifer Koh, violin Medvirkende fra Rødovre Concert Band

Peter Tjajkovskij: Symfoni nr. 2, "Den lille russiske" (1840 - 1893) Andante sostenuto - Allegro vivo

Andantino marziale, quasi moderato

Scherzo: Allegro molto vivace

Finale: Moderato assai - allegro vivo

Varighed: ca. 32 min.

PAUSE

Minder fra et kært sted - Meditation Andante molto cantabile Varighed: ca. 11 min.

Minder fra et kært sted - Scherzo Presto giocoso Varighed: ca. 4 min.

Minder fra et kært sted - Mélodie Moderato con moto Varighed: ca. 4 min.

Sérénade mélancolique (for violin og ork.)

Andante Varighed: ca. 7 min.

1812 - Ouverture solennelle Varighed: ca. 16 min.

Valse Scherzo, for violin og klaver (arr. for ork.)

Allegro Tempo di Valse Varighed: ca. 6 min.

odensesymfoni.dk

Første gang vi stiftede bekendtskab med den amerikanske stjerneviolinist Jennifer Koh, var i 1992 ved Carl Nielsen Internationale Violinkonkurrence, hvor hun blev nr. 2.

Vinderen blev Nikolaj Znaider.

Ligesom Nikalaj Znaider har Jennifer Koh formået at skabe en flot international solistkarriere.

Folkemusik som en rød tråd Måske fremstår Tjajkovskij i dag ærkerussisk. På sin egen tid havde han en meget international profil.

Han var f.eks. ikke en del af gruppen ”De Fem” i Skt. Petersborg, der dyrkede en ny national tone med brug af bl.a. gamle russiske folkemelodier. Tjajkovskij stod for en langt mere vestlig retning, hvor udvikling af symfoniske former og et teoretisk grundlag, som man kendte de fra europæiske konservatorier, i langt højere grad spillede ind. Tjajkovskij var dog på ingen måde i opposition til De Fem, og med den lyse 2. symfoni blev forholdet til gruppen nærmest hjerteligt. I den anvendte Tjajkovskij nemlig i høj grad folkemelodier og gav i det hele taget symfonien et skær af noget ærkerussisk. Det vækkede begejstring hos kollegaerne i Sankt Petersborg, og Tjajkovskij spillede den på klaver første gang i Rimskij-Korsakovs hjem, hvor flere af medlemmerne var tilstede, og Fru Rimskij-Korsakov fik efter sigende tårer i øjnene og bad komponisten om en klaverversion. Én af Tjajkovskijs venner gav den tilnavnet ”Den lille-russiske”, for folkesangene var fra Ukraine, som i Zar-tiden gik under betegnelsen ”Lille Rusland”. Både første og anden sats indeholder helt specifikke folkesange, anden sats bygger endvidere på en underliggende bryllupsmarch, som Tjajkovskij hentede fra sin senere kuldkastede opera, Undine. Tredje sats citerer ikke en specifik sang, men melodimesteren Tjajkovskij får det til at lyde som om. Fjerde sats har igen en gammel ukrainsk sang, Tranen, som et gennemgående tema, der varieres gennem finalen. En sang, som Tjajkovskij hørte sin tjener nynne på søsterens landsted i Ukraine, hvor Tjajkovskij opholdt sig sommeren 1872, da han skrev symfonien: Jeg har været så opslugt af arbejdet med den, at jeg ikke har haft tid til noget andet, skrev han til sin bror. Tjajkovskij var glad for især finalen men besluttede alligevel efter nogle år at revidere symfonien, hvor især første sats blevet bygget op på ny: Min Gud, hvor er den svært tilgængelig, larmende, usammenhængende og forvirret! Den nye version fik sin premiere 8 år senere.

Minder om kære steder og personer Ligesom opholdet hos søsteren synes at have haft indflydelse på fremkomsten af den 2. symfoni, spillede et andet ukrainsk sted ind på tilblivelsen af værket ”minder fra et kært sted”: Hans mæcen, Nadezhda von

Jennifer Koh, violin

Prins og postmester Historien går, at Tjajkovskij en gang var ved at miste skitserne til symfonien: Tjajkovskij holdt i hvert fald af sin egen anekdote om, hvordan han og broderen skulle ud at rejse, Tjajkovskij medbringende sine skitser. En genstridig postmester ville ikke spænde hestene for, hvorefter Tjajkovskij udgav sig for at være en Prins Volkonski fra Zarens hof. Det hjalp. Men da man nåede frem til nattens overnatning, bemærkede Tjajkovskij, at hans bagage ikke var at se, hvorfor han frygtede, at postmesteren havde fundet ud af Tjajkovskijs sande identitet og åbnet kufferten. Bange for at have mistet sin symfoni sendte han straks bud efter sin bagage. Men tjeneren kom tilbage med uforrettet sag: Postmesteren ville kun udlevere bagagen til den fornemme passager

i egen person. Da Tjajkovskij fik sin kuffert og lettet så, at intet manglede, spurgte han til postmesterens navn: Tjajkovskij, lød svaret. Komponisten troede, manden gjorde grin med ham – men den var god nok: Postmesterens navn var rent faktisk Tjajkovskij.

Når Rødovre Concert Band går på scenen til 1812 Ouverturen fordobles mandskabet på scenen.

Meck, havde et landsted, hvor han færdiggjorde sit eneste deciderede værk for violin og klaver, Souvenir d’un lieu cher. Inden han kom til stedet, havde han komponeret første sats, Meditation, som han oprindeligt havde tænkt at anvende i sin violinkoncert men senere forkastet.

Fælles for de tre satser blev tilegnelsen: Dedikeret til B*******, som formodes at være Brailova, det kære landsted i Ukraine. Alle tre satser er blevet opført som selvstændige værker – ikke mindst i kollegaen Alexander Glazunovs orkestrering.

Svære tilegnelser Medens Tjajkovskij dedikerede klaver-violin-værkerne til et sted, blev det en person, der fik tilegnet den virtuose Valse-scherzo for violin og orkester: Josef Kotek, ung violinist, Tjajkovskijs kompositionselev ved konservatoriet – og sandsynligvis også Tjajkovskijs elsker. Oprindeligt havde han tænkt at tilegne Kotek sin violinkoncert, som han skrev oven på sit livs krise efter et mislykket ægteskab og med hjælp fra Kotek. Men mon ikke han har været bange for fordømmelse set i lyset af deres forhold, siden han valgte at dedikere den til anden side? Kotek fik i hvert fald ikke koncertens dedikation. Til gengæld vovede Tjajkovskij at tilegne sin ven Valse-Scherzoen. Den findes også i en klaverversion men er originalt skrevet for violin og orkester og udgør sammen med violinkoncerten og Serenade Melancolique Tjajkovskijs oprindelige værker for besætningen. Serenades Melancoliques kom først, skrevet til den anerkendte violinist og professor-kollega, Leopold Auer. Men Tjajkovskij kom senere til at fortryde dette: Auer afviste nemlig få år senere at spille hans violinkoncert. Muligvis sagde Auer ikke direkte, at den var uspillelig, men der var flere passager, som ikke passede Leopold Auers violinteknik. Tjajkovskij forsøgte dernæst at få tilegnelsen til Auer fjernet fra serenaden, hvilket var umuligt: Værket var allerede trykt.

Bestillingsværk og byggerod Midt i at den slaviske bølge skyllede ind over det østlige Europa og Rusland i 1800-tallet, var det nærliggende at fejre 70-året for afværgelsen af Napoleons angreb på Rusland tilbage i 1812. I Moskva satte man sig for at opføre Frelseren Kristus-Katedralen, og Tjajkovskijs 1812 ouverture skulle egentlig have været opført til indvielsen af kæmpekatedralen i 1882. Men byggeriet nåede ikke at blive færdigt til 70-året i modsætning til komponisten, hvorfor Tjajkovskijs værk i 1882 måtte uropføres i et telt ved siden af byggeriet, der først stod færdig året efter.

Ligesom katedralen rummede udsmykning i form af scener fra slagene i 1812, er Tjajkovskijs monumentale værk kendt for at indeholde brag fra krigsmarken, såvel som klokkekimen og eksalteret hyldest af Zaren!

Tjajkovskij støttede op om den russiske folkesjæl ved at inkludere folkemelodier, russiskortodoks salmesang, hyldestsang til zaren, og komponisten gav den nationale selvfølelse yderligere medvind ved at lade russiske kanoner nedskyde Marseillaisen i et malerisk tonesprog.

Marseillaisen var blevet forbudt af Napoleon, så den har med garanti ikke lydt tilbage i 1812, ligesom at Zarens sang også først kom til i årene efter 1812. Men trods det historisk ukorrekte, har værket altid forstået at slå igennem ved festlige lejligheder. Selv amerikanerne fejrer gerne den amerikanske uafhængighedsdag med at opføre værket, som Tjajkovskij selv anså for at være et rent bestillingsværk – i en meget russisk anledning.

I øvrigt kan det nævnes, at den store Frelseren KristusKatedral i Moskva blev jævnet med jorden af Stalin i 1931 for først at blive genopført i 1990’erne.

Programnote af Rie Koch

Rødovre Concert Band blev grundlagt i 1968 og består i dag af ca. 60 medlemmer. Orkestret har siden midten af halvfjerdserne gennemgået en rivende udvikling, som bl.a. har resulteret i hjemtagelse af flere Danmarksmesterskaber, Det Nordiske Mesterskab, førstepriser i flere internationale konkurrencer og senest et Europamesterskab.

Alexander Vedernikov, dirigent Odense Symfoniorkesters chefdirigent er den store russer Alexander Vedernikov. Han har stået i spidsen for Odense Symfoniorkester siden 2009 og har til stor glæde for orkestret forlænget sin kontrakt frem til 2016. Vedernikov har især markeret sig som musikchef for Bolsjoj Teatret i Moskva (2001-2009). I dag er han en særdeles efterspurgt gæstedirigent over hele kloden. I november 2013 debuterede han på The Metropolitan Opera, New York (Eugene Onegin). Udover sin store succes i Rusland, har Vedernikov dirigeret førende orkestre over hele Europa, Nordamerika, Japan og Australien, bl.a. London Philharmonic, BBC Symphony Orchestra, Orchestra Verdi Milano, City of Birmingham Symphony, Orchestra Philharmonique de Radio France, Sydney Symphony, Tokyo Philharmonic, National Symphony Orchestra i Washington DC m.fl. Som operadirigent er han en hyppig gæst ved Berlins Komische Oper, og har bl.a. dirigeret på La Scala og Zürich Operaen. Han er uddannet ved Moskva Konservatorium (1990). Fra 1988 til 1995 var han assisterende dirigent ved Tjajkovskij Symfoniorkester, og i 1995 grundlagde han det Russiske Filharmoniske Orkester, hvor han var kunstnerisk leder og chefdirigent frem til 2004. Siden 2003 har Vedernikov været tilknyttet Det Russiske Nationalorkester og har i den forbindelse bl.a. dirigeret i Carnegie Hall, New York og Kennedy Centret, Washington.

Jennifer Koh, violin Jennifer Koh er uddannet i USA på Oberlin Conservatory, Ohio, og Curtis Institute, Philadelphia, og fik sit internationale gennembrud i 1994, da hun vandt førsteprisen i den internationale Tjajkovskij konkurrence i Moskva. I Odense er hun særligt afholdt, da hun blev en særdeles populær nr. 2 i Carl Nielsen Konkurrencen i 1992. Udover 2. prisen modtog hun også både Publikumprisen og Odense Symfoniorkesters pris. I 1994 turnerede hun som solist med Odense Symfoniorkester og to år senere indspillede hun Carl Nielsens Violinkoncert på en CD-udgivelse med Odense Symfoniorkester.

Jennifer Koh har optrådt med førende orkestre verden over, herunder New York Philharmonic, Los Angeles Philharmonic, Philadelphia Orchestra, Baltimore Symphony, Chicago Symphony. Udenfor USA har hun været gæstesolist hos BBC London Symphony, BBC Scottish Symphony, BBC National Orchestra of Wales, Helsinki Philharmonic, Lahti Symfoniorkester, Moskva Radio Symphony m.fl. Hertil kommer prominente optrædener i Carnegie Hall og Kennedy Center. Jennifer Koh er født i Chicago af koreanske forældre og i øjeblikket bosat i New York.

Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* (orlov) Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovacˇ Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Ivaylo Dechkoff Jevgenij Skuratovskij ** Jean-Hee Lee ** Ivar Bremer Hauge ** Hanne Askou ** 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusˇic´ * (orlov) Pierre Guis (orlov) Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Aiste Juodagalvyte ** Mina Fagerluind Hossini ** Øsur Bæk ** Bratsch Rafael Altino * (orlov) Vakant Vakant Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen Dorthe Byrialsen Dorota Kijewska Martin Mordechai Fajerberg ** Caitlin Wick ** Ragnhild Christine Qvale Hammer** Vladimir Bukac ** Cello Michaela Fukacˇová * Anna Dorothea Wolff (orlov) Katarina Bundgaard Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula (orlov) Mette Spang-Hanssen Carla Kuotila ** Michal Panasiuk ** Roman Placzek ** Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt

Fløjte Rune Most (orlov) Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir Lonnie Svilling ** Magdalena Bäz ** (orlov) Obo Henrik Skotte Albrecht Krauss Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik (orlov) René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Natalie Harris ** Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Anna Moe (orlov) Lars Mathiesen ** Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Ursula Paludan Monberg ** Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Judy Elisa Hunskjær Olsen ** Andreas Jul Nielsen ** Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen ** Keld Jørgensen ** Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Maria Boelskov Sørensen ** Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber (orlov) Finn Christensen Patrick Raab ** Ole Vallebo ** Nicola Carrara ** Tom Nybye ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk