Toner over Atlanten - 11. september 2014

2014/2015

Program

Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus TorsDAG 11. September 2014 KL. 19.30 Koncertintro i carl Nielsen Salen 18.30

TONER OVER ATLANTEN Odense Symfoniorkester Dirigent: Cristian Mandeal Solist: Christian Ihle Hadland, klaver Carl Nielsen: (1865 – 1931)

Rapsodisk ouverture - En fantasirejse til Færøerne Varighed: ca. 10 min.

Edvard Grieg: Klaverkoncert a-mol, opus 16 (1843 – 1907)

I. Allegro molto moderato

II. Adagio

III. Allegro moderato molto e marcato

- Quasi presto - Andante maestoso

Varighed: ca. 28 min.

PAUSE Felix Mendelssohn: Symfoni nr. 3 - Den skotske (1809 – 1847)

I. Andante con moto

- Allegro un poco agitato

- Assai animato

II. Vivace non troppo

III. Adagio

IV. Allegro vivacissimo

- Allegro maestoso assai

Varighed: ca. 35 min.

odensesymfoni.dk

‘At rejse er at leve’, skrev H. C. Andersen engang Aftenens tre komponister holdt sig bestemt heller ikke tilbage, hvad rejseriet angår, og man kunne få den tanke, at det i virkeligheden er et udbredt behov blandt skabende kunstnere at flytte sig fra sted til sted for at holde gang i inspirationen. De har tilsyneladende brug for at indsuge nye indtryk, opleve nye mennesker, opdage nye landskaber og byer, møde andre sprog og kulturer. Simpelthen fordi det er brændstoffet, som deres kunstværker skabes på.

Carl Nielsen var på mange rejser rundt i Europa, og han fandt fred og arbejdsro på en række danske herregårde, hvor han kendte indehaveren. Grieg var en rastløs sjæl, der konstant havde en dragning mod nye steder: De norske fjelde, København, fødebyen Bergen, Sydeuropa eller Nordsjælland. Mendelssohn havde det privilegium at kunne rejse, hvorhen han ville og valgte bl.a. Italien, England og Skotland, hvor han samlede rige indtryk til baggrund for sine værker.

På sine ældre dage havde Carl Nielsen nærmest status af nationalt klenodie, der naturligt blev bedt om at komponere musik til højtidelige, officielle anledninger, som f. eks. udstillinger, indvielser, jubilæer eller et statsbesøg fra Færøerne. Det var ikke altid opgaver, der morede ham, men han følte ikke, han kunne undslå sig, når han blev spurgt.

Christian Ihle Hadland

Rapsodisk ouverture er komponeret til to festforestillinger i Det Kongelige Teater den 27. og 28. november 1927 i anledning af det første færøske folkedanserbesøg i Kø-

Griegs Klaverkoncert blev indspillet på 78-plade i 1909 af den tyske pianist Wilhelm Backhaus og var dermed den første klaverkoncert på grammofon. På grund af den begrænsede spilletid var det et 6 minutters uddrag.

Klaverkoncerten blev bearbejdet og raffineret af Grieg hele syv gange, sidste gang året før han døde.

benhavn. En stor begivenhed der blev fulgt tæt af pressen over flere uger. I dette tilfælde gjorde opgaven komponisten både inspireret og engageret, fordi det færøske emne tændte ham. Han havde et personligt venskab med musikforskeren Hjalmar Thuren, der var en stor kender af færøsk musik, og Carl Nielsen studerede til formålet hans udgivne samlinger af danse og sange.

I En fantasirejse til Færøerne - som ouverturen sædvanligvis kaldes, klinger et par af disse iørefaldende og let vemodige melodier. Alt det omgivende er Carl Nielsens egen iscenesættelse af en sørejse med sejlads, fugleskrig, havblik, tågebanker og det dragende ocean under skibets køl. Carl Nielsen var ikke tilhænger af musik, der forsøger at skildre konkrete begivenheder og handling i toner, den såkaldte programmusik, men han gjorde en undtagelse med dette værk, fordi han syntes, det var så oplagt.

Han fortæller selv: ".... nogle om Bord synes nu at se Land, de bliver ivrige, en Fanfare fortæller derom, men Taagen hindrer Udsynet, og det er igen stille. Saa løfter der sig nye Fugleskrig, og Landet dukker op forude. Musikken stiger i Styrke og Alvor og slaar over i en færøsk Melodi, i Land staar mange Mennesker for at tage imod, og man hører deres Raab og Tramp." [Politiken 25. november 1927]

Foto: Kim Laland

Foto: Ofer Plesser

Når man betragter Edvard Griegs musikalske produktion kan det overraske, at han fik skrevet noget så vægtigt som en klaverkoncert, og at det tilmed lykkedes ham at frembringe en så fremragende èn af slagsen. Han var nemlig det meste af sit liv plaget af svagt helbred og kortåndet-

Griegs Klaverkoncert er meget anvendt som musik i reklamer og film, bl..a Intermezzo, 1939 med Ingrid Bergman og Lolita, 1997 med Jeremy Irons.

hed, da hans ene lunge var ude af funktion og i naturlig forlængelse heraf, boltrede han sig gerne og helst i de små, overskuelige former: De lyriske stykker for klaver, sangene eller de berømte hits fra Peer Gynt: 'Morgenstemning', 'Anitras dans' eller 'I Dovregubbens Hal'.

Men han fik styrken, når ånden var til stede, og det var tilfældet en sommer i Nordsjælland i året 1868, hvor han holdt ferie sammen med gode venner på Søllerød kro. Der blev lejet et par arbejdsværelser skråt overfor på Mothsgård, hvor han kunne få fred til at arbejde med sit storværk. Det er påfaldende at Edvard Grieg, den norske nordmand fra Norge, følte sig så godt tilpas i Danmark, i København og i Nordsjælland. Han havde mange venner her og fik udgivet mange af sine første værker i Danmark.

Han havde en klar følelse af at blive forstået og værdsat af sine danske musikkolleger og af det danske publikum, en forståelse og klangbund han ikke fandt hjemme i Norge. Det giver noget af forklaringen på, hvorfor et af den klassiske musiks hovedværker blev skabt og udtænkt i idylliske omgivelser, 16 km nord for København. Når Grieg var i Danmark, voksede hans både norskhed og hans skaberstyrke.

Cristian Mandeal

Premieren på klaverkoncerten forløb, som var det manuskriptet til en film. Rammerne var Casino teatret i København tæt ved Amalienborg. Den daværende dronning Louise, der var meget begejstret for Griegs musik og fulgte hans karriere med stor interesse, havde indfundet sig i kongelogen. Den verdensberømte pianist Anton Rubinstein var i byen på koncertrejse medbringende sit eget flygel(!), som han gav tilladelse til blev brugt til koncerten. Niels W. Gade var blandt publikum sammen med J.P.E. Hartmann - to af dansk musiklivs store navne, og den eneste der ikke var til stede var såmænd komponisten selv. Han var forhindret af uopsætteligt arbejde med orkester i Kristiania i Norge.

Klaversolist ved førsteopførelsen var Griegs gode ven, Edmund Neupert, der sendte ham et brev i begejstrede vendinger: "I lørdags tonede Deres guddommelige koncert gennem Casinos store sal. Den triumf jeg fejrede var i sandhed storartet. Allerede efter kadencen i første del brast publikum i en sand storm."

I årene derefter var Grieg selv ofte solist ved opførelser af koncerten og fik lov til at mærke succesens brus, og klaverkoncerten har lige siden hørt til de mest populære, værdsat for sit storladne format og uimodståelige væld af norske danserytmer og melodier.

Felix Mendelssohn var en ubegribeligt talentfuld musiker, der spillede klaver og violin og var moden som komponist, inden han var fyldt 20 år. Han var desuden en meget dannet og belæst mand, en dygtig tegner, et charmerende menneske, der var vellidt overalt, hvor han dukkede op. Og det forunderlige er, at alle disse egenskaber kan mærkes i hans musik, som aldrig er selvoptaget, dyster og indelukket, men altid fyldt med et strømmende lys og en positiv, næsten naiv glæde over musikken som en skønhedsverden, alle kan blive beriget af.

Mendelssohn var ikke til rapelling eller riverrafting, men rejsen han foretog til Skotland i sommeren 1829 kommer ret tæt på. I en tid, hvor de fleste mennesker ikke kom udenfor deres eget sogn, drog han sammen med en ven til et af Europas mest øde steder for at få en på opleveren. Vi ser den unge, noble tysker med elegant høj hat, slængkappe og velplejede, hvide hænder ankomme til en skotsk landevejskro, hvor der lugter af røg, tales uforståeligt gælisk og synges drikkeviser. De vandrer over heder, gennem mørke skove, langs med vandfald og nyder overalt de rå og kraftfulde indtryk. På et tidspunkt er de afsted i ti dage uden at møde en eneste rejsende og oplever heftigt vejr: ”Hu – hej. Stormen hyler, suser og piber derude. Dørene knalder i, og vinduesskodderne rives op, man ved ikke om larmen af vand hidrører fra regnen eller fra den rivende skumstrøm – begge raser de på samme tid.” [Brev til familjen, Tummelbridge 3. august 1829] Det er på denne rejse, Mendelssohn får inspirationen til sin havfyldte ouverture Hebriderne og til sin Symfoni nr 3 a-mol, hvor man kan mærke en duft af skotske folkesange. Symfonien er i traditionelle fire satser, men Mendelssohn bemærker i forordet, at der ikke skal gøres de sædvanlige ophold ind imellem, men at satserne skal følge hinanden uden afbrydelse. Musikværket præsenteret som et langt sammenhængende billedtæppe, hvor intensiteten fastholdes uden sceneskift.

Programnote: Helge Baun Sørensen

Det er gratis at følge konkurrencens indledende runder nielsen.odensesymfoni.dk

Medvirkende Dirigent Cristian Mandeal har dirigeret orkestre over det meste af verden og er en regelmæssig gæstedirigent hos de største orkestre i Europa, Israel og Japan samt operahusene i Wien og Berlin. I 2007 tiltrådte han stillingen som 1. gæstedirigent for Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil. Samme stilling havde han hos Hallé Orchestra i Manchester indtil udgangen af sæson 2008-09. Derudover var han fra 1987-2009 chefdirigent og kunstnerisk leder for Bucharest Phiharmonic. Mandeal har desuden været fast tilknyttet Euskadi Symphony Orchestra i Spanien, Haifa Symphony Orchestra i Israel samt Haydn Orchestra di Bolzano e Trento i Italien. Den rumænskfødte dirigent studerede klaver, komposition og direktion på Musikhøjskolen i Brasov og på Musikakademiet i Bukarest. Senere fulgte studier hos Herbert von Karajan i Berlin og hos Sergiu Celibidache i München, og efter at have hentet erfaring som repetitør på Operaen i Bukarest blev han fast dirigent for Targu Mures og Cluj Philharmonikerne.

Mandeal har gennem årene deltaget på en lang række internationale festivaler, og det er også blevet til talrige cd-indspilninger.

DEN 5. CARL NIELSEN INTERNATIONALE FLØJTEKONKURRENCE Odense Koncerthus 15. - 20. september 2014

Solist Christian Ihle Hadland, klaver Christian Ihle Hadland betragtes som et af Nordens største klavertalenter i mange år. Han blev født i Stavanger i 1983 og modtog sin første klaverundervisning i en alder af otte. Som 11-årig begyndte han på Rogaland Musikkonservatorium, og i 1999 begyndte han at studere hos professor Jiri Hlinka, både privat og på Barratt Due Musikinstitut i Oslo. Ihle Hadland fik sin norske debut med det norske Radioorkester i en alder af bare 15 år, og siden har han spillet med alle Norges førende orkestre, herunder flere optrædener med Oslo-Filharmonien, Sveriges Radios Symfoniorkester, Kungliga Philharmonikerna, DR Symfoniorkestret, NDR Hannover, BBC Philharmonic og BBC Symphony Orchestra m.fl. Ihle Hadland er også en efterspurgt kammermusiker og har optrådt flere gange på prestigefyldte spillesteder og festivaler såsom Wigmore Hall, Risør Chamber Music Festival, Schleswig Holstein Musik Festival og Kissinger Sommer. Siden 2004 har han hvert år optrådt på Festspillene i Bergen både som solist og som kammermusiker. I 2010 udgav Ihle Hadland sin første solo-cd, som fik en fremragende modtagelse. I 2009 modtog han Statoil prisen for unge klassiske kunstnere, og blev udtaget til den prestigefyldte BBC Radio 3 New Generation Artists 2011-2013.

Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* (orlov) Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Niels Christian Øllgaard (kontrakt) Liisi Kedik (kontrakt) Bettina Marie Ezaki (kontrakt) Jevgenij Skurativskij (kontrakt) Sofie Qvamme (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukušić * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen (orlov) Ekaterina Tolpygo Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Dorota Kijewska (kontrakt) Jákup Højgaard Lützen (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * (orlov) Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen (orlov) Carla Kuotila (kontrakt) Michal Panasiuk (kontrakt) Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Marjun Heerup Olsen (kontrakt) Obo Henrik Skotte Larsen Albrecht Krauss Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik (orlov) René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Natalie Harris (kontrakt) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Anna Moe (kontrakt) Horn Tone Sundgård Anker Jeppe Rasmussen (kontrakt) Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted David Roode (kontrakt) Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Rune Schuster (kontrakt) * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk