
3 minute read
Nye tider i Nustrup Hallen v/Leif Knudsen
from NU-Avisen nr. 5 2022
by Nustrup UF
Nye tider i Nustrup Hallen...
Leif Knudsen
Advertisement
KÆRE ALLE I NUSTRUP OG OMEGN! Så er jeg kommet tilbage til Nustrup Hallen efter 20 års fravær. Der er sket meget i de 20 år, både for mig personligt, men også indenfor idrætslivet og for alle Jer i Nustrup. Pandemien har også været medvirkende til forandringer, men lad os se frem til, det vender til det mere normale her i sæson 2022/23.
Jeg håber, at I alle er klar til en anderledes måde, vi kan drive hallen på fremover. Jeg er ansat som konsulent, men jeg skal også passe driften i den første tid. Forhåbentlig er I klar til at give en hånd med i det daglige, så vi kan få økonomi til at vedligeholde og med tiden også til nye spændende projekter. Der vil løbende blive indbudt til møder med jer brugere, om hvilke forandringer I ser og måtte ønske jer indenfor netop jeres område. Den daglige rengøring skal vi have styr på fra hallens side, så skulle der vise sig noget, som I ikke er tilfredse med, skal I blot give mig et kald. Mht. vedligehold vil vi begynde med det, som ikke koster det store. Økonomien kommer i første række, og her skal vi være sikre på at bevare overblikket. Caféen vil indtil videre ikke have faste åbningstider, men vil være bemandet ved større arrangementer og efter aftale. Her har vi ikke lagt os fast på en model endnu, men det vil vi drøfte med jer brugere snarest. Caféen drives som en del af hallens indtægter, så det vil være vores alles hal, der nyder godt af, I handler her.
4 Nustrup Hallen
Der vil stadig være mulighed for at der serveres mad, der som udgangspunkt hentes udefra. Det vil også være muligt at afholde fester og andet i caféen og selv medbringe maden. Udenfor åbningstiderne er der høflig selvbetjening. Vi skal have en kontaktperson på holdene, som får udleveret en brik og dermed kan låse sig ind i hallen og caféen. Der vil midt i august blive monteret et brik-/kodesystem. Opstilling af net/bander og andet grej skal vi have de enkelte hold involveret i. Kaffe/kage/arrangementer vil ligeledes få behov for hjælp.
LEIF KNUDSEN... - VIL PASSE DRIFTEN I DEN FØRSTE TID - OG HÅBER DE NYE TILTAG VIL FALDE I BRUGERNES SMAG.
NUSTRUP
19
21
UNGDOMSFORENING

Alle skal være med til at løfte økonomien!
Vi skal alle til at tænke lidt anderledes, men det vigtigste må være, at vi løfter i flok og dermed får økonomien til bedre at hænge sammen. Undervejs vil der udover de nævnte møder også blive arrangeret hyggeaftener, som vi håber I får lyst til at bakke op om. Forandringer sker ikke hen over en nat, men undervejs vil jeg være i hallen og møde jer, så vi får hilst på hinanden og får lejlighed til at afstemme gensidige forventninger. I er meget velkomne til at kontakte mig - om forhold - som I gerne vil há drøftet. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med projektet og til at møde jer i hallen, som gerne skulle blive ved med at være et super godt mødested. Jeg har her i slutningen af juli oplevet vores Støtteklub, som var i gang med opstilling til Sportsugen. Helt fantastisk at se så mange andre, der også er med til at gi’ en hånd og indtil flere/mange arbejdstimer, men også dejligt at konstatere, at de helt unge møder op. »Thumbs up« til Jer alle i Støtteklubben og alle Jer med tilknytning til andre grene af foreningen eller bare til stedet... - I gør det super godt! Alle skal vide, at jeg er meget imponeret over den frivillighed, der findes i Nustrup. I er så dejligt mange, der løfter i flok, og det er mit håb at kunne bidrage til og blive en del af alt det, I har sammen.
Med venlig hilsen LEIF KNUDSEN Mob. 40581720 * mail. drift@nuhallen.dk
NUSTRUP HALLEN - stedet hvor man mødes

