Om at vĂŚre
vikar hos os
En kendt tv-reklame slutter med replikken:
Hvad kan vi gøre for dig?
Det er sådan vores åbningsreplik begynder! Vi er i følge bedste overbevisning ikke bare ”endnu” et vikarbureau af slagsen ”arbejd til du segner og find dig så et fast arbejde”! Vi forsøger at skabe et rart arbejdsmiljø på den daglige arbejdsplads, som tiltaler den enkelte medarbejder - altså dig - og giver dig lyst til at arbejde for os (du er jo en fri fugl), men også at repræsentere os i alle de facetter, hvor DU er virksomhedens ansigt. Vi tilbyder udover varierende arbejdsopgaver: - Helbredstjek ved jobstart og løbende follow-up (begge er frivilligt). - Uddannelsesopsparing (for hver time du arbejder for norstaff hensættes et beløb til din uddannelseskonto, som kan bruges til relevante kurser, som fx AMU). - Effektiv bookingproces. Jojo det er skam vigtigt. - Medarbejderportal på Internettet. - Mulighed for at blive norstaff ambassadør (kurser i relevante fag/emner/kompetencer og evt. løntillæg).
Huskeseddel Kontortid:
Man-fre fra kl. 09 til 17. Udenfor almindelig kontortid kan der ringes på hovednummeret 70909070, som henviser til dagens vagthavende. Der bør kun ringes udenfor alm. kontortid hvis det drejer sig om akut forsinket/forhindret fremmøde.
Forsinket fremmøde:
Ved forsinket fremmøde SKAL der ringes til 70 90 90 70 og udenfor normal kontortid henviser 70 90 90 70 til vagthavende nummer.
Forhindret fremmøde:
Ved forhindret fremmøde SKAL der ringes til 70 90 90 70. Det er naturligvis vigtigt at dette sker lige så snart du ved at det kommer på tale, så vi har tid og mulighed for dels at informere kunden - altså din og vores kunde - dels at kunne foretage evt. påkrævede nøddisponeringer.
Når du HAR været på job:
- Udfyld dagseddel og HUSK kundens underskrift efter endt opgave/dag. - Indsend (email eller post) dag-/ugeseddel til administrationen:
Norstaff ApS Vassingerødvej 89 B 3540 Lynge timeseddel@norstaff.dk Uge-/dagseddel skal være os i hænde senest førstkommende mandag formiddag.
Ændring af booking
Hvis du under et job eksempelvis får opgaven forlænget af kunden (fx ”kom igen i morgen”), skal du enten bede kunden om at kontakte bookingen, eller selv ringe til os, så VI kan kontakte kunden og få aftalen formaliseret. Dette er MEGET vigtigt!
HELBREDSTJEK et tilbud til dig!
Som et led i vores personale-care politik, får du tilbudt et helbredstjek, hvor du får kendskab til flg. personlige tal: BMI Blodtryk Blodsukker (faste) Kolesteroltal Lungefunktion (Peak Flow) Dette er naturligvis helt frivilligt og er alene ment som et tilbud. Med tilbuddet følger også et yderligere tilbud, nemlig et periodisk followup, typisk årligt. Men det kan også lægges mere individuelt og altså KUN efter nærmere aftale) Prøverne udføres af vor in-house sygeplejerske stab og vi har også fast tilknyttet læge i fald rådgivning herfra er ønsket eller skønnes relevant, af dig. I vore dage er der meget fokus på medarbejderes helbredsstilstand og dette føles ikke altid lige velkomment hos de enkelte medarbejdere og det er derfor VIGTIGT for os at DU opfatter dette som et tilbud - og ikke andet. Du kan derfor også vælge om det KUN skal være et enkelt af elementerne der skal tjekkes - dette gør vi så efter ønske. Vi vil gerne at du VED at dit generelle helbred også er os på sinde - for din egen skyld! Du kan læse lidt mere om de enkelte måleområder på næste side.
Blodsukker
Dit fasteblodsukker er en indikator for hvordan din bugspytkirtel håndterer kulhydrater og om hvorvidt du er i riskikozonen for diabetes (sukkersyge). Prøven udføres med et smertefrit nåleprik i en af dine fingre, hvorefter blodet testes i et elektronisk måleapparat.
Blodtryk og puls
Begge er udtryk for hjertets arbejdsevne og pumpefunktion.
Kolesterol
Dette tal er indikator for hvor meget fedt der er i dine blodårer og om du evt. har forøget risiko for hjerte-/karsygdomme og blodpropper. Prøven udføres med et smertefrit nåleprik i en af dine fingre, hvorefter blodet testes i et elektronisk måleapparat.
BMI
Står for Body Mass Index, og er et måletal for hvordan vor fedtfordeling er. Tallet er vejledende og giver en indikation om hvorvidt man er overvægtig i almindelig forstand, men nok mere i lægelig opfattelse. Der er de seneste år reguleret lidt på værdierne, som pt anno 2015 er:
25 Normalvægt 25-30 Overvægtig >30 Svært overvægtig Målingen bestemmes ud fra måling af din vægt og højde. Du kan vælge at tage resultaterne med dig og bede om at vi sletter dem, eller du kan vælge at lade os opbevare dem, så du fremover kan følge med i udviklingen.
Vor helsetjek kan ikke erstatte lægens grundigere tjek, men er alene et vejledende tilbud til dig.
UDDANNELSESPROGRAM Når du har arbejdet for norstaff i en prøveperiode (individuel, men typisk 14 dage), opstarter vi en uddannelseskonto/-pulje til dig. Denne konto vil der for HVER arbejdstime du er på arbejde for norstaff, blive afsat et beløb på 0,6 kr. Vi skriver det på den måde fordi det ligesom lyder af mere end 60 øre.
Dette beløb vil du kunne anvende til arbejdsmarkeds relevante kurser som fx AMU kurser. Et sådant kursus koster dig ca 110 kr. pr. dag, hvor du endda vil kunne oppebære dagpenge. Så i løbet af året vil du formentlig kunne opspare til noget der ligner 4-5 dages kursus. Og det stopper ikke her, for hvis du tager os med på råd omkring hvilke kurser du kunne tænke dig at tage, så er vi klar til at doble op på din uddannelsespulje. På næste side kan du se eksempler på relevante kurser. Vi vil på denne måde være med til at bakke dig op omkring din faglighed og individuelle kompetencer - til alles (men især din) fordel.
Tænk hvis Einstein havde arbejdet for norstaff og det der med uddannelseskontoen... så havde han også kunnet køre gaffeltruck!
Eksempler på relevante AMU kurser Gaffeltruck certifikatkursus B, 7 dage
En ufaglært norstaff medarbejder der arbejder som truckfører oppebærer et timetillæg på 10 kr.
Vejen som arbejdsplads - Certifikat, 2 dage Der er stor efterspørgsel på denne kompetence.
Almen fødevarehygiejnekursus - certifikat, 3-dage Et krav for vikarjob i køkkener.
Maskinbetjening jordarbejde, grønne anlæg, 5 dage Plantebeskyttelse i gartneri, sprøjtecertifikat, 10 dage En sæsonbestemt, men hyppigt efterspurgt specialkompetence.
Betjening af personlifte, 2 dage Maskinbetjening jordarbejde, grønne anlæg, 5 dage Teleskoplæsser med gafler - betjening, 5 dage
HUSK! - at ovenstående kun er et LILLE udvalg af kurser der er kompetensegivende. Se dem alle inde på
www.amukurs.dk - at du faktisk oppebærer dagpenge på disse kurser
norstaff ambassadør Diplomatisk karriere i norstaff - nej vel? Du skal nok hellere tage en tjans i udenrigsministeriet, hvis ambassadør titlen frister. Men dette smager alligevel lidt af fugl. For nok repræsenterer du ikke en nation, men at repræsentere norstaff er ikke så ringe endda. Titlen er forbeholdt særligt udvalgte vikarer, som gennem deres arbejde har vist sider og karaktertræk der har pådraget sig ikke kun vor opmærksomhed, men også sine kollegers og ikke mindst kundernes. Når sådan en medarbejder spottes bliver vedkommende inviteret til et internt uddannelses program, hvorigennem denne ”ambassadøraspirant” bliver indført i firmaets mere eller mindre okkulte ritualer (som fx bookingprocedurer, overenskomstforhold, lønsystem, sikkerhedsregler m.m.). Efter disse kursusdage vil ”ambassadøren” få en gave og vil fremover kunne svare på en masse spørgsmål ude på jobbene, lige meget om de kommer fra kolleger eller kunder. Vedkommende vil også modtage et permanent løntillæg. Vort håb med dette initiativ er at signalere at alt ikke ender med et job hos norstaff, men at det kan være starten på noget lidt sjovere. Vi vil også gerne melde ud, at det ikke går upåagtet hen, hvis du gør et godt indtryk på dine omgivelser, når du er ude og repræsentere norstaff.
Nogle af de ting som en ambassadør vil blive indført i: Sikkerhed på arbejdspladsen. Booking af vikarer i norstaff. Rekrutteringssamtaler i norstaff. Norstaffs lønningsbogholderi. Salgsteknik. Kommunikation. ... og herudover en lang række praktiske fohold om: - vikararbejde - arbejdspladsjura - teambuilding Det handler om at en ambassadør er sådan en lidt smartere, lidt kvikkere og lettere altvidende figur, som er rollemodel for os alle.
Det sjove i norstaff For os fire der partnere i Norstaff, handler firmaet og vort virke om, at skabe rare rammer, med højt til loftet og sikre at vi omgiver os selv med smil og latter... for det meste. Men vi bekender os til humor og gør opmærksom på det inde på vor hjemmeside.
FREDAGSBAR
Sådan cirka den næstsidste fredag i måneden holder vi fredagsbar mellem 17-20. Nogle gange trækker det dog lidt længere ud. Her bliver der skænket op i glassene, serveret snacks og også et let aftensmåltid. Snakken går og stort set aldrig om arbejde. Norstaffere er en broget affære, når man kigger på nationaliteterne og det stimulerer sludrelysten hos os alle.
Helt så vildt går det dog ikke for sig, dette er ikke fra vor fredagsbar.... men det seneste bestyrelsesmøde.
FACEBOOK gruppe
https://www.facebook.com/groups/1555509574731963/ Her ligger vor LUKKEDE gruppe, som kun er for medarbejdere og venner af Norstaff. Udover jobopslag er her konkurrencer og ikke mindst gaver, samt en række tilbud. Tilbuddene kommer som vi får mulighed for at opnå særlige rabatter og dem sender vi hurtigt videre. Her i forsommeren har der været billetter til Tivolis Tam Tam revy, store rabatter på Tivolis turpas, Wildcards og entrebilletter. Der er jævnligt store rabatter på arbejdstøj og ind imellem også på sportstøj så det er værd at holde øje med notifikationerne fra Norstaff ’ere.
Værdisæt • Tolerance over for ALLE holdninger, trosretninger, politiske overbevisninger m.m. • Respektfuld og høflig kommunikation overfor alle. • Vi donerer 5% af selskabets resultat til godgørende sociale formål. Overrækkes af en Norstaff ’er.
Det handler ikke om gode vikarbureauer... ... men om GODE VIKARER!
Lad os passe på hinanden! 70 90 90 70 HELE DØGNET & HELE TIDEN