
1 minute read
17 P.S. KRØYERS VEJ
OM AFDELINGEN
Utroligt charmerende rækkehuse, der ligger som en lille idyllisk landsby i Ellebæk kvarteret i Holstebro.
Advertisement
Afdelingen emmer af hygge med sine æbletræer, bålplads, dejlige legepladser og små legehuse med bord- og bænkeplads. Små stier og stilleveje forbinder afdelingen godt sammen.
OM BOLIGEN
Fra en lille forhave kommer du ind i entréen med plads til opbevaring. Rummeligt lyst køkken med masser af skabsplads, komfur og emhætte. Der er plads til opvaskemaskine, køle- og fryseskab, som lejer selv skal medbringe.
Dejligt badeværelse indrettet med lyst inventar, nydelig sanitet og bruseniche. Et eller flere værelser har faste skabe. I alle rækkehusene fremstår interiøret i lyse farver, med trælofter og lakerede parketgulve.
Der er et lille 3 m2 depotrum i boligen, hvori vaskemaskinen og tørretumbleren er installeret.
Til hver bolig hører en ugeneret baghave, og foran boligen er der et skur til cykler og haveredskaber samt mulighed for at parkere bilen. Flere af husene har en carport eller udestue.

Afdelingen består af 61 idylliske familieboliger.

RÆKKEHUSE
21 stk 2 rum 66 - 81 m2
34 stk 3 rum 80 m2
6 stk 4 rum 96 m2
KÆLEDYR
Du må gerne have en hund eller kat i denne afdeling.
FÆLLESHUSET
Afdelingen har et virkelig flot fælleshus, som du kan leje, hvis du skal holde en fest.
GÆSTEVÆRELSE
P.S. Krøyers Vej tilbyder gæsteværelse, som afdelingens beboere kan leje.
HJERTESTARTER
P.S. Krøyersvej 282. Ved gildesalens hovedindgang.






