ESG-rapport 2025_BUUS by nord.

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

2025

RAPPORT

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

INDHOLD Introduktion Meddelelse fra ledelsen Om Buus Året der gik

Miljø (E) 3 4 5

Struktur Beskrivelse af organisationen Strategi og bæredygtighedsrapportering Forankring af bæredygtighed Praksis, politikker og initiativer Buus og verdensmålene Dobbelt væsentlighedsanalyse Vores rolle i værdikæden

6 8 9 10 12 13 15

Miljø generelt Klima Biodiversitet Vand Ressourceforbrug og cirkularitet E - Mål og indsatser

Governance (G) 19 20 24 33 34 39

ESG data

Social (S) Social generelt Medarbejdertrivsel og sikkerhed Arbejdstagerrettigheder Diversitet, lighed og inklusion Antikorruption og menneskerettigheder S - Mål og indsatser

Governance generelt 52 Ansvarlig skattepolitik 53 Kvinder i ledelsen 54 Ansvarlig forretningsadfærd 55 G - Mål og indsatser 56

42 43 46 48 50 51

Læseguide & ESRS-standard Dataark

58 59

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Meddelelse fra ledelsen Hos Buus arbejder vi fortsat for at gøre byer, hjem og virksomheder grønnere, sundere og mere biodiverse. Det er en vision, vi holder fast i – og som kun er blevet endnu mere relevant i en tid, hvor både klima og biodiversitet fylder mere, og hvor vi som mennesker i stigende grad mærker behovet for at være tættere på naturen. For os handler det ikke kun om at skabe mere levende bynatur, men også om at bringe bynaturen i spil i hverdagen. Adgangen til grønne omgivelser har en dokumenteret positiv effekt på vores trivsel, og det ansvar tager vi alvorligt. Buus står i dag på et stærkt fagligt fundament opbygget gennem mere end 30 års erfaring. Samtidig er vi midt i en udvikling, hvor kravene til dokumentation, bæredygtighed og samarbejde ændrer sig hurtigt. Det forpligter – og det ser vi som en mulighed for at udvikle både vores forretning og vores løsninger. Vi arbejder målrettet med vores tre bundlinjer: økonomi, mennesker og miljø.

Økonomi

Efter et økonomisk udfordrende 2024 og en svær start på 2025 er det lykkedes os at vende udviklingen. Vi er igen en indtjenende virksomhed, og det er afgørende. Et sundt økonomisk fundament er en forudsætning for, at vi kan investere i udvikling, innovation og de løsninger, der på sigt skaber mere biodiversitet og bedre grønne miljøer. For os hænger økonomisk ansvarlighed og bæredygtighed tæt sammen.

Mennesker

Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource. Ikke som en floskel, men fordi det er dem, der hver dag skaber kvaliteten i det, vi leverer. Vi arbejder målrettet

med at skabe en arbejdsplads med plads til forskellighed og fleksibilitet i en tid, hvor mange oplever pres i hverdagen. Samtidig er vores arbejde fysisk krævende og indebærer risici, og derfor har vi et stort fokus på sikkerhed og på at passe på hinanden.

De bedste løsninger er ikke statiske – de vokser, forbedres og skaber værdi år efter år, for både natur og mennesker. Vi ønsker også at gøre en forskel uden for vores egen organisation. Når vi skaber grønne løsninger for vores kunder, handler det ikke kun om æstetik og drift – men også om at skabe rammer, der inviterer mennesker ud, hvad enten det er på arbejdspladsen, i boligområder eller i byens rum.

Miljø

Kernen i vores arbejde er at fremme biodiversitet og skabe mere robuste og levende grønne omgivelser. Det kræver både faglighed og en ændret tilgang til, hvordan vi tænker anlæg og pleje. Mange af de løsninger, der er mere skånsomme for miljøet, er også mere tidskrævende og dermed dyrere. Det er en udfordring, vi arbejder aktivt med – blandt andet gennem udvikling af metoder og teknologier, der kan gøre alternative løsninger mere effektive. Vi arbejder samtidig mod en gradvist mere elektrificeret produktion og øget fokus på cirkularitet herunder mindsket forbrug og øget genbrug og genanvendelse. Målet er at reducere vores aftryk, uden at gå på kompromis med kvalitet og effektivitet.

En vigtig del af vores arbejde ligger også i at navigere i de mange certificeringer og krav, der møder både os og vores kunder. Vi ser det som en mulighed for at hjælpe vores kunder med at komme godt i mål. Vi ser det også som en fælles opgave i branchen at sikre, at kravene udvikler sig i en retning, der reelt understøtter biodiversitet og menneskers relation til naturen. Hvis vi skal lykkes med vores ambitioner, kræver det et tættere samarbejde på tværs af hele værdikæden. Entreprenører, bygherrer, rådgivere og arkitekter skal i højere grad arbejde sammen om løsninger, der både giver mening på kort sigt og udvikler sig over tid. De bedste løsninger er ikke statiske – de vokser, forbedres og skaber værdi år efter år, for både natur og mennesker. Vi tror på, at forandringen starter i vores mindset. Vi arbejder med et naturpositivt udgangspunkt og med en ambition om at kombinere praktisk erfaring med ny viden og bedre dokumentation. Det er afgørende, hvis vi skal kunne synlig gøre effekten af vores arbejde og bidrage aktivt til vores kunders ESG-indsatser. ESG-rapporten er derfor ikke blot en status, men et værktøj, der hjælper os med at sætte retning og holde fokus på de indsatser, der gør en reel forskel – nu og fremadrettet. Rejsen er i gang. Og vi har kun taget de første skridt. God læselyst. KARSTEN ØRBECH, CEO, BUUS

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

KORT OM BU US

Vi arbejder for at gøre byer, arbejdspladser og hjem grønnere, sundere og mere biodiverse Buus er en af Danmarks største anlægsgartnervirksomheder og tilbyder primært B2B-rådgivning og -ydelser. Vores team af fagspecialister udfører komplekse opgaver og opgaver af alle størrelser inden for entrepriser, omlægning og pleje af grønne udearealer, havedesign, kloakservice og klimatilpasning.

I mere end 30 år har vi leveret kvalitetsarbejde til en solid kundeportefølje bestående af virksomheder, bygherrer og entreprenører, offentlige institutioner og kommuner, boligforeninger og privatpersoner. Vores hovedfokus er at skabe mere og bedre bynatur med en målbar positiv effekt på

Omsætning (mio. kr)

Balance (mio. kr)

Leverandører

Medarbejdere (FTE)

187.365 814

66.737 163

BUUS Aalborg

biodiversiteten og på menneskers sundhed og trivsel. Som led i en strategisk fokusering frasolgte virksomheden Aalborg-afdelingen 1. september 2025. Frasalget kan påvirke dele af sammenligneligheden af årets nøgletal, herunder omsætning, balancesum og medarbejderantal

Sager

3.817

BUUS AARHUS

BUUS Horsens BUUS Billund

Lagerplads

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

Metodesikring til scoring af bynatur Vores samarbejde med fagbiologer og test af metode til scoring af bynatur er nu en indarbejdet del af vores måde at udvikle levende, grønne byrum på. Det er en vigtig milepæl. Både i forhold til at sikre dokumentation f.eks. ifm. ESG-rapportering og give praksisnære input til videreudvikling i forhold til fremme af lokal biodiversitet hos vores kunder. Buus er en del af projektgruppen bag metoden UrbanBioScore, udarbejdet af Aarhus Universitet, og har været det siden 2023.

Digitaliseringsrejse – to nye systemer I 2025 tog Buus et markant skridt i digitaliseringsrejsen ved at flytte dataindsamlingen til klimaregnskabet over i North ESG’s AI-understøttede system samt igangsætte implementeringen af et nyt HR-system. Det bidrager til mere effektive processer og systematisering.

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Højdepunkter fra året der gik

2025 Buus ude af huset 2025 bød på mange gode timer i selskab med andre kollegaer i branchen og uden for branchen, der ønsker at gøre en positiv forskel og fremme bæredygtige samfund fremadrettet. I november 2025 til et arrangement af UN Global Compact, Erhvervsstyrelsen og Erhvervshusene, fik Bæredygtighedschef i Buus, Christina Koll, lov til at fortælle om Buus’ arbejde med bæredygtighed som del af vores risikostyring og forretningsmodel. Desuden blev det til et oplæg om kortlægning af bynatur på Build for Biodiversity sammen med virksomheden Gismap, Fælleshaven og Contech Lab. Samme emne og samme gruppe deltog også på årets Klimafolkemøde. I maj og august fik Partner og Tilbudschef i Buus, Anders Bjørnlund, den glæde at give oplæg om arbejde med råjord som vækstmedie på to biodiversitetskurser på Molslaboratoriet.

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Beskrivelse af organisationen Hos Buus tager vi udgangspunkt i den tredobbelte bundlinje (1). Det betyder, at vi som virksomhed er fokuseret på at tage hensyn til en økonomisk såvel som en miljømæssig og social bundlinje. En tilgang, vi integrerer i vores måde at drive forretning på, i vores dagligdag og i forbindelse med de opgaver, vi er en del af. Derfor arbejder vi i stigende grad med dynamisk drift, hvor vi søger at lade plejen tilpasse sig efter naturens variationer, og naturbaserede løsninger (NBS), hvor vi har fokus på at efterligne eller reetablere naturens egne processer for at bidrage til at løse nogle af tiden store udfordring som følge af klimaforandringer og tab af biodiversitet (2). Vores kerneopgaver udføres primært i Danmarks byer og bynære områder. Steder hvor ændret arealanvendelse i form af byudvikling har efterladt begrænset plads til artsrige, grønne områder. Hos os har vi fokus på at skabe fremtidens grønne oaser, hvor der både er plads til mennesker, men også til hjemmehørende plantearter og det tilknyttede dyreliv.

Planet

People

Profit

Buus ESG-rapport 2025

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

NØGLERESSOURCER

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

FORRETNINGSAKTIVITETER

Opgaver

Rådgivningsarbejde

Pleje af grønne udearealer

• 2.516 plejesager (2025) • 1.301 anlægsprojekter (2025) herunder entrepriser, havedesign-opgaver, kloakog klimatilpasningsopgaver.

Vi rådgiver private haveejere, virksomheds ejere, bygherrer m.m. før, under og efter anlægsfasen. Rådgivningen omfatter fagspecialer inden for etablering og pleje af bynatur, brolægningsarbejde og klimatilpasning. Vores rådgivning omfatter også udvikling af grønne områder med fokus på at fremme biodiversitet. For at sikre, at vi arbejder systematisk og udvikler området ud fra et videnskabeligt funderet grundlag, indgår vi i to relevante pilotprojekter og samarbejder med biologer om at kortlægge og registrere biodiversitet (3).

Grøn pleje

Mennesker 163 medarbejdere (FTE) herunder højt specialiserede anlægsgartnere, teknikere, brolæggere, kloakmestre m.m.

Fagekspertise Vi har mere end 30 år på bagen, og arbejder målrettet i hele landet for at gøre byer, arbejdspladser og hjem grønnere, sundere og mere biodiverse.

VÆRDISKABELSE

Vi plejer og drifter grønne udearealer hos private virksomheder, boligforeninger og offentlige institutioner. 90 % af vores håndværktøj er eldrevet, vi oplader delvist værktøjet med solceller, og 57 % af vores person- og varebilsflåde er eldrevet. Vi har fokus på at fremme lokal biodiversitet på vores kunders udearealer bl.a. ved at skabe større levestedsvariation. Det gør vi bl.a. ved i stigende grad at arbejde med dynamisk drift, hvor plejen løbende justeres alt efter områdets udvikling over tid. Vi bruger metoder som rivning, skrab og mosaik-slåning, og i 2026 tester vi kontrolleret afbrænding som plejemetode. Vi håndluger, børster og skummer evt. uønskede planter væk frem for at sprøjte, og arbejder aktivt med biodiversitetsfremmende elementer som skrænter, vandhuller, dødt ved, fritliggende sten og stenbunker samt brug af hjemmehørende plantearter. I 2026 opskalerer vi vores fokus på at hjælpe vores kunder med aktivering af udearealerne for at fremme brugernes sundhed & trivsel.

Glatførebekæmpelse

Vi tilbyder professionel saltning og snerydning. Vi holder os løbende opdateret på alternative produkter og metoder og er opmærksomme på, at saltning kan give udfordringer for planters vandoptag og udvaskes til vandmiljøet.

Grønne oaser i byerne fulde af liv Mere plads til bynaturen og til at fremme biodiversitet i grønne oaser, hvor mennesker, hjemmehørende plantearter og det tilknyttede dyreliv har forrang og kan trives.

Reduceret ressourceforbrug Fokus på tidlig involvering med bygherrer, entreprenører m.m. for øget mulighed for at rådgive om reduceret bundopbygning og alternative cirkulære materialer.

Udvikling af medarbejdere Anlægsarbejde Etablering af bynatur

Som del af vores naturbaserede løsninger etablerer vi i stigende grad udearealer med fokus på at opnå forbedring af biodiversiteten lokalt. Vi udplanter og udsår hjemmehørende plantearter og transplanterer vilde urter fra f.eks. råstofgrave ind i bynære områder. Vi etablerer elementer, der giver strukturel variation for at skabe forskelligartede levesteder, herunder skrænter, fritliggende sten og stenbunker, vandhuller, næringsfattige områder og brug af råjord som vækstmedie, varierede vegetationshøjder m.m. Vi samarbejder med fagbiologer om dokumentation af biodiversitetsindsatser (baseline og effektmålinger f.eks. via UBS) til brug i ESG-rapportering, miljøcertificering mm. Selvom der er stigende interesse for denne type anlægsprojekter, er det langt fra alle bygherrer og udbud, der vægter biodiversitet. Buus etablerer således stadig grønne områder, der ikke har specifikt fokus på at fremme biodiversitet.

Grønne tage og facader

Vi etablerer ekstensive og intensive grønne tage, der omdanner varmeopsugende, livløse tagflader til levende, grønne arealer, der kan bidrage positivt til biodiversiteten, tilbageholde nedbør, aflaste kloaksystemet og mindske urban heat island effekten i byerne. Også denne løsning er del af vores naturbaserede løsninger.

Klimatilpasning og kloakservice

Klimatilpasning er blevet en nødvendighed i en tid med øget nedbør som følge af et varmere klima. Vi kloakseparerer og etablerer afvandingsrender samt etablerer regnvandsbassiner og regnvandsbede, der kan forsinke og rense vand og være med til at forhindre overløb fra kloakkerne til vandmiljøet. Regnvandsbassiner og regnvandsbede er en del af vores naturbaserede løsninger og kan desuden understøtte vandlevende dyr og plantearter.

Stendiger

Udover at stendiger har en høj æstetisk og historisk værdi, der går helt tilbage til 1100-tallet, er stendiger velegnede levesteder for eksempelvis mange insekter og padder. Vores digebyggere er specialis ter i at genopbygge gamle stendiger ved f.eks. kirker og herregårde med respekt for kulturhistoriske, naturmæssige, lovgivningsmæssige og landskabsmæssige hensyn.

Brolægningsarbejde

Vi udfører professionelt brolægningsarbejde i forbindelse med større og mindre entrepriser. Eksempelvis etablering af ny belægning på bytorve, gågader m.m. Som led i arbejdet for at mindske ressourceforbrug arbejder vi også med reduceret bundopbygning på områder som stier og fortove.

Efteruddannelse og opkvalificering af vores medarbejdere inden for anlægsgartnerfaglige kompetenceområder samt krydsfelter med andre fagspecialer f.eks. i forbindelse med anlæg og drift af områder med fokus på at fremme biodiversitet.

Høj kvalitet til vores kunder Best-in-class rådgivning og udførelse af udearealer for vores kunder. Vi insisterer på at være blandt de bedste i branchen.

Havedesign

Vi tilbyder professionel etablering af haver og uderum, der både byggeteknisk og æstetisk opfylder ønsker, der resulterer i en indbydende, grøn oase. Vi rådgiver vores kunder om muligheden for at vælge certificeret træ f.eks. FSC, hvis det er relevant for projektet samt forslag til beplantning med hjemmehørende arter som alternativ til eksoter.

1) The Triple Bottom Line: What It Is & Why It’s Important 2) Nature-based Solutions | IUCN 3) Buus har siden 2024 været en del af to pilotprojekter, der arbejder med metoder til kortlægning af biodiversitet i byer: AI-genereret præregistrering af on-site biodiversitet og National metode til kortlægning af bynatur

Udvikling af branchen Stærke, tværfaglige samarbejder omkring metodeudvikling inden for eksempelvis naturtransplantation samt kortlægning og scoring af biodiversitet til styrkelse af mødet mellem det praksisnære og det teoretiske.

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Strategi og bæredygtighedsrapportering Vi vil gøre en positiv forskel i vores branche. Hos Buus driver vi således forretning ud fra princippet i den tredobbelte bundlinje (1) og vores fire overordnede BUUS-mål udsprunget af FN’s Verdensmål. Vores ydelser og vores resultater skal være miljømæssigt og socialt ansvarlige såvel som finansielt rentable. Det er omdrejningspunktet i vores Strategi for Bæredygtighed såvel som i vores ESG-rapporter og indsatsplaner (2). Vi tror på og bifalder, at det fremover bliver et “licence to operate”, at vi som virksomheder tager medansvar for vores negative påvirkning af miljøet og mennesker (3). Både egne, direkte påvirkninger og indirekte påvirkning igennem værdikæden. Vi tror også på, at arbejdet med at nedbringe de påvirkninger kan blive katalysator for forbedret konkurrencekraft, virksomhedspræstation og branche-innovation. Gevinsterne – miljømæssigt, socialt og forretningsmæssigt – er afhængige af, at vi går strategisk til arbejdet med bæredygtighed, og at arbejdet forankres i ledelsen og bestyrelsen samt indarbejdes som en del af virksomhedens kerneforretning. Buus har siden 2023 haft en medarbejder ansat til dedikeret varetagelse af virksomhedens bæredygtighedsarbejde. Bæredygtighedschefen er ansvarlig for at sikre kontinuerlig fremdrift af virksomhedens målsatte bæredygtighedsindsatser, herunder bl.a. igangsættelse af relevante analyser og benchmarking. Rollen omfatter desuden

løbende udarbejdelse og indstilling af bæredygtighedsrelaterede beslutningsoplæg til ledelse, bestyrelse og ejere samt ansvar for udarbejdelse af de årlige ESG-rapporter. I november 2025 styrkede Buus virksomhedens sociale indsatser (S) med ansættelsen af en HR-chef til varetagelse af den strategiske og operationelle udvikling af medarbejderforhold. HR-chefen spiller samtidig en vigtig rolle i at sikre, at sociale hensyn også tænkes ind i virksomhedens værdikæde f.eks. gennem krav til leverandører. Med udgivelse af Buus ESG-rapport 2025 følger vi op på virksomhedens første ESG-rapport året forinden. Dermed indfries endnu en milepæl i arbejdet med bæredygtighed. Rapporten og de tilhørende opdaterede indsatsplaner og målsætninger bidrager til øget transparens og tydelighed over for vores kunder. Både dem, der efter Omnibus-revisionen (4), fortsat er omfattet af Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD (5), og dem, der rapporterer ud fra EFRAG’s frivillige standard for ikke-børsnoterede SMVer (VSME) – ligesom Buus (6). Hos os har vi suppleret rapporteringen med dele af det bredere CSRD-relaterede framework og ESRS-standarden. Vi har valgt at rapportere ud over minimumsforventningerne for at opnå øget målrettethed i forhold til både vores kunders behov og vores egne ambitioner. For yderligere detaljer gå til side 58, Læseguide & ESRS-standard.

1) Sustainability: An Overview of the Triple Bottom Line and Sustainability Implementation, Maria Salome Correia, 2019

4) Europa-Kommissionen Omnibus pakke, 2025 – European Commission

2) Buus og Bæredygtighed – Buus

5) Direktiv (EU) 2026/470 af 24. februar 2026 om ændring af bl.a. direktiv (EU) 2022/2464 (CSRD)

3) Building social licence to operate: A framework for gaining and maintaining meaningful, trustworthy relationships, 2024 – ScienceDirect

6) E FRAGs frivillige standard for ikke-børsnoterede SMV'er (VSME), som er anbefalet af Europa-Kommissionen gennem Kommissionens anbefaling (EU) 2025/1710 af 30. juli 2025

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Forankring af bæredygtighed Udarbejder Buus bæredygtigheds strategi, mål og indsatspunkter, rådgiver om og udarbejder fremadrettede udviklingstiltag og gennemfører tilslutning til rammeværk og relevante certificeringer

Gennemfører data-indsamling og beregninger i samarbejde med Buus bæredygtighedsafdeling

Bestyrelsen Buus bæredygtigheds afdeling

Buus økonomiafdeling

Whistleblowerenhed Godkender Buus' bæredygtighedsstrategi

CEO og bæredygtighedschef

Fastlægger retningen for Buus bæredygtighedsstrategi, mål og indsatspunkter Gennemfører og er fagligt ansvarlig for Buus' sociale indsatser i samarbejde med Buus' leder af AMO, der er særligt ansvarlig for arbejdsmiljø og sikkerhed.

Buus HR-afdeling

Beierholm

Overser whistleblower-ordning

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Praksis, politikker og initiativer Højeste ledelsesniveau med ansvar for implementeringen

Bæredygtighedspraksis, politikker, initiativer (JA/NEJ)

Offentligt tilgængeligt

Konkrete mål

Politik- og rapporthenvisning

Bæredygtighedspraksis, politikker, initiativer

Klimaændringer

1) Buus Bæredygtigheds politik, igangsat 2025, 2) Buus ESG rapport, 2024, 3) Strategi for Bæredygtighed, 2024, 4) Partnerskabsaftale Klimaalliancen Aalborg, 2023, 5) Commitment Paper Klimaalliancen Aarhus, 2022, 6) Buus-mål, 2022.

Buus arbejder med reduktion af CO2e-udledning i scope 1, 2 og 3 iht. vores Buus-mål. Rapportering sker gennem vores årlige ESG-rapport, der første gang udkom i 2024. Her blev følgende reduktionsinitiativer målsat: 1) SBTi-listet i 2026, 2) Indsatsplaner for udvalgte matrialer for CO2e-reduktion i 2026. Beregninger for reduktionspotentiale ved skift væk fra sphagnum og brug af organisk fremfor uorganisk gødning gennemførtes i 2024 med opstart af leverandør- og medarbejdermøder samme år og ind i 2025, 3) Indsatsplaner for VE-tiltag, 2026. Ift. mobilitet underskrev Buus Klimaalliancen Aarhus Commitment Paper i 2022 samt partnerskabsaftale med Klimaalliancen Aalborg i 2023 med mål om 100 % el- eller anden lav-emmission-drivmidler for Buus person- og varebilsflåde samt håndværktøj i 2030.

VSME B2-26

CEO

Forurening

1) Buus Bæredygtigheds politik, igangssat 2025, 2) Buus ESG rapport, 2024, 3) Strategi for Bæredygtighed, 2024, 4) Partnerskabsaftale Klimaalliancen Aalborg, 2023.

Buus' aktiviteter tilføjer ikke forurening med særligt skadelige stoffer til jord, vand og luft og er ikke forpligtet ved lov til rapportering derom. ESG-data over forurening anføres derved ikke i denne rapport. Buus er dog ansvarlig for opgravning af jord, der i byerne som udgangspunkt klassificeres som lettere forurenet. Jordflytning håndteres af relevnt vognmand efter gældende regler. I forhold til forurening af vand stoppede vi pr 1. januar 2024 brugen af sprøjtegifte.

VSME B2-26

CEO

Vand- og marine-ressourcer

1) Buus Bæredygtighedspolitik, igangsat 2025, 2) Buus ESG rapport, 2024, 3) Strategi for Bæredygtighed, 2024, 4) Partnerskabsaftale Klimaalliancen Aalborg, 2023.

I 2024 stoppede vi brugen af sprøjtemidler for mindsket vandmiljøbelastning. Ultimo 2025 nåede vi i mål med en analyse af forbrug og muligheder for skift fra uorganisk til organisk gødning. Vi har udarbejdet en indsatsplan samt beregning af reduktionspotentiale på 26,76 tCO2e og igangsat leverandørog medarbejdersamtaler som del af vores indsatsplan. Test fra evt. nye leverandører forventes i 2026.

VSME B2-26

CEO

Biodiversitet og økosystemer

1) Buus Bæredygtigheds politik, igangsat 2025, 2) Buus ESG rapport, 2024, 3) Strategi for Bæredygtighed, 2024.

Jf. vores ESG-rapport for 2024 har vi udarbejdet en indsatsplan og målsat stop for brug af sphagnum ultimo 2026. Vi har indgået partnerskab med virksomhedens Gismap om AI-kortlægning af grønne arealer i Buus Pleje, og vi indgår i følgegruppen for samt benytter UrbanBioScore (UBS) som metode til scoring af biodiversitet i bynatursprojekter.

VSME B2-26

CEO

Cirkulær økonomi

Nej

1) Buus Bæredygtigheds politik, igangsat 2025, 2) Buus ESG rapport, 2024, 3) Strategi for Bæredygtighed, 2024, 4) Cirkulær-økonomi-kortlægning, 2024

I samarbejde med eksternt konsulentfirma gennemførtes i 2024 en CØ-kortlægning af virksomheden (cirkulær-økonomi) inkl. afholdelse af workshops og case-udarbejdelse med fokus på medarbejderinddragelse. I 2025 igangsatte vi udarbejdelse af Buus Bæredygtighedspolitik, også omfattende cirkularitet, samt udarbejdet en indsatsplan for at øge andelen af genanvendte/genbrugte materialer og mindske ressourceforbruget i Buus samt de projekter, vi er en del af.

VSME B2-26

CEO

Verdensmål

Standard reference

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Højeste ledelsesniveau med ansvar for implementeringen

Bæredygtighedspraksis, politikker, initiativer (JA/NEJ)

Offentligt tilgængeligt

Konkrete mål

Politik- og rapporthenvisning

Bæredygtighedspraksis, politikker, initiativer

Egen arbejdsstyrke

Nej

1) Buus Bæredygtigheds politik, igangsat 2025, 2) Buus Code of Conduct, igangsat 2025, 3) Buus ESG rapport, 2024, 4) Strategi for Bæredygtighed, 2024.

I Buus personalehåndbog er der nedskrevet virksomhedens processer og praksis inden for en række forhold, der er relevante for egen arbejdsstyrke. I 2025 blev der igangsat opdatering og udbygning af den eksisterende personalehåndbog samt taget hul på en Code of Conduct (gældende fra 2026) med understøttende arbejdsmiljø- og personalepolitikker.

VSME B2-26

CEO

Arbejdstagere i værdikæden

Nej

Code of Conduct, igangsat 2025

Som ikke multinational virksomhed og med kun 7 ud af i alt 814 leverandører med oprindelse uden for Danmark – herunder AU, DE, GB, IE, NL og SE – vurderer vi, at Buus' aktiviteter har ingen eller meget lille risiko for negativ påvirkning af menneskerettigheder og rettigheder for arbejdstagere i værdikæden forbundet med vores virksomhed. Vi er igang med en yderligere styrelse af vores S-indsatser herunder udarbejdelse af en Code of Conduct og leverandørdialog. Vi sikrer adgang til vores whistleblowerordning via vores hjemmeside (igangsat)

VSME B2-26

CEO

Berørte lokalsamfund

Nej

Code of Conduct, igangsat 2025

Buus søger at mindske negativ påvirkning af lokalsamfund i forbindelse med vores projekter ved at benytte el-biler og el-værktøj for at mindske forurening og støjgener. I vores personalehåndbog beskrives procedurer for at sikre professionel opførsel og oprydning på projekterne. Vi donerer løbende materiel og arbejdstimer til lokale sociale projekter og initiativer. Buus overholder naturligvis gældende lovning for aktiviteter, der kan berøre lokalsamfund. Som del af længere og komplekse værdikæder kan der være risiko for negativ påvirkning af lokalsamfund i eksempelvis højrisikolande for negativ social indvirkning. Vi har igangsat udarbejdelse af Code of Conduct (gældende fra 2026, hvor den også bliver tilgængelig på buus-ag.dk).

VSME B2-26

CEO

Forbrugere og slutbrugere

Nej

Code of Conduct, igangsat 2025

Vi arbejder med høj faglighed og sikkerhed for kvalitetsarbejde for vores kunder. Procedurer er delvist beskrevet i vores personalehåndbog og sikres via klar projektstyring og mandskab med høj faglighed. Vi afleverer til tiden og i henhold til aftaler indgået med vores kunder. Vores medarbejdere gennemgår løbende branchespecifikke kurser. Vi har indgået brancherelevante forsikringsaftaler på eks. udført arbejde. Vi er transparente i vores kommunikation og kommer ikke med uunderbyggede påstande om eksempelvis bæredygtighed. Vi har igangsat udarbejdelse af Code of Conduct (gældende fra 2026, hvor den også bliver tilgængelig på buus-ag.dk).

VSME B2-26

CEO

Forretnings adfærd

Nej

1) Code of Conduct, igangsat 2025, 2) Buus Persondatapolitik

Vi har igangsat udarbejdelse af en Code of Conduct (gældende fra 2026, hvor den også bliver tilgængelig på buus-ag.dk). Som virksomhed respekterer vi internationale menneskerettighedskonventioner – herunder FN’s centrale menneskerettighedskonventioner og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – samt Den International Arbejdsorganisation ILO's kernekonventioner herunder i relation til arbejdstagerrettigheder. Vi ønsker at drive en ansvarlig og professionel virksomhed og har i vores Strategi for Bæredygtighed forpligtet os til at tage hensyn til en økonomisk, social og miljømæssig bundlinje.

VSME B2-26

CEO

Verdensmål

Standard reference

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Vi gør verdens mål til vores mål

Buus ESG-rapport 2025

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Dobbelt væsentlighedsanalyse Hos Buus anser vi arbejdet med væsentlighedsvurderinger som en vigtig lærings- og filtreringsproces, der løbende skal hjælpe os med at fokusere på de mest relevante ESG-indsatser. Derfor valgte vi i 2024 i forbindelse med tilblivelsen af vores første ESG-rapport, at gennemføre en intern opkvalificeringsproces i metode og udvikling af redskaber til udarbejdelse af væsentlighedsvurderinger med afsæt i European Financial Reporting Advisory Group’s (EFRAG) vejledninger (1). Målet var at kunne tage stilling til, hvordan virksomheden påvirker omverdenen, og hvordan bæredygtighedstemaer påvirker BUUS' forretningsmodel. Hos Buus rapporterer vi i henhold til EFRAGs frivillige standard for ikke-børsnoterede SMV’ere (2), der ikke stiller krav om gennemførelse af fuld dobbelt væsentlighedsanalyse. For at sikre en mere dækkende rapportering og stærkere væsentlighedsvurdering har vi imidlertid valgt at supplere VSME-standarden

med udvalgte elementer fra det bredere CSRD-framework (3) og ESRS-standarderne (4).

som led i vores strategiske udvikling og dialog med vores interessenter.

I tæt samarbejde med Norion Consult blev der således afholdt interne workshops, hvor vi blev fortrolige med principperne for dobbelt væsentlighed, og hvor vi gennemførte en første analyse af Buus påvirkninger og afhængigheder i forhold til centrale bæredygtighedstemaer.

Valg af ESG-temaer

Efter ny gennemgang af analysen er det vores vurdering, at der i rapporteringsåret 2025 ikke er sket særlige ændringer, der nødvendiggør gennemførelse af en ny analyse for denne rapport. Vi har således prioriteret at bruge kræfterne på at udarbejde indsatsplaner og gennemføre konkrete tiltag relateret til vores eksisterende væsentlighedsvurderinger. BUUS vil fremadrettet systematisk arbejde med at kortlægge vores påvirkninger og muligheder inden for bæredygtighed

De ESG-temaer, Buus har valgt at arbejde med i denne rapport, er baseret på en indledende prioritering af de mest akutte og relevante forhold. Udvælgelsen er foretaget på baggrund af vores forretningskontekst samt en overordnet vurdering af, hvor de væsentligste påvirkninger, risici og muligheder (IRO) ligger – herunder også potentielle finansielle muligheder og trusler. I de første to rapporteringsår har vi særligt fokus på de miljømæssige forhold (E – Environment), som er presserende for vores virksomhed. Arbejdet med de sociale og ledelsesmæssige temaer (S og G) vil blive uddybet i de kommende rapporteringsår.

Processen bidrager til, at vi ser på vores forretning med nye og kritiske øjne – og at vi i højere grad skaber rum for, at omverdenen kan bidrage med input til vores udvikling

1) EFRAG, SMEs and Sustainability Reporting | EFRAG 2) EFRAGs frivillige standard for ikke-børsnoterede SMV'er (VSME), som er anbefalet af Europa-Kommissionen gennem Kommissionens anbefaling (EU) 2025/1710 af 30. juli 2025 3) Direktiv (EU) 2026/470 af 24. februar 2026 om ændring af bl.a. direktiv (EU) 2022/2464 (CSRD) 4) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/2772 om European Sustainability Reporting Standards (ESRS)

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Dobbelt væsentlighedsanalyse Høj Træning og kompetence udvikling

Artsbestandens størrelse Energi

Klimarelateret biodiversitetstab

B E T Y D N I N G F O R I N T E R ES S E N T E R

Arealforandring (land, vand og hav)

Affald

Vandudledninger i havene RA

Lav

T OR

S NG

R IO

B E T Y D N I N G F O R V I R KS O M H E D E N S F O R R E T N I N G

Vandforbrug

Befæstet areal Tilpasning til klimaforandringer

Høj

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Vores rolle i værdikæden VORES

FORRETNING Vi arbejder målrettet for at mindske aftryk på miljø og samfund fra vores virksomhed, eksempelvis CO2e-udledningen fra vores virksomhed og de services, vi tilbyder.

UPSTREAM-AKTIVITETER

DOWNSTREAM-AKTIVITETER

Upstream refererer til de tidlige led i vores virksomheds værdikæde herunder miljømæssige og sociale risici i leverandørleddet.

Downstream refererer til de dele af vores virksomheds værdikæde, der ligger efter vores egne ydelser.

PRODUKTER

MARKEDER

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

UPSTREAM-AKTIVITETER

PRODUKTER

Klima

Biodiversitet

Ressourceforbrug og cirkularitet

Vi indkøber betonbelægning samt betonfundamenter til sikring af støttemure, montering af legeplads elementer, cykelskure, bænke m.m. Betonproduktion er forbundet med signifikant CO2e-udledning og råstofforbrug. Vi understøtter leverandører, der har fokus på genanvendelse via vores indkøb.

Vi indkøber frø, kultiverede planter og træer til beplantningsopgaver for virksomheder, offentlige institutioner og private. Kultiverede planter i sphagnum som vækstmateriale kan have negativ påvirkning på biodiversitet (ødelæggelse af tørvemoser) og klima (frigivelse af kulstof lagret i tørvemoser, energiforbrug fra væksthuse). Kultiverede planter, hvis eksotiske, understøtter i mindre grad end hjemmehørende arter dansk fauna. Vi understøtter leverandører i produktion af hjemmehørende arter via vores indkøb.

Vi indkøber råstoffer i form af forskellige jordarter som sand og grus, der især benyttes i forbindelse med bundopbygning på både store og mindre entrepriseopgaver for virksomheder og offentlige institutioner samt i forbindelse med anlæg af haver hos privatkunder. Mangel på ikke-fornybare råstoffer er en udfordring i branchen. Vi bakker op om leverandører, der arbejder med øget genanvendelse via vores indkøb og dialog. Vi indkøber bearbejdet træ til eksempelvis terrasser i entrepriseopgaver samt ved anlæg af haver for privatpersoner. Eksotisk træ kan have negative konsekvenser for biodiversiteten på fældningsstedet. Vi arbejder med brug af certificeret træ.

Vand og vandmiljø Vi indkøber organisk og uorganisk gødning i forbindelse med anlæg og pleje af grønne arealer. Gødning kan resultere i udvaskning af næringsstoffer til grundvand og åer, søer og havmiljøet. Produktion af kunstgødning er forbundet med betydelig CO2e-udledning. Brug af gødning kan desuden have negativ påvirkning på biodiversiteten. Vi arbejder frem mod et evt. stop for køb af kunstgødning hos vores leverandører.

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

VORES

FORRETNING

Klima

Vand

Biodiversitet og økosystemer

Ressourceforbrug og cirkularitet

Vi arbejder med at nedbringe virksomhedens CO2e-udledninger i scope 1, 2 og scope 3. Derfor udfaser vi fossile drivmidler i vores flåde af person- og varebiler og vores håndværktøj. Vi benytter miljødeklareret grøn strøm fra Danmark produceret af vedvarende energikilder eksempelvis fra danske vindmøller (1). Side 59 E - Environment

Vi forbruger vand på egne matrikler til vanding, toiletskyl, vask af biler samt til vanding ved anlæg og pleje af grønne udearealer for virksomheder, offentlige institutioner og privatkunder. Vand kan blive en knap ressource i fremtiden. Vi arbejder på at mindske vandforbruget via vandopsamling. Side 59 E - Environment

Vi anlægger og drifter i stigende grad områder, der har fokus på at fremme biodiversitet og benytter AI og videnskabeligt baseret metode til kortlægning af biodiversitet og effektmålinger. Vi bruger i stigende grad hjemmehørende planter og træer. Vi stopper brug af sphagnum og bruger ingen sprøjtemidler. Side 59 E - Environment

Vi arbejder med at mindske ressourceforbruget ved at reducere bundopbygningen i belægningsarbejder og øge brug af genanvendte materialer f.eks. ved brug af knust beton til bundopbygning. Vi mindsker affald fra vores driftsopgaver f.eks. ved at lade afklip blive på grunden, hvor det formulder. Vi genanvender vand ved at installere vandopsamling hos vores kunder. Side 59 E - Environment

Sundhed og sikkerhed Vi understøtter kompetenceudvikling hos vores medarbejdere, gennemfører trivselsundersøgelser, og har fokus på analyse og indsatser for øget sikkerhed. Vi har igangsat en Code of Conduct samt understøttende politikker. Side 64 S – Social

Arbejdstagerrettigheder Vi respekterer retten til organisering og kollektive forhandlinger i overensstemmelse med gældende lovgivning. I forhold til ansættelsesforhold arbejder vi med klare kontrakter og fair løn. Vi har en whistleblowerordning. Side 64, S - Social

1) Grøn strøm, OK

Diversitet, lighed og inklusion Vi arbejder aktivt for at fremme en inkluderende kultur uden mobning, chikane eller diskrimination. Vi har igangsat en Code of Conduct samt understøttende politikker. Side 64 S - Social

Menneskerettigheder og ansvarlig forretningsadfærd Som virksomhed respekterer vi internationale menneskerettighedskonventioner og ILO's kernekonventioner herunder i relation til arbejdstagerrettigheder m.m. Vi har igangsat udarbejdelse af en Code of Conduct. Side 64 S - Social og side 70 G - Governance

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

DOWNSTREAM-AKTIVITETER

MARKEDER

Klima Vi vil gerne bidrage til, at vores branche reducerer CO2e-udledning, støj og forurening fra køretøjer og maskiner. Derfor udfaser vi fossile drivmidler senest i 2030 for vores vare- og personbilsflåde, og vi benytter el-håndværktøj hos vores kunder – herunder private samt virksomheder og offentlige institutioner.

Vand Grønne udearealer kan være forbundet med et højt vandforbrug. Vores kunder tilbydes løsninger som eksempelvis vand opsamling som alternativ til brug af drikkevand.

Biodiversitet og økosystemer

Ressourceforbrug og cirkularitet

Forbrugere og slutbrugere

Vores kunders arealer er som hovedregel placeret i byer eller byområder. De kan blive til god bynatur, der understøtter almindelige arter, planter såvel som dyr, og bidrager til at genskabe naturforbundethed hos brugerne. Derfor tilbyder vi naturbaserede løsninger og deltager i projekter, der arbejder med metoder til kortlægning af biodiversitet og effektmålinger.

Vi arbejder med tidlig involvering med bygherrer og entreprenører for at sikre, at vores rådgivning om eksempelvis reduceret bundopbygning, brug af genanvendte materialer eller alternative metoder som naturtransplantation kan realiseres.

Vores kunder skal være trygge i, at vi leverer et fagligt højt niveau og et produkt, de kan regne med, bliver udført i henhold til aftalen og gældende lovgivning. Kompetenceudvikling samt brancherelevante forsikringer er derfor i fokus hos os.

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Environment Bygge- og anlægsbranchen står for ca. 30 % af Danmarks CO₂-aftryk, når hele livscyklussen for bygninger medregnes og for op mod 40 % af landets samlede ressourceforbrug. Det gør branchen til den største enkeltforbruger af materialer i økonomien (1)(2). Vi ønsker at være med til at fremme branchens grønne omstilling og udviklingen mod bæredygtige samfund fremadrettet. Vores udgangspunkt og motivation er, at vi naturligvis skal tage ansvar for at mindske vores påvirkning på miljøet. Vi har respekt for, at der er grænser for vores klodes ressourcer og bæreevne, og at vi kan og skal spille en positiv rolle sammen med byggeog anlægsbranchens øvrige aktører i forhold til at mindske presset på miljøet. Derfor arbejder vi for at nedbringe ressourceforbruget i forbindelse med de projekter, vi er en del af f.eks. ved at arbejde med reduceret bundopbygning og øge andelen af genanvendte materialer f.eks. knust beton som bærelag. For at sænke CO2e-udledningen udfaser vi fossile brændsler i hele vores person- og varebilsflåde. For at mindske presset på vandmiljø og grundvand bruger vi ingen sprøjtegifte og arbejder med at udfase uorganisk gødning. For at fremme biodiversitet arbejder vi med øget vildskab, dynamisk drift, mere plads til bynatur og benytter AI-teknologi samt videnskabelig baseret metode til kortlægning af biodiversitet.

1) Teknologisk Institut, 2023 Fremtidens grønnere byggeri 2) Dagens Byggeri, 2025, Ressourcemangel i fremtidens byggebranche: Nyt projekt ser på løsninger

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

Klima Reduktion af CO2e har været et fokusområde i Buus, siden virksomheden købte den første el-bil i 2015. Dengang var indsatsen ikke del af en større forretningsstrategisk og forretningsetisk udvikling men en ide, der virkede umiddelbar sund og derfor blev til virkelighed. I dag er arbejdet for CO2e-reduktion en del af vores fire Buus-mål, vores Strategi for Bæredygtighed (1) og en ambition om at sætte klimamål i tråd med videnskabelige anbefalinger og Parisaftalen (2).

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Øget scope 3-dækning I forbindelse med denne rapport har vi indgået et samarbejde med dataplatformsvirksomhed North ESG om dataindsamling og udarbejdelse af vores klimaregnskab. Samarbejdet er et led i en igangværende digitaliseringsproces i Buus.

GHG-emissioner

Enhed

2023

2024

2025

Forandring

Scope 1

tCO2eq

631,4

636,3

627,8

-1%

Scope 2

tCO2eq

3,087

3,1

2,157

-30%

Klimaregnskabet er dokumenteret og gennemført i overensstemmelse med principperne i den anerkendte, internationale standard for opgørelse af drivhusgasud ledninger, GHG-protokollen (Greenhouse Gas Protocol) (6). Vores CO2e-udledning er fordelt på tre scopes:

Total Scope 1 & 2

tCO2eq

634,487

639,4

629,937

-1%

Scope 3

tCO2eq

1993,2

3320,7

3867,6

94%

16%

Total Scope 1, 2 & 3

tCO2eq

2627,687

3960,1

4497,537

71%

14%

GHG-intensitet

Enhed

2023

2024

2025

Forandring

Dkr

164.082

180.655

187.365

14%

GHG-intensitet Scope 1 & 2

tCO2eq pr 1000 dkr

0,003867

0,0035

3,3621

-13%

-5%

GHG-intensitet Scope 1,2 & 3

tCO2eq pr 1000 dkr

0,0160

21,9208

24,0041

50%

10%

SCOPE 1: Direkte udledninger SCOPE 2: Indirekte udledninger fra energiforbrug SCOPE 3: Andre indirekte udledninger i værdikæden

CO2-udledning fordelt på årstal og scopes

Omsætning

Ton CO2e

4.000

Vi har udvidet vores rapportering til at indeholde flere scope 3 kategorier, hvilket giver et mere retvisende billede af vores samlede klimaaftryk på tværs af værdikæden. Den udvidede dækning styrker vores grundlag for at identificere væsentlige udledninger, prioritere indsatser og samarbejde målrettet med leverandører og øvrige partnere om reduktioner.

3.500 3.000 2.500

Som forventeligt ligger størstedelen af vores CO2e-udledning i scope 3, der udgør 86 % af vores samlede udledning i 2025.

2.000 1.500

Scope 3

1.000

Scope 2

500 0

Scope 1

2023

2024

2025

Set i forhold til seneste rapporteringsår er vores virksomheds samlede CO2e-udledning steget med 14%. Vores rapportering dækker over 100 % af virksomhedens samlede indkøb i 2025. 32 % af vores beregnede udledning i scope 3 er activity-based data imens 68 % er spendbased. I scope 1 og 2 er 100 % activity-based data. 100% af vores affaldsdata er activity-based. Læs mere om beregninger og metode på side 58, Læseguide & ESRS-standard.

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

SBTi proces skydes i gang Bygge- og anlægsbranchen står for ca. 30 % af Danmarks CO₂aftryk, når hele livscyklussen for bygninger medregnes (3). Vi er dermed del af en branche, der traditionelt set er ansvarlig for en markant del af klimaaftrykket. Det aftryk skal bringes ned, hvis Danmark skal nå målet om 70 % reduktion af drivhusgasser i 2030 og klimaneutralitet i 2050 (4).

solidt og datadrevet grundlag. Det giver os mulighed for at styrke kvaliteten af vores klimadata, herunder udvide vores scope 3-dækning og konsolidere vores metoder, så vores mål bliver både robuste og troværdige. Det kan medføre en mindre forsinkelse i processen, men vurderes samlet set at forbedre kvaliteten og validiteten af vores SBTi-tilslutning.

For at sikre, at vi som virksomhed gør en reel forskel ind i en større sammenhæng, vedtog vi i 2024 at tilslutte os Science Based Target Initiative (SBTi). Som del af et EU-medfinansieret rådgivningsforløb under SMV Grøn 2.0, gennemførte vi en workshop med dele af ledelsen for at sikre dybere indblik i tilslutningsprocessen.

Ved at følge SBTis standarder kan vi sikre, at vores reduktions mål er validerede, evidensbaseredede og sat med blik for en global sammenhæng (5). Flere af vores store kunder har tilsluttet sig SBTi. Som del af værdikæden ønsker vi at være med til at bakke op om deres reduktionsmål og henholder os således også til de samme standarder.

Vi har et mål om at blive SBTi-listet i 2026. Vi har dog valgt at udskyde processen med at indsende vores SME Target Submission Form til efter denne rapports udgivelse for at sikre et mere

Vi vil desuden undersøge muligheden for frivilligt at tilslutte os net zero-rammen.

Blikket rettet mod CO2e-tunge materialer Forudsætningen for at kunne arbejde målrettet med at sikre alternative valg af materialer og arbejde med eksempelvis reduceret bundopbygning eller lignende tiltag, er:

At vi som udførende anlægsgartnere bliver involveret i byggeprocessens helt tidlige faser. Dermed kan vi være med til at sikre, at der ikke bliver taget valg, der gør det unødvendigt vanskeligt eller ligefrem forhindrer fornuftige tiltag til reduktion af CO2e-udledning, mindsket ressourceforbrug eller fremme af biodiversitet.

t bæredygtighedskrav fra bygherrer indarbejdes A i udbudsfasen eller som led i tilbudsgivning. Dermed bliver parametre som klimahensyn, biodiversitet m.m. en del af projektets grund læggende ramme fra start.

Buus ESG-rapport 2025

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Fossil-fri flåde For at nedbringe virksomhedens udledning i scope 1 har vi sat som mål, at hele vores person- og varebilsflåde skal være drevet af el- eller andet lavemission drivmiddel i 2030. Det samme gør sig gældende for alt vores håndværktøj. Det har vi som fast mål i vores ESGrapportering, og vi har desuden tidligere bundet os til det gennem Klimaalliancen Aarhus (7) og ved indgåelse af partnerskabsaftale med Klimaalliancen i Aalborg Kommune (8). Vi er nået rigtig langt. I 2025 er 57% af vores person- og varebilsflåde el-drevet. Det er en stigning på 27% siden 2024. 90% af vores håndværktøj er el-drevet. Her er der ikke sket ændringer siden sidste år. Der bruges delvist solceller på virksomhedens servicebiler til opladning af håndværktøj. Opladning af vores flåde sker via ladestandere opsat ved vores kontorfaciliteter foruden en række opsat ved medarbejdere samt via vores valgte leverandørs offentlige ladestandere. I forbindelse med en igangværende overordnet digitalise ringsproces i virksomheden har vi i 2025 igangsat et arbejde for, at alle vores vare- og personbiler udstyres med GPS’ere. Den samme ambition har vi for vores maskiner.

Fokus på VE og energioptimering Øget adgang til GPS-data kan gøre os endnu bedre til at analysere og dokumentere CO2e-udledning på projektog kundeniveau. Desuden muliggøres kortlægning af kørselsmønstre m.m. samt sikring af datadrevet beslutningstagning. Ved udfasning af fossile brændstoffer som drivmiddel i vores person- og varebilsflåde i 2030 opnås en reduktion på 620 tCO2e. Læs mere om beregninger og metode på side 58, Læseguide & ESRS-standard. Udfasningen kan desuden bidrage til mindskede støjgener til fordel for medarbejdere og lokalsamfund. I forbindelse med vores anlægslægsprojekter er det vores forventning, at vi ville kunne opnå gode resultater i form af mindsket støj og reduktion af CO2e-udledning ved et skift til el-drevne minigravere, store gravemaskiner og hjullæssere. De to sidstnævnte maskintyper er blandt de største udledere af drivhusgasser på byggepladser og bidrager til over 50% af alle entreprenørmaskiners CO2e-emissioner (9). Vi følger løbende udviklingen i forhold til ydeevne, batterisystemer og priser for på sigt at arbejde henimod en øget elektrificering af de entreprenørmaskiner, vi benytter. Dog har vi ikke målsat denne proces endnu.

Vi køber VE-certificeret el fra vores leverandør. Det betyder, at vores leverandør garanterer, at den strøm, vi modtager, er produceret af vedvarende energikilder, VE (10). På vores kontorfaciliteter i Aarhus, er der monteret LED-belysning samt delvist også intelligent lysstyring, og faciliteterne opvarmes primært af fjernvarme fra et energimiks med en VE-andel på 78% (11). Virksomhedens samlede energiforbrug i MWh

2025

Elektricitet (Ikke vedvarende kilder)

Brændsler (Ikke vedvarende kilder)

2.476,36

Elektricitet (Vedvarende kilder)

238,23

Brændsler (vedvarende kilder)

62,14

Samlet energiforbrug

2.767,73

Inden udgangen af 2026 udarbejder vi en analyse samt tilhørende indsatsplaner for at reducere vores scope 2 udledning via VE-tiltag som eksempelvis montering af intelligent lysstyring i flere eller alle lokaler på virksomhedens kontorfaciliteter i Aarhus og Aalborg, mulighed for montering af solceller på tagflader samt installering af varmepumpe i Aalborg-afdelingen. I forhold til vores skurvogne på byggepladserne, vil der blive kigget på potentialet i eksempelvis montering af solceller, varmepumper og intelligent styring af lys og varme. Læs mere i vores ESG-data, Environment, side 59.

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Alternative materialer og metoder giver pote CO2-emissioner fra byggebranchens forbrug af importerede og indenlandsk-producerede materialer udgør 17 % af den samlede CO2e-udledning i Danmark. Vi ønsker at se på reduktionsmulighederne i forhold til vores materialevalg (12). I 2024 gennemførte vi i samarbejde med et eksternt konsulentfirma en CØ-kortlægning (cirkulær-økonomi) af virksomheden. Det gjorde vi for at skabe et samlet overblik over vores brug af materialer og finde frem til, hvor den største miljøgevinst ligger i mindsket forbrug, øget genanvendelse eller udskiftning til alternativer. Sammenholdt med data indhentet i forbindelse med udarbejdelsen af klimaregnskab for baselineår og 2024, samt en vurdering af egne handlemuligheder lavet i samarbejde med en udvalgt medarbejdergruppe, blev vi klar til næste skridt. To konkrete indsatspunkter blev målsat, og gevinsten i CO2e-reduktion beregnet:

På vej væk fra uorganisk gødning Produktion af uorganisk gødning kan være forbundet med store udledninger af CO2e. Vores beregninger viser, at vi i Buus kan opnå en reduktion på 26,76 tCO2e ved skift til organisk gødning. I 2025 har vi udarbejdet vi en målsat indsatsplan for et skift fra uorganisk til organisk gødning. Vi har desuden igangsat leverandør- og medarbejdersamtaler som del af det arbejde. Test fra evt. nye leverandører forventes i 2026.

Sphagnumfri i 2026

Sphagnumudvinding og -anvendelse er forbundet med en række problemer herunder frigivelse af store mængder kulstof bundet i tørvemoserne. Vores indkøb af sphagnum er meget begrænset, men set som en del af flere indsatser for nedbringelse af CO2e samt mindsket negativ påvirkning på biodiversiteten og tab af uerstattelig natur, er det værd at tage med. Ved gennemført udskiftning af sphagnum med alternative vækstmedier målsat til 2026, viser vores beregninger, at vi kan opnå en reduktion på 6,3 tCO2e (13).

1) Buus Strategi for Bæredygtighed, 2024 2) Folketinget, EU-oplysningen, Parisaftalen 3) Teknologisk Institut, 2023, Fremtidens grønnere byggeri 4) Den danske klimalov 5) Science Based Targets Initiative, Ambitious corporate climate action 6) Greenhouse gas protocol, Standards | GHG Protocol 7) Commitment Paper, Klimaalliancen Aarhus, Store virksomheder forpligter sig på klima-tiltag

I 2025 har vi udarbejdet en indsatsplan for stop for brug af sphagnum ultimo 2026. Vi bruger allerede Champost og er gået i dialog med potentielt nye leverandører af andre sphagnumfrie produkter.

Reduceret bundopbygning

Der er desuden markante CO2e-reduktioner at hente ved at arbejde med reduceret materialeforbrug i forhold til bundopbygninger i anlægsbranchen. Derfor har vi fokus på at oplyse bygherrer om muligheden for at vi laver en reduceret bundopbygning i de projekter vi er en del af, og hvor det er relevant.

I 2024 viste beregninger i vores ESG-rapport, at vi have opnået en besparelse på 41 % CO2e på et større anlægsprojekt i Aarhus Kommune. Det var resultatet af, at vi via tidlig involvering fik mulighed for at mindske bærelaget med 5 cm og bundsikringslaget med 8 cm. under stisystemer og fortove. Hos Buus ser vi denne fremgangsmåde som en virksom vej i retningen af markante CO2e besparelser i branchen, der samtidig reducerer brugen af jomfrueligt materiale.

8) Klimaalliancen Aalborg Kommune, Indgå klimapartnerskab 9) "Electric Vehicles in Construction 2024-2044: Technologies, Players, Forecasts", Elektriske maskiner bliver større og bedre | Maskinteknik 10) OK, Grøn el fra OK 11) Dansk Fjernvarme, 2024 12) Teknologisk Institut, 2024, Bæredygtige byggematerialer 13) DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 2024, Vækstmedier med lavt eller intet indhold af sphagnum kan være en klimavenlig løsning

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

Biodiversitet Størstedelen af Jordens “sikkerhedsgrænser” (de planetære grænser) er overskredet. Det øger risikoen for ændringer i de systemer, som holder kloden stabil og understøtter menneskers liv og samfund (1). Biodiversitet er en central sikkerhedsgrænse. Den udgør fundamentet for stabile og velfungerende økosystemer. Samtidig er den blandt de mest alvorligt overskredne grænser, og naturen forringes lige nu i et tempo uden fortilfælde i menneskets historie (2). Konsekvenserne rækker langt ud over naturen selv. Vi menneskers levegrundlag og økonomi afhænger nemlig i høj grad af de såkaldte økosystemtjenester som klimaregulering, vandkredsløb, bestøvning og jordens frugtbarhed. Når biodiversiteten forringes, svækker det de funktioner, og det øger risikoen for ustabilitet i både natur og samfund (3). Ifølge World Economic Forum, er over halvdelen af verdens økonomiske værdiskabelse på den måde afhængig af biodiversitet og økosystemtjenester, og er dermed direkte eksponeret over for risici forbundet med natur- og biodiversitets tab. Påvirkninger, der forplanter sig gennem værdikæder og økonomier (4). Hos Buus arbejder vi aktivt med at integrere bæredygtighed – herunder også biodiversitet – i vores risikostyring og forretningspraksis.

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Vi tager ansvar for vores aktiviteter Vi ønsker at tage ansvar for, at vores aktiviteter både direkte og gennem værdikæden påvirker naturgrundlaget. Vi er samtidig også opmærksomme på, at tab af biodiversitet og forringelse af naturressourcer udgør en væsentlig risiko for vores forretning, herunder påvirkninger på forsyningskæder, råvaretilgængelighed, regulering og markedsvilkår. Siden 2024 har vi drevet forretning med afsæt i den tredobbelte bundlinje, og I 2025 har vi i tråd med vores ESG‑målsætninger (5) udarbejdet en handlingsplan for biodiversitet som et prioriteret indsatsområde. Indsatserne skal sikre, at vi systematisk identificerer, måler, reducerer og håndterer vores påvirkninger på biodiversiteten. Samtidig skal indsatserne bidrage til en øget anvendelse af løsninger, der styrker biodiversiteten lokalt og positivt påvirker menneskers sundhed, trivsel og naturforbundethed. Arbejdet understøttes af metoder, indikatorer og løbende målinger, der hjælper os med at dokumentere fremdrift og effekt.

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Materialernes biodiversitetsaftryk Bygge- og anlægssektoren er en af de mest ressourceintensive sektorer globalt og står for op mod halvdelen af verdens materialeforbrug. Samtidig viser nyere analyser, at hovedparten af branchens biodiversitetspåvirkning er knyttet til materialernes livscyklus, herunder udvinding, produktion og transport. Buus’ biodiversitetsaftryk ligger således primært i værdikæden.

Området er fortsat præget af begrænset datatilgængelighed og modne metoder. Derfor følger vi lige nu udviklingen tæt og har fokus på, at relevante medarbejdere, herunder Buus’ bæredygtighedschef, bliver klædt yderligere på med eksisterende og ny viden på området for at kunne kvalificere, hvordan vi som virksomhed kan arbejde med at mindske biodiversitetsaftrykket fra de materialer, vi bruger.

Det er med andre ord ikke på selve byggepladsen, eller on-site, at vi har den største biodiversitetsudfordring. Det er off-site, derude hvor materialerne kommer fra (6). Det også der, vi som virksomhed er sårbare i forhold til at kunne blive ramt på forsyningssikkerhed i form af manglende råvarer og forhøjede priser.

På baggrund af vores eksisterende viden har vi dog allerede fastlagt mål og udarbejdet en indsatsplan for stop for brug af sphagnum ultimo 2026. Det har vi, fordi højmoserne er blandt Danmarks og Nordeuropas mest artsrige og sårbare naturtyper. Udvinding af sphagnum ødelægger højmosernes unikke økosystem og udgør dermed en trussel for sjældne og specialiserede plante- og dyrearter, der gennem millioner af år har tilpasset sig det sure miljø og er afhængige af det for deres overlevelse. Samtidig fungerer tørvemoser som et vigtigt kulstoflager (7). Der findes gode alternativer til sphagnum, og selvom vores brug af materialet er begrænset, giver indsatsen mening i det samlede billede. Vi bruger allerede eksempelvis Champost og er desuden gået i dialog med potentielt nye leverandører af andre sphagnum-frie produkter.

Sidste år udarbejdede vi i samarbejde med en ekstern rådgiver en CØ-kortlægning (cirkulær økonomi) af vores virksomhed. Sammenholdt med data indsamlet fra vores leverandører i forbindelse med udarbejdelse af klimaregnskab gav det overblik over fordelingen af vores materialeforbrug set i forhold til mængde, CO2e-udledning og geografisk placering af de største leverandører i vores værdikæde. I samarbejde med medarbejdere fra alle virksomhedens afdelinger gennemførtes en vurdering af handlemuligheder på udvalgte materialer. I 2026 tager vi hul på en dialog med vores leverandører om materialernes oprindelse, og har også som mål at indgå i relevante samarbejder og brancheinitiativer med henblik på at teste metoder til screening af udvalgte materialers biodiversitetsaftryk.

SBTN tilslutning

Vi ønsker at sætte videnskabeligt funderede mål for vores virksomheds arbejde med naturen som sådan, herunder også biodiversitet. Derfor afsøger vi senest i 2026 muligheden for at tilslutte os Science Based Targets Network, SBTN. Tilslutningen kan sikre os en struktureret proces for arbejdet med både on-site og off-site biodiversitet og hjælpe os med at prioritere de steder og aktiviteter, hvor vi som virksomhed har størst påvirkning på naturen – både på egne arealer, vores kunders arealer og i vores værdikæde.

Buus ESG-rapport 2025

80-90%

af branchens negative aftryk på biodiversiteten skønnes at komme fra materialerne

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Styrket naturforbundethed som løftestang for biodiversitet

Byernes forbindelse til naturen Mere end halvdelen af verdens befolkning lever i dag i byer, og kurven er opadgående. Ifølge FN, er forventningen, at to tredjedele vil leve i byerne i 2050 (11).

Hos Buus er byernes hjerter og de bynære udearealer vores primære arbejdsplads. Her er naturen presset af en stadig stigende urbanisering og det negative aftryk på biodiversiteten, som følge af byggebranchens omfattende ressourceforbrug. Som virksomhed skal vi naturligvis tage ansvar for de materialer og leverandører, vi benytter os af. Og der er ikke nogen vej udenom. Det globale tab af biodiversitet kan ikke vendes inde i byernes afgrænsede grønne områder. Det skal gøres ude i den vilde natur og store sammenhængende naturområder, globalt såvel som i Danmark, er en forudsætning for at vende biodiversitetstabet og nå de internationale mål om at beskytte og genoprette natur, herunder 30x30-målet i den globale biodiversitetsaftale og EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 (8). Det er her, der for alvor skal sikres prioritering og opbakning til, at naturen kan komme sig på egne præmisser uden menneskelig indblanding, kontrol og fokus på nyttiggørelse. Alligevel insisterer vi som virksomhed på, at bynaturen kan spille en vigtig rolle. Vi tror nemlig på, at byrum med plads til øget vildskab kan være med til at genforbinde os mennesker med naturen i og uden for byerne. Arealer, der også kan bidrage positivt til menneskers sundhed og trivsel. En rapport fra Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES) peger netop på, at menneskers afkobling fra naturen og dominans over den, er en af de tre bagvedliggende årsager, der driver tabet af biodiversitet verden over. Det forhold til naturen, kan vi som anlægsgartnere være med til at påvirke positivt inde i byrummene (9). Brundtlandrapporten tilbage fra 1987 fremhæver, at bæredygtig udvikling forudsætter en ændring i menneskers værdier og forståelse af deres afhængighed af naturen. Den understreger, at øget bevidsthed og forståelse af naturens sammenhænge er afgørende for, at samfund vil prioritere beskyttelse af miljø og ressourcer (10).

Buus ESG-rapport 2025

Det vi anlægger, omlægger og plejer i byerne, er således områder, der mange år frem i tiden kommer til at danne ramme om det levede liv for rigtig mange mennesker. Arbejdsliv såvel som privatliv. De rammer vil og skal vi tage medansvar for at optimere med fokus på at fremme biodiversitet, formidle naturens egenværdi og derigennem bidrage til øget naturforbundethed.

Byrum med plads til øget vildskab kan være med til at genforbinde os mennesker med naturen i og uden for byerne

Vi tror på, at det vi mennesker møder i arealerne omkring arbejdspladser, hjem og i byens offentlige rum kan skabe en vigtig, oplevet forståelse for naturen uden for byerne formidlet gennem områder, der rummer helt almindelige arter, men som kan være med til at gøre os alle sammen klogere, også på den vilde natur, og dermed give os lyst til at passe på den (12).

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Naturbaserede løsninger og dynamisk drift Vi arbejder målrettet med at øge andelen af vores kundeportefølje, hvor etablering og drift af udearealer understøtter en forbedring af den lokale biodiversitet og øget sundhed og trivsel for brugerne. Som et led i det arbejde, benytter vi os i stigende grad af: • Dynamisk drift, hvor vi søger at lade plejen tilpasse sig efter naturens variationer. • Naturbaserede løsninger (NBS), hvor vi har fokus på at efterligne eller reetablere naturens egne processer for at bidrage til at løse nogle af tidens store udfordringer som følge af klimaforandringer og tab af biodiversitet.

Vores hovedfokus er at skabe grønne korridorer i byens rum, hvor strukturel variation i landskabet og forbindelsen til andre grønne områder prioriteres. Det betyder, at den bynatur, vi er med til at anlægge og pleje, i stigende grad indeholder elementer som vandhuller og regnvandsbassiner, stendynger og fritliggende sten, skrænter og områder med næringsfattig jordbund f.eks. via afkørsel af muld, dødt ved og bevoksning i forskellige højder og af forskellig art. Vi udplanter og udsår helst en variation af hjemme hørende plantearter, gerne flerårige, der både kan fungere som gode nektarkilder og værtsplanter for insekter. Samtidig har vi fokus på at udplante træer og buske, der kan sikre levesteder og fødekilder til eksempelvis fugle og småpattedyr som egern m.m., også i efterårs- og vintermånederne. Desuden har vi nu opnået vigtig erfaring med at

etablere arealer med råjord som vækstmedie. Formålet er at omdanne næringsrige arealer til næringsfattige arealer, for hermed at skabe gode vækstbetingelser for langsomt- og lavtvoksende, hjemmehørende planter og deres tilknyttede arter. En anderledes fremgangsmetode end branchens mere traditionelle måde at skabe arealer på, hvor der oftest arbejdes i næringsrig muld. Råjordsarbejdet kombinerer vi gerne med transplantation af jordskrab fra nedlagte råstofgrave. Jordskrab indeholder ikke alene en frøpulje af vilde planter men også dertil naturligt knyttede svampesporer, mikroorganismer og smådyr. På den måde fungerer skrabene som en slags levende kopi af et økologisk system i miniature. Når jordskrab spredes i et nyt område, kan det blive et vigtigt led i en samlet indsats for at skabe en kompleks og artsrig vegetation, der understøtter biodiversiteten over tid. Naturtransplantationers succes på sigt afhænger dog helt af, at modtagerområdet indeholder de rette leveforhold til de arter, der flytter ind, og at den efterfølgende pleje er skånsom. Buus har bl.a. udført naturtransplantation ved virksomheden RAINS i Aarhus, hvor vi også har driften (13).

Buus ESG-rapport 2025

Langtidsholdbare, levende arealer I vores pleje af grønne udearealer arbejder vi i stigende grad med metoder som rivning, skrab og mosaik-slåning, og i 2026 tester vi kontrolleret afbrænding som plejemetode. Alt sammen som del af vores arbejde med dynamisk drift for at fremme biodiversitet og levende områder, der er sunde for mennesker at opholde sig i. Vi håndluger, børster og skummer evt. uønskede planter væk frem for at sprøjte. Hvad der tidligere blev betegnet som ukrudt, f.eks. tidselplanter, betragter vi nu som en god nektar- og værtsplante i bynaturen. Dog altid med udgangspunkt i at undgå overgroning, der over tid vil hæmme biodiversiteten. I 2026 opskalerer vi vores fokus på at hjælpe vores kunder med aktivering af de levende udearealer for at fremme brugernes sundhed og trivsel. Vi tror også på, at aktiveringen er afgørende for, at arealerne får lov til at bestå fremadrettet og udvikle sig i samspil med plante- og dyrelivet i nærområdet Udgangspunktet for vores arbejde med at fremme biodiversitet er stedets iboende kvaliteter og potentiale. Det kan være gamle træer, vi forsøger at bevare og nærheden til andre områder og naturtyper. De elementer, processer og planter, vi introducerer, skal gerne passe med de naturlige processer og arter, der historisk og aktuelt hører hjemme, der hvor vi arbejder. På den måde kan vi reelt være med til at skabe gode betingelser for levende landskaber og bynatur, der understøtter den lokale biodiversitet også på den lange bane. I 2025 har vi igangsat udarbejdelsen af en række biodiversitetsprincipper, for at sikre solide arbejdsprocesser og arbejde henimod at fastlægge relevante måltal for vores arbejde med biodiversitet. Desuden har vi igangsat udarbejdelsen af en biodiversitetspolitik, der skal sætte en klar retning for vores arbejde med at beskytte og styrke biodiversiteten. Politikken skal sikre en systematisk og målrettet indsats, herunder fokus på hjemmehørende arter, egnede levesteder og dokumentation af vores fremdrift, så vi kan skabe reel og varig naturværdi.

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Naturinspireret biodiversitets- og trivselsplan Det er afgørende for os, at vi kan etablere, videreudvikle og pleje grønne områder ud fra valide data i form af effektmålinger over tid. Det sikrer ensartethed og transparens, og giver vores kunder et konkret billede af, hvordan deres grønne områder reelt kan gøre en forskel for biodiversiteten. Data, der også er relevante i forbindelse med ESG-rapportering (ESRS E4) og projekter, der arbejder med miljøcertificeringssystemer som DGNB m.m. Desuden har vi opskaleret vores samarbejde med relevante fagspecialister herunder biologer. Sammen gennemgik vi i 2025 en række områder for at kvalificere vores arbejde med at fremme biodiversitet hos eksisterende kunder. En del af samarbejdet var koncentreret om at score og dokumentere bynaturens værdi ved hjælpe af metoden UrbanBioScore (UBS) udviklet af Aarhus Universitet (14). Buus har siden 2024 været en del af projektgruppen omkring UBS. Vi har i 2025 skærpet vores egne kompetencer med gennemførelse af skræddersyede biodiversitetskursusforløb for egne medarbejdere med eksterne undervisere herunder biologer. Det skal bl.a. bidrage til styrket rådgivning af kunder i forhold til at fremme biodiversitet på deres arealer og opnå positive effekter for brugernes sundhed og trivsel.

I 2026 har vi fokus på at levere naturinspirerede biodiversitets- og trivselsplaner til vores kunder

1) Stockholm Resilience Centre, 2025, Seven of nine planetary boundaries now breached 2) IPRES, 2019: Global Assessment Report on Biodiversity and Ecosystem Services 3) Stockholm Resilience Centre, Biosphere integrity 4) World Economic Forum, 2023, Biodiversity loss poses a fundamental risk to the global economy IPRES, 2026, ENV – IPBES Assessment affirms that nature loss is a systemic business risk 5) Buus ESG-rapport 2024, Buus og bæredygtighed UNEP & GlobalABC, 2026, Global Status Report for Buildings and Construction 2025-2026 7) Kristeligt Dagblad, 2023 Tørvemos er superplanter, vi skal passe godt på Aarhus Universitet, 2024, Vækstmedier med lavt eller intet indhold af sphagnum kan være en klimavenlig løsning 8) IUCN, 30x30-target-framework.pdf EU’s Biodiversitetsstrategi, EU Biodiversity Strategy 2030 - EUROPARC Federation 9) IPRES, 2024, Thematic Assessment Report on the Underlying Causes of Biodiversity Loss and the Determinants of Transformative Change and Options for Achieving the 2050 Vision for Biodiversity 10) Brundtlandrapporten, 1987, Report of the World Commission on Environment and Development 11) FN, Around 2.5 billion more people will be living in cities by 2050, projects new UN report og UNFPA, Urbanization | United Nations Population Fund 12) Sheffield et al, 2022 og Martens et al, 2022 13) RAINS, 2024 – Buus 14) Aarhus Universitet, AU Ecoscience – UrbanBioScore

Buus ESG-rapport 2025

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

B I O D IVE RS ITET CAS E: VE LUX

Campus Østbirk & Natur Østbirk Hos Buus har vi i mere end 30 år arbejdet med at anlægge grønne landskaber med fokus på høj faglighed. Den faglighed, vi står på, omfatter i dag også et stærkt fokus på at søge at opnå forbedring af biodiversiteten i de projekter, vi arbejder med. I 2025 blev Buus, i samarbejde med Fælleshaven, en del af udviklingen og etableringen af dele af VELUX’s udearealer ved Campus Østbirk. Et projekt, hvor ambitionen om at skabe positivt samspil med den omkringliggende natur var tydeligt forankret i både bygnings- og landskabsarkitekturen. Buus stod således for jordarbejde, såning og udplantning på et ca. 3.500 m2 stort område fordelt på fire arealer, herunder Living Places, Skovbrynet, Solstrålen & Formidlingspladserne samt Den Grønne Linje. For at understøtte den lokale biodiversitet bedst muligt, blev der anvendt frø af hjemmehørende urter og græsser samt vedplanter, der er naturligt forekommende i det geografiske område, hvor Campus Østbirk er placeret. Frøene fra Birk Native Seeds ApS ankom i mindre poser med hver sin vilde enkeltart, der efterfølgende blev blandet af Buus ud fra en udsåningsplan, som sikrede en “specialsyet” blanding til de enkelte arealer. Et arbejde, der afviger fra en i branchen mere gængs brug af færdige frøblandinger, ofte leveret i poser indeholdende 1 kg eller mere, der begrænser muligheden for at udvælge hver enkelt art. Poserne til Campus Østbirk indeholdt helt ned til 5 g. frø. Der blev udlagt fritliggende kampesten, og arealerne blev rundet af med en flot bort af 50-60 cm pigsten bestående af løse, udlagte natursten. Foruden en høj, landskabsarkitektonisk værdi tilbyder sten mikrohabitater for f.eks. myrer, biller mm. der gemmer sig i sprækker og hulrum. Desuden opsuger sten varme, som insekter, herunder

sommerfugle, kan udnytte til effektivt at hæve deres kropstemperatur. Det giver mulighed for at bruge mindre tid på opvarmning og mere tid på fødesøgning, bestøvning og reproduktion. Resultatet af det grundige forarbejde er små, levende oaser i fuldt flor, der strækker sig smukt op af produktionsfaciliteterne på Campus Østbirk. Den artsrige vegetation rummer både værts- og nektarplanter til insekter, imens udlægningen af dødt ved og sten i områderne skaber øget variation i landskabet og dermed også flere levesteder og bedre betingelser for dyre- og plantelivet. Oaserne kan desuden bidrage positivt til VELUX’s overordnede fokus på at fremme trivsel hos de 500 medarbejdere, der har deres daglige gang på Campus Østbirk, og som dermed har adgang til at opholde sig i de levende områder. I området omkring bygningerne Living Places blev der således også etableret køkkenhaver. Bedene er anlagt, så de matcher linjerne i byggeriet, og er gennemskåret af stier belagt med flis for at sikre god tilgængelighed for brugerne. Ud over plantedelen og jordarbejdet har Buus stået for etableringen af 135 m2 stentæppe-belægning ved produktionsbygningerne. Til- og frakørsel af jord på Campus Østbirk i forbindelse med Buus arbejde var minimalt, da der blev arbejdet ud fra et princip om, som udgangspunkt, altid at anvende opgravede jordmaterialer lokalt på projektområdet. En fremgangsmåde, der både giver CO2e-besparelse i form af sparet kørsel, og reduceret materialeforbrug i en tid med knaphed på råmaterialer i byggebranchen.

Buus ESG-rapport 2025

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

B I O D I V E R S I T E T S CA S E: V E LU X

Rekonstruktion i Natur Østbirk Campus Østbirk ligger i forlængelse af VELUX’s 70.000 m2 store skov, Natur Østbirk. Her udførte Buus i 2024 en række anlægsopgaver, der skulle øge brugervenligheden, og som giver bedre betingelser for fremme af biodiversitet i skovområdet. Opgaverne omfattede et samlet areal på 15.000 m2 herunder udtynding i den tætbevoksede skov. Det har medvirket til at øge lysindfaldet og skabt flere lysåbne strukturer, som fremmer lavtvoksende og konkurrencesvage planter og den tilknyttede fauna. Samlet set er der fældet vedplanter svarende til et areal på ca. 2.500 m². Det skabte ligeledes plads til etablering af 980 meter snoede stier, der indbyder publikum til at gå på opdagelse i skoven. Næsten en tredjedel af stinettet i Natur Østbirk er uden fast belægning, og udført med nedknust vedmateriale fra udtyndingen. Skovens øvrige stier er etableret med grus, som bidrager til variation i mikroklimaet og skaber solopvarmede overflader, hvor f.eks. insekter kan søge varme. Som et led i at sikre lysåbne arealer fremadrettet tog Buus hul på en bekæmpelsesindsats af Lupinus polyphyllus (have-lupin), der er invasiv og danner tætte bestande, der udkonkurrerer hjemmehørende planter og dermed forringer artsrigdommen. Et tilgroet vandhul blev ligeledes åbnet op. Det forbedrer levevilkårene for vandlevende flora og fauna. Kampesten blev tilføjet for at skabe yderligere levesteder og fungere som solopvarmede raste- og opholdspladser for bl.a. padder. Buus etablerede desuden volde, der symboliserer formen på et jernalderhus, da skoven menes at have rummet 25 jernalderhuse, ligesom Buus stod for klargøring af terræn til anlæggelsen af områdets Måneskive, der sammen med fem små naturmagneter er tegnet af landskabsarkitekterne bag projektet, DET BLÅ. Natur Østbirk blev finansieret af Det VKR Gruppens Medarbejderfond og blev i 2025 tildelt Horsens Kommunes Arkitekturpris.

Udtynding i den tæt bevoksede skov har medvirket til at øge lysindfaldet og skabe flere lysåbne strukturer

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Vand I 2025 havde vi et samlet vandforbrug på 1.117 m3. Det er dels vand, der er forbrugt på egne matrikler i forbindelse med vores kontor- og værkstedslokationer, og dels vand fra vandkiosker til brug på projektområder. Vand er et af vores fire Buus-mål og ESG-relaterede målsæt ninger (1). For at mindske vores forbrug af vand, sætter vi fokus på at etablere regnvandsopsamling på egne matrikler senest i 2026. Etablering af regnvandstanke hos kunder er en af vores serviceydelser, og det er derfor også oplagt, at vi som virksomhed etablerer det hos os selv.

Overgang til organisk gødning

Vi arbejder målrettet med at reducere vores negative påvirkning på vandmiljøet og har siden 2024 gennemført flere relevante tiltag. I 2025 udarbejdede vi således en konkret indsatsplan samt en analyse af vores mulighed for at overgå til organisk gødning i hele virksomheden. Det gjorde vi ved at koble eksisterende viden om det faktiske forbrug med en fortsættelse af tidligere opstartede medarbejdersamtaler for at sikre intern, fagrelevant samt praktisk input og for at kvalificere vores samlede vurdering af virksomhedens handlemuligheder på området. Derudover blev der påbegyndt en grundig indsamling af viden om miljøkonsekvenserne ved brugen af uorganisk såvel som organisk gødning og oprettet en liste over mulige leverandører af organisk gødning.

indeholder næringsstoffer i letopløselig form, som hurtigt kan optages af planter – men også hurtigt udvaskes, især ved regn eller overdosering. Det kan føre til forurening af grundvand og vandmiljøer (eutrofiering) (2).

CO2e-besparelser på

26,76 ton

ved komplet overgang til organisk gødning Udover de positive effekter for vandmiljøet ved udfasning af uorganisk gødning, viste vores beregninger, at vi kan opnå en CO2e-besparelser på 26,76 ton ved komplet overgang til organisk gødning.

Sprøjtefri for bedre vandkvalitet

Brug af uorganisk gødning kan være forbundet med problematisk udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Kunstgødning

Vi har udfaset brugen af pesticider og anvender i stedet alternative metoder som børstning, håndlugning og termisk bekæmpelse med opvarmet vand tilsat plantebaserede olier. Denne tilgang reducerer belastningen af grundvand og vandmiljø og bidrager til mere naturvenlig drift af udearealer. Samtidig mindsker vi risikoen for skadelige effekter på insekter, planter og jordorganismer, som pesticider ellers kan påvirke negativt og dermed forstyrre økosystemernes balance. Tiltaget er med til at understøtte levende og robuste udearealer, hvor både biodiversitet og oplevelsesværdi for mennesker styrkes (3).

1) Buus ESG-rapport, 2024, Bæredygtighedsstrategi & ESG-rapport

3) International Journal of Bioscience and Biochemistry 2024, Role of pesticides in biodiversity

2) Oxford Academic, 2025, Fertile grounds: Navigating the environmental impact of fertilizer

loss, FEMS, 2025, Impact of pesticides on soil health: identification of key soil microbial indi-

consumption | European Review of Agricultural Economics og Nat Commun, 2026, Critical

cators for ecotoxicological assessment strategies through meta-analysis | FEMS Microbiology

thresholds for co-benefits of carbon accumulation and biodiversity conservation under global

Ecology | Oxford Academic og MDPI, 2025, Pesticides in the Environment: Benefits, Harms,

nitrogen enrichment - PMC

and Detection Methods og Nature, 2026, Pesticide residues alter taxonomic and functional biodiversity in soils | Nature

Mindre brug af salt

Vores påvirkning på vand og vandmiljøet er også relevant i forbindelse med, at vi udfører glatførebekæmpelse i Buus Pleje. Saltning af veje kan have betydelige negative konsekvenser for vandmiljøet, når store mængder vejsalt i form af natriumklorid udvaskes i naturen (4). Salt kan trænge ned gennem jorden, forurene grundvandet og i værste fald gøre det uegnet som drikkevand. Desuden kan salt fra smeltevand ende i eksempelvis søer, åer og fjorde og ændre saltholdigheden. Det kan påvirke det naturlige økosystem negativt, da mange ferskvandsplanter- og dyr er følsomme over for salt. Desuden kan ændret saltholdighed forringe vandets iltforhold og vandkvaliteten. For at minimere miljøbelastningen bruger vi kørselsafhængige valseudlæggere på stier og mindre pladser. Det hjælper os med at dosere vejsalt mere præcist med henblik på at reducere saltforbruget. Vi tilpasser således også mængden af salt pr. m2 efter digitale vejrstationer, som danner en prognose for det kommende døgn. Alternative tømidler som kaliumformiat (KA) eller calcium-magnesiumacetat (CMA) kan være et godt biologisk nedbrydeligt alternativ til salt for at opnå lavere miljøpåvirkning. Det kan blive et fokusområde for os i 2026.

4) KU, Københavns Universitet, videntjenesten, 2012, Alternativer til traditionelt vejsalt – Københavns Universitet

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Affaldshierarkiet Hos Buus er vi optaget af at understøtte mindsket ressourceforbrug og øget ressourcegenanvendelse i de projekter, vi er en del af.

Vores udgangspunkt er, at vi skal

 bruge mindre  bruge længere  bruge alternativer

Ressourceforbrug og cirkularitet Bygge- og anlægsbranchen er en af de mest ressourceintensive sektorer globalt og står for op mod halvdelen af verdens materialeforbrug. Samtidig er råstofmangel er i dag en markant problematik for vores branche (1).

EU har gjort byggebranchen til en prioriteret sektor i den cirkulære økonomi (2), og i de seneste to år er der kommet en række EU‑direktiver og forordninger, som direkte eller indirekte presser bygge branchen i retning af mere genbrug, genanvendelse og cirkularitet.

Vi er derfor del af en stor udfordring, men tilsvarende kan og ønsker vi også at blive en del af en vigtig løsning. Derfor er cirkulær økonomi et fokuspunkt for Buus.

Affaldsrammedirektivet har sat mål om at gå fra 40% til 70 % genanvendelse af byggeaffald, og EU’s byggevareforordning (der trådte i kraft i 2025 og udrulles i 2026), samt bygningsdirektivet stiller i stigende grad krav til dokumentation af materialers klimaaftryk, genanvendelighed og livscyklus. Samlet set driver reguleringen byggebranchen i retning af mere cirkulære løsninger med øget fokus på genbrug, genanvendelse og ressourceeffektivitet (3).

Udviklingen inden for genbrug og genanvendelse i byggebranchen er accelereret de seneste år. Dels som følge af regulering, klimakrav og ressourceknaphed.

Derfor arbejder vi i stigende grad med genbrugsmaterialer i forhold til forskelligt belægningsmateriale som betonfliser og chaussesten. Vi arbejder også med materialegenanvendelse f.eks. knust beton som bærelag, og vi udfører reduceret bundopbygning, når det er muligt. Tiltag, der sikrer mindsket ressourceforbrug på det enkelte projekt og for Buus som virksomhed.

AFFALDSHIERAKIET Forebyggelse Genbrug Genanvendelse Energiudnyttelse Deponi

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Miljøcertificering driver cirkulær økonomi Bygge- og anlægsbranchen ser ud til at bevæge sig gradvist væk fra en lineær “brug og smid væk” model mod en mere cirkulær tilgang, hvor materialer i højere grad holdes i kredsløb og fastholder deres værdi over tid. Det mærker vi i Buus Anlæg, der i stigende grad er involveret i byggerier, der arbejder ud fra miljøcertificeringssystemer som BREEM og DGNB. Sidstnævnte er den mest udbredte certificering i den danske byggebranche (4). Det betyder, at der i mange af de større byggeprojekter, vi er en del af som udførende anlægsgartner og brolægger, bliver brugt løsninger, der skal understøtte cirkulær økonomi f.eks. genbrugsmaterialer eller materialer med lav miljøbelastning. Vi ser det som en positiv udvikling, at bygherrer i højere grad end tidlige arbejder med miljøcertificeringer. Det stiller os naturligvis også over for øgede krav til indsamling af dokumentation. Det gælder f.eks. andelen af genbrug og sikring af korrekt håndtering og sortering. Desuden skal der vises dokumentation for materialers oprindelse, indhold og miljøpåvirkning (f.eks. Via LCA og miljøvaredeklarationer/ EPD’er).

Overblik over egne materialer Som led i en proces for at blive klogere på miljøpåvirkningen fra alle vores indkøbte materialetyper, udarbejdede vi i 2024 med udgangspunkt i affaldshierarkiet og i samarbejde med Norion Consult en CØ-kortlægning af materialebrug og nuværende samt relevante fremtidige cirkulære indsatser i Buus.

Produktion Bæredygtigt design Råstoffer

Distribution

Cirkulær økonomi

Affaldshåndtering

Forbrug

Restaffald

Indsamling Genbrug & reparation

Vi foretog en vurdering af virksomhedens handlemuligheder og sammenkoblede dem med relevante indsatspunkter. Processen blev gennemført i samarbejde med medarbejdere, der repræsenterer alle virksomhedens afdelinger. Der blev således afholdt en workshop og gennemført individuelle interviews samt et byggepladsbesøg. Kortlægningen og analysen samt affaldshiera kiets cirkulære principper danner således grundlag for Buus videre arbejde med cirkulær økonomi. Det gælder bl.a. for vores målsætning om at stoppe brug af sphagnum ultimo 2026, og arbejdet med at nedbringe vores brug af jomfruelige jordmaterialer. Virksomhedens målsætninger omfatter inflow og outflow af ressourcer, materialeforbrug og affaldsgenerering.

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Mindre affald – mere genanvendelse og genbrug I forhold til affaldshåndtering på byggepladser er vi som del af byggebranchen naturligvis forpligtet under gældende love og regler for kildesortering af affald fra byggeprocesser samt håndtering af opgravet jord (2). På større byggepladser sorteres affald på pladsen og under ledelse af bygherre. Her benyttes det på pladsen indrettede kildesorterings-set-up.

Som følge af ovenstående procedurer, håndteres et minimum af affald på Buus egne matrikler. Her arbejder vi med at øge genanvendelsen af affaldet bl.a. ved at indgå i tilbagetagningsordninger med vores leverandører om afhentning af emballage som plantebakker, plast til indpakning af leverede materialer og træpaller.

I forbindelse med drift og pleje af grønne områder samt i forbindelse med mindre anlægsprojekter sorterer og medtager vores medarbejdere eventuelt affald fra Buus arbejdsproces som f.eks. emballage og afklip, der kildesorteres og afleveres på en nærliggende genbrugsstation. Her bliver biologisk nedbrydeligt materiale kværnet til flis, komposteret eller omdannet til biobrændsel.

For at sikre mindsket materialespild indgår vi ligeledes tilbagetagningsaftaler med vores leverandører, så evt. overskudsmaterialer som hovedregel sendes retur til den relevante leverandør.

Som udgangspunkt lader vi dog bioaffald i form af have affald ligge på de arealer, vi plejer og drifter. Det gør vi, fordi bioaffald kan udgøre gode gemmesteder for stedets dyreliv, inden det komposterer og kan genanvendes som næringsrig muld. En ekstra gevinst er sparet kørsel til genbrugsstationen og dermed sparet CO2e. Opgravet jord fra både større og mindre anlægsprojekter håndteres i forhold til gældende lovgivning (2) og køres fra byggepladsen til et miljøgodkendt jordmodtageanlæg. Afhængigt af forureningsgraden renses og genanvendes jorden i andre anlægsprojekter.

Buus ESG-rapport 2025

VORES AFFALDSFRAKTIONER

Affaldsfordeling 2025

13%

Forbrænding

Genanvendelse (ikke farligt affald)

87%

Udfasning af brug-og-smid-væk-kultur

Vi anvender udelukkende vaskbar service. Tidligere har især medarbejdere, der arbejder ude af huset, benyttet papkaffekopper. I 2024 blev der imidlertid taget initiativ til at erstatte dem med termokrus til alle Buus-medarbejdere. Termokrusene er fremstillet af BPA-fri PP-plast med et CO2e aftryk på 0,844 kg/CO2e pr kop. Der kan stadig forekomme brug af engangskopper blandt vores medarbejdere ude på byggepladserne. Appellen, rammerne og ambitionen er dog en total udfasning.

(ikke farligt affald)

Affald pr. omsætningsenhed 40.000 30.000 20.000 10.000

1) Ressourcemangel i fremtidens byggebranche: Nyt projekt ser på løsninger - Dagens Byggeri 2) Interreg Europe, 2024 Sustainable and circular construction 3) Affaldsrammedirektivet, Direktiv - 2008/98 - EN - EUR-Lex

2023

2024

2025

EU’s byggevareforordning, Regulation - EU - 2024/3110 - EN - EUR-Lex Bygningsdirektivet, (EPBD) Directive - EU - 2024/1275 - EN - EUR-Lex 4) BREEM, Certification for Sustainable Buildings | BREEAM DGNB, Kort om DGNB | Rådet for Bæredygtigt Byggeri Energiforum Danmark, 2025, Byggebranchens mest udbredte certificering strammer i år kravene markant

Se ESG Data, Affald & Ressourceforbrug, side 59

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

CI R K U L AR ITETS CAS E: R ÅD H USTO RVET I H O RS E N S

Transformation skabt med genbrugsmaterialer I 2025 tog vi hul på arbejdet med en omfattende transformation af Rådhustorvet i Horsens bykerne. Her skulle der laves et nyt mødested, der gav byens borgere og besøgende mulighed for at trække sig tilbage for en stund fra den travle gågade i et roligt miljø med biblioteket som nærmeste nabo. Foruden ønsket om, at torvet skulle omdannes fra gråt byrum til grøn oase, var cirkulær materialeanvendelse i høj grad en prioritet for Horsens Kommune som bygherre med tydeligt positivt udslag på både CO2e-reduktion og mindsket ressourceforbrug. Ud af et samlet areal på 5.000 m2 belægning bestod ca. 88 % af genbrugsmaterialer. I Danmark udgør direkte genbrug under én procent af materialeforbruget i byggeog anlægssektoren (1). Rådhustorvet i Horsens var derfor, i forhold til belægnings opgaven, et anlægsprojekt, der skilte sig ud, og som samtidig ikke indebar et tidskrævende behov for bearbejdning eller oprensning, der igen kan være forbundet med CO2e-udledning m.m. Horsens Kommune har da også siden 2019 arbejdet ud fra en strategi for cirkulær økonomi, der omfatter en ressourceplan med fokus på at bevare flest mulige ressourcer for at undgå materialespild (2). Den strategi afspejler projektet på Rådhustorvet i høj gad, hvor ønsket netop var, at alle belægningsmaterialer så vidt muligt skulle genbruges. En opgave og en målsætning, der falder i fin tråd med vores virksomheds fokus på at arbejde for øget cirkulær økonomi i de projekter, vi er en del af.

5.000 m2 belægning

88% genbrugs materialer

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

C I R K U L A R I T E T S CA S E: R Å D H U S TO RV E T I H O R S E N S

METODE

Genbrug gav markant CO2e-reduktion

Projektet har opnået en samlet CO₂e-besparelse på ca. 140 ton CO₂e ved at anvende genbrugsmaterialer frem for nye materialer.

Beregninger lavet i forbindelse med udgivelsen af denne rapport viste følgende for Rådhustorvet, Horsens: • Ca. 4.442 m2 eller 88 % af den i alt 5000 m2 samlede belægning var genbrugsmaterialer. • Mere end halvdelen af de i alt 4.442 m2 genbrugsmaterialer, eller ca. 3.021 m2, var eksisterende belægning, som vi tog op og omlagde på sitet. En løsning der både reducerer CO₂e-aftrykket markant og viser værdien af lokal cirkulær ressourceanvendelse. • Vi hentede 1.232 m2 fra kommunes materialegård på Endelavevej i Gedved • 128 m2 blev tilkørt fra et område ved Odense på Fyn. • Andelen af ny belægning var 11 %, eller 558 m2 • Ud af de 558 m2 blev der etableret 400 m2 ny asfalt samt 126 m2 nye brosten og 32 m2 nye chaussesten. Samlet set har projektet ifølge vores beregninger (screening level) opnået en besparelse på ca. 140 ton CO2e ved at anvende genbrugsmaterialer frem for nye materialer. Genbrugsmaterialerne blev dels lagt i et smukt “kludetæppe”mønster, der sender tankerne i retning af et liggende kunstværk, man gerne må betræde alt det, man vil. Opgaven omfattede desuden opbygning af en ca. 45 cm høj mur lavet af genbrugs fliser lagt i syv lag. Muren omkranser den grønne plads, der bl.a. indeholder et lavpunkt, hvor der skal opstuves vand f.eks. i tilfælde med udfordrende nedbørsmængder som følge af klimaforandringer. Desuden blev de eksisterende platantræer på området bevaret.

1) Social- og Boligstyrelsen, 2024, BOU Almdel Bilag 12 Afrapportering status på frembringelse af data for genbrugsmaterialer 2) Horsens Kommune, lokalplan mm for rådhustorvet m.m. Centerområde, Rådhustorvet, Horsens Den cirkulære kommune – genbrug og genanvendelse i stor skala

140

ton CO2ebesparelse

Beregningen er udført efter avoided emissionsmetoden, hvor klimaaftrykket fra et baselinescenarie med nye materialer sammenlignes med det faktiske projekt. Forskellen mellem de to scenarier repræsenterer den undgåede CO₂eudledning i tråd med GHG Protocol. Der er anvendt en cradle-to-gate tilgang inkl. trans port, baseret på LCA-standardfaktorer. Emissions faktorer er baseret på generiske LCA-data fra anerkendte databaser som Ecoinvent samt offentligt tilgængelige kilder (fx DEFRA og OEKOBAUDAT/ EPD’er), som er bredt anvendt i klimaregnskaber. For genbrugsmaterialer er der anvendt differentierede emissionsfaktorer: • 2 kg CO₂e/m² for materialer genanvendt direkte på site uden transport • 5 kg CO₂e/m² for materialer genbrugt med transport Disse faktorer dækker optagning, transport (hvor relevant) samt rensning og tilpasning, som er vurderet som begrænset. For nye materialer er der anvendt standard LCA-emissionsfaktorer for produktion af asfalt, beton og natursten. Resultatet er et estimat på screening-niveau, baseret på generiske emissionsfaktorer.

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Mål og indsatser for klima Mål

Process

Status

Indgåelse af samarbejde med Klima alliancerne i Aarhus og Aalborg i 2023.

Buus indgik partnerskabsaftale med Klimaalliancen Aalborg Kommune i 2023 og underskrev Commitment Paper, Aarhus Kommune i 2021.

Mål opnået

100% af vare- og personbilflåden drives af el eller et andet lavemissionsdrivmiddel senest i 2030.

Vi er nået rigtig lagt. I 2025 er 57% af vores person- og varebilsflåde el-drevet. Det er en stigning på 27% siden 2024 og mere end vores årlige minimums målsætning for at opfylde vores mål i 2030.

On target

100% af håndværktøjet er eldrevet senest i 2030.

90% af håndværktøjet drives af el eller andet lavemmissiondrivmiddel.

On target

100% af servicebilerne har solceller til opladning af håndværktøj i 2024

Vores håndværktøj oplades delvist af el. Der er monteret solceller til opladning i vores servicebiler.

Mål opnået

Indsendelse af SBTi submission target i 2025

2024 vedtog ledelsen at processen for Science Based Target Initiative (SBTi) tilslutning skulle påbegyndes i 2025. Da vi tog beslutning om at afvente klimaregnskab i forbindelse med udgivelsen af denne rapport, har vi skubbet processen. Ambitionen er dog stadig at blive SBTi-listet virksomhed i 2026.

On target

2025 – montering af gps'ere i alle person- og varebiler samt i maskiner

Der er installeret GPS i alle person- og varebiler ultimo 2025 samt i alle store maskiner.

Mål opnået

2026 – udformning af analyse og indsatsplaner for VE-tiltag for øget VE-andel

Grøn strøm aftale indgået med leverandør, intelligent lysstyring i dele af faciliteterne ved hovedkontoret i Aarhus.

On target

2026 indsatsplaner for udvalgte materialegrupper for øget cirkularitet og CO2e-reduktion

I 2024 gennemførte vi en CØ-kortlægning af Buus, et stop for brug af sprøjtegifte og beregnede resulteret CO2-reduktion samt reduktion ved stop for brug af sphagnum (2026 mål) og udfasning af uorganisk gødning (2026 mål om beslutning for stop eller delvist stop). I 2025 udarbejdede vi indsatsplaner for tiltagene og igangsatte leverandørdialog og medarbejderinddragelse. I 2026 udvider vi arbejdet til flere materialer og fastlægger mål for øget genbrug og genanvendelse i vores projekter hvor muligt.

On target

Buus Bæredygtighedspolitik gældende senest ultimo 2026

I 2025 har vi igangsat udarbejdelse af Buus Bæredygtighedspolitik, der fastlægger virksomhedens ambitioner, retning og principper, bidrager til risikostyring og langsigtet værdiskabelse samt øger transparens over for kunder og samarbejdspartnere.

On target



Verdensmål

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Mål og indsatser for biodiversitet Mål

Process

Status

2026 – stop for brug af sphagnum

I 2024 blev der udført en beregnet reduktionseffekt, imens der i 2025 er udarbejdet indsatsplan og igangsat leverandørdialog. Vi bruger Champost som alternativt vækstmedie.

On target

Inden udgangen af 2025 udarbejes og gennemføres et eller flere skræddersyede Buus Biodiversitetsforløb. Ambitionen er et eller flere årlige kurser.

I 2024 blev der udarbejdet overordnet ramme for uddannelsesforløbudarbejdet, og første hold medarbejdere gennemførte i 2025 vores skræddersyede biodiversitetsforløb lavet i samarbejdet med Vild med Vilje. Et eller flere hold medarbejdere ventes at gennemføre forløbet i 2026. I 2025 deltog et hold medarbejdere i kurset "Biodiversitet i Praksis" på Molslaboratoriet, og næste hold ventes at gennemføre i 2026.

Mål opnået

2026 – AI-kortlægning af bynatur som redskab fuldt indfaset i Buus Pleje og Anlæg som led i en større digitaliseringsproces i virksomheden.

Efter at have deltaget i projektgruppe for udvikling og afprøvning af AI-baseret model til kortlægning af udearealer har vi i 2025 indgået partnerskabsaftale for videre brug af redskabet. Vi har tilrettet vores målsætning til i første omgang at omfatte kunder i Buus Pleje, hvor vi kan bruge redskabet til udførelse af desktop kortlægning før udførelse af UBS og online platform for vores plejekort. Buus Anlæg indfaser kortlægningen hvor relevant f.eks. ved udførelse af UBS.

On target

2025 – gennemførelse af første fase af projekt for metode- og procesudvikling ift. naturtransplantation i samarbejde med relevante interessenter. Anden fase i 2026 har fokus på effektmålinger på modtagerområder for donormateriale i samarbejde med biologer.

Naturtransplantation fra nedlagt råstofgrav til byområde gennemført i 2024 i samarbejde med anerkendt biolog. Siden har vi gennemført endnu en transplantation, og projekter med råjord som vækstmedie evt. koblet med udlægning af jordskab er etableret som en ydelse i vores virksomhed. I 2025 er der gennemført to oplæg ved biodiversitetskursus på Molslaboratoriet for landskabsarkitekter og andre brancherelevante faggrupper.

On target

2026 – indsatsplaner for udvalgte materialegrupper for øget cirkularitet og nedbringelse af negativt aftryk på biodiversitet off-site via virksomhedens indkøb og brug af materialer. Afsøgning af mulighed for tilslutning til Science Based Targets Network, SBTN.

I 2024 gennemførte vi en CØ-kortlægning af virksomheden, et stop for brug af sprøjtegifte samt udførelse af beregnet CO2e-reduktionseffekt ved stop for brug af sphagnum, og udfasning af uorganisk gødning. Vi har i 2025 udarbejdet relevante indsatsplaner. Pga. metodeumodenhed ift. materialers biodiversitetsaftryk følger vi fortsat udviklingen og sikrer løbende relevant upskilling af Buus Bæredygtighedschef og afsøger mulighed for SBTN-tilslutning (ikke målsat).

On target

Buus Bæredygtighedspolitik gældende senest ultimo 2026

On target



Verdensmål

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Mål og indsatser for vand Mål

Process

Status

Stop for sprøjtegifte 1. januar 2024 er gennemført og gældende i hele Buus

I 2023 besluttede ledelsen med godkendelse af bestyrelsen at stoppe brugen af sprøjtegifte både let- og sværtnedbrydelige. Sprøjtestoppet har været gældende for hele virksomheden siden 01.01.2024.

Mål opnået

Ultimo 2025 konklusion af og fastlæggelse af deadline for stop for brug af kunstgødning

På baggrund af CØ-kortlægning og medarbejderworkshops blev det i 2025 vedtaget at stoppe brug af sphagnum ultimo 2026. Leverandørdialog er igangsat.

Mål opnået

2026 – etablering af regnvandsopsamling på egne matrikler

I 2024 udarbejdes Strategi for Bæredygtighed, hvor reducering af forbrugsvand i alle virksomhedens afdelinger udpeges som et fokusområde. I 2025 vedtog vi at omdanne dele af Buus udearealer til Buus Lab med mulighed for regnvandsopsamling.

On target

Buus Bæredygtighedspolitik gældende senest ultimo 2026

On target

Verdensmål

 

Mål og indsatser for ressourceforbrug og cirkularitet Mål

Process

Status

2026 – indsatsplaner for udvalgte materialegrupper for øget cirkularitet

I samarbejde med eksternt konsulentfirma gennemførtes i 2024 en CØ-kortlægning inkl. afholdelse af workshops og case-udarbejdelse med fokus på medarbejderinddragelse. I 2025 er der udarbejdet indsatsplaner for stop for brug af Sphagnum og udfasning af uorganisk gødning. I 2026 udvider vi arbejdet til flere materialer og fastlægger mål for øget genbrug og genanvendelse i vores projekter hvor muligt.

On target

Buus Bæredygtighedspolitik gældende senest ultimo 2026

On target

Verdensmål

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Social Mennesker er vores vigtigste ressource Mennesker er vores vigtigste ressource. Det er gennem hænderne og hovederne hos vores medarbejdere, at vi som virksomhed er i stand til at forvandle arkitektens streger og ingeniørens beregninger til grønne, værdiskabende udearealer i landskabet omkring os. Områder, der kan være med til at reducere stress og styrke fællesskaber for mennesker eksempelvis i lokalsamfundet og hos vores kunder (1). Vi omlægger af samme årsag også egne udearealer for øget trivsel hos egne medarbejdere. Vi vil være dygtigst ikke størst, og vores faglighed er således et af Buus’ absolut vigtigste fokusområder. Derfor prioriterer vi løbende efteruddannelse af egen arbejdsstyrke og har bl.a. lavet et specialsyet kursusforløb sammen med Vild med Vilje, der skal klæde Buus-medarbejdere yderligere på til virksomhedens øgede indsats for at fremme biodiversitet i byerne. Vi følger vores medarbejderes sundhed og trivsel med trivselsundersøgelser og arbejder med at styrke principper og procedurer inden for områder som diversitet, lighed og inklusion, arbejdsmiljø m.m. I 2025 har vi markant styrket vores S-indsats med ansættelse af en HR-chef, der har opdateret vores personalehåndbog og igangsat udarbejdelse af en Code of Conduct gældende for egen arbejdsstyrke og arbejdstagere i vores værdikæde, samt udarbejdelse af en række relevante politikker. 1) Nilsson & Gahn, 2019, Naturens betydelse för hälsen, Gröna Fakta, Utemiljö 6/2019 Gahn, 2000, Børns Udeleg 2) Urban Green Space and Mental Health: Mechanisms, Methodological Advances, and Governance Pathways for Sustainable Cities, Wang et al. (2026)

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

A PV 2025 – U D D R AG

31% oplever

Medarbejdertrivsel og sikkerhed Vi ønsker at skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø for vores medarbejdere. Derfor er sundhed & trivsel er et af vores fire overordnede Buus-mål og beskrevet i Buus Strategi for Bæredygtighed (1).

håndredskaber til reducering af belastning på led, løfteudstyr til tungt belægningsarbejde for at undgå at bøje og løfte manuelt, vibrationsdæmpende arbejdshandsker, brug af maskinel til hækklipning, fejning og rivning for minimering af manuelt arbejde m.m. Vores vibrations-maskiner er registreret og oplistet med data og anbefalinger. En række maskiner kræver, bl.a. pga. vibrationer, en særlig indsats i forhold til anvendelse og brug. Som et arbejdsmiljø-tiltag arbejder Buus’ Arbejdsmarkedsorganisation (AMO) bl.a. med, at virksomhedens maskiner farvemarkeres, hvis de f.eks. skal anvendes med særlig instruktion, brug af personline værnemidler og jobrotation.

Arbejdet som udførende anlægsgartner og brolægger kan være fysisk krævende. Det kender vi fra vores hverdag, og det underbygges ligeledes af en række undersøgelser. Tal fra 2024 udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 20% af undersøgelsens respondenter inden for Det er vores opgave byggeog anlægsbranchen har et hårdt som virksomhed at fysisk arbejdsmiljø, hvilket er over dobbelt så mange som undersøgelsens gennemsnit sikre optimale rampå ca. 9%. Samme undersøgelse viser også, mer, så fysisk hårdt at fysisk hårdt arbejdsmiljø er forbundet arbejde slider så lidt med sygefravær – ofte også langvarigt (2).

som muligt på vores medarbejdere

I en senere vidensopsamling fra Arbejdstilsynets fremgår det desuden, at fysisk belastende arbejde – som tunge løft og gentagne bevægelser – øger risikoen for muskel- og skeletbesvær og nedslidning. Samtidig peger Arbejdstilsynets vejledninger på, at byggeog anlægsbranchen er kendetegnet ved særlige arbejdsmiljømæssige udfordringer, herunder fysisk belastende arbejdsopgaver (3). Det er vores opgave som virksomhed at sikre optimale rammer, så fysisk hårdt arbejde slider så lidt som muligt på vores medarbejdere. I planlægningen tilstræbes mulighed for rotation, så langvarigt, ensidigt arbejde minimeres. Desuden stræber vi altid efter at stille materiel og maskiner til rådighed, som kan hjælpe med at reducere fysisk belastning og forbedre arbejdsmiljøet. Eksempelvis brug af ergonomiske

I forbindelse med arbejdsrelaterede fysiske udfordringer betaler Buus op til fem behandlinger hos eksempelvis en fysioterapeut eller kiropraktor, hvorefter det videre forløb overgår til Pension Danmark. Derudover er alle vores 163 medarbejdere (FTE) naturligvis dækket af en brancherelevant pensions- og sygeforsikring med god adgang til relevante behandlinger.

I 2025 lå sygefraværet i Buus på 5,42 %, hvilket er over det nationale gennemsnit på ca. 4 %, men inden for det spænd, der ses på tværs af brancher. Et fokusområde i 2025 og 2026 er nedbringelse af sygefravær (4).

kroppen på samme måde over længere tid (fx fastlåste stillinger, stenlægning/hækklip)

59% tilbydes

45% oplever ofte fysiske gener (hovedpine/ryg-/ muskelsmerter)

60% har ofte tunge løft; 23% mangler relevant løfteudstyr (resten har adgang eller ikke relevant)

21% har andre bekym-

30% generes af støj/uro i åbent kontor

33% er utilfredse med

17% mangler

23% oplever negativ

hjælp/støtte for at nå opgaverne til tiden

Kontinuerlige undersøgelser giver mulighed for handling I 2025 gennemførte vi en Arbejdspladsvurdering (APV) blandt 148 medarbejdere og opnåede en svarprocent på 79. Sammenstillet med resultaterne fra Buus’ online trivsels undersøgelse fra 2024, med en svarprocent på 92, har vi et solidt grundlag for udarbejdelse af relevante indsatspunkter for øget trivsel i virksomheden.

smerter/ubehag pga. arbejdsstillinger (fx hækklip, løft, maskinstilling)

og bruger ergonomiske hjælpemidler

Betaling af behandlinger

93%

47% belaster

oplever arbejds pladsen som tryg og sikker

ringer (fx håndtering af elever, udstyrsforskel, manglende leder tilstedeværelse/ kompetencevurdering) mødelokaler (plads, akustik, ventilation)

påvirkning fra konflikter/ mobning/chikane

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

I vores trivselsundersøgelse fremgår det, at de to hyppigste årsager til sygefravær var relateret til arbejdsulykke (36%) og forhold i samarbejde eller relation til kollega eller leder (27%). Andre årsager var f.eks. opgavebelastning og fysiske smerter. Trivselsundersøgelsen og APV’en anvender ikke samme kategorisering og kan derfor ikke sammenlignes en til en. Dog peger dette års APV på en række forhold, der nu indgår i vores målrettede arbejdet med relevante tiltag, herunder nedbringelse af sygefravær.

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

somhed på bl.a. nærved-ulykker skal være med til at sikre, at vi fremover kan undgå lignende hændelser eller endnu værre – en arbejdsulykke. Buus har året igennem arbejdet målrettet med styrkelse af arbejdsmiljøet, herunder også sikkerhed, gennem vores arbejdsmiljø-leder, der har til opgave at fastholde fremdrift og udvikling af sikkerhedsadfærd.

En hændelse er én

På baggrund af årets APV er der udarbejdet en handlingsplan med målrettede indsatser baseret på medarbejdersvar. Indsatserne rækker ind i 2026.

Vores procedurer i forhold til medarbejfor meget. Derfor dertrivsel og sundhed er beskrevet i Buus har vi stærkt fokus Som input til APV’en er der foretaget arbejdspladspersonalehåndbog, der blev opdateret i runderinger, der har bidraget til at tjekke arbejds2025. Den omfatter bl.a. forhold relateret på at skabe en miljøkulturen og støtte kollegaer og ledere i god til ansættelsesforhold som graviditet, sikker arbejdsplads sikkerhedsinstruktion. arbejdstid, sygdom mm. og understøttes og nedbringe vores af en række opdaterede såvel som nye ulykkesrate. politikker herunder en Arbejdstidspolitik, På den baggrund skal sikkerhedsprocedurer og Politik for Ligestilling, Diversitet & Inklusion, -oplæring være en del af onboardingforløbet for Feriepolitik, Graviditetspolitik, Rusmiddelalle nye medarbejdere. Det er desuden vedtaget, at politik, Rygepolitik, Seniorpolitik og Sygefraværspolitik. risikovurdering og sikkerhedsinstruktion implementeres som en del af planlægning og igangsætning af jobs. Indsatsen er i tråd med Buus’ eksisterende sikkerhedsprocedure og gennemføres Derforuden har vi udarbejdet en Code of Conduct gældende for senest i 2026. egen arbejdsstyrke, bestyrelse samt for samarbejdspartnere og arbejdstagere i vores værdikæde. I forhold til lovpligtig registrering af arbejdsulykker, giver det Sikkerhed elektroniske system til anmeldelse af arbejdsulykker, EASY, os et godt fundament, der sikrer automatisk fremsendelse af data til Ifølge tal fra Arbejdstilsynet (AT) for branchen Landskabspleje forsikringsselskab, Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. 813000, kommer 35 ud af 100 anlægsgartnere hvert år ud for en ulykke. Det svarer til knap 250 ulykker pr. år (5). I 2025 havde vi Vi tester desuden den digitale platform EcoOnline som suppleen ulykkesrate pr 100 FTE på 9,2. Det er en nedgang fra 2024, ment til EASY. Formålet er at samle flere arbejdsmiljøfunktioner hvor vi lå på 14,1. En hændelse er dog en for meget. Derfor har vi på samme sted, herunder kemistyring, APV og risikovurdering, et stærkt fokus på at skabe en sikker arbejdsplads og nedbringe ulykkesregistrering og ikke mindst rapportering og overblik. Det vores ulykkesrate. er forventningen, at det bidrager positivt til at styre og følge op på ulykker og arbejdsmiljø. I 2026 er øget håndtering af Vi har bl.a. fokus på at registrere og analysere nærved-ulykker, observationer i EcoOnline derfor et fokusområde i Buus arbejdseller hændelser, som med stor sandsynlig kunne have udviklet miljø-handlingsplan. sig til en ulykke under mere uheldige omstændigheder. Opmærk-

35% færre ulykker sammenlignet med sidste år

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

Kompetente og glade medarbejdere

Sund vækst starter hos det enkelte menneske. Vi ser kompetenceudvikling og efteruddannelse som vigtige elementer i et godt arbejdsliv og -miljø og i vores bestræbelser som virksomhed på at leve op til høje krav og forventninger hos vores kunder. Vi vil være dygtigst ikke størst, og vi vil skabe gode rammer for vores medarbejdere. Derfor understøtter vi kompetenceudvikling. Også gerne udvikling og efteruddannelse, der går ud over branchens basiskurser samt lovpligtige branchespecifikke sikkerhedskurser. Det kan være forløb, der kan hjælpe med at forebygger slid eller øger medarbejdernes specialkompetencer. I 2025 deltog en række medarbejdere i kurser og uddannelsesforløb målrettet øgede kompetencer inden for miljøcertificering, herunder DGNB Konsulentuddannelsen hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri, og forløb med fokus på fremme af biodiversitet. Første hold blev sendt afsted til forløbet “Biodiversitet i Praksis” på Molslaboratoriet, hvor Partner & Tilbudschef Anders Bjørnlund desuden efterfølgende deltog som oplægsholder omkring Buus’ arbejde med råjord som vækstmedie. Året bød også på et

Uddannelse

Baseline år 2023

Sidste år 2024

Gennemsnitlige uddannelsestimer for kvinder

100,2

84,5

91,3

-9%

Gennemsnitlige uddannelsestimer for mænd

44,8

59,5

50,4

12%

-15%

Gennemsnitlige uddannelsestimer pr. medarbejder

57,6

65,4

58,3

-11%

I 2024 oprettede vi Buus Akademi – et internt lærings- og engagementforum for lærlinge og ansatte, hvor videndeling mellem egne medarbejdere er i højsæde. I 2024 og 2025 blev der gennemført tre læringscafeer. Alle med biodiversitetsfokus. I 2025 steg det gennemsnitlige antal årlige uddannelsestimer pr. medarbejder for kvinder med 8 %, imens det for mandlige kollegaer faldt med 15 %. Kvinder tegner således for flere uddannelsestimer end mænd. For hele Buus faldt det gennemsnitlige antal årlige uddannelsestimer pr. medarbejder med 11 %.

1) Buus, Strategi for Bæredygtighed, 2024 2) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2024, Hver fjerde lønmodtager med hårdt fysisk arbejdsmiljø bliver langtidssygemeldt 3) Arbejdstilsynet, 2025, Ny vidensopsamling om effektiv forebyggelse af muskel- og skeletbesvær og fysisk nedslidning 5) Grønt miljø, 2024, Mod færre ulykker i anlægsgartneriet

Buus ESG-rapport 2025

skræddersyet biodiversitetskursus for det første hold medarbejdere i samarbejde med Vild med Vilje. Inden udgangen af 2027 forventes et eller flere hold at have gennemført kurset.

RapporteForandring i % ringsår 2025 (Baseline/sidste år)

4) Danmarks Statistik, 2024, Fravær fra arbejde og Dansk Arbejdsgiverforening, 2025, Sygefravær 2025

ESG DATA

I 2025 deltog en række medarbejdere i kurser og uddannelsesforløb målrettet øgede kompetencer inden for miljøcertificering og biodiversitet

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

WHISTLEBLOWERORDNING Buus har i henhold til gældende lovgivning en whistleblowerordning (WBO). Ordningen er lavet i samarbejde med revisionsvirksomheden Beierholm. Eventuelle indberetninger går direkte til specialiserede sagsbehandlere i Beierholms juridiske afdeling, der vurderer og behandler sagen.

Arbejdstagerrettigheder Vi lægger stor vægt på at sikre arbejdstagerrettigheder i hele vores virksomhed. Det er en grundlæggende del af forudsæt ningen for, at Buus er en ansvarlig arbejdsplads. Arbejdstagerrettigheder vedrører alle dele af vores sociale ansvar som virksomhed både hvad angår sundhed og sikkerhed for vores medarbejdere, diversitet, lighed og inklusion, samt den måde vi forholder os til vores påvirkning på egen arbejdsstyrke samt på samfundet omkring os. Vi respekterer retten til organisering og kollektive forhandlinger i overensstemmelse med gældende lovgivning. I forhold til ansættelsesforhold arbejder vi med klare kontrakter og fair løn.

Forskellen i løn for kvinder og mænd ansat i Buus er

Medindflydelse på egne arbejdsforhold

Et stærkt arbejdsmiljø er en forudsætning for både trivsel, kvalitet og effektiv drift. I virksomheden arbejder vi systematisk med arbejdsmiljø gennem vores arbejdsmiljøorganisation (AMO), hvor både ledelse og medarbejdere er repræsenteret. AMO fungerer som et centralt forum for dialog og samarbejde om arbejdsmiljøet og sikrer, at medarbejdernes erfaringer fra hverdagen bliver inddraget i beslutninger og prioriteringer. Gennem medarbejdervalgte arbejdsmiljørepræsentanter får Buusmedarbejderne reel indflydelse på egne arbejdsforhold, herunder sikkerhed, fysisk belastning og trivsel. Det bidrager til øget ejerskab og er afgørende for at udvikle et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvor risici identificeres tidligt og håndteres i fællesskab. For at sikre en god dialog mellem ledelse og medarbejdere og udveksling mellem alle dele af virksomheden, har vi nedsat et SUUG-udvalg, der skal fungere som et nærværende og dynamisk rum. Her drøftes de emner, der ønskes belyst af udvalget herunder personalepolitik m.m. Udvalget har eksisteret siden 2021.

Løn og kollektive overenskomster

Baseline år 2023

Sidste år 2024

Rapporteringsår 2025

Mindsteløn betalt af virksomheden i DKK/time

152,75

150

-2%

Gennemsnitligt bruttotimelønniveau for kvinder i DKK/time

208,52

225,72

241,21

16%

Gennemsnitligt bruttotimelønniveau for mænd i DKK/time

211,1

223,26

239,62

14%

Procentuelle forskel på løn mellem køn

-1%

2%-point

Andel af ansatte omfattet af kollektive overenskomster (FTE)

110

118

117

-1%

Raten af ansatte på overenskomstlignende løn (FTE)

88%

76%

72%

-18%

-5%

Forandring i % Sidste år / Rapporteringsår

Med whistleblowerordningen sikrer vi grundlæggende arbejdstagerrettigheder i forhold til at kunne ytre sig uden frygt for repressalier. Samtidig understøttes gennemsigtighed og ansvarlighed i forhold til vores måde at drive forretning på. Via Whistleblowerordningen beskyttes medarbejdere, der rapporterer om uregelmæssigheder, chikane, lovbrud eller andre kritisable forhold. Der har endnu ikke været indberetninger til whistleblowerordningen. Ordningen er tilgængelig via vores intranet.

Arbejdstagere i værdikæden

Vi forventer naturligvis, at vores forretnings- og samarbejds partnere overholder gældende lovgivning og regulativer i forhold til egne arbejdstagere og arbejdstagere i deres værdikæde. Som ikke-multinational virksomhed har kun 7 ud af vores i alt 814 leverandører oprindelse uden for Danmark – herunder AU, DE, GB, IE, NL og SE – vurderer vi, at Buus’ aktiviteter har ingen eller meget lille risiko for negativ påvirkning af menneskerettigheder og rettigheder for arbejdstagere i værdikæden forbundet med vores virksomhed. Dog kan vi ikke afvise, at vores leverandører kan operere i højrisikolande for negativ social påvirkning. Vi forventer i den forbindelse, at leverandøren har fokus på due-dilligence processer og overvågning. Desuden har vi udarbejdet en Code of Conduct, der gælder egen arbejdsstyrke såvel som arbejdstagere i vores værdikæde. Denne gælder fra 2026, hvor vi også vil have gennemført relaterede leverandørdialoger.

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2024

CAS E: B U US & VI D E N D E LI N G

Videndeling til gavn for branchen og fremtidens kompetencer Som en del af vores sociale ansvar arbejder vi systematisk med at dele viden og erfaringer på tværs af branchen. Formålet er at bidrage til kompetenceudvikling blandt både nuværende fagfolk og kommende generationer. Det gælder både vores egne lærlinge og studerende på anlægsgartneruddannelsen samt studerende på relevante, videregående uddannelser på f.eks. erhvervsakademierne. I 2025 bidrog vi bl.a. med et fagligt oplæg på Sandmoseskolen i Nordjylland med fokus på, hvordan vi som anlægsgartnere arbejder med at skabe lokal forbedring af biodiversitet. Oplægget tog udgangspunkt i konkrete cases fra Aarhusområdet, herunder erfaringer med råjord som vækstmedie, transplantation og dynamisk drift hos virksomheden RAINS (1). Derudover delte vi erfaringer fra plejen af udearealerne ved MarselisborgCentret, som fungerer som demonstrationssite for sammenhængen mellem grønne områder, sundhed og trivsel (2).

1) RAINS, 2024 2) MarselisborgCentret, 2025 3) BlueGreen Innovation Challenge, Bing Videoer 4) IPCC AR6 Synthesis Report: Climate Change 2023

Vi deltog desuden for anden gang i BlueGreen Innovation Challenge i regi af VIA University College, CLEAN og Region Midtjylland, hvor studerende og erhvervsliv samarbejder om udvikling af løsninger på bæredygtighedsudfordringer (3). Klimaforandringer forventes at medføre øgede nedbørsmængder og hyppigere ekstreme vejrhændelser, hvilket stiller nye krav til fremtidens landskaber og klimatilpasning (4). Det understreger vigtigheden af at understøtte uddannelse og kompetenceudvikling inden for vores fagområde.

Intern kompetenceudvikling

I 2025 gennemførte vi et målrettet kompetence udviklingsforløb med fokus på biodiversitet som en del af vores sociale indsats. Med støtte fra den statslige ordning Grønne Kompetencer lavede vi i samarbejde med Vild Med Vilje et tredages forløb for 28 medarbejdere. Forløbet kombinerede teoretisk undervisning med praksisnære øvelser på egne og kunders arealer.

Undervisningen omfattede blandt andet dynamisk drift, slåningsregimer, økologiske sammenhænge og metoder til vurdering af naturpotentiale. Medarbejdernes egne erfaringer blev aktivt inddraget i forløbet, bl.a. gennem feltarbejde hos virksomheden RAINS. Forløbet blev afsluttet med praktiske øvelser i le-slåning som et muligt fremtidigt driftsværktøj. Efterspørgslen på biodiversitetsløsninger og trivselsskabende udearealer er stigende, ligesom krav til bæredygtighed indgår i flere udbud. Vi arbejder derfor løbende med at sikre, at vores medarbejderes kompetencer matcher udviklingen i markedet. Frem mod 2027 forventer vi at videreudvikle biodiversitetsforløbet og samtidig styrke kompetencer inden for udvikling af arealer, der understøtter sundhed og trivsel.

Buus Biodiversitetskursus ført an af teamet fra Vild med Vilje, biolog Sophie Boe Booker, projektkoordinator Celeste Forfang Sørensen samt direktør, biolog og naturformidler Christina Kaaber-Bühler.

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Diversitet, lighed og inklusion Vores udgangspunkt hos Buus er, at job og karriere udelukkende skal opnås på baggrund af den enkeltes interesse og kvalifikationer. Andre forhold, herunder alder, race, kønsidentitet, religion eller etnisk tilhørsforhold må ikke lægges til hindrer for et karriereforløb eller for en god hverdag hos os.

Plads til os alle

Vi arbejder aktivt for at fremme en inkluderende kultur uden mobning, chikane eller diskrimination. Det er en del af vores indsats for større diversitet, lighed og inklusion. I vores personalehåndbog fremgår det, at vi har nul-tolerance over for diskrimination herunder mobning (1). Finder diskrimination sted, indkaldes de relevante parter omgående til møde om problemstillingen for videre afklaring. Buus’ Arbejdspladsvurdering (APV) for 2025 viser, at 23% af respondenterne oplever negativ påvirkning fra konflikter, mobning eller chikane. Da målingen også omfatter konflikter, er tallet ikke direkte sammenligneligt med typiske benchmarks for mobning og chikane i Danmark og Europa (2). Dog peger det samlet set på et vigtigt forbedringspotentiale for virksomheden. Vi har således igangsat en styrkelse af vores arbejde med at understøtte et inkluderende og trygt arbejdsmiljø. Som et led i en bredere indsats, har vi udarbejdet og påbegyndt implementering af en Politik for Ligestilling, Diversitet & Inklusion (LDI) og en Code of Conduct for egen arbejdsstyrke. Implementeringen omfatter blandt andet tydeliggørelse af forventninger til adfærd, ledelsesmæssig forankring af politikkerne samt øget fokus på forebyggelse og tidlig håndtering af uhensigtsmæssig adfærd. Indsatsen understøttes af løbende opfølgning med henblik på at sikre organisatorisk læring og kontinuerlig forbedring.

Hos os forventer vi af hinanden, at vi respekterer Buus-ånden og vores fælles værdisæt:

Generelt er mænd overrepræsenteret i byggeog anlægsbranchen. Vi er ingen undtagelse med 125 mandlige og 38 kvindelige medarbejdere (FTE) i 2025. I virksomhedens ledelse ligger kønsdiversiteten på 50% (kvinder pr. mand), hvilket er en fremgang på 20% sammenlignet med 2024 og 50% sammenlignet med baselineåret. Da ingen i Buus på nuværende tidspunkt har registreret sig som anden kønsidentitet end mand eller kvinde, foreligger disse data ikke.

MENNESKER:

• Vi er nærværende og ærlige over for hinanden • Vi er rummelige og respektfulde over for hinanden • Vi er ordentlige, nærværende og smilende over for kunder og samarbejdspartnere

OMGANGSTONE:

• Vi hjælper hinanden med det praktiske • Vi hjælper hinanden med det gode humør • Vi hjælper hinanden med at blive en del af holdet

Gennemsnitlig timeløn i 2025 Kvinder Mænd

241 kr

A R B E J D E T:

• Vi arbejder med frihed under ansvar • Vi træffer selv beslutninger på opgaverne • Vi løser altid vores opgaver med fokus på faglighed og service

Øget indsat for øget kønsdiversitet anses på nuværende tidspunkt og med udgangspunkt i den nylige stigning, ikke for et indsats punkt i ledelsen som sådan, men i medarbejderstaben som helhed.

Kønsdiversitet

Hos os skal der være lige ret og mulighed for alle uanset køns identitet. Vi mener, at arbejdspladser, hvor erfaringer og viden kommer til udfoldelse på tværs af køn er langt mere dynamiske end arbejdspladser, der er stærkt domineret af det ene køn. Derfor har vi bl.a. fokus på ligeløn og har en procentuel forskel på gennemsnitsbruttolønniveauet på kun 1 % mellem kvinder og mænd.

Kønsdiversitetsforhold i ledelsesorganet

239 kr

Derfor arbejder vi bl.a. aktivt med at skabe gode forhold for vores lærlinge og bakke op om initiativer for at fremme unges søgningen til uddannelsen som anlægsgartner. Herunder også søgning blandt kvinder.

Baseline år 2023

Sidste år 2024

Rapporteringsår 2025

Antal kvinder i ledelsen

100%

Antal mænd i ledelsen

100%

33%

Kønsdiversitet i ledelsen (kvinder per mand)

33%

50%

100%

50%

1) Buus Personalehåndbog, 2025 2) ARbejdsMedicinens ONline-Informationssystem, ARMONI, 2025, Mobning på arbejdspladsen (redigeres af en gruppe nedsat for Dansk Selskab for Arbejds- og miljømedicin)

Forandring i % (Baseline / sidste år)

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

CAS E: O RGAN I SATO R I S K FO R AN K R I N G

HR-chef løfter socialt ansvar i praksis I november 2025 blev der med ansættelsen af en HR-chef taget et vigtigt skridt i videreudviklingen af Buus’ arbejde med sociale forhold (S). Noget vi identificerede et behov for under udarbejdelsen af virksomhedens første ESG-rapport sidste år. En af Rikke Mølgaards første indsatser var således at få taget hul på at identificere et velfungerende HR-system, der bl.a. letter medarbejdernes adgang til egne data og giver medarbejdere med ledelsesansvar et bedre og hurtigere overblik over relevante forhold omkring ansatte. HR-systemet vil blive implementeret og gå live i første halvdel af 2026.

Politikker får et hak opad

En anden vigtig milepæl kom med opdateringen af virksomhedens personalehåndbog, der udover en udbygning af relevante områder, nu også rummer en engelsksproget version til udenlandske medarbejdere, samt opdatering og udarbejdelse af en række understøttende politikker herunder en Arbejdstidspolitik, Politik for Diversitet, Ligestilling & Inklusion (DLI), Feriepolitik, Graviditetspolitik, Rusmiddelpolitik, Rygepolitik, Seniorpolitik og Sygefraværspolitik.

Indsatserne skal bidrage positivt til at sikre systematik, transparens og ansvarlighed i håndteringen af medarbejderforhold. Samtidig skal de understøtte et godt arbejdsmiljø, øget trivsel og tilknytning samt en ensartet tilgang til etik og adfærd på tværs af Buus. Selvom der har været fart på Rikke Mølgaards opgaver, har den nye HR-chef gjort det til en vigtig del af sit arbejde at komme ud på bygge pladser og udearealerne, hvor størstedelen af virksomhedens 163 ansatte (FTE) har deres daglige gang.

Stærkere socialt fundament

I 2025 styrkede vi vores sociale område yderligere gennem udarbejdelsen af en Code of Conduct, der gælder for hele organisationen, herunder medarbejdere, ledelse og bestyrelse, samt for arbejdstagere i vores værdikæde. Formålet er at etablere et solidt fundament for ansvarlig virksomhedsadfærd både internt og i forbindelse med de projekter og samarbejder, vi indgår i.

Da jeg blev ansat hos Buus, insisterede jeg på at få mit eget sæt arbejdstøj med tilhørende sikkerhedssko med det samme. Jeg ville ud at møde mine kolleger, forstå deres hverdag og lære deres arbejde at kende. Og måske tænker du: Hvorfor nu det? Fordi relationer, indsigt og forståelse ikke skabes bag et skrivebord. Jeg ved stadig intet om permeable belægninger, bundopbygninger eller drænlag. Til gengæld ved jeg, at jeg hører hjemme i HR. Jeg kan ikke lægge en flise korrekt, men jeg kan anerkende dem, der har håndelaget, talentet og den faglig stolthed. Rikke Mølgaard, HR-Chef, Buus

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Antikorruption og menneskerettigheder Som virksomhed anerkender og respekterer vi de internationale menneskerettigheder (1), og vi har nul-tolerance over for korruption. Vi arbejder for at sikre, at disse rettigheder og denne nul-tolerance overholdes i hele vores organisation. I 2025 har vi udarbejdet en Code of Conduct, der skal sikre gennemsigtighed og tydelighed omkring disse forventninger. Denne gælder for egen arbejdsstyrke samt bestyrelse, og rækker også ud over virksomheden, idet alle øvrige aktører i Buus’ værdikæde, herunder deres medarbejdere, er omfattet. Som led i arbejdet sikrer vi, at vores Code of Conduct bliver præsenteret for alle vores medarbejdere og vores værdikæde. Desuden har vi opdateret vores personalehåndbog og udarbejdet understøttende politikker. Et arbejde, der fortsættes i 2026, hvor alle relevante politikker og dialoger med eksisterende leverandører og samarbejdspartnere vil være gennemført. Vi er naturligvis glade for, at der i forbindelse med Buus aldrig har været bekræftede hændelser relateret til brud på menneskerettigheder eller domme for korruption og bestikkelse. Sådan skal det forblive.

1) FN, The Core International Human Rights Instruments and their monitoring bodies | OHCHR og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, European Convention on Human Rights og ILO’s kernekonventioner, ILO-konventioner som Danmark har ratificeret.

Buus ESG-rapport 2025

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Mål og indsatser for egen arbejdsstyrke Mål

Process

Status

2025 – Udarbejdelsen af en Code of Conduct gældende for egen arbejdsstyrke og arbejdstagere i vores værdikæde samt udarbejdelse af en række relevante politikker. Desuden implementering internt og eksternt bl.a. via samarbejds-og leverandørdialog.

I 2025 har vi styrket vores s-indsats med udarbejdelsen af en Code of Conduct (gældende fra 2026, hvor den også bliver tilgængelig på buus-ag.dk), opdate ret og udbygget vores personalehåndbog samt udarbejdet understøttende arbejdsmiljø- og personalepolitikker. Desuden ansatte vi en HR-chef til dedikeret varetagelse af S-området samt gik igang med at identificere nyt HR-system.

Mål opnået

Inden udgangen af 2025 udarbejes og gennemføres et eller flere skræddersyede Buus Biodiversitetsforløb. Ambitionen er et eller flere årlige kurser.

I 2025 gennemførte vi et skræddersyet biodiversitetskursus i samarbejde med Vild med Vilje. Ialt 28 medarbejdere deltog. I 2026 venter vi at få endnu et hold medarbejdere igennem samme eller tilsvarende kursus. I 2025 deltog en række medarbejdere i kurser og uddannelsesforløb målrettet bla. øgede kompetencer inden for miljøcertificering, herunder DGNB Konsulentuddannelsen, samt forløbet “Biodiversitet i Praksis” på Molslaboratoriet.

Mål opnået

2025 – Gennemførelse af minimum 6 årlige interne workshops og læringsforløb for styrkelse af medarbejderes og lærlinges adgang til vidensdeling og kompetenceudvikling.

I 2025 gennemførtes tre læringscafer i Buus Akademi – et internt læringsog engagementforum for lærlinge og ansatte.

Mål opnået

2025 gennemføres ny arbejdspladsvurdering (APV) samt ny handlingsplan og prioriterede indsatser for de kommende 3 år. Til systematisk styring af processer og dokumenter investeres i digitalt opgradering af redskab der bl.a. kan levere rapporter til ledelsen.

Dedikret arbejdsmiljø-leder fastholder fremdrift og udvikling af styrket sikkerhedsadfærd. Ny APV og understøttende indsatsplan gennemført.

Mål opnået

2026 – gennemførelse af Cabi-projekt for styrket trivsel blandt unge anlægsgartnere

I 2024 gennemførtes første møde, hvorefter forløbet fortsatte.

On target

 

Verdensmål

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Governance For os er ansvarlig og professionel forretningsadfærd helt afgørende for vedvarende at kunne sikre høj kvalitet af vores arbejde, positive og udviklende relationer til samarbejdspartnere og kunder og fortsat udvikling af en virksomhed, vi kan være stolte af.

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

Ansvarlig skattepolitik Skatter og afgifter udgør en vigtig del af grundlaget for finansiering af offentlige udgifter og opretholdelsen af velfærdsstaten. Set i et bæredygtighedsperspektiv er skatter og afgifter også afgørende for at kunne mindske ulighed i samfundet. Som virksomhed er Buus forpligtet til og optaget af at sikre, at vi til enhver tid bidrager skattemæssigt på retfærdig og rettidig vis, og at vi håndterer alle skatteforhold i henhold til gældende lovgivning. Vores regnskabsafdeling har det overordnede ansvar for at sikre korrekt og rettidig betaling af skat og moms. Det sker i samarbejde med bestyrelsen og vores direktør, der overvåger, at Buus agerer korrekt i forhold til skatteregler og -forpligtelser, samt at der løbende vurderes på evt. skatterisici f.eks. i forbindelse med evt. ændringer i skattelovgivningen.

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Kvinder i ledelsen Vi mener, at diversitet i en virksomheds direktion og bestyrelse både kan styrke beslutningskraft og innovationshøjde. Forskning viser da også, at teams med kønsmæssig diversitet træffer mere velovervejede og balancerede beslutninger, fordi forskellige perspektiver og erfaringer bringes i spil. Kvinder i ledende roller bidrager således ofte med stærke kompetencer inden for samarbejde, empati og risikobevidsthed, hvilket styrker både ledelseskvalitet og organisatorisk robusthed (1). I 2025 blev ledelsen overordnet set styrket med omlæggelse til fastlagte, månedlige ledermøder og udvidelse med to medarbejdere – henholdsvis virksomhedens Kommunikations- og Bæredygtighedschef samt ny HR-chef. Det styrkede samtidig kønsdiversiteten, da begge de nytilkomne i ledelsen er kvinder. I 2025 bestod virksomhedens ledelsesorgan (bestyrelse) imidlertid udelukkende af mænd. Vores udgangspunkt er altid at sikre god balance i kønsdiversiteten i både direktion og bestyrelse. Vores tilgang er ikke, at køn er en kvalifikation i sig selv, men snarer at kønsdiversitet i virksomhedens direktion og ledelsesorgan skaber bedre beslutninger gennem flere perspektiver på virksomhedens strategiske udvikling med henblik på fremtidssikring.

Kønsdiversitetsforhold i ledelsesorganet

2023

2024

2025

Antal kvinder i ledelsesorganet

-100%

Antal mænd i ledelsesorganet

25%

33%

-100%

(Bestyrelsen)

Kønsdiversitet (kvinder per mand)

Forandring i % Baseline år / sidste år

1) Ngubane, Maphalala & Shandu-Phetla, 2025, Resilience, Determination, and Innovation in Women’s Educational Leadership | SpringerLink

Buus ESG-rapport 2025

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Ansvarlig forretningsadfærd Vi har styrket vores G-indsats. Det har vi gjort med udarbejdelsen af en Code of Conduct og igangsættelse af tilknyttede processer og politikker. Desuden har vi taget hul på opstart af dialog med vores leverandører og samarbejdspartnere med henblik på at sikre efterlevelse af Code of Conduct.

ETISK FORRETNINGSPRAKSIS

 Vi lægger vægt på etisk forretningspraksis og tolererer ingen form for korruption, bestikkelse eller uetisk adfærd i vores virksomhed – hverken i forhold til kunder, leverandører, myndigheder eller andre samarbejdspartnere.

 Vi er optaget af at overholde gældende lovgivning

og regulativer samt at honorere de kontraktmæssige forhold, vi er en del af.

 Vi respekterer internationale menneskerettigheds-

konventioner – herunder FN’s centrale menneskerettighedskonventioner og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – samt Den International Arbejdsorganisation ILO's kernekonventioner herunder i relation til arbejdstagerrettigheder.(1)

 Vi forventer, at vores forretnings- og samarbejds partnere forholder sig tilsvarende.

WHISTLEBLOWER

INFORMATIONSSIKKERHED

Foruden egen medarbejderstab, kan eksterne naturligvis også gøre brug af vores whistleblowerordning. Således har eksempelvis samarbejdspartnere eller arbejdstagere uden for vores virksomhed mulighed for at rapportere uregelmæssigheder eller uetisk adfærd anonymt.

Vi følger gældende lovgivning samt prioriterer informationssikkerhed som en integreret del af vores governance-struktur for at beskytte data, sikre forretningskontinuitet og opretholde tilliden hos kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Det er et vigtigt led i vores arbejde for at sikre transparens og ansvarlig både internt og over for kunder, samarbejdspartnere, myndigheder og offentlighed. Vores whistleblowerordning administreres af en ekstern, uafhængig partner, hvilket sikrer fortrolighed og en uvildig håndtering af indberetninger.(2)

Vores arbejde omfatter løbende risikovurderinger samt implementering af relevante tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. Derudover arbejder vi kontinuerligt med at styrke medarbejdernes opmærksomhed omkring cybersikkerhed bl.a. gennem løbende kommunikation i forbindelse med aktuelle trusler og angreb, hvor vi bruger konkrete hændelser til at øge forståelse og ansvarlig digitale adfærd i organisationen. Den tekniske håndtering af cybersikkerhed sker i tæt samarbejde med vores eksterne IT-partner, som understøtter os med drift, overvågning og anbefalinger til sikkerhedsforanstaltninger. Vi læner os op ad deres ekspertise og best-practices, som samtidig er i tråd med relevante anbefalinger fra Microsoft, da vores IT-platform primært er baseret på Microsoft-løsninger.

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Mål og indsatser for vores forretningsadfærd Mål (kortsigtet)

Process

Status

2025 – udarbejdelsen af en Code of Conduct gældende for hele Buus herunder arbejdsstyrke, arbejdstagere i vores værdikæde, leverandører og samarbejdspartnere. Desuden udarbejdelse af understøttende politkker.

Buus tager com virksomhed udgangspunkt i den tredobbelte bundlinje (siden 2024 med Strategi for Bæredygtighed) i forhold til måden, der drives forretning på. Noget der integreres i dagligdagen og i forhold til de projekter, vi er en del af. Herunder i forhold til vores samarbejdspartnere og leverandører. I 2025 har vi styrket vores G-indsats med udarbejdelsen af en Code of Conduct (gældende fra 2026, hvor den også bliver tilgængelig på buus-ag.dk). I 2025 blev der igangsat opdatering og udbygning af den eksisterende personalehåndbog samt udarbejdet understøttende arbejdsmiljø- og personalepolitikker samt igangsat udarbejdeæse af en Bæredygtighedspolitik.

Mål opnået

2025 – gennemførelse af leverandørdialog om Buus Code of Conduct

Indledende leverandørdialog startede i 2023 og 2024 i forbindelse med indhentning af data til udarbejdelse af klimaregnskab. I den proces gjorde vi opmærksom på virksomhedens fremadrettede fokus på ESG rapportering og arbejde med bæredygtighed. Opfølgende dialog med samme leverandører og samarbejdspartnere er igangsat men ikke fuldt gennemført før 2026.

On target

2023 – etablering af whistleblowerordning

Whistleblowerordning (WBO) etableret i 2023 i samarbejde med Beierholm. En indberetning til WBO går direkte til specialiserede sagsbehandlere i Beierholms juridiske afdeling, der vurderer og behandler sagen. Ordningen kan tilgås online, og der forefindes link på virksomhedens intranet. Indstilling er sket til ledelsen om offentliggørelse på Buus website.

Mål opnået



Verdensmål

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

ESG data Buus rapporterer i henhold til valgte standard for bæredygtighedsrapportering om centrale ESG-nøgletal inden for miljø, sociale forhold og governance. Dataene er baseret på tilgængelige og verificerbare kilder.

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Læseguide & ESRS-standard Buus' ESG rapportering sker i henhold til EFRAGs frivillige standard for ikke-børsnoterede SMVer (VSME) og omfatter Basic Module og Comprehensive Module (1). Basismodulet sikrer, at vi som virksomhed opfylder minimumskravene til, hvad der kan forventes i ESG-rapportering for små og mellemstore virksomheder. Her fokuseres på væsentlige emner og indikatorer inden for miljø, sociale forhold og governance (ESG). Ved at udvide vores rapportering til også at omfatte Comprehensive-modulet medtages mere detaljerede oplysninger og datapunkter. Dermed kan vi som virksomhed levere en mere dybdegående analyse og et bedre indblik for vores interessenter. Dels i vores bæredygtighedspræstationer men også i vores strategier, herunder målsætninger og langsigtede planer. Hvis man alene følger VSME-standarden, vil en række områder, der er helt relevante for virksomhedens aktiviteter, dog ikke være dækket. Derfor har vi suppleret med det bredere CSRD-relaterede framework og ESRS-standarden. I den forbindelse har Buus stiftet bekendtskab med principperne for dobbelt væsentlighed og gennemført en dybere analyse gennem interne workshops med fokus på både påvirkninger og afhængigheder. Dette førte ved udarbejdelsen af vores første ESG-rapport sidste år til identifikation af udvalgte væsentlige områder, 1) EFRAGs frivillige standard for ikke-børsnoterede SMVer (VSME), 2024

som blev behandlet nærmere i rapporteringen. I den forbindelse er der anvendt den metode til opgørelse, som er beskrevet i ESRS-standarderne. Arbejdet er således igangsat, og Buus har i år videreført og styrket det systematiske arbejde med at kortlægge påvirkninger og muligheder relateret til bæredygtighedstemaer, herunder en styrkelse af virksomhedens S-indsatser. Yderligere kortlægning er planlagt frem mod ultimo 2026. De i rapporten medtagede ESG-data omfatter hele rapporteringsperioden og hele virksomheden Buus – herunder hovedkontoret i Aarhus, underafdelingen i Aalborg samt virksomhedens udførende teams og aktiviteter. Som følge af afhændelse af vores afdeling i Aalborg pr. 1. september 2025 er data herfra afgrænset til perioden frem til denne dato. Data er indhentet i et tæt samarbejde mellem Buus regnskabsafdeling, Buus bæredygtighedsafdeling samt leverandører og samarbejdspartnere – herunder North ESG, der anvendes som digitalt værktøj til indsamling og strukturering af ESG-data med henblik på sikring af systematisk og ensartet databehandling. Dataindsamling og beregning for affald er sket i samarbejde med Norion Consult. Forud for udarbejdelsen af virksomhedens første ESG-rapport sidste år deltog Buus i et EU‑medfinansieret rådgivningsforløb under SMV Grøn 2.0 med Norion Consult med henblik på kompetenceopbygning inden for bæredygtighed. 2) Greenhouse Gas Protocol, Homepage

SCOPE 1

Der henvises til relaterede standarder i vores ESG-dataark på side 59-70 og i afsnittet Praksis, politikker og initiativer på side 10.

Rapporteringsperiode

2023 er fastholdt som baseline for vores ESG‑ rapportering. Rapporteringsåret 2025 udgør dermed andet opfølgningsår, hvor udviklingen i virksomhedens væsentlige nøgletal følges og vurderes i forhold til baseline samt tidligere rapporteringsår. Alle data refererer til hele regnskabs- og rapporteringsår.

Brændstofforbrug i udstyr ejet og lejet af Buus Dette inkluderer bl.a. opvarmning med naturgas på vores kontorer, og dieselforbrug i køretøjer, maskineri og værktøj.

SCOPE 2

Forbrug af elektricitet og fjernvarme. Udledningen fra elektricitet beregnes både med market based-metoden og location based-metoden, iht. GHG-protokollens scope 2 guidance.

SCOPE 3

Vi har i denne rapport udvidet vores rapportering til at indeholde flere scope 3 kategorier. For nuværende indeholder vores scope 3 rapportering, de kategorier der highlightes nedenfor.

Kort om klimaregnskabet

I vores klimaregnskab anvendes den anerkendte, internationale standard for opgørelse af drivhusgasudledninger, GHG‑protokollen (Greenhouse Gas Protocol) (2). Opgørelsen er dokumenteret og gennemført i overensstemmelse med protokollens principper, der giver os mulighed for at sikre ensartet, troværdig og detaljeret rapportering om Buus drivhusgasudledning fordelt på scope 1 (direkte udledninger), scope 2 (indirekte udledninger fra energiforbrug) og scope 3 (andre indirekte udledninger i værdikæden) og med anvendelse af markedsbaseret metode for scope 2. 32 % af vores beregnede udledning i scope 3 er activity-based data imens 68 % er spendbased. I scope 1 og 2 er 100 % activity-based data.

Scope 3.1: Købte varer og tjenester. Vores rapportering dækker over 100 % af vores samlede indkøb i 2025. Scope 3.2: Kapitalgoder. Scope 3.3: Brændstof- og energirelaterede aktiviteter. Der medfølger en scope 3 udledning til produktion af energi, der bruges i scope 1 og 2. Scope 3.5: Håndtering og behandling af affald. Vi rapporterer på vores affald fra egne faciliteter, samt fra vores projekter og vedligehold. 100% af vores affaldsdata er activity-based. En mindre del af datagrundlaget baseres på 2024-data grundet forringet datakvalitet i 2025. Repræsentativitet vurderes opretholdt. Forbedret metode implementeres fra 2026. Gennem dialog med renovatørerne på vores projekter kan vi dokumentere, at alt affald sendes til genanvendelse. Vi anvender samme regnskabsmetode som sidste år, hvor genanvendt affald ikke tillægges CO₂-udledning, for at sikre sammen lignelighed. Fra næste regnskabsår overgår vi til Klimakompassets opdaterede metode, hvor genanvendt affald medfører CO₂-udledning og rapporteres under denne scope 3 kategori. Scope 3.6: Forretningsrejser

I følgende er beskrevet hvad der medregnes i scope 1, 2 og 3.

Scope 3.8: Lejede aktiviteter (upstream)

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Environment data Energi- og drivhusgasudledning Samlede energiforbrug i MWh

Enhed

Baseline år 2023

Sidste år 2024

Rapporteringsår 2025

Elektricitet (Ikke vedvarende kilder)

MWh

VMSE B3-29

Brændsler (Ikke vedvarende kilder)

MWh

3.156,29

3.066,93

2.476,36

-22%

-20%

VMSE B3-29

Elektricitet (vedvarende kilder)

MWh

133,26

145,46

238,23

79%

64%

VMSE B3-29

Brændsler (vedvarende kilder)

MWh

206,42

107,91

62,14

-70%

-42%

VMSE B3-29

Samlet energiforbrug

MWh

3.495,97

3.320,30

2.767,73

-21%

-17%

VMSE B3-29

Forandring i % (Baseline / sidste år)

Standardreference

Figur baseret på VMSE B3-29. I opgørelsen skal man udelukke råmaterialer og brændstoffer, der ikke forbrændes til energiformål – altså er det ikke indkøbet men forbruget, der skal opgøres.

GHG-emissioner (tCO2e) i Scope 1, 2 & 3

Enhed

Baseline år 2023

Sidste år 2024

Rapporteringsår 2025

Scope 1

tCO2eq

631,4

636,3

627,78

-1%

VMSE B3-30a

Scope 2

tCO2eq

3,087

3,1

2,157

-30%

VMSE B3-30b

Total Scope 1 & 2

tCO2eq

634,487

639,4

629,937

-1%

VMSE B3-31a

Scope 3

tCO2eq

1993,2

3320,7

3867,6

94%

16%

VMSE C3-50

Total Scope 1, 2 & 3

tCO2eq

2627,687

3960,1

4497,537

71%

14%

VMSE B3-31a

GHG-intensitet

Enhed

Baseline år 2023

Sidste år 2024

Rapporteringsår 2025

Dkr

164.082

180.655

187.365

14%

GHG-intensitet Scope 1 & 2

tCO2eq pr 1000 dkr

3,8669

3,5393

3,3621

-13%

-5%

GHG-intensitet Scope 1,2 & 3

tCO2eq pr 1000 dkr

16,0145

21,9208

24,0041

50%

10%

Omsætning

Forandring i % (Baseline / sidste år)

Standardreference

VMSE B3-31

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Environment data Energi og drivhusgasudledning Drivhusgasemissioner

Baseline år 2023

Sidste år 2024

Rapporteringsår 2025

Forandring i % (Baseline / sidste år)

631,40

636,30

627,78

-1%

Brutto lokationsbaserede Scope 2 drivhusgasemissioner (tCO2e)

17,35

14,89

22,53

-14%

Brutto markedsbaserede Scope 2 drivhusgasemissioner (tCO2e)

3,09

3,11

2,21

40%

Samlede brutto indirekte Scope 3 drivhusgasemissioner (tCO2e)

1.993,20

3.320,70

3.879,24

67%

17%

Indkøbte varer og tjenester

1.289,31

3.124,27

3.393,82

142%

Brændstof- og energirelaterede aktiviteter

200,15

196,46

154,72

-2%

-21%

Opstrøms lejede aktiver

198,36

100%

Affald genereret i drift

503,73

-100%

118,79

100%

13,54%

100%

Scope 1 drivhusgasemissioner Brutto Scope 1 drivhusgasemissioner (tCO2e) Andel af Scope 1 emissioner fra regulerede emissionshandelssystemer Scope 2 drivhusgasemissioner

Væsentlige Scope 3 drivhusgasemissioner

Kapitalgoder Forretningsrejser Samlede drivhusgasemissioner

2.627,69

3.960,10

4509,23

51%

14%

Samlede drivhusgasemissioner (lokationsbaseret) (tCO2e)

2.641,95

3.971,88

4529,54

50%

14%

Samlede drivhusgasemissioner (markedsbaseret) (tCO2e)

2.627,69

3.960,10

4509,23

51%

14%

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Environment data Klimareduktionsmål og -transition Målsætninger inden for scope 1

Enhed

Baseline år 2023

Effekt af specifikke tiltag

Målår 2030

Samlet reduktion i perioden

Elektrificering af bilflåde

tCO2eq

620

0,00

100%

Udledning efter angivet angivet aktiviteter

tCO2eq

620

0,00

100%

Effekt af reducerende tiltag i scope 1

tCO2eq

620

Målsætninger inden for scope 3 Stoppe brug af sprøjtegift

tCO2eq

4,2

0,00

100%

Stoppe brug af sphagnum

tCO2eq

6,3

0,00

100%

Overgå fra kunstgødning til organisk gødning

tCO2eq

28,3

26,76

1,54

95%

Udledning efter angivet angivet aktiviteter

tCO2eq

38,8

37,26

1,54

96%

Effekt af reducerende tiltag i scope 3

tCO2eq

37,26

Områder

Beskrivelse

Standardreference

Kort beskrivelse af identificerede klimarelaterede fysiske risici og overgangscisici (politisk, teknologisk, markeds- eller omdømmemæssigt relateret).

I relation til klimaforandringer kan der være betydelige risici for virksomheden, hvis projekter ikke tilpasses fremtidens vejr- og klimasituationer, da Buus har ansvar for, at de udførte løsninger fungerer og lever op til krav om klimatilpasset planlægning. Udføres det ikke korrekt, kan der derfor være juridisk og økonomisk ansvar, samt der kan ske skade på virksomhedens omdømme blandt kunder og medføre fald i omsætning fremtidigt. Samtidig er Buus specialiseret i netop at udføre klimatilpasning herunder NBS, som ydelse. Det er således både en kerneforretning og en teknisk og økonomisk udfordring. Der vurderes samlet set at være langsigtet potentiale for stabil indtjening gennem efterspurgte klimatilpasningsløsninger herunder NBS.

VSME C4-57a

Forklare, hvordan virksomheden har vurderet eksponeringen og følsomheden af sine aktiver, aktiviteter og værdikæde over for klima relaterede risici og begivenheder.

Buus ledelse vurderer den finansielle væsentlighed forbundet med klima til at være 8 i henhold til IRO rammen. Dette er resultat af en gennemført DMA-workshop i 2024 med deltagelse af repræsentanter fra alle virksomhedens afdelinger samt en opfølgende gennemgang af vurderingen, foretaget af Bæredygtighedschefen og CEO'en i 2025, af denne vurdering.

VSME C4-57a

Angive de tidsrammer, hvori klimarelaterede risici og overgangsbegivenheder forventes at påvirke virksomheden (kortsigtet, mellemsigtet eller langsigtet).

De klimarelaterede risici er allerede på nuværende tidspunkt en realitet som følge af øget nedbør. Derfor er der allerede sket tilpasninger i virksomheden bl.a. i form af nye serviceydelser herunder klimatilpasnings-løsninger samt opfyldelse af lovgivningsmæssige rammer. Siden 1. juli 2025 har der ligeledes været stigende krav til CO2e-udledning på byggepladser. Tilpasningerne opfyldes bl.a. via styrkelse af kompetencer inden for arbejde med LCA og effektiv dataindsamling via øget digitalisering, igangsat i 2025. På lang sigt kan der ske fordyrelse af kerneydelser som følge af vejrforhold, der vanskeliggør udførelse af arbejde pga. nedbør, der vanskeliggør kørsel, arbejde på projekterne og på anden måde fordyrer arbejdsprocesserne.

VSME C4-57a

Oplyse, om virksomheden har iværksat tilpasningsforanstaltninger for at håndtere identificerede klimarisici.

Da klimatilpasning herunder NBS er en kerneforretning for virksomheden, satses der på disse løsninger eksempelvis stormflodsrender, etablering af grønne tage, regnvands bassiner til forsinkelse af regnvand mm. samt målrettet efteruddannelse for at kunne sikre imødegåelse af lovgivningsmæssige krav til CO2e-udledning eksempelvis.

VSME C4-57a

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Environment data Biodiversitet Lokationer

Enhed

Samlet areal

Forseglet / befæstet areal

Naturorienteret areal (on-site)

Hovedkontor Aarhus

1,1

0,85

0,25

Aalborgafdeling

0,95

0,93

0,02

Lagerplads

0,32

Hovedkontor Aarhus forvaltet areal

1,46

3,83

2,1

1,73

Enhed

Baseline år 2023

Sidste år 2024

Rapporteringsår 2025

Samlet anvendt areal

3,83

VSME B5-33+34a

Egne arealer

0,95

VSME B5-33

Leasede områder

1,42

VSME B5-33

Arealer under forvaltning

1,46

VSME B5-33

Forseglet / befæstet areal

2,1

VSME B5-34b

Naturorienteret areal (on-site)

1,73

VSME B5-34c

Naturorienteret areal (off-site)

N/A

VSME B5-34d

Enhed

Baseline år 2023

Sidste år 2024

Rapporteringsår 2025

Samlede vandindvinding

2.648,50

1.320,32

1.117,00

-50%

-15%

VSME B6-35

Vandindvinding på steder med vandstress

VSME B6-35

Vandforbrug (vandindvinding – vandudledning)

2.642,04

1.313,67

1.110,35

-50%

-15%

VSME B6-36

Total

Areal anvendelsestype

Forandring i % (Baseline / sidste år)

Standardreference

Vand Kategori

Forandring i % (Baseline / sidste år)

Standardreference

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Environment data Resourceforbrug og cirkularitet Affald per omsætningsenhed

Enhed

Baseline år 2023

2024

2025

Kg affald per mio kr omsat

418.811,2

2.9684,1

27.217

Enhed

Baseline år 2023

Sidste år 2024

Rapporteringsår 2025

Total mængde affald

6.854.736

5.357.158

5.099.500

-26%

-5%

VSME B7-38a

Genbrug/genanvendelse (ikke farligt)

6.692.780

5.246.368

4.426.300

-34%

-16%

VSME B7-38a

Forbrænding (ikke farligt)

108.012

110.790

673.200

523%

508%

VSME B7-38a

Total mængde ikke genanvendt

108.012

110.790

673.200

523%

508%

VSME B7-38a

Affaldstype

Forandring i % (Baseline / sidste år)

Standardreference

Arbejder virksomheden med cirkulær økonomi princippet:

Hvis ja, beskriv hvordan virksomheden arbejder med cirkulær økonomi princippet

Eliminere affald og udledninger

Buus arbejder med affaldshåndtering med udgangspunkt i Affaldsheirakiet. Pap og metal sendes til genanvendelse, imens tilbagetagningsordninger med vores leverandører sikrer, at de afhenter plastemballage som plasticbakker til planter, plast til indpakning af materiale og træpaller. For at mindske bioaffald arbejder vi med at lade bioafklip ligge på de arealer, vi drifter, så materialet formulder lokalt og desuden udgør gode gemmesteder for dyrlivet inden formulding. Buus anvender udelukkende vaskbar service og har som led i den proces indkøbt Buus termokrus til alle medarbejdere lavet af BPA-fri PP-plast (initiativ fra 2024). Læs mere under E – environment, Ressourceforbrug og Cirkulær Økonomi i denne rapport.

Cirkulere produkter og materialer

Buus arbejder med at øge andelen af cirkulære produkter og materialer i de projekter, som vi deltager i. Eksempelvis arbejder vi med at anvende knust beton som bærelag, reduceret bundopbygning for mindsket ressourceforbrug og er i stigende grad involveret i projekter, herunder miljøcertificerede projekter, hvor der er fokus på materialereduktion herunder direkte genbrug. I 2024 gennemførte vi en CØ-kortlægning (cirkulær økonomi) for at identificere potentialerne for videre arbejde med cirkularitet. Næste skridt er at sætte et konkret og realistisk mål for, hvornår og hvordan vi øger andelen af genbrug og genanvendelse på materialesiden, i de projekter, vi arbejder med. Læs mere under E – environment, Ressourceforbrug og Cirkulær Økonomi i denne rapport.

Regenerere natur

Buus har som udførende og rådgivende anlægsgartner et medansvar for at sikre, at de arealer vi etablerer tager hensyn til eksisterende naturværdi on-site og fremme af netto-biodiversitet on-site samt reduceret brug af jomfruelige ressourcer. Tidlig involvering er afgørende for, at vores faglighed kommer i spil, inden et areal f.eks. ryddes i forbindelse med nybyggeri. Derfor indgår Buus i tæt og tidligt samarbejde med totalentreprenører, bygherrer og arkitekter hvor dette er muligt. Vi udfører råjordsprojekter som del af vores ydelser og søger så vidt muligt at mindske tilkørt jord. Vi arbejder med at identificere biodiversitetsaftrykket af vores materialer når metoderne er modne og kigger ind i mulig tilslutning til SBTN. Læs mere under E – environment, Biodiversitet i denne rapport.

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Social data Arbejdsstyrke – generelle karakteristika HC = Headcount eller antal personer FTE = Full-time equivalent = Årsværk ved 37 timer arbejde ugentligt

Arbejdsnorm for fuldtidsarbejde i DK: 1924 timer

Beregning af FTE

Nedsat tid %

Antal ansatte (HC)

FTE

Antal fuldtidsansatte

100%

220

158,6

Nedsat tid %

14%

2,595

Nedsat tid %

80%

1,44

Nedsat tid %

71%

0,88

229

163,515

Sidste år 2024

Rapporteringsår 2025

FTE total

Antal ansatte

Baseline år 2023

Forandring i % (Baseline / sidste år)

FTE

Standardreference

FTE

Afdeling / Aarhus

106,8

103,6

131,4

128,7

229

163,5

114%

74%

58%

27%

Norion

Afdeling / Aalborg

22,5

20,9

29,1

27,5

-100%

Norion

Antal ansatte totalt

129,3

124,5

160,5

156,2

229

163,5

77%

43%

31%

VSME B1-24e-v

Forandring i % (Baseline / sidste år)

Standardreference

FTE

Kontrakttype

Baseline år 2023

Sidste år 2024

Rapporteringsår 2025

FTE

Tidsbegrænset

11,2

55%

VSME B8-39a

Permanent

149

144

168

164

212

152,3

42%

26%

-7%

VSME B8-39a

Totalt

160

155

179

175

229

163,5

43%

28%

-7%

VSME B8-39a

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Social data Arbejdsstyrke – generelle karakteristika Køn

Baseline år 2023

Sidste år 2024

Raporteringsår 2025

Forandring i % (Baseline / sidste år)

FTE

Standardreference

FTE

Mænd

99,3

95,7

122,9

119,3

171

125,5

72%

39%

31%

VSME B8-39b

Kvinder

28,7

37,6

36,3

93%

54%

32%

VSME B8-39b

Totalt

129,3

124,4

160,5

155,6

229

163,5

77%

43%

31%

VSME B8-39b

Forandring i % (Baseline / sidste år)

Standardreference

FTE

Land (for beskæftigelseskontrakt)

Baseline år 2023

Sidste år 2024

Raporteringsår 2025

FTE

Danmark

129,3

124,4

160,5

155,6

229

163,5

77%

43%

31%

VSME B8-39c

Totalt

129,3

124,4

160,5

155,6

229

163,5

77%

43%

31%

VSME B8-39c

Personaleomsætningsraten (employee turnover rate)

Baseline år 2023

Sidste år 2024

Raporteringsår 2025

Forandring i % (Baseline / sidste år)

Standardreference

Gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af året

140

150

229

64%

53%

VSME B8-40

Afgået medarbejdere

109

203%

230%

VSME B8-40

Personaleomsætningsraten

26%

22%

48%

85%

116%

VSME B8-40

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Social data Arbejdsstyrke – yderligere generelle karakteristika Kønsdiversitetsforhold i ledelsesorganet

Baseline år 2023

Sidste år 2024

Raporteringsår 2025

Antal kvinder i ledelsen

100%

VSME C5-59

Antal mænd i ledelsen

100%

33%

VSME C5-59

Kønsdiversitet i ledelsen (kvinder per mand)

33%

50%

100%

50%

VSME C5-59

Baseline år 2023

Sidste år 2024

Raporteringsår 2025

Forandring i % (Baseline / sidste år)

Standardreference

Samlet antal af selvstændige udenom personalet, der udelukkende arbejder for virksomheden

VSME C5-60

Samlet antal vikarer leveret af virksomheder, typisk forstået som vikarbureauer

VSME C5-60

(Den daglige ledelse)

Antal selvstændige og vikarer beskæftiget af virksomheden

Forandring i % (Baseline / sidste år)

Standardreference

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Social data Alvorlige negative hændelser relateret til menneskerettigheder Opgørelse over politikker og processer for menneske rettigheder i virksomhedens egen arbejdsstyrke

Har virksomheden en adfærdskodeks eller menneskerettighedspolitik for sin egen arbejdsstyrke? Ja / nej

Hvis haves – kort beskrivelse af praksis/politik/kodeks

Børnearbejde

Nej

I 2025 blev der igangsat en udarbejdelse af Buus Code of Conduct gældende fra 2026. Denne gælder både egen arbejdsstyrke samt leverandører og samarbejdspartnere

VSME C6-61b-i

Tvangsarbejde

Nej

I 2025 blev der igangsat en udarbejdelse af Buus Code of Conduct gældende fra 2026. Denne gælder både egen arbejdsstyrke samt leverandører og samarbejdspartnere

VSME C6-61b-ii

Menneskehandel

Nej

I 2025 blev der igangsat en udarbejdelse af Buus Code of Conduct gældende fra 2026. Denne gælder både egen arbejdsstyrke samt leverandører og samarbejdspartnere

VSME C6-61b-iii

Diskrimination

Beskrives i Buus Personalehåndbog og indgår i Buus Politik for Ligestilling, Diversitet & Inklusion gældende fra 2026.

VSME C6-61b-iv

Forebyggelse af ulykker

Processer beskrives i Buus Personalehåndbog, analyser og registrering af ulykker sker gennem EASY og ecoonline som vi tester.

VSME C6-61b-v

Andre (specificér)

N/A

Har haft bekræftede hændelser relateret til:

Ja / nej

Standardreference

Standardreference VSME C6-61a VSME C6-61b

VSME C6-61b-vi

Har haft bekræftede hændelser relateret til:

Ja / nej

Standardreference

Har haft bekræftede hændelser relateret til:

Ja / nej

Standardreference

Børnearbejde

Nej

VSME C6-61b-i

Diskrimination

Nej

VSME C6-61b-iv

Arbejdstagere i værdikæden

Nej

VSME C7-62c

Tvangsarbejde

Nej

VSME C6-61b-ii

Forebyggelse af ulykker

Nej

VSME C6-61b-v

Lokalsamfund

Nej

VSME C7-62c

Menneskehandel

Nej

VSME C6-61b-iii

Andre lignende (specificér)

Nej

VSME C6-61b-vi

Forbrugere og slutbrugere

Nej

VSME C7-62c

Klagemekanisme for virksomhedens egen arbejdsstyrke

Baseline år 2023

Sidste år 2024

Raporteringsår 2025

Har virksomheden en klagemekanisme for sin egen arbejdsstyrke? [JA/NEJ]

Proces Whistleblowerordning, Beierholm (revisorfirma) administrerer ordningen, to nøglemedarbejdere i administrationen modtager besked fra revisor, hvis der indberettes noget til whistleblowerordningen.

Standardreference VSME C6-61c

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Social data Arbejdsstyrke – løn, kollektive overenskomster og træning Køn

Baseline år 2023

Sidste år 2024

Raporteringsår 2025

FTE

Mænd

99,3

95,7

122,9

119,3

171

125,5

Kvinder

28,7

37,6

36,3

Sundhed og sikkerhed

Baseline år 2023

Sidste år 2024

Raporteringsår 2025

Forandring i % (Baseline / sidste år)

Standardreference

Mindste løn betalt af virksomheden i DKK/time

152,75

150

-2%

VSME B10-42a

Gennemsnitligt bruttotimelønniveau for kvinder i DKK/time

208,52

225,72

241,21

VSME B10-42b

Gennemsnitligt bruttotimelønniveau for mænd i DKK/time

211,1

223,26

239,62

VSME B10-42b

Procentuelle forskel på løn mellem køn

-1%

2%-point

VSME B10-42b

Andel af ansatte omfattet af kollektive overenskomster (FTE)

110

118

117

-1%

VSME B10-42c

Raten af ansatte på overnskomstlignende løn (FTE)

88%

76%

72%

-18%

-5%

BM Guidens 202-205

Gennemsnitlige uddannelsestimer for kvinder

100,2

84,5

91,3

-9%

VSME B10-42d

Gennemsnitlige uddannelsestimer for mænd

44,8

59,5

50,4

12%

-15%

VSME B10-42d

Gennemsnitlige antal årlige uddannelsestimer pr. medarbejder

57,6

65,4

58,3

-11%

VSME B10-42d

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Social data Arbejdsstyrke – sundhed og sikkerhed Arbejdsnorm for fuldtidsarbejde i DK: 1924 timer Arbejdsnorm for 100 FTE: 192400

Arbejdstid

Baseline år 2023

Sidste år 2024

Raporteringsår 2025

Reference

124,5

156,2

163,5

Opgjort i B8

239.538

300.528

314.574

Beregnes

Sundhed og sikkerhed

Baseline år 2023

Sidste år 2024

Raporteringsår 2025

Forandring i % (Baseline / sidste år)

Antal arbejdrelaterede ulykker

36%

-32%

VSME B9-41a

Ulykkesraten pr 100 FTE

8,8

14,1

9,2

-35%

BM Guidens 185 - beregnes

Dødsfald af arbejdsulykker

Ingen data

VSME B9-41a

Dødsfald af arbejdsbetinget dårligt helbred

Ingen data

VSME B9-41b

Antal ansatte (FTE) Samlet antal arbejdstimer om året (FTE)

Standardreference

Domme og bøder for korruption og bestikkelse Domme for brud på antikorruption og antibestikkelseslove

Baseline år 2023

Raporteringsår 2024

Forandring i % (Baseline / sidste år)

Standardeference

Antal domme for brud på antikorruptions- og antibestikkelseslove

VSME B11

Samlet bødebeløb for overtrædelse af antikorruptions- og antibestikkelseslove

VSME B11

INTRODUKTION

STRUKTUR

ENVIRONMENT

SOCIAL

GOVERNANCE

ESG DATA

Buus ESG-rapport 2025

Governance data Omsætning fra visse sektorer (udelukkelse fra EU's referencebenchmarks)

Sektor

Er virksomheden aktiv i en eller flere af disse sektorer?

Standardreference

Kontroversielle våben: Omsætning fra anti-personelminer, klyngebomber, kemiske våben og biologiske våben

Nej

VSME C8-63 a

Tobaksproduktion: Omsætning fra dyrkning og produktion af tobak

Nej

VSME C8-63 b

Fossile brændsler: Omsætning fra udforskning, minedrift, udvinding, produktion, forarbejdning, opbevaring, raffinering eller distribution af fossile brændstoffer (kul, olie og gas), inkl. transport, lagring og handel

Nej

VSME C8-63 c

Kemikalieproduktion: Omsætning fra fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter

Nej

VSME C8-63 d

Kønsdiversitet i ledelsesorganet Kønsdiversitetsforhold i ledelsesorganet

Baseline år 2023

Sidste år 2024

Raporteringsår 2025

Antal kvinder i ledelsesorganet

-100%

VSME C9-65

Antal mænd i ledelsesorganet

-25%

VSME C9-65

33%

-100%

VSME C9-65

Baseline år 2023

Sidste år 2024

Raporteringsår 2025

Proces

Standardreference

Whistleblowerordning. Beierholm (revisorfirma) administrerer ordningen, to nøglemedarbejdere i administrationen modtager besked fra revisor, hvis der indberettes noget til whisteleblowerordningen.

Rapporteres i denne rapport under VSME C6-61c

(Bestyrelsen)

Kønsdiversitet (kvinder per mand)

Klagemekanisme Har virksomheden en klagemekanisme for sin egen arbejdsstyrke?

Forandring i % (Baseline / sidste år)

Standardreference

Udgivelsesdato: Juli 2026 Produceret af: Christina Koll, Bæredygtighedschef, Buus Dataindsamling og beregninger: Buus, Norion (affald) og North ESG Foto: Jette Jaacks og Christian Daugaard Illustration: Brian Dall Schyth (biolog og illustrator) Layout & grafik: ThomasKristensen.com

Denne ESG-rapport er produceret efter de højest mulige miljøstandarder, til glæde for mennesker og natur. Den er Cradle to Cradle certificeret hvilket er din garanti for, at papir og trykfarver er produceret uden kemikalier og tungmetaller registreret på Banned List of Chemicals. Cradle to Cradle certificeringen er en af verdens strengeste miljøcertificeringer, og den garanterer, at et produkt hverken forurener eller bruger jordens begrænsede ressourcer, men derimod indgår i naturens egen cyklus. Den sikrer også, at de trykte produkter produceres under så miljøvenlige forhold som muligt, ESG-rapporten er også Svanemærket, det officielle miljømærke i hele Norden. Mærket gør det enkelt at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter og serviceydelser. Rapporten er produceret CO2-neutralt, fabrikken bruger udelukkende lokal vindenergi dokumenteret via oprindelsescertifikater. Træet til papiret kommer fra bæredygtigt FSC-skovbrug i Europa. Det betyder, at der er styr på oprindelsen, og det sikres samtidig, at der ikke fældes mere træ, end skovene kan nå at reproducere (kilde: KLS PurePrint).

5041 0016

SILKEBORGVEJ 750B | 8220 BRABRAND | TLF. 8626 0222 | BUUS-AG.DK