DGK's Nyhedsbrev

DGK’s Nyhedsbrev Efterår 2010

Markedsføring

Medlemsarranementer

Generalforsamling

DGK

K19 overblik over tilskud

Samarbejde DK, DB.KS, DM&E

Fornyelse af vedtĂŚgter

Opdatering KS

Opdatering eller ny hjemmeside

De Grønne Kloakentreprenører

Forord: Fokus har ligget på krisetiden, det betyder at vi stadig lider under en form for protektionisme, hvor alle holder på pengene for at styrke egen situation. Det er en naturlig reaktion men det er knuden i krisen.

Kommunerne leder efter måder at få flere penge ind på, det bevirker blandt andet at presset vokser mht. lokal håndtering af regnvand.

Der forekommer lokalt ekstremvejr i form af kraftig regnvejr, så vi skal blive endnu bedre til at håndtere vandet i alle ender af faget.

Derfor vil der fortsat være grund til at håndtere regnvand lokalt, etablerer vandgennemtrængelige belægninger, faskiner og anden lavteknologisk håndtering af overfladevand.

Dette nyhedsbrev er nummer 17. Hvis du/I som medlemmer af DGK skulle falde over en interessant artikel, opfordres du/I til at fremsende en kopi til sekretariatet, således at den bringes i næste nummer af nyhedsbrevet. Kontakt Morten (sek) på 33 860 858 / mh@dag.dk

Indholdsfortegnelse Orientering................................................................................................................... 1 Kort fra bestyrelsen .................................................................................................................................................................................... 1

Wavin bygger uddannelsescenter ................................................................................. 3 Byggeteknik - 07. maj 2010 08:00 bjm ........................................................................................................................................................ 4

Rørcenterdage 2011 ..................................................................................................... 5 Rørcentret, Pia Blomquist ........................................................................................................................................................................... 5

Nye fliser fjerner NOx'er fra byluften i Tyskland og ....................................................... 6 Italien .......................................................................................................................... 6 Ingeniøren, Af Mette Buck Jensen, torsdag 05. aug 2010 kl. 07:27............................................................................................................. 6

Straf boligejere der sender regnvand i kloakken ........................................................... 7 Ingeniøren, Af Ulrik Andersen, mandag 09. aug 2010 kl. 11:25 .................................................................................................................. 7

Nedsivning skaffer ikke mere drikkevand ...................................................................... 8 Ingeniøren, Af Birgitte Marfelt, fredag 20. aug 2010 kl. 11:27 .................................................................................................................... 8

Den kraftige regn udfordrer til nytænkning ................................................................... 9 Byggeteknik - 10. september 2010 08:29 Sten Søndergaard ...................................................................................................................... 9

Det blå flag kan ryge i ................................................................................................. 12 kloakken .................................................................................................................... 12 Byggeteknik - 06. august 2010 08:17 bjm ................................................................................................................................................. 12

De Grønne Kloakentreprenører forbindelse med klimatopmødet i fjor, fortæller som navnet angiver om håndtering af regnvand. Den giver anvisning til forskellige løsninger, hvordan man bygger regnvand ind i haverne, og hvordan man beregner faskine størrelser m.v.

Orientering Kort fra bestyrelsen

LER – Lednings Ejer Registret Få en digital signatur og bliv kørende!

Registreringspligten og forespørgselspligten gælder fra 1. september 2010 alle arealer på land og for havbunden indenfor søterritoriet.

Den henvender sig til slutbruger, og er derfor velegnet til at give folk inspiration til forskellige muligheder.

Finn har her i november måned holdt foredrag på Allerød bibliotek arrangeret af Rådet for bæredygtig udvikling i Allerød.

Det koster 0,03 kr/m2 eks. 800m2 = 24 kr.

En forespørgsel koster minimum 25 kr. minimums areal er 1m2. Det kan tage et par minutter til 3-5dage at indhente tegninger.

I den forbindelse har han stødt på noget der hedder ”Grøn Guide” i Allerød Kommune. De skal hjælpe indbyggerne med grønne tiltag. Dette er ikke en officiel del af kommunen, men en selvstændig del.

Man arbejder pt. På et lovforslag der lyder at der ikke er forspørgelsespligt når det gælder de øverste 40cm.

Det kan dog være en rigtig god ide at gøre det alligevel og huske at snakke med kunden skulle de vide hvor der ligger ledninger.

Hos ”Grøn guide” kan man godt modtage brochurer som LAR, hvorpå der på bagsiden er sat et firmastempel eller navn. Det vil sige, at man gerne må reklamere for sit firma på den, hvis man betaler brochuren.

Alternativet til at bruge LER er at bruge AB-forbruger til ansvarsfraskrivelse – man risikerer dog konflikt med kunden.

Det kan være en rimelig pris for reklame, når man tænker på at en stk. pris på 5/10 kr. afhængig af antal, (1 til 2 frimærker) for en person der på forhånd har vist interesse.

LER er fuldt digitalt og er alene tilgængeligt på internettet på www.ler.dk. Anvendelse af registret kræver, at man har en digital signatur.

Det kunne måske være en mulighed for dit firma i dit område. Man kunne jo spørge den kommune hvor man holder til først og evt. nabokommunen eller hvor stort et område man ønsker, om de var interesseret i noget tilsvarende.

LAR – Få fat i kommunerne Det er faktisk muligt at få lagt brochuren ”LAR” ud til kommunerne.

Vi opfordrer til at medlemmerne sætter deres stempel på og tager kontakt til kommunen.

Kender man ikke brochuren, kan den ses på vores hjemmeside dakloak.dk som pdf.

Finn Raundahl fortæller om gode erfaringer med denne procedure:

Ønsker man at købe nogle brochurer rettes henvendelse Morten Henriksen på 33 860 858 / mh@dag.dk

Brochuren om lokal håndtering af regnvand der er udgivet af DGK og genoptrykt i [1]

De Grønne Kloakentreprenører forstås på den måde at vi samler de ”gode argumenter” til en evt. dialog med forsikringsselskaber, politikere m.fl.

IFAT Vi kigger allerede frem mod ifat messen i 2012 og undersøger interesse og muligheder for at besøge messen. Priser svinger fra 6.000 – 10.000 for et par dage, så spørgsmålet er om der er interesse for det på den baggrund.

Sekretærerne imellem var der enighed om at vi skal blive bedre til at informere hinanden og samarbejde.

Vi aftalte at holde et møde en gang i Marts, så bliver det interessant at høre om vi kan nærme os andre fælles interesseområder.

IFAT messen er en af verdens største miljømesser med fokus på vand, spildevand, affald og genbrug. Den henvender sig primært til indkøbere, udviklingsingeniører, konstruktører (designere) og ledende personer i industrien.

Jeres mening Vi vil gerne høre jeres meninger og ideer til foreningen.

IFAT er efterhånden blevet en af de vigtigste messer i Europa indenfor vand- og spildevandsbranchen. Derfor bliver udstillingen fremover holdt hver andet år - i stedet for hvert tredje år, som det hidtil har været.

Det er vigtigt at I som medlemmer melder jeres meninger og ideer ud gennem vedhæftet skema. Vi afprøver ideen med det formål at få en bedre dialog gennem foreningen – så må vi se om det virker.

Læs mere på www.ifat.de

Branche samarbejde

Ny sekretær

På vegne af bestyrelsen blev sekretæren sendt til et uformelt møde i Odense.

Morten N.O. Nørgaard Henriksen er sat som sekretær for DGK

Det var et møde mellem Danske Kloakmestre, Kloaksektionen og Danske Maskinstationer og Entreprenører.

Morten er 32år, oprindelig IT nørd og har programmeret i mange år. Han er efterfølgende uddannet anlægsgartner og jordbrugsteknolog.

Mødet formål var at afdække mulighederne for et styrket samarbejde så vi sammen kan danne et talerør udadtil.

Han har undervist på Vilvorde og kørt tegnestue et par år inden han endte som fagkonsulent ved Danske Anlægsgartnere.

Hovedpunkterne for mødet var: Problematikker omkring autorisationsloven.

Ny certificeringsordning for tvinspektion i forhold til forsikringsselskaber.

Kommunikation mellem foreningerne.

Morten har bla. Begået forfatteri i form af to lommebøger om anlægsteknik og planteteknik.

Desværre er han ikke uddannet kloakmester så vi må bære lidt over med ham i starten… Velkommen til.

Konklusionen var at vi skal forsøge at samle nyheder/ artikler/ pressemeddelelser omkring faget problemstillinger. Det skal [2]

De Grønne Kloakentreprenører Afvandingsmetoder til lokal afledning af regnvand benævnes LAR eller SUDS (Sustainable Urban Drainage Systems).

Disse baserer sig på nedsivning, fordampning, forbrug og/eller forsinkelse. Ph.d.studerende Jan Jeppesen deltager i et forskningsprojekt hvor vilkårene for at benytte SUDS, som et alternativ til den traditionelle kloakløsning, undersøges.

Modelsimuleringer af løsningsforslag af ph.d.-studerende Jan Jeppesen, ALECTIA A/S og Geologisk Institut, AU

Formålet med ph.d.-studiet er at udvikle en urban hydrologisk model, der kan kvantificere alle væsentlige urbane vandstrømme og anvendes til at simulere de hydrologiske muligheder for og konsekvenser af at anvende forskellige typer af SUDS.

Næsten udtørret vandløb

Efterspørgslen på vandforsyning har medført at grundvandsressourcen i hovedstadsområdet er voldsomt overudnyttet i forhold til målsætningerne i EU’s vandrammedirektiv. Grundvandsafstrømningen til områdets vandløb er således ikkeeksisterende i minimumsituationer.

Kloakoversvømmelse i byen

I foredraget præsenteres modelsimuleringer som indikerer, at den overfladenære hydrogeologiske opbygning i området er en begrænsende faktor for valget af bæredygtig SUDS-metode, fordi områdets lavpermeable dækmoræne kun muliggør en begrænset nedsivning af regnvand.

På samme tid oplever kommunerne stadig flere kraftige regnhændelser, hvor kloakkerne ikke har kapacitet nok til at aflede regnvandet, hvilket kan medføre alvorlige situationer med oversvømmelser i boligområder af regnvandsopblandet spildevand. Fremtidige klimaændringer forventes at medføre en øget intensitet og hyppighed af monster-regn, som vil forværre oversvømmelsesrisikoen betydeligt.

Dermed vanskeliggøres den ellers nærliggende mulighed der eksisterer for at øge den dybe primære grundvandsressource ved lokal nedsivning af regnvand i byområder. Simuleringer indikerer endvidere, at fordampning og forbrug af regnvand umiddelbart kun kan spille en mindre rolle i afledningen af regnvand i eksisterende byområder, hvorved eventuelle SUDSelementer i høj grad bør være baseret på forsinkelse af regnvand.

Den traditionelle løsning på manglende kloakkapacitet er etablering af flere og større kloakrør og forsinkelsesbassiner.

Der eksisterer imidlertid et stærkt incitament for at anvende og synliggøre regnvandet lokalt i byrummet til begrønnende, rekreative og sociale formål.

[3]

De Grønne Kloakentreprenører

Wavin bygger uddannelsescenter

efterfølgende reparationsarbejder minimeres, siger Wavin-direktøren.

Byggeteknik - 07. maj 2010 08:00 bjm

Hammel-virksomheden regner med at kunne ringe med skoleklokken engang i august. Det er EM Byggefirmaet ApS i Fårvang, der har fået tjansen som totalentreprenør. Favrskov Kommunes borgmester, Nils Borring, tog sig til gengæld af første spadestik forleden og benyttede lejligheden til at glæde sig over, at en af kommunens kendte virksomheder investerer i fremtiden.

300 kvadratmeter nye "skolestuer" skal tage imod 4000 gæster om året 300 kvadratmeter nybyggeri kommer fremover til at tage imod omkring 4000 gæster om året i Hammel. Her har Wavin netop sat gang i opførelsen af et uddannelsescenter, hvor "eleverne" bliver kommuner, rådgivere, entreprenører, kloakmestre og andre, der kan have udbytte i knowhow indenfor kloakanlæg og systemer til regnvandshåndtering.

Wavin satser på, at det nye center skal være en tumleplads for kursisterne. Der bliver mulighed for at hente praktisk erfaring med hele virksomhedens produktpalette indenfor vand og afløb. Da faciliteterne bliver opvarmede, kan kurserne holdes hele året rundt. Det er en fordel i en branche, hvor kursisterne oftest har travlt i sommerperioden og bedst tid til at tage på kursus i vinterhalvåret.

Fransk inspiration - De nye kursusfaciliteter vil give vores kursister og øvrige besøgende optimale betingelser for at dygtiggøre sig indenfor kloak- og regnvandssystemer, vurderer Wavins administrerende direktør, Ole Arenfeldt Jensen. Han har blandt andet hentet inspiration til det nye center i Wavins franske søsterselskab, som i mange år netop har haft et velfungerende uddannelsescenter.

Favrskovs borgmester, Nils Borring, svingede spaden, da Wavin satte gang i byggeriet af det uddannelsescenter, som administrerende direktør Ole Arenfeldt Jensen har hentet inspiration til i Frankrig. Her er det borgmesteren til venstre og Wavinchefen til højre

- Vi sætter byggeriet i gang netop nu, hvor der er stor fokus på de nedslidte danske kloaker, og hvor analyser påpeger, at den aktuelle renoveringsindsats kun udgør cirka 50 procent af behovet for blot at sikre det nuværende niveau i kloaksystemet. Vi vil gerne være med til at sætte standarden for, hvordan produkterne installeres, så [4]

De Grønne Kloakentreprenører

Rørcenterdage 2011 Rørcentret, Pia Blomquist

Besøg på udstillingen er gratis.

Udstillingen er åben fra kl. 10.00 - 16.00 begge dage.

Rørcenterdage den 8. og 9. juni 2011 Arbejdet med at planlægge Rørcenterdagene 2011 er godt i gang.

Rørcenterdagene er en lille, men meget målrettet specialmesse for vand- og afløbsteknik, og omfatter såvel udstilling som konferencer. Konferencerne er ikke på plads endnu, men følg med her på siden, vi forventer at hovedemnerne er på plads i løbet af et par måneder.

Det er 12. gang Rørcenterdagene afholdes, og der er altid stor opbakning fra både kommuner, entreprenører og producenter. Arrangementet startede i 1985, og er efterhånden blevet mødestedet for fagfolk i vand- og afløbsbranchen.

Rørcenterdagene løber af stabelen den 8. og 9. juni 2011, på Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup.

Stemnings billeder fra 2009

Udlejning af udstillingsplads er godt igang og 50 udstillere har allerede reserveret en stand på Rørcenterdagene. Der er også plads til dig.

Kom og kig, der bliver masser at se på, og der er fri entre for besøgende på udstillingen.

[5]

De Grønne Kloakentreprenører

Nye fliser fjerner NOx'er fra byluften i Tyskland og Italien

Nedbrydningsrate på 70 pct.

Under test har forskerne målt, at nedbrydningen af NOx’er skete med en rate på 20 til 30 procent. Målingerne blev foretaget tre meter over fliserne i forskellige vind- og lys-situationer. Ved vindstille forhold målte forskerne en nedbrydningsrate på helt op til 70 procent for både nitrogen monooxid (NO) og nitrogen dioxid (NO2).

Ingeniøren, Af Mette Buck Jensen, torsdag 05. aug 2010 kl.

07:27

Ny flisebelæning belagt med nanopartikler af titanium dioxid mindsker mængden af de sundhedsskadelige NOx’er fra vejtrafikken i luften. Tyskerne jubler.

Målinger fra tre meter over Gothaer Platz i Erfurt, som allerede er blevet beklædt med de særlige fliser, viste en gennemsnitlig nedbrydningsrate på 20 procent for NO2 og 38 procent for NO.

Mængden af de sundhedsskadelige NOx’er fra vejtrafikken er for høj i luften i både de store danske byer og i de tyske, hvor værdierne ofte overstiger det tilladte maksimum.

Flisebelægningen, der bærer navnet Air Clean, holder desuden samme effekt over længere tid. Forskerne har målinger over 14 til 23 måneder.

Men det gør tyskerne nu noget ved med en ny type flisebelægning, som eksempelvis vil blive lagt på Petersberger Straße i Fulda.

Ender i grundvandet Resultaterne viser desuden, at der absolut ikke er nogen miljørisiko ved den nitrat, som der produceres. Det løber blot med regnvand ud i kloaksystemet og eventuelt grundvandet. Den højest målte værdi i grundvand af nitrat, der kan spores tilbage til fotokatalytiske reaktioner, er omkring fem milligram pr. liter og grænseværdien i Tyskland er 50 mg/l.

Fliserne er belagt med titanium dioxid (TiO2), der omdanner NOx’erne til nitrater, da TiO2 ved hjælp af sollys accelererer naturlige kemiske reaktioner.

Gode resultater i Italien Flisebelægningen er udviklet af F. C. Nüdling Betonelemente og Fraunhofer Institut for Molekylær Biologi har bekræftet virkningen samt undersøgt miljørisikoen ved nitraterne.

»Alt i alt, er det muligt at sige, at Air Clean betydeligt forbedrer luftkvaliteten inden for en kort tid, og dermed hjælper med at beskytte miljøet,« siger Monika Herrchen.

»Eksperimenter i italienske byer har allerede vist, at fotokatalytisk flisebelæning kan forbedre luftkvaliteten. Vi ønskede at se, om det også ville være effektivt her i Tyskland, hvor vi har lavere niveauer af lysintensitet og færre solskinstimer. Selvfølgelig - jo mere intenst solskin, des hurtigere nedbrydning af skadelige stoffer, så vores mål var at identificere formlen med den højeste fotokatalytisk effektivitet,« siger forskeren Monika Herrchen fra Fraunhofer i en pressemeddelelse.

[6]

De Grønne Kloakentreprenører tilslutningsafgiften, hvis de etablerer nedsivning eller regnsvandsopsamling på egen grund. Kommunerne må ifølge betalingsvedtægter ikke gå højere op, og tilbuddet om 40 procents refusion har tilsyneladende ikke fået ret mange boligejere til at fatte spaden og grave en faskine ned i baghaven.

Straf boligejere der sender regnvand i kloakken Ingeniøren, Af Ulrik Andersen, mandag 09. aug 2010 kl. 11:25

Miljøminister Karen Ellemann (V) får opbakning fra DF, SF, S og R til sit forslag om at ændre vandafledningsafgiften, så boligejere skal betale for det regnvand, de leder i kloakken.

»Både tilskudsdelen og afgiftsdelen er noget, som vi skal kigge på. Der er mange forskellige løsninger rundt omkring i kommunerne, og det må vi få set på.«

Boligejere, der leder regnvand direkte i kloakken, kan godt berede sig på at betale mere i vandafledningsafgift.

Hos De Radikale er miljøordfører Johs.

Poulsen mere skeptisk.

Miljøordførerne fra DF, SF, S og R bakker op om regeringens forslag om at ændre reglerne for opkrævning af vandafledningsafgift, så afgiften bliver afhængig af, hvor meget regnvand, den enkelte husejer udleder til kloakken.

»Det er langt fra alle steder, at man kan etablere nedsivning. Det er eksempelvis svært i de store byer og i gamle bykerner.

Der mangler simpelthen arealer til det.

Hvor skulle man eksempelvis lave nedsivning i det indre København? Vi vil gerne være med til at lave en lov, så man planlægger nye områder eller omdanner bydele, men at lave en ordning, hvor folk, der ikke har nogen alternativer, skal betale mere. Det vil vi ikke være med til.«

Hensigten er både at mindske belastninger på kloaksystemet og rensningsanlæggene, minimere antallet af oversvømmelser og sikre drikkevandsforsyningen ved at øge nedsivningen til grundvandet. »Umiddelbart lyder forslaget meget rigtigt. Øget nedsivning vil være med til at sikre, at vi får så meget drikkevand som muligt,« siger Jørn Dohrmann fra DF.

Den holdning møder forståelse hos De Konservatives miljøordfører Tage Leegaard. »De nye regler behøver jo ikke at være en straf for dem, der ikke kan lave et nedsivningsanlæg. Det er eksempelvis svært, hvis man bor i en lejlighed i København. Så vi synes at en nedsættelse af afgifterne for dem, der laver nedsivning, er den pædagogiske rigtige vej at gå. Jeg synes, at forslaget er en god idé. Men der skal en nærmere politisk forhandling til, før vi ved, hvordan man klarer det.«

Hos Socialdemokraterne er miljøordfører Mette Gjerskov også klar til lægge stemmer til forslaget. »Sidste år foreslog vi, at man brugte en milliard kroner på at renovere kloaksystemet. Det sagde regeringen nej til og brugte pengene på skattelettelser, men vi skal jo gøre noget ved de øgede regnmængder, så vi synes forslaget er fornuftigt,« siger hun.

Karen Ellemann vil fremlægge et lovforslag i den kommende folketingssamling, så snart det udvalg, der udformer forslaget i detaljer, er klar.

Hun vil dog også have regeringen til at se på, om støttemulighederne skal ændres. I dag er der nogle kommuner, der tilbyder boligejere at refundere op til 40 procent af [7]

De Grønne Kloakentreprenører (svært gennemtrængelig, red.),« forklarer Jan Jeppesen.

Nedsivning skaffer ikke mere drikkevand

»Derfor bliver regnvandet snarere opstuvet, end siver ned og strømmer ud i vandløb. Det vil altså ikke give københavnsområdet meget mere grundvand til vandforsyning og vand til udtørrede vandløb,« fastslår han.

Ingeniøren, Af Birgitte Marfelt, fredag 20. aug 2010 kl. 11:27

Miljøministeren vil nedsive ekstremregn til københavnernes grundvand. Men den går ikke, påviser hydrogeolog Jan Jeppesen, der forsvarer sin ph.d.-afhandling i dag.

Miljøminister Karen Ellemann vil ændre loven, så regnvandet bliver brugt fornuftigt. Det vil hun gøre ved at refundere en del af afgiften for de husejere, der etablerer nedsivningsanlæg eller faskiner. Hun har begrundet det med, at det især på det østlige Sjælland kniber med at skaffe tilstrækkeligt meget grundvand områdets mindre vandløb, som risikerer at tørre ud om sommeren, og til københavnernes drikkevand.

Københavns undergrund er ret uigennemtrængelig og egner sig ikke til nedsivning.

Det viser beregninger, som dermed rokker ved det faglige grundlag for miljøminister Karen Ellemanns (V) forslag om at benytte sig af ekstremregnen til at skaffe bl.a. københavnerne drikkevand.

Her til morgen forsvarer hydogeolog Jan Jeppesen fra rådgiverfirmaet Alectia sin veltimede ph.d.-afhandling om lokal håndtering af regnvand. Han har udviklet et modelværktøj til at simulere vandkredsløbet i byområder, og afhandlingen tager netop udgangspunkt i de københavnske forhold.

I Miljøministeriet er reaktionen på de nye forskningsresultater, at miljøministerens forslag jo ikke kun retter sig mod hovedstadsområdet, men hele Danmark.

Sammen med en række andre phd. studerende har Jan Jeppesen taget del i et større forskningsprojekt, hvor en af spillerne netop er Københavns Energi, der senest i weekenden har haft store problemer med overløb fra sit kloaknet.

Jan Jeppesens modelresultater viser imidlertid, at massiv nedsivning af regnvand i Københavnsområdet ikke vil give københavnerne særligt meget mere drikkevand: »Det, jeg har regnet på med min model er de hydrologiske muligheder for at håndtere vandet lokalt ved nedsivning, fordampning eller forsinkelse i stedet for at sende det ud i kloakkerne. Men resultaterne viser, at det i Københavnsområdet ikke er muligt at nedsive ret meget vand, fordi lerlagene gør undergrunden lavpermeabel [8]

De Grønne Kloakentreprenører Københavns Hovedbanegård og Legofabrikken i Billund måtte indstille pakningen af plastikklodser, fordi der på en enkelt døgn faldt 110 millimeter regn og lagerhallerne blev oversvømmede.

Den kraftige regn udfordrer til nytænkning Byggeteknik - 10. september 2010 08:29 Sten Søndergaard

Presset på kloakkerne kan mindskes hvis vejkonstruktørerne kan få kendte metoder og nye ideer til at gå op i en højere enhed

Nytænkning nødvendig Så der er god grund til at tænke på, om der skulle være andre og bedre måder at slippe af med overfladevandet på end ved at fylde det i folks kældre og hvor det utæmmelige vand ellers finder på at løbe hen af sig selv.

Tre gange så meget vand, som rummes i Danmarks dybeste og Sjællands næststørste sø, Furesøen. Så meget overfladevand skal der hvert år ledes væk fra veje, fortove, p-pladser, torve og indkørsler i Danmark. I tal bliver det i størrelsesordenen 400 millioner kubikmeter regnvand, der skal ledes væk, dels via grøfter, men i høj grad også gennem et nedslidt og underdimensioneret kloaknet.

- Når veje og andre arealer med hård belægning laves stort set uigennemtrængelige for vand, som vi gør i dag, løber vandet meget hurtigt af. Fagligt taler man om koncentrationstider. Med asfalt- og flisebelægninger er koncentrationstiden meget kort. Derfor fyldes kloakrørene hurtigt op og resultatet bliver oversvømmelser, siger Torben Dam.

Det kunne gå nogenlunde, hvis regnen faldt jævnt. Men det gør regn som bekendt ikke.

- Man har i Danmark tidligere regnet med en standard, der sagde at kloaknettet skal kunne klare otte millimeter regn på 10 minutter. Sådan et regnvejr fik vi tidligere omtrent hvert andet år, men de senere år har vejret jo ikke rigtig taget hensyn til statistikken. Så nu har ingeniørerne skåret igennem og sagt, at kloaknettet skal dimensioneres efter den gamle standard plus 30 procent, altså omkring 11 liter pr. kvadratmeter på 10 minutter.

Det er imidlertid ikke nogen naturlov, at asfalt- og flisebelægninger skal være vandtætte. Det hænger i stedet sammen med den måde, hele befæstelsen er bygget op på. Befæstelsen består i dag normalt af et overfladelag, for eksempel asfalt. Herunder et kraftigt bærelag af stabilgrus og i bunden et bundsikringslag.

Det fortæller landskabsarkitekt Torben Dam. Han er lektor på Skov & Landskab på Københavns Universitet og arbejder til hverdag med parker og bylandskaber - og herunder også, hvordan vi bedst håndterer overfladevand.

Græsarmeringsblokke, der først og fremmest bruges på parkeringsarealer, findes med forskellig bæreevne. Men fælles for stenene er, at de sikrer lokal nedsivning af regnvandet.

Men selv efter den nye standard vil der jævnligt opstå problemer som i august, hvor der pludselig stod flere meter vand på Lyngbyvej i København, kloakdækslerne poppede ovenud af brøndene omkring [9]

De Grønne Kloakentreprenører - Brugen af stabilgrus er et resultat af, hvad man måske kan kalde en massiv kampagne i midten af 1950'erne og op i 1960'erne. Vejnettet stod over for en kraftig udbygning, og ved at erstatte den gamle makadamisering med bærelag af stabilgrus kunne man spare store mængder sten og i stedet udnytte det råstof, vi har i rigelig mængde i Danmark. Nemlig grus, forklarer Torben Dam.

Det var ikke let at indføre stabilgrus i vejbygningen, dengang i 1950'erne og 1960'erne. For det første var der en hel generation af vejbygningsingeniører, der nu skulle til at tænke på en ny måde. Man skulle også have udviklet de rigtige arbejdsmetoder til udgravning af jord og udlægning af komprimerede bundsikrings- og bærelag. Det krævede dengang en helt ny teknik for at få de nyanlagte asfaltveje til at fungere rigtigt.

Stabilgrus skal være tørt - På samme måde bliver det ikke let at indføre nye principper i vejbygningen, hvor vandet i stedet for at blive sendt i kloakken får lov til at sive ned på stedet eller i hvert fald lokalt. Der findes mange forskellige vandgennemtrængelige materialer til vejbygning og anlæg af parkeringspladser, men vores viden om, hvordan disse materialer vil opføre sig i praksis, er ikke stor nok endnu. I PartnerLandskab, der er et samarbejde mellem Skov og Landskab og private virksomheder har vi et udkast til en forsøgsrække med forskellige vandgennemtrængelige materialer. Forsøgene kan gennemføres i et nyt projekt, vi kalder ?Vand i byer?, når vi har en eller flere virksomheder med interesse i vejbygning, der vil gå ind sammen nogle kommunale eller statslige vejmyndigheder, fortæller Torben Dam.

- Problemet med stabilgrus er, at det skal have den helt rigtige fugtighed, når det lægges ud og komprimeres. Til gengæld skal et bærelag af stabilgrus holdes tørt.

Ellers begynder gruspartiklerne at glide i forhold til hinanden, og så forringes bæreevnen kraftigt, forklarer Torben Dam. Det er derfor, at overfladelaget skal være tæt og det vand, der ellers kunne trænge ind i stabilgruset fra siden, opfanges i grøfter eller dræn. I bunden lægges en bundsikringslag. Det bryder kapillæreffekten og forhindrer, at der trænger fugt op nedefra.

Bundsikringslaget kan ofte også rumme en del vand og på den måde opsamle det vand, der trods al omhyggelighed alligevel trænger ind i vejkassen. Får vandet imidlertid lov til at gennemfugte stabilgruset, betyder den ringere bæreevne, at vejbelægningen slår revner.

Det hænger sammen med den måde, vand opfører sig på. Nedsivende eller indtrængende vand løber ikke bare nedad og dermed nedenud af stabilgruset, som man måske skulle tro. Men når et materiale er porøst, vil vandet først fylde alle små hulrum og porer, før det søger videre nedad.

Og så virker vandet som smøremiddel mellem stabilgrusets faste partikler.

De kraftige regnskyl og underdimensionerede kloak- og rensningsanlæg har øget behovet for større buffer-bassiner, som mange kommuner har anlagt de senere år. Her et eksempel fra Birk ved Herning.

Nye teknikker tager tid

[10]

De Grønne Kloakentreprenører Muligheder nok

mulighederne på stedet. For eksempel ved at kombinere nedsivning i selve vejen med afledning til et trug eller en "wadi" langs vejen med muld og planter, som igen har afledning til for eksempel en grøft eller koaknettet. Alternativet er en perlerække af små tiltag, der dels kan sikre en vis lokal nedsivning og ellers forsinker den generelle vandafledning. Det er jo den hurtige afledning, vi har i dag, som skaber mange af problemerne, mener Torben Dam.

Et af de materialer, interessen samler sig om, er den såkaldte drænasfalt. Det er en vejbelægning, der anvendes en del i Holland. Men herhjemme har drænasfalt kun været brugt som slidlag i forbindelse med dæmpning af trafikstøj, ikke i forbindelse med lokal afledning af overfladevand.

Men Torben Dam og PartnerLandskab har også kig på mere utraditionelle løsninger.

De er blandt andre løse skærver, fastholdt i slidlaget af plastceller og af geonet længere nede i bærelaget. Skærverne er uhyre velegnede, fordi de tillader nedsivning af vand uden at sand- og lerpartikler efterhånden tilstopper mellemrummene mellem stenene.

Det er imidlertid ikke kun belægninger og bæreevne, der er problemet, hvis man vil aflede overfladevandet på stedet eller i lokalområdet.

- I dag er vi vant til, at når vandet er løbet ned i risten, er resten kloakingeniørernes og rensningsanlæggets problem. Men vand, der løber på en vej eller en offentlig plads, indeholder forurenende stoffer. Sedimenter og stoffer må man forholde sig til, når vandet skal nedsives på stedet. Så udfordringen er ikke kun lokal afledning, men også lokal rensning, fastslår Torben Dam.

En anden mulig løsning kunne være belægningssten med en bred fuge, der tillader vandet at sive væk. Derunder et lag makadam, hvor skarpkantede skærver er tromlet sammen, så skærverne så at sige låser hinanden.

En tredje mulighed kunne være porøse fliser oven på et afretningslag og et bundsikringslag.

- Vi har også arbejdet med et produkt, vi selv har været med til at udvikle år tilbage, nemlig slotsgrus, der i sin ensartede lagopbygning beholder bæreevnen i toppen, selv om vand trænger ind i befæstelsen, siger Torben Dam. Både afledning og rensning

Boligvej i et nyt kvarter i Leidse Rijn i Utrecht, Holland. Vandet kan sive ned gennem belægningsstenene og det enskornede sand, som er bærelag. Det vand, der løber af belægningen, opmagasineres i det skålformede græsareal og siver ned gennem mulden. I baggrunden ses den wadi, der modtager eventuelt overskydende vand under kraftig regn. I wadi'en leder et drænrør overskydende regnvand væk, når vandspejlet bliver for højt. Foto: Torben Dam.

Han forestiller sig imidlertid, at den traditionelle vejbygningsmetode med bærelag i stabilgrus kombineres med de andre muligheder, han og PartnerLandskab arbejder med.

- Jeg tror, at vi bliver nødt til at tilpasse løsningerne efter vejens trafikmængde og [11]

De Grønne Kloakentreprenører Beton-formand Ole Nørklit ser mere kapacitet som løsningen.

Det blå flag kan ryge i kloakken

- Kommunerne kan løse problemet, hvis de øger kapaciteten i rørene og bygger betonbassiner, som kan opsamle regnvandet, indtil der er plads på rensningsanlæggene. Det er helt i tråd med mange kommuners miljøprofil. Betonbassinerne er nemlig ikke kun en prisbevidst, men også en bæredygtig løsning. Kloakrør og bassiner i beton holder i mindst 100 år og er fremstillet af naturlige råstoffer som sten, sand og vand, samt cement, som fremstilles af kridt og sand, siger Ole Nørklit.

Byggeteknik - 06. august 2010 08:17 bjm

Det kræver mere kapacitet i kloakrør og nye bassiner hvis de danske strande skal beholde deres blå flag De bedste danske strandes fornemme symbol, det blå flag, er på vej til at blive skyllet ud i kloakken. Kloakkapaciteten er simpelthen for lille, og hvis der ikke rettes op på tingenes tilstand, betyder det færre gode badestrande i fremtiden. Det fastslår brancheforeningen Dansk Beton, som peger på mere kapacitet i kloakrør og nye bassiner til vandet som redningen for de blå flag.

Betonbassiner sikrer badevand i Århus I Århus er kommunen i fuld gang med at byde regnmængderne trods. Her bygges store bassiner flere steder i midtbyen.

Det er klimaforandringer med mere ekstremregn, der er med til at gøre kapaciteten for lille. Spildevandet løber nu ud i havne og søer.

- Der er flere muligheder for at fremtidssikre kloaksystemet. I centrum løser vi problemet ved at renovere den én-strengede fælleskloak og bygge betonbassiner, som forhindrer, at kloakken løber over med urenset spildevand, forklarer Paul Christian Erichsen fra Natur og Miljø hos Århus Kommune.

Og vi skal ikke vente lysere tider fremover.

Prognoserne taler deres tydelige sprog i en rapport fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Fremtidens regnskyl bliver større og voldsommere. Det kommer til at sætte kloaksystemerne under pres. Og det går mildest talt ikke godt med fremtidssikringen af kloakkapaciteten.

Bassinerne kan rumme op til 15.000 kubikmeter vand og er lige netop dimensioneret med tanke på fremtidens større regnmængder. Målet er at opretholde en god vandkvalitet i Århus Å, Brabrand Sø og Århus Havn, så ingen bliver syge af at være i vandet. Samtidig mindskes kælderoversvømmelser, rotteplagen og antallet af utætte rør.

15 flag forsvandt i Nordsjælland - Det er et stort problem, at kloaksystemerne ikke er gearet til de store mængder vand. Vi kan ikke forvente en god badevandskvalitet i fremtiden. Derfor vil flere kommuner miste blå flag. Det gør ondt på turisterhvervet, som vi for eksempel så det i Nordsjælland, der mistede hele 15 blå flag i 2009, forklarer Ole Nørklit, der er formand for Dansk Beton.

Brancheorganisationen er en del af Dansk Byggeri og huser blandt andre producenter af betonløsninger til kloakker.

Problemet er, at ekstremregnen hober sig op i kloaksystemerne, fordi der ikke er kapacitet i rør og på rensningsanlæg. Det medfører, at blandet regn- og spildevand i stedet løber ud i havne og søer, fordi kloakkerne løber over.

Århus Kommune bygger netop nu store betonbassiner, som kan opsamle regn- og kloakvand, så byens kloakker ikke løber over og ud i blandt andet Århus Å og Århus Havn. Det sikrer vandets kvalitet.

[12]