Audi på vej mod

Audi på vej mod klimaneutral mobilitet

AUDI har som mål at bidrage til opnåelse af klimamålene fra Parisaftalen, og derfor har den tyske koncern iværksat tiltag i hele værdikæden, der bidrager til visionen om CO2-neutralitet i 2050. Et af tiltagene er, at premiummærket fra 2026 udelukkende vil lancere nye modeller, der er 100 % elektriske og senest i 2033 vil have udfaset produktionen af biler med forbrændingsmotorer.

Senest i 2050 vil Audi som koncern have et CO2-neutralt miljøregnskab, og koncernen har planer om allerede i 2025 at have over 20 elbiler i porteføljen. Samtidig vil Audi formindske flådens miljømæssige aftryk med 30 % i forhold til 2015. Den centrale målsætning går ud på at producere med CO2-neutralt miljøregnskab på alle fabrikker i 2025, hvilket er en central målsætning i Audi’s miljøprogram ”Mission:Zero”. Som et skridt på vejen er fabrikkerne Audi Ungarn og Audi Bruxelles allerede CO2-certificerede. Miljøprogrammet omfatter derudover også handlingsområderne vandudnyttelse, ressourceeffektivitet og biodiversitet.

Premiummærket gennemgår samtlige processer i værdikæden: Råstoffernes oprindelse og selve produktionen men også anvendelsesfasen og genanvendelse eller genindvinding ved afslutningen på en bils livscyklus.

Produktionsfasen: Hvor det hele begynder

På grund af omstillingen i retning af elektrisk mobilitet flyttes en andel af CO2-emissionerne over på leverandørkæden. Det skyldes især litium-ionbatterierne til elbiler, fordi produktionen af dem er særligt energikrævende. Her opstår potentielt set næsten en fjerdedel af alle CO2-emissioner pr. bil hos Audi. Derfor sætter koncernen gang i tiltag allerede i denne tidlige fase. En intelligent håndtering af ressourcerne sparer materiale og reducerer energiforbruget, og det reducerer igen udledningen af CO2 i forudgående produktionsprocesser og på lavere trin i leverandørkæden.

Allerede i 2018 startede Audi implementeringen af et CO2 program i leverandørkæden med henblik på i samarbejde med underleverandørerne at identificere tiltag til yderlige CO2-reduktion specielt i den tidlige fase af produktionen. ”Vi er overbeviste om, at vores leverandører spiller en afgørende rolle for succesen, når det gælder bæredygtighed”, siger Marco Philippi, der er indkøbsstrategichef hos Audi. Der er især muligheder i de lukkede materialekredsløb, den løbende, forøgede anvendelse af sekundære materialer og genbrugsmaterialer samt anvendelsen af grøn strøm. Disse tiltag skal også være fuldt ud implementerede i 2025, og CO2-reduktionspotentialet pr. bil udgør i gennemsnit 1,2 t ifølge beregninger fra Audi og koncernens underleverandører. Alene i 2020 sparede Audi over 335.000 t CO2 i leverandørkæden. Det var en stigning i CO2-besparelsen på 35.000 t i forhold til 2019.

Grøn energi, mere genanvendelse, mindre affald

Et eksempel på mere bæredygtighed i leverandørkæden er omstillingen til vedvarende energi. Det betyder, at der ifølge kontrakten eksempelvis skal fremstilles højvoltsbatterier ved hjælp af grøn strøm, hvilket i øvrigt også var, og stadig er, tilfældet i forbindelse med Audis første elbil, Audi e-tron. Derudover engagerer Audi sig i forskellige initiativer og lægger sammen med en række andre partnere stor vægt på overholdelse af menneskerettigheder og miljøbeskyttelse i leverandørkæden. Det omfatter også medlemsskabet af Global Battery Alliance. Den verdensomspændende platform blev grundlagt i 2017 på initiativ fra Det Økonomiske Verdensforum, og her samarbejder offentlige og private aktører om at gøre batteriproduktionskæden bæredygtig både socialt, miljøteknisk og økonomisk. Et andet eksempel på, hvordan Audi bringer mere omtanke for klimaet ind i leverandørkæden, er sekundære materialer. Audi sender afskåret aluminium fra presseværket retur til underleverandørerne og får det tilbage i form af nybearbejdede aluminiumsruller. På den måde skal der anvendes mindre ny aluminium, og der udledes mindre CO2. Indførelsen af lukkede aluminiumkredsløb på presseværkerne hos Audi gav i 2020 en besparelse på ca. 165.000 t CO2 i miljøregnskabet. Lukkede aluminiumkredsløb anvendes allerede på fabrikkerne i Neckarsulm, Ingolstadt og Győr.

Anvendelsesfasen: Grøn strøm er afgørende

En bils anvendelsesfase omfatter hele perioden, hvor produktet bruges af kunderne, inklusive frembringelse af brændstof eller strøm. I denne fase opstår den største del af de emissioner, som kommer i løbet af en bils livscyklus. Når det gælder elbiler, er den strøm, der lades op med, en stor faktor, men der er endnu ikke ladepunkter med grøn strøm til rådighed overalt. Derfor arbejder Audi blandt andet sammen med energiforsyningsvirksomheder og udvikler egne opladningskoncepter. Til opladningen på farten satser IONITY opladningsnetværket og mange andre udbydere på grøn strøm.

For også at kunne dække de opladninger, som i dag endnu ikke finder sted med grøn strøm, vil man frem mod 2025 opføre nye vindmølle- og solcelleparker i forskellige europæiske lande sammen med en række partnere og dermed samlet set producere ca. 5 terawatttimer ekstra, grøn strøm. Det svarer til en installeret kapacitet på ca. 250 nye vindmøller.

Hvad sker der med batteriet ved slutningen af en elbils levetid?

Når en elbil har udtjent sin levetid, er der tre forskellige muligheder for, hvordan batteriet kan udnyttes:

1) Den såkaldte ”renovering”. Det betyder, at batteriet på grund af dets gode til meget gode sundhedstilstand genanvendes og fortsat kan anvendes som udskiftningsdel ved reparation af en elbil, hvor bilens nuværende markedsværdi afspejles.

2) Second life, der betyder, at batteriets sundhedstilstand stadig er middel til god, og at batteriet således godt kan få ”nyt liv” og anvendes mange år endnu et andet sted end i en elbil. Det kan for eksempel være i en fleksibel lynopladningsstation, et førerløst transportsystem, en gaffeltruck, et nødstrømanlæg etc.

3) Effektiv genanvendelse i pilotanlægget hos Volkswagen Group Components i Salzgitter, hvor kun de virkelig udtjente batterier via mekaniske processer skånsomt skilles ad i deres enkelte bestanddele såsom aluminium, kobber, kunststoffer og ”sort pulver”. Det ”sorte pulver” indeholder batteriråstofferne lithium, nikkel, mangan og kobolt samt grafit, som via en hydrometallurgisk metode kan adskilles hver for sig og derefter kan forarbejdes til katodemateriale igen.