Landia | Løsninger til spildevand

Page 1


Løsninger til kommunale og industrielle anlæg

Skræddersyede løsninger til spildevand

Hos Landia ved vi, at hvert anlæg er unikt. Derfor leverer vi ikke standardvarer, men pumper og omrørere, der er 100% tilpasset de konkrete udfordringer og behov i dit spildevandsanlæg.

Vi designer løsningen sammen med dig – så du får optimal drift, høj effektivitet og lang levetid.

Som 100% dansk virksomhed med udvikling og produktion i Lem, Vestjylland, har vi fuld kontrol over kvaliteten i hvert eneste produkt. Det betyder også, at du altid kan være helt sikker på hurtig service og originale reservedele – selv mange år efter installationen.

Når du vælger Landia, får du ikke bare robust udstyr. Du får en samarbejdspartner, der lytter, rådgiver og leverer skræddersyede løsninger, der holder.

Landia Gasmix

Eksternt omrøringssystem

Landia GasMix er en effektiv og driftssikker løsning til omrøring i rådnetanke.

Hele systemet - inklusive dyser - er monteret udvendigt, så der ikke er roterende dele inde i tanken.

Det betyder, at tanken aldrig skal åbnes for service eller reparation, hvilket giver høj driftssikkerhed og et forbedret arbejdsmiljø.

GasMix kan bruges i de fleste typer tanke og håndterer slam med op til 14 % tørstof.

Fordele ved Landia GasMix

ɮ GasMix-systemet er 100 % gastæt – uden tab af metan og CO₂

ɮ Nem service og simple rutiner – kræver færre arbejdstimer

ɮ Bedre arbejdssikkerhed – intet arbejde i gaszonen

ɮ Ingen gaslækage eller temperaturfald under vedligeholdelse

ɮ Lavere samlede omkostninger - nem installation

ɮ Reduceret miljøbelastning gennem lavere krav til tankkonstruktionen

ɮ Kræver mindre plads til reparationer – sammenlignet med en vertikal omrører

Landia JetMix

Omrøring udefra: simpelt og sikkert

Landia JetMix er et eksternt monteret omrøringssystem, der består af en Landia Chopper-pumpe, JetMix-dyser, rørsystem og ventiler.

Dyserne er placeret i forskellige højder for at sikre fuld omrøring og samtidig forhindre dannelse af flydelag på overfladen.

Da systemet monteres gennem tankvæggen, er der ingen rør eller andet udstyr inde i selve tanken.

Fordele:

ɮ Lavere omkostninger: service fra jordniveau

ɮ Bedre arbejdsmiljø: intet arbejde i højden eller åndedrætsværn

ɮ Ingen nedetid: tanken tømmes aldrig ved service

Installation uden tømning af rådnetanken

Landia GasMix- og JetMix-systemerne kan monteres ved at bore i tanken uden behov for at tømme den. Alt arbejde udføres udefra.

Brugen af specialfremstillede flangekoblinger sikrer tæthed i kammeret både under boring af huller og under montering af udstyr.

Dermed udføres arbejdet sikkert for medarbejderne og uden risiko for skade på miljøet.

Fordele:

ɮ Ingen driftsstop

ɮ Økonomisk fordelagtig

ɮ Hurtigere installation

ɮ Miljømæssige fordele

Propeller Mixers Lav hastighed – høj effektivitet

Landia POPL-I er en lavhastighedsomrører, der sikrer effektiv cirkulation af store vandmængder med meget lavt energiforbrug.

De justerbare propelblade gør det muligt at tilpasse energiforbruget

– helt ned til under 1 W/m³. Propelbladene er udført i rustfrit stål og leveres med livslang garanti.

Fordele:

ɮ Energieffektiv omrøring af store volumener

ɮ Justerbare propelblade til optimeret energiforbrug

ɮ Rustfri propeller med livslang garanti

ɮ Driftssikker løsning med minimalt servicebehov

Landia AirJet Smart beluftning i ét system

Landia AirJet er et kompakt ejektorsystem, hvor en chopperpumpe driver en ejektor. Det giver et enkelt beluftningssystem, der kan monteres i de fleste tanke – ofte uden at tømme dem først.

AirJet bruges til beluftning af spildevand og slam med

Drejeligt spulesystem

Landia har udviklet sit drejelige spulesystem til effektiv rengøring af buffertanke. Systemet er designet til at sikre, at tankens bund bliver fuldstændig ren efter brug.

Med en drejefunktion, der dækker hele bunden, og valg mellem dyse- eller ejektorfunktion baseret på dine behov tilbyder vores system en skræddersyet løsning for at holde dine tanke i optimal stand.

Anvendelsesområder:

Buffertanke/regnvandstanke

Landia BioChop

Hygiejnisering

af biprodukter

Landia BioChop er en komplet og driftssikker løsning til hygiejnisering af biprodukter på renseanlæg. Systemet er kompakt, brugervenligt og bygget i rustfrit stål med dobbeltvægget tank og varmekappe – derfor kræves ingen ekstern varmeveksler.

En Landia Chopperpumpe sørger for effektiv findeling, omrøring og tømning af tanken. Samtidig sikrer det integrerede styresystem med touch-skærm og datalogger fuld kontrol og dokumentation af processen.

Fordele:

ɮ Hygiejnisering i henhold til gældende EU-krav (70 °C i 1 time)

ɮ Alt i én enhed: findeling, omrøring, opvarmning og tømning

ɮ Brugervenlig styring med komplet logning

ɮ Enkel og robust konstruktion med driftssikre komponenter

ɮ Leveres i standardstørrelser fra 2,5 til 25 m³

Landia Chopperpumpe

Stærk ydeevne – uden stop og slid

Vores chopperpumpe er designet til at klare væsker med højt solidindhold og krævende materialer. Det, der adskiller den, er knivsystemet – placeret foran pumpeindløbet, adskilt fra pumpehuset og impelleren.

Knivsystemet sikrer, at klude, vådservietter og fibre findeles, før de når impelleren. Det forhindrer tilstopning og blokeringer, beskytter pumpe og pumpehus mod unødigt slid og gør samtidig vedligeholdelsen enkel – knivene er nemme at skifte uden behov for justering.

Fordele med knivsystemet:

ɮ Stopper ikke til: selv med fibrøse og hårde partikler

ɮ Længere driftstid og mindre vedligehold

ɮ Reduktion i driftsomkostninger

ɮ Anvendelig i højt belastede miljøer og aggressive medier

Landia A/S er en dansk producent af robuste og driftssikre løsninger til pumpning og omrøring. Vi leverer udstyr til krævende opgaver inden for biogas, spildevand, landbrug, fødevareindustri og akvakultur.

Siden vi opfandt den originale chopperpumpe i 1950, har vi udviklet teknologier, der gør det muligt at håndtere vanskelige medier med højt tørstofindhold, lange fibre, fedt og slibende partikler – effektivt og pålideligt.

Landia har datterselskaber i Storbritannien, Tyskland, USA og Kina samt et stærkt netværk af partnere over hele verden. Vores udstyr er installeret i mere end 60 lande og kendt for lang levetid, høj effektivitet og lave driftsomkostninger.

Alt Landia-udstyr er udviklet, konstrueret og produceret i Danmark. Det giver os fuld kontrol over kvaliteten og mulighed for at tilpasse hver løsning til kundens behov. Fra første skitse til idriftsættelse og service arbejder vi tæt sammen med vores kunder og partnere – for at sikre drift, der bare fungerer.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Landia | Løsninger til spildevand by Landia - Issuu