1 minute read

Landia GasMix

– et banebrydende omrøringssystem til reaktortanke

Landia GasMix er monteret uden for reaktortanken. Der er ingen roterende dele inde i reaktoren, hvilket sikrer minimale vedligeholdsomkostninger og intet tab af biogasproduktion i forbindelse med service. Landia GasMix kan monteres i de fleste former for reaktortanke.

Landia GasMix kan håndtere alle gængse typer råvarer, der i dag bruges på biogasanlæg. Udover at være et effektivt omrøringssystem har Landia GasMix også en positiv indvirkning på den flydende biomasse – specielt ved et højt indhold af fibre.

Mere biogas

En universitetsrapport* har påvist op til 11% højere biogasproduktion sammenlignet med traditionel omrøringsteknologi. I biomasser med højt fiberindhold bliver fibrene ved den gentagne recirkulation igennem GasMix-systemet splittet ad – en funktion som ikke opnås ved en traditionel omrøring af reaktortanken. Resultatet er en større mængde biogas pr. ton indfødt biomasse.

*Rapporten kan fås ved henvendelse til Landia

Økonomi

Omkostningen til etablering af reaktortanken reduceres betydeligt, da der ikke er brug for forstærkninger af hensyn til vægt og påvirkninger fra omrørere samt intet behov for diverse stiger og platforme. Med det rigtige systemdesign fra dag ét vil man få en pålidelig og driftssikker investering, som leverer varen til fornuftige driftsomkostninger.

Nok så vigtigt er det, at reaktortanken aldrig skal tømmes eller åbnes for service eller reparation af Landia GasMix. Biogasproduktionen påvirkes altså ikke grundet servicearbejde eller eventuelle reparationer af omrøringssystemet.

Sikkerhed

Da al service kan foretages uden for tanken samt ved jordniveau øges arbejdssikkerheden betydeligt – intet arbejde i højden eller i nærheden af lækkende biogas.

Dynamik og kontrol

Med Landia GasMix får du et omrøringssystem, som kan justeres i forhold til de aktuelle behov. Dette giver en fremtidssikkerhed som gør, at Landia GasMix-systemet kan tilpasses, hvis der f.eks. kommer en biomasse i, som har tendens til at danne flydelag.

Landia GasMix-systemet er altid designet, så det har en vis overkapacitet. Det betyder, at driftstiden eventuelt kan øges, hvis biomassens sammensætning ændres. Ekstra kapacitet sikrer ro i sindet!

GASMIX-DYSE

SPULEDYSE

LANDIA CHOPPERPUMPE

This article is from: