Substans sjælland og øerne 03 2015

LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE

LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN

Sjælland & Øerne

Samarbejdet på tværs af nationaliteter fungerer rigtig godt og giver generelt ingen problemer på slagteriet, er polak Jan Nielsen (th.) og tillidsrepræsentant Torben Lyngsø (tv.) enige om.

FRA DIN LOKALAFDELING Lokale virksomheder med internationalt perspektiv Lagkagehuset vil være internationale SIDE 4

Vil du søge job i et andet EU-land?

SIDE 5

Multikulturelt arbejdsmiljø er en selvfølge Fødevarevirksomhederne på Sjælland og øerne lever langt fra en lukket, lokal tilværelse. På Danish Crown i Ringsted arbejder 39 forskellige nationaliteter side om side, blandt dem Jan Nielsen og 200 andre polakker - Du har aldrig set mørke. Næh, når du er kørt 300 meter ned under jorden, og pandelampen går ud, så har du set mørke.

Jan Nielsen griner stort. Det danskklingende navn til trods fortæller han om tiden som minearbejder i Polen på let gebrokkent dansk. For indtil han tog sin

danske kones navn, hed han et efternavn med både z og w. Det er 23 år siden nu. Og lige så længe har han arbejdet på slagteriet i Ringsted.

Kun mennesket tæller

- I dagligdagen tænker mine polske kolleger

TEMA: Internationalt perspektiv

- Som kolleger ser vi ikke hinandens nationalitet. Vi ser mennesket, siger polske Jan Nielsen, der har været på slagteriet i 23 år.

- Vi har opbygget stor erfaring med at have udenlandske kolleger.

Derfor oplever vi sjældent andre udfordringer på den front end med vores danske kolleger, fortæller tillidsrepræsentant Torben Lyngsø.

FORTSAT FRA FORSIDEN

og jeg ikke over, om en kollega er dansk eller polsk. Eller tyrkisk for den sags skyld. Vi ser mennesket. Og sådan oplever jeg også, at danskerne ser på os. Er vi gode kolleger og passer arbejdet, er vi velkomne, forklarer Jan Nielsen, der var polak nummer to, der blev ansat på slagteriet. I dag er 200 af de 900 ansatte fra Polen.

- Den danske og polske kultur minder meget om hinanden. Og så er vi meget taknemmelige for de gode løn- og arbejdsforhold i Danmark. I minen i Polen var der altså ingen, der bad mig pænt om noget. Polske fagforeninger er slet ikke så stærke. Der taler arbejdsgiverne hårdt og slipper afsted med at være mere ligeglade med trivslen, siger Jan Nielsen.

Han værdsætter den imødekommenhed, han altid har mødt på slagteriet.

- Men det kræver selvfølgelig også, at man som udlænding opfører sig ordentligt og gør en indsats for at blive integreret, understreger polakken.

Mens han er dansk gift og stærkt integreret i det danske samfund, er hans bror og nevø blandt de mange polakker, der kun er i Danmark for at arbejde, og som hver eller hver anden uge kører 8-12 timer i bil hjem til Polen for at

se deres familier.

- De danske løn- og arbejdsforhold gør det så attraktivt at arbejde her, at de lever med savnet og de lange bilture, forklarer Jan Nielsen.

Polsk er andetsprog på slagteriet

De polske medarbejdere er så stor en del af hverdagen, at Danish Crown har gjort polsk til andetsprog. De polske ansatte kan både læse virksomhedens tekster på polsk og få tolkebistand af den ansatte tolk. Og det gavner samarbejdet, vurderer arbejdsmiljørepræsentant i opskæringen, Murat Kahraman.

- Alle får samme oplæring uanset nationalitet. Men det betyder da noget at kunne få vigtig information på sit modersmål. Både for forståelsen og for trivslen, understreger han.

Polske ’hjælpere’ skal styrkes

Som en af de første polakker, der kom til slagteriet, har Jan Nielsen hjulpet til med at integrere mange af DCs andre polske ansatte på arbejdspladsen. Og den hjælperfunktion vil Fødevareforbundet NNF nu styrke ved at udvikle en

ARTIKLERNE PÅ LOKALSIDERNE ER SKREVET AF MARIA B. SVEJSTRUP FORSIDEFOTO: HANNE LOOP 2

S U BS TAN S 3 /2 015

Kommentaren

Bravo Rema 1000 Som artiklerne på disse sider viser, smelter lokalt og globalt i den grad sammen rundt omkring i de lokale fødevarevirksomheder. På godt og ondt.

Når en politisk beslutning fører til, at russerne boykotter blandt andet danske fødevarer, rammer det vores lokale beskæftigelsesmuligheder negativt. Når tyskerne på grund af samme boykot ikke længere kan betale samme pris for danske smågrise, lader de danske landmænd grisene slagte i Danmark, og Danish Crown i Ringsted kan så fyre færre medarbejdere end forventet. Sådan er gamet. Det har vi vænnet os til.

Men der er en situation, hvor vi aldrig kan tænke dansk nok. Nemlig når vi selv som forbrugere - HENRIK TONNESEN står i supermarkedet og skal beslutte, hvilke varer vi vil putte i kurven. Der skal vi selvfølgelig vælge det danske kød, den danske mælk og det danske slik.

Derfor også et kæmpe skulderklap til Rema 1000, som har valgt kun at have dansk mælk i kølemontrerne.

Og som har sat prisen på hver liter af den mælk op med 50 øre, som går ubeskåret til mejerierne, så de kan sikre, at der også i fremtiden vil være dansk mælkeproduktion.

Lavpriskæden oplevede efterfølgende en positiv mailstorm fra kunder og ikke-kunder, der lovede at bakke op om initiativet. Men desværre er det langt fra nok, at forbrugerne gerne vil købe dansk. De skal også gøre det. Kun den faktiske adfærd tæller og kan sikre vores fødevarearbejdspladser.

Så husk, at dine hænder og fødder har magt og indflydelse. Du vælger selv, hvor du køber ind, og hvilke varer du køber med hjem.

Lad det valg blive et valg for arbejdspladserne i den danske fødevareindustri.

Husk, at dine hænder og fødder har magt og indflydelse.

- Det internationale arbejdsmiljø er en selvfølge i hverdagen, siger arbejdsmiljørepræsentant i opskæringen Murat Kahraman.

uddannelse for udenlandske ’hjælpere’ på slagterierne.

- Hjælperne skal blandt andet lære overenskomsten bedre at kende, så de kan forklare den for deres kolleger, fortæller tillidsrepræsentant Torben Lyngsø.

Han oplever kun meget sjældent dårlig stemning mellem nationaliteterne.

- Ved den seneste fyringsrunde, hvor alle var meget pressede, var der da nogle danskere, der blev sure over at se polakker beholde deres job, mens de selv blev fyret. Men dels må virksomheden ifølge EU-reglerne ikke forskelsbehandle på grund af nationalitet. Dels er virksomheden nødt til altid at stille med det stærkeste hold, og det er jo ikke nationaliteten, der afgør, hvad du bidrager med til arbejdspladsen, forklarer tillidsmanden.

Smågrisene bliver i Danmark

Han har det store smil på i dag. For efter en hård periode med forventning om fyring af 293 medarbejdere, har det reelle antal fyringer vist sig at kunne begrænses til under 100.

- Tyskerne kan ikke længere betale samme pris for smågrisene, så landmændene vælger at opdrætte dem og sende dem til slagtning herhjemme. Det er godt nok positivt og optimistisk oven på de sidste mange måneders bekymringer, slutter han.

Af Henrik Tonnesen Formand, Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne

SU BSTANS 3/2015

3

TEMA: Internationalt perspektiv

Lagkagehuset på vej til London – fordi det er svært 39 danske butikker er det blevet til, siden Lagkagehuset i 2008 åbnede sin første butik på Christianshavn. Nu er virksomheden på vej til London. - Det siges at være det sværeste marked at komme ind på, så der kan vi for alvor gøre os nogle internationale erfaringer, forklarer direktør Jesper Friis, der håber, at nogle af de danske medarbejdere har lyst til at rykke med til England

4

S U BS TAN S 3 /2 015

- London siges at være det sværeste marked at komme ind på for en virksomhed som vores. Så når vi nu skal ud og gøre os de første erfaringer som international virksomhed, skal det selvfølgelig være der, fortæller direktør i Lagkagehuset Jesper Friis.

Han vurderer, at udfordringerne i den engelske hovedstad vil give virksomheden en stejl læringskurve.

- London skal give os en masse erfaringer, som kan komme os til gavn både på vores videre færd ud i verden og herhjemme i vores danske butikker, forklarer han.

På opfordring fra kunderne

Inspirationen til at kigge ud over den danske landegrænse er kommet fra Lagkagehusets kunder.

- Vi er tit blevet opfordret til at

åbne butikker i udlandet af turister og udenlandske erhvervsfolk, der har smagt vores produkter i lufthavnen eller i en af vores andre butikker. De har smagt, hvad få maskiner, mange mennesker og gode råvarer gør for kvaliteten, og oplevet, hvad det gør for deres købsoplevelse at komme ind i et lækkert miljø med engagerede og serviceydende medarbejdere. Og den kombination vil de gerne have adgang til i deres egne byer, forklarer Jesper Friis.

Medarbejdere med over grænsen

Til at stå i spidsen for den engelske butik har Lagkagehuset ansat en engelsk direktør, som arbejder tæt sammen med den danske ledelse.

- Her og nu er den største udfordring at få forhandlet de helt rigtige

lokaler i hus. Og så er vi i gang med at omstille os til det nye marked. For eksempel bruger vi meget marcipan i vores produkter, mens englænderne kun bruger det til jul. Så vi skal lære at tilpasse vores sortiment til den nye kultur, forklarer Jesper Friis. Øvelsen går imidlertid ikke kun ud på at tilpasse sig. Mindst lige så vigtig en manøvre er det at sikre, at det, der gør Lagkagehuset til Lagkagehuset herhjemme, også bliver en del af Lagkagehusets udenlandske brand.

Nemlig kvaliteten.

- Forhåbentlig har nogle af vores medarbejdere lyst til at tage med til London i en periode og sikre, at vi får etableret os med samme høje kvalitet, som vi er kendt for herhjemme. Vi får især brug for medarbejdere fra vores produktion, men også fra butikken, for en del af vores brand er jo netop kombinationen af høj kvalitet og en god købsoplevelse. Og den skal vores kunder i London også opleve, understreger direktøren, der gerne løfter sløret for, hvilke andre storbyboere der ellers kan se frem til at nyde Lagkagehusets høje standard inden for de næste år.

- Efter London planlægger vi at åbne i Amsterdam og New York. Derfor er det vigtigt, at vi nu får suget en masse erfaring ud af at åbne butikken i London, slutter Jesper Friis.

Lagkagehusets butik i Københavns Lufthavne er et af de steder, hvor turister og udenlandske erhvervsfolk har opfordret virksomheden til at åbne butikker uden for Danmarks grænser.

Lyst til at arbejde i et andet EU-land?

Som EU-borger har du ret til at arbejde – for en arbejdsgiver eller som selvstændig – i et hvilket som helst EU-land uden en arbejdstilladelse. Du behøver dog ikke at have et job på hånden for at søge ud i Europa. Også som jobsøgende har du ret til at blive behandlet på

lige fod med statsborgere i dit nye land med hensyn til adgang til arbejde og støtte fra arbejdsformidlingen til at finde et job.

Læs mere om dine muligheder på www.europa.eu.

KILDE: WWW.EUROPA.EU

SU BSTANS 3/2015

5