Substans sjælland og øerne 02 2015

LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE

LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN

Sjælland & Øerne

Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og Casper Lars Christensen, 32, til at stoppe op og forestille sig, hvordan deres arbejdsliv også kunne se ud.

FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret – og hvad så nu?

Irene vil skifte branche, så hun kan holde længere på arbejdsmarkedet SIDE 4

Johnny vil uddanne sig til procesoperatør SIDE 5

Fyring gav kærkommet spark bagi En fyring er noget, de fleste helst undgår. Men fyresedlen kan blive et kærkommet spark bagi, der giver helt nye tanker om arbejdslivet. Sådan oplevede Pia og Casper det, da de for nylig blev ramt af den ellers triste massefyring på Danish Crown En fyring kan slå hårdt. Både psykisk og økonomisk. Men ofte kan uheldet alligevel vendes til noget konstruktivt. Det oplevede 41-årige Pia Heidelbach Larsen, da hun mistede sit job ved den seneste massefyring på Danish Crown i Ringsted.

- Selvom jeg endnu ikke aner, hvad jeg skal lave efter september, er jeg ok med fyringen nu. Den tvang mig til at forholde mig kritisk til, hvad jeg egentlig vil med mit arbejdsliv de næste mange år. Og den åbnede mine øjne for, at der er mange andre

TEMA: Fyret – og hvad så nu?

- Blev jeg på slagteriet, ville jeg blive slidt op.

Nu har fyringen i stedet gjort mig nysgerrig på de mange muligheder uden for DC. PIA HEIDELBACH LARSEN.

FORTSAT FRA FORSIDEN

Fyring gav kærkommet spark bagi muligheder end at fortsætte på slagteriet, fortæller Pia Heidelbach Larsen, der til september stopper i Pakkeri 6 efter 7 års ansættelse hos DC. - Egentlig vil jeg helst arbejde med ernæring. Jeg er uddannet køkkenassistent og ville gerne arbejde på et sygehus eller et plejehjem. Men der er arbejdstiderne ikke familievenlige nok. Derfor tænker jeg nu i stedet i uddannelse. Men jeg vil finde den rigtige uddannelse. En, der er fremtidssikret, så jeg ikke ender i samme situation igen om nogle år, understreger Pia Heidelbach Larsen, der gerne lever med færre penge i uddannelsesperioden for at investere i sin fremtid.

tænkte for eksempel meget i retfærdighed. At det skulle være de rigtige, der blev fyret, selvom det ikke længere handler om, hvem der har passet sit job bedst, når der skal fyres næsten 300 mennesker, understreger Pia Heidelbach Larsen, der siden er blevet fyldt af en helt anden følelse.

- Jeg er helt forventningsfuld. Sådan spændt på alt det nye. Det er rart at tænke på, hvad det ene eller andet valg vil medføre af gode ting i mit liv. For eksempel i forhold til at få mest tid med min 10-årige datter. De tanker havde jeg aldrig fået, hvis ikke jeg var blevet fyret, siger Pia Heidelbach Larsen.

Retfærdighed og andre følelser

Mens hun stadig overvejer sit næste skridt, ved Casper Lars Christensen præcis, hvad han vil. Efter sammenlagt 7 år på slagteriet vil han nu gå en helt anden vej. Sin egen vej.

- Tænk på, hvordan handlen på internettet stiger og stiger. Det samme gør mængden af pakker, der skal bringes ud. Så jeg vil starte mit eget fragtservicefirma og køre pakker ud i hele Danmark for mine kunder, forklarer den snart-selvstændige, der har ladet sig inspirere af en ven, som har haft held med at opbygge et lignende fragtfirma.

Økonomien var ellers hendes største bekymring, da hun først hørte nyheden om DC-fyringerne. For hendes mand arbejder på Skærestue 3, og en dobbeltfyring ville have ramt familien hårdt økonomisk.

- Heldigvis meldte DC tidligt ud, at de i videst muligt omfang ville sikre, at højst en ægtefælle blev fyret. Og det måtte så hellere være mig, for min mand tjener mest. Men selvfølgelig havde jeg småondt i maven den dag, vi skulle have besked. Ens følelser kommer jo virkelig i gang. Jeg

Vil starte eget fragtfirma

ARTIKLERNE PÅ LOKALSIDERNE ER SKREVET AF MARIA B. SVEJSTRUP FORSIDEFOTO: HANNE LOOP 2

S U BS TAN S 2 /2 015

Kommentaren Casper Lars Christensen kan dog først folde drømmen ud efter 18. september, hvor han har sidste dag på slagtekæden. Men ventetiden passer ham godt.

- Faktisk skal jeg lige have taget kørekort først, griner han.

– Og så er der rigtig mange ting, jeg skal til at forholde mig til.

For eksempel hvilke kunder jeg vil gå efter, og hvordan jeg vil markedsføre mig, forklarer Casper Lars Christensen, der også skal til vænne sig til en mere usikker måde at tjene penge på.

- Med kæreste, søn, hus og to hunde skal økonomien jo hænge sammen. Så jeg vil skulle holde meget fokus på det med pengene. Til at starte med har jeg heldigvis a-kassen i ryggen, og det giver mig tryghed og ro til at forfølge og udvikle min drøm, forklarer han.

- Tænk, at en fyring kan få den effekt. Uden fyringen havde jeg nok bare ladet mig lokke af den gode løn på slagteriet og hvilet på, at jeg kunne udføre arbejdet nærmest med lukkede øjne. I stedet kaster jeg mig nu ud i en kæmpe omvæltning, som vil give mig en masse udvikling, slutter Casper Lars Christensen.

- Jeg har kun været på slagteriet i et år i denne omgang, så jeg vidste, at jeg ville være blandt dem, der fik sparket. Men det er ok. Nu bruger jeg det til at sparke min drøm i gang, fortæller Casper Lars Christensen.

Dialogen mellem virksomheder og uddannelsessteder skal styrkes Massefyringer som den, vores kolleger på Danish Crown står midt i, er en trist begivenhed. For branchen i almindelighed og for den enkelte medarbejder og deres familier i særdeleshed.

I afdelingen gør vi alt, hvad vi kan, for at hjælpe de fyrede kolleger videre i arbejdslivet. Enten via nyt job eller via uddannelse. Og for at sikre et højt informationsniveau, så de oplever størst mulig tryghed undervejs i processen.

Heldigvis vil de fleste opleve, at når en dør lukkes, åbnes et vindue. Og for mange vil det vindue åbne sig i form af uddannelse. De vil vælge at - HENRIK TONNESEN omskole sig til jobs i for eksempel medicinalindustrien og byggefagene. Men uddannelsesvalget er svært.

For hvordan undgår vores medlemmer at uddanne sig til arbejdsløshed? Hvilken uddannelse er tilstrækkeligt fremtidssikret?

Både vores medlemmer og samfundet har brug for, at virksomhederne bliver bedre til at forudsige og specificere deres behov for arbejdskraft. Kun ad den vej, kan uddannelsesstederne udvikle tilstrækkeligt relevante uddannelser. Med 100.000 ledige og et arbejdsmarked, der skriger på kompetent arbejdskraft, kan den øgede dialog mellem virksomheder og uddannelsessteder kun gå for langsomt.

Hvordan undgår vores medlemmer at uddanne sig til arbejdsløshed?

Af Henrik Tonnesen Formand, Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne

SU BSTANS 2/2015

3

TEMA: Fyret – og hvad så nu?

En chance for at komme videre

At skulle forlade Danish Crown efter 33 års tjeneste skræmmer ikke 51-årige Irene Haar Rasmussen. Efter at have klemt sin arm i en fritidsulykke sidste år ser hun frem til at finde et mindre fysisk krævende job.

Og til at bruge hjernen på en ny måde

- Egentlig ville jeg gerne uddanne mig til kok. Det var min oprindelige plan, før jeg startede på slagteriet. Men det løb er nok kørt i min alder.

Irene Haar Rasmussen griner. Med sine 51 år synes hun, at tiden er løbet fra at starte på det, der engang var drømmeuddannelsen. Men noget nyt skal der ske. For efter 33 år på slagteriet er hun blevet fyret, og om få uger er det slut med jobbet i tarmhuset.

- 33 år er længe, og selvfølgelig er det sørgeligt på en måde. Men det skræmmer mig ikke at skulle forlade det trygge og vante bag DC’s mure, som jo er det eneste arbejdsliv, jeg kender til. Jeg ser det som en chance for at komme videre, fortæller hun.

Dels glæder hun sig til at prøve noget nyt.

- Man kan sige meget om at arbejde på slagteriet, men hjernen står jo 4

S U BS TAN S 2 /2 015

lidt stille, når man laver det samme dag ud og dag ind, smiler hun.

Dels har en ulykke i hendes fritid ændret hendes tro på, hvad hun kan holde til fysisk. En aprildag sidste år, hvor hun og datteren var ude ved hestene, blev hendes arm klemt af en 350 kilo tung motorbør, der brækkede hendes håndled og gav hende nerveskader i armen. Og siden har hun været sygemeldt og kan nu kun arbejde 15 timer om ugen.

Godt for helbredet

- Jeg vil sikkert være længe om at komme op på fuld power igen, hvis jeg overhovedet nogensinde kommer det. Så det vil være bedst for mit helbred at skifte branche til noget mindre hårdt fysisk arbejde, forklarer Irene Haar Rasmussen, der håber, at hun kan finde et job, hvor hun kan kombi-

nere fødevarer med mennesker.

- Det kunne være noget lettere butiksarbejde. For eksempel hos en bager eller en smørrebrødsbutik, hvor det både handler om mad og kundeservice, lyder hendes plan.

Fordi Irene Haar Rasmussen er sygemeldt og stadig ikke helt ved, hvad hun kan forvente sig af sin arm, kan hun dog ikke bare søge nyt job på almindelig vis.

- Kommunen skal hjælpe mig ud i jobpraktik, og så må vi se, hvor meget min arm kan holde til. Forhåbentlig kommer jeg hurtigt op i tid, så jeg kan slippe sygedagpengene og klare mig selv. Det er mit håb. Og heldigvis sikrer min lange ansættelse mig en godtgørelse på cirka 90.000 kroner, når jeg stopper. Den kan da forsøde tilværelsen lidt, til jeg kommer oven på igen, smiler Irene Haar Rasmussen.

Uddannelse er en investering i min fremtid Fyringen fra Danish Crown får 31-årige Johnny Tyoko Kristensen til at realisere en tanke, han længe har gået med Endnu udbener Johnny Tyoko Kristensen midterstykker i skærestue 3 på Danish Crown. Men forude venter ham et helt andet liv. Et liv med masser af ny læring.

- En kammerat har for længe siden opfordret mig til at tage den 4-årige uddannelse til procesoperatør, som han selv er i gang med. Og fordi min krop tit gør ondt af arbejdet på slagteriet, har jeg længe overvejet det. Så nu, hvor fyringen skubber mig i en ny retning, tager jeg springet og vælger uddannelsen, fortæller Johnny Tyoko Kristensen.

på fyringslisten. Følelsen af at være vraget og ikke at være rigtig velkommen på virksomheden på lige fod med de blivende kolleger mere, forklarer Johnny Tyoko Kristensen.

Derudover var han også bekymret for økonomien.

- Mine to børn skal jo ikke opleve, at far siger nej til alting, fordi han mangler penge. Dybest set er det nok tanken om økonomien, der har holdt mig tilbage fra at sige mit job op og gå i gang med uddannelsen. Og det er tåbeligt, for uddannelsen er jo netop en investering i min fremtid. Så i dag

er jeg ikke tvivl om, at procesoperatøruddannelsen er det helt rigtige valg for mig, siger Johnny Tyoko Kristensen, der dog stadig har en udfordring at skulle overvinde.

- Uddannelsen starter 3 uger før min sidste dag på DC. Derfor håber jeg, at virksomheden vil belønne min indsats og kvalitet gennem 8 år med at være fleksibel med hensyn til mit stoptidspunkt, så jeg stadig kan få min godtgørelse. Den vil jo pynte lidt på økonomien, når jeg går på SU, siger han.

Lyst til læring

Han er oprindeligt uddannet detailslagter med speciale i slagtning og glæder sig til at ”få fyldt nyt i hovedet” igen.

- Jeg har altid godt kunnet lide at lære tingene fra bunden og savner det faktisk. Og det bliver også godt at få nye input at tale med konen og børnene om over middagsbordet. Der er jo ikke meget nyt at berette dag efter dag på slagteriet, siger Johnny Tyoko Kristensen.

Mange tanker og følelser

I dag virker hans beslutning om at vælge uddannelse ligetil. Men før han nåede til den afklarethed, måtte han mange tanker og følelser igennem.

- Fyringen vækkede så mange forskellige tanker i mig. Skuffelse over, at så mange uden kursus fik lov til at beholde deres job, mens mit navn stod

- Det bliver også godt at få nye input at tale med konen og børnene om over middagsbordet JOHNNY TYOKO KRISTENSEN SU BSTANS 2/2015

5