Substans sjælland og øerne 01 2016

1/2016

Sjælland & Øerne

Stryhns fylder 75:

Vi er stadig så danske som leverpostej Afdelingsformand

Gør det lettere at vælge danske svinekød Sæt kryds i kalenderen: Generalforsamling 2016

Henriks kommentar

Fødevaremærkning

Fem grunde til at vælge danske fødevarer Kvalitet, smag, pris, sundhed, mængde, udløbsdato, økologisk eller ej. Kriterierne er mange, når du står ved supermarkedets hylder og kølediske og skal beslutte, hvilke varer du vil lægge i kurven.

I dette nummer sætter vi fokus på dansk fødevareproduktion. Og som repræsentant for dig og de 6702 andre medlemmer af Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne kan jeg ikke anbefale stærkt nok, at du som udgangspunkt altid vælger et dansk produkt. For med valget af danske varer slår du fem fluer med et smæk.

Det er nemlig et valg for: 1. Danske arbejdspladser Vælger du danske varer, er du med til at sikre danske arbejdspladser og en fortsat stærk fødevareproduktion i Danmark.

2. Fødevaresikkerhed Danske fødevareproducenter er gode til fødevaresikkerhed. Du kan derfor have stor tillid til, at danske fødevarer ikke gør dig og din familie syg.

3. Dyrevelfærd I Danmark har vi både godt styr på dyrevelfærden og stigende fokus på dyresundheden, så vi undgår, at dyrene bliver syge. Det øger dyrevelfærden yderligere og mindsker forbruget af den medicin, vi gerne vil undgå kan påvirke vores kød- og mejeriprodukter.

4. Miljøet Danske varer har kortere vej til dig end udenlandske, og mindre transport = mindre forurening (og måske friskere varer til dig?).

5. Samfundsøkonomien Jo flere danske fødevarearbejdspladser, jo bedre købekraft og jo færre sociale ydelser og sociale konsekvenser af ledighed.

Så vælg dansk. Vi arbejder i Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne videre på at sikre en tydelig mærkning af alle fødevarer, så det bliver lettest muligt for dig.

Af Henrik Tonnesen Formand, Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne

2

S U BS TAN S 1/2016

Bedre mærkning lettere at vælge d Kravene til mærkning af forarbejdet kød er for slappe. Det mener Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne, der nu efterlyser en bedre mærkning, som kan gøre det muligt for forbrugerne at vælge dansk svinekød.

Og Forbrugerrådet Tænk bakker op om en bedre oprindelsesmærkning AF MARIA B. SVEJSTRUP / GRAFIK: RUNE ENOKSEN

Forbrugerne kan med deres valg ved supermarkedernes kølediske være med til at sikre danske fødevarearbejdspladser. Men de, der gerne vil vælge dansk kød, får ikke altid muligheden.

For eksempel ikke når de vil købe forarbejdet svinekød.

- De nuværende mærkningsregler gør det til lidt af en detektivopgave at finde frem til det danske svinekød. For når kødet er tilsat eksempelvis krydderi eller marinade, gælder reglerne om mærkning med opdræt og slagtning ikke, som de gør ved fersk kød, forklarer formand for Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne, Henrik Tonnesen.

Han efterlyser derfor en bedre mærkning på forarbejdet svinekød.

- Jeg er overbevist om, at flere forbrugere ville vælge det

Generalforsamling Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne Lørdag den 16. april 2016 kl. 10.00 Dagsorden:

skal gøre det dansk svinekød danske kød, hvis mærkningen blev bedre. De 6703 forbrugere, som er medlemmer i vores lokale afdeling, forstår i hvert fald godt, hvad det betyder for beskæftigelsen at bakke om danske fødevarer, understreger lokalformanden, der håber, at Fødevarestyrelsen ikke blot vil ændre reglerne for mærkning af forarbejdet kød, men også optimere mærkningen af fersk svinekød.

- Med ændringen af mærkningsreglerne i april 2015 fik forbrugerne ret til at vide, hvor dyret er opvokset og slagtet.

Men de skal også have ret til at vide, hvor dyret er født. Den høje tillid til fødevarer, vi nyder så godt af i Danmark, kan kun fortsætte, hvis vi får størst mulig gennemsigtighed i kødets historik, fastslår Henrik Tonnesen.

Forbrugerrådet Tænk bakker op

Hos Forbrugerrådet Tænk ønsker de obligatorisk oprindelsesmærkning af kød generelt.

- Adgang til relevante og vigtige oplysninger som for eksempel oprindelse er en forudsætning for, at forbrugeren kan træffe et oplyst valg ved køledisken. Forbrugerne bør altid have ret til oplysninger om kødets oprindelse. Også når det er marineret eller forarbejdet til bacon, understreger Sofie Risborg, der er projektleder for fødevarer i Forbrugerrådet Tænk.

1. Velkomst og godkendelse af forretningsordenen 2. Valg af 2 dirigenter 3. Valg af stemmetællere 4. Bestyrelsens beretning 2015 5. Godkendelse af regnskab 2015 6. Indkomne forslag 7. Valg jf. vedtægter a. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år - Torben Lyngsø, DC-Ringsted, modtager genvalg - Erling Larsen, Oplysningsudvalget, modtager genvalg - Charlotte Nielsen, STG, modtager genvalg c. Valg af revisor, 2 år - Henrik Wly, modtager genvalg d. Valg af revisor suppleant, 1 år - Lissi Gjørlund modtager genvalg e. Valg af fanebærer - Niels Erik Mølgaard, Pensionist f. Valg af kongresdelegerede til Fødevareforbundet NNF’s ordinære kongres i Ålborg den 29. september - 2. oktober 2016

8. Evt. Generalforsamlingen afholdes i det store mødelokale i Fagforeningens hus på Østre Parkvej 2G, 4100 Ringsted. Af hensyn til de praktiske detaljer beder vi dig tilmelde dig generalforsamlingen og spisningen ved at sende en mail til Bent Hansen på beh@nnf. dk senest den 13. april 2015.

SU BSTANS 1/2 016

3

På besøg

Produktionschef Jan Kinov (tv.), produktionsdirektør Keld Nielsen (i midten) og tillidsrepræsentant Peter Nielsen er stolte af at være en del af et stykke dansk madhistorie.

- Tavlemøderne medvirker også til at udvikle et større samarbejde mellem dag- og natholdet, er produktionschef Jan Kinov (tv.) og tillidsrepræsentant Peter Nielsen enige om.

Så dansk som leverpo Selvom Stryhns i 2008 fik norske ejere, opfatter virksomheden stadig sig selv så dansk som leverpostej. Og når de 100 medarbejdere på verdens største leverpostejfabrik nu fejrer 75 års jubilæum, er det med stolthed over at have sat deres tydelige spor på dansk madkultur AF MARIA B. SVEJSTRUP / FOTO: GITTE SOFIE HANSEN

4

S U BS TAN S 1/2016

- Så jeg har været fastansat i 2 år.

Tillidsrepræsentant Peter Nielsen griner. Egentlig har han været ansat på den sjællandske postejfabrik i 12 år, men det er en stående joke blandt kollegerne på Stryhns, at de første 10 års ansættelse er prøvetid. For på dagholdet er ancienniteten 22,8 år, og nogle kolleger har endda været på virksomhe­den i over 40 år.

Udflytning er ikke vejen frem

Medarbejdernes høje anciennitet og stabilitet er dog langt mere end en joke. Den er også en af grundene til, at Stryhns fortsat producerer på dansk jord.

- Vi har selvfølgelig overvejet fordelene ved at flytte produktionen ud af landet, men det indgår på ingen måde i vores planer. For med til udflytningsregnestykket hører, at det er en stor udfordring og risiko at flytte en produktion. Og vores høje, ensartede kvalitet skyldes jo netop vores stabile medarbejderskare og

velfungerende produktionsset-up her i Roskilde, understreger produktionsdirektør Keld Nielsen, der vurderer, at også Stryhns stærke brand kunne risikere at lide under en udflytning til eksempelvis Polen.

Virksomheden tog sidste år produktion hjem fra Sverige og eksporterer stadig til det svenske marked. Men ellers producerer den primært til det danske marked og grænsehandlen.

– Vores postejkultur er ret unik.

Postej er et typisk dansk produkt, som hænger tæt sammen med vores kultur.

Og heldigvis deler vores norske ejere vores syn på fortsat at kunne være en meget dansk tænkende virksomhed, forklarer Keld Nielsen.

Skruet op for kommunikation og kompetence

Et af ledelsens fokusområder er at opbygge en mere involverende dialog med de 50 medarbejdere i produktionen. Blandt andet via tavlemøder og månedsmøder, hvor ledelsen involve-

ostej

rer medarbejderne i, hvad der rører sig, og hvor medarbejderne kan stille spørgsmål og komme med ønsker. Og hvert halve år deltager virksomhedens direktør i mødet.

- Også kompetencen skal have et løft, og det sikrer vi både via intern oplæring og ved at uddanne procesoperatører, forklarer produktionschef Jan Kinov.

Den interne oplæring har tillidsrepræsentant Peter Nielsen netop været igennem. Tidligere vejede han krydderier af, nu tapper han.

- Ved at komme rundt i forskellige led af processen bliver vi både bedre til at dække hinanden af og får et helt andet indblik i processen. Og flere øjne giver nye ideer til forbedringer, og dem vil vi som medarbejdere gerne bidrage med. Vi er jo stolte af at være en del af en virksomhed, der fremstiller et produkt, som mange kender, og som har præget dansk madkultur i 75 år, slutter Peter Nielsen.

Den blå klassiker har gennem årene fået følgeskab af mange andre Stryhns-postejer.

Og nu også af en 75-års-jubilæumspostej med piskefløde, muskat og hvid peber i guldemballage, som Annette Andersen i produktionen gerne praler med.

Det er ikke kun kvalitetspostej, Stryhns kan prale af. En fraværsprocent på 1,9 alt inklusive er også blandt bedrifterne på Stryhns, der ejer Graasten og Langeland Pølser.

SU BSTANS 1/2 016