Substans Sydjylland 04 2015

4/2015

Sydjylland

Esbjerg Mejeri oplever fremgang Monika:

Kantinejob skiftet ud med asylcenter S책dan tackler du en arbejdsskade

Peders leder

Det store karriereskifte Siden 2013 har vi haft et dagpengesystem, der har tabt tusindevis af ledige på gulvet. Den socialdemokratiske regering erkendte problemet og nedsatte en kommission. I midten af september kom den med sine anbefalinger, og få dage efter blev et flertal i Folketinget enige om et nyt dagpengesystem. Systemet er ikke perfekt, men det er langt bedre end det tidligere.

Dog ærgrer det mig, at der ikke er fokus på lediges mulighed for omskoling i ledighedsperioden. Bliver man ramt af ledighed, kan det være en god mulighed for at gå i en ny retning i sit arbejdsliv.

Men desværre er systemet stadig så låst, at det kræver en god skilling på kistebunden at kaste sig ud i et større karriereskifte. Der er langt fra en slagterløn til en SU, hvis man drømmer om at blive skolelærer.

Vi må erkende, at der i vores område bliver længere og længere mellem de store ufaglærte arbejdspladser.

Derfor ville mange ledige kunne forbedre deres jobmuligheder gevaldigt, hvis de fik mulighed for at lave et stort karriereskifte, og ikke kun tage et truckcertifikat eller noget tilsvarende.

Jeg havde gerne set, at et nyt dagpengesystem i højere grad tilgodeså store karriereskifte. Når det ikke er tilfældet, må de ledige selv turde gå nye veje. Vi skal nok hjælpe alt det, vi kan.

Der er langt fra en slagterløn til en SU, hvis man drømmer om at blive skolelærer – PEDER HAAHR PEDERSEN

Af Peder Haahr Pedersen, afdelingsformand, Fødevareforbundet NNF Sydjylland 2

S U BS TAN S 4 /2 015

Esbjerg Mejeri udvider

Esbjerg Mej Produktionen vokser, og eksporten stiger.

På Esbjerg Mejeri går det så godt, at man har ansat op mod 30 nye medarbejdere siden januar AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: ROBERT ATTERMANN

Kakaomælk, laktosefri mælk, milkshake, supper, sovse, kaffe og over 300 andre produkter. Esbjerg Mejeri er ikke som de fleste mejerier. Her produceres en lang række nicheprodukter, der alle er UHT-behandlet, altså varmebehandlet ved 146 grader i tre sekunder.

Produkterne bliver revet ned fra hylderne, både i Danmark og i udlandet med så høj fart, at mejeriet har ansat op mod 30 nye medarbejdere siden januar. De fleste er inden for Fødevareforbundet NNFs område.

- Det er en rigtig god fornemmelse, at kunne byde velkommen til så mange nye kolleger. Det er udtryk for, at det går godt, og at vi laver kvalitetsprodukter, der er efterspurgte, siger Carsten Hjorth, der er fællestillidsrepræsentant for 140 medlemmer af Fødevareforbundet NNF. I alt arbejder der omkring 230 på mejeriet.

Mejeriet er et nichemejeri med mange forskellige produkter, og der skiftes ofte ud i sortimentet.

- Vi udvikler hele tiden nye produkter. Vi har ændret på omkring 122 produkter alene i 2015, så der er konstant omstilling et sted i produktionen, siger mejerichefen Jan Mikkelsen.

Fra bager til slagteriarbejder til mejeriarbejder Flere af medarbejderne er tidligere slagteriarbejdere, der har skiftet kniven ud med mælk og højteknologiske maskiner.

En af dem er Holger Lund.

Han er udlært bager og konditor, og har arbejdet på kreaturslagterier. De sidste 2½ år har han været mejeriarbejder på Esbjerg Mejeri.

- Det tager tid at blive kørt ind i arbejdet. Vi tester og overvåger produktionen hele tiden, og man skal kunne overskue de mange processer og it-baserede maskiner. Samtidig skal man lige vænne sig til at arbejde i teams, og være afhængig af sine kolleger, fortæller Holger Lund.

Han er i gang med at sikre sig, at trykket er korrekt i milkshake-produktionen, så låget ikke sprænger, hvis en kunde i supermarkedet trykker hårdt på bægeret.

Teknologi kræver samarbejde og it-kompetencer Det er langt fra nok, at have hænderne skruet godt sammen og kunne tage fra. I dag kræver det både faglige, menneskelige og almene kompetencer at arbejde hos Esbjerg Mejeri.

jeri oplever fremgang

Carsten Hjorth (tv.) er fællestillidsrepræsentant på Esbjerg Mejeri. Her sammen med Holger Lund.

- Man skal ikke bare være dygtig fagligt, men også have de menneskelige egenskaber der gør, at man er god til at samarbejde, arbejde i teams og kunne finde på kreative løsninger på problemer i produktionen. Vi er ikke fabriksarbejdere i traditionel forstand. Vi er snarere vidensarbejdere i industrien. Vi arbejder med højteknologiske processer, som man skal kunne betjene med it, og ikke mindst være klar på at tage ansvar og kunne arbejde i teams, siger Carsten Hjorth.

Man forventer ikke, at nye medarbejdere kan det hele fra starten. Opkvalificering og uddannelse er en nødvendighed for at være på Esbjerg Mejeri, og uddannelse er en integreret del af Arla Foods’ strategi.

- Vi har automatiseret voldsomt i løbet af de seneste 7-8 år. Det stiller store krav til vores nye kolleger, men i mindst lige så høj grad også de kolleger, som har arbejdet her i mange år. Det er svært at fortsætte her på mejeriet, hvis man ikke har lyst og mod på hele tiden at opkvalificere sine kompetencer. Tidligere var der mange som manuelt flyttede rundt på produkterne. Det gør vi ikke længere, siger Carsten Hjorth.

Esbjerg Mejeri eksporterer til 50 lande, blandt andet fjerne lande som Trinidad og Tobago, Filippinerne og Kina. Her er det bananmælk til Kina.

SU BSTANS 4/2015

3

Arbejdsulykke kostede jobbet

Nu hjælper

Monika flygtninge på et asylcenter En arbejdsulykke satte en stopper for Monika Johannsens arbejde i kantinen på Danish Crown i Blans. Men ledighed og tomgang er ikke Monikas stil, så nu arbejder hun med at få flygtninge indsluset i det danske samfund AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

For et år siden, havde 36-årige Monika Johannsen nok rystet på hovedet, hvis nogen havde fortalt hende, at hun skulle arbejde med at forberede flygtninge på Sønderborg Kaserne til livet i Danmark. Skrivebordsarbejde har nemlig aldrig været hendes kop the.

Men en arbejdsulykke på Danish Crown i Blans fik hende til at skifte branche. For en ting er sikkert.

Monika Johannsen gider ikke sidde derhjemme og være arbejdsløs.

- I december 2013 blev jeg opsagt på mit arbejde i kantinen. Jeg er ikke typen, der kan finde ud af at gå derhjemme og have ondt af mig selv, så jeg gik i gang med at finde ud af, hvad jeg så ville lave, fortæller Monika Johannsen.

Praktik blev til fastansættelse Hun ringede til asylcenteret i Sønderborg og spurgte, om hun kunne starte i virksomhedspraktik i tre uger. Det blev forlænget med et løntilskudsjob i yderligere tre nye måneder, og i september satte Monika Johannsen sin 4

S U BS TAN S 4 /2 015

underskrift på en fastansættelse.

- Det første stykke tid brugte jeg to fingersystemet på tastaturet. Der er rigtigt mange nye ting, jeg skal vænne mig til. For eksempel er det ret udfordrende at tale engelsk med asylansøgerne. Det er til tider også en svær opgave at kommunikere med folk, der kommer fra helt andre kulturer og har været på flugt i flere måneder, siger Monika Johannsen.

For tiden er der omkring 650 flygtninge på Sønderborg Kaserne.

Her venter de på, om de kan få asyl og blive i Danmark, eller om de får en afvisning og skal udvises af landet.

Monika Johannsens job er at give de mange flygtninge en ide om, hvordan det danske samfund fungerer uden for asylcenterets mure. Hun koordinerer såkaldte praktikforløb for flygtninge. Det er korte praktikophold, hvor de skal løse praktiske opgaver på asylcenteret, lige fra havearbejde til at gå i køkkenet.

- For mig var det vigtigt ikke at blive indelukket og sur på hele

verden, fordi jeg havde ondt i foden og stod uden arbejde. Det handler om at få det bedste ud af situationen, og lige nu er jeg rigtig glad for mit nye arbejde, hvor jeg lærer nyt hver dag, siger Monika Johannsen.

Fremtiden bliver der også tænkt over. Lige nu er planerne at uddanne sig indenfor finansøkonomi, men hvornår ved Monika endnu ikke.

- Jeg har fundet ud af, at jeg er ret god til tal, og at det ikke er så farligt, at arbejde bag et skrivebord, som jeg frygtede. Men lige nu suger jeg erfaring til mig, og så må vi se hvornår jeg eventuelt skal tilbage på skolebænken, siger Monika Johansen, der har et godt råd til andre der ender i samme situation som hende: - Man må for alt i verden ikke give op på forhånd. Man skal bevare sit gode humør, og så ellers bare komme ud og banke på dørene. Hvis man tør tænke lidt ud af boksen, kan man sagtens komme ind i andre brancher end lige fødevarebranchen.

Monika Johannsens arbejdsskade fik hende til at skifte kantinen på Danish Crown i Blans ud med skrivebordsarbejde på et asylcenter.

Claus Gaarde har hjulpet Monika Johannsen med hendes arbejdsskadesag.

Men hun har også selv været aktiv hele vejen igennem.

Sådan

tackler du en arbejdsskade

Det kan ramme psykisk hårdt, hvis man bliver ramt af en arbejdsskade og ikke længere kan fortsætte med sit arbejde. Det ser Claus Gaarde, arbejdsskadekonsulent i Fødevareforbundet NNF med jævne mellemrum.

- Mange giver op og hænger fast i sofaen derhjemme og bliver trukket længere og længere ned. Monika er et godt eksempel på, hvordan man faktisk kan vende en ulykkelig sag til noget positivt, siger Claus Gaarde.

Han hjælper medlemmer af Fødevareforbundet

NNF, hvis de kommer ud for en arbejdsskade. Men han kan ikke gøre alt arbejdet alene.

- Jeg kan hjælpe med at forstå en indviklet lovgivning, men man skal selv sætte sig ind i sagen og være aktiv. Det gavner ikke nogen, hvis man bare sætter sig over i hjørne og er negativ, også selvom jeg godt kan forstå, at det er hvad men ofte har mest lyst til, siger Claus Gaarde.

SU BSTANS 4/2015

5