Skip to main content

Substans Lillebælt Fyn nr. 4 2016

Page 1

4/2016

Lillebælt-Fyn SIDE 4 0G 5

Søren fandt jobbet på omvejen

SIDE 2

Pensionister på nye eventyr SIDE 3

Status: Sådan gik det slagteriarbejderne


Pauls leder

Kort nyt

Brug dog de ledige folk

Pensionister gør klar til stor naturoplevelse

Rockwool Fondens Forskningsenhed er kommet frem til, at en almindelig dansk familie har udgifter hver måned, som er hele 85 procent højere end minimumsudgifterne for at leve i Danmark. Det må få al snak om, at det ikke kan betale sig at arbejde til at blive afløst af en større indsats for at uddanne og opkvalificere den ledige arbejdskraft.

110 medlemmer leverer fundamentet til mange oplevelser for pensionistklubben i NNF. Næste år går den store sommerudflugt til en af Fyns nye naturperler.

Alt for mange steder i vores samfund bruges der offentlige midler til midlertidige parkeringer af uuddannet ledig arbejdskraft. Jeg mener, at hvis et aftalt forløb af en art på en arbejdsplads ikke fører til uddannelse eller varig beskæftigelse, så har man sikkert valgt et forkert arbejdssted. Når en arbejdsgiver har haft et par stykker med tilskud på virksomheden uden, at det har ført til uddannelse eller varig beskæftigelse, burde der være væsentlige grunde, hvis samarbejdet skal forsætte. Arbejdsgiverne ynder udbud og efterspørgsel, men stort set ikke når det gælder uddannelser og lærlinge. Her blomstrer den laveste fællesnævner gevaldigt. Hvis der er brug for talenter, så brug erhvervsskolernes hjælp med at finde dem. Når de er fundet, så giv dem lidt mere, så de selv og i samfundet opfattes som de talenter, de er. Byg på de unge og den ledige arbejdskraft, der er, så kommer vi ikke til at mangle ret mange højtuddannede fra andre dele af verden. Alt andet er samfundsskadeligt.

Arbejdsgiverne ynder udbud og efterspørgsel, men stort set ikke når det gælder uddannelse og lærlinge. –PAUL FRUERGAARD SØRENSEN

Af Paul Fruergaard Sørensen, afdelingsformand Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn. 2

S U BS TAN S 4/2016

AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN

Der venter pensionisterne i seniorklubben for slagtere, bagere, møllere og tobaksbranchen en stor naturoplevelse, når sommerudflugten til maj slår vejen forbi et nyt og kæmpe naturområde øst for Bogense. De 110 medlemmer bliver nemlig inviteret ud at se naturgenopretningen ved Gyldensteen Strand. Området var oprindeligt et inddæmmet område på 616 ha., hvor der med støtte fra Aage V. Jensens fond er blevet genskabt over 350 ha med søer, vådområder, skov og natur til glæde for dyr og mennesker. - Det er vores årlige sommertur, som der plejer at være god opbakning til. Udover besøget kører vi så med bussen videre til Skovby Forsamlingshus, hvor der bliver spisning og dans, fortæller formand Elo Holm Nielsen. Banko hver måned Seniorklubben har ofte besøg af 60-70 medlemmer, når der en gang om måneden afholdes banko hos Faglige Pensionister i ”Seniorhuset” på Toldbodgade 5-7 i Odense. I løbet af 2016 har der også været plads til en udflugt og rundtur på Blans Slagteri ved Sønderborg. 22. november blev der i år holdt den årlige julefrokost med mad og drikke ad libitum og dans og musik. Formanden er tilfreds med medlemsopbakningen. - Vi har lige fået 6-7 medlemmer i de senere måneder, men vi tager gerne imod flere. Her hos os kan man komme og møde nye mennesker og få sig en god snak, siger han.

Mindelegat

Frederik Hansen og hustrus mindelegat Der udloddes et antal legatportioner til pensionister og efterlønnere, der har været medlem af slagterbranchen på Fyn. Beløbet kan søges til anvendelse for flytning og/eller renovering af ens bolig. Legatet kan søges på et ansøgningsskema, der kan fås i afdelingen. Ansøgningen skal være undertegnede i hænde senest d. 20. januar 2017. På fond-bestyrelsens vegne Paul Fruergaard Sørensen


Slagteri-lukning i Faaborg

Nu laver de smørrebrød, kører skrald, passer handicappede og meget andet Langt de fleste er kommet i arbejde efter slagteri-lukningen i Faaborg. De er myldret ud i et hav af forskellige typer jobs, hvor de færreste er på et slagteri 3 ud af 4 slagteriarbejdere fra det lukkede Danish Crown slagteri i Faaborg er nu videre i nye jobs. I begyndelsen af november var det nemlig 292 ud af 405, som havde fået nyt job siden slagteriet lukkede 12. februar. - Det er gået okay med at få folk ud i jobs. Som jeg havde forventet, så arbejder de fleste nu uden for slagterifaget, da det eneste alternativ har været slagterierne i Horsens, Ringsted og Blans, siger jobbankbestyrer Jimmy Andersen, som efter lukningen fortsatte sin dagligdag i Faaborg som jobbank-bestyrer. 11. november lukkede den også.

Det er gået okay med at få folk ud i jobs. Som jeg havde forventet, så arbejder de fleste nu uden for slagterifaget

folk er til at tage et stykke arbejde. Af dem, som i dag står uden jobs, der kunne halvdelen nok have fået et arbejde. Men de synes, at lønnen har været for lav, fordi de så mister den høje dagpengesats, hvis de også skulle miste næste job. Geografien spiller også en rolle. Men jeg hører faktisk, at mange af dem, som tager et job til en lavere løn, har opdaget, at det også er mindre hårde jobs, hvilket giver en erkendelse af, at de sidst tjente kroner som slagteriarbejder har været dyrt tjent. Kan du så se, hvad der har været nøglen til at få et nyt job? - Det drejer sig ikke om at have et perfekt cv, men gode forbindelser som kender en. Vi har mange, som er kommet hen et sted, hvor der lige var en, som de kendte, eller hvor de havde taget andre slagteriarbejdere. Netværket er vejen frem.

Hvad er de så kommet til? - Vi har en gruppe, som drog videre til arbejde i Danish Crown. Så har der været en virksomhed, der laver overfladebehandling, som har taget mere end ti mand. Horne Mejeri har taget mange. Nogle er på kommunale genbrugsanlæg, handicaphjælpere, butiksslagtere osv., siger han.

JOBBANKBESTYRER JIMMY ANDERSEN PÅ DANISH CROWN I FAABORG

Er der noget mønster i, hvem der har fået jobs – f. eks. alder, køn og funktion på slagteriet? - Nej, det er der egentlig ikke. Det afhænger af, hvor villige

Sådan gik det de 409 • 89 har fået slagteri-job • 182 har fået andet job • 78 er ledige • 17 er langtidssyge • 11 er i forskellige udredningsforløb

Tillidsmand Jimmy Andersen arbejdede frem til 11. november som jobbestyrer på Danish Crowns lukkede slagteri i Faaborg. I dag er han handicaphjælper. SU BSTANS 4/2 016

3


Slagteri-lukning i Faaborg

Søren Skovgaard Andersen søgte en masse job. Men det var indsatsen på landevejen, som i sidste ende sikrede ham comeback som butiksslagter.

Måtte tage omvejen fra Faaborg for at køre ud af jobkøen Søren Skovgaard Andersen troede, at han kunne gå direkte til et nyt job, da Danish Crowns slagteri i Faaborg lukkede. Sådan var det ikke helt… AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN

- 4 snitter. Søren går over i disken ved butikkens forrude og stopper ved smørrebrødsfadets fristelser. Æg og rejer. Fiskefilet. Leverpostej med bacon – og meget andet godt. Det er omkring frokosttid. Søren Skovgaard Andersen har

egentlig lige fået fri her hos slagteren i Ringe. Men den garderhøje slagter i grå slagterskjorte med rødt Mesterslagter-logo og sort forklæde viser mig rundt i butikken, og så kan han jo lige hjælpe en kunde eller to, mens vi ser på hans nye job. Han troede, at det skulle blive nemt at finde dette job. At når man sender en ansøgning som tidligere slagteriarbejder i Faaborg, så ville der straks være bid. Sådan gik det ikke helt. Vi spoler tiden lidt tilbage. Ud på fagforeningen Mandag 15. februar i år står han op hjemme i Kerteminde. Første dag som ledig. Første opgave ligger ude på NNF’s kontor på Lumbyvej i Odense. Han melder sig ledig. Søren tænker, at når han har stået på et slagteri, så er han snart ude af den kø. - Men det er altså en myte, at du bare kan gå ind i et nyt job. Du skal virkelig ud og sælge dig selv for at finde noget. Det er indsats og netværk, som hjælper dig, siger han her på den gode side af jobjagten. Søren Skovgaard Andersen lukkede bogstavelig talt DC i Faaborg, da han håndterede den sidste svinekam, som rullede igennem fabrikken. Foto: Andreas Bastiansen

4

S U BS TAN S 4/2016


Det er indsats og netværk, der hjælper dig. SØREN SKOVGAARD ANDERSEN, EX-SLAGTERIARBEJDER PÅ DANISH CROWNS SLAGTERI I FAABORG

Han går primært efter jobs i fødevareindustrien. Han kommer da også til fire samtaler efter, at han har sendt omkring 20 ansøgninger. Efter 11 ugers jagt er der bid - Hver onsdag kører jeg ned på slagteriet, hvor der er kaffe og rundstykker. Her møder man de andre, får sig en snak og hører lidt om, hvordan det går med jobsøgningen. Som en fast ting har jeg mit cv med, og på vejen hjem kører jeg forbi slagteren i Vester Hæsinge. Jeg har læst i avisen, at de skal åbne en slagterbutik i Ringe. Han tænker, at de så mangler folk.

- Men jeg får først et nej. Der er to andre fra slagteriet, som har fået job på stedet, så vi får en god snak, og dagen efter ringer de alligevel fra slagterbutikken og siger, at de gerne vil se mig. Han fortæller historien på 1. sal i slagterbutikken i Ringe. Oprindeligt blev han udlært hos netop butiksslagter. Og selvom lønnen er anderledes end på slagteriet, smiler mund og øjne. - Det er som at blive født på ny. Hver dag er ikke den samme, og det er spændende at møde kunder og guide dem i deres måltider, siger han. På et punkt savner han dog industriarbejdspladsen i Faaborg. - Den rå tone og kollegerne. Hvis man kan li’ tonen, så er der et fantastisk fællesskab på slagteriet.

Søren Skovgaard Andersen • 53 år • Uddannet butiksslagter i 1983 • Bor i Kerteminde • Arbejdede 10 år på DC i Faaborg og 2 år i Odense • Nyansat hos slagteren i Ringe SU BSTANS 4/2 016

5


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook