Substans hovednummer 03 2017

MEDLEMSMAGASIN FOR FØDEVAREARBEJDERE

3

2017

lt t a k o L nd blade

Ve 5 sider fra g fdelin din a

MØD

de nye dommere i Den store bagedyst

TEMA

Robotterne rykker ind hos Mac Baren Hver fjerde kollega frygter robotterne

DET KU' SKE FOR DIG

Fyret fordi hun var for gammel

Oles leder

Fair tilbagetrækning: Værdig før færdig

I

starten af året lykkedes det Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti at få regeringen til at opgive forsøget på at fremrykke en senere tilbagetrækning med et halvt år. Det var fint, men det løser jo desværre slet ikke det grundlæggende problem: Lønmodtagere, der kommer tidligt på arbejdsmarkedet og arbejder i en nedslidende branche, kan ikke holde til at blive på arbejdsmarkedet, til de er langt over 70.

Behovet for en ordning, der giver lønmodtagere - eksempelvis fødevarearbejdere - mulighed for en værdig tilbagetrækning, er fortsat presserende.

I Fødevareforbundet NNF kalder vi det ”Værdig før færdig”.

Mens der er masser af politikere, der gerne vil udtale en svag støtte til vores sag, så er der desværre langt mellem politikere, der er villige til at sætte handling bag ordene. De henviser i stedet til aftalen om seniorførtidspension og muligheden for almindelig førtidspension. Men det er langt fra godt nok.

Seniorførtidspensionen er en fiasko.

Mens tusindevis af fødevarearbejdere brugte muligheden for at gå på efterløn, så har kun ganske få fået tilkendt en seniorførtidspension. Og for at få førtidspension, skal du være syg. At være nedslidt er ikke nok. Det er ikke værdigt for vores medlemmer. De er ikke syge – de er nedslidte!

Vi vil derfor bruge den kommende tid på at forklare politikerne, at de må trække i arbejdstøjet og skrue en ordning sammen, der tager hånd om os, der knokler for Danmark.

Vi vil løbe politikerne på Christansborg på dørene og forklare dem, hvordan virkeligheden ser ud ude hos jer.

Behovet for en ordning, der giver lønmodtagere - eksempelvis fødevarearbejdere - mulighed for en værdig tilbagetrækning, er fortsat presserende.

OLE WEHLAST, FORBUNDSFORMAND FOR FØDEVAREFORBUNDET NNF

I kan også gøre noget

Inviter politikerne ud på jeres virksomheder. Vis dem, hvordan I knokler. Vis dem, at muligheden for at trække sig tilbage efter 45 år på arbejdsmarkedet ikke er en luksus: Det er en nødvendighed.

Fortæl dem, at de har en opgave at løse.

Medlem af : Indleveret til Postvæsenet 22. september 2017

Redaktion: Emilia Maria van Gilse, emg@nnf.dk Kristian Helmer Jensen khj@nnf.dk Fie Toxverd ft@nnf.dk

Ansvarshavende: Ole Wehlast E-mail substans@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stine Lindborg & Jacob Tesch Tryk KLS Grafisk Hus

2

S U BS TAN S 3 /2 017

Oplag 25.000 ISSN 1903-6663 Telefon 3818 7272 Mail nnf@nnf.dk Fødevareforbundet NNF Molestien 7 2450 København SV Forsidefoto Rune Evensen

Indhold Før & Nu: Svineslagtning Frontkæmperne: Fagligt og socialt fællesskab A-kassen: Erik kom videre efter kræft Mød de nye bagedyst-dommere Krydsord

9 12 24 26 30

TEMA Robotter i D E T KU ’ S KE FO R D I G /

fødevarebranchen

Dømt ude på grund af alder

59-årige Merete blev fyret, fordi hun var for gammel.

Med hjælp fra Fødevareforbundet NNF har hun fået et fratrædelsesbeløb og en godtgørelse.

Robotterne rykker ind på fødevarearbejdspladserne i disse år. Langt de fleste kolleger er positive over for robotter i produktionen, mens hver fjerde frygter for sit job.

SIDE 20

SIDE 14

PØ L S E R /

KO M M U N A LVA LG 2 017/

Pølsevognen på Store Torv

Stem på en kollega

SIDE 22

SIDE 10

Der er blevet solgt pølser på Store Torv i Rønne siden 1892. I dag er det ægteparret Preben og Sabine Andersen, der serverer ristede hotdogs til bornholmerne.

En række af Fødevareforbundet NNF’s medlemmer stiller op til kommunalbestyrelserne, når der den 21. november er kommunalvalg. Mød dem her i bladet!

SU BSTANS 3 /2017

3

KORT NYT

Mest delt på Facebook Fødevareforbundet NNF’s Facebook 21. juni:

Ole Wehlast kritiserer regeringens og DF's pensionsreform

Ristet hotdog med det hele Mit m

ad-tip

I vælten på Twitter LO Danmarks Twitter-konto den 22. august 2017:

Sabine Andersen ejer pølsevognen på Store Torv i Rønne. Hun langer cirka 120 ristede hotdogs over disken til bornholmerne hver dag. Her er hendes bud på en ristet hotdog med det hele.

• Friskbagt hotdog-brød fra bageren, hvis du kan få fat i det.

Det friskbagte brød er nøglen til en god hotdog. Det er vigtigt, at brødet passer til pølsen i størrelsen. Pølse og brød skal være cirka lige lange.

• Pølsen kan vælges alt efter smag og behag. Almindlige ristede pølser er gode, men pølsevarianten med bacon og ramsløg er populær i Rønne.

• Kom remoulade, ketchup og hjemmelavet sennep ovenpå pølsen.

• Top med ristede løg, rå løg og agurkesalat, gerne hjemmelavet.

Chat med a-kassen

Har du spørgsmål til a-kassen, så kan du chatte med en medarbejder direkte på www.nnf.dk/a-kasse 4

S U BS TAN S 3 /2 017

Få svar på din smartphone

Fødevareforbundet NNF's hjemmeside er lavet, så den nemt kan bruges på en smartphone. Tjek nnf.dk når det passer dig.

DANISH CROWN får adgang til 466 millioner kinesere Danish Crown har underskrevet en partnerskabsaftale med den kinesiske online markedsplads Alibabas fødevareplatform Tmall. Aftalen gør Danish Crowns produkter tilgængelige for Alibabas 466 millioner årlige brugere direkte fra computeren eller telefonen. - Danske fødevarer har et fantastisk ry i Kina, og jeg er stolt af

i dag at kunne offentliggøre aftalen med Danish Crown. De kinesiske forbrugere ønsker i stadigt stigende grad sikkerhed for, at det kød, de spiser, er af fremragende kvalitet og opdrættet under ordnede forhold, siger David Lloyd, Managing Director UK, Alibaba Group.

Opbakning til gode arbejdsforhold

De fleste af os vil gerne betale mere for fødevarer, der er produceret på en virksomhed med overenskomst, viser en undersøgelse Danmarks Statistik har lavet for Fødevareforbundet NNF. Ifølge undersøgelsen er det i alt 54,5 procent af danskerne, der er villige til at betale mere for en svinemørbrad eller et franskbrød, hvis varen er produceret på en virksomhed med overenskomst.

Slikafgift gavner svindel med slik Jeg lærer aldrig at forstå, hvorfor det er de hårdest pressede, der skal betale gildet, og hvad enten de borgerlige anvender pisk eller gulerod, så havner regningen hos de mest nedslidte.

En planlagt stigning af chokoladeog sukkervareafgiften er bekymrende, mener repræsentanter for fødevarebranchen, herunder Fødevareforbundet NNF. Parterne er bekymrede over udsigten til yderligere stigninger i afgiften per 1. januar 2018.”Slikafgiften gavner svindel med slik,” skriver de blandt andet i et debatindlæg i Jyllands-Posten.

FORMAND FOR FØDEVAREFORBUNDET NNF OLE WEHLAST I EN ARTIKEL PÅ NNF.DK OM DEN PENSIONSREFORM REGERINGEN OG DANSK FOLKEPARTI INDGIK I JUNI.

Giv besked

Hvis du skifter arbejde, får nyt telefonnummer, mobilnummer eller mailadresse, vil vi meget gerne vide det.

Ring eller skriv til din afdeling – du finder kontaktinfo på nnf.dk/afdeling

Ring på 3818 7272

Fødevareforbundet NNF har ét samlet telefonnummer. Ring på 3818 7272, ligegyldigt hvad du skal have hjælp med – vi står klar ved telefonen.

SU BSTANS 3 /2017

5

KORT NYT

DINE PENGE PENSIONSTIP:

Hvem arver din pension?

Det er vigtigt at tage stilling til, hvem der skal have din pension udbetalt, hvis du dør. Som udgangspunkt er det din ægtefælle eller samlever, men du kan selv vælge din pensionsarving.

Kontakt dit pensionsselskab. Som medlem af Industriens Pension kan du styre det på industrienspension.dk/ Minside

Få rabat med LO Plus

MEDLEMSFORDEL:

Gratis testamente og juridisk rådgivning Som medlem af Fødevareforbundet NNF kan du nu oprette testamente, ægtepagt, samejekontrakt og andre vigtige dokumenter nemt, sikkert og gratis på testaviva. dk. Den online platform gør det let at holde styr på dine værdier, aftaler og hvem du begunstiger i din pension og arv, og alle dokumenterne er juridisk bindende.

Langt det meste vil du kunne klare selv via platformen, men har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du som medlem af Fødevareforbundet NNF få op til fem timers juridisk rådgivning – helt gratis.

• Mulighed for nemt, sikkert og gratis at oprette testamente, ægtepagt, samejekontrakt og begunstigelseserklæring • Automatisk besked, når dit liv har ændret sig og fx testamentet bør efterses – og du kan altid opdatere alle dine dokumenter • Et sikkert, digitalt opbevaringssted, hvor dine dokumenter underskrives og sikres med NemID

Som medlem af Fødevareforbundet NNF har du mulighed for at få et LO Plus Guldkort. Kortet giver rabat i mere end 1.500 butikker. Læs hvordan du kan få kortet på loplus.dk

Nyudlærte får et års gratis forsikring

Du hjalp dem med at dele, mens de var små. Hjælp dem også med at dele, når du engang ikke er her længere. Opret et gratis testamente på TestaViva.

TILLYKKE MED af FødevareEr du nyudlært medlem UDDANNELSEN forbundet NNF, giver forbundet dig et års gratis indboforsikring hos Alka Pension. Tilbuddet gælder tre måneder før og efter, du er færdig med din uddannelse. Bestil forsikringen på alka.dk/tillykkeNNF Nu, da du er færdig med din uddannelse, fortjener du en gave, der hjælper dig godt ind i arbejdslivet. Derfor får du nu en gratis Alka Indboforsikring i et år, hvis du er medlem af Fødevareforbundet NNF. Så er du altid godt dækket ind. Også hvis der kommer tidspunkter, hvor der ikke er så meget at fejre.

Se mere og få din gave på alka.dk/tillykkeNNF

Følg os på Twitter Få nyheder fra os på twitter.com/NNFdk

6

S U BS TAN S 3 /2 017

Arla vil ind på protein-markedet Mejerigiganten Arla tester i øjeblikket onlinesalg af proteinbarer- og pulver i Danmark og øjner muligheden for milliard-salg, skriver Børsen. Produkterne lanceres under navnet Renr, og det er enheden Arla Incubator, der har udviklet det nye forretningsområde. Arla mener at det nye produktområde har globalt potentiale og ambitionen er at løfte salget til milliardstørrelse inden for 3-5 år.

Mød os på Facebook På Facebook er der debat mellem medlemmer.

Du kan være med på facebook.com/nnfdk

Konditor og bager til W O R L D S K I L L S I midten af oktober mødes 1.262 unge, talentfulde håndværkere fra 56 nationer i Abu Dhabi for at kæmpe om verdensmesterskaberne i 49 forskellige fag.

Danmark møder med et landshold på 15, oplyser SkillsDenmark. Blandt danskerne er bageren Lasse Nørup Bentsen på 19 år fra Skolegades Bageri i Herning og

Uddannelsescenter Holstebro, og konditoren Blyp Sophie Knudsen på 20 år fra Køge, der til daglig arbejder hos Hammershus Bager i Herfølge og læser på ZBC Ringsted. Sidstnævnte vandt DM i Skills i 2016. Der er WorldSkills hvert andet år, og det går løs den 14. oktober i Abu Dhabi.

DET SKAL DU SE: ’Sikke et cirkus’

En film for hele familien med flere af de kendte karakterer fra DR’s børnekanal Ramasjang.

Filmen handler om cirkusdirektøren Kaj, der spilles af Rasmus Bjerg, og hans datter Ramona, der sammen med resten af cirkusfamilien skal konkurrere mod det benhårde Cirkus Suverænum. Filmen har premiere 5. oktober.

DET SKAL DU HØRE: Jesper Binzer går solo Forsangeren i det legendariske danske rockband D-A-D er gået solo og udgiver den 3. november albummet ”Dying is easy”. I forbindelse med udgivelsen spiller Jesper Binzer tre koncerter, den 31. oktober på Posten i Odense, 1. november på Train i Aarhus og 2. november på Loppen i København.

Lønmodtagere siger JA til mere efteruddannelse Trepartsforhandlingerne om et nyt voksen- og efteruddannelsessystem kører på fuldt tryk her i efteråret, og lønmodtagerne vil gerne dygtiggøre sig, viser en undersøgelse som analyseinstituttet Plougmann Copenhagen og Epinion har

Tilmeld dig nyhedsbrev

lavet for LO. Undersøgelsen viser, at de danske lønmodtagere er motiverede for efteruddannelse, men at det blandt andet er vigtigt, at chefen siger højt, at efteruddannelse er en god ide, skriver Avisen.dk.

Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF direkte i din indbakke. Du tilmelder dig på nnf.dk/nyhedsbrev

DET SKAL DU LÆSE: ’En tømrers dagbog’

En tømrers dagbog er en hyldest til det gode håndværk. Bogen giver et indblik i en håndværkers liv med udgangspunkt i istandsættelsen af et loftsrum.

Men den er også et indspark i samfundsdebatten om emner som social dumping og håndværksfagenes faldende prestige.

Sig din mening og vind præmier

Tilmeld dig vores webpanel og bliv hørt – nnf.dk/webpanel SU BSTANS 3 /2017

7

Er dit barn forsikret hvis uheldet er ude?

Som medlem får du 10% rabat på ulykkesforsik ringen

Med en børneulykkesforsikring er dit barn dækket 24 timer i døgnet. Den gælder både hjemme, i institution, skole og fritidsklub. Forsikringen dækker f.eks. også skader på tænderne hvis skateboardet smutter!

UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE. SE DIN PRIS PÅ ALKA.DK/ULYKKE ELLER RING 70 12 14 16

SVINESLAGTNING AF FIE TOXVERD / FOTO: ARKIV & RUNE EVENSEN

FØR

I 1904 foregik svineslagtningen på Randers Slagteri med forklæde om livet, bare næver, kniv og kasket.

& NU

I dag er der skærpede regler for både rengøring og hygiejne på slagterierne. Hygiejnereglerne er lavet af hensyn til fødevaresikkerheden og for at beskytte forbrugerne mod at blive syge af det kød, de spiser. God personlig hygiejne på et slagteri betyder typisk, at medarbejderne vasker hænder, når de går til og fra pause, at de har ren beklædning og handsker på og har tildækket deres hår som her på Danish Crown i Horsens.

SU BSTANS 3 /2017

9

Kommunalvalg 2017

Stem på en kollega Mikael Toft / 56 år

Flemming Knudsen / 37 år - Jeg vil arbejde for en mere fair fordeling i Varde Kommune, da Varde by er blevet forfordelt på bekostning af oplandet.

Stiller op i Varde Kommune for Socialdemokraterne Slagteriarbejder, Danish Crown Holsted Stiller op for første gang Nummer 13 på listen

- Vi har nogle andre prioriteringer i forhold til kommunens økonomi.

Vi vil gerne have flere i uddannelse, flere praktikpladser og gøre kommunen så lækker og sexet til ved bl.a. at indher at flere flytter endnu mere. vet gsli nin fore ge dra

Stiller op i Vesthimmerlands Kommune for Socialdemokraterne Jobkonsulent i Fødevareforbundet NNF Genopstiller, sidder ikke i byrådet Nummer 5 på listen Søren Lind / 52 år

/ 51 år Danny Rosenkilde - Jeg kommer selv fra en lille landsby,r og jeg brænder fo at se, om vi kan bevare de små r samfund i stedet fo d. ne m de at lukke Man lukker skoler fra r tte fly lk ne og fo og til sidst dør de , nd fu m sa å de sm helt ud.

rslev Stiller op i Brønde Folkeparti k Kommune for Dans Danish s ho r de ej Slagteriarb 1985 Crown i Sæby siden ng ga te Stiller op for førs n, Nummer 5 på liste et sideopstill

10

S U BS TAN S 3 /2 017

- Der skal kastes noget uddannelse efter folk. Det skal ikke nødvendigvis være meget uddannelse, det skal bare være det rigtige.

Stiller op i Faaborg-Midtfyn Kommune for Socialdemokraterne Faglig konsulent i Fødevareforbundet NNF, tidl. TR hos Danish Crown i Faaborg Stiller op for første gang Nummer 10 på listen

Per Andersen / 57 år - Det er vigtigt, at vi får arbejdstagernes kompetencer og behov til at matche virksomhedernes styrker og behov.

e Stiller op i Horsens Kommun for Socialdemokraterne Konsulent hos Netværkslokomotivet Stiller op for femte gang, har siddet i byrådet i 16 år Nummer 14 på listen

Lisbeth K. Andersen / 47 år - Udvikling er nøgleordet. For eksempel skal vi sikre, at de lokale jobcentre satser tilstrækkeligt på uddannelse af ufaglærte og kortuddannede.

Stiller op i Ringsted Kommune for Socialdemokraterne Slagteriarbejder, Danish Crown i Ringsted Sidder i byrådet på 12. år Nummer 4 på listen

21. november 2017 skal vi til stemmeurnerne for at sætte krydset til Kommunalvalget 2017. En række af Fødevareforbundet NNF’s medlemmer og ansatte

stiller op til kommunalbestyrelserne i de kommuner, hvor de bor. Mød dem her på siderne og stem på dem til valget!

Peter Uno Andersen / 56 år

John Christiansen / 63 år

Kim Jepsen / 37 år - Vi skal fortsat udvikle vores folkeskole, vores børn og unge skal trives i skolen og udvikles fagligt og socialt, så de bliver klædt på til at tage en uddannelse senere i livet.

Stiller op i Skive Kommune for Socialdemokraterne Lagermedarbejder i kølerummet hos Thise Mejeri Stiller op for første gang Nummer 12 på listen Ole Wehlast / 57 år

- Jeg vil gerne tilføre noget erfaring fra det virkelige liv.

Jeg ved, hvor ondt det kan gøre på kroppen, hvis man står med hårdt fysisk arbejde, og den vinkel vil jeg gerne bringe ind i byrådet.

- Vi skal have flere i aktiv beskæftigelse, ikke kun i praktik.

Hos Tican er det sådan, at hvis folk gider passe deres arbejde i praktikken, så får de et jobtilbud bagefter.

Jeg vil gerne arbejde for, at det bliver mere udbredt i kommunen.

Stiller op i Thisted Kommune for Socialdemokraterne Tillidsrepræsentant hos Tican i Thisted Genopstiller. Har siddet i kommunalbestyrelsen en periode Nummer 2 på listen

Stiller op i Morsø Kommune for Socialdemokraterne Tidligere afdelingsformand i Fødevareforbundet NNF, Nordjylland. Nu efterlønner.

Stiller op for første gang Nummer 6 på listen Karsten Tho m

- Borgerne før politikerne. Vi skal have fokus på erhvervspolitikken, arbejdsmarkedspolitikken og seniorpolitikken.

Stiller op i Høje Taastrup Kommune for Socialdemokraterne Forbundsformand, Fødevareforbundet NNF Stiller op for første gang Nummer 6 på listen

sen / 61 år

- Fra mit liv fodboldtræ som jeg lært, at ner har komme lan du kan gt med at løfte de sv geste spille are, og sådan tror je det fungere g også r k ommune. H i en giver de all vis man e rs va geste kan man lø fte dem og borgere støtte, kommunen .

Stiller op i Fre Kommune fo derikshavn r demokratern Sociale Tillidsrepræ se Danish Crow ntant hos Stiller op fo n i Sæby r Nummer 13 første gang på listen

Fakta om kommunalvalg

Den 21. november 2017 er der valg til Danmarks 98 kommunalbestyrelser og 5 regionsråd Der er kommunalvalg hvert 4. år Stemmeprocenten til kommunalvalg er traditionelt høj i Danmark – omkring 70 procent Til kommunalvalget i 2017 satte 71,9 procent af danskerne kryds på stemmesedlen Det er i år 10 år siden kommunalreformen trådte i kraft SU BSTANS 3 /2017

11

MØD JAKOB & ANNIKA...

Jakob Luther Olesen

FORTALT TIL FIE TOXVERD/ FOTO: RUNE EVENSEN

[ Arla Foods Danmark Protein ] Vi er 4 mejerier inden for en radius af 7 kilometer, hvor nogle kollegaer er medlem af Fødevareforbundet NNF, andre af 3F eller Danske Mejeristers Forbund (DMF), så vi er tre forbund under Fællesoverenskomsten. I stedet for at prøve at hverve hinandens medlemmer, var vi nogle, der fandt på at lave en tværfaglig klub for alle de kollegaer på de fire mejerier, som er medlem af et af de tre forbund.

Tanken er, at vi sammen er stærkere.

Især fordi vi er så mange, som arbejder tæt på hinanden og har de samme udfordringer. Derfor er det oplagt at sparre 12

S U BS TAN S 3 /2 017

med hinanden i en klub. Som ene mand kommer man ikke så langt med at løse et problem i forhold til, hvis vi er mange, der kan hjælpe hinanden. Man kan få input fra andre steder, som måske har fundet en løsning på et problem, man selv står med.

Vi kan komme langt ved at hjælpe hinanden. Jeg tror, at vi skal holde et par arrangementer om året med faglige og sociale input for alle medarbejdere, som er organiseret i et af de tre forbund.

Samtidig viser vi også dem, som ikke er medlemmer, at vi kan mere, når vi gør noget sammen allesammen – at det er

værd at være en del af fællesskabet.

Jeg har store forventninger til samarbejdet mellem tre forbund og fire arbejdspladser og håber, det bliver godt for både kollegaerne og virksomhederne.

Det kræver selvfølgelig opbakning fra mine kollegaer. Jeg har luftet idéen for dem, og de var meget positive. Flere af dem kunne ikke forstå, hvorfor vi ikke har fundet på det noget før. Nu skal hvert af de tre forbund indkalde deres tillidsvalgte på de fire mejerier til et møde, og så må vi se.

En af tillidsrepræsentanternes vigtigste opgaver er at varetage sine kollegaers interesser og sammen med dem hele tiden forsøge at skabe en bedre arbejdsplads. Men for at skabe en bedre arbejdsplads, kræver det, at man står sammen – så står man nemlig stærkere. Vi har talt med tillidsrepræsentanterne Jakob Luther Olesen fra Arla Foods Danmark Protein og Annika Nielsen fra Arla Foods Korsvej, som begge arbejder med at styrke det faglige og sociale fællesskab med deres kollegaer endnu mere.

Annika Nielsen

FORTALT TIL FIE TOXVERD/ FOTO: RUNE EVENSEN

[ Arla Foods Korsvej ] I de ti år jeg har været her, har vi altid haft en faglig klub for kollegaer, som var medlem af Fødevareforbundet NNF. I dag arrangerer alle os, som er medlem af Fødevareforbundet NNF, også et fagligt klubmøde en gang i kvartalet, hvor alle kollegaer på arbejdspladsen er velkomne – uanset om eller hvor de er medlem af en fagforening. De faglige klubmøder er det eneste sted, vi har mulighed for at mødes alle sammen, nu vi ikke har store personalemøder mere.

På møderne snakker vi om, hvad der rører sig på mejeriområdet, og om der er nogle faglige ting, der skal tages med

til samarbejdsudvalget. Vi har også gennemgået lokalaftalerne, så alle ved, hvilke vi har, og vi har haft Pension Danmark ude at holde et oplæg. Vi kan snakke åbent sammen til møderne, og kollegaerne siger, hvis de har noget på hjerte. Jeg bruger møderne til at mærke, hvad der rører sig blandt mine kollegaer, og hvad der er opbakning til, så jeg har fingeren på pulsen.

del af. Vores håb er, at de kollegaer, som ikke er medlem af Fødevareforbundet NNF på sigt selv finder ud af, at vi er en god fagforening, som gør noget for dem, og at det giver dem lyst til at melde sig ind. Det er der allerede en del, der har gjort. Så det gør en stor forskel, at vi alle sammen mødes til de faglige klubmøder, og det har givet et meget bedre sammenhold.

Vi viser også vores kollegaer, hvad Fødevareforbundet NNF er, og hvad vi kan – at vi ved meget og gør en forskel.

Og at vi har et sammenhold, som er vigtigt, og som man gerne vil være en SU BSTANS 3 /2017

13

TEMA

Robotter i fødevarebranchen

25 % er bange for, at robotter skal overtage deres arbejde

Over halvdelen tror, at robotter skaber vĂŚkst og arbejde

14

S U BS TAN S 3 /2 017

Knap halvdelen af de unge er glade for robotter i produktionen

Kilde: Analyse Danmark

68 % synes, at brugen af robotter i produktionen er godt for fødevarebranchen?

Syv ud af ti kolleger er glade for robotter Størstedelen af medarbejderne i fødevarebranchen er positive over for brugen af robotter i produktionen, og mange tror, at robotterne skaber nye arbejdspladser, viser en undersøgelse. Hver fjerde frygter at miste sit job AF KRISTIAN HELMER JENSEN / ILLUSTRATION: JACOB TESCH

L

angt de fleste fødevarearbejdere mindre grad, mens 40 procent slet ikke er positivt stemte over for robotfrygter at miste sit job til en robot. Og ter. Næsten syv ud af ti synes, at frygten kan i nogen grad være begrunrobotter i produktionen er godt det, siger professor Jan Stentoft. for fødevarebranchen, viser en under- Der vil blive mindre traditionelt søgelse foretaget af Analyse Danmark fabriksarbejde og mere vidensarbejde. blandt medlemmer af FødevareforbunDer vil blive færre og færre jobs som det NNF. ufaglært, fordi der kommer flere robotOg det er måske meget godt, for ifølge ter, og det kræver viden at arbejde med Jan Stentoft, der er professor på Syddem og betjene dem. Jeg har været på dansk Universitet, er robotter en vigtig besøg hos Toms og set nogle af de proallieret i fremtiden. cesoperatører, der - Det er et utroligt står og betjener rovigtigt element botterne, og de skal for at sikre konaltså være kvikke kurrenceevnen i oveni hovedet, siger fødevarebranchen. professoren.

Robotteknologi - Frygten for at øger effektiviteten miste sit arbejde og nedbringer omer berettiget for kostningerne ved nogle, men man at producere varen, kan også se det som STENTOFT, PROFESSOR PÅ INSTITUT FOR siger Jan Stentoft, JAN en mulighed for ENTREPRENØRSKAB OG RELATIONSLEDELSE der forsker i bruat udvikle sig selv.

VED SYDDANSK UNIVERSITET. gen af ny teknologi Dem der gerne vil på danske arbejdspladser, herunder i det, og er klar til at lære nyt, de får gode fødevarebranchen. muligheder med den nye teknologi, Han peger på, at mange virksomheder fortsætter han. har stor berøringsangst over for ny teknologi, men at de seriøst skal overveje Robotter skaber vækst og jobs at hoppe med på vognen.

Medarbejderne i fødevarebranchen - Det handler om at have modet til har da også tiltro til, at robotterne kan at prøve det af. Virksomhederne skal skabe en anden slags arbejde. Næsten spørge sig selv: Er vi robuste nok til de syv ud af ti tror, at der vil opstå arbejdsnæste fem år, eller er det ved at være tid pladser med at bruge og betjene robottil at afprøve ny teknologi i produktioter på fødevarearbejdspladserne, viser nen, siger Jan Stentoft. undersøgelsen fra Analyse Danmark.

Over halvdelen tror, at robotterne vil Hver fjerde er bange bidrage til at skabe vækst og arbejdsUndersøgelsen om robotteknologi viser, pladser. at hver fjerde kollega i branchen i nogen eller i høj grad frygter at miste sit job Unge er mest skeptiske til en robot. 34 procent frygter det i Måske lidt overraskende viser undersø-

Frygten for at miste sit arbejde er berettiget for nogle, men man kan også se det som en mulighed for at udvikle sig selv.

gelsen, at de helt unge mellem 18-29 år faktisk er de mest skeptiske over for robotteknologi i fødevarebranchen. Næsten hver tredje blandt de 18-29-årige synes ikke, robotter er gode for fødevarebranchen, mens det kun er 15 procent af de 50-59-årige og kun syv procent af dem over 60 år, der har den holdning.

Men forklaringen ligger måske lige for, ifølge Jan Stentoft.

- Jeg er umiddelbart overrasket, men resultatet kan være et udtryk for, at de ældre alligevel snart er på vej på pension, så for dem er der ikke så meget at bekymre sig om. Det er lidt en gratis omgang, mens det er de unge, der reelt set skal arbejde med robotterne resten af deres liv.

Jan Stentoft er professor ved Syddansk Universitet og forsker i brugen af ny teknologi på danske virksomheder.

SU BSTANS 3 /2017

15

Jarl M. Rigner Freiesleben, administrerende direktør hos Mac Baren (tv) og Jesper Groth, tekniker hos Mac Baren, i snak ved produktionsbåndet hos tobaksvirksomheden i Svendborg. I baggrunden anes den nye robotarm.

Robotterne rykker ind hos Mac Baren

Tobaksvirksomheden Mac Baren investerer massivt i ny teknologi i produktionen. Teknologien forbedrer produktiviteten og ændrer arbejdsopgaverne. Det stiller nye krav til medarbejderne AF KRISTIAN HELMER JENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN

E

n robotarm griber fat i et bundt med fem pakker pibetobak, der kommer rullende på et bånd, og presser pakken ind mod en maskine, der klistrer en label med en stregkode på. Derefter drejer robotarmen pakken, så den vender rigtigt, og placerer den til sidst på et bånd, der kører i en anden retning.

Det ser simpelt ud, og det er det også. Men det er ensidigt gentaget arbejde, der slider på et menneske, og mennesker laver fejl en gang i mellem.

Robotten laver ikke fejl.

- Den gør det rigtigt hver gang, siger tekniker hos Mac Baren i Svendborg Jesper Groth.

- Det er en mere robust løsning. Hvis der er kø på båndet, kan den også tage højde for det. Så går den

16

S U BS TAN S 3 /2 017

i venteposition og slukker automatisk for vakuummet, hvilket giver en lille besparelse, siger Jesper Groth, der har programmeret robotten og anden ny teknologi i virksomheden sammen med den eksterne maskinbygger.

Forbedrer produktiviteten

Den hæderkronede danske tobaksvirksomhed med domicil i Svendborg har i høj grad taget robotter og anden ny teknologi til sig. Digitalisering er en vigtig del af virksomhedens strategi, og ifølge Jarl M. Rigner Freiesleben, administrerende direktør hos Mac Baren, er det den eneste vej frem.

- Vi investerer i ny teknologi, så vi er helt oppe på beatet og kan blive ved med at forbedre vores pro-

Tema : Robotter i fødevarebranchen duktivitet, siger Jarl M. Rigner Freiesleben.

- Vi laver fire gange så meget som for 15 år siden med cirka det samme antal medarbejdere. Hvis ikke vi havde investeret i ny teknologi i produktionen, havde vi ikke været her i dag, fortsætter direktøren.

Han forventer, at virksomhedens teknikere snart på egen hånd begynder at komme med nye bud på områder i produktionen, hvor robotter kan løse opgaverne smartere, nu hvor de ser, hvordan robotteknologi kan bruges i praksis.

Manuelt arbejde forsvinder

Ifølge direktøren stiller investeringerne i ny teknologi andre krav til virksomhedens medarbejdere.

Opgaverne ændrer sig, og der bliver mindre brug for ufaglært arbejdskraft.

- Fremover bliver der næsten intet manuelt arbejde i vores produktion, som man kendte det før i tiden, så den traditionelle NNF’er bliver måske presset.

Der kommer nogle andre typer arbejdspladser, hvor opgaverne går ud på at betjene teknologien, og det stiller krav til uddannelse og viden. Derfor kigger vi også meget efter faglært arbejdskraft, når vi besætter nye stillinger, siger direktøren hos Mac Baren.

Mac Baren benytter sig af sidemandsoplæring, når medarbejdere skal klædes på til at betjene den nye teknologi, som virksomheden løbende indfører i produktionen.

- Vi kører nogle hele dage, hvor de teknikere, der kender maskinerne, underviser de medarbejdere, der betjener dem, siger Jarl M. Rigner Freiesleben.

Fremover bliver der næsten intet manuelt arbejde i vores produktion, som man kendte det før i tiden, så den traditionelle NNF’er bliver måske presset.

JARL M. RIGNER FREIESLEBEN, ADMINISTRERENDE DIREKTØR, MAC BAREN

Opbakning blandt medarbejderne

Direktøren peger på, at der er bred opbakning til brugen af den nye teknologi blandt medarbejderne, også selvom det koster penge og medfører forandringer.

- Vi har aldrig haft diskussioner om, hvorvidt vi skulle blive ved med at digitalisere. Også tillidsfolkene bakker op om strategien. Vi har en vækst på 10 procent om året, og teknologien sikrer vores konkurrenceevne og dermed arbejdspladser, siger han.

MAC BAREN TOBACCO COMPANY A/S • Tobaksvirksomhed med base i Svendborg • Blandt verdens største producenter af pibetobak • Blev stiftet i 1887 • 100 ansatte i produktionen • Har investeret et trecifret millionbeløb i ny teknologi de senere år

Tekniker Jesper Groth og en kollega kigger nøje på en maskine, der sætter mærkater på rør med tobak.

SU BSTANS 3 /2017

17

Tema : Robotter i fødevarebranchen

Tillidsrepræsentant hos Mac Baren, Arne Rødsgaard, bakker op om brugen af robotteknologi i produktionen.

TILLIDSREPRÆSENTANT:

Robotter er vejen frem

Tillidsrepræsentant hos Mac Baren, Arne Rødsgaard, bakker op om ledelsens strategi med at digitalisere og indføre robotter i produktionen.

Også selvom det kan koste enkelte arbejdspladser engang i mellem.

TEKST OG FOTO: KRISTIAN HELMER JENSEN

- Robotter er vejen frem. Det er en del af udviklingen, siger Arne Rødsgaard, tobaksarbejder og tillidsrepræsentant hos Mac Baren i Svendbog, da Substans møder ham i fabrikshallen ved siden af en af virksomhedens nye robotter.

Tobaksvirksomheden Mac Baren investerer stort i ny teknologi, og selvom det skaber forandringer og engang i mellem også afskedigelser, bakker tillidsrepræsentanten op om strategien.

-Måske er det på bekostning af en kollega engang i mellem, men hvis ikke vi havde gjort noget, hvis ikke vi var hoppet med på den vogn, så havde vi ikke været her i dag. Så havde vi ikke været konkurrencedygtige, og markedet for tobak er presset, siger Arne Rødsgaard, der da også møder opbakning blandt kollegerne.

- Folk har forståelse for, at vi bruger teknologien, siger han.

Færre skader på albuer og skuldre

Måske er det på bekostning af en kollega engang i mellem, men hvis ikke vi havde gjort noget, hvis ikke vi var hoppet med på den vogn, så havde vi ikke været her i dag.

ARNE RØDSGA ARD, TILLIDSREPR ÆSENTANT, MAC BAREN

18

S U BS TAN S 31/2017

Tillidsrepræsentanten mener desuden, at der er endnu en grund til at byde robotterne velkommen.

De klarer meget af det hårde og ensartede arbejde.

- Det er skånsomt over for kollegerne, når robotterne tager noget af det ensartede arbejde. Så får de ikke ødelagt albuer og skuldre, siger Arne Rødsgaard, der anslår at 80 % af virksomhedens medarbejdere arbejder med at betjene robotter og andre maskiner.

Et uddannelsesløft er nødvendigt Med robotternes indtog i fødevarebranchen bliver der stillet nye og andre krav til medarbejderne. Efteruddannelse er nødvendig for at følge med AF KRISTIAN HELMER JENSEN / PRESSEFOTO

Når flere arbejdspladser i fødevarebranchen fremover forventes at investere i ny teknologi, vil medarbejderne få behov for nye kompetencer og mere uddannelse. Det mener Daniel Blum, vicedirektør i NEXT Uddannelse København, der er én af Danmarks største udbydere af erhvervs- og gymnasieuddannelser og AMU-kurser.

- Sidemandsoplæring er udmærket, men det vil blive nødvendigt med et generelt uddannelsesløft til de medarbejdere, der skal arbejde med robotteknologi på virksomhederne, siger Daniel Blum.

- Med de komplekse maskiner vi ser nu, og som vi vil se mere af i fremtiden, får medarbejderne brug for et andet kognitivt niveau end i dag, og der er sidemandsoplæring ikke nok, fortsætter Daniel Blum.

Systemet skal tage alle i hånden

Vicedirektøren for den store uddannelsesorganisation peger på, at man skal begynde at integrere brugen af robot-

teknologi på erhvervsuddannelserne til den unge generation, så de er rustede til de nye opgaver på fødevarearbejdspladserne.

- Der er en bevægelse væk fra ufaglært arbejde, så uddannelsessystemet skal tage alle i hånden, også dem der har svært ved at gå i skole, siger han.

Sværest for medarbejderne

Men han tror ikke, det er de unge, der får det sværest.

- Omstillingen til ny teknologi bliver vanskelig for de unge, men det er den konkrete omstilling på arbejdspladserne, der er vanskeligst. Tempoet er højt, og virksomhederne kan ikke rive en gruppe medarbejdere ud af produktionen i en uge for at sende dem på efteruddannelse. Her har Fødevareforbundet NNF også en væsentlig rolle at spille i forhold til at forhandle nogle ordentlige aftaler om uddannelse, siger Daniel Blum.

Daniel Blum er vicedirektør i Next Uddannelse København.

Sidemandsoplæring er udmærket, men det vil blive nødvendigt med et generelt uddannelsesløft til de medarbejdere, der skal arbejde med robotteknologi på virksomhederne.

DANIEL BLUM, VICEDIREKTØR, NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN

SU SUBSTANS BSTANS 31/2 /2017 017

19

Pølser

Pølsevognen på Store Torv AF KRISTIAN HELMER JENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN OG WWW.ROENNEBYARKIV.COM

Sabine Andersen er kvinden der til daglig står bag disken i pølsevognen på Store Torv i Rønne. Herfra betjener hun 200 bornholmere dagligt på de travle dage, de fleste mellem kl. 11.30-14. ”30 sekunders sladder”, kalder hun kontakten til kunderne, og hun synes med egne ord, at ”det er skidesjovt.” Når alt er forberedt, kan Sabine lave en ristet hotdog på 12 sekunder.

Friskbagt bagerbrød er en vigtig ingrediens i pølsevognens populære ristede hotdog. Den er kundernes favorit, og Sabine anslår, at hun langer cirka 120 styk over disken hver dag. Lige efter kommer den hjemmelavede bøfsandwich, som der sælges 30-50 af dagligt.

20

S U BS TAN S 3 /2 017

Pølsevognen på Store Torv i Rønne har en lang historie bag sig. Ifølge en omtale i Bornholms Avis fra november 1892, blev der allerede dengang solgt pølser på Torvet, og siden da har der været mange pølsevogne på pladsen.

På billedet ses Carl Hansen med sin nyetablerede pølsevogn i 1936. Han blev angiveligt en populær mand på pladsen.

KILDE: RØNNE BYARKIV.

I dag er det ægteparret Preben og Sabine Andersen, der sørger for ristede hotdogs eller bøfsandwich til bornholmere, der har behov for at få stillet den lille sult. Fra 1. august 2016 og indtil årsskiftet passede ægteparret pølsevognen for den daværende ejer, men 1. januar 2017 købte de vognen og overtog selv det eftertragtede pølsevognsstade på Store Torv. Indtil videre har de kontrakt med Bornholms Regionskommune indtil 1. januar 2018. I skrivende stund er det planen, at stadet igen skal i udbud. Det skyldes blandt andet, at fremtidsplanerne for Store Torv er til debat.

Forberedelserne begynder allerede kl. 5.30 om morgenen, hvor Sabines mand Preben står op og begynder at gøre vognen klar. Efter hun har afleveret børnene, støder Sabine til kl. 8 med friskbagt brød fra bageren, der er en vigtig ingrediens i pølsevognens hotdogs. Det tager fire timer at gøre vognen klar, og kl. 10 kører de den på plads på Torvet.

Kl. 18 er det slut, og de kører pølsevognen i garagen. Så skal den gøres rent, og klokken 20 har de fyraften. Sammen har ægteparret også pubben O’Malley, som Preben har ejet i 9 år.

SU BSTANS 3 /2017

21

Det ku’ ske for dig

Dømt ude på grund af alder Merete gik til Fødevareforbundet NNF, da hun blev fyret med beskeden ”Vi skal have yngre og stærkere kræfter”. Med hjælp fra Fødevareforbundet NNF har hun nu fået et fratrædelsesbeløb og en godtgørelse for usaglig fyring.

AF ANNE THOMMESEN / FOTO: RUNE EVENSEN

D

e kunne lige så godt have smidt en kold spand vand i hovedet på mig, fortæller Merete. Hun er 59 år og blev i maj opsagt fra den arbejdsplads, hun har arbejdet for i mere end 20 år. To andre kolleger på 61 år blev fyret samtidig, og i første omgang lød begrundelsen, at den produktionslinje, de arbejdede på, skulle lukkes.

- Vi var dybt chokerede. Få måneder forinden, havde vi fået at vide, at der ikke var planer om at lukke vores linje. Samtidig syntes vi, at det var mærkeligt, at vi blev fyret, mens andre kolleger blev flyttet over på andre linjer, fortæller Merete.

Yngre og stærkere kræfter

På et møde med ledelsen blev fyringen yderligere begrundet med, at virksomheden ville have mere fleksibel arbejdskraft og yngre, stærkere kræfter.

- Så stod vi der med håret i postkassen. Vi synes alle tre, at 22

S U BS TAN S 3 /2 017

vi har udvist stor fleksibilitet. Vi har taget flere vagter på en dag eller er kommet ind i vores ferier. Min alder kan jeg til gengæld ikke gøre noget ved. Det er ekstremt hårdt at høre, at vi er blevet for gamle, siger Merete.

Hun og hendes to fyrede kolleger er alle medlemmer hos Fødevareforbundet NNF, som de kontaktede for at høre, om der var hjælp at få.

- Når vores medlemmer ikke synes, at de har fået en holdbar forklaring på en fyring, går vi ind og undersøger, om vi kan bevise en usaglig fyring. Vi indhenter oplysninger om forløbet og de begrundelser, der er givet for fyringen. Her kunne vi modbevise alle virksomhedens argumenter og stod tilbage med en fornemmelse af aldersdiskrimination, fortæller Søren Lind, faglig konsulent i Overenskomstsekretariatet i Fødevareforbundet NNF. Søren tog sagen videre, og efter et mæglingsmøde med DI og

Merete blev fyret med den begrundelse, at virksomheden ville have yngre og stærkere kræfter.

virksomhedens ledelse, blev resultatet et fratrædelsesbeløb og en godtgørelse.

Uundværlig støtte

- Jeg er så glad for den hjælp, jeg har fået fra Fødevareforbundet NNF. Både i forhandlingerne om godtgørelse og i det daglige, hvor jeg nu skal søge mindst to job om ugen. Jeg har aldrig været fyret før og aldrig været arbejdsløs. Jeg bliver altid mødt af kompetente og hjælpsomme konsulenter, når jeg ringer til NNF. Enkelte af mine kolleger er i en af de ”gule fagforeninger”, og de har slet ikke fået den samme hjælp. Så nu siger jeg til alle: Få nu meldt jer ind i en ordentlig fagforening, siger Merete.

USAGLIG FYRING • Usaglig fyring er en fyring, hvor der ikke er en god og saglig begrundelse for, hvorfor det lige netop er dig, som skal fyres.

Usaglige begrundelse kan være alder, køn, kompetencer og troværdighed.

• Hvis det skulle ske for dig, så tag først kontakt til din tillidsmand, hvis du har en, ellers gå direkte til din fagforening.

• Merete er et opdigtet navn, da hun har ønsket at være anonym.

Vi synes alle tre, at vi har udvist stor fleksibilitet.

Vi har taget flere vagter på en dag eller er kommet ind i vores ferier. Min alder kan jeg til gengæld ikke gøre noget ved. Det er ekstremt hårdt at høre, at vi er blevet for gamle.

MERETE, FYRET PÅ USAGLIGT GRUNDLAG EFTER MERE END 20 ÅR PÅ SIN ARBEJDSPLADS

SU BSTANS 3 /2017

23

A-kassen

- Jeg glæder mig hver morgen til at komme på arbejde

Erik Dahl Jensen fik kræft for et par år siden og måtte stoppe som slagteriarbejder hos Tican. Gennem a-kassens projekt 50+ NNF fik han hjælp til at komme videre, så han i dag trives i et job på Aabybro Genbrugsplads.

Slagteriarbejderen Erik fik hjælp til at komme videre ovenpå en kræftsygdom gennem et særligt projekt i a-kassen for ledige over 50 år. Nu arbejder han på en genbrugsplads og har aldrig haft det bedre.

AF KRISTIAN HELMER JENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN

61-årige Erik Dahl Jensen havde arbejdet hos Tican i Fjerritslev i 30 år, heraf de sidste 15 år uden en eneste sygedag, men en efterårsdag i 2015 fik han konstateret kræft i endetarmen. Efter en operation, der varede 12 timer, besluttede slagteriarbejderen at sige sit job op.

- Jeg mistede bagdelen og fik en stomi. Og når man har det, er det svært at arbejde på akkord. Det kunne jeg ikke overskue.

Jeg skulle ellers have været med til Thisted, siger Erik Dahl Jensen.

24

S U BS TAN S 3 /2 017

Slagteriet i Fjerritslev lukkede ved udgangen af 2014, og mange mistede jobbet. Nogle få blev tilbage på slagteriet en overgangsperiode, og blandt dem var Erik. Han blev også tilbudt et job i Thisted, men det kunne han ikke overskue.

- Det havde været et skidegodt job for mig, så jeg var ked af, at jeg ikke kunne fortsætte, siger Erik, der bor i Halvrimmen ved Brovst sammen med sin kone.

Karriereskifte var løsningen

Efterfølgende fulgte en længere sygemelding, der varede indtil august 2016, hvorefter Erik var ledig på dagpenge. Efter lidt tid som ledig fik Erik mulighed for at deltage i a-kassens 50+ projekt, der hjælper ledige på over 50 år videre, typisk i en anden type job. Projektet byder på forskellige tilbud og aktiviteter – alt sammen skræddersyet til den enkelte, blandt andet et afklaringsforløb på to dage.

- Vi talte lidt om, hvad jeg kunne, og så fandt vi ud af, at

Jobvejleder i Fødevareforbundet NNF’s a-kasse Frank Trudslev var tæt på Erik Dahl Nielsen gennem forløbet og hjalp den tidligere slagteriarbejder videre i den rigtige retning.

50+ NNF • Fødevareforbundet NNF’s a-kasses projekt for ledige over 50 år i Nord- og Sydjylland.

• Projektet har fokus på at hjælpe ledige medlemmer med at finde job i en anden branche via en særlig indsats med fokus på medlemmets ønsker og behov.

• Det kan bl.a. være aktuelt for slagteriarbejdere eller andre, der er blevet slidt ned af deres job.

• Hjælpen består bl.a. af vejledning, coaching, samtaler og eksempelvis hjælp til jobsøgning.

• Fødevareforbundet NNF’s a-kasse har fået næsten godt 900.000 kr. af staten til at gennemføre projektet.

Jeg glæder mig hver morgen til at komme på arbejde. Når man har været helt nede i kulkælderen, så er det en stor omvæltning at møde sådan nogle mennesker, der kun vil en det godt.

ERIK DAHL JENSEN, TIDLIGERE SLAGTERIARBEJDER

Erik Dahl Jensen er glad for jobbet på Aabybro Genbrugsplads. Han kan gå rundt og hjælpe ”kunderne” og sætte sig ned, når han har behov for det.

jeg skulle lave et karriereskifte. Jeg havde brug for et sted, hvor jeg både kunne gå lidt rundt og også sidde ned engang i mellem. Vi fandt frem til, at en genbrugsplads kunne være løsningen.

- Jobvejlederen hos a-kassen har presset lidt på. Det er jo deres arbejde, og de har gjort det så mildt, som de nu kunne.

De har lige givet mig det lille skub, der skulle til, og der kom jo noget godt ud af det, siger Erik.

Efter afklaringsforløbet kom Erik i et coachingforløb, som er en særlig service i a-kassens 50+ projekt, hvor der er fokus på medlemmets egne ønsker og behov. Her fik Erik bl.a. hjælp til at skrive jobansøgninger og tips om, hvor der var jobåbninger, der passede til hans ønsker.

Et skidegodt job

En dag tog Erik bilen og kørte ud for at tale personligt med chefen på Aabybro Genbrugsplads. De ville gerne have Erik i

praktik i en måned uden løn, og siden blev han ansat med løntilskud. Lige nu er han og genbrugspladsen ved at blive enige om en aftale, der gør, at Erik kan blive der på deltid, selvom han netop er gået på efterløn.

- Jeg viser ”kunderne”, hvor de skal placere deres varer, når de kommer på genbrugspladsen. Jeg kan både gå rundt, og jeg kan sætte mig, når jeg har behov. Der er ikke nogen, der hundser med mig.

- Det er et skidegodt job og nogle supergode folk. Jeg glæder mig hver morgen til at komme på arbejde. Når man har været helt nede i kulkælderen, så er det en stor omvæltning at møde sådan nogle mennesker, der kun vil en det godt, siger Erik Dahl Jensen.

- Efter længerevarende svær sygdom, var det godt, at a-kassen gav mig et skub i den rigtige retning, og jeg fandt ud af, at jeg som ledig over 50 år, stadig kunne bruges på arbejdsmarkedet.

SU BSTANS 3 /2017

25

Interview

NYE BAGEDYSTVÆRTER skal løfte tung arv Når sjette sæson af Den store bagedyst løber over tv-skærmen her i efteråret, bliver det med et nyt dommerpar ved roret. Markus Grigo og Katrine Foged skal forsøge at løfte arven efter de kendte forgængere. Substans har mødt dem til en snak om dommerrollen og konditorfaget.

AF KRISTIAN HELMER JENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN

Hvad tænker I om rollen som dommer i Den store bagedyst? Kan I lide rollen?

Markus: Det er et drømmejob. Jeg har altid drømt om at være dommer i lige præcis det program. Jeg håbede, de ville vælge mig, men de ringede aldrig, før nu her i anden runde (griner).

Katrine: Det er blevet mit drømmejob, efter jeg blev spurgt og var til casting med Markus. Det er kommet lidt ind fra højre for mig, men det har været den fedeste oplevelse og et kæmpe set-up.

2266

SSUUBS BSTAN TANSS 3 2/2/2017 017

Hvordan er det at være bøddel og smide folk hjem?

Katrine: Det er det, vi får vores løn for, så det er rammen, men det har godt nok været hård kost, fordi folk går så meget op i det. Man kommer til at kende folk rigtig godt som ugerne går, så jeg synes, det har været barskt.

Markus: Det er hårdt at sende dem hjem. Jeg har også fældet en tåre engang i mellem. Der er meget på spil. De satser virkelig alt. Og hver dag er en ny dag i programmet.

Det kan godt være, at den bedste ryger ud, fordi han ikke har præsteret lige præcis den dag. Vi er nødt til at være

SU BSTANS 3 /2017

27

Interview Markus Grigo går ikke rundt og er nervøs for folkets dom forud for premieren på den nye sæson af Den store bagedyst. - Vi er os selv, vi efterligner ikke Mette eller Jan, vi er os. Det er nyt program, og så håber vi, at folk kan lide os, siger han.

Vi er nødt til at være iskolde og bedømme, hvad de leverer. Vi kan ikke tænke, nej ham kan vi ikke sende ud – han er favoritten. Hvis de ikke er gode nok den dag, så er det ”auf wiedersehen.”

MARKUS GRIGO, BAGER OG KOK, DOMMER I DEN STORE BAGEDYST

28

S U BS TAN S 3 /2 017

iskolde og bedømme, hvad de leverer.

Vi kan ikke tænke, nej ham kan vi ikke sende ud – han er favoritten. Hvis de ikke er gode nok den dag, så er det ”auf wiedersehen.”

Katrine: Ja, man har ikke historien med sig. Man skal levere på dagen. Sådan er det også i konditorbranchen, så det er egentlig meget fair. Men nogle gange er der en deltager, hvor man tænker, at han eller hun bliver helt vildt god, men så må man bare sige farvel.

Markus: Og det kan være hård kost. For hvis personen er uforberedt, så rammer det.

Er I hårde over for deltagerne?

Markus: Mange tror, at jeg er den onde dommer, men det eksisterer ikke i programmet. Vi er to personer, der er så heldige at få lov til at bedømme nogle mennesker, der prøver at præstere deres absolut bedste. Så skal man ikke være ond, men faglig og fair. Men vi kan give nogle klare beskeder, som kan virke en smule hårde.

Katrine: Vores rolle er jo også at mene noget og formidle, at nogen har gjort det rigtigt flot, og nogen har gjort det mindre godt. Så der skal jo komme nogle ord ud, der siger, at det var ikke i orden, den kage var ikke skarp. Det er jo ikke for at stå og piske folk, men det er konstruktiv kritik. Nogle gange må man være klar i spyttet og sige: Den står ikke godt, den der.

Markus: Det har været svært at være klar i spyttet. Særligt i starten gik man lidt rundt om den varme grød. Selvom der var en kage, der var uspiselig, så prøvede man at forklare det venligt, fordi man tænkte, det var synd for deltageren. Så i starten sagde vi måske ikke helt, hvad vi mente. Det blev vi bedre til henad vejen.

Har I en mission med at være med? Vil I gøre danskerne bedre til at bage?

Markus: Det er jo et program, som både mor og far og farfar sidder og ser. Vi hører fra børnehaver og skoler, der holder Den store bagedyst og beder om en

videohilsen. Folk bruger det til noget, de bager kager, og familien er samlet.

De lægger iPad’en væk, og folk derhjemme bliver klogere på kager mm., ligesom deltagerne i programmet bliver dygtigere og dygtigere henad vejen.

Katrine: Vi vil gerne give noget videre af vores faglighed og vores fag. Og jeg skal hilse at sige, at der er kommet interesse for at blive konditor, efter at Den store bagedyst er startet. Alle piger vil bare være konditor. Og fagligheden og folks viden om kager er blevet større. De kan godt se, hvorfor det koster noget at lave en kvalitetskage, og det er godt for branchen.

Er I nervøse for at skulle træde i Mette Blomsterbergs og Jan Friis-Mikkelsens fodspor?

Katrine: Jeg er. Jeg har kæmpe sommerfugle i maven. Det der med at komme efter Mette, det er svært. Jeg ved, hvor meget folk gik op i, hvad hun sagde, hendes udseende og hvert et lille ord, der kom ud af munden på hende, og det ved jeg jo bliver ført videre til os. Og jeg har aldrig stået foran et kamera før, så det er en kæmpe ting for mig. Det er en stor arv at løfte.

Markus: Min tanke var fra starten, at enten går det, ellers så går det ikke. Og vi er os selv, vi efterligner ikke Mette eller Jan, vi er os. Det er et nyt program, og så håber vi, at folk kan lide os.

sindssygt dygtige, fordi faget har udviklet sig så meget. De får så meget viden så hurtigt. Det negative er, at folk går lidt for meget op i udseende, hvordan det ser ud.

Katrine: Jeg får nogle rigtig skarpe elever ind på mine cafeer. Nogle tager til konkurrencer, og de unge elever kigger på de ældre. De vil noget mere, de inspirerer hinanden. Når man kommer derned om aftenen for at hente et eller andet, så er der en flok, der går rundt og øver sig, og det er rigtigt fedt at opleve.

Vi får nogle gode elever, der vil noget med faget.

Markus: Vi bliver også tit overrasket over deltagerne i Den store bagedyst, der er amatører, hvor man tænker, det der – hvordan har du lavet det?

Katrine: Enig. Nogle gange bliver man virkeligt glædeligt overrasket i programmet. De er amatører, og de har et arbejde ved siden af, og det sidder lige i skabet. Man tænker bare, hvordan kan det lade sig gøre. Jeg er virkeligt blevet imponeret nogle gange.

Katrine Foged Thomsen • 39 år • Bor i Søborg med sin mand og to piger på 11 og 13 år • Er uddannet konditor • Driver fire konditorier/cafeer i Storkøbenhavn • Er opvokset på en kro Markus Grigo • 47 år • Bor alene i Helsingør. Har en kæreste, der også har en søn • Har to børn på 16 og 19 • Er uddannet bager og kok og nåede halvvejs i tjeneruddannelsen • Arbejder som teknolog i et firma, der fremstiller maskiner og chokolade til kageindustrien • Dyrker kampsporten krav maga, styrketræning og crossfit • Er født og opvokset i Tyskland og kom til Danmark i 1991

Hvad tænker I om udviklingen i konditorfaget? Hvad er godt, og hvad er skidt?

Markus: Jeg har to meninger om det her. Jeg synes absolut, det går rigtig godt. Jeg ville ønske, at jeg var 20 år og skulle i lære igen. Eleverne i dag bliver

Katrine Foged Thomsen kan godt mærke lidt sommerfugle i maven forud for premieren. - Jeg har aldrig stået foran et kamera før, så det er en kæmpe ting for mig. Det er en stor arv at løfte, siger hun.

SU BSTANS 3 /2017

29

3

MEJERIBYGPC- HØSTFODTIDL. ENS- REJSE NINGSMILDT POPUGEN- SOVE- KLOK- EKSTRA PRODUKTION AF ARTEDE SYM- RED- HJÆL- BOLD- HØJ LÆR KANEGOLF- GÅRDSPILVEJR SLAGER DYR SPILLER RUM LYD STEDER KER SKIMMELOST SKABER BOLER SKAB PER RÆKKE STAND LERE DM I SKILLSDEL1 TAGERE TRÆSOMNINGSRUM MERPERIODE DA. BY 2 UDVIDES LIGEDAN KLEM HEROIN OG INFEKDEL AF TRANSKOKAIN TION DK PORT 3 MONMADE DET TERE HELE ROBÅD FACON KIGGER GRØN- FORVEDSAGER TRYDER SKREV PÅ TAGET DER NETTET 4 KRÆVER PLANTE FOR LAVER SPIL FIRMEGET JYSK LITER BIBELKANT VAND KLANG BY BY FORSTOR ENENEMME FUGL STÅENDE STØJEN MARK 5 BOLDROVDYR FORSPIL STÅET CYKEL BRAS FILMGRINER RIGTIGT GRINER ILDFÆSTE SÆRLIG FISK HUEN HØJT FROSNE PASSE USET ANTAL REDLAGE SKIMSKABER SOM UGIFT SINGUTE KAN LARIS ORM BRUGES ÆDELSTEN KORT SPISEFØR EN HOLDE ELLEAF REDMETER STEGSEN TYREVILDE SKAB NING SLID SPISE FÆGTER 6 EFTERKONLADT SERVES HÅRD FARVEDE FIRMA OST TYGGET SLURK TIPSMUSIKSTEDDÆKTEGN FORM ORD NING GNED GUL DIP RUSOPTENT FODTØJ TRÆDE 7 FEDTRENSER FUGLEN PIGEFATTIGE ER NAVN LÆNKE VENNER 8 BY METODEFESTMÆSSIG SPISE TRÆ 9 LØSNING: SLUGBIBELGOD KAKØREHALSE FIGUR RAKTER KORT RYGTE A-NODE HOT KOMLYSSTRØMPASBILLEME KURS DER BLEV DAG

D A N A B L U F R E M S T I L L I N G

E G A L E

N A I N

T O R E A D O R

T A I U R K R K O I N S T E N E R I K T T E N L I G E S R E N D A R E T A M G K A Æ D R D Y E D

L S L E T I Ø G S T A M T I E T R A T V E M O Ø K A G A G D N B O A E A G R G E E R E R I S E P TILSTRÆKKELIG

Løsningen på krydsordet i Substans nr. 2 2017: Ungdomstid Vindere af krydsord nr. 2 2017: Arne Jørgensen, Hjørring Inge Christiansen Hansen, Ishøj Birthe Jensen, Knebel Dette blads løsning sendes til: Fødevareforbundet NNF Molestien 7, 2450 København SV senest 1. november 2017 Løsningen kan også sendes via nnf.dk/krydsord.

Tre gavekort af 250 kr. til Coops butikker landet over sendes direkte til vinderne. Løsning og vinderne offentliggøres i næste nummer af Substans.

30

S U BS TAN S 3 /2 017

A G T E R D Ø V E E S E N L L E R E A N G R G Ø R N E E L O L L E Y S A N D S E R T M Å S E M A K N A S D E R E E S I R T E K N I N O A L E D I A S S E N

E L E V E R L O K A L E S K N U S F O D R E E R S E R G A M E V E G A N T E T I G E R T L E R A N E N I N Y D E V D E N K E E T T Å R M U L A D E R Y L E N S K T I DRUEA S AGURK D E

LiaXord

Kodeord:

Indsendt af: Gade: Postnr. Og by: Fødselsdato:

Din hobby

Fra slagteri til fiskeri

I hverdagen har vi begge et hårdt fysisk arbejde. Derfor er det utrolig afslappende og hyggeligt at komme ud at fiske.

I hverdagen svinger Ninna Hagenau Ellegaard Terkildsen og Morris Duus kniven på slagteriet i Blans, men i fritiden er parret ude med snøren, når de dyrker deres fælles hobby: fiskeri AF FIE TOXVERD / FOTO: RUNE EVENSEN

Til daglig er parret Ninna Hagenau Ellegaard Terkildsen og Morris Duus kollegaer på slagteriet i Blans. Morris arbejder på slagtergangen for Danish Crown, mens Ninna arbejder for Dat-Schaub i tarmhuset. De er begge faglærte og har været på slagteriet i henholdsvis 11 og 5 år. Når de ikke svinger kniven på slagteriet, bruger parret en stor del af deres fritid på en fælles hobby: fiskeri.

- Vi elsker at komme ud at fiske – både fra kysten og fra vores båd. I hverdagen har vi begge et hårdt fysisk arbejde.

Derfor er det utroligt afslappende og hyggeligt at komme ud at fiske. Den eneste støj er havets brusen, og så er det bare ekstra heldigt, hvis vi får noget på krogen, siger Ninna Hagenau Ellegaard Terkildsen, som har fisket med sin familie, siden hun var fem år.

Bordtennis og billeder

For nogle år siden fik Ninna lokket Morris med ud at fiske. Han blev så bidt af det, at han købte en lille båd, så parrets toårige datter Scarlet også kan komme med på fisketur. Scarlet er også med, når de fisker fra kysten – så leger hun i vandkanten.

Udover fiskeriet har Ninna og Morris også hver deres egen hobby. Morris spiller bordtennis på konkurrenceplan, og Ninna fotograferer.

- Det er skønt at forene smukke stunder – både mine egne og andres. Jeg bruger mig selv på en anden måde, og det giver en psykisk selvtilfredsstillelse. Man er mere glad, når man har lavet noget, som man godt kan lide. Det giver mere overskud og flere kræfter i hverdagen, siger Ninna.

når du har fri? Hvad brænder du for, når du har sagt farvel til chefen og kollegerne og er alene, sammen med familien eller med vennerne? På denne side i Substans vil vi fremover sætte fokus på fødevarearbejdernes fritid.

Send en mail til os, hvis du har en hobby, du gerne vil fortælle om på redaktionen@nnf.dk.

Hvad laver du,

SU BSTANS 3 /2017

31