Substans hovednummer 02 2017

MEDLEMSMAGASIN FOR FØDEVAREARBEJDERE

2

2017

Mød

BS CHRISTIANSEN

TEMA

INTEGRATION PÅ ARBEJDSPLADSEN Sproget skal læres i arbejdstiden Sammenhold i rygeskuret

FRONTKÆMPERNE Ferieafløsere er en del af fællesskabet

lt t a k o L nd blade

Ve 5 sider fra g fdelin din a

Oles leder

Fællesskabets styrke S

om medlem af Fødevareforbundet NNF har du ikke bare meldt dig ind i et forsikringsselskab, en interesseorganisation eller tilbudsforening.

Du er derimod en del af en bevægelse, som spiller en afgørende rolle for Danmark. Uden fagforeninger ville det stå slemt til med vores velfærdssamfund.

Men bevægelsen virker kun, når vi er mange, der står sammen.

I Fødevareforbundet NNF sætter vi fokus på netop fællesskabet. Det er nemlig i fællesskab med vores kolleger, at vi kan skabe en bedre arbejdsplads.

I løbet af de næste år sender vi alle tillidsrepræsentanter på uddannelse. For de skal være omdrejningspunktet for det faglige fællesskab på vores medlemmers arbejdspladser.

Flere steder er vi allerede i gang.

Hundredevis af vores medlemmer

har allerede haft samtaler med deres tillidsrepræsentant. På adskillige virksomheder er der sket kortlægninger, og tillidsrepræsentanterne har fundet frem til sager, der optager deres kolleger.

Ikke sager, der er vigtige for forbundet, tillidsrepræsentanten eller virksomheden - men sager, der er vigtige for kollegerne.

Det kan måske lyde lidt langhåret med samtaler og kortlægning, men i virkeligheden er det bare godt gammeldags tillidsmandsarbejde. For fagforeningen tilhører jo hverken tillidsrepræsentanten, afdelingen eller forbundsformanden – den tilhører medlemmerne.

Det er dig som medlem, der skal være med til at bestemme, hvilke forbedringer I har brug for på din arbejdsplads.

Men du kommer ingen vegne alene. Det er fællesskabet, der giver styrken. Og det er styrken, der skaber resultaterne.

Medlem af : Indleveret til Postvæsenet 16. juni 2017

Redaktion: Emilia Maria van Gilse, emg@nnf.dk Kristian Helmer Jensen khj@nnf.dk Morten Torbjørn Andersen, man@nnf.dk

For fagforeningen tilhører jo hverken tillidsrepræsentanten, afdelingen eller forbundsformanden – den tilhører medlemmerne.

– OLE WEHLAST, FORBUNDSFORMAND I FØDEVAREFORBUNDET NNF

Ansvarshavende: Ole Wehlast E-mail substans@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stine Lindborg & Jacob Tesch Tryk KLS Grafisk Hus

2

S U BS TAN S 2 /2 017

Oplag 25.000 ISSN 1903-6663 Telefon 3818 7272 Mail nnf@nnf.dk Fødevareforbundet NNF Molestien 7 2450 København SV Forsidefoto Rune Evensen

Indhold Før & Nu: Charterferie dengang og nu Frontkæmperne: Ferieafløsere en del af fællesskabet A-kassen: Nye dagpengeregler Mød BS: Om livet og hårdt fysisk arbejde Krydsord

9 12 24 26 30

TEMA Integration på D E T KU ’ S KE FO R D I G /

arbejdspladsen

Tobias røg ud i et misbrug

Slagteriarbejderen Tobias fik hjælp af kolleger, da han var ude i et misbrug af hash. Efter nogle samtaler kom han på ret køl.

Sproglige barrierer står i vejen for integrationen af østeuropæiske kolleger i fødevarebranchen.

En polsk og en dansk slagteriarbejder fortæller om udfordringer og fællesskab.

SIDE 20

SIDE 14

G U LD RU M M E T /

DEN GODE SMAG/

Her er guldet gemt

Kokos er nøglen til den gode smag

SIDE 22

SIDE 10

I et rum hos Danish Crown i Holsted opbevares 3.000 stykker nøje udvalgt oksehøjreb. Guldrummet leverer eksklusivt kød til restauranter og supermarkeder.

Vinderen af Årets Kage 2017 blev den 25-årig konditorlærling Mette Sophie Olsen, der har en forkærlighed for kokos.

SU BSTANS 2/2017

3

KORT NYT

Mest delt på Facebook Fødevareforbundet NNF’s Facebook 30. marts:

OK 2017: Et flertal i hovedbestyrelsen anbefaler et nej til mæglingsforslaget.

Pavlova med ribsskum og friske sommerbær Mette Sophie Olsen, vinderen af Årets Kage 2017 og konditorelev hos La Glace, giver her sit bud på en simpel og frisk sommerkage, en pavlova med ribsskum.

I vælten på Twitter Lizette Risgaard, formand for LO

e-tip g a k t i M • Lav en marengsnøddebund med 100 g. æggehvider, 200 g. sukker, et nip salt og 100 g. finthakkede, ristede mandler.

Pisk hvider og salt luftigt, og tilsæt sukker lidt ad gangen.

Vend de ristede mandler i. Smør ud, og bag ved 120 grader i cirka 80 minutter.

• Lav en ribsskum af 250 g. friske ribs, 120 g. sukker, 20 g. kokoslikør og en halv liter fløde. Giv ribs og sukker et hurtigt opkog. Tilsæt likøren. Pisk fløden til en let skum.

Vend ribskompotten i flødeskummen.

• Pynt med masser af lækre sommerbær, som jordbær, hindbær, blåbær, brombær og selvfølgelig ribs - og evt. ristede kokosflager.

Chat med a-kassen

Har du spørgsmål til a-kassen, så kan du chatte med en medarbejder direkte på www.nnf.dk/a-kasse 4

S U BS TAN S 2 /2 017

Få svar på din smartphone

Fødevareforbundet NNF's hjemmeside er lavet, så den nemt kan bruges på en smartphone. Tjek nnf.dk når det passer dig.

Pensionsopsparingen vokser

Tican og Danish Crown i budkrig Slagterigiganterne Tican og Danish Crown indledte i foråret en budkrig i kampen om danske grise. Før påske besluttede Tican at belønne nye leverandører af slagtesvin.

Danish Crown indførte i begyndelsen af maj en såkaldt vækstpakke, der belønner leverandører, der kan levere mere svinekød, og samtidig tilbyder nye leverandører et introduktionstillæg. Det fik Tican til at reagere ved at indføre en loyalitetsbonus og et væksttillæg til eksisterende leverandører. Og vi har med stor sikkerhed ikke set det sidste udspil i budkrigen.

Baggrunden for den skærpede konkurrence mellem slagterigiganterne er et stort fald i den samlede danske produktion af slagtesvin, hvilket bl.a. skyldes en øget eksport af levende smågrise til udlandet.

Vi er hverken blinde, døve eller dumme, og vi har modtaget og lyttet til jeres budskab om, at den behandling jeres overenskomst fik under forhandlingerne, og det endelige resultat af OK 2017, ikke er ok NÆSTFORMAND I FØDEVAREFORBUNDET NNF JIM JENSEN TIL SLAGTERIARBEJDERNE I ET BLOGINDLÆG PÅ NNF.DK EFTER RESULTATET AF OK 2017.

Giv besked

Hvis du skifter arbejde, får nyt telefonnummer, mobilnummer eller mailadresse, vil vi meget gerne vide det.

Ring eller skriv til din afdeling – du finder kontaktinfo på nnf.dk/afdeling

De ansatte på danske industri- og fødevareindustriarbejdspladser fortsætter med at øge pensionsopsparingen. Medlemmernes indbetalinger til Industriens Pension satte i 2016 rekord med 8,4 milliarder kroner.

Fødevarejobs placeres i udlandet

Tal fra Danmarks Statistik viser, at danske fødevarevirksomheder har dobbelt så mange ansatte i udlandet som i Danmark, nemlig 110.000 i udlandet mod 55.000 indenfor de danske grænser. Godt at danske fødevarer har succes ude i verden. Ærgerligt at jobbene og den medfølgende vækst ikke placeres i Danmark.

Ring på 3818 7272

Fødevareforbundet NNF har ét samlet telefonnummer. Ring på 3818 7272, ligegyldigt hvad du skal have hjælp med – vi står klar ved telefonen.

SU BSTANS 2/2017

5

KORT NYT

DINE PENGE PENSIONSTIP:

Saml dine pensioner nu!

Hvis du samler alle dine opsparinger i samme pensionsselskab, kan du spare tusindvis af kroner på udgifter til administration. Så får du mere, når du går på pension.

Se hvor du har pension stående på pensionsinfo.dk

Lej billig feriebolig

Fødevareforbundet NNF udlejer billige og attraktive ferieboliger i både Klitmøller, Marienlyst og Norge.

Se de gode tilbud på nnf.dk/feriebolig

Spar penge på dine forsikringer Som medlem af Fødevareforbundet NNF får du rabat på dine forsikringer.

Du sparer for eksempel i gennemsnit 650 kroner i forhold til markedsprisen på din indboforsikring.

Se mere på alka.dk/nnf

Følg os på Twitter Få nyheder fra os på twitter.com/NNFdk

6

S U BS TAN S 2 /2 017

Nye overenskomster på plads

Så godt som alle medlemmer af Fødevareforbundet NNF har fået en ny 3-årig overenskomst.

Forhandlingerne om mejerioverenskomsten, de to overenskomster med Dansk Erhverv og de to overenskomster med Danske Slagtermestre endte med selvstændige forlig.

Det kvitterede medlemmerne for ved at sætte deres kryds ved ja.

Til gengæld lykkedes det ikke at nå i mål med nye slagterindustri- og fødevareindustrioverenskomster.

De måtte i stedet samles op i mæglingsforslaget.

Forløbet omkring disse forhandlinger, og elementer i mæglingsforslaget, fik forbundets hovedbestyrelse til at anbefale medlemmerne at stemme nej. Og den anbefaling blev fulgt.

98 % af slagter-medlemmerne stemte nej, og det samme gjorde 94 % af medlemmerne på den fødevareindustrielle overenskomst. Men på grund af de såkaldte sammenkædningsregler, hvor alle LO-forbund stemmer samlet, blev overenskomsterne stemt hjem.

Stemmeprocenten i år slog alle rekorder, og som sædvanlig indtog medlemmerne af Fødevareforbundet NNF førstepladsen i LO. Hele 75 % af medlemmerne har deltaget i afstemningen.

På ok2017.nnf.dk kan du læse mere om de nye overenskomster og forløbet omkring forhandlingerne og afstemningen.

Thise samarbejder med Paradis Thise Mejeri har indgået et samarbejde med is-kæden Paradis, der betyder, at Thise fremover skal være med til at producere økologisk mælk og fløde til Paradis. Sommerens isproduktion bliver derfor baseret på økologisk mælk og fløde, ligesom rørsukkeret i isen også er økologisk.

Mød os på Facebook På Facebook er der debat mellem medlemmer.

Du kan være med på facebook.com/nnfdk

50 unge fik smagsprøve på gourmetslagterfaget Fødevareforbundet NNF og en række andre organisationer forsøger ihærdigt at få flere unge til at interessere sig for gourmetslagteruddannelsen. Det foregår gennem den fælles kampagne Meat Your Future, hvor også bl.a. Dansk Industri, Dansk Supermarked Group og Danske Slagtermestre er med.

I slutningen af marts havde slagterbranchen inviteret 50 elever fra 10. klasse en tur i de gamle skærehaller i Kødbyen i København, hvor de skulle arbejde

DET SKAL DU SE: ’Den bedste mand”

sammen om at lave en lækker 4-retters menu. De fik hjælp af en dygtig gourmetslager og gik derefter i køkkenet.

Komikeren Simon Juul, der er medejer af en slagterbutik, var aftenens konferencier og styrede slagets gang.

Massiv mangel på slagterelever er et stort problem for dagligvarekæderne og slagterbutikkerne. Eleverne i folkeskolens ældste klasser er en vigtig målgruppe, da de inden længe skal vælge uddannelse og karrierevej.

Filmen fortæller historien om den legendariske danske bokser Jørgen ”Gamle” Hansen og hans kone Hanne, der også er bokserens manager og ven. Mikkel Boe Følsgaard spiller hovedrollen.

Lene Maria Christensen spiller konen Hanne.

DET SKAL DU HØRE: Bryan Adams

Hvis du engang til en fest har sunget med på ”Summer of 69”, så skulle du måske prøve at få fat i en billet til en af rocklegenden Bryan Adams to sommerkoncerter på dansk grund, den 28. juni til Nibe Festival og den 29. juni på Kulturværftet i Helsingør.

DET SKAL DU LÆSE: ’Her er DK’

En ny bog om Danmark, om oversete seværdigheder og ukendte steder. Bogen guider dig rundt i landet i byer og til vands. 217 personer har bidraget til bogen med steder, der alle kan lokaliseres med en knappenål på landkortet.

FOTO: DANSK SUPERMARKED GROUP

Unge faglærte fravælger fødevareindustrien, og det er en alvorlig udfordring, mener DI Fødevarer, der holdt en konference om emnet den 18. maj. Ifølge DI Fødevarer er løsningen at blive bedre til at fortælle

Tilmeld dig nyhedsbrev

BOGEN GUIDER DIG UD PÅ OVERDREVET, IND I DEN URBANE SJÆL, UNDER OVERFLADEN.

historien om fødevarebranchen som et spændende sted med et meningsfyldt liv, blandt andet gennem Fødevarefortællingen. Det skriver Fødevarewatch.dk.

Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF direkte i din indbakke. Du tilmelder dig på nnf.dk/nyhedsbrev

MERE END 217 PERSONER - FORANKRET OVERALT I DANMARK - BIDRAGER TIL DETTE AKTUELLE OG SUBJEKTIVE PORTRÆT AF DANMARK.

HER ER DK

Akut behov for nye faglærte

Sig din mening og vind præmier

Tilmeld dig vores webpanel og bliv hørt – nnf.dk/webpanel

SU BSTANS 2/2017

7

Med Alkas rejseforsikring kan du nyde ferien fuldt ud - i hele verden

Få 10% i raba t som medlem

Alkas Rejseforsikring er en årsrejseforsikring, der også inkluderer afbestillingsforsikring. Den dækker både dig og resten af din husstand på rejser i op til 60 dage. Og så er du dækket i hele verden.

For dig som medlem er Rejseforsikringen 50% billigere i sammenligning med tilsvarende forsikringer hos andre selskaber.

UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE. RING 70 12 14 16 OG FÅ ET TILBUD ELLER GÅ IND PÅ ALKA.DK

AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: EBBE ANDERSEN & JENS DRESLING

Det første charterfly letter fra Danmark i 1953.

Simon Spies revolutionerede danskernes rejsevaner gennem årtier og gjorde charterdestinationerne som Mallorca, Rhodos og Costa Brava tilgængelige for mange.

I dag er charter den foretrukne rejseform for medlemmer af Fødevareforbundet NNF. Hver tredje fødevarearbejder foretrækker charterrejsen, når der skal slappes af.

FØR & NU

VI SKAL SYDPÅ

SU BSTANS 2/2017

9

Den gode smag

Det begynder med kokos

Mette Sophie Olsen er glad for kokos som ingrediens i kager. Her ses konditoreleven foran udstillingsvinduet i La Glace med sin vinderkage fra Årets Kage 2017 ”So fine”.

Vinderen af Årets Kage 2017 blev den 25-årig konditorlærling Mette Sophie Olsen, der har en forkærlighed for kokos. Det var lige før, hun aldrig havde fundet en læreplads.

AF KRISTIAN HELMER JENSEN/FOTO: RUNE EVENSEN

N

aaj, det er den der Årets Kage, siger en kvinde til sin veninde, mens hun peger på et fad med rækkevis af fine, lyserøde kager i udstillingsvinduet ved konditori La Glace i det indre København.

Indenfor i konditoriet møder vi vinderen af Årets Kage 2017, den 25-årige konditorlærling Mette Sophie Olsen. Der er knap nok gået en uge, siden hun modtog hæderen og en check på 10.000 kr. foran et større publikum på Hotel Crowne Plaza i Ørestaden i København. Vinderen virker glad og stadig lidt overrasket.

- Det er vildt fedt at vinde Årets Kage, siger konditorlærlingen med et stort 10

S U BS TAN S 2 /2 017

smil.

- Og overraskende. Jeg har prøvet at vinde konkurrencer før, men det her er det største.

I forhold til de udlærte kolleger på konditoriet har lærlingen nu fået håneretten en stund.

- Der var lidt bitterhed at spore blandt nogle af mine kolleger. Vi har meget intern konkurrence herinde. Vi gejler hinanden op, og det er med til at gøre det sjovt, siger konditorlærlingen.

Kokos er nøglen Årets Kage 2017 har fået navnet ’So fine’ og er en blanding af en række

velsmagende ingredienser. Men det hele begyndte med kokos.

- Jeg har før brugt kokos en del, det fungerer godt i kage, så det startede jeg også med denne gang. Så ville jeg have noget surt, der kunne balancere den fede kokos, og det blev rabarber. Det skal dog være den røde rabarber. Jeg har lige stået og sorteret en hel bunke rabarber omme bagved, fordi mange af dem er for grønne.

Nu er kagen kommet i salg i butikken, så der er ikke så meget tid til at hvile på laurbærrene, selvom tiden op til konkurrencen var krævende.

- Jeg tror jeg fik halvanden times søvn

Jeg har ikke andre planer end at blive udlært og være konditor. Før eller siden vil jeg dog gerne lave desserter, hvor der er større mulighed for at være nytænkende.

METTE SOPHIE OLSEN, KONDITORLÆRLING, LA GLACE.

Lige nu har Mette Sophie Olsen ikke andre planer end at blive udlært og være konditor. På et tidspunkt vil hun dog gerne prøve at arbejde med desserter på en restaurant.

Vinderkagen fra Årets Kage 2017 ”So fine” indeholder bl.a. kokos og rabarber.

Den sure rabarber skaber en god balance til den fede kokos.

lige op til konkurrencen, men ellers blev det ikke til meget, siger hun.

La Glace var sidste forsøg Mette Sophie Olsen bliver udlært konditor til august. Hun har aftalt med sin chef, at hun bliver ansat et halvt år på La Glace, og derefter vil hun ud at søge nye udfordringer. Det bliver sikkert ikke svært for den dygtige læring at finde beskæftigelse, men faktisk var det lige før, hun aldrig var kommet i gang med faget.

- Jeg havde svært ved at finde en læreplads. La Glace var det sidste sted, jeg søgte. Jeg var lige ved at lade være med at søge, fordi jeg tænkte at jeg alligevel

ikke ville få det, men jeg var heldig at få en plads, siger hun beskedent.

Men hvilke målsætninger sætter man sig, når man har vundet så fornem en pris som lærling i en alder af 24 år?

- Jeg har ikke andre planer end at blive udlært og være konditor. Før eller siden vil jeg dog gerne lave desserter, hvor der er større mulighed for at være nytænkende. Eksempelvis på en restaurant, hvor man kan lege lidt med det. Ja, jeg vil gerne prøve at lege lidt mere med det, siger Mette Sophie Olsen.

Mette Sophie Olsen • 25 år • Konditorlærling på konditori La Glace • Vinder af Årets Kage 2017 • Har tidligere vundet konkurrencen Danmarks bedste kage • Læste lingvistik på universitetet, inden hun blev konditorlærling KILDE: BAGER- OG KONDITORMESTRE I DANMARK.

SU BSTANS 2/2017

11

MØD IRENE & LENE ...

Irene Rosendahl Olsen FORTALT TIL EMILIA MARIA VAN GILSE/FOTO: RUNE EVENSEN

[ Dancake i Give ] Vi kører treholdsskift hele året rundt og for at holde produktionen kørende i sommerperioden, har vi ferieafløsere inde. Det svinger lidt fra år til år, hvor mange vi har, men det plejer at ligge et sted mellem 10 og 20. Det afhænger også af, om alle linjer er planlagt til at køre.

Mange af vores ferieafløsere er gengangere, der vender tilbage år efter år. Det er superdejligt for os, for det betyder, at de hurtigt kommer ind i rytmen. De tager jo lidt tid at blive lært op, men ofte er det kun første år, at det kræver en ekstra indsats. Derefter husker de det fra år til 12

S U BS TAN S 2 /2 017

år. Det er også rigtig hyggeligt, at vi kender hinanden og kan få os en snak om, hvordan der ser ud ude i virkeligheden.

Mange af dem er studerende, der gerne vil tjene lidt penge, når de alligevel har ferie fra studiet.

Den største fordel ved ferieafløserne er selvfølgelig, at det giver de faste kolleger mulighed for at holde ferie med god samvittighed. Det betyder noget, at man ved, at ens plads bliver overtaget af en, der har styr på tingene, og at man ikke belaster kollegerne ved at holde ferie.

Ferieafløserne hjælper rigtig godt til.

Hos os er der ikke forskel på fastansatte, ferieafløsere og vikarer. Vi er alle en del af fællesskabet, og vi behandler hinanden ens. Er der for eksempel en, der giver morgenbrød, så får alle i produktionen morgenbrød, også vikarer og ferieafløsere. Det er måske også derfor, at så mange ferieafløsere vender tilbage år efter år. Og nogle bliver hængende.

Jeg startede faktisk selv som sommerferieafløser i 1989. Jeg skulle bare være her et par uger; det er nu 28 år siden.

Når sommerferieperioden nærmer sig, får en masse medlemmer af Fødevareforbundet nye kolleger. Flere og flere virksomheder vælger nemlig at holde produktionen kørende året rundt, og når de faste medarbejdere skal holde deres retmæssige ferie, hyrer virksomhederne ferieafløsere ind. Vi har talt med to tillidsrepræsentanter, der har gode erfaringer med at få et hold nye kolleger hver sommer. For begges vedkommende gælder det nemlig, at de sørger for, at ferieafløserne bliver en del af fællesskabet – det giver dygtige ferieafløsere og tilfredse kolleger.

Lene Hedegaard Madsen FORTALT TIL: EMILIA MARIA VAN GILSE / FOTO: HENRIK BJERG

[ 3-Stjernet ] I år har vi omkring 20 ferieafløsere til at hjælpe os med at holde produktionen i gang henover sommeren. Antallet af ferieafløsere flugter meget godt med antallet af medarbejdere hen over årene. I gennemsnit er de hos os i seks uger. Og så har vi også vikarer inde, hvis der er sygdom eller opstår et akut behov for flere hænder. Ferieafløserne bliver ansat på enten daghold eller aftenhold, så de kender deres arbejdsplan.

Cirka halvdelen er gengangere fra sidste år. Det gør processen meget nemmere, fordi de allerede kender arbejdet.

Hvis der er for mange nye, kan det godt blive hårdt for de faste medarbejdere, fordi der lige går lidt tid, inden man er helt selvkørende. Ferieafløserne starter en uges tid inden, vi rigtig har brug for dem, så de kan nå at få lidt praktisk erfaring, inden de skal stå alene.

Jeg tager en snak med ferieafløserne og præsenterer virksomheden for dem, når de starter. Jeg præsenterer dem også for fagforeningen (Fødevareforbundet NNF) og mange vælger at melde sig ind – også selvom de kun skal være her i en kortere periode. Så melder vi dem

ud igen, når de stopper. Generelt falder ferieafløserne godt ind i fællesskabet, men vi sørger os for at behandle alle ens, uanset hvor længe de skal være hos os.

Jeg synes, at ordningen med ferieafløsere fungerer fornuftigt. For kollegerne er det rart, at man selv har indflydelse på, hvornår man holder ferie. Vi prøver at få det til at passe sammen, så folk kan få mulighed for at holde ferie sammen med deres familie. Det ville vi ikke have kunnet gøre, hvis virksomheden bare dikterede ferielukning.

SU BSTANS 2/2017

13

Tema :

Integration pĂĽ arbejdspladsen skinner sĂĽlen idag ?

14

S U BS TAN S 2 /2 017

??

Naaarj ...

... jov da solen skinner da

Undersøgelse af integration på fødevarearbejdspladser:

Undersøgelsen har fundet følgende problemer i forhold til integrationen:

• Tænketanken CEVEA har i foråret 2017 undersøgt, hvordan det går med integrationen af østeuropæiske medarbejdere i fødevarebranchen.

• CEVEA har besøgt 3 produktionsvirksomheder i fødevarebranchen og interviewet i alt 9 danske og 9 polske medarbejdere, samt tillidsrepræsentanten.

Altså i alt 21 interviews.

• Sproglige barrierer: Manglende danskevner skaber misforståelser, fejl, splid og opdeling.

• Fællesskaber under pres: Kravene til produktivitet er steget de senere år, og derfor er nogle medarbejdere for udmattede til at være sociale, når der er pause.

• Sociale stereotyper: Myter og fordomme om de forskellige nationaliteter trives, når man arbejder adskilt i produktionen og sidder adskilt i kantinen.

• Centralisering: Mange fabrikker i de små byer er lukket ned, hvilket betyder at mange må køre langt for at komme på arbejde. Det kan være en forhindring for at lave noget socialt efter arbejde, da mange gerne vil nå hjem til deres familier.

CEVEA:

Sproget skal læres i arbejdstiden Manglende danskevner er en stor barriere for integration på arbejdspladserne i fødevarebranchen. Tænketanken CEVEA anbefaler en sprogbuddy-ordning og obligatorisk danskundervisning.

AF KRISTIAN HELMER JENSEN / ILLUSTRATION STINE LINDBORG

Når kollegaen ikke taler eller forstår dansk ordentligt, skaber det frustration og usikkerhed. Det kan føre til misforståelser og fejl i produktionen, og så skaber det opdeling mellem nationaliteterne på arbejdspladsen.

- Sproget er den første udfordring for integrationen på arbejdspladsen, og manglende sprogkundskaber har nogle uheldige konsekvenser, eksempelvis fejl i produktionen eller opdeling i grupper, hvilket går ud over det sociale på arbejdspladsen, siger Kristian Weise, direktør i tænketanken CEVEA, der er klar med en ny undersøgelse om integration og interaktion i fødevarebranchen.

Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Fødevareforbundet NNF, og har fokus på integrationen af østeuropæiske medarbejdere på fødevarearbejdspladserne.

- Man skal gøre et eller andet. Det

bør være virksomhederne, der sikrer nogle gode sprogkundskaber blandt de udenlandske medarbejdere. Men medarbejderne, tillidsrepræsentanterne og Fødevareforbundet NNF har et ansvar for at gøre opmærksom på den her udfordring, siger Kristian Weise.

Sprogbuddy-ordning

En af de løsninger CEVEA anbefaler, er en sprogbuddy-ordning, hvor østeuropæiske kolleger sættes sammen to og to og kun må tale dansk med hinanden.

Som en tredje part kan tilknyttes en kollega der taler flydende dansk. En anden anbefaling er en sprogpolitik om, at der kun må tales dansk i produktionen.

Begge løsninger fungerer bedst, hvis de danske medarbejdere bakker op og hjælper til sprogligt.

- Virksomhederne skal tænke mere kreativt og udnytte de resurser, der ligger hos de danske medarbejdere og

de udlændinge, der kan tale dansk.

Deres hjælp vil gavne integrationen både sprogligt og socialt, siger Kristian Weise.

CEVEA peger også på obligatorisk sprogundervisning som en vigtig brik, men det er vigtigt, at undervisningen ligger i arbejdstiden, påpeges det i undersøgelsen.

- Efteruddannelse i arbejdstiden og på arbejdspladsen er en kæmpe fordel. Man lærer bedst i den praksis man er i, siger Kristian Weise.

Kristian Weise, direktør i tænketanken CEVEA. PRESSEFOTO

15

Tema : integration på arbejdspladsen

” De danske kolleger er ok Polske Pawel Jadczak er slagteriarbejder hos Danish Crown i Ringsted.

Han kan godt lide sine danske kolleger, men synes det er svært at lære dansk efter en lang, hård arbejdsdag.

AF KRISTIAN HELMER JENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN

23-årige Pawel Jadczak kom til Danmark for at studere marketing management, men det seneste halvandet år har han været slagteriarbejder hos Danish Crown i Ringsted.

Ligesom små 300 andre polske medarbejdere. Han lægger ikke skjul på, at lønnen var medvirkende til skiftet.

- I Polen kan jeg tjene 16 kroner i timen, så lønnen her er seks gange højere, siger han, da Substans møder ham til en snak på fabrikken i Ringsted.

Emnet er integration på arbejdspladsen og hvordan det går med sammenholdet og samarbejdet mellem danske og østeuropæiske kolleger.

- De danske kolleger er ok. Det er kun 1-2 ud af 100 der ikke kan lide polakker, siger Pawel.

Mest polsk i hverdagen

Den unge polak følger danskundervisning hver onsdag aften.

Det er obligatorisk for alle udenlandske medarbejdere hos Danish Crown. Han lærer en del og forsøger også at bruge det, men i hverdagen i produktionen bliver det mest til polsk.

- Der er flest polakker i min afdeling, Salt og Røg. Vi taler mest polsk sammen. Med danskerne taler vi mest engelsk, men jeg forsøger mig på dansk.

I pauserne synes han, kollegerne sidder sammen på kryds og tværs af nationaliteter.

- Det er blandet. Det er mere inddelt efter hvilken afdeling man arbejder i, siger polakken.

Dansk tv og fodbold

Pawel er i gang med modul 3 på sprogcentret. Kun modul 1 og 2 er obligatoriske for udenlandske medarbejdere hos Danish Crown, men Pawel har valgt at fortsætte alligevel.

Selvom han synes, det går nogenlunde med at lære dansk, kan det alligevel være hårdt efter en lang arbejdsdag.

- Det er hver onsdag aften, og man er træt efter en lang arbejdsdag, så det kan godt være svært, siger Pawel Jadczak.

For at blive bedre til dansk ser han dansk tv, og socialt forsøger han at få et netværk ved at spille fodbold sammen med kollegerne eller tage til en fest sammen.

- Jeg vil gerne blive her mindst 10 år endnu, siger han.

Pawel Jadczak

• 23 år • Fra det centrale Polen • Slagteriarbejder hos Danish Crown i Ringsted • Har arbejdet halvandet år på fabrikken 16

S U BS TAN S 2 /2 017

Polske Pawel Jadczak forsøger at få et netværk i Danmark ved at spille fodbold i fritiden og tage til fester med kollegerne.

Fællesskab i rygeskuret Henrik Klausen har været slagteriarbejder hos Danish Crown i 27 år i alt.

På det seneste har de polske kolleger overrasket ham positivt.

AF KRISTIAN HELMER JENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN

49-årige Henrik Klausen har haft mange både polske og danske kolleger gennem årene. På det seneste er han blevet positivt overrasket over de polske kolleger.

- De har overrasket mig meget positivt på det seneste. De første polakker der kom herop til fabrikken for en del år siden, så vi ikke meget til. Vi kaldte dem den 5. kolonne, fordi de arbejdede i afdeling 5. Nu er de lige så gode som de danske kolleger, siger Henrik Klausen, der bor i Slagelse med sin kone.

Henrik arbejder i Skærestue 3. Her er der flest polakker. Ved linjen står der en dansker foran ham og en kineser bagved.

Og så er der en del polakker i nærheden.

- Jeg taler mest dansk med dem i nærheden, også fordi jeg står lige ved en anden dansker. Hvis jeg skal sige noget til de polske kolleger, så råber jeg på dansk, siger Henrik Klausen og griner.

Polsk kollega som oversætter

Han synes godt, der kan være sproglige udfordringer i hverdagen.

- Problemet er, at mange af polakkerne ikke kan engelsk, eller dansk for den sags skyld. Hvis mestrene har en besked, må de bruge en polsk kollega, der er god til dansk, til at oversætte for de andre. Eller de kalder på en tolk, siger Henrik.

Han synes også, at sammenholdet mellem polakkerne og danskerne kunne blive bedre. I pauserne plejer han at sidde for sig selv og læse avisen, fordi det passer ham bedst. Han holder pause i et af de små spiserum, der ligger tættest på omklædningsrummet for hans afdeling.

God snak i rygeskuret

Et sted fungerer integrationen dog.

- I rygeskuret har vi en del social kontakt, der står vi tæt på hinanden og taler sammen, siger Henrik Klausen.

Han mener, en løsning på de sproglige udfordringer kunne være, at Danish Crown lader udlændinge bruge arbejdstiden på at lære dansk.

- De fleste kommer trætte hjem efter en lang arbejdsdag, og så er der to stive timer med danskundervisning om aftenen. Man skulle overveje at gøre det i arbejdstiden. Så kunne man stoppe lidt før om onsdagen, og se på det som en slags efteruddannelse, siger den 49-årige slagteriarbejder.

Henrik Klausen Slagteriarbejder Henrik Klausen synes, man bør tilbyde danskundervisning til udenlandske kolleger i arbejdstiden for at skabe mere motivation for at lære sproget.

• 49 år • Slagteriarbejder hos Danish Crown i Ringsted • Har arbejdet der 27 år i alt SU BSTANS 2/2017

17

Tema : integration på arbejdspladsen

”Godt samarbejde hos os AF KRISTIAN HELMER JENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN

• Torben Lyngsøe, daværende tillidsrepræsentant, Danish Crown, Ringsted.

Hvordan synes du, samarbejdet mellem de danske og østeuropæiske medarbejdere fungerer hos jer?

- Det fungerer godt. Der er ikke de store hurdler.

Hvad gør I, for at det fungerer?

- Det, vi fortæller danskerne, fortæller vi også de polske kolleger.

Hvordan de skal opføre sig, hvilke regler der er, hvordan de bruger knivene, at de skal have stålhandsker på og så videre. Vi gør det ensartet, så alle kan forstå det.

Hvordan sikrer I jer, at de østeuropæiske kolleger forstår beskederne i produktionen?

- Vi har polske tolke, og så er der mange polakker i de forskellige afdelinger, der kan dansk og hjælper med at oversætte.

Polske medarbejdere hos Danish Crown i Ringsted

• Der er cirka 900 medarbejdere på fabrikken. Godt 290 er polakker. Blandt de polske medarbejdere har 40 bosat sig med familien i Danmark.

• Fabrikken har netop (medio maj 2017) hyret 51 nye polske kolleger.

• Det er obligatorisk for udenlandske medarbejdere på alle Danish Crown-slagterier at lære dansk.

Torben Lyngsøe, daværende tillidsrepræsentant hos Danish Crown i Ringsted, synes integrationen fungerer godt på fabrikken i Ringsted.

18

S U BS TAN S 2 /2 017

davs

Medlemmer af Fødevareforbundet NNF fordelt på oprindelsesland (pr. 31.12.2015)

19.033

Antal NNF-medlemmer i alderen 16-64 år

15.394 3.639 47 %

Fra Danmark

Anden etnisk baggrund

Andel af udenlandske medlemmer fra et andet EU land end Danmark:

81 %

Andel af polakker blandt medlemmer fra et andet EU land end Danmark:

38 %

Andel af polakker samlet set blandt udenlandske medlemmer: KILDE: LO: MEDLEMSUNDERSØGELSE FOR NNF

Virksomheder har en stor opgave Arbejdsmarkedsforsker Bent Greve peger på, at de danske arbejdspladser har en stor opgave i at sikre et godt arbejdsmiljø, når danske og østeuropæiske kolleger skal arbejde side om side.

AF ANNE THOMMESEN / PRIVATFOTO

Først og fremmest må vi slå fast, at det er en udfordring, som er kommet for at blive. Vi har i EU et grundliggende princip om ”arbejdskraftens frie bevægelighed.” Det betyder, at man som EU- borger frit kan søge arbejde i et andet EU-land.

Logikken bag dette princip er, at man kan søge arbejde der, hvor der er arbejde at få, og at arbejdspladserne kan hente arbejdskraft udefra efter behov. Det er godt for dem, som ikke kan få arbejde, hvor de bor, og det er godt for Danmarks og virksomhedernes produktivitet.

Men det giver også en række udfordringer, fordi nogle oplever det som om, at de mister deres arbejde som følge af den frie bevægelighed, siger Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker og professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitetscenter.

Fra lovgivningens side er der ikke krav om, at ”vandrende arbejdstagere” skal kunne tale dansk for at arbejde i Danmark. Og når selve arbejdsopgaven ikke kræver, at man kan tale og forstå dansk, vil det være diskrimination, hvis arbejdspladsen stiller krav om sproglige kompetencer. Derfor er det alene op til arbejdspladserne at håndtere de sociale udfordringer, der følger med, når danske og østeuropæiske kolleger ikke kan tale sammen.

dansk, men da nogle østeuropæere kun er her i kortere perioder, kan det være svært at komme igennem med. Derudover kan der gøres en indsats for at tydeliggøre, at alle arbejder efter samme overenskomst og danske arbejdsmarkedsregler, siger arbejdmarkedsforskeren.

Forældede myter

- Der hersker stadig mange forældede myter blandt danske arbejdstagere om, at østeuropæiske kolleger tager mere overarbejde, arbejder mere for en lavere løn og underminerer de danske arbejdsregler.

Derfor kan større kulturel forståelse mellem kollegerne også være en vej til at skabe en bedre hverdag på arbejdspladsen for både de danske og de østeuropæiske kolleger, siger Bent Greve.

Ansatte skal motiveres

- Følgen af sproglige barrierer kan typisk være manglende fælles integration, lavere produktivitet og større udskiftning blandt medarbejderne. Arbejdspladser kan forsøge at motivere deres ansatte til at lære

Professor og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve.

SU BSTANS 2/2017

19

Guldrummet

Her ligger guldet gemt AF ANNE THOMMESEN / FOTO: RUNE EVENSEN

Temperaturen i rummet er præcis 1,5 grader Celsius. På de mange hylder ligger godt 3.000 stykker oksehøjreb, som, først ved scanning og derefter manuel vurdering, er nøje udvalgt efter bedste fedtmarmorering. Rummet bliver kaldt for ”Guldrummet” eller ”bankboksen”, fordi kødet nu skal modnes under særlige

forhold i op til 58 dage. Guldrummet er indrettet i Holsted hos Danish Crown, der ved etablering af Europas mest moderne kreaturslagteri for tre år siden, indgik et samarbejde med kokke og restauranter om samtidig at etablere en nicheproduktion af det særligt eksklusive ”dry-aged” kød.

Til supermarkedskæderne Meny og Føtex leveres kød, som er modnet i de 21 dage det tager, før mælkesyren er ude, og kødet er så mørt, som det kan blive. I supermarkederne får kødet fra Guldrummet derfor en særlig plads i separate køleskabe, hvor det sælges under betegnelsen ”krogmodnet kød”.

Kødet til MASH og catering-firmaerne skal modnes i yderligere 37 dage. Kokke har smagt sig frem til, at kødet skal modne i alt 58 dage for at få den bedste og mest kraftfulde smag.

20

S U BS TAN S 2 /2 017

Karsten Knudsen har været ansat i Danish Crown i 27 år og har været med lige siden det første oksehøjreb blev lagt på hylden i Guldrummet. Fire dage om ugen er han ene mand på skansen og sørger for at skære, pakke og klargøre kødet til

Kødet kommer i vid udstrækning fra almindeligt malkekvæg.

Når koen er taget ud af mælkeproduktion, bliver den fedet op i nogle måneder for at opnå den rigtige fedtmarmorering. Herefter

levering. Kundekredsen er en eksklusiv lille skare, der omfatter restaurationskæden MASH, enkelte catering-firmaer, samt supermarkedskæderne Meny og Føtex.

sendes koen til slagteriet, hvor kødet efter en omhyggelig udvælgelsesproces endelig kan få sin plads ved siden af de andre dyre drenge på hylderne i Guldrummet.

SU BSTANS 2/2017

21

Det ku’ ske for dig

Tobias Tom Kristensen blev taget i at ryge hash på Slagteriskolen. Med hjælp fra en kollega kom han misbruget til livs.

TOBIAS RØG HASH PÅ SKOLEN

Fik hjælp af kollega til at komme på ret køl Den 21-årige slagteriarbejder Tobias Tom Kristensen blev taget i at ryge hash på Slagteriskolen, men med hjælp fra en kollega kom han på ret køl.

AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: RUNE EVENSEN

D

et var under et skoleophold i Roskilde, at Tobias Tom Kristensen blev snuppet i at ryge hash. Ja faktisk blev han snuppet to gange.

Han var i lære på Danish Crown i Sæby.

- Vi stod og røg, og så kom der en vagt, fortæller han udramatisk.

Det var løbet løbsk med hashen for Tobias Tom Kristensen, og han havde samtidig personlige problemer.

- Det var hele tiden, siger han om hash-

22

S U BS TAN S 2 /2 017

misbruget, men slår samtidig fast: - Hvis jeg ikke kan passe mit arbejde, så vil jeg ikke ryge hash.

»Det gad jeg sgu ikke det pis«

Tobias Tom Kristensen var startet på slagteriet efter et grundforløb som tømrer og to måneders lærepladsjagt, der ikke bar frugt.

Det var under den udsigtsløse søgen efter en læreplads, at Tobias Tom Kri-

stensen begyndte at ryge hash.

- Det var der, det startede. Jeg lavede ikke en skid.

Da han var tilbage på slagteriet igen, efter at være blevet taget i at ryge hash, blev han hevet til side.

- Det var min mester, der sagde jeg skulle snakke med John. Det gad jeg sgu ikke det pis. Men det var jo så fint nok, siger Tobias Tom Kristensen og smiler.

ET GODT RÅD FRA JOHN

John Kristensen har et godt råd til dig, hvis du mistænker, at en kollega har et misbrug. »Man skal tage tyren ved hornene, konfrontere sin kollega direkte og være ærlig. Den første kontakt er den sværeste. Vær åben for, at du kan tage fejl.

Men så har du gang i en dialog. Og vis, at du er bekymret for din kollega.« Niels Christian Trab (tv) og John Kristensen (th) er begge slagteriarbejdere og misbrugskonsulenter på Danish Crown i Sæby.

En at snakke med

John Kristensen er ligesom Tobias Tom Kristensen slagteriarbejder på Danish Crown i Sæby. Men udover at være slagteriarbejder, så er han også misbrugskonsulent.

Her hjælper han kolleger, der har problemer med stoffer, alkohol og spil.

Det var John Kristensen, der hjalp Tobias Tom Kristensen med at komme på ret køl gennem en række samtaler.

- Der er faldet ro på nu. Jeg havde brug for en at være åben overfor. Det er dejligt at komme ud med det, fortæller Tobias Tom Kristensen.

Hvad hvis det havde været chefen du skulle snakke med?

- Så havde det været noget andet. Det ville være mærkeligt. Det er jo en, der bestemmer over dig. Så siger man måske ikke det hele, siger Tobias Tom Kristensen og fortsætter: - Alle virksomheder burde have det her system. Så har man en, man kan snakke med som ikke er ens mester, men bare en kollega.

Kan lide at hjælpe

Jeg havde brug for en at være åben overfor.

TOBIAS TOM KRISTENSEN

På slagteriet i Sæby har de to misbrugskonsulenter – slagteriarbejderne John Kristensen på 56, der er i pakkeriet, og Niels Christian Trab på 57, der er på slagtekæden.

De fungerer både som samtalepartner, bisidder og hjælper med kontakt til

kommune, misbrugscenter og lignende.

- Vi har den holdning her på stedet, at alle fortjener en ekstra chance, forklarer John Kristensen: - Vi er her for at hjælpe vores arbejdskolleger. Alle kan jo komme i modvind i livet og ende i et misbrug.

John Kristensen og Niels Christian Trab har haft rollen som misbrugskonsulenter i knap 10 år. I den tid har de hjulpet mere end 30 kolleger der har været plaget af misbrug.

Det er afgørende for misbrugskonsulenterne, at de er kolleger, der hjælper andre kolleger.

- Jeg kunne lige se mig selv i det. Jeg kan godt lide at hjælpe andre, siger John Kristensen.

Niels Christian Trab har selv været i et misbrug af alkohol: - Jeg stoppede for 17 år siden. Jeg havde mistet mit kørekort i sommerferien. Nu kan jeg give lidt tilbage og bruge mine erfaringer, siger Niels Christian Trab.

SU BSTANS 2/2017

23

A-kassen FÅ OVERBLIK:

Nye dagpengeregler

Udbetaling for en kalendermåned ad gangen og risiko for en karensdag hver fjerde måned. Det er blandt de nye dagpengeregler, der træder i kraft den 1. juli 2017. Her er det korte overblik.

AF KRISTIAN HELMER JENSEN/TEGNINGER: JACOB TESCH

Siden 2. januar 2017 har disse regler været gældende:

1

løntime

2

dagpengetimer RETTEN TIL SENIORJOB UDSKYDES

FORLÆNG DIN PERIODE MED DAGPENGE

Hvis din 2-årige dagpengeret er udløbet, og du har haft løntimer samtidig med dine dagpenge, har du mulighed for at forlænge din dagpengeret. Hver løntime kan veksles til 2 dagpengetimer. Dagpengeperioden kan dog maksimalt forlænges med 1 år inden for 1 ½ år.

Hvis du som medlem af a-kassen har ret til seniorjob, når din ret til dagpenge er udløbet, så er det et krav, at du først bruger din ret til at forlænge dagpengeperioden. Først når den forlængede dagpengeret er brugt, kan du overgå til seniorjob.

Fra 1. juli 2017 kommer flere regler til: DAGPENGESATS SOM NYUDDANNET

Hvis du har ret til dagpenge som nyuddannet, har du ret til 82 % af højeste dagpengesats (15.090 kr. per måned) hvis du har børn under 18 år, og 71,5 % (13.158 kr. per måned) hvis du ikke har børn under 18 år.

24

S U BS TAN S 2 /2 017

163,33 timer

UDBETALING FOR EN MÅNED AD GANGEN

Fremover svarer ydelseskortet altid til en kalendermåned og du vil som udgangspunkt få ydelser for 160,33 timer hver måned. Hvis du har arbejde mv., vil det medføre fradrag i ydelsen.

SK OPLYS ATS NINGE

R NE NGE I M NI S LY P O

R

EFTERFØLGENDE REGULERING

Efter hver månedsudbetaling skal a-kassen sammenholde de oplysninger, du giver på dit ydelseskort, med de oplysninger, som din arbejdsgiver har indberettet til indkomstregisteret (SKAT) og foretage en eventuel regulering.

JAN

FEB

MAR

DU SKAL ARBEJDE FOR DAGPENGENE

Du risikerer fremover at miste en dags dagpenge hver 4. måned. Hvis du inden for en dagpengeperiode på 4 måneder ikke har mere end 148 timers lønarbejde, vil du miste en dags dagpenge (karensdag). Det svarer til, at du skal arbejde mere end en uge på fuld tid pr. måned.

APRIL

HYPPIG LEDIGHED BLIVER STRAFFET

Har du været ledig og fået udbetalt dagpenge i mindst 4 år inden for de seneste 8 år, mister du en måneds dagpenge.

OPTJENING AF RETTEN TIL DAGPENGE

Fremover kan du optjene ret til dagpenge som fuldtidsforsikret, enten når du har haft 1.924 løntimer inden for de seneste 3 år, eller når din samlede indtægt de seneste tre år har været mindst 223.428 kr. fordelt på mindst 12 måneder.

SLUT MED FRADRAG FOR OVERSKYDENDE TIMER

BEREGNING AF DAGPENGESATS

Din dagpengesats beregnes fremover på baggrund af dine 12 måneders bedste indtægt inden for de seneste 24 måneder.

Satsen kan maksimalt være på 90 procent af din tidligere indkomst, dog højst 18.403 kr. per måned.

Uanset hvor meget du arbejder i perioden op til det tidspunkt, hvor du bliver ledig, vil dit eventuelle overarbejde ikke blive trukket fra dine dagpenge. Men hvis du bliver ledig midt i en måned, skal der ske fradrag for alle dine arbejdstimer i de 160,33 timers dagpenge.

Læs mere på nnf.dk/a-kassen om de nye regler.

SU BSTANS 2/2017

25

Interview

TIDE N E R DYRE BAR

Når BS Christiansen er bange for noget, så konfronterer han det. Og så tjekker han jævnligt af med sig selv, om han lever det liv, han gerne vil.

AF KRISTIAN HELMER JENSEN/FOTO: RUNE EVENSEN

- Jeg tjekker jævnligt af med mig selv og mine nærmeste, om vi lever det liv, som vi gerne vil. Hvis der er noget, som jeg ikke er tilfreds med, så gør jeg noget ved det. Og det jeg ikke kan gøre noget ved, det bruger jeg ikke tid på, siger BS Christiansen, der i foråret kunne ses i programserien BS & Ægteskabsprøven på TV 2.

26

S U BS TAN S 2 /2 017

Om BS Christiansen

Civil status: Gift og far til fire børn i alderen 9–24 år.

Stilling: Selvstændig med arbejdsopgaver som mentor, mentaltræner, tv-vært, ekspeditionsleder, foredragsholder, kursusleder, forfatter m.m.

Født: Den 27. september 1952 i Herning.

Baggrund: Elektriker og jægersoldat, samt Ranger på Ranger-skolen i USA. Er også civilt uddannet pilot og dykker.

Læs mere: www.bschristiansen.dk

SU BSTANS 2/2017

27

Interview

FOTO: BS & CO

I BS & Ægteskabsprøven, som TV 2 viste her i foråret, havde BS fire danske par med ud i naturen i New Zealand for at presse dem fysisk og psykisk.

-Mange går og smålyver for sig selv. De lever ikke efter det, der virkelig betyder noget, og pludselig en dag er der gået 10 eller 20 år. Tiden kommer aldrig tilbage, og derfor skal vi ikke spilde tiden.

Den er dyrebar, uddyber den forhenværende elitesoldat i Jægerkorpset, som danskerne kender fra en række tv-programserier, ikke mindst ”På afveje” med bl.a. Bubber.

og sørge for at få vitaminer, olier og mineraler. Også noget så basalt som, at have et godt og sundt indeklima og en madras, der passer til kroppen. Have ekstra termoundertøj på, hvis man arbejder under kølige forhold, for at skåne ryggen. Man må gøre det så godt som muligt efter omstændighederne, siger han.

Kroppen skal holde livet ud

For en fysisk presset slagteriarbejder eller en travl bager vil det måske virke som småting, der hverken gør til eller fra i det store billede, når man har et fysisk opslidende job. Men ifølge BS tæller det hele med.

- Er man konstant belastet af påvirkninger som et dårligt parforhold, ingen kærlighed, ingen sjov, mangel på glæde og trivsel i kombination med en usund livsstil, så går det selvsagt ud over helbredet og det gode liv.

- For mig er der ingen tvivl om, at man altid kan gøre noget for at forbedre sin

I forbindelse med interviewet til Substans udtrykker BS Christiansen stor respekt for arbejderne i fødevarebranchen, der ”hver dag arbejder fysisk hårdt for at vi andre kan nyde godt af det.” I kraft af sin årelange erfaring har han gjort sig nogle tanker om, hvordan man passer på sin krop, når man har et fysisk krævende job.

- Det handler om, hver dag at tænke på, at kroppen skal holde livet ud, så vi er nødt til at passe på den så godt som muligt. Løfte på den korrekte måde 28

S U BS TAN S 2 /2 017

Kærlighed og sjov

- Er man konstant belastet af påvirkninger som et dårligt parforhold, ingen kærlighed, ingen sjov, mangel på glæde og trivsel, i kombination med en usund livsstil, så går det selvsagt ud over helbredet og det gode liv.

BS CHRISTIANSEN

livsstil og gøre noget godt for krop og sjæl – uanset hvilken situation man er i, eller hvilket arbejde man udfører. Man skal forberede sin krop til det, man bruger den til, siger BS Christiansen.

Grundform fra Jægerkorpset

Den tidligere jægersoldat har selv haft et arbejdsliv med store fysiske udfordringer, hvor det har været vigtigt at passe på kroppen og fysikken. Grundformen fra 28 år i Jægerkorpset er stadig intakt.

- Den grundform, jeg byggede op der, lever jeg stadig højt på. Jeg har altid fart på, holder mig i gang og løber en tur engang imellem og laver cirkeltræning herhjemme. Jeg spiser sundt og varieret, og kan jeg mærke, at jeg har taget lidt på, så regulerer jeg ved at indtage mindre i en periode, til jeg er tilbage på det antal kilo, hvor jeg har det godt.

Vi skal gøre os umage

I løbet af foråret har danskerne kunnet

følge jægersoldaten i BS & Ægteskabsprøven på TV 2, hvor han tager fire danske par med på en udfordrende tur til New Zealand. Her bliver parrene udsat for fysisk og psykisk pres for at fremprovokere kriser og konflikter, de har derhjemme. Og så coacher han dem.

BS Christiansen mener, at vi bør bruge mere tid på at forberede os på udfordringerne i et parforhold.

- At være i et parforhold er ikke let. Det er en stor opgave at leve sammen med et andet menneske dag ud og dag ind.

Alligevel er det jo ikke noget, vi bruger megen tid på at forberede os til eller anstrenger os for. Men det bør vi gøre.

Vi bør gøre os umage, siger BS, der opfordrer til at kigge indad i stedet for at søge efter fejl hos partneren.

- Vi har så let ved at se andres fejl og mangler, men det er en god start at kigge indad. Hvad kan du selv gøre for at få et bedre parforhold? Græsset er ikke grønnere hos naboen, græsset er grønnest der, hvor det bliver plejet.

De faste: Læser til dagligt Jeg læser ikke noget bestemt til dagligt, udover de mange mails jeg modtager.

Ofte sidder jeg i min bil, hvor jeg gerne hører radio eller nyheder.

Bedste tv Tv, der tjener et højere formål end blot underholdning, eller en god dokumentar, dansk produceret drama eller spillefilm.

Altid i mit køleskab En god leverpostej og spegepølse. Smør, ost, mælk og juice.

God til Jeg er født optimist. Jeg arbejder godt under pres og er god til at se muligheder frem for begrænsninger.

Dårlig til Jeg er ikke god til at smide ting ud. Jeg tror, det er en erhvervsskade. Jeg tænker altid, åh jeg kunne jo måske få brug for denne her i en fremtidig situation.

Favoritbog Mine notesbøger.

Min drøm som 10-årig Jeg havde masser af drømme og fantasier om livet.

Bange for Jeg er ikke bange for noget, hvis jeg er bange, konfronterer jeg mig med det.

Troende Jeg tror på den ”store jæger”. At der er noget, som er større end vi mennesker.

Hvad kører du Jeg kører i Volvo XC 90, fordi det betyder meget for mig at køre både godt og sikkert.

BS Christiansen tror på den ”store jæger”. At der er noget, som er større end vi mennesker.

SU BSTANS 2/2017

29

SLAGTERFAGET LANDOMRÅDE LILLE PERSON MARKER GRÆSK VIN 8.

BOGSTAV SILKEKLÆDESTOF CAFFE

.....

I DAG

BUSLINJE ATOM RETNING ADELSMAND MIDT I VASEN KOVENDING NATURDRIKKE KIGGER PERFEKTE DOMME

U1 N D E R H O L D N I N G S M U S I K

POST- KORNSKIBS- SÆTTE PIGEDVASKE MED MOD- BUNDT STRAKS LYNGFØL TAGERE ART FØRER FARTEN NAVN OP

D O V N E

D R Æ G T I R G A T D I E O N E D R E R U R T E R D E E N

HOVEDSKAL SENDERE

UGIFT

HAVNER

SY

RODERI

BESKREV GIK

A D R E S S A T E R FODTØJ UAFBRUDTE

E V I G E

N N E L E U R O G I D E K S I N2 A S E S N S I N E H A N E G K R E S K O5 N O M E K A K A M6 E N G A T E E R B R O L E N E L S E PÅHIT HOLDE FRED

ØDELAGTE GYS

LYS TID RODE

NYESTE GLAD UDRÅB

EJER

GENLYD SINDELAG FEDTEBRØD

GODSKRIVE NEDBØR

A D10

SENG KLOKKESTANG

FOTOUDSTYR ANTAL

SEGL

REGNING

Løsningen på krydsordet i Substans nr. 1 2017: Madekspert Vindere af krydsord nr. 1 2017: Anne Irene Petersen, Ballerup Anders M. Frederiksen, Struer Anette Villadsen, Spøttrup Dette blads løsning sendes til: Fødevareforbundet NNF Molestien 7, 2450 København SV senest 1. maj .

Løsningen kan også sendes via nnf.dk/krydsord.

Tre gavekort af 250 kr. til Coops butikker landet over sendes direkte til vinderne. Løsning og vinderne offentliggøres i næste nummer af Substans.

30

S U BS TAN S 2 /2 017

KAGECREME FRELS

R E D

POPU- STÆNLÆR ITALI- GEL ENSK VENE- KULVOGN TOVIN KLEMTE

FÆRDSELSÅRE VIA

S P E E D E

N E V DÅSEFISK LEVER

B O R

2

I SCO- ROV- GODT FLAD- LAVER SLANGE- BLADE RINGER DYR HUMØR ORME ANSIGTER SKIND PÅ TRÆ

E S M A Å U L D E A G N E S S N A N U M Y T I T E S T R T E N E E R A N Å S A R A N E T A S K SKARV IDEALISME

TIDSRUM TANGO

U L I G L E K R V E T I N E M D R A T E S V P S A N C E Y T R R E E Å T R D E R V N E R I S7 O L S K D I9 N D A P E P Y T S

DES- LIGETIL SERTVINEN BY PÅ “DET AMASØDE GER GULD” NYHEDSKILDE

FARVETONE TABER

KAN SYDFRUGT

SORBET PAGAJ

SYGREJ ADSTADIGT

FUT

FØR L

KRUDT OG KUGLER

Kodeord:

Indsendt af: Gade: Postnr. Og by: Fødselsdato:

FØLELSE PROCENT

HVISKELYD USETE

SAGDE I TVIVL

BANDEORD TALORD

ÆDEKAR LIGEDAN

KRITIK SPINDEUDSTYR

LANDTANGE DRAM

SPEJDET SAMTIDIG

FORDI

NATTØJ

LiaXord

Løsning på opgave 1

POPULÆRE TONER TIL ARBEJDET

TILTALE

H E D A G E M E L O G3 Ø R A V N T A Æ T E D4 E D E R U G R I S L Y D D E U E T8

PRÆSTEDRAGTER

GRINTE SKIBSHUL

OVERDÅDIGT SPISERI

SLÆGT TONEART

LAPPET

SKÆRME VIRKE

.........M.........

FARSERETKALKUNOGGÅS OLIEREDE.VARMEKILDE LAGT..DISEDE.ISTE.J KRAT..INN.EMU.ETMÅL EM.ETIK.ODDERE.EMNE TERRINER.ÅER.SKRED. IRA.RANEDE.EKSE.REM NEDSAT.JERN.LEDT.LA G.SOM.SEJ.IKON.ODØR SLÅ.ISE.EKKO.SØ.PSI MØ.OSTEN.USLE.SKI.N EVALUEREDE.OLSEN.DA DERI.NEDEREN.TRÆBÅD L.AVET.EL.VIER.LØSE ELLEVER.LØN.GENEVER MÆ.NI.OVEREN.GØ....

MEL.GYSERE.OPAD....

EDUR.DEN.RALLET....

RENOVERET.LOIRE....

Bare for sjov FOTO: JØRGEN MED SUPERCHIPS

” Jeg ligner ham en tand for meget Henning Jacobsen havde aldrig forventet, at det ville blive til mere end 20 år og et trecifret antal film som Jørgen.

I 20 år har Henning Jacobsen, som ellers ikke er skuespiller, været manden, der spiller Jørgen i KiMs-reklamerne. Henning har temmelig mange ligheder med figuren Jørgen.

AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN / FOTO: KIMS

Hvad tænker manden inde i Jørgen egentlig om Chipskongen fra KiMs, en af de mest ikoniske danske reklamefigurer igennem tiderne?

- Der er meget ved ham, som jeg godt kan li’. Jeg ligner ham næsten en tand for meget. Ind imellem bliver jeg bedt om at droppe skuespillet og bare være mig selv for at ramme ham rigtigt. Jeg er dog ikke psykopatisk eller har hans mangel på empati. Men jeg kan godt li’ at være kontant ligesom Jørgen, siger Henning Jacobsen.

Efter 20 år med rollen synes han stadig, det er sjovt og hyggeligt at være inde i Jørgen nogle dage om året, hvor filmholdet er samlet og optager hele årsproduktionen på én gang.

- Det er en morsom reklame, som jeg nyder at lave mere end nogensinde. Vi har været de samme folk igennem alle

de her år. Det er et team, hvor det hele klapper, siger Henning Jacobsen da vi fanger ham på en telefon fra hjemmet på Samsø.

Nordmænd er kedelige

Henning havde aldrig forventet, at det ville blive til mere end 20 år og et trecifret antal film som Jørgen.

- Nej, første gang fik vi at vide, at det var en engangsforestilling, siger han og afviser dermed, at han havde på fornemmelsen, at Jørgen skulle blive så massiv en del af danskernes bevidsthed, at det bliver vanskeligt at finde danskere, som ikke kender KiMs-brandet.

Ifølge skuespilleren skyldes reklamernes succes, at Jørgens rolle som Kims onde storebror rammer noget særligt i dansk humor.

- Vi kan godt li’ det der med en ond

storebror, som opfører sig groft. Men vi kan ikke eksportere Jørgen. Kims sælger også chips i Norge, men her kan Orkla ikke bruge mig. De forstår ikke det sjove i Jørgen. De er kraftstejlme kedelige de nordmænd, siger Henning med et grin.

Henning Jacobsen • Skuespiller og landmåler • Har arbejdet med renovering af kloakker • Har bl.a. arbejdet som landmåler i Norge • Spiller Jørgen i KiMs reklamerne • 70 år • Bor på Samsø SU BSTANS 2/2017

31