Substans 04 2017

MEDLEMSMAGASIN FOR FØDEVAREARBEJDERE

4

2017

TEMA

Dine kolleger har dækket op til dig Uden mad og slik Duer hyggen ik'

Hele Danmarks Lunte - med Flemming Jensen fra Kardemomme by til Dubai

DET KU' SKE FOR DIG

Godt råd sikrede Erik 16.000 kr.

lt t a k o L nd blade

Ve 5 sider fra g fdelin din a

Oles leder

Fødevarearbejderne holder Danmark kørende

I

temaet kan du møde nogle af dem, der efter min mening er med til at gøre os danskere til verdens lykkeligste folk. De står nemlig bag den mad, som vi alle sammen spiser hver dag.

Det er sjovt at stoppe op og tænke lidt over, hvor stor betydning fødevarearbejderne har for vores liv.

I Danmark kan vi ikke forestille os at fejre noget uden, at der skal god mad på bordet. Når familien samles, er maden i centrum. Hvad enten man samles til fødselsdage, bryllupper, jubilæer - eller bare fordi det er længe siden, man har været sammen - indtager maden hovedrollen.

Man kan vel næsten sige, at medlemmerne af Fødevareforbundet NNF er med hver gang, nogen fejrer noget.

Men også i hverdagen spiller de produkter, som medlemmerne af Fødevareforbundet NNF laver, en væsentlig rolle.

Bare tænk på alle dem, der står op med en skål havregryn med mælk hver morgen. Eller alle de madpakker med lever-

postejmadder og spegepølsemadder, der bliver spist hver dag. Eller de tusindevis af flæskestege, frikadeller og medisterpølser, der hvert år bliver indtaget. For slet ikke at tale om alle de kilo småkager, slik og chokolade - og tobak – som vi danskere nyder i løbet af et år.

Og det går endnu videre.

For danske fødevarer bliver som bekendt eksporteret til hele verden. Det er sgu da fascinerende at tænke på, hvor vidt omkring vores fødevarer kommer, og hvor stor rolle de spiller i vores liv.

Som forbundsformand er jeg stolt af de produkter, vores medlemmer producerer. Det er godt arbejde, venner!

Lige om lidt er det jul; og bare tænk på, hvor kedelig den ville være uden flæskestegen, marcipanen og vaniljekransene.

Ligesom tusindevis af andre danskere vil jeg sende de danske fødevarearbejdere en kærlig tanke, når jeg sætter mig ved julebordet.

Rigtig glædelig jul og godt nytår.

Medlem af : Indleveret til Postvæsenet 15. december 2017

Redaktion: Emilia Maria van Gilse, emg@nnf.dk Fie Toxverd ft@nnf.dk Nikolaj Søndergaard nis@nnf.dk

Man kan vel næsten sige, at medlemmerne af Fødevareforbundet NNF er med hver gang, nogen fejrer noget.

OLE WEHLAST, FORBUNDSFORMAND FOR FØDEVAREFORBUNDET NNF

Ansvarshavende: Ole Wehlast E-mail substans@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stine Lindborg & Jacob Tesch Tryk KLS Grafisk Hus

2

S U BS TAN S 4 /2 017

Oplag 25.000 ISSN 1903-6663 Telefon 3818 7272 Mail nnf@nnf.dk Fødevareforbundet NNF Molestien 7 2450 København SV Forsidefoto Rune Evensen

Indhold Før & Nu: Jul hos slagteren Frontkæmperne: Den personlige kontakt 25 år med Industriens Pension A-kassen: Fælles indsats hjalp Mads Krydsord

9 12 20 24 30

TEMA Dine kolleger har PO RTR Æ T /

Verden ifølge Flemming Jensen

Du kender ham måske i rollen som en naiv nisse – og naivitet er lige præcis det, som Flemming Jensen vil have mere af i verden.

dækket op til dig

Fødevarearbejderne følger danskerne gennem hele dagen. Fra morgenmaden over frokost til aftensmaden – og selvfølgelig i alle hyggestunderne.

SIDE 14

SIDE 26

CH O KO L A D E /

Kom med på chokoladefabrikken

D E T KU ’ S KE FO R D I G /

Godt råd sikrede Erik 16.000 kr.

Julen er chokoladetid. Lone Villadsen er med til at lave to til tre tons fyldte chokolader om året – men kun på arbejdet. Hjemme er det for besværligt.

Erik Jonassen var ikke klar over, at hans arbejdsgiver skyldte ham et helt års feriepenge, før Fødevareforbundet NNF gjorde opmærksom på det.

SIDE 10

SIDE 22 SU BSTANS 4/2017

3

KORT NYT

Redaktionens bedste juletips Kommunikationsrådgiver, Nikolaj Søndergaard Andeconfit Et lækkert alternativ til at stege en hel and i ovnen er at confitere andelår. Der er garanti for saftigt og smagfuldt kød – og så er det nemt.

Kommunikationsrådgiver, Fie Toxverd Risalamande med portvin I min familie har min mor altid brugt hvid portvin i risalamanden i stedet for sukker. Hun laver til ca. 8 personer.

Kommunikationschef Emilia Maria van Gilse: Fransk gløgg Min kusine er fransk gift, og hendes gløgg får englene til at synge.

Ingen decemberkulde kan modstå et krus dampende varm gløgg.

Andelår gnides ind i salt, peber, hvidløg og dine øvrige yndlingskrydderier. Hele molevitten trækker natten over i køleskabet. Derefter koges lårene blidt i andefedt i 2,5-3 timer ved lav temperatur, inden de placeres i et stort fad og dækkes af fedtet.

Andelårene kan nu holde sig tre måneder i køleskabet og tages op efterhånden, som de skal bruges. Inden servering steges de sprøde på panden.

Rør ¾ liter usaltet risengrød sammen med to store håndfulde smuttede og hakkede mandler. Lav en fordybning midt i risengrøden og hæld 3 spsk. hvid portvin i. Opløs 2-3 tsk. vaniljesukker i portvinen og bland det hele sammen. Vend massen med ½ liter fløde, som er pisket lidt stift. Smag til og husk for julefredens skyld mandlen! Og at lægge eventuelle overskydende hele mandler væk, så ingen bliver fristet til at snyde – Far! 3 dl. vand 2 stk. hel kanelstang 5 hele nelliker Skræl af 1 appelsin Skal af ½ citron 1 ½ dl. sukker ½ dl. Martini 1 fl. rødvin Rosiner og mandler, hvis man er til den slags.

Vand, kanel, nelliker, appelsin- og citronskal og sukker koges i 5 min. Derefter sies det, hældes i en større gryde, hvor rødvin og Martini tilsættes. Det hele varmes godt op og nydes i godt selskab.

Chat med a-kassen

Har du spørgsmål til a-kassen, så kan du chatte med en medarbejder direkte på www.nnf.dk/a-kasse 4

S U BS TAN S 4 /2 017

Få svar på din smartphone

Fødevareforbundet NNF's hjemmeside er lavet, så den nemt kan bruges på en smartphone. Tjek nnf.dk når det passer dig.

Nye ferieregler NYHED:

Fødevareforbundet NNF tjener millioner på salg af Alka Forbundets hovedbestyrelse har besluttet at sælge forbundets aktier i Alka. Fødevareforbundet NNF ejer lige over 10 pct. af aktierne og tjener 870 millioner kroner på salget. Efter aftale med køberen, Tryg, fortsætter medlemmernes forsikringer uændret.

Hovedbestyrelsen har endvidere besluttet,

at den planlagte stigning i fagforeningskontingentet på 24,3 kr. om måneden for 2018 suspenderes (se kontingent på side 31). Hovedbestyrelsen vil nu påbegynde et arbejde, der skal sikre, at gevinsten fra salget investeres, så pengene bedst muligt kommer medlemmerne til gode.

Jeg vil da lige minde slagteridirektøren om, at det næppe havde været muligt at holde produktionen i Danish Crown kørende uden de polske medarbejdere. Jeg synes alene på den baggrund, at de fortjener en del mere respekt fra deres arbejdsgiver.

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en ny ferielov, der blandt andet sikrer, at nyuddannede får mulighed for at holde ferie i deres første tid på arbejdsmarkedet. Med de nye regler, der træder endeligt i kraft i år 2020, skal ferie ikke længere afholdes forskudt, men kan afholdes samme år, som den optjenes.

49 arbejdspladser nedlægges i Ansager Ejeren bag Tican, Tönnies, har besluttet at flytte produktionen af pølser og marineret kød i Ansager ud af landet.

Det betyder, at 49 medlemmer af Fødevareforbundet NNF pr. den 1. januar ikke længere har arbejde på fabrikken.

Medarbejdere vil dog, i det omfang det er muligt, blive tilbudt job på en af koncernens andre virksomheder.

FORBUNDSFORMAND FOR FØDEVAREFORBUNDET NNF OLE WEHLAST I ET BLOGINDLÆG PÅ NNF.DK OM DANISH CROWN-DIREKTØRS UDTALELSER OM POLSKE MEDARBEJDERE.

Giv besked

Hvis du skifter arbejde, får nyt telefonnummer, mobilnummer eller mailadresse, vil vi meget gerne vide det.

Ring eller skriv til din afdeling – du finder kontaktinfo på nnf.dk/afdeling

Ring på 3818 7272

Fødevareforbundet NNF har ét samlet telefonnummer. Ring på 3818 7272, ligegyldigt hvad du skal have hjælp med – vi står klar ved telefonen.

SU BSTANS 4/2017

5

KORT NYT

DINE PENGE PENSIONSTIP:

Har du nok at leve for?

Med et pensionstjek kan du se, om du har nok at leve for den dag, du går på pension. Som medlem af Industriens Pension kan du nemt og hurtigt tage et pensionstjek på industrienspension. dk/minside

Køb julegaverne

med rabat

Som medlem af Fødevareforbundet NNF kan du købe julegaver med rabat i en lang række butikker med LO Plus.

Få f.eks. 10 pct. hos Zalando eller Bahne. Se flere medlemsfordele på loplus.dk

Tilskud til efterskolen

Skal dit barn på efterskole, kan du som medlem af Fødevareforbundet NNF få et tilskud, hvis dit barn går på en af arbejderbevægelsens efterskoler. Der kan ydes et tilskud til følgende efterskoler: Bornholms Efterskole, Hald Ege Efterskole, Billeshave Efterskole og Bindernæs Efterskole. Se mere på nnf.dk/ medlemsfordele

Følg os på Twitter Få nyheder fra os på twitter.com/NNFdk

6

S U BS TAN S 4 /2 017

UDDANNELSE:

Bedre muligheder for videreuddannelse

Regeringen, LO og Dansk Arbejdsgiverforening er blevet enige om en aftale, der styrker voksen-, efter- og videreuddannelse. Der er blandt andet afsat en pulje på over 400 millioner kroner, som skal sikre, at flere lønmodtagere tager jobrettet efter- og videreuddannelse.

Samtidig ønsker de tre parter at afsætte 100 millioner kroner til det opsøgende arbejde. Det skal sikre, at flere - særligt ufaglærte, der mangler basale færdigheder, for eksempel læsning, skrivning og regning - vælger at tage efteruddannelse.

- Jeg håber, at de to puljer vil gøre det nemmere og mere attraktivt for vores medlemmer at tage skridtet fra ufaglært til faglært. Det er ikke mindst vigtigt for vores mange nedslidningstruede medlemmer, at beslutningen om at

omskole sig og foretage et sporskifte bliver fulgt op af et så enkelt og smidigt system som muligt, forklarer Per Hansen, forbundssekretær for Kompetence og Arbejdsmiljø i Fødevareforbundet NNF.

Slik- og chokoladeafgiften stiger ikke Regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale blev i november enige om at annullere den planlagte stigning i slikog chokoladeafgiften fra starten af næste år.

Fødevareforbundet NNF har længe kæmpet for at få annulleret afgiftsstigningen, da de i forvejen høje danske afgifter gør det særdeles attraktivt for mange danskere

at købe søde sager i Tyskland og Sverige.

Afgifterne danner desuden grobund for et stort illegalt marked.

- Sammen med de andre afgiftssænkninger vil det styrke de danske producenters konkurrenceevne, og jeg håber, at de vil tage godt imod det og ansætte flere ude på virksomhederne, siger forbundsformand Ole Wehlast.

Mød os på Facebook På Facebook er der debat mellem medlemmer.

Du kan være med på facebook.com/nnfdk

WORLDSKILLS:

Flotte resultater ved WorldSkills Bagerlærlingen Lasse Bentsen indfriede målsætningen om en top 8-placering ved WorldSkills, mens konditor Blyp Sophie Knudsen blev den bedst scorende dansker i konditorkategorien nogensinde og fik en 17.-plads. I alt var 1.262 unge håndværkere fra 56 lande samlet i Abu Dhabi for at konkurrere om verdensmesterskabet i 49 forskellige fag.

Blyp Sophie Knudsen var efterfølgende stolt af flere af sine kreationer, selvom der også blev begået fejl undervejs.

- Jeg vidste godt, at jeg var oppe mod nogle enormt dygtige konkurrenter. Men overordnet er jeg tilfreds med min præstation, og jeg er glad for, at jeg har været med, siger Blyp Knudsen.

Lasse Bentsen blev nummer syv og opnåede desuden en såkaldt Medallion for Excellence.

Det på trods af, at han skar sig i hånden med en time tilbage af den sidste konkurrencedag.

- Jeg havde den ene hånd i vejret og arbejdede med den anden, så det har nok set lidt åndssvagt ud, fortæller Lasse og tilføjer: - Men jeg fik afleveret det hele til tiden, og generelt er jeg glad for det, jeg præsterede under konkurrencen.

Lasse blev efterfølgende syet med syv sting.

Tilmeld dig nyhedsbrev

Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF direkte i din indbakke. Du tilmelder dig på nnf.dk/nyhedsbrev

DET SKAL DU SE: ’Star Wars: The Last Jedi’

Der bliver ingen vej uden om Star Wars denne december.

Selveste Luke Skywalker vender tilbage i den nyeste film i serien, der fortsætter handlingen fra ‘Star Wars: The Force Awakens’ fra 2015. Den unge Rey, den tidligere stormtrooper Finn og piloten Poe fortsætter kampen mod Imperiet og den onde Kylo Ren.

DET SKAL DU HØRE: U2

De irske hitmagere fra U2 har netop udgivet deres fjortende(!) studiealbum med titlen ’Songs of Experience’. Bandet med hits i bagkataloget som ’Beautiful Day’ og ‘Sunday Bloody Sunday’ følger udgivelsen op med en turné, der også fører gruppen forbi Danmark – tid og sted er dog endnu ikke offentliggjort.

DET SKAL DU LÆSE: BULLSHIT – fortællingen om en familie

Krigen mellem rockergrupperne Bullshit og Hells Angels udviklede sig op gennem 1980’erne til de værste væbnede kampe i Danmark siden 2. verdenskrig. BULLSHIT er en fortælling om rockerkrigen og om Pia, der blev kæreste med Makrel – Bullshit-præsidenten, der siden blev myrdet for øjnene af hende.

Sig din mening og vind præmier

Tilmeld dig vores webpanel og bliv hørt – nnf.dk/webpanel SU BSTANS 4/2017

7

Vi dækker, hvis taget ikke gør

10% medlemsraba t

Vejret er blevet mere ekstremt. Derfor skal du have en husforsikring, der dækker, hvis taget ikke gør. Alkas Husforsikring er kåret som “Bedst i Test” af Forbrugerrådet Tænk Penge. Forsikringen dækker bygningsskader pga. vand, voldsomt skybrud, snetryk og storm.

LÆS MERE PÅ ALKA.DK ELLER RING TIL OS PÅ 70 12 14 16

JUL HOS SLAGTEREN AF FIE TOXVERD / FOTO: ARKIV & RUNE EVENSEN

I 1950 dansede grisene lystigt om juletræet til tonerne af en harmonika hos Slagter Ryholt på Værnedamsvej på Frederiksberg.

FØR & NU I dag er der nisser i butikken og på vinduerne, som også er pyntet med gran hos Slagter Lars på H. C. Ørsteds Vej på Frederiksberg.

SU BSTANS 4/2017

9

Chokolade

Fyldte chokolader kræver tid og tålmodighed

Når skallerne er klar,

fyldes de op. Lakridstrøflen, der skal i den hvide skal, lavede Lone dagen i forvejen, så den kan nå at køle af, inden den skal bruges. Når skallerne er fyldt, lukkes de med et lag hvid chokolade.

10

S U BS TAN S 4 /2 017

Lone Villadsen laver hver dag de lækreste økologiske chokolader.

Men kun på arbejdet – hjemme er det alt for besværligt.

AF EMILIA VAN GILSE / FOTO: RUNE EVENSEN

Lone Villadsen elsker at lave chokolade.

Hun er ansvarlig for Aurions håndlavede, økologiske chokolader. Et sted mellem to og tre tons bliver det til om året – og ikke overraskende er købelysten størst op mod jul.

Sortimentet består af 16 forskellige slags fyldte chokolader og 14 forskellige chokoladebarer i størrelsen 40 til 100 g. Den dag Substans besøger virksomheden, der ligger lidt syd for Hjørring i Vendsyssel, er det hvide chokoladeskaller med lakridstrøffel, Lone har gang i.

De seneste 13 år har hun haft ansvaret for chokoladeproduktionen – men opgaven med at finde på nye smagsvarianter er fælles: - Alle medarbejdere byder løbende ind med idéer, og så prøver jeg dem af for at se, om det smager godt. Vi har også kunder, der kommer med forslag til nye chokolader.

På Lones eksamenspapir står der ”Teknisk Assistent”, men de sidste 28 år har hun arbejdet hos Aurion. Lone startede

allerede, da hun gik i skole, og efter endt uddannelse, vendte hun tilbage. Så hun har faktisk aldrig brugt uddannelsen som teknisk assistent.

Gode råd til den glade chokolade-amatør

At lave chokolade kræver både tid og tålmodighed. Men det er netop den koncentrerede proces, der gør arbejdet spændende, siger Lone: - Hvis det går galt med chokolade, så går det galt. Man kan ikke redde det. Alle fejl kan ses med det samme. Derfor kræver det, at man bruger den tid, det tager. Det nytter ikke, at man prøver at skynde sig.

Derfor er Lones bedste råd til chokoladeamatører også, at de giver sig god tid: - Ingen stress og jag, men ro og fred. Ellers går det galt. Og så skal man købe noget ordentlig ren chokolade af en god kvalitet.

Ikke med alle mulige tilsætningsstoffer, forklarer Lone.

Selv er hun ikke blandt dem, der bruger december på at lave julechokolader til

venner og bekendte: - Jeg laver faktisk aldrig chokolade derhjemme. Hvis man skal gøre det ordentligt, er det en besværlig proces, og der er et stort spild af god chokolade. Så jeg holder mig til at lave chokolade i arbejdstiden, forklarer Lone Villadsen.

Først fyldes formene helt op med tempereret chokolade. Så kommer de en tur på ”rysteren”, der sørger for at få alle luftboblerne ud, så skallerne er helt blanke. Derefter hældes den overskydende chokolade ud af formene igen, så der dannes en skal.

Lone fylder de færdige chokolader

i poser og æsker. Hele processen foregår i hånden – her er ingen maskiner, der tager over. Både selve chokoladen og alle råvarerne til fyldet er 100 % økologisk.

Lone laver 16 forskellige slags fyldte chokolader. Æskerne sælges i Aurions egen butik i Hjørring og ellers primært i Helsebutikker i hele landet, men chokoladen er også i en del udvalgte cateringssortimenter.

SU BSTANS 4/2017

11

MØD METTE & LARS...

Mette Christiansen

FORTALT TIL FIE TOXVERD / FOTO: ROBERT ATTERMANN

[ Arla Foods Esbjerg Mejeri ] Vi har en klub for medlemmer af Fødevareforbundet NNF, men det var 2,5 år siden, vi sidst havde holdt et møde – blandt andet fordi vi har haft så travlt i mejeriet. Mange af de nye kollegaer kendte slet ikke til klubben. Efter seks af mine kollegaer og jeg havde været på kursus i organisering, satte vi os et mål om at få vores kollegaer til at bakke op om det klubmøde, vores fællestillidsrepræsentant havde inviteret til en lørdag formiddag fra 9-12 med morgenkaffe og frokost.

Inden mødet var vi rundt hos vores kollegaer og fortalte, hvad klubben var, 12

S U BS TAN S 4 /2 017

og opfordrede dem til at komme til mødet. 40 kollegaer mødte op den lørdag formiddag. Det var både nye og nogle, som har været her i mange år. Vi fik talt om, hvad vi gerne vil med klubben, og vi fik konstitueret en bestyrelse, som skal arbejde videre med de ting, vi har besluttet. Bagefter fik vi frokost og sad og småsnakkede på kryds og på tværs.

Kollegaerne var vildt positive. Jeg fik talt med nogle kollegaer, som jeg ellers ikke fik snakket med så tit i hverdagen.

Det gode ved sådan et møde er også, at man får snakket med nogle fra de andre afdelinger og på den måde kommer

bredere rundt til flere af ens kollegaer.

Før mødet hilste vi selvfølgelig også på hinanden, men nu kan vi også småsludre lidt, når vi mødes.

Klubmødet har givet en rigtig god energi blandt os kollegaer. Klubbens bestyrelse har netop holdt et møde, og jeg håber, at vi kan samle kollegaerne i klubben igen om et halvt års tid. Der skal helst ikke gå for længe, så folk glemmer det igen.

Alle er også velkomne til at komme med forslag og input til indslag. Vi skal alle sammen være med til, at det bliver nogle gode møder i klubben.

”Har du talt med din kollega i dag?” En god omgangstone, og den måde man er sammen med sine kollegaer på, er en vigtig del af et godt arbejdsmiljø. Derfor er en af arbejdsmiljørepræsentanternes opgaver også at lytte til sine kollegaer, samle dem og styrke fællesskabet mellem dem.

Arbejdsmiljørepræsentanterne Mette Christiansen fra Arla Foods Esbjerg Mejeri og Lars Berg Tolbod fra Tulip Food Company Svenstrup er begge optaget af, hvordan man kan gøre tingene på en ny måde og styrke det kollegiale bånd endnu mere.

Lars Berg Tolbod

FORTALT TIL FIE TOXVERD / FOTO: RUNE EVENSEN

[ Tulip Food Company Svenstrup ] Som arbejdsmiljørepræsentant har jeg 100 % fokus på sikkerheden og arbejdsmiljøet. Danish Crown-koncernen er i gang med at kortlægge omfanget af nedslidning, fordi ledelsen og Arbejdstilsynet gerne vil mindske problemet og forebygge det. I den forbindelse skulle alle arbejdsmiljøgrupper i hele koncernen udvælge et antal kollegaer, som skulle udfylde et spørgeskema omhandlende smerter og helbred.

Normalt, når vi skal udfylde spørgeskemaer om fx trivsel, så får vi ti minutters ekstra frokostpause til at besvare dem, og så kan vi aflevere skemaerne ano-

nymt i en kasse bagefter. Det, synes jeg, er upersonligt, og giver ikke et ordentligt billede af tingenes tilstand.

Jeg udvalgte ca. halvdelen af mine kollegaer og tog dem ind til en 1:1-samtale, hvor vi gennemgik spørgeskemaet og besvarede det. Jeg gik meget op i at informere dem om, at udfyldelsen var anonym. Det var stille og roligt, og de åbnede op og var mere personlige.

Samtidig kunne jeg tale med dem om det og give dem en bedre forståelse for, hvad det er, ledelsen gerne vil – at den faktisk gerne vil have et reelt billede af situationen for at kunne lave nogle tiltag som fx

flere hjælpemidler, som kan hjælpe os i hverdagen og forebygge nedslidning.

Det har givet en større tillid mellem mine kollegaer og mig. Jeg har kunnet give dem en forklaring på, hvorfor det var vigtigt, og det har givet dem en større forståelse. Det er en helt ny måde at gøre det på, men jeg er overbevist om, at personlig kontakt skaber mere tillid, og en forklaring skaber forståelse.

Jeg mangler stadig at snakke med et par kollegaer, men når jeg er færdig, vil jeg spørge dem, hvad de synes om den måde, jeg har gjort det på. Umiddelbart virker de meget positive.

SU BSTANS 4/2017

13

TEMA

Dine kolleger har dækket op til dig Fra du står op om morgenen, til du går i seng om aftenen, er dine kolleger i Fødevareforbundet NNF med dig. De har sørget for produkterne til din morgenmad, din frokost, din aftensmad og lidt godt til aftenkaffen. Vi har spurgt dem, hvad de bedst kan lide ved deres job.

HAVREFRAS

Jan F. Mathiesen, Nakskov Mill Foods “Jeg er glad for at have frihed under ansvar i mit arbejde. Jeg har ikke en helikopter hængende over mig hele tiden, og mine gode kolleger og jeg får tingene til at køre”.

Fakta: Havre indeholder bl.a. kostfibre, antioxidanter, B­-vitaminer, proteiner og mineraler som zink, jern, kalcium og magnesium.

BRØD

Mads Degn, Det Franske Conditori ”Vi kender jo mange af vores kunder på fornavn, og det er fantastisk, at der kommer nogen ind i butikken hver morgen og siger godmorgen til en”.

Fakta: 33 % af danskerne spiser brød og boller til morgenmad.

MÆLK

Katrine Harregaard Frandsen, Thise Mejeri ”Det giver mening for mig, at jeg er med til at lave et kvalitetsprodukt. Det giver en følelse af stolthed, at det er et godt produkt, vi får sendt ud".

Fakta: 17 % af danskerne drikker mælk på en hverdagsmorgen.

14

S U BS TAN S 4 /2 017

FOTO: RUNE EVENSEN OSTEFOTO: JENS BACH SLIKFOTO : HENRIK BJERG ILLUSTRATIONER: JACOB TESCH

LEVERPOSTEJ

Niels-Jørgen Stisen, Stryhns ”Jeg er med til at lave et Ehenimint godt produkt, hvor kvalitelabor et, ten er i orden.

Detsunt gør mig stolt, at det er kvalitet, der natur? kommer udtemque til kunderne Cum quos over hele landet”. quatioresto dolupis nonsenis velitam Fakta: Leverpostej, som vi kender detesi dag, volorio beriberaepro corent stammer fra anden halvdel af 1800-tallet, hvor explabsteg, ipit og ullecture excesblev billig kost baconeksporten leverpostej eaquis peles sende repedicafor danskerne. eGit labo. Ita corum eumque ipitem quae. Modi dolesto OST elestem. Est, Karen Marie Sørensen, Arla, Nr. Vium ”Det betyder meget for mig, at vi sender gode produkter ud til kunderne. Hvis vi ikke gjorde det, kunne vi lige så godt dreje nøglen om”.

Fakta: 9 ud af 10 danskere over 60 år spiser ost dagligt eller flere gange om ugen, mens kun 4 ud af 10 danskere i alderen 18-29 gør det.

RUGBRØD

Carsten Søhus, Lantmännen Schulstad ”Jeg kan godt lide, at vi har så meget frihed under ansvar.

Og så er jeg stolt over at arbejde med et af de ældste erhverv og lave kvalitetsrugbrød til vores kunder".

Fakta: På en gennemsnitsdag spiser 64 % af dem mellem 55-74 år rugbrød til frokost, mens det kun gælder 40 pct. af de 15-34-årige.

SU BSTANS 4/2017

15

Tema : Dine kolleger har dækket op til dig FLÆSKESTEG

Jimmy Thirup, chef i butikken Tulip Ringsted ”Jeg kan godt lide at servicere kunderne og vejlede dem om et stykke kød. Det gør mig glad, når de kommer tilbage og fortæller, at de har haft en god oplevelse”.

Fakta: Flæskesteg er den næstmest populære spise juleaften – kun overgået af anden.

FRANSKE KARTOFLER

Berit Larsen, KiMs ”Mine kolleger og jeg er gode til at samarbejde og hjælpe hinanden.

Selv i stressede situationer er vi gode til at bevare en positiv stemning”.

Fakta: Kokken Georg Crum opfandt i 1853 den første chip, da en gæst på restauranten ville have ekstra små pomfritter.

SUPPE

Mario Cieslak, Tulip Mou ”Den suppe, vi laver her, er lavet fra bunden og kogt på kød. Det gør mig stolt. Så længe vi laver et kvalitetsprodukt, har vi et arbejde".

Fakta: Suppe er den næstmest udbredte aftensmad i Danmark – kun overgået af rugbrødsmadder med pålæg.

16

TOBAK

Orla Pedersen, Scandinavian Tobacco Group ”Jeg kan bedst lide vores omgangstone, som er meget uformel. Hos os er der intet hierarki, og der er ikke forskel på at tale med en afdelingsleder eller fabrikschefen”.

Fakta: Tobaksplanten stammer fra Amerika og blev taget med tilbage til Europa af Columbus og hans mænd.

SLIK

Erik Birkbak Jensen, Carletti ”Jeg kan godt lide, at kvaliteten er god. Når de chokoladelinser kommer ud, så er de altså pæne, og det gør mig stolt og giver god samvittighed”.

Fakta: Hver indbygger i Danmark spiser i gennemsnit mere end 8 kilo slik om året.

KAGE

Irene Olsen, Dancake ”Mine dygtige kolleger kan altid få mig til at smile. Uanset om vi laver muffins eller måner, er vi gode til at hjælpe hinanden, når det brænder på".

Fakta: I årene 2011-2013 spiste voksne danskere i gennemsnit 45 gram kage per dag inklusiv kage på jobbet.

Tema : Dine kolleger har dækket op til dig

Morgen

Knap 90 % af danskerne spiser morgenmad hjemme, men halvdelen af dem spiser den alene på en given hverdagsmorgen. Selv i husstande med børn under 18 år, spiser 39 % alene.

Middag

Frokosten er et socialt måltid, som vi typisk deler med vores kolleger eller studiekammerater.

På en typisk hverdag spiser tre ud af fire en kold madpakke/sandwich/smørrebrød, mens kun 16 % spiser varm frokost.

Aften

Aftenmåltidet er det mest sociale måltid og familiens absolutte samlingspunkt. Hele 98 % af børnefamilierne spiser aftensmad hjemme og 90 % med hele husstanden.

118 8

S U BS TAN S 4 /2 017

Uden mad og slik duer hyggen ik' Mad er ofte omdrejningspunkt for sammenkomsten, fællesskabet og hyggen. Når der skal hygges, er det ofte medlemmer af Fødevareforbundet NNF, der står bag de produkter, der kommer på bordet, som slik, søde sager og chips. Men kan det blive FOR hyggeligt?

AF FIE TOXVERD

Over hele verden har mad altid været noget, mennesker samledes om. Når vi mødes, spiser eller drikker vi næsten altid et eller andet sammen, og på den baggrund kan hyggen opstå. Fødevarer er ikke nødvendige for at skabe hygge, men i mange situationer spiller maden en vigtig rolle i hyggen.

Den tætte forbindelse mellem hygge, mad og drikke er en stor del af den danske kultur.

- Gennem vores opvækst lærer vi, at mad næsten altid indgår, når vi skal være sammen. Og der er særlige fødevarer til særlige situationer. Når vi fejrer Carls fødselsdag i børnehaven, får vi noget andet at spise, end vi plejer, for nu skal vi fejre og hygge. Helt fra barnsben lærer vi, at der er forskel på fødevarer, og nogle af dem er noget særligt værd, fortæller Heidi Boye, der er ph.d. i forbrugeradfærd og har skrevet afhandling om den danske hyggekultur.

Den usunde hygge Ofte kommer der søde og fede fødevarer som slik, chips eller kage på bordet, hvis man skal hygge sammen med venner og familie. Den danske hygge har nemlig altid ført knap så sund mad og søde sager med sig.

- Hyggen bliver ikke lige så god, hvis den er sund.

Man må gerne spise usundt, når man hygger. Faktisk mener danskerne ikke, at det er så usundt at

spise slik, når man hygger sig. Det er meget værre, når man spiser slik alene, siger Heidi Boye.

Hyggen er nemlig ifølge Heidi Boye et frirum fra hverdagens hektiske liv, hvor det sunde liv sættes på pause, og de mindre sunde fødevarer spises uden den helt store dårlige samvittighed. Hygge lægger ligefrem op til og retfærdiggør, at man spiser knap så sunde fødevarer. Særligt ved den hjemlige hygge med familie og venner har man tendens til både at spise mere mad og mere usundt, fx dessert i modsætning til situationer, hvor man er sammen med nye og fremmede mennesker.

For meget af det gode Selv om hyggen er en stor del af den danske kultur, kan det så blive FOR hyggeligt?

- Om det er slik, kage eller chips, så er den måde, vi hygger os på, ikke særlig sund, og derfor kan hygge være en barriere for at leve et sundt liv, siger Heidi Boye og fortsætter: – Hyggen i sig selv er ikke et problem. Den er medvirkende til, at vi har det godt. Problemet er, når det bliver for meget, og vi hygger os mere, end vi motionerer. Det er den søde tand, der gør os tykke, siger Heidi Boye. Derfor opfordrer hun til at spise alt med måde og prøve at servere sunde fødevarealternativer engang imellem til de mange hyggelige sammenkomster.

Man må gerne spise usundt, når man hygger. Faktisk mener danskerne ikke, at det er så usundt at spise slik, når man hygger sig.

Det er meget værre, når man spiser slik alene.

HEIDI BOYE, PH.D. I FORBRUGERADFÆRD

SU BSTANS 4/2017

19

Pension

25 år med Industriens Pension: I december er det 25 år siden, at Industriens Pension – hvor de fleste medlemmer af Fødevareforbundet NNF sparer op – så dagens lys. En af dem er Lissi Gjørlund fra Toms, der har indbetalt til Industriens Pension i mere end to årtier og snart skal til at leve af sin pensionsopsparing.

AF DITTE BRAMMER / FOTO: MARTIN SØLYST

D

en 1. december kunne Industriens Pension fejre 25 års jubilæum. De fleste medlemmer af Fødevareforbundet NNF har deres pensionsordning i Industriens Pension, som i dag forvalter en fortsat hastigt voksende pensionsformue på over 159 mia. kr.

Selv om rigtig mange betaler til en pensionsordning, fylder pension typisk ikke meget i tankerne hos de unge. Derimod bliver opsparingen mere håndgribelig, når pensionsalderen nærmer sig. Det er også tilfældet for 64-årige Lissi Gjørlund, der er ansat hos Toms og snart skal høste frugterne af sine mange års indbetalinger.

Ansat hos Toms i 21 år Lissi Gjørlund begyndte hos Toms i Ballerup i 1996. Lissis 20

S U BS TAN S 4 /2 017

mand var pludseligt gået bort, og det betød, at hun stod alene med hus og to børn, og så kunne hendes tidligere deltidsjob som bogholder ikke længere dække udgifterne.

Hos Toms fik Lissi job i posepakkeriet. Samtidig startede hun sin pensionsopsparing gennem arbejdet. Lissis tidligere deltidsjob indeholdt ikke en pensionsordning, og hun gav i første omgang ikke pensionsordningen hos Toms mange tanker. Dengang var pensionsbidragene markant lavere, men ordningen er gradvist blevet udbygget, indbetalingerne er steget, og der er tilknyttet en række forsikringer. I dag er Lissi glad for, at hun i sin tid startede en pensionsopsparing.

- Jeg har altid sat en ære i at klare mig selv og lægge lidt til side. Industriens Pension er en god ordning, der har givet rigtig gode afkast gennem mange år. Og jeg er glad for for-

Snart skal Lissi bruge af opsparingen sikringsdækningerne. Det er ligesom en brandforsikring til sit hus, siger Lissi Gjørlund.

Fik gavn af forsikring Netop forsikringsdækningerne fik Lissi gavn af, da hun i 2009 fik konstateret psoriasis-gigt, der giver smerter i led og knogler. Sygdommen har medført, at Lissi i dag er ansat i fleksjob 15 timer om ugen. Lissi blev opmærksom på, at fleksjobbet også kunne betyde en udbetaling fra Industriens Pension, da der er økonomisk hjælp at hente, hvis man bliver alvorligt syg eller mister noget af erhvervsevnen. Derfor skyndte Lissi sig at søge.

- Jeg husker stadig brevet fra Industriens Pension, som kom lige før jul. Sikke en julegave. Pengene brugte jeg til at købe en høj bil, som var lettere at komme ind og ud af. Det var godt for mine ømme hofter og mange smerter, siger Lissi, som til sommer tager hul på en ny del af livet, når hendes tid på arbejdsmarkedet slutter.

- Jeg er lidt spændt på, hvordan det bliver. Men det bliver godt for min sygdom, og jeg glæder mig til at have mere tid med mine børn og børnebørn og i min have. Måske vil jeg også engagere mig i frivilligt arbejde. Mulighederne er mange – og heldigvis har jeg pengene til det, fortæller Lissi.

Industriens Pension • Fra 1992 og frem til 2009 hed medlemmerne af Fødevareforbundet NNF’s pensionskasser PNN Pension og PHI Pension. Herefter blev de fusioneret med Industriens Pension • Indbetalingen er i dag typisk 12 procent • Har over 400.000 medlemmer • Leverer et af branchens absolut højeste investeringsafkast til medlemmerne.

SU BSTANS 4/2017

21

Det ku’ ske for dig

Godt råd fra fagforeningen sikrede Erik 16.000 kr.

En henvendelse til Fødevareforbundet NNF endte med at sikre Erik Jonassen et helt års feriepenge, som hverken arbejdsgiveren eller han selv var opmærksom på, at han havde krav på.

AF NIKOLAJ SØNDERGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

D

et er bedre at spørge en gang for meget end en gang for lidt. Det er den lære, Erik Jonassen har taget med sig, efter han sammen med Fødevareforbundet NNF sikrede sig 16.000 kroner mere i feriepenge, som han ellers havde opgivet.

I januar 2016 kom Erik Jonassen til skade med skulderen under sit arbejde på et slagteri. Skaden gjorde ham ude af stand til at passe sit job som opskærer, og han blev sygemeldt.

Det var, som han siger, den ’store tur’ med masser af besøg hos både lægen og på sygehuset, og han var sygemeldt indtil virksomheden afskedigede ham i februar 2017. Der var ikke noget at stille op mod afskedigelsen, som fulgte reglerne, og Erik Jonassen var sikker på, at det lange sygdomsforløb ligeledes ville gå ud over de feriepenge, han ellers ville have optjent i 2016.

22

S U BS TAN S 4 /2 017

- Jeg troede bare, at de feriepenge røg, siger han.

Nye regler sikrer feriepengene Var ulykken sket nogle år tidligere, ville Erik Jonassen have haft ret i, at der ikke ville være feriepenge at hente fra arbejdsgiveren. Men ved en henvendelse til Fødevareforbundet NNF fik han at vide, at ferieloven var blevet ændret pr. 1. januar 2015. De nye regler betyder, at det er arbejdsgiverne, der skal indbetale feriepenge til en sygdomsramt medarbejder, også selvom virksomheden ikke udbetaler løn, fordi medarbejderen f.eks. får sygedagpenge.

Med disse nye oplysninger henvendte Erik Jonassen sig til sin tidligere arbejdsplads for at få sine feriepenge, da det blev tid til at holde sommerferie i juli i år. Det skulle dog ikke gå så nemt som håbet.

- De sagde, at det kendte de ikke noget til, fortæller han.

Der fulgte et forløb på nogle måneder, hvor Erik Jonassen undervejs fik hjælp af medarbejdere i Fødevareforbundet NNF til, hvordan han skulle forholde sig.

- Vi boksede lidt med dem frem til september. De var lidt tunge at danse med, men vi mosede bare på, siger han.

Arbejdsgiverne ikke altid opmærksomme Til sidst henvendte Fødevareforbundet NNF sig til arbejdsgiverforeningen Danske Slagtermestre, som derefter kontaktede virksomheden og bekræftede regelændringen.

- Der fik de jo at vide, at det ikke var løgn, det vi sagde. Så gav de sig med det samme, og hele beløbet blev afregnet, siger Erik Jonassen.

De i alt 19 feriedage fra 2016, der ikke var afregnet, svarede

til et samlet beløb på 29.000 kr. før skat. Erik Jonassen fik udbetalt 16.000 kr. efter skat.

Ifølge konsulent i Fødevareforbundet NNF Anette S. Larsen er problemstillingen ikke unormal.

- Vi har desværre oplevet, at arbejdsgiverne ikke har været opmærksomme på denne her ændring i ferieloven, som betyder rigtigt meget for medarbejderne, siger hun.

Erik Jonassen har et godt råd til andre, der er i tvivl om, hvad de har ret til.

- Jeg kan kun sige, at man skal bruge sin fagforening. Jeg har været glad for den hjælp, jeg har fået, siger han og fortsætter: - Det er bedre at spørge en gang for meget end en gang for lidt.

Erik Jonassen fik efter afskedigelsen fra slagteriet et andet arbejde, men i en anden branche.

- Jeg kan kun sige, at man skal bruge sin fagforening. Jeg har været glad for den hjælp, jeg har fået.

ERIK JONASSEN, TIDLIGERE SLAGTERIARBEJDER

Sådan er reglerne: • Arbejdsgiverne skal indbetale feriepenge til en medarbejder, også selvom medarbejderen er langtidssygemeldt og f.eks. modtager sygedagpenge • Virksomheden skal beregne og indbetale feriepenge på grundlag af medarbejdernes sædvanlige løn i de sidste 4 uger før fraværet • De nye regler gælder i forhold til sygdom, der indtræffer efter 1. januar 2015.

Erik Jonassens arbejdsgiver var ikke opmærksom på, at der skulle indbetales feriepenge til ham under en langtidssygemelding.

SU BSTANS 4/2017

23

A-kassen

En fælles indsats hjalp Mads videre Et nyt samarbejde mellem a-kassen og a-skadecenteret hjalp den tidligere slagteriarbejder Mads Terney godt videre, og nu anbefaler han indsatsen til andre medlemmer.

AF FIE TOXVERD / FOTO: RUNE EVENSEN

E

n ny indsats ”Team Tværfaglig” skal hjælpe de mest sårbare, ledige medlemmer tilbage i job. En af dem, som har fået hjælp, er den tidligere slagteriarbejder Mads Terney. Mads havde været ledig, men sygemeldt i en længere periode, da kommunen besluttede at sende ham i et jobafklaringsforløb.

- Det var én stor forvirring af paragraffer og regler, siger Mads Terney, som samtidig havde nogle udfordringer i sit privatliv, der påvirkede ham meget.

Forvirringen betød, at Mads fik en opfattelse af, at satsen under et jobafklaringsforløb var langt lavere, end den reelt er.

For ikke at miste sit økonomiske grundlag meldte han sig rask og ledig. Men til et møde med jobvejlederen i a-kassen gik

24

S U BS TAN S 4 /2 017

det galt.

- Jeg brød helt sammen. Alt var fuldstændig uoverskueligt.

Jeg skulle søge en masse job, følge op på ting og overholde alle mulige regler samtidig med at mit privatliv var et rod, fortæller Mads.

Med Mads’ samtykke kontaktede jobvejlederen Ghita Christiansen, som er socialrådgiver og konsulent i Fødevareforbundet NNF på Arbejdsskade- og Socialområdet.

Hurtigt tilbage i job Ghita Christiansen er en af initiativtagerne bag indsatsen ”Team Tværfaglig”.

- Jeg syntes, der manglede et bindeled for vores sårbare

”Team Tværfaglig” • Indsatsen skal hjælpe de mest sårbare, ledige medlemmer tilbage i job • Teamet kan blandt andet hjælpe ved psykiske udfordringer, helbredsproblemer, længerevarende sygdomsforløb og misbrugs- eller alkoholproblemer.

• Jobvejlederen i a-kassen vurderer, om medlemmet kan have behov for ekstra hjælp • Med medlemmets accept kontaktes a-skadekonsulenten i det område, medlemmet hører til • Der igangsættes et samarbejde på tværs med mulighed for tværfaglige samtaler mellem jobvejleder, a-skadekonsulent og medlemmet.

medlemmer, siger Ghita Christiansen.

Det er jobvejlederen i a-kassen, som vurderer, om medlemmet har nogle særlige udfordringer eller behov. Giver medlemmet grønt lys, kontakter jobvejlederen a-skadekonsulenten i det område, medlemmet hører til.

- Vi tager en snak med medlemmet for at få klarhed over, hvad sårbarheden skyldes. Det kan være fysiske problemer som fx en dårlig skulder eller dårlig tandstatus, mens andre har psykiske udfordringer eller svært ved at forstå de juridiske regler og paragraffer. Mange har mest brug for at få luft, fordi de er utrygge ved det kommunale system. De føler sig presset op i en krog, men de har tillid til os, så vi kan hjælpe med at forklare, hvad der foregår, siger Ghita og fortsætter: - Når vi har et samlet indtryk af medlemmets situation, vurderer vi, hvordan vi bedst kan hjælpe, så personen kommer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Jo kortere tid, man er væk, jo bedre.

En lettelse at få hjælp Ghita kontaktede Mads, og via en fuldmagt overtog hun kontakten med kommunen. Det var en stor lettelse for Mads: - Ghita knoklede for at få min sag på ret kurs. Det var rigtig rart med en til at se på papirerne fra kommunen og de juridiske ting, siger Mads.

Det viste sig, at satsen under jobafklaringsforløb er højere, end Mads havde troet. Derfor indvilligede han i at starte på et forløb. I mellemtiden var udfordringerne i Mads’ privatliv dog faldet på plads, og det gav ham mere overskud til at se fremad.

Derfor er Mads nu ledig og søger en masse arbejde.

- Det har været en lettelse at få den hjælp. Jeg følte, at jeg ikke var alene i det kommunale system, som kan være meget forvirrende med alle de regler og paragraffer, siger Mads, som varmt anbefaler indsatsen til andre: - Jeg vil gerne gøre andre medlemmer opmærksom på de muligheder, der er for at få hjælp. Så de ved, at de stadig har deres fagforening at støtte sig op ad, selv om de er ledige, siger Mads.

1,5

1,5

1

Jeg følte, at jeg ikke var alene i det kommunale system, som kan være meget forvirrende med alle de regler og paragraffer.

MADS TERNEY, TIDLIGERE SLAGTERIARBEJDER DAHL JENSEN, TIDLIGERE SLAGTERIARBEJDER

Kontant og skattefri tilbagebetaling af dine efterlønsbidrag Folketinget har vedtaget, at der i perioden 1. januar – 30. juni 2018 kan søges om at få sit efterlønsbidrag tilbagebetalt – kontant og skattefrit.

0,5

Hvis du har betalt til efterlønsordningen og endnu ikke har nået efterlønsalderen, kan du fravælge efterlønsordningen og i stedet vælge at få dine bidrag tilbagebetalt.

A-kassen vil inden udgangen af 2017 sende et brev til alle medlemmer, som kan benytte sig af muligheden for den skattefri tilbagebetaling. Brevet vil blive sendt til medlemmets eBoks.

SU BSTANS 4/2017

25

Interview

LÆNGSLEN EFTER KARDEMOMME BY

Han voksede efter eget udsagn op i Kardemomme by. I et naivt samfund, hvor tilliden var udbredt, og hvor politikerne førte politik på baggrund af deres holdninger. Men naiviteten er i dag erstattet af kynisme, mener Flemming Jensen.

AF NIKOLAJ SØNDERGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

26

S U BS TAN S 42 /2 017

Der var en stor grad af tillid og tiltro til, at almindelig moral og anstændighed – alt det, der driver Kardemomme by – var det, der gjaldt i samfundet.

FLEMMING JENSEN

SU BSTANS 4/2017

27

Interview

D

a de tre røvere Kasper, Jesper og Jonatan bliver taget i at røve hos bageren, kommer de i fængsel. For stjæler man, skal man straffes – også i Kardemomme by. I brummen hos Hr. og fru politimester Bastian bliver røverne dog behandlet, som var de parrets private gæster. De får gode senge og dejlig mad, og da Jesper er ked af, at hans løve ikke får noget at spise hjemme i røverhuset, får han lov at gå hjem og fodre den. Det falder slet ikke Politimester Bastian ind, at røveren skulle kunne finde på at stikke af. Og det kan røveren da heller ikke.

Sådan er det i børneklassikeren ’Folk og Røvere i Kardemomme by’. Vi møder et samfund, hvor alle stoler på alle, og selv forbryderne er flinke. Man kunne kalde det et samfund af naive.

Flemming Jensen er efter eget udsagn vokset op i netop Kardemomme by. Den i dag 69-årige skuespiller, forfatter og instruktør mener, at han voksede op i en tid, hvor folk var fulde af tillid til hinanden og verden omkring dem – i hvert fald sammenlignet med i dag.

- Der var en stor grad af tillid og tiltro til, at almindelig moral og anstændighed – alt det, der driver Kardemomme by – var det, der gjaldt i samfundet, siger han.

Sådan er det ikke mere. For langsomt kom en kynisme krybende ind overalt, mener han, og omkring årtusindeskiftet gik det for alvor stærkt.

Noget blev forandret i måden, vi tænker på.

- Nu er man nået frem til, at idealsamfundet er Dubai, siger han og fortsætter: - Troen på markedsøkonomien har sat sig så meget på vores hjerner, at vi tror, at markedet gælder inden for alt. Hvor vi før spurgte ”er dette anstændigt?” eller ”er dette moralsk?”, så spørger vi nu ”kan det sælges?”.

Vil ikke acceptere udviklingen

Flemming Jensen er for mange danskere bedst kendt som Lunte i de tre Nissebanden-julekalendere på tv, som han også har skrevet og i et enkelt tilfælde instrueret. Andre vil måske især kende ham for et utal af optrædener med Jesper Klein, forfatter til 20 bøger, revyskuespiller, satiriker, tvvært eller et af de mange andre projekter, han har kastet sig ud i gennem en lang karriere.

Ofte er der humor involveret, men næsten lige så ofte bruges humoren til at stille skarpt på samfundsudviklingen. I dag retter blikket sig især mod den voksende kynisme.

- Der er en fandens til forskel på Kardemomme by og Dubai, og det har jeg det svært ved at indstille mig på. Blandt andet fordi jeg ikke vil, siger han.

Når Flemming Jensen kritiserer udviklingen, er det hele befolkningen, han er ude efter. Ændringerne i vores grundsyn kan aflæses direkte hos de politikere, vi vælger. For at blive valgt må de ofte kynisk

Troen på markedsøkonomien har sat sig så meget på vores hjerner, at vi tror, at markedet gælder inden for alt.

FLEMMING JENSEN 28

S U BS TAN S 4 /2 017

ty til meningsmålinger og fokusgrupper, når de skal finde ud af, hvad det kan svare sig at mene – i stedet for blot at mene, hvad de mener.

- Det handler mest af alt om at blive genvalgt.

Meningsmålinger og fokusgrupper er dybest set landsskadelig virksomhed, siger han.

Lyset for enden af tunnelen

Kynismen går hånd i hånd med en individualisering i samfundet, mener Flemming Jensen. Det er i højere grad blevet acceptabelt at tænke på egne interesser frem for fællesskabets, og det presser flere af de traditionelle fælleskaber som f.eks. fagforeningerne.

- Jeg ser med stor sorg, at fællesskaber af enhver art er under pres, siger han.

Flemming Jensen har i perioder været modløs på samfundets vegne, men der er lys for enden af tunnelen. Lyset er ungdommen. Når Flemming Jensen kommer rundt på efterskoler og andre steder, hvor unge mennesker færdes, ser han i dem noget af den naivitet, han har savnet.

- Det bliver ofte brugt som en negativ betegnelse om nogen, at de er lidt godtroende, lidt letsindige eller naive. Men hvad er der galt med at tro godt?

Hvad er der i vejen med at have et let sind? Og at være naiv betyder bare, at man møder tilværelsen med tillid. Det er det, vi skal have mere af! Det er de skiderikker, der bryder tilliden, vi skal være efter, siger han og slutter af: - Men der har jeg stor tiltro til ungdommen. Jeg ser lys omkring mig.

Måske er vi på vej tilbage til Kardemomme by…

OM FLEMMING JENSEN • 69 år • Er uddannet skolelærer, men har i størstedelen af sit liv ernæret sig som skuespiller, forfatter, satiriker og meget mere • Bor sammen med hustruen Birte • Har seks børn • Har udgivet 20 bøger. Senest udgav han i efteråret 2017 ”Vorherre er en rutebil’ – en karikatur af det moderne samfund, hvor politikere kynisk stiller op i reality-tv for at booste deres position i meningsmålingerne, hvor man er til grin, hvis man tror på gud, og hvor et simpelt færdselsuheld ophøjes til terrorhandling.

Den tredje julekalender om Nissebanden ”Nissernes Ø” genudsendes gennem hele december kl. 17.15 på Ramasjang.

Flemming Jensen og nisserne ”Det er risengrød”. De fleste kan nynne med på sangen, og er man vokset op i 80’erne, 90’erne og 00’erne – eller har man børn, der er det – er det endog meget sandsynligt, at man forbinder Flemming Jensen med Lunte fra Nissebanden – de tre julekalenderne, som han både har skrevet og selv medvirket i. I år genudsendes den tredje serie i rækken.

- Det er da sjovt. Da jeg skrev den første, så jeg den med mine børn, nu ser jeg den med mine børnebørn, siger Flemming.

At være manden inden i den godmodige Lunte kan dog også have sine ulemper.

- Jeg kan have svært ved at blive taget alvorligt, når jeg blander mig i debatten, siger han.

- En af de ting jeg altid får smidt i hovedet i debatter på Facebook er: ’Pas nu din grød’. Tænk, jeg har lavet en masse politisk debatterende teater, jeg har skrevet romaner og meget mere, og det eneste, de personer har lagt mærke til, er, at jeg smider med smørklatter i en julekalender. Det kan irritere mig lidt, og på den anden side har jeg også selv bedt om det.

Først og fremmest er Flemming Jensen stolt af Nissebandens succes, og han er heller ikke færdig med nisserne. For fem år siden skrev han en Nissebanden-musical til Odense Teater, og næste år bliver den sat op igen – med ham selv som instruktør, men med en ung skuespiller i rollen som Lunte.

- Jeg er ikke træt af Nissebanden, men nu skal jeg bare ikke selv stå mere i det tøj, siger Flemming Jensen med et grin.

SU BSTANS 4/2017

29

DAGE OG UGER ÆRESORD START STOR HÅND MANDSKABET STADIG TON BUSRUTE PERSONBEVIS SØSTER STIRRE OPDAGEDE FYLDT TIL RANDEN SES MIDT I ROM UKOGT STRØ GL. ORD

O S T E A N R E T N I N G S B O R D E

R G A N A U T E I D E R D L I S I E4 Æ V E O E R N N D Å T U R I E R D A L O N N7 E L O N E T E R E D F R E N Å R I R Y S S S T E

FJELDSIDE VAR VARM SPANSK HVIL EVIGHED

UKLARE INDHENTER

UBLU FYR GRUNDSTOF

REJSEN POPSTARS

MÅ GL. GODS

PLANTER OPTEGNELSER

ARKBYGGER TILTALE

LÆGGE TIL SMÅLE

AFVASKNING JYSK BY

SY UMODERNE

SÆRE

KIGGE

KONGE- FORE- LEVER ÅROG PENGE DRAG NYRE

I S A R E P A N S T A T Å G E E G E R E N S K A O E R B A O A P L U U L D S E L R E9 E J G N E

FAD TIL ÅRLANG- GANG TIDSSTEG- LET NING I OVN FODDEL

MAN DANSEGILDER

BÅDKANTER FUGL

GEVÆRDELE MUSIKVÆRK

FÆL LÅNE VÆK

STERIL

LØVTRÆ

HURTIGT FLY

Løsningen på krydsordet i Substans nr. 3 2017: Drueagurk Vindere af krydsord nr. 3 2017: Herluf Simonsen, Rødkærsbro Merete Hansen, Horsens Michael Ørbæk Hansen, Aalborg Dette blads løsning sendes til: Fødevareforbundet NNF Molestien 7, 2450 København SV senest 1. februar 2018.

Løsningen kan også sendes via nnf.dk/krydsord.

Tre gavekort af 250 kr. til Coops butikker landet over sendes direkte til vinderne. Løsning og vinderne offentliggøres i næste nummer af Substans.

30

S U BS TAN S 4 /2 017

T A L E

I N D M A E D N K A E S L D J O A R S S K S E N E T V

MARK

LIGETIL

UDSTÅS ODIN

ADVARE UGIDELIGE

STÆVNEMØDE GL. FYR

KØRETØJER NEDBØR

ROVFUGL KIKKASSE

SKIFTE

FØLETRÅD

DIGT

4

O N S D E E R S V I G E R E T5 A F S R L S I N T R U6 A T E N E T G8 E N A L R A Ø R N J A G E K S MÅLEREDSK. STOF

PEGES BILDELEN

PARASIT GØRE KUR

EXIT ØJEBLIKKET

FARVE- RÆKKE LØS (FORK.) STÆRK SPIRITUS FARVE 40-50 VED PCT. SIDEN AF

HVIL SYNSORGAN

Kodeord:

Indsendt af: Gade: Postnr. Og by: Fødselsdato:

NÅLE- KAGEUD- MAGEN DEN BRUSETRÆ KRYDDERI LEJEDE TIL ÆLDSTE TABLET

T A K2 S

A L L E H Å N D E

HELT KINDRØDT

R O U G E

L E A S3 E D E ANTAL HJORTE

R Å D E T E R R K O R A L E R S T E E R10 L E BÆKKE BESTEMME

KAGEMASSEN NAVN

CIFRE MEN

FØR F

STRØM

LiaXord

Løsning på opgave 3

RESTAURANT- STORM- VOR- KUNSTANVÆRK- PLANTE RUST INVENTAR TIL SÆRLIGE SPISER GREB HERRE STED GOD NNFEGEN1 SKAB SVITSEREDSKAB

E N T N E R S S E T O R O O R M S Ø T R E Ø R E R J E N K Ø T A L N G E T E R

ET PAR LOVPRIST

JOMFRUER

BAGVÆRK

BIMS IKKE

VENTER

LANG HALE TROTYL

DETAILSLAGTERELEVER AGURKETID ØVELOKALE NARKO ØGES ENS KNUS AL INSTALLERE FODRE BESTEMT ANGRER SER L NERIE GØR GAME V UNIK TRANE ELEGANTE FATTET VOLLEY TIGER RI NEMO SANDT LER ENLIG ØKSER ANE NI M ES AGAT M NYDE V STRENG DÅSEMAD ENKE TO DANBO KNASET TÅR IRRET AEDE REMULADE LEA MAGRE SIR RYLEN LAGKAGE TEKNISK ID ÆDERE NOA TI NORD RISLE DIAS GRYEDE PASSENDE

Kontingent

Sådan bliver dit kontingent i 2018 Efter salget af fagforeningens aktier i Alka Forsikring har hovedbestyrelsen i Fødevareforbundet NNF valgt at suspendere den planlagte stigning i fagforeningskontingentet for 2018.

Der vil fortsat være en mindre stigning i a-kassekontingentet.

Kontingent til forbund og a-kasse medlemskab

Fuldtidsforsikring

Efterlønsbidrag 902,37

208,24

Fuldtidsforsikring

Pr. måned Pr. uge 495,05

114,24

Forbundsmedlemsskab

Pr. måned Pr. uge 407,31

93,99

Overgået som 60-årig

Fuldtidsforsikring

Pr. måned Pr. uge 206,62

Pr. måned Pr. uge 480,85

55,00

12,69

Overgået som 62-årig

Ungarbejder, uden a-kasse

50,00

11,54

Fuldtidsforsikring

478,03

110,31

55,00

12,69

1.053,37

243,09

558,74

128,94

Militær med forbund og a-kasse

200,26

Fleksibel efterløn, a-kassemedlemskab uden forbund

Lærling forbund uden a-kasse

Voksenlærling med efterlønsbidrag og fri a-kasse

867,80 895,37

Pr. uge

Lærling med fri a-kasse

115,85

Pr. måned Pr. uge

Fuldtidsforsikring

Pr. måned

Lærling med a-kasse

502,00

Fuldtidsforsikring

Overgået som 60-årig

Kontingent til unge, militær, lærlinge og elever

Fuldtidsforsikring

Overgået som 62-årig

Kontingent til medlemskab af forbund uden a-kasse

Pr. måned Pr. uge

Fleksibel efterløn

Kontingent til medlemskab af a-kassen uden forbund

Pr. måned Pr. uge

110,97

Pr. måned Pr. uge 488,05

112,63

Se alle kontingentsatser på www.nnf.dk/kontingent

Framelding af partistøtte Medlemmer, der ikke ønsker at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål over medlemskontingentet, skal afgive skriftlig erklæring senest fredag den 5. januar 2018 for at være gyldig fra årsskiftet.

Det samlede antal medlemmer af Fødevareforbundet NNF, der indsender kuponen, vil blive fratrukket den partistøtte, som hovedbestyrelsen eventuelt beslutter at bevillige i 2018. Det beløb, der trækkes fra, går i stedet til forbundets oplysningsarbejde – eksempelvis til uddannelse af tillidsrepræsentanter og lignende. Erklæringen skal sendes til forbundets statsautoriserede revisor og er derfor anonym.

Har du tidligere meldt fra, er det ikke nødvendigt at indsende kuponen igen.

Hvis du på et senere tidspunkt ønsker at bidrage til politiske partier eller partipolitisk arbejde, skal du meddele dette til den statsautoriserede revisor.

Navn: CPR-NR: Adresse: Postnr.: By: Medlem af afdeling: Dato: Underskrift:

Kuponen sendes senest den 5. januar 2018 til: Revisionsinstituttet Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Skagensgade 1 2630 Taastrup Mærk kuverten: Fødevareforbundet NNF

SU BSTANS 4/2017

31