Substans 04 2014

MEDLEMSMAGASIN FOR FØDEVAREARBEJDERE

4

2014

SLAGTER PÅ PIRATJAGT

Louise er både slagter og røgdykker i flåden

Ole Ritter Slagteren der kørte fra de fleste

tema:

Bøvl med bossen

Lodkbalaldtet

Ven ider fra 5s g lin din afde

KOMMUNE:

Leif for fed til fleksjob

Oles leder

3,5 mia. kroner

EU skal oprette en jobfond, så medarbejdere ikke kommer i klemme ved handelskonflikter

Så stor var dansk fødevareeksport til Rusland i 2013

Fødevarearbejderne skal ikke betale for russisk handelskrig Det bør ikke være slagteriarbejderen fra Fjerritslev, der uden kompensation betaler den højeste pris for en international konflikt.

– OLE WEHLAST, FORBUNDSFORMAND I FØDEVAREFORBUNDET NNF

Af særdeles gode grunde er forholdet mellem EU og Rusland betændt. Derfor har EU stoppet import af russiske fødevarer, og ikke overraskende har russerne svaret igen med et tilsvarende importstop.

Rusland købte i 2013 danske fødevarer for 3,5 milliarder kroner, og derfor har konflikten store konsekvenser for de danske fødevarearbejdere. Flere hundrede kolleger har mistet deres arbejde i løbet af 2014.

Der har været meget fokus på de virksomheder, der er ramt af handelskrigen, men desværre bliver medarbejderne ofte glemt.

Jeg mener, at ligesom fællesskabet står sammen om at lægge afstand til Rusland, så skal fællesskabet også stå sammen, når regningen skal gøres op. Det bør ikke være slagteriarbejderen fra Fjerritslev, der uden kompensation betaler den højeste pris for en internationale konflikt.

EU har en række fonde, der træder til i for eksempel handelskonflikter. Men ifølge EU-kommissionen er kassen lukket, når det gælder sikring af medarbejdere.

Derfor har jeg foreslået, at EU hurtigst muligt opretter en fokuseret job-fond.

Denskal solidarisk støtte medarbejdere,

Medlem af : Indleveret til Postvæsenet 16.12.2014

2

S U BS TAN S 4 /2 014

Redaktion: Emilia Maria van Gilse, emg@nnf.dk Laurids Hovgaard, lhg@nnf.dk Morten Torbjørn Andersen, man@nnf.dk Sune Blom, sb@nnf.dk

der bliver afskediget på grund af handelskonflikter, som EU er en del af.

Fonden skal bruges til at få fyrede medarbejdere tilbage på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Det kan for eksempel ske via uddannelse og omskoling. Men det vil også være fint, hvis virksomheder kan få støtte til at ansætte medarbejdere, der er blevet ledige på grund af konflikten. Fonden bør også kunne give støtte til medarbejdere, der må rejse langt efter nyt job.

Og så er det vigtigt, at jobfonden ikke bliver fedtet ind i for meget bureaukrati. Så snart vi ser en konflikt, skal jobfonden træde til. Hurtigt og effektivt.

I sidste ende handler det jo om, at vi må træde til som fællesskab, når vores fælles beslutninger får uheldige konsekvenser.

For det er hverken fornuftigt eller retfærdigt, at når vi i EU sammen vælger at skrue bissen på over for Rusland, så er det slagteriarbejderen fra Fjerritslev, der betaler prisen med sit job.

Ansvarshavende: Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stine Lindborg & Jacob Tesch Tryk KLS Grafisk Hus

Oplag 25.000 ISSN 1903-6663 Telefon 3818 7272 Mail nnf@nnf.dk Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Forsidefoto Rune Evensen

Indhold

Før & Nu på Haribo 9 Mød frontkæmperne Bent og Lars 10 Krydsord 28 Se hvad dit kontingent koster i 2015 29

D E T KU ’ S KE FOR DIG /

Kommune: Leif for fed til fleksjob

På trods af en ødelagt ryg, blev slagteriarbejder Leif Bergendorff nægtet sygedagpenge i 11 måneder. Haderslev Kommune mente, at Leif bare skulle tabe sig.

Fødevareforbundet NNF hjalp Leif Bergendorff med at klage og vandt.

SIDE 18

Tema: Bøvl med bossen

Dit forhold til chefen er ofte som et ægteskab.

Nogle gange slår det gnister, mens det andre gange kører som smurt. Substans har taget pulsen på hvordan fødevarearbejderne har det med chefen.

SIDE 12 N ATA R B E J D E /

Jo ældre man bliver jo hårdere er natarbejdet

Muzaffar Khan sørger for at pakkelinjerne kører hele natten hos Lantmännen Schulstad i Avedøre uden for København. Men alderen gør det sværere at holde sig frisk, og familielivet bliver presset.

SIDE 22 A- K A SS E /

Slagteren der kørte fra de fleste

160 slagteriarbejdere på jagt efter nyt job

SIDE 26

SIDE 24

O LE RIT TER /

Han var egentlig uddannet pølsemager, men endte som Danmarks første stjerne i professionel cykling.

Læs hvordan han undgik en fyring hos Steff Houlberg, og hvordan hans første store etapeløb gik for sig.

Tican lukker sin afdeling i Fjerritslev i februar 2015.

Fødevareforbundet NNF arbejder stenhårdt for at få de fyrede slagteriarbejdere tilbage i arbejde eller uddannelse.

SU BSTANS 4/2014

3

Ring på 3818 7272

Giv besked

Fødevareforbundet NNF har ét samlet telefonnummer. Ring på 3818 7272, ligegyldigt hvad du skal have hjælp med – vi står klar ved telefonen.

Hvis du skifter arbejde, får nyt telefonnummer, mobilnummer eller mailadresse, vil vi meget gerne vide det.

Ring eller skriv til din afdeling – du finder kontaktinfo på nnf.dk/afdeling

Kort nyt

Nu bliver din fagforening billigere Fra 2015 stiger fradraget på dit fagforeningskontingent fra 3.000 til 6.000 kroner. Det er en del af finansloven og betyder en mindre skattelettelse for medlemmer af Fødevareforbundet NNF. For et gennemsnitligt medlem af Fødevareforbundet NNF betyder fordoblingen af fradraget en årlig gevinst på mellem 300-400 kroner – eller 25-30 kroner om måneden. Beløbet afhænger af din skatteprocent.

Job-fond skal hjælpe medarbejdere der er ramt af russisk handelskrig Rusland og EU er kommet i totterne på hinanden. Den udenrigspolitiske strid om Ukraine betyder at danske fødevarevirksomheder ikke må eksportere varer til Rusland. Det koster slagterier, mejerier og fødevarevirksomheder flere milliarder kroner. Konflikten med Rusland har store konsekvenser for den danske fødevarebranche, og derfor også for de danske fødevarearbejdere.

Flere hundrede arbejdspladser er allerede gået tabt. Derfor foreslår Fødevareforbundet NNF, at der oprettes en job-fond i EU, som skal yde direkte støtte til medarbejdere, der mister jobbet på grund af handelskonflikter mellem EU og andre lande. Støtten skal gå til uddannelse og jobsøgning, især for unge og ældre, der kan have svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

4

S U BS TAN S 4 /2 014

Uddannelse erstatter fyringer hos Delika 38 medarbejdere hos Delika i Hammel tager ekstra hygiejnekursus. Det sker for at undgå fyringer, og for at skærpe fødevaresikkerheden efter listeria-udbrud. I august måned blev virksomheden landskendt, da der blev fundet listeria-bakterier i slice-afdelingen i Hammel. Bakterierne kom fra virksomheden Jørn A. Rullepølser. Der blev ikke fundet listeria-bakterier i Delikas egne produkter, men udelukkende i produktionslokalerne, og ingen forbrugere er blevet syge af Delikas pålæg.

- Hele produktionen i Hammel var lukket ned i næsten en uge. Det var nogle omtumlede dage, hvor vi ikke vidste om vi var købt eller solgt, siger Bent Jensen, tillidsrepræsentant for produktionsmedarbejderne.

Slice-afdelingen, hvor bakterierne blev fundet, var lukket i næsten tre uger.

Efter listeria-sagen var der ikke arbejde til alle medarbejdere. Derfor blev Bent Jensen og Delikas ledelse enige om at sende alle medarbejdere på hygiejnekursus for at undgå fyringer.

Den beslutning vækker glæde hos Fødevareforbundet NNF. - Det er godt at se, at en virksomhed bruger overenskomsten til at sende medarbejdere på kursus, både så de bliver opkvalificerede, og så virksomheden samtidig undgår afskedigelser, siger Flemming Dal Cortivo, forbundssekretær for fødevareindustriområdet i Fødevareforbundet NNF.

Få svar på din smartphone

Chat med a-kassen

Fødevareforbundet NNFs hjemmeside er lavet, så den nemt kan bruges på en smartphone. Tjek nnf.dk, når det passer dig.

Har du spørgsmål til a-kassen, så kan du chatte med en medarbejder direkte på www.nnf.dk/a-kasse

Medarbejderinvesteringsselskab sikrer 200 bornholmer-job Folketinget har 4. december vedtaget to nye love. De gør det muligt for slagteriarbejderne på Danish Crown på Bornholm at oprette et medarbejderinvesteringsselskab.

Dermed kan de beholde jobbet.

- Det glæder mig at lovgivningen nu er på plads, så vi nu endelig kan slå søm i aftalen fra Bornholm. Solskinsøens slagteri er nu reddet, og vores 200 bornholmske kollegaer kan beholde jobbet. Samtidig står det tydeligt i lovene, at arbejdsgiveren ikke kan tvinge medarbejderne til at oprette et medarbejderinvesteringsselskab. Medarbejderne og den faglige organisation skal sige ja til forslaget, før det bliver virkelighed, siger Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF.

Ole Wehlast fortsat i spidsen for europæiske fødevarearbejdere Det europæiske fødevareforbund EFFAT fortsætter med en dansker i spidsen. Forbundsformand Ole Wehlast blev genvalgt som præsident for den del af EFFAT, der varetager interesserne for lønmodtagerne indenfor fødevarer, drikkevarer og tobak. Han vil fortsætte arbejdet imod social dumping og for at skabe mere fair konkurrence i Europa.

Lemvig-bager klynker i radioen

Aagaards Bageri i Lemvig beklagede sig i landsdækkende radio over ikke at kunne få kvalificerede ansøgere til en stilling som mestersvend. Fødevareforbundet NNF sendte en kvalificeret ansøger med mange års erfaring, men pludselig skulle Lemvig-bageren ikke bruge en mestersvend. Arbejdsgiverklynk, siger fagforening.

24 timer efter afdelingsformand i Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, Steen Hartmann, hørte om stillingen, er der sendt en ledig bagersvend ud til bageriet.

- Vi hørte første gang om problemet med at skaffe arbejdskraft til bageriet i lokalmedierne for flere måneder siden. Dengang sendte vi med det samme en dygtig bagersvend til Lemvig. Men arbejdsgiveren havde pludselig ikke en stilling ledig. Nu hører vi så den samme klagesang igen og så skal de da have en dygtig ansøger, siger Steen Hartmann.

Bagersvenden var til samtale hos Aagaards Bageri, men hørte aldrig fra arbejdsgiveren bagefter. Den adfærd vækker harme hos Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland.

- Det er hykleri af værste skuffe, når en arbejdsgiver brokker sig over mangel på kvalificeret arbejdskraft, og så ikke engang gider vende tilbage med et ja eller nej efter en jobsamtale siger Steen Hartmann, afdelingsformand i Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland.

SU BSTANS 4/2014

5

Tilmeld dig nyhedsbrev

Mød os på Facebook

Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF direkte i din indbakke. Du tilmelder dig på nnf.dk/nyhedsbrev

På Facebook er der debat mellem medlemmer.

Du kan være med på facebook.com/nnfdk

Kort nyt

Meget få klager over Fødevareforbundet NNFs a-kasse Ledige bagere, slagtere, mejerister og ansatte i fødevareindustrien er tilfredse med Fødevareforbundet NNFs a-kasse. Der er i hvert fald meget få der klager over a-kassens afgørelser.

Det viser tal fra Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA), for årene 2011-2013. På tværs af alle a-kasser er der i gennemsnit 1,2 klager pr. 1.000 a-kasse medlemmer. I Fødevareforbundet NNFs a-kasse er der kun 0,7 klager per 1.000 medlemmer.

- Tallene viser, at a-kassen leverer en høj faglig kvalitet, og at vi er gode til at træffe de rigtige afgørelser, siger Esben Birkesholm, forsikringschef i Fødevareforbundet NNFs a-kasse.

Knap så godt går det for a-kasser, som er tilknyttet de gule fagforeninger.

Det Faglige Hus’ a-kasse får over tre gange så mange klager som Fødevareforbundet NNFs a-kasse, mens KRIFAs a-kasse får dobbelt så mange klager.

Tulip-kunde fyrer tillids- Flere robotter i repræsentant for fagligt fødevarebranchen arbejde Den amerikanske tillidsrepræsentant Jen Pulaski er fyret fra kødkoncernen Hormel på grund af sit faglige arbejde.

- Måden som virksomheden har handlet på, gør det klart, at der er tale om en strafaktion for hendes faglige arbejde.

Sådan skriver den amerikanske fødevarefagforening UFCW. I Danmark er det Tulip i Vejle der producerer Hormels SPAM-produkter. Sagen om den fyrede tillidsrepræsentant vækker ikke begejstring hos Tulips tillidsrepræsentant.

- Alle har ret til organisere sig fagligt, uanset om det er i Danmark eller USA. Jeg håber, at Hormel vil ændre sin fremfærd, siger Henrik Seaton Redmond, tillidsrepræsentant hos Tulip Vejle.

Hos Tulip har man ingen kommentarer til sagen, men oplyser at Hormel udelukkende er en kunde, som Tulip producerer varer for

6

S U BS TAN S 4 /2 014

Tænketanken KRAKA og LO vurderer i en ny analyse, at ansatte i fødevarebranchen har stor risiko for at blive erstattet af robotter. I Fødevareforbundet NNF er frygten dog ikke helt så stor. I løbet af de sidste ti år har ny teknologi og automatisering vundet indtog på mange fødevarevirksomheder.

- Man skal huske på, at ny teknologi også skaber nye jobfunktioner. Derfor er det vigtigt at understrege, at den her udvikling skal følges op med et massivt uddannelsesløft, siger Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF.

Sig din mening og vind præmier Tilmeld dig vores webpanel, og bliv hørt – nnf.dk/webpanel

Ulovligt at få statsstøtte til at flytte arbejdspladser ud af Danmark Fremover kan Danish Crown og andre danske virksomheder ikke få statsstøtte til at flytte danske arbejdspladser til andre EU-lande. Det oplyser EU-Kommissionen, efter at Danish Crown har fået over 20 millioner kroner i engelsk statsstøtte for at flytte over 450 arbejdspladser fra Faaborg til Cornwall i England. Både Fødevareforbundet NNF og flere medlemmer af Europaparlamentet er vrede over, at Danish Crown får så mange millioner til at flytte arbejdspladser ud af landet. EU-Kommissionen udtaler, at nye regler gør det ulovligt at få statsstøtte til at flytte arbejdspladser fra et EU-land til et andet.

EU-Kommissionen undersøger stadig om den engelske statsstøtte til Danish Crown er ulovlig.

Test din OK-viden og vind ferierejse på erduok.dk

Det betyder beskæftigelsesreformen for dig

Ved nytår træder dele af regeringens nye beskæftigelsesreform i kraft. Det betyder mere uddannelse til ledige og mindre meningsløs aktivering. Er du ledig vil du opleve flere forandringer.

Tulip-medarbejdere går i kødet på nye udfordringer Tulip flytter sin produktion fra Faaborg til England og efterlader omkring 60 ansatte uden job. Nu er medarbejderne sammen med Fødevareforbundet NNF gået i charmeoffensiven over for potentielle fynske arbejdsgivere. I annoncer i fynske medier, gør de tidligere Tulip-ansatte opmærksomme på sig selv og deres kvalifikationer.

Er du OK?

- Udover vi har et ry for at være hårdtarbejdende, så kan vi også arbejde systematisk og vi kan fødevarekontrollen til fingerspidserne. Så det er gode folk, der kan gå lige ind i rytmen, siger Morten Jensen, tillidsrepræsentant og jobbankbestyrer hos Tulip i Faaborg. Indtil videre har 27 fået nyt arbejde, og 25 mangler fortsat.

Gentagen aktivering fjernes, så ledige kun skal i aktivering en gang.

Seks ugers uddannelse bliver målrettet ledige fra første ledighedsdag. Der er ikke længere frit valg af uddannelse, da uddannelsen skal være jobrettet og godkendt af jobcentret.

Større tilskud til voksenlærlinge.

Ordningen målrettes til ufaglærte og faglærte, som nu kan få tilskud til hele uddannelsen og ikke kun i to år som nu.

Mindre løntilskud. Det bliver kun muligt at være i løntilskud i seks måneder hos private, og fire måneder hos det offentlige.

Mindre jobrotation. Fremover kan man kun være i jobrotation i seks måneder, og man skal have været ledig i seks måneder (i dag tre måneder).

Eksempel på annonce SU BSTANS 4/2014

7

Nytårskonkurrence – Vind supergavekort Tip 13 om året der kommer De to bedste gæt vinder hver et supergavekort til en værdi af 800,Gæt med på nnf.dk/nytår frem til 25. januar 2015

Fødevareforbundet NNF gør klar til forhandlinger om fusion En enig hovedbestyrelse har besluttet, at Fødevareforbundet NNF skal forhandle med Dansk Metal om en fusion af de to forbund. Målet er, at en fusion kan træde i kraft 1. januar 2016.

Et fusionsgrundlag skal ligge klar til behandling i hovedbestyrelsen inden udgangen af april 2015. Herefter er der mulighed for, at hovedbestyrelsen kan indkalde til en ekstraordinær kongres.

Ole Wehlast ser flere positive konsekvenser af en fusion: - Ved at fusionere med Metal kan fødevarearbejderne få langt mere indflydelse, end vi har i dag. I forhold til arbejdsgiverne er det en fordel at have 100.000 medlemmer i ryggen fremfor 20.000. Jeg tror på, at en fusion vil styrke fødevarearbejderne.

Han løfter samtidig sløret for, hvad det nye forbund vil komme til at hedde, såfremt fusionen bliver en realitet: Dansk Metal og Fødevarer.

Du kan løbende følge med i forhandlingerne om en eventuel fusion på nnf.dk/metal.

8

S U BS TAN S 4 /2 014

Finansloven løfter velfærden og øger her og nu beskæftigelsen, uden at sætte hensynet til langvarig økonomisk vækst over styr. Samtidig kaster man en redningskrans til de titusindvisaf arbejdsløse der falder ud af dagpengesystemet” Ole Wehlast, forbunds-formand i Fødevareforbundet NNF.

4,8% Så mange af Fødevareforbundet NNFs medlemmer var ledige i uge 47. Det er en stigning på 1,8 procent siden sommeren. Det er dog stadig lavere end den generelle ledighed for lønmodtagere som er på fem procent.

Billigere færgepriser godt for slagteriarbejdere Fra næste år bliver det markant billigere at sende gods med færgen fra Bornholm. En ny aftale nedsætter færgepriserne for gods med 80 procent, og det har stor betydning for Danish Crown-slagteriet på øen.

- Det er helt afgjort et positivt skridt, der er taget her. Den merudgift, der er ved at producere i Rønne, bliver reduceret betragteligt. Derfor er det positivt, især når man kigger længere frem, siger Jens Hansen, der er pressechef for Danish Crown.

FØR&NU

FOTO: ARBEJDERBEVÆGELSENS BIBLIOTEK OG ARKIV

1935. HARIBO A/S starter sin produktion af lakrids på Frederiksberg. Når medarbejderne tog på skovtur, var det i jakkesæt og med blomst i knaphullet.

FOTO: RUNE EVENSEN

I 1962 flytter produktionen til Faxe på Sydsjælland, hvor medarbejderne producerer de kendte Haribo-slikblandinger i dag.

SU BSTANS 4/2014

9

FRONTKÆMPERNE

Lars Thulstrup FORTALT TIL L AURIDS HOVGA ARD

FOTO: RUNE E VENSEN

- Vi fik noget af et chok, da over 100.000 danskere havde ’liket’ Facebook-siden ’Boykot Jensens Bøfhus’ over en weekend i september. Det skete, efter at Højesteret havde afgjort en sag mellem Jensen’s Bøfhus og ’Jensens Fiskerestaurant’. Det gav en del bekymringer blandt kollegerne og mig selv.

- Det var ubehageligt, at sagen voksede så hurtigt. Jeg tror ikke mange af de danskere, der synes godt om ’Boykot Jensens Bøfhus’ på Facebook tænker over, at de kunne være i gang med at skyde mange danske arbejdspladser i

sænk. Vi er 35 ansatte i produktionen her i Jensen’s Køkken i Struer, men hele Jensen’s-koncernen beskæftiger omkring 2.000 danskere.

- Jeg håber at folk vil tænke sig om i to sekunder, før man hopper med på en bølge uden at kende sagen til bunds.

Heldigvis har mediestormen ikke haft konsekvenser for os hos Jensen’s Køkken eller i koncernen, så vi har ikke sagt farvel til nogen kolleger.

hurtigt skal kunne omstille sig. Så jeg bruger en del tid på at sørge for, at kollegerne får de rigtige tillæg, hvis man for eksempel skifter arbejdstider og lignende.

- Jeg er mest stolt over, at vi inden for de seneste to år har fået et effektivt uddannelsesprogram op at køre. Det sikrer, at vi bevarer arbejdspladser i fremtiden, og helt konkret undgår vi at fyre fastansatte, når der eksempelvis er en nedgang i ordrerne om vinteren.

- Vi er en lille arbejdsplads, men vi producerer mange forskellige produkter. I dagligdagen betyder det, at kollegerne

Tillidsrepræsentant hos Jensen’s Køkken i Struer siden 2009. Jensen’s Køkken leverer bøffer,

saucer, spareribs, færdigretter, og dressinger til både Jensen’s Bøfhus og supermarkeder i ind- og udland.

10

S U BS TAN S 4 /2 014

Mød nogle af de mennesker, der hver dag knokler for dig og dine kolleger. Tillidsrepræsentanterne er dem vi vælger på arbejdet, til at repræsentere os overfor chefen. Her kan du læse om, hvad tillidsrepræsentanter fra Delika og Jensen’s Køkken gjorde, da deres arbejdspladser var midt i en krise.

Bent Jensen FORTALT TIL L AURIDS HOVGA ARD

FOTO: RUNE E VENSEN

- August måned var måske den værste måned jeg har oplevet hos Delika siden jeg startede her i 2005. Der blev konstateret listeria-bakterier i en af vores afdelinger, efter vi havde skåret kød fra Jørn A. Rullepølser. Heldigvis blev der aldrig fundet listeria i nogen af de produkter vi selv producerer, så ingen er blevet syge.

- Hver dag mødtes vi i kantinen og snakkede om hvad der skulle ske. Vi valgte at afspadsere og holde ferie de dage virksomheden var lukket ned, så vi ikke gav virksomheden flere økonomiske problemer.

Det har også sikret, at ingen er blevet fyret på grund af listeria-udbruddet.

- Selvom jeg har været på kursus tidligere og har været i branchen i omkring 30 år, så synes jeg faktisk det nytter. Vi skal huske at værne om fødevaresikkerheden, og det er godt at få genopfrisket de vigtigste regler og sikkerhedsforanstaltninger, ellers risikerer man at falde ind i en rutine på jobbet.

- Hele produktionen i Hammel lukkede ned i næsten en uge, hvor Fødevarestyrelsen tog masser af prøver og vi ventede på resultaterne. Det var nogle omtumlede dage, hvor vi ikke vidste om vi var købt eller solgt.

- Jeg talte med vores direktør, og spurgte om listeria-sagen ikke var en god anledning til, at sende alle medarbejdere på et hygiejne-kursus. Alle har været det igennem tidligere, men for nogen er det mange år siden. Han var enig, og nu kommer alle på et tredages hygiejne-kursus.

- Forbrugerne er ved at få tilliden tilbage, og vi er så småt ved at være tilbage på almindelig drift nu. Vi har forhandlet os frem til, at kollegerne kan komme på uddannelse over efteråret, så ingen har mistet jobbet, selvom vi er gået en anelse ned i produktionen.

Tillidsrepræsentant for omkring 38 produktionsmedarbejdere siden 2008 hos det østjyske pålægsfirma Delika, der ligger i Hammel.

Tillidsrepræsentant på Danish Crowns slagteri i Rønne siden maj 2013

SU BSTANS 4/2014

11

Tema: Bøvl med bossen Af LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

De fleste har en chef. De kan være gode eller dårlige.

Nogle chefer har kæledægger, skælder ud eller tager beslutninger der gør arbejdet besværligt. Andre lytter til medarbejderne og får arbejdsdagen til at fungere.

Men fælles for alle chefer er, at de har en enorm betydning for hvor effektive vi er, og om vi er glade for at gå på arbejde.

Substans har spurgt medlemmerne af Fødevareforbundet NNF om deres forhold til chefen og har fået gode og dårlige historier. Hør Pia og Kirsten fortælle om deres oplevelser med elendige chefer på de næste sider.

Det er jo som et ægteskab.

Det ville være kedeligt hvis det ikke slår gnister en gang imellem. Det vigtige er at vi finder roen igen, og kan se hinanden i øjnene bagefter.”

SÅDAN BESKRIVER EN FØDEVAREARBEJDER SIT FORHOLD TIL CHEFEN. KILDE: ANALYSE DANMARK - RUNDSPØRGE

12

S U BS TAN S 4 /2 014

6 siders tema Bøvl med bossen

SU BSTANS 4/2014

13

Tema: Bøvl med bossen

Den nye chef kørte vores butik i sænk Her er Pias historie. Pia er slagtersvend og arbejdede fem år i en slagterbutik. Alt gik godt indtil der kom en ny chef. Dette er Pias egne ord

J

Pia er et opdigtet navn, da slagtersvenden ønsker at være anonym af hensyn til fremtidige job. Redaktionen kender hendes navn og tidligere arbejdsplads.

14

eg har de sidste fem år arbejdet i en slagterbutik sammen med to andre slagtere og et par vaskedrenge. Jeg stod for delikatesseafdelingen. På trods af hårde forudsætninger og få ansatte, lykkedes det os at skabe overskud. Økonomien var dog så presset, at vi endte med at fusionere med en større kæde. Det gav os en ny pose penge, en ung leder, og vi beholdte jobbet. Men vores hverdag blev hurtigt forandret.

Chefen havde ingen ledererfaring og kendte intet til slagterfaget. På første personalemøde fik vi at vide, at vi manglede overblik, var elendige og nu skulle vi løbe hurtigere.

Som chefen sagde: ”Jeg flueknepper alt, og ingen går fri”. Og jagtet blev vi.

Det blev hurtigt en del af hverdagen at trøste grædende kolleger, der var hunderæd for at miste jobbet. Og vi frygtede, at Fødevarestyrelsen kom uanmeldt og så rodet i baglokalet. Min kollega tog et møde og sagde fra. Det gjorde kun situationen endnu værre. Nu mente chefen, at vi var dyre og der skulle spares på lønnen. Det føltes som en krig.

Uden ekstra personale skulle vi pludselig holde åbent lørdag og søndag fra klokken 9 til 19 og levere mad ud af huset. Når butikken er

S U BS TAN S 4 /2 014

åben 10 timer om dagen alle ugens dage, så er der ikke meget tid til rengøring. Det hele virkede, som om vores chef forsøgte at presse os til at sige op, så han slap for at betale for lange opsigelser.

Men vi sagde fra. Vi kontaktede fagforeningen og begyndte at stille krav til chefen. Nu ville vi have udbetalt overarbejde og have betalte pauser, da vi altid blev forstyrret i kaffepausen.

Så blev der kastet bomber tilbage i hovedet på os. Nu fik vores slagtermester at vide, at vi ikke skulle kontakte fagforeningen og lave ballade. Han skulle også sørge for at overarbejde ikke kom til udbetaling.

I foråret 2014 blev det for meget for min ene kollega. Han sagde op og arbejder ikke længere i slagterbranchen. Et tab for vores fag. Med udsigt til en sommer uden ferie, valgte slagtermesteren og jeg også at kaste håndklædet i ringen. Efter 1½ års krig, kamp og chikane fra vores chef kunne vi ikke mere. Så bliver slagtermesteren truet til at acceptere en bortvisning, men han siger nej og kontakter Fødevareforbundet NNF. Nu kan jeg ikke mere og bliver sygemeldt med stress. Enden på historien er, at min kollega og jeg får forhandlet en god aftale om fritstilling i hus, og ingen af os arbejder der længere. I dag er jeg arbejdsløs.

35%

har konflikter med chefen flere gange om måneden

19% Det sker jævnligt at jeg bliver brugt som syndebuk for hændelser der er sket uden for min arbejdstid eller uden for mit område.”

RUNDSPØRGE BLANDT MEDLEMMER AF FØDEVAREFORBUNDET NNF

Fødevareforbundet NNF:

Chefer slider på psyken og giver stress

oplever af og til at blive udsat for urimelig kritik af sin nærmeste chef

11%

oplever af og til at blive overfuset af sin nærmeste chef

Ghita Christensen

- Vi får flere og flere sager, hvor ansatte går ned med stress eller får psykiske problemer på grund af deres chef. Mange ansatte er bange for at miste jobbet, og tør derfor ikke sige fra, hvis en chef er truende eller ikke sørger for at instruere medarbejderne i, hvordan de skal løse deres opgaver. Jeg har oplevet hvordan medlemmer er blevet kaldt ”sorte svin” eller at der bliver råbt ”skrid hjem til din mor”, siger Ghita Christiansen, socialrådgiver i Fødevareforbundet NNF.

Ghitas gode råd

På nnf.dk/substans kan du læse socialrådgiver Ghita Christensens gode råd til at håndtere konflikter med din chef.

Havde engang en chef der gik forrest og viste hvordan tingene skulle laves – hver dag. Det er sådan en chef burde være. Hvis en chef ikke selv kan levere den standard han kræver af folk, er han ikke den rette.”

RUNDSPØRGE BLANDT MEDLEMMER AF FØDEVAREFORBUNDET NNF

SU BSTANS 4/2014

15

Tema: Bøvl med bossen

Trynet af chefen:

Defekt røremaskine kostede Kirsten lærepladsen Tre uger uden løn. Sådan startede Kirsten Kofoeds læretid som konditorelev på Sydsjælland tilbage i 2010. I dag står hun tilbage med et svendebrev og en med bitter følelse af at være blevet urimeligt behandlet af sin tidligere chef.

Kirsten Kofoed

16

E

fter få måneders læretid, blev Kirsten Kofoed næsten overladt til selv. Hun fik ansvaret for konditorkagerne, og skulle selv planlægge sin arbejdsdag, for at kunne nå det hele. Sammen med en anden konditorlærling var hun ofte alene det meste af en arbejdsdag.

Hvis hun ikke blev færdig med dagens opgaver, var det bare at arbejde over.

I perioder arbejdede hun op til 12 timer om dagen. Fra klokken fem om morgenen til klokken fem om eftermiddagen.

- Han virkede ligeglad med mig, og synes det var sjovt at kommandere rundt med mig og den anden lærling, siger Kirsten Kofoed.

Defekt røremaskine kostede 6 måneders sygemelding og lærepladsen Når Kirsten bad sin chef om at få nye arbejdsbukser eller sørge for at reparere en defekt røremaskine, så skete der som regel ingenting.

Han grinede bare.

S U BS TAN S 4 /2 014

To uger inden Kirsten skal starte på sit svendeprøveforløb går det galt. En stor røremaskine mangler både afskærmning og stopknappen er faldet af. Det har hun fortalt chefen flere gange.

Hånden bliver flået med ind i røremaskinen og bliver slået gul og blå. Hvis maskinen havde været lovlig, ville den automatisk være stoppet.

Chefen kommer hen til Kirsten og spørger om hun kan bøje sine fingre og det kan hun. Han synes hun skal arbejde videre. Alligevel tager Kirsten hjem og senere samme dag på skadestuen – det gør for ondt.

Da Kirsten ringer for at sygemelde sig hos chefen, er hans eneste reaktion; kommer du på arbejde i weekenden? Han spørger ikke til hvordan hun har det.

Selvom det er arbejdsgiverens ansvar at anmelde alle arbejdsulykker, så sker det ikke efter Kirstens ulykke med røremaskinen. Først efter at både Kirstens egen læge og Fødevareforbundet NNF kræver det, sker der noget.

Fordi Kirsten Kofoed har hypermobile led, tager det omkring seks måneder, før hun er i stand til at arbejde igen. Hun bad derfor sin chef om at forlænge hendes praktikaftale, så hun kunne komme til svendeprøve. Men det ville han ikke.

Derfor skulle Kirsten Kofoed på jagt efter en ny praktikplads med mindre end en måned tilbage af uddannelsen. Det lykkedes, da en anden konditor forbarmede sig og ansatte hende i den korte periode.

- Jeg forstår slet ikke at han ikke ville hjælpe mig. Det var jo ikke et urimeligt krav, og det ville ikke koste ham en krone at forlænge mig, siger Kirsten Kofoed.

Til sidst fik hun sit svendebrev. I dag læser Kirsten Kofoed på HF, og har for tiden sat konditor-karrieren på standby.

G

LA RS

FO

10%

oplever at ledelsen slet ikke lytter til medarbejdernes forslag til forbedringer

Jeg blev truet med fyring, fordi jeg af læger og kommune blev bedt om at tage tre måneders orlov, for at passe min kronisk syge datter.”

RUNDSPØRGE BLANDT MEDLEMMER AF

19%

er tilbageholdende med kritik af frygt for at miste jobbet

37% Fødevareforbundet NNF:

Helt urimelig behandling

har oplevet trusler om fyringer af chefen på sin nuværende arbejdsplads

FØDEVAREFORBUNDET NNF

Min chef virker stresset og overgearet. Han glemmer til tider dagens opgaver. Når vi som selvstyrende gruppe selv opdager fejlen og løser de manglende opgaver, farer han i flint, indtil man gør opmærksom på manglen.”

RUNDSPØRGE BLANDT MEDLEMMER AF FØDEVAREFORBUNDET NNF

Lone Krydsfeldt

- Vi oplever desværre ofte at lærlinge bliver gjort til syndebukke, når chefen ikke har styr på opgaverne. Det er en fuldstændig urimelig behandling som Michael Korbo har fået, især fordi de kunne have ophævet hans uddannelsesaftale, så Michael kunne skifte læreplads, uden at give ham en bortvisning, siger Lone Krydsfeldt, faglig sagsbehandler i Fødevareforbundet NNF. SU BSTANS 4/2014

17

Det er frustrerende at gå uden indtægt i næsten et år. Det er, som om Haderslev Kommune kun er ude på at spare penge og er ligeglade med mig.

Det ku’ ske for dig

– LEIF BERGENDORFF

Kommunens dom:

Leif for fed til fleksjob På trods af en ødelagt ryg, blev slagteriarbejder Leif Bergendorff nægtet sygedagpenge i 11 måneder.

Haderslev Kommune mente, at Leif bare skulle tabe sig.

AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

D

a Leif Bergendorff var 16 år blev han sendt ud at arbejde. Det har han gjort uafbrudt indtil han blev 46 år. Først som skraldemand, og siden som slagteriarbejder hos Danish Crown i Vojens og Blans, hvor han mest stod i opskæringen.

- Jeg har altid arbejdet og været glad for det. Hvis jeg selv kunne bestemme, ville jeg gerne tilbage på arbejde og have noget at stå op til hver dag. Men min ryg vil ikke som jeg vil, siger Leif Bergendorff.

Det hele begyndte at gå ned ad bakke i 2009. Midt i dagens arbejde på slagteriet i Blans går der en kniv igennem ryggen på Leif Bergendorff.

Sådan føltes det i hvert fald. På trods af smerterne, arbejder Leif Bergendorff videre i næsten halvandet år.

Hver dag må han tage smertestillende piller for at klare arbejdsdagen.

Da han begyndte at miste førligheden i sit venstre ben, blev det for meget, og i 2011 bliver han sygemeldt. Siden har han været kastebold i Haderslev Kommune og været uden indkomst i næsten et år.

11 måneder uden indkomst

Leif Bergendorff tager et pilleglas 18

S U BS TAN S 4 /2 014

frem, og viser de mange smertestillende der får ham gennem hverdagen.

- Jeg frygter virkelig de voldsomme smerteanfald. Jeg letter en halv meter fra sofaen og kan slet ikke være i min krop når det sker, siger Leif Bergendorff.

Han har ikke kunne arbejde de seneste tre år, og har været på sygedagpenge fra 2011 og frem til maj 2013.

Her får Leif et brev fra Haderslev Kommune: De stopper hans sygedagpenge. Kommunen mener, at Leif måske kan komme tilbage i arbejde, hvis han taber sig.

- Leifs egen læge har tydeligt sagt, at et vægttab ikke vil fjerne smerterne.

Det er urimeligt, at Haderslev Kommune hele tiden forsøger at finde nye forklaringer på, hvorfor Leif ikke kan få tildelt et fleksjob, siger Ósk Wall, socialrådgiver i Fødevareforbundet NNF. Hun har hjulpet Leif Bergendorff, når han har været til møde med Haderslev Kommune.

Leif Bergendorff har arbejdet som slagteriarbejder i mange år, uden at hans vægt har skabt nogle problemer.

Derfor mener han heller ikke at hans rygproblemer skyldes hans vægt.

Sammen med Fødevareforbundet NNF, og med hjælp fra familien, kla-

ger Leif Bergendorff over kommunens afgørelse. Først et lille år efter klagen er sendt, giver Ankestyrelsen Leif ret, og beklager den lange ventetid.

- Det er frustrerende at gå uden indtægt i næsten et år. Jeg kunne ikke få kontanthjælp, fordi jeg har sparet op til min pension, og min kone arbejder. Det er, som om Haderslev Kommune kun er ude på at spare penge og er ligeglade med mig, siger Leif Bergendorff.

10.000 kroner om måneden de kommende år

I dag har Leif fået bevilget et såkaldt resurseforløb. Det betyder, at han de kommende to år får hvad der svarer til kontanthjælp – omkring 10.000 kroner om måneden. De to år skal bruges til at finde ud af om, og hvor meget Leif kan arbejde. Udover at have store problemer med ryggen, lider Leif Bergendorff også af hukommelsesproblemer og er kraftigt ordblind. Derfor foreslog han selv at få et resurseforløb tilbage i 2013, da han har flere og komplekse problemer, som ikke kun handler om rygsmerterne.

- Det er bedre end ingenting, men jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke kunne få et resurseforløb for et år siden, da vi spurgte kommunen første gang. Dengang nægtede de nærmest at kende til den løsning, siger Leif Bergendorff.

Selvom den lange kamp med

Overvægtige nægtes hjælp Ankestyrelsen har i 2012 slået fast, at en kommune kan stille krav om vægttab, og borgeren har pligt til at deltage. Men behandlingen skal, ud fra en lægelig vurdering, med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedret arbejdsevne. Det er ikke tilfældet med Leif Bergendorff. Fagforeningen FOA anslår at de har haft over 40 lignende sager, hvor kommuner har nægtet at træffe afgørelse på grund af krav om vægttab.

Fødevareforbundet NNF kæmper for dig: Får du afslag på eksempelvis invalidesum eller erstatning for en arbejdsskade, skal du ikke give op. Et afslag kan ankes.

Ring 3818 7272, Så finder vi ud af , hvordan vi kan hjælpe dig

Den tidligere slagteriarbejder Leif Bergendorff har ødelagt sin ryg. Alligevel tog kommunen hans indkomst fra ham i 11 måneder.

kommunen har taget hårdt på Leif Bergendorff, og der ikke er udsigt til at rygsmerterne forsvinder, så håber han stadig at komme tilbage i arbejde – også selv om det ikke bliver på et slagteri eller i et andet fuldtidsjob.

Haderslev Kommune: Dybt beklageligt I et skriftligt svar til Substans skriver Arbejdsmarkedschef i Haderslev Kommune Helge Gellert: - Det er dybt beklageligt, at Leif har mistet tilliden til kommunen. Jeg er helt klar over, at et konstruktivt

og udbytterigt samarbejde bygger på gensidig tillid. Leif har nu fået tilkoblet en gennemgående og koordinerende sagsbehandler, og jeg er overbevist om, at hun vil kunne sikre stabilitet, med fokus på et godt samarbejde ud fra, at hun og Leif på baggrund af indsatsdelen i ressourceforløbet har noget helt konkret og håndfast at arbejde ud fra. Jeg håber, at Leif med udgangspunkt i dette kan få genetableret tilliden til Jobcentret.

Haderslev Kommune har ikke ønsket at forholde sig til dens forkerte afgørelse af Leif Bergendorffs sygedagpenge.

Leifs bedste råd Når Leif kigger tilbage på de seneste tre år, har han et godt råd til andre som risikerer at stå i samme situation.

- Husk at tage nogen med, når du skal til møde med kommunen. Jeg har været så heldig at have en fantastisk familie, der har bakket mig op hele vejen igennem og er gået med til mange møder. Min søster Helle og min ven Michel har virkelig hjulpet mig meget. Ósk Wall fra Fødevareforbundet NNF har også været en stor hjælp, siger Leif Bergendorff.

SU BSTANS 4/2014

19

Louise Prosberg Jensen er både slagter og marineoverkonstabel – ombord på Absalon ved Korsør Flådestation.

Slagter jagter pirater Louise Prosberg Jensen er slagter, men hun står ikke i en butik eller på et slagteri – hun turnerer verden rundt på krigsskibene Absalon og Esbern Snare for den danske flåde AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN & THORBJØRN HEIN / FOTO: RUNE EVENSEN

H

un er lige hjemvendt fra Afrikas Horn. Hun har været på piratjagt på skibet Esbern Snare.

Tiden går i kabyssen som slagter sammen med tre kokke og en bager, men hun har også mange andre funktioner ombord, frem for alt som røgdykker.

Sidste mission var piratjagt.

Der er mange store oplevelser som slagter i den danske flåde, og det sætter tingene i perspektiv.

- Man opdager hvor højt vi vægter liv i Danmark, fortæller Louise Prosberg Jensen, efter hendes oplevelser ud 20

S U BS TAN S 4 /2 014

fra Afrikas Horn, hvor det fleksible støtteskib Esbern Snare lå for at skabe tryghed for de lokale og de skibe der sejler forbi.

I Syrien var missionen at få fragtet kemiske kampstoffer ud af landet. De kemiske kampstoffer udgjorde ingredienserne og skulle blot blandes for at udgøre kemiske våben, som potentielt kunne slå millioner af mennesker ihjel.

- Det lød uhyggeligt og farligt, at det var stoffer man kunne dø af, også selvom de ikke var blandet. Men vi fik masser af træning og oplysning inden missionen, fortæller Louise Prosberg Jensen.

»Flæskesvær er et kæmpe hit«

Som slagter er der masser af faglige udfordringer ombord på et krigsskib, særligt når man ikke har været i havn længe.

- Danske råvarer er af rigtig høj kvalitet. Når man er i Tanzania er det helt anderledes. Det bliver noget spændende noget engang imellem, siger Louise Prosbjerg Jensen og griner.

En del af opgaven som slagter ombord, handler også om at give besætningen tryghed: - De vil have det de er vant til hjemmefra. Og det er jo nemt i forhold til i en butik. Jeg spørger hvad de vil have, og ellers skal de nok sige det.

Derfor er det også traditionel dansk mad der hitter blandt besætningen, såsom leverpostej, rullepølse, tatar og diverse salater.

- Flæskesvær er et kæmpe hit, siger slagteren.

Selvom Louise Prosberg Jensen både er slagter og røgdykker, er der ikke nogen tvivl om hvad der i sidste ende bliver prioriteret højest: - Når de kalder klart skib, så smider man alt hvad man har i hænderne. Så hvis jeg står i køkkenet, så er det om at smide kniven, og afsted og på med røgdykkerdragten.

Blev træt af sliddet på slagteriet

Den 29-årige slagter var tre år i flåden efter gymnasiet, men det var helt uden slagterkniv. Efter første tur i flåden

Det er tungt udstyr man skal bære som røgdykker.

Man opdager hvor højt vi vægter liv i Danmark - L o u i s e P ros b e rg J e n s e n

uddannelsen og en tur i flåden kunne kombineres.

Tiden skal slås ihjel ombord

Louise Prosberg Jensen fortæller, at hun har set en statistik over hvem der skændes mest på jobbet – det var tjenere, kokke, bagere og slagtere.

Det kan hun ikke genkende fra dagligdagen: - Sådan er det ikke i kabyssen, men vi har jo heller ikke travlt med at komme hjem fra job.

En af grundene til de ikke har de – Når de kalder skib klar, så smider man alt hvad man har i hænderne. Så hvis jeg står i store konflikter ombord, er nemlig at køkkenet, så er det om at smide kniven, og afsted og på med røgdykkerdragten” siger slagteren. de ikke stempler ind og ud fra arbejde.

Derfor kan de tage tingene i deres eget blev Louise Prosberg Jensen uddannet Samtidig var det hårdt at være på tempo, hver især. detailslagter. Det skete hos slagterkæden Faaborg-slagteriet: Faktisk kan livet ombord på støtte”mad med mere” i Faaborg.

- Jeg synes ikke man får nok for det skibet gå rigtig stille for sig, når tiden Hun var også et år som slagter på slid det er at være på et slagteri. nogle gange mest af alt skal slås ihjel. Så Danish Crown i byen, efter uddannelsen Derfor gik hun på ny ind i flåden. Hun er en af de store udfordringer at sørge som detailslagter. Målet var at få rutine i ringede til en udstikker – dem der rekrutfor at alle kommer overens. at skære, men efter et år var hun klar på terer til forsvaret.

- Det skal jo fungere, som Louise nye udfordringer: - Han fortalte, at jeg da skulle være Prosberg Jensen siger - Der var ikke de store overraskelser i slagter, siger Louise Prosberg Jensen, der hverdagen, konstaterer hun. før hun ringede, ikke vidste at slagterSU BSTANS 4/2014

21

Linjerne kører uafbrudt, dag og nat, i Avedøre, hvor der produceres frisk rugbrød og hvedebrød.

X

Når aftensmaden er spist, pakker Muzaffar Khan madpakken og gør klar til at tage på arbejde.

Natarbejde

Det bliver hårdere med al Højere løn og ingen chef der ånder dig i nakken – der er fordele ved at arbejde om natten. Muzaffar Khan har de sidste fem år arbejdet ud på de sene timer hos Lantmännen Schulstad i Avedøre på den københavnske Vestegn.

Men med alderen bliver det sværere for kroppen at holde sig frisk og vågen

Burjar Selmani og Muzaffar Khan har tilsammen arbejdet 41 år på Lantmännen Schulstad.

AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

M

uzaffar Khan henter sin madpakke i køleskabet, siger farvel til konen og sine to børn, starter bilen og samler en kollega op på vejen fra Brøndby Strand til arbejdspladsen i Avedøre.

Sådan udspiller hverdagen sig for rigtig mange fødevarearbejdere.

Bortset fra, at uret viser 20.30, når Muzaffar Khan stempler ind. Han har arbejdet hos Lantmännen Schulstad siden 1996. De sidste fem år på natholdet som mestersvend i pakkeriet, hvor der hver nat bliver pakket 2.000

22

S U BS TAN S 4 /2 014

kasser med frisk brød, der sendes til supermarkeder og butikker om morgenen.

Han er glad for sit arbejde og for kollegerne. Men natarbejdet kommer han aldrig til at elske.

- Det er næsten umuligt at få otte timers sammenhængende søvn, når man skal sove om dagen. I dag fik jeg kun fem timers søvn, fordi min nabo borede i væggen og nogle vejarbejdere lagde asfalt uden for vinduet, fortæller Muzaffar Khan.

Vintermånederne er ellers den bedste tid på året for natarbejde.

- Sommeren er værst, fordi det er varmt, lyst og der er flere mennesker på gaden som larmer. De kolde og mørke vintermåneder gør det lidt nemmere at sove igennem, siger Muzaffar Khan.

Alderen gør det sværere

Mens natten falder på, holder Muzaffar Khan øje med de to maskiner, der pakker de friskbagte rugbrød i poser.

Som mestersvend har han ansvaret for at pakkeriet kører uafbrudt, indtil han får fri klokken halv fem om morgenen.

Selvom lønnen er bedre, så vil han gerne tilbage på dagholdet, når der bliver en stilling ledig.

Er der problemer i pakkeriet, skal Muzaffar Khan løse det. Som mestersvend er han ansvarlig for, at pakkeriet kører om natten.

lderen

De kolde og mørke vintermåneder gør det lidt nemmere at sove igennem - MUZAFFAR KHAN

Kroppen vænner sig aldrig helt til at være vågen om natten Det er forskelligt, hvordan mennesker oplever at arbejde om natten. For nogle går det helt fint. Andre oplever små eller store problemer. Men fælles for alle er at døgnrytmen aldrig bliver helt fast.

- Din krop vænner sig aldrig helt til at arbejde om natten, og jo ældre du bliver, jo sværere bliver det. Derfor gælder det om at finde den rigtige balance, siger Tommy Jensen, arbejdsmiljøkonsulent i Fødevareforbundet NNF. På nnf.dk/substans kan du finde gode råd til hvordan du bedst indretter dit natarbejde, så det ikke går ud over helbredet.

-Jeg kan mærke, at jeg bliver hurtigere træt, både på arbejdet, men også når jeg har fri. Nogle gange falder jeg i søvn på sofaen, og så beordrer mine børn mig ind til en hurtig lur i sengen.

For fem år siden var jeg ikke så påvirket af at arbejde om natten, siger Muzaffar Khan, der er 45 år.

Hans kollega Burjar Selmani har arbejdet om natten som bager i 23 år.

Han er glad for natarbejdet, og har ikke lyst til at bytte til dagholdet.

- Jeg kan godt mærke, at det er blevet hårdere med alderen, men hvis jeg fik valget mellem at arbejde om natten eller dagen, så ville jeg

helt klart fortsætte på natholdet. Der er mere frihed og en bedre løn, siger Burjar Selmani.

Familielivet presses

Det er ikke kun kroppen der aldrig rigtig vænner sig til at arbejde om natten.

Familielivet bliver også sat under pres.

- Jeg bruger ofte weekenden på at få sovet igennem. Jeg kan nogle gange sove over 10 timer. Det giver mindre tid med børnene og min kone, siger Muzaffar Khan.

SU BSTANS 4/2014

23

A-kasse

Sidste arbejdsdag på Tican Til februar lukker Ticans afdeling i Fjerritslev helt ned og 160 ansatte står uden job.

Usikkerhed og trykket stemning bliver tacklet med humor AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: AXEL SØGAARD & MORTEN TORBJØRN ANDERSEN

7. november i år var en trist dag for de ansatte hos Tican i Fjerritslev. Her havde 70 kolleger sidste arbejdsdag. Når kalenderen siger 28. februar 2015 lukker og slukker de sidste 35-40 ansatte for afdelingen.

- Det er trist, når en stor dansk arbejdsplads lukker ned. Der er ingen tvivl om, at antallet af slagterijob kun er faldende i Nordjylland. Jeg talte med en slagteriarbejder, som fortalte, at det var femte gang, hun var med til at lukke et slagteri, siger John Christiansen, afdelingsformand i Fødevareforbundet NNF Nordjylland.

Tican tog beslutningen sidst i august, og siden da har det lokale jobcenter og Fødevareforbundet NNF´s a-kasse arbejdet hårdt for at skaffe job eller uddannelse til de mange fyrede.

- Vi vælter os ikke i ledige job her i Nordjylland. Der er nogle få jobåbninger hist og pist. Men det er svært, når over 100 mennesker pludselig står uden arbejde, siger John Christiansen.

A-kassen kommer ud til de ledige

Når man melder sig ledig, skal man enten ned i a-kassen

24

S U BS TAN S 4 /2 014

eller foran tasterne på computeren derhjemme. Det slap de tidligere Tican-medarbejdere for. Dagen efter sidste arbejdsdag, var fem medarbejdere fra Fødevareforbundet NNFs a-kasse mødt op på slagteriet for at hjælpe de ansatte med at melde sig ledige.

- Vi gjorde det muligt at melde sig ledig på jobnet , udfylde ledighedserklæring til a-kassen og få opdateret sit cv.

Vi vil gerne gøre overgangen fra, at være i arbejde til ledig så positiv og let som mulig. Samtidig kan vi sikre, at folk får deres dagpenge til tiden, siger Mikael Toft, a-kasseleder i Fødevareforbundet NNF. Siden lukningen blev annonceret har 46 Ticanmedarbejdere fået nyt job. Samtidig fortsætter 35-40 ansatte helt frem til 28.februar, hvor de sidste forender bliver skåret.

Det betyder, at 57 Tican-medarbejdere fortsat mangler at få et nyt job.

- Jeg synes det går bedre end jeg havde regnet med. Der er ikke mange andre industrijob til ufaglærte i området.

Men kollegerne er gode til at turde prøve kræfter med noget helt nyt, siger Lenny Kristensen, jobbankbestyrer på Tican i Fjerritslev.

Jeg synes det går bedre end jeg havde regnet med. Der er ikke mange andre industrijob til ufaglærte i området. Men kollegerne er gode til at turde prøve kræfter med noget helt nyt.

LENNY KRISTENSEN, JOBBANKBESTYRER, TICAN FJERRITSLEV

Jobbank sender næsten alle i arbejde Når en stor arbejdsplads lukker og flere hundrede slagteriarbejdere står uden job, bliver der oprettet en jobbank i samarbejde mellem Fødevareforbundet NNF, tillidsrepræsentanten og virksomheden.

Jobbanken skal hjælpe medarbejderne videre i nyt job eller uddannelse. Her har Fødevareforbundet NNF og de lokale tillidsvalgte gode erfaringer med at hjælpe folk videre. A-kasseleder i Fødevareforbundet NNF, Mikael Toft

har tre forklaringer på hvorfor jobbanker for slagteriarbejdere er så effektive.

- Slagteriarbejdere er stabil arbejdskraft, som er villige til at prøve nye ting af og ikke er kræsne. Samtidig har vi et godt netværk, så arbejdsgiverne ringer direkte når de har behov for nye ansatte, og så er folk villige til at uddanne sig, for at kunne matche kravene i andre brancher, siger Mikael Toft, a-kasseleder i Fødevareforbundet NNF.

Slagteriarbejdere er stabil arbejdskraft, som er villige til at prøve nye ting af og ikke er kræsne.

A-KASSELEDER I FØDEVAREFORBUNDET NNF, MIKAEL TOFT

Effektive jobbanker Tican Fjerritslev:

Danish Crown Esbjerg og Hadsund:

160 ansatte mister jobbet.

I starten af december var knap 100 afskediget, og af dem har 50 fået nyt job eller er i uddannelse.

632 medarbejdere mistede jobbet efter Danish Crown lukkede sine afdelinger i Esbjerg og Hadsund. På mindre end et år kom 95 procent af medarbejderne videre i job eller uddannelse.

Danish Crown Beef:

Danish Crown har lukket fire mindre kreaturslagterier I Holstebro, Faarvang, Skjern og Tønder. 364 ansatte skulle enten finde nyt job uden for Danish Crown eller flytte arbejdsplads til det nye superslagteri i Holsted i Sønderjylland. I dag er 95 procent af alle medarbejdere i job eller uddannelse.

Tulip Faaborg:

Lidt over 50 medlemmer af Fødevareforbundet NNF mister jobbet, når Tulip flytter sin produktion fra Faaborg til England. Ved hjælp af annoncer og en jobbank, er 27 allerede kommet i nyt arbejde få måneder efter jobbanken gik i gang.

SU BSTANS 4/2014

25

Ole Ritter kom som 15-årig i lære hos slagtermester Tonny Christensen. Det var ham der senere satte skub i Ritters cykelkarriere.

Portræt

Bag om Ole Ritter

AF SUNE BLOM / FOTO: RUNE EVENSEN

Slagteren DER KØRTE FRA DE FLESTE Uddannet pølsemager og Danmarks første stjerne i professionel cykling.

Egentlig ville Ole Ritter bare have en ny cykel.

Fakta:

Født 29. august 1941.

Butiksudlært pølsemager i 1959.

Professionel cykelrytter siden 1967.

Har blandt andet vundet tre etape sejre i Italien Rundt, tre VM sølvmedaljer, tre danske mester skaber samt tre 6-dages løb.

I 1968 satte han timeverdensrekord.

I karrieren satte Ole Ritter 11 verdensrekorder i alt.

26

S U BS TAN S 4 /2 014

D

et er de færreste topatleter, der starter deres karriere i en slagterbutik. Men det gjorde Ole Ritter altså. Bogstaveligt talt. Han var den yngste af en søskendeflok på ni. Moren gik bort i 1950, da Ole var blot ni år gammel, og familien var mere end almindelig trængt – både økonomisk og pladsmæssigt.

50 meter fra familiens lejlighed lå Tonny Christensens slagterbutik, og her fik Ole Ritter som 15-årig tilbudt en læreplads. Tonny Christensen var en cykelbegejstret mand, og arrangerede cykelløb i gaderne for Ole og de andre drenge i kvarteret.

- Jeg vandt altid. Så tit, at jeg efterfølgende har mistænkt Tonny for at give de andre chokolade for at lade mig vinde. Men vandt gjorde jeg altså, fortæller Ole Ritter.

Egentlig sparede Ole Ritter bare op til en

rigtig racercykel, men selvtilliden fik endnu et nøk opad, efter et noget uvant gaderæs.

- Jeg kørte uden lygter en aften, og måtte stikke af fra politiet. De kørte også på cykel dengang. Da jeg slap væk tænkte jeg: Hold kæft du må være god, siger Ole Ritter og griner.

For Ole Ritter var cyklingen en vej ud af de trange kår: - Det tætteste jeg havde været på udlandet, var når min far og stedmor tog os med på spritruten til Sverige. Men jeg tænkte, at hvis jeg blev dygtig nok til at cykle, kunne jeg bruge det til at komme ud i verden.

Og det lykkedes. Da han i 1961 for første gang kørte uden for Danmarks grænser i Østrig Rundt, var det en overvældende oplevelse at cykle op – og ikke mindst nedad – i de høje alpebjerge.

- Jeg var pissebange og måtte køre langs klippevæggen hele vejen, griner Ole Ritter, der siden hen har cyklet jorden rundt mindst 20 gange.

De andre arbejdede ikke

En dygtig amatørrytter tjente nok til, at han ikke behøvede at arbejde ved siden af. En mulighed flere benyttede sig af.

Alligevel fik Ole arbejde hos Steff Houlberg, og senere HB slagteriet i København. Her passe

de arbejdstiderne bedre, end de gjorde i Tonnys slagterbutik. Og arbejdet med at udbene gjorde ham bedre end de andre, mener han selv.

- Hvis man har hele dagen til at træne, kommer man let til at udskyde det. Man kan jo bare gøre det senere på dagen. Og senere kan let blive til i morgen. Jeg havde kun den tid der skulle bruges. Jeg gik på arbejde, trænede og sov. Der var ikke tid til at udskyde tingene, forklarer Ole Ritter.

Der var gode kolleger på slagteriet, og Ole Ritter var en populær mand, når han troppede op efter hver weekend med sejre i bagagen.

En enkelt mester havde dog set sig sur på den vellidte cykelrytter. Da han på et tidspunkt i 1962 vikarierede på Oles hold, benyttede han derfor muligheden for at stikke ham en fyreseddel.

En ærgerlig Ole Ritter gik hjem, men besluttede sig for at beholde sit job: - Næste morgen klokken seks, mødte jeg op og stemplede ind. Da mester fik øje på mig, sagde han: Hvad i alverden laver du, fyrede jeg dig ikke i går? Jo mester, svarede jeg, og det blev jeg rigtig ked af. Det må du aldrig gøre igen.

Mesteren blev så paf, at han gik derfra og lod Ole passe sit arbejde.

De troede jeg var idiot

Ole Ritters første store etapeløb, Italien Rundt i 1967, var tæt på at slutte før det for alvor begyndte. Efter et massestyrt på tredje etape, var hans ansigt så forslået og hævet, at han knapt kunne se. Holdet ville trække den unge dansker ud af løbet, men sådan ville Ritter det ikke.

- Jeg fik en massør til at købe to igler på et lokalt apotek. Over natten fik de suget nok blod til, at jeg kunne fortsætte. Jeg ville vinde enkeltstarten, der lå 10 dage senere. De andre troede jeg var idiot, fortæller Ole Ritter.

Holdkammeraterne måtte dog måbende se til, mens Ritter vandt enkeltstarten med et enkelt sekund, og det gav blod på tanden.

Da Ole Ritter tidligere det år var blevet professionel, var det dog aldrig med ambitioner om den karriere han endte med.

- Jeg fik en ussel kontrakt. Men jeg var ligeglad. Jeg ville bare gerne prøve at køre professionelt. Bare en enkelt sæson. Det var ligesom, da jeg kørte mit første løb. Eller da man vandt sit første DM. Man vil bare prøve det en enkelt gang. Men mere vil have mere.

Ole Ritter endte med at køre 11 sæsoner som professionel.

KONKURRENCE

Vind Ole Ritters signerede selvbiografi Deltag i konkurrencen på nnf.dk/substans

SU BSTANS 4/2014

27

DYPITALIUDPELSER JULE- ENSK RET OVNRET VIDET DER KAN HAVE LIDT STÆRK 1 SMAG

DIVISION

HÆLDER (OP)

FINDES

FOS

4

DYNE- SMYKFJEREN KE

ÆRLIGT

RØG I TILKØKKE- TALE NET

SJÆL- STENLUKKE- HOLDER KÆLK LANDSK FRUGT RIOJA DE BY BILER FRED

F L Ø D E P E B E R R O D S S O V S E

DRIK

L A G E R Ø L

PAKDYR

Æ S3 E L

IRONI

S A T I R E

KILOGRAM

K G

E N I G T

KIGGER

S E R T

UDRÅB STRYGEINSTR.

S V E D N E KLO KORN

MARK KENDER TIL

PAKISTANSPROG AVIND

ENERE HALVTONE

A V R A LØN

HUSDEL RODET

HÆVEDE OP

G I E5 D E

MUTTER

M O R

LÆRLINGE

E L E V E R

IDET

D A RANK

NYT NYVASKEDE

UDSIGT

TRÆNE

Ø V E

SILAS HOLST

D A N S E R

R E T PLUDSELIG FEDTSTOF

FARVE

RUST

I R

GAMLE

SÆRT

BJERGGEDEN STEGER

EFTERLIGNING GRINE

K L E10 M

FISK

Å L

TELTBYER

L E J R E

JULEMAD DAMP

EVIG

I N

SYNGESPIL ØLTYPE

DARLING ALDER

KØDSTYKKE

TØR OM VIN JO

D R Y EFTERSKRIFT HUNDE

KALIUM FRANSKMAND

K

P S

S K6 A T

LYTTELAP LAPPE

Ø R E

N E I

GLAD UDRÅB TÅBER

Y E S

OS TO

A D S T A D I G T 8 KRADR E V SEDE

HURRARÅB KNOGLE

L E V E

A B E R I

Ø L L E R

UDRÅB 11.

BOGST.

SAMME ANTAL

BODIL ORD I KIRKEN

KUN PÅ KIG NAPPE

O S E R I

E N S

P R I S

E J A

SMERTE STEDORD

V E

N E K T A R 11 I E R

Løsningen på sidste nummers krydsord – Substans nr.3-2014 er: Æggekagefyld Vinderne af krydsord nr.3 2014: Birthe Petersen, Børkop Erik Larsen, Horsens Jette Mathiasen, Ringsted Dette blads løsning sendes til: Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg C seneste 1. februar. Løsningen kan også sendes på mail til redaktionen@nnf.dk. Skriv ”Krydsord” i emnefeltet. Tre præmier af 250 kroner sendes direkte til vinderne. Gavekortet kan bruges i enten Kvickly, Kvickly Ekstra, Superbrugsen, Brugsen, Dagli’ Brugsen eller Lokalbrugsen. Løsning og vindere offentliggøres i næste nummer af Substans.

S U BS TAN S 4 /2 014

E G N

L I S T I G

LiaXord

28

A S

S N O E T

G E M S E N SNU TYSK FLOD

ODIN FORDEL

E N D E

A N D

GEMEN

PLANTEDELE

VIKLET

STED SOVESTED

S L A N G E

T R E M A HIP SLETTE I PC

MÅS JYSK BY

FORU A N E T 9 MÆLET L E D

KNUS

PILSNERE

..

LANGSOMT RUSS. SØ

R

VÆSKE

ACCENT

U7 S E T

ANBEFALET

PYTON

I L T E

N Æ S E

D Ø V

T R U E

U N I K4 A

E V N E SYGEHUSG A G E RUM TUD

BIORD

Æ R I N D E

U D E S T U E

TALENT

LUFTE RESPEKT

ADVARE

U R D U

E N G

DANSK OPFUN- HVERV DET JULE- USKARP DESSERT DILD

N E G L

N A R R E R

AF SAMME MENING

TON

D I2 E S E L O L I E N

Kodeord: Indsendt af: Gade: Postnr. Og by: Fødselsdato:

Løsning på opgave 3

FUPPER UDLÆNDINGE

BRÆNDT PÅ AFDRAG

BRÆNDSTOFFET GENI

ÆBLEMOSTFABRIKATION GRATULERER.ANAKONDA TAM..IGEN.PLUS.ID.V ESP..ELENDE.ITALIEN SEEDER.RISRET.GEARE K.RUGER.KUSK.AFTNE. AH.BETALE.ISEN.TEMA BACON.GULÅL.LÆRERIG SVIN.SEN.GLAMME.ETA R.SNAK.SKEER.IND.AT ÅSTEDER.ÅR.AF.SORG. DIET.TÆRSKE.ATELIER GØR.LEVE.ANEDE.MOLE I.NEI.ENTRER.NYE.ØD VREDES.DELFIN.DRÅBE NY.EROTER.ANODE....

ILER.LER.ORD.OL....

NEJ.TUSIND.RIDS....

GRAVERE.BEDEROE....

Se dit kontingent

ATP

A-kassekontingent

Her kan du se, hvordan kontingentet til Fødevareforbundet NNF ser ud i 2015.

Tallene dækker over det samlede kontingent – inklusive det, du skal betale til din afdeling.

Forbund Gruppeliv Fritidsulykkesforsikring Strejkekasse Uddannelse A-kasse-administration A-kasse-kontingent ATP I alt

32,4% 7,6% 5,1% 0,1% 2,7% 16,3% 35,1% 0,6% 100,00%

305,74 72,37 47,78 0,69 25,00 154,52 331,00 6,00 943,10 kr.

A-kasseadministration

Pr. måned 895,32 782,32

Fleksibel efterløn Pr. uge 206,61 180,54

Kontingent til medlemskab af a-kassen uden forbund

Fuldtidsforsikring Deltidsforsikring

Pr. måned 491,52 378,52

Pr. uge 113,43 87,35

Kontingent til medlemsskab af forbund uden a-kasse

Forbundsmedlemsskab

Pr. måned 403,80

Pr. uge 93,18

Pr. måned 30,00 50,00 433,77 30,00 1.040,32

Pr. uge 6,92 11,54 100,10 6,92 240,07

589,58

138,13

Kontingent til unge, militær, lærlinge og elever Lærling forbund uden a-kasse Ungarbejder, uden a-kasse Lærling med a-kasse Under uddannelse med fri a-kasse Voksenlærling med efterlønsbidrag og fri a-kasse Militær med forbund og a-kasse

Efterlønsbidrag

Fuldtidsforsikring Deltidsforsikring

Pr. måned 482,00 321,00

Gruppeliv

Fritidsulykkesforsikring Strejkekasse Uddannelse

Kontingent til forbund og a-kasse medlemskab

Fuldtidsforsikring Deltidsforsikring

Forbund

Pr. uge 111,23 74,08

Overgået som 60-årig Fuldtidsforsikring Deltidsforsikring Overgået som 62-årig Fuldtidsforsikring Deltidsforsikring

Pr. måned 861,41 750,40 Pr. måned 889,32 778,32

Pr. uge 198,79 173,17 Pr. uge 205,23 179,61

Overgået som 60-årig Fuldtidsforsikring Deltidsforsikring Overgået som 62-årig Fuldtidsforsikring Deltidsforsikring

Pr. måned 477,79 366,79 Pr. måned 485,52 374,52

Pr. uge 110,26 84,64 Pr. uge 112,04 86,43

Fleksibel efterløn, a-kassemedlemsskab uden forbund

Medlemsbidrag til staten koster 331,00 kroner pr. måned og bidrag til ATP koster 6,00 kroner pr. måned i 2015 for fuldtidsforsikring.

Alle kontingentpriser er opgivet uden bidrag til Fritidsulykkesforsikringen. Hvis du er med i ordningen, skal der lægges 47,78 kroner pr. måned eller 11,03 kroner pr. uge til kontingentet i 2014.

Oversigten viser grundprisen og der kan eventuelt være mulighed for kontingentnedsættelse, hvis du er lærling eller elev og opfylder betingelserne for det, så spørg din afdeling hvis du er i tvivl om din betaling.

Bemærk at der kan være et klubkontingent på din arbejdsplads.

Klubkontingentet er ikke taget med i ovenstående priser.

SU BSTANS 4/2014

29

BESPARELSER OG TILBUD MED DIT LO PLUS KORT SPAR PENGE PÅ DIN LEJEBIL!

9%

RABAT

Skal du på tur med familien eller vennerne? Lej en personbil hos Europcar og spar yderligere 100 kr. oven i din faste rabat på 9 %.

SPAR 5 % PÅ ALLE REJSER

Priser fra 3.499 med All Inklusive. Nyd varmen og de fantastiske strande i Sharm el Sheikh og Hurghada.

Læs mere på europcar.dk/loplus

HOLD KROPPEN VARM OG TØR

5%

RABAT

Læs mere på loplus.dk/atlantisrejser

15 % RABAT

KOM I JULESTEMNING HOS KOPK!

9%

RABAT

Skiundertøj fra Helly Hansen er perfekt til familiens vintertur.

Varm og tør krop sikres af en kombination af Lifa®stay dry, Lifa®Flow og marino uld.

Vær med i vores store julekalender og få dagens juletilbud.

Gode tilbud på Royal Copenhagen, Kähler, Rosendahl m.fl.

Læs mere på loplus.dk/hhnetsale

VIND GAVER I DECEMBER Hovedpræmien er 25.000 kr. på et LO Plus Guldkort

30

TILMELD DIG NU PÅ LOPLUS.DK/VIND S U BS TAN S 4 /2 014

Læs mere på loplus.dk/kopk

Vind gaver til en samlet værdi af mere end 200.000 kr.

Tag en Alka mod lommesmerter i januar Annonce

Hos Alka kan du få månedlig betaling, så du slipper for at betale forud for et helt år ad gangen. Vi flytter dine forsikringer og sørger for, at du får pengene tilbage fra dit gamle selskab. Og husk, at du som medlem af Fødevareforbundet NNF i snit sparer 3.000 kr. årligt ved at flytte hus-, bil- og indboforsikring til Alka.

UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE. FÅ EN LINDRENDE PRIS PÅ 70 12 14 16 ELLER GÅ IND PÅ ALKA.DK SU BSTANS 4/2014

31