Substans 03 2015

MEDLEMSMAGASIN FOR FØDEVAREARBEJDERE

3

2015

tema:

Hvad blev der af dem?

Jan Gintberg Landmand og sjov mand

Bornholm Lufttørrede skinker i koldkrigsbunker

Lodkbalaldtet

Ven ider fra 5s g lin din afde

Tre bagere snydt for flere måneders løn Berømt bageri konkurs

Fødevarebranchen skal styrkes og udvikles, så dygtige danske fødevarearbejdere med ordentlig løn- og ansættelsesforhold også i fremtiden kan lave gode danske fødevarer til danske og udenlandske forbrugere.

Oles leder

Vi vil have en stærk fødevarepolitik

Ligesom vi har kæmpet mod dagpengeforringelserne lige siden, de blev fremlagt første gang, så vil vi kæmpe for, at dagpengesystemet igen bliver et velfungerende system – OLE WEHLAST, FORBUNDSFORMAND I FØDEVAREFORBUNDET NNF

Efter folketingsvalget i år har vi fået en ny regering, og jeg har store forventninger til, hvad den kan udrette på fødevareområdet.

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti gik til valg med en 16-punkts plan for udviklingen af landbrugs- og fødevareområdet i baglommen. Jeg ser frem til, at de nu tager planen frem, pudser den af og gør den til virkelighed.

Planen indeholder nemlig en lang række af de ønsker og krav, som vi har stillet.

Det handler blandet andet om flere svin pr. hektar jord, en ændring af randzonerne, kortere sagsbehandlingstid af miljøgodkendelser og en række andre tiltag, der har det til fælles, at de kan styrke fødevareproduktionen og skabe flere job til vores medlemmer.

Jeg har allerede haft de første møder med den nye fødevareminister Eva Kjer Hansen. Substans har også mødt hende til et interview, som du kan læse på side 22.

Og jeg har stor tiltro til, at hun ser verden med de nogenlunde samme briller som jeg gør. Fødevarebranchen skal styrkes og udvikles, så dygtige danske fødevarearbejdere med ordentlige løn- og ansættelsesforhold også i fremtiden kan lave gode danske fødevarer til danske og udenlandske forbrugere.

Medlem af : Indleveret til Postvæsenet 24. september 2015

Redaktion: Emilia Maria van Gilse, emg@nnf.dk Laurids Hovgaard, lhg@nnf.dk Morten Torbjørn Andersen, man@nnf.dk

Det går ind i et hårdt efterår, det nyvalgte folketing. For en af de andre opgaver, der ligger og venter – og som jeg og resten af fagbevægelsen har ventet med spænding – er en reform af dagpengesystemet.

Sidste gang Venstre sad i regering, forkortede de dagpengeperioden fra fire til to år. Samtidig fordoblede de den tid det tager at genoptjene retten til dagpenge fra 26 til 52 uger. Den ”justering” har betydet, at mere end 60.000 ledige er faldet ud af systemet.

Det er simpelthen en katastrofe, og ligesom vi har kæmpet mod forringelserne, lige siden de blev fremlagt første gang, så vil vi kæmpe for, at dagpengesystemet igen bliver et velfungerende system, der sikrer fleksibilitet og yder sikkerhed for lønmodtagerne.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har lovet at dagpengespørgsmålet bliver en del af trepartsforhandlingerne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Jeg glæder mig til, at han sender invitationen ud – for vi er klar til at tage ansvar og sikre ordentlige forhold på vores arbejdsmarked.

Ansvarshavende: Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stine Lindborg & Jacob Tesch Tryk KLS Grafisk Hus

2

S U BS TAN S 3 /2 015

Oplag 25.000 ISSN 1903-6663 Telefon 3818 7272 Mail nnf@nnf.dk Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Forsidefoto Ken Hermann

Indhold

Før & Nu: Andelsmejeri 9 Mød frontkæmperne Abbass og Klaus 10 Mød Jan Gintberg: Landmand der blev komiker 26 Krydsord 28 Se hvordan det gik Stephanie til VM i Skills 29

Tema: Hvad blev der af dem?

Substans har mødt nogle af de fødevarearbejdere der kom galt af sted for år tilbage. Se hvad der er blevet af den fyrede slagter-familie fra Skive, den homoseksuelle bager der blev chikaneret og mange flere. SIDE 12

D E T KU ’ S KE FOR DIG /

Snydt for flere måneders løn

Lars Kildebo og to andre bagere fik aldrig løn for flere måneders arbejde hos det berømte københavner-bageri Nordisk Brødhus. Nu er bageriet gået konkurs.

SIDE 18

P O RTR Æ T /

Ny minister

Eva Kjer Hansen er tilbage på posten som miljøog fødevareminister. Læs hvordan hun vil skabe flere fødevarejob. SIDE 22 B O RN H O LM /

Koldkrigsbunker ideel til lufttørret skinke

På Bornholm laver de lufttørrede skinker i en nedlagt ammunitionsbunker fra den kolde krig. Se hvordan. SIDE 20

A- K A SS E /

Jobformidling

Effektiv jobformidling skaffer knap 200 ledige arbejde på 6 måneder. SIDE 24

SU BSTANS 3/2015

3

Chat med a-kassen

Har du spørgsmål til a-kassen, så kan du chatte med en medarbejder direkte på www.nnf.dk/a-kasse

Få svar på din smartphone Fødevareforbundet NNFs hjemmeside er lavet, så den nemt kan bruges på en smartphone. Tjek nnf.dk, når det passer dig.

Kort nyt

Unge bliver snydt på fritidsjobbet

Sommeren er ikke bare højsæson for ferie og afslapning. Mange unge under 18 år brugte sommerferien på at tjene lidt ekstra penge på et fritidsjob.

Men mange unge får en skidt start på arbejdsmarkedet. Nogle får ikke løn under sygdom eller feriepenge. Andre løfter alt

Tre gode råd til fritidsjobbere 1. Meld dig ind i en fagforening.

Det er den bedste sikkerhed, du kan få for et godt langt liv på arbejdsmarkedet.

2. Sørg for at have en kontrakt der er underskrevet af arbejdsgiver.

3. Undersøg om der er overenskomst på din arbejdsplads. Hvis der er, skal arbejdsgiver give dig den mindsteløn der er forhandlet på arbejdspladsen.

På jobpatruljen.dk kan du finde en guide til fritidsjobberes rettigheder.

x 4

S U BS TAN S 3 /2 015

for mange kilo i løbet af en arbejdsdag, eller bruger maskiner de ikke må.

Jon Henningsen er en del af Jobpatruljen, som hvert år snakker med tusindvis af unge fritidsjobbere. Hans bedste råd til forældre, hvis børn har et fritidsjob, er simpelt.

- Husk at snak med dine børn om deres fritidsjob. Unge der har deres første eller andet job, kender ikke så meget til arbejdsmarkedet, og ved ikke hvad der er normalt. Derfor skal man huske at snakke med sine børn om, hvad de laver på arbejde, siger Jon Henningsen.

Få klager over Fødevareforbundet NNF Fødevareforbundet NNFs klageråd har siden 2013 fået 10 klager og givet medhold i én klagesag. Samtidig er Fødevareforbundet NNFs a-kasse blandt de fire a-kasser med færrest klager per 1.000 medlemmer Siden 2013 har det været muligt at klage over sagsbehandlingen i Fødevareforbundet NNFs faglige sager og arbejdsskadesager til et uafhængigt klageråd, med den pensionerede juraprofessor Eva Smith som mæglingsmand. I 2013 og 2014 har Fødevareforbundet NNF afsluttet 1.243 faglige sager og 1.852 arbejdsskadesager.

Et medlem har fået medhold og en godtgørelse på 50.000 kroner, mens en anden har fået delvist medhold og en godtgørelse på 8.000 kroner.

Resten af sagerne har ikke fået medhold eller er blevet henvist til a-kassens klageorgan, Center for klager om Arbejdsløshedsforsikring.

Fødevareforbundet NNF er blandt de a-kasser med færrest klager per 1.000 medlemmer. Der er kun 0,6 klager per 1.000 medlemmer. Det er halvt så mange som landsgennemsnittet. Fødevare-

forbundet NNFs a-kasse er blandt de fire a-kasser, ud af 29 a-kasser, med færrest klager. Det på trods af, at ledigheden er relativt høj i fødevarebranchen, og mange er i jævnlig kontakt med Fødevareforbundet NNFs a-kasse.

Knap så godt går det for a-kasser, som er tilknyttet de såkaldte gule fagforeninger uden overenskomster.

Hos Det Faglige Hus’ a-kasse er der 2,5 klager per 1.000 medlemmer, og det giver en 3. plads over a-kasser med flest klager. KRIFAs a-kasse får over dobbelt så mange klager som Fødevareforbundet NNFs a-kasse.

Giv besked

Ring på 3818 7272

Hvis du skifter arbejde, får nyt telefonnummer, mobilnummer eller mailadresse, vil vi meget gerne vide det.

Ring eller skriv til din afdeling – du finder kontaktinfo på nnf.dk/afdeling

Arbejdsskadestyrelsen sylter erstatninger til nedslidte

Arbejdsskadestyrelsen bruger op til to år på at afgøre fødevarearbejderes erhvervsevnetab. Det kan koste op til 50.000 kroner skattefrit i erstatning om året.

Erstatningen afhænger nemlig af, hvor mange år du forventes at kunne arbejde. Erstatningen tæller først fra det øjeblik der er faldet en afgørelse. Er man tæt på pensionsalderen, kan to års ventetid derfor have stor indflydelse på, hvor stor en økonomisk erstatning man kan se frem til.

- Mange af de nedslidte er oppe i alderen. Jo ældre man er, jo større betydning har de lange sagsbehandlingstider. Det er helt urimeligt at man skal vente så længe på en ofte relativt nem afgørelse, siger Jim Jensen, forbundssekretær for slagterindustriområdet i Fødeforbundet NNF. De meget lange sagsbehandlingstider kommer i forlængelse af, at Arbejdsskadestyrelsen sidste år blev voldsomt kritiseret for massive fejl i afgørelser om netop erhvervsevnetab.

Nogle fødevarearbejdere risikerer at miste op til 50.000 kroner skattefrit hvert år når afgørelsen bliver forsinket, mens andre vil opleve at gå glip af mellem 5.000-10.000 kroner. På trods af Kammeradvokatens voldsomme kritik af forkerte afgørelser og lang sagsbehandling, så er sagsbehandlingstiden for afgørelser om erhvervsevnetab vokset fra 18 måneder i 2014 til minimum 24 måneder i år. Det viser Arbejdsskadestyrelsens egen opgørelse.

Fødevareforbundet NNF har ét samlet telefonnummer. Ring på 3818 7272, ligegyldigt hvad du skal have hjælp med – vi står klar ved telefonen.

Bagværker: Bagere og konditorer slår sig sammen de første to år Bagværker. Det nye ord skal bager- og konditormestre, svende og lærlinge vænne sig til fra 1. august i år. Det er nemlig navnet på den fælles uddannelse for bagere og konditorer i de første to år af hovedforløbet.

Mange unge drømmer om en faglært uddannelse som konditor, men opgiver uddannelsen, fordi det er svært at finde en godkendt praktikplads.

Samtidig har flere og flere bagermestre svært ved at finde lærlinge til bageruddannelsen. Fra 1. august bliver konditor- og bageruddannelserne samlet i de første to år af uddannelsen under navnet Bagværker. Fremover kan virksomheder tage alle lærlinge ind de første to år, uanset om de er godkendt til at uddanne konditorer eller bagere.

- Vi har arbejdet i flere år på at realisere den nye bagværker-uddannelse.

Målet er, at flere unge får en praktikplads, og færre arbejdsgivere må opgive at finde en bagerlærling. Den fælles indgang til de to fag, giver de unge mulighed for at snuse til alle facetter af fagene og foretage et fornuftigt valg af specialisering efter to år, siger Flemming Mogensen, forbundssekretær for butiksområdet i Fødevareforbundet NNF. Han er næstformand i det Faglige Fællesudvalg for Bagere og Konditorer (DFFU), som står bag den nye bagværker-uddannelse.

Efter to år, skal lærlingene beslutte sig for, om det skal være bager eller konditorspecialet de vil afslutte uddannelsen med.

Danske slagtere leverer til rummet 2. september blev Andreas Mogensen, som den første dansker nogensinde, sendt ud i rummet. Med på turen ud i atmosfæren har han godt dansk kalvespidsbryst, som er slagtet og forædlet af nordjyske slagtere fra slagteriet Nordic Beef, der nu kan kalde sig det første danske slagteri, der leverer kød til rummet.

SU BSTANS 3/2015

5

Radio

Få nyhederne læst op.

På nnf.dk/podcast kan du hver 14. dag finde en ny radioudsendelse

Kort nyt

ISEN DER IKKE SMELTER ER PÅ VEJ Isen smelter og fingrene er klistrede.

Det kender alle. Men om tre år kan det nemlig være slut med is, der smelter, skriver Daily Telegraph. To skotske universiteter er i gang med at udvikle en is der ikke smelter. Ved hjælp af en særlig slags naturlige proteiner, der binder luft, fedt og is bedre sammen, vil man om få år kunne producere is, der næsten ikke smelter.

- Vi er begejstrede for det potentiale, som denne nye ingrediens har for forbedring af is. Både på vegne af forbrugere og producenter, siger professor Cait MacPhee, hvis speciale er eksperimentel biomolekylær fysik, til Daily Telegraph. Eksperter vurderer, at der ikke er nogen præcis angivelse for, hvor lang tid en af de nye iskugler vil være om at smelte, fordi både typen af is og vejrets kommer til at have betydning.

6

S U BS TAN S 3 /2 015

Mød os på Facebook På Facebook er der debat mellem medlemmer.

Du kan være med på facebook.com/nnfdk

Nej til Kina Jacobsen Bakery bevarer danske job De 80 ansatte på småkagefabrikken Jacobsen Bakery i Hedensted behøver ikke at frygte, at deres virksomhed bliver solgt til Kina, når den nuværende ejer, Jan Jacobsen, trækker sig tilbage.

Det står klart efter familien Eskildsen, der står bag Givesco-koncernen, har købt en minoritetsaktiepost i Jacobsens Bakery. Planen er, at Givesco skal overtage virksomheden i løbet af de næste 10 år. Givesco ejer i forvejen virksomhederne Dan Cake, Carletti og Struer Brød Jan Jacobsen ville ikke risikere, at hans virksomhed ender med at rykke til udlandet, når han ikke længere står i spidsen for den. Derfor er han glad for at arvefølgen nu er på plads, og at virksomheden bliver på danske hænder.

Til FødevareWatch fortæller han, at der ellers har været kinesiske bejlere, der har vist interesse for Jacobsen Bakery.

- Jeg gør det her for at sikre et glidende generationsskifte og for at sikre, at arbejdspladserne bliver i Hedensted. Hvis jeg nu havde solgt til en kineser, er der rimelig stor sandsynlighed for, at de havde lukket biksen i Hedensted og flyttet skidtet til Kina, siger Jan Jacobsen.

Hos Fødevareforbundet NNF glæder forbundssekretær for det fødevareindustrielle område, Flemming dal Cortivo, sig over Jan Jacobsen beslutning: - For medarbejderne er det selvfølgelig utroligt positivt, at de nu ikke behøver at være nervøse for fremtiden. Men det er også vigtigt for branchen, at der er virksomheder, der målrettet satser på at fastholde produktionen i Danmark. Det er et positivt indspark i en tid, hvor arbejdsgivere generelt truer med udflytning og kun har øje for bundlinjen

Sig din mening og vind præmier

Tilmeld dig nyhedsbrev

Tilmeld dig vores webpanel, og bliv hørt – nnf.dk/webpanel

Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF direkte i din indbakke. Du tilmelder dig på nnf.dk/nyhedsbrev

Få

ledige

30 minutter mere om ugen på arbejde På to år har slagteriarbejderne øget arbejdsugen med 30 minutter, så de i dag arbejder hele 40,4 timer i gennemsnit om ugen. Det viser nye tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Slagteriarbejdere kan ikke beskyldes for at være dovne og sige nej til overarbejde. Med en gennemsnitsuge på 40,4 timer, er det 2,8 timer mere end den gennemsnitlige danske lønmodtager.

3,17% Så mange medlemmer af Fødevareforbundet NNF var ledige og på dagpenge i august 2015.

Ledigheden har ikke været lavere i et helt år.

Ledigheden er traditionelt lavere i sommermånederne, da mange fødevarevirksomheder ansætter ferieafløsere. Derfor vil ledigheden formentlig stige en smule over efteråret. For alle lønmodtagere i Danmark var ledigheden i august på 4,6 procent.

Jeg vil gerne se på, om man kan lave reguleringen af fødevareområdet om, så det er nemmere at være en lille innovativ fødevarevirksomhed. Der er virkelig grøde i de her små fødevareproducenter rundt i landet, og det kunne jeg godt tænke mig, at vi arbejdede lidt mere intenst med på Christiansborg - Andreas Steenberg, fødevareordfører for Det Radikale Venstre.

1. september 2015 på Altinget.dk

EU hjælper kriseramte mælkeproducenter Mælkeprisen er presset helt i bund og har ikke været lavere i fem år. Det koster mange mælkeproducenter i Danmark og resten af Europa dyrt. Siden foråret 2014 har Arla sænket mælkeafregningen til landmændene med mere end 30 procent. Det har fået Seges, landbrugets vidensbank, til at vurdere, at 86 procent af mælkeproducenterne lige nu har likviditetsunderskud. De faldende mælkepriser skyldes en kombination af russisk fødevareboykot, et drastisk fald af kinesisk import af mælkeprodukter, samt en ophævelse at EUs mælkekvoter tidligere i år. Situationen er den samme overalt i Europa, og derfor har EU’s landsbrugsministre vedtaget en hjælpepakke på over 3 milliarder kroner, hvor de fleste penge skal gå til at hjælpe mælkeproducenterne.

- Hvis krisen fortsætter, vil vi uden tvivl se flere producenter dreje nøglen om og lukke. Hvis der som følge af lukninger kommer mindre mælk ind på mejerier, så vil det naturligvis også koste job. Derfor er der brug for en politisk indsats til at forhindre en nedgang i råvaregrundlaget , siger Mogens Eliasen, økonom i Fødevareforbundet NNF

SU BSTANS 3/2015

7

Social dumping Husum

DANISH CROWN UNDER ANKLAGE:

Snyd med løn og kontrakter i Nordtyskland Omkring 130 rumænske slagteriarbejdere får hverken lønsedler eller ansættelseskontrakt for deres arbejde hos Danish Crowns kreaturslagteri i Husum, lidt syd for den danske grænse i Tyskland. Sådan lyder anklagen fra det tyske fagforbund NGG. AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: DANISH CROWN

Lange arbejdsdage på omkring 12 timer giver kun en månedsløn på omkring 10.000 kroner.

Men da de rumænske ansatte sjældent får hverken ansættelseskontrakt eller lønsedler, så har fagforbundet NGG svært ved at gennemskue, om de får den lovpligtige mindsteløn, som blev indført i Tyskland for et år siden.

Loven om mindsteløn gælder for alle lønmodtagere i slagteribranchen, også de udstationerede kolonnearbejdere fra Østeuropa, som er udlånt til Danish Crowns slagterier i Tyskland.

Danish Crown: Vi har en god dialog Hos Danish Crown kan man ikke genkende kritikken fra den tyske fagfor-

8

S U BS TAN S 3 /2 015

ening NGG. - Vi mener ikke overordnet, at der er problemer med ansættelses- og levevilkår for de slagteriarbejdere, der arbejder på vores anlæg i Husum.

Jens Hansen anerkender dog, at de rumænske slagteriarbejdere i en periode har arbejdet væsentligt flere timer om ugen, end hvad der er godt.

-Vi har i en periode været nødt til at bede medarbejderne om at arbejde flere timer end normalt, på grund af tekniske vanskeligheder på vores nye kreaturslagteri i Holsted, men det er ovre nu, siger Jens Hansen, pressechef i Danish Crown.

Tysk mindsteløn er en succes – også for danske slagteriarbejdere Den lovpligtige tyske mindsteløn er en succes. Sådan lyder det et år efter mindstelønnen på omkring 60 kroner blev indført, og flere millioner tyskere har fået hævet lønnen. Men der er brug for bedre regulering og kontrol, lyder det fra den tyske fagforening NGG. - Indførelsen af en mindsteløn er

en succes, som skal fortsættes. Næsten fire millioner mennesker har fået en højere indkomst. Men mindstelønnen skal hæves over tid. 63 kroner i timen er stadig lavtlønnet arbejde, siger Michaela Rosenberger, forbundsformand for NGG. Fagforeningen er relativt tilfreds med den nye lovgivning, men fastslår samtidig, at der fortsat er massive problemer med kolonnearbejdere fra Østeuropa, der arbejder under dårlige arbejdsforhold.

Allerede et år efter den nye mindsteløn er flere af de store slagteri-koncerner i Tyskland dog begyndt at ændre deres måde at ansatte slagteriarbejdere på, så de ansatte enten er direkte ansat på slagteriet, eller igennem tyske vikarbureauer, og ikke østeuropæiske.

- Det er godt at se, at man ved at indføre en mindsteløn på de tyske slagterier, kan forbedre arbejdsvilkårene.

Vi har i adskillige år arbejdet tæt sammen med fagforeninger i hele Europa for at stoppe ræset mod bunden, siger Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF. Selvom den tyske mindsteløn er langt fra lønnen på de danske slagterier, så kommer den nye tyske lovgivning også danske slagteriarbejdere til gode. Det vurderer Fødevareforbundet NNF. - Tyskland har i årevis haft unfair konkurrencevilkår med resten af kødindustrien i Europa, fordi lønningerne er presset i bund. Det er en medvirkende årsag til, at der hver time bliver kørt over 1.000 smågrise fra Danmark til Tyskland. Når lønnen i Tyskland hæves, og ansættelsesvilkårene bliver bedre, så gavner det også slagteriarbejderne i Danmark, siger Jim Jensen, forbundssekretær i Fødevareforbundet.

Danmarks første andelsmejeri blev stiftet i 1882 i Hjedding i Sydvestjylland. Andelsmejeriet modtog cirka 644.000 kilo råmælk om året fra de lokale andelsejere.

I dag har Arla 24 produktionsanlæg i Danmark – blandt andet Holstebro Mejeri, hvor smørkanonen kører. Arla forventer at indveje 4,72 milliarder kilo mælk alene i Danmark i 2015 fra danske andelshavere.

FØR& NU

ANDELSMEJERI

SU BSTANS 3/2015

9

FRONTKÆMPERNE FORTALT TIL L AURIDS HOVGA ARD / FOTO: RUNE E VENSEN

NYE TILLIDSVALGTE TRÆKKER I ARBEJDSTØJET Klaus Olesen OM KLAUS

[ Blev valgt som fællestillidsrepræsentant for 1.400 slagteriarbejdere på Danish Crown i Horsens i maj 2014.

Er udlært detailslagter og har arbejdet fast på Danish Crown siden 2009. ]

- Jeg stillede op som fællestillidsrepræsentant, fordi jeg gerne ville kæmpe for bedre arbejdsvilkår for mine kolleger i Horsens.

Nu er der gået lidt mere end et år, og jeg må nok erkende, at jeg mest har brugt tiden på at forsvare og bevare de arbejdsvilkår vi har, mere end jeg har forbedret dem.

Vores branche er presset og det mærker vi medarbejdere også, når der skal forhandles med ledelsen.

- Jeg prøver at være så meget ude på afdelingerne, som jeg kan, i stedet for at sidde på kontoret. Slagteriet er enormt stort, så der kan være langt at gå til tillidsmandskontoret, hvis man bare har et hurtigt spørgsmål.

- Jeg synes, at slagteriarbejderne har taget sin del af ansvaret for at få Danish Crown tilbage på ret kurs. Vi producerer mere på kortere tid, og akkorderne er blevet strammet hele tiden. Når vi skal til forhandlingsbordet og lave en ny overenskomst i 2017, så synes jeg faktisk, at vi har fortjent en anerkendelse af det arbejde i form af en lønstigning.

- I de kommende år får vi en kæmpe udfordring med nedslidning. Med forringelsen af efterlønnen, skal vi holde længere tid på arbejdsmarkedet, samtidig med at vi skal knokle endnu hårdere. Man burde tage hensyn til slagteriarbejdere, som har haft et hårdt fysisk arbejde, og give dem mulighed for at gå tidligere på pension.

- Hvis vi fortsat skal bevare vores løn- og arbejdsvilkår, så er der brug for at flere kolleger tager aktiv del i det faglige arbejde.

Det er ikke nok at brokke sig i kantinen til sidemanden. Det er noget jeg selv har lært i løbet af det sidste år. Kig forbi til en generalforsamling i din fagforening. Vi tillidsrepræsentanter kan ikke klare det hele alene.

- Jeg vil helt sikkert anbefale andre at blive tillidsrepræsentant, så længe man er klar over, at man ikke bare kan lægge telefonen og arbejdet fra sig, når man går hjem kl. 14.30. Telefonen ringer tit i fritiden, og i starten kan man se frem til mange timers læsning af overenskomsten, akkorder og meget andet.

10

S U BS TAN S 3 /2 015

Mød nogle af de mennesker, der hver dag knokler for dig og dine kolleger. Klaus Olesen fra Danish Crown i Horsens og Abbass El-Ghadouani fra bageriet Il Fornaio fortæller om deres første tid som tillidsvalgte.

Abbass El-Ghadouani OM ABBASS

[ Arbejder hos bageriet Il Fornaio, der ligger i Kastrup tæt ved Københavns Lufthavn. Il Fornaio leverer både frisk og frostbrød til blandt andet supermarkeder, sygehuse og restauranter. Er tillidsrepræsentant for omkring 35 ansatte i bageriet og pakkeriet og blev valgt for 1½ år siden. ]

jeg har faktisk aldrig været i Italien.

-Vi har flere udenlandske kolleger, som kommer til Danmark for at arbejde i ½-1 år. De vil gerne knokle med så meget overarbejde som muligt, mens os der har familie og børn, gerne vil have en mere stabil arbejdsuge. Det giver nogle udfordringer, men vi finder som regel en løsning.

- Da jeg valgte at stille op som tillids-

repræsentant, vidste jeg godt, at posten ikke ville gøre mig bedste venner med ledelsen. Men det er bedre at have en fast repræsentant, i stedet for at alle skal diskutere og forhandle med ledelsen.

- Der er flere og flere, som melder sig ind i fagforeningen i takt med, at de kan se, at Fødevareforbundet NNF og jeg kan hjælpe dem, hvis de eksempelvis ikke får den rigtige løn.

- Jeg startede hos Il Fornaio som 19årig med at gøre rent. Efter et stykke tid, begyndte jeg at hjælpe til i bageriet, og så er der pludselig gået 25 år. Vi har ikke haft en tillidsrepræsentant i en del år. Så jeg er startet op helt fra bunden.

- Vi har brugt de sidste fem måneder på at forhandle en ny lokalaftale, som sætter klarere regler for eksempelvis overarbejde.

Den sikrer blandt andet bedre overtidsbetaling og lønstigninger efter seks måneders ansættelse.

- Den italienske ledelsesstil er lidt gammeldags, og hvis man ikke forstår sproget eller kulturen, så kan man godt blive lidt overrasket og frygte, at en italiensk kollega eller leder er sur og vil slå en. Men sådan er deres udtryk bare.

- Vi er en international arbejdsplads med mange nationaliteter. Vi har italienere, polakker, rumænere, og folk fra Afrika.

Tidligere var de fleste bagere italienere, og så blev jeg nødt til at lære italiensk, men SU BSTANS 3/2015

11

Tema:

Hvad blev der

AF LAURIDS HOVGAARD, MORTEN TORBJØRN ANDERSEN OG EMILIA MARIA VAN GILSE / FOTO: RUNE EVENSEN

af dem?

Hvert år kommer mange fødevarearbejdere galt af sted på arbejde. Nogle bliver snydt for løn, nogle må vente i evigheder på at få et fleksjob, mens andre bliver chikaneret eller fyret.

Substans har mødt nogle af de fødevarearbejdere, der kom i problemer for år tilbage, og har opsøgt dem for at se, hvordan det går i dag.

12

S U BS TAN S 3 /2 015

Du kan møde Sampath Perera, der arbejdede under slavelignende forhold i et københavnsk bageri, Søren Petersen der blev chikaneret af sin arbejdsgiver på grund af sin seksualitet, og familien Villadsen, hvor fem familiemedlemmer mistede jobbet, da slagteriet i Skive lukkede, og flere andre.

6 siders tema

Søren blev chikaneret af chefen fordi han er homoseksuel

I januar 2008 blev Søren Petersen, med hjælp fra Fødevareforbundet NNF, den første homoseksuelle lønmodtager, der fik erstatning for chikane på grund af sin seksualitet. »Homoseksualitet er en psykisk sygdom«. Og »bøssesex er noget af det ulækreste, der findes«. Det var nogle af de kommentarer som Søren Petersens arbejdsgiver, bagermester Mogens Thomsen kom med, efter at Søren Petersen havde fortalt sin arbejdsgiver, at han er homoseksuel.

- Jeg havde arbejdet tæt sammen med min mester i fem-seks år og vi var kommet godt ud af det med hinanden.

Så det gjorde ondt, at få at vide at han sagde sådan nogle ting om mig bag min ryg, siger Søren Petersen.

Chikanen begyndte tilbage i 2006.

Først halvandet år senere, i starten af 2008 vandt Søren Petersen sagen i landsretten og fik tilkendt 100.000 kroner i erstatning. Som den første homoseksuelle i Danmark nogensinde.

- Det er faktisk længe siden jeg har tænkt på sagen. Forhåbentlig var min sag med til at gøre det nemmere for andre i samme situation at få erstatning og få anerkendt at chikane er ulovligt, siger Søren Petersen.

I kølvandet på sagen blev Søren Petersen sygemeldt og stoppede senere.

Umiddelbart bagefter solgte bagermester Mogens Thomsen virksomheden og gik på pension. Siden har Søren ikke rørt en dej i et bageri. Allerede mens sagen kørte i landsretten, fik Søren Petersen arbejde på hos akryl-producenten Altuglas i Brønderslev. Her er han stadig.

- Jeg har ingen planer om at vende tilbage til bagerbranchen. Jeg har et godt

job med gode kolleger i dag, siger han.

Kæresten Lars er den samme, som da Søren Petersens sag kørte i landsretten. De har været kærester i snart ti år. I dag pendler Søren Petersen fra arbejdet i Brønderslev til hjemmet i Skanderborg. Da Lars fik mulighed for at overtage en Kop & Kande-butik i Skanderborg, flyttede Søren Petersen med til det østjyske. Med 170 kilometer på arbejde, overnatter han gerne et par dage om ugen hos forældrene i Brønderslev.

Hver tiende bliver chikaneret på arbejde

Selvom det er otte år siden at Søren Petersen blev den første til at få anerkendt arbejdsgiverens chikane og fik erstatning, så viser en ny LO-undersøgelse at der fortsat er store problemer for homoseksuelle på arbejdsmarkedet. 34 procent af LO-medlemmerne siger, at de i deres nuværende eller tidligere arbejde har oplevet, at der er blevet talt nedsættende om homoseksuelle.

SU BSTANS 3/2015

13

Sampath kom til Danmark og endte som slave-konditor

Srilankanske Sampath Perera kom til Danmark i 2007 for at arbejde som bager og konditor. Han blev lovet guld og grønne skove, men endte i slavelignende forhold i Næstved.

Han arbejdede hos en bager 12-13 timer om dagen, syv dage om ugen. De første to måneder i Danmark havde han ikke en eneste fridag.

- Hvis jeg sagde noget, truede min chef med at sende mig ud af landet, fortæller Sampath Perera.

Den 37-årige Sampath blev uddannet på en hotelskole i Sri Lanka. Efterfølgende besøgte han sin onkel i Dubai, og her fik han arbejde hos en bagerkæde. I seks år arbejdede han i oliestaten.

Han blev lokket til Danmark af et arabisk ægtepar fra Næstved. De var på ferie i Dubai og ville gerne have Sampath 14

S U BS TAN S 3 /2 015

Perera med til Danmark.

- De lovede god løn og permanent ophold. Jeg tænkte, at jeg ville prøve det, siger han.

Men i Danmark var det en helt anden virkelighed, der mødte konditoren.

Udover arbejdsdage på 12-13 timer, blev han også kaldt på arbejde om aftenen, selvom han havde arbejdet over et halvt døgn allerede. Lønnen var 111 kroner i timen, og vel at mærke kun for 7,5 timers arbejde om dagen.

Hans mester prøvede også at inddrage hans pas. Sampath Perera vidste ikke, hvad han skulle gøre.

- Jeg kendte ingen og kunne ikke dansk. Jeg var helt alene, siger han.

Ved et tilfælde mødte han en dame, der arbejdede på kommunen.

- Hun var glad for kage og kom tit i butikken, siger Sampath Perera.

En dag mødte han hende på gaden.

De faldt i snak, og han fortalte om sit liv.

Hun tog kontakt til Klaus van Hauen, der ejer van Hauen-kæden, for at høre om han kunne finde et nyt arbejde til Sampath Perera. Det lykkedes, og endelig kunne Sampath Perera slippe ud af den slavelignende ansættelse. Men Sampath Pereras nu tidligere arbejdsgivere reagerede voldsomt på hans opsigelse.

- Han tømte mine skabe og smed mit tøj ud. Han fik også lukket min konto i banken. Han truede med politiet, siger konditoren.

Bageren skyldte også Sampath Perera to måneders løn. De Klaus van Hauen sammen med Sampath Perera ringede for at kræve pengene, blev der råbt i telefonen.

- Fuck you Sampath, you son of a bitch.

Da Sampath Perera skiftede arbejde, meldte han sig ind i Fødevareforbundet NNF. Her fik han hjælp til at lande et forlig på kr. 30.000. Sampath Perera arbejder nu på syvende år hos van Hauen – og han har stadig sin første sygedag til gode.

- Jeg er glad for mit arbejde, siger konditoren.

Han er også glad for at bo i Danmark: - Det er ikke ligesom i Dubai. Der er nogen, der har rigtig mange penge. I Danmark er man mere lige.

Sampath Perera har fået sin kone Anne til Danmark fra Sri Lanka – de bor i Rødovre med deres søn Dave på tre år.

I 2014 fik han permanent opholdstilladelse i Danmark.

Sagen mod Claus Meyer forpligter

fotograf; Sammen med sin kone åbnede han sin egen bagerbutik Bøjes Brød i Ordrup nord for København.

Og selvom sagen mod Claus Meyer ikke ændrede på Bøjes oprindelig mål for sin læretid, så har den alligevel haft stor betydning for hans videre færd.

Som voksenlærling vandt Bøje Lomholdt en sag mod Claus Meyer. Det forpligter nu, hvor han selv ejer et bageri Bøje Lomholdts lærertid hos Claus Meyer endte med en godtgørelse på 148.000 kroner. Claus Meyer måtte efter en større tur i mediemøllen erkende, at lærlinge også har ret til pensionsindbetaling, overtidsbetaling og betaling for arbejde på søn- og helligdage.

Sammen med en anden voksenlærling gik Bøje Lomholdt til Fødevareforbundet NNF, der rejste sagen mod den kendte tv-kok. Sagen satte punktum for Bøje Lomholdts lærertid i Claus Meyers bageri, og efter en måned praktik hos kult-bageren Chad Robertson i San Fransisco USA, besluttede han at starte på den drøm, der i første omgang fik ham fra at søge væk fra livet som film-

Svoret en dyr ed Bøje Lomholdt har nemlig nogle helt fast principper for, hvordan arbejdet i hans bageri er struktureret: - Vi kører helt stramt efter overenskomsten, og der er ingen slinger i valsen.

Det skal simpelthen bare være i orden.

Sådan tænker de fleste arbejdsgivere nok, at de vil køre deres forretning, men når man tidligere har kørt en sag mod en arbejdsgiver, så forpligter det dobbelt den dag, man selv står som arbejdsgiver.

Man kan sige, at jeg med sagen mod Claus Meyer har svoret en dyr ed, forklarer Bøje Lomholdt.

Han understreger dog, at det også som arbejdsgiver er en klar fordel at holde sig reglerne i overenskomsten: - Det skaber en tryghed mellem medarbejdere og arbejdsgiver, fordi man altid kan se hinanden i øjnene. Men det betyder også, at hvis vi ikke er helt færdige med dagens arbejde, når medarbejdernes

arbejdstid er gået, så bliver de sendt hjem, også er det mig, der står tilbage og laver det sidste, siger Bøje med et smil. »Vi vil være et menneskeligt bæredygtigt bageri« Da Bøje Lomholdt startede sit bageri var det med mottoet ”Vi vil være et menneskeligt bærerdygtigt bageri”. Den sætning betyder meget for den måde hverdagen i bageriet er skruet sammen på: - Mange i bagerbranchen skøjter rundt, og det psykiske arbejdsmiljø halter gevaldigt. Men sådan behøver det ikke at være. Vi prøver for eksempel at undgå natarbejde. Vi møder ved 5-7 tiden, og så er vi i bageriet og arbejder samtidig med, at kunderne er der. Jeg vil gerne skabe et bageri, hvor medarbejderne har lyst til at blive.

Den ledelsesfilosofi var noget af det gods, Bøje tog med sig hjem fra sit ophold i USA. Til gengæld var kærligheden til faget der allerede inden han overhovedet startede som voksenlærling: - Fagligheden er min drivkraft og den benzin, der holder Bøjes Brød kørende.

Vi går sindssygt højt op i det, vi laver.

Det skal se godt ud, og det skal smage godt.

SU BSTANS 3/2015

15

Ulla Sørensen: Fem års ventetid fortsætter

I fem år har Ulla Sørensen gået i uvished. På trods af flere diskusprolapser og en fejloperation, tøver hendes kommune med at give hende førtidspension.

I februar 2010 blev industribageren Ulla Sørensen sygemeldt med to diskusprolapser. Den ene på grund af en arbejdsskade. Hun bliver opereret på et privathospital, men alt går galt. Hun bliver fejlopereret og får en såkaldt drop-fod, og i dag har Ulla Sørensen ikke følelsen i sit højreben.

Siden fejloperationen har Ulla Sørensen ventet på Silkeborg Kommune. De kan nemlig ikke beslutte sig om Ulla Sørensen kan komme tilbage på arbejdsmarkedet på et fleksjob eller have førtidspension. Da Substans mødte 16

S U BS TAN S 3 /2 015

Ulla Sørensen i 2013 havde kommunen ulovligt taget hendes sygedagpenge og alt var sort.

Kort tid efter Ulla Sørensens sag har været i Substans, bliver hun godkendt til et fleksjob. Men her to år senere har hun ikke noget fleksjob, og hun er blevet ramt af endnu en diskusprolaps i nakken. På trods af utallige arbejdsprøvninger, tøver kommunen med at give hende førtidspension.

- Jeg har fået en diskusprolaps mere siden sagen startede, og jeg kan ikke arbejde meget mere end 15 minutter ad gangen før mine smerter tvinger mig til at ligge ned, fortæller Ulla Sørensen.

Hun ville egentlig allerhelst tilbage i arbejde, men har fem år efter hendes sygemelding erkendt, at det bliver svært at komme tilbage. Uvisheden om hvad fremtiden bringer, har ramt hende hårdt.

- Jeg tør ikke længere tro på fremtiden, og have forhåbninger. Hver gang jeg er blevet lovet en afgørelse, så trækker det hele tiden ud og der sker intet, siger Ulla Sørensen.

Fødevareforbundet NNF hjælper medlemmer, når de kommer galt af sted på jobbet. Ulla Sørensens sag er

ikke sjælden. Mange må vente årevis på en endelig afgørelse fra kommunerne.

- Ulla Sørensens sag er desværre ikke enestående. Vi oplever, at flere får tildelt et fleksjob, men aldrig kommer ud på arbejdsmarkedet, fordi de er for nedslidte og kun kan arbejde meget få timer om ugen. Det betyder, at der kan gå flere år, hvor man er på en såkaldt ledighedsydelse, der er 89 procent af dagpengene, før man kan få førtidspension. siger Vibeke Holmegaard, arbejdsskadekonsulent i Fødevareforbundet NNF.

Jeg tør ikke længere tro på fremtiden og have forhåbninger. Hver gang jeg er blevet lovet en afgørelse, så trækker det hele tiden ud og der sker intet – ULLA SØRENSEN

Fem familiemedlemmer blev fyret – Se hvad de laver i dag

Knud Erik Villadsen, hans kone, søster, hendes mand og deres svoger, havde tilsammen arbejdet 80 år på Danish Crown i Skive, da nyheden om lukningen kom ud af det blå tilbage i 2008.

- Det var et kæmpe chok og en enorm mavepuster. Kunne vi blive i vores hus, eller skulle vi flytte, fortæller Knud Erik Villadsen.

I dag, syv år efter lukningen, bor alle i familien Villadsen stadig i Skive. Alle har fået nye job eller er gået på pension. Men nu er der længere til arbejde, og truslen om fyringer hænger stadig i luften, ligesom i 2008.

Knud Erik Villadsen blev som en af de sidste tilbage og lukkede slagteriet i

Skive helt, før han fik nyt job i pakkeriet på Danish Crown i Herning. Senere er han blevet arbejdsstudietillidsrepræsentant i Herning. Omkring 40 tidligere slagteriarbejdere fra Skive arbejder i dag i Herning.

Hans kone, Helle Villadsen, gik uden job i lidt over et halvt år, før hun fik job hos en fabrik, der producerer tandlægeudstyr. Om få måneder går hun på efterløn.

Annette Villadsen arbejder i dag på Tican i Thisted, 55 kilometer fra hjemmet i Skive. Omkring 30 tidligere slagteriarbejdere fra Danish Crown Skive er i dag hos Tican i Thisted.

Preben Christensen, Annette Villadsens mand, fik arbejde på Tican i Thisted, men er siden stoppet i slagteribranchen og arbejder i dag som selvstændig entreprenør.

Erling Lykke, Annette og Knud Eriks svoger, fik arbejde på Sevel Slagteri, 20 kilometer fra Skive. I dag er han gået på pension.

Efter familien Villadsen og kollegerne var kommet sig oven på chokket efter fyringen, så det i første omgang ud til at gå godt for mange af de fyrede.

- De fleste fik faktisk arbejde ret

kort tid efter lukningen, en del i Danish Crown, men også i andre brancher. Men kort tid efter lukningen kom finanskrisen, og mange mistede hurtigt deres nye job. Det var sgu en hård tid dengang, siger Knud Villadsen.

I dag er Danmark på vej ud af den voldsomme økonomiske krise, men frygten for arbejdsløshed sværmer stadig om slagteriarbejderne.

- Selvom det snart er syv år siden jeg oplevede at miste min arbejdsplads på Danish Crown i Skive, så hænger fyringstruslerne jo stadig i luften for os slagteriarbejdere. Jeg forstår ikke, hvorfor en så stor danskejet virksomhed som Danish Crown køber slagterier i udlandet og flytter gode job til Tyskland og Polen, siger Knud Erik Villadsen.

Det er især slagteriarbejderne med få år til pensionsalderen, der bliver ramt hårdt af massefyringer.

- Det er svært for os slagteriarbejdere, der har været i branchen i 20-30 år.

Vi kan jo ikke bare lige gå ud og få en voksenlæreplads, og det kan være svært at skifte til en helt anden branche efter så mange år i slagterfaget, fortæller han.

SU BSTANS 2/2015

17

Det ku’ ske for dig

Tre bagere snydt for kvart million Berømt københavnerbagerigiver løfter, men ingen løn

Der er lukket og slukket hos det hippe københavnerbageri Nordisk Brødhus. Tre bagere snydt for løn i måneder.

Tre bagere blev snydt for mere end en kvart million kroner af det berømte Nordisk Brødhus i København AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

F

or få år siden stod medierne i kø for at rose det nye hippe Nordisk Brødhus på Nørrebro i København. Den unge iværksætter Lennart Ribers stod i spidsen for brødsuccesen og blev nomineret til både ’Årets Københavner’ og til Politikens IBYEN-prisen for bedste café.

Men tre år senere står tre bagere, mange ekspedienter, andelshavere og leverandører tilbage uden løn, med ubetalte regninger og brudte løfter.

En af dem er Lars Kildebo. Han var ansat i Nordisk Brødhus fra januar til maj i år. For de fem måneders arbejde, fik han penge for omkring en månedsløn. Men der var ikke betalt skat af lønnen, ligesom Lars Kildebo heller aldrig fik den kontrakt, han blev lovet.

- Det var en fed arbejdsplads, med højt til loftet og plads til at eksperi18

S U BS TAN S 3 /2 015

mentere fagligt. Men det var også en kaotisk arbejdsplads, hvor det hele sejlede. Jeg fik to mindre udbetalinger på min konto, men de stemte ikke med mine timer, og det viste sig senere at der ikke var trukket skat af lønnen.

Jeg fik heller aldrig en ansættelseskontrakt, selvom jeg spurgte efter det flere gange, siger Lars Kildebo.

Derfor fik Fødevareforbundet NNF i august erklæret Nordisk Brødhus konkurs, så sagen kan så overgå til Lønmodtagernes Garantifond.

Tilsammen har Fødevareforbundet NNF søgt Lønmodtagernes Garantifond om at få løn, pension og feriepenge for i alt 258.000 kroner for de tre bagere Lars Kildebo, Agust Fannar Einpórsson og Garðar Bachmann Þórðarson. - Det endte med at være næsten fem måneder jeg arbejdede for næsten ingen penge. Jeg har to børn og bor i Slagelse, så alene transporten til

København var dyr. Vi klarede perioden ved at låne hos venner og familie, blandt andet for at få råd til en konfirmation i maj, fortæller Lars Kildebo.

Han valgte at stoppe i maj måned, og få dage efter lukkede bageriet helt ned. I dag arbejder han i bageriet på Rigshospitalet.

Hvorfor fortsatte du med at arbejde, når du ikke fik løn?

- Jeg har stadig lidt svært ved at forstå det. Men ejeren, Lennart Ribers, kan sælge sand i Sahara og kom hele tiden med nye forklaringer på, hvorfor lønnen først lige kom om et par dage.

I dag kan jeg godt se, at jeg var for godtroende. Jeg har været mere end 20 år i bagerbranchen og har aldrig haft problemer før nu. Så jeg var naiv, og blev forført af Lennart Ribers visioner og søforklaringer. Hvis man ikke får en kontrakt eller får en lønseddel efter første måned, så er det ned i fagforeningen, siger Lars Kildebo.

Den islandske bager Garðar Bachmann Þórðarson forsøgte allerede for over et år siden, at få Nordisk Brødhus til at

Ejeren af Nordisk Brødhus, Lennart Ribers har ikke betalt leverandører, ansatte og andelshavere lang tid.

betale den løn de skyldte ham. Men først i august i år fik Fødevareforbundet NNF rettens ord på at Nordisk Brødhus skylder bagerne løn, og virksomheden blev erklæret konkurs.

Lennart Ribers udskød hele tiden sagen ved ikke at dukke op i retten og bekræfte at han havde haft Garðar Bachmann Þórðarson ansat.

- Det er en trist sag, hvor en arbejdsgiver tydeligvis har mistet overblikket og ikke trukket stikket i god tid.

Det går ud over almindelige lønmodtagere, som er gået på arbejde i den tro, at de ville få løn for – LARS KILDEBO arbejdet. Har man den mindste tvivl, om man får den rigtige løn, så kontakt Fødevareforbundet NNF, så vi kan tjekke om forholdene er i orden, siger Flemming Mogensen, forbundssekretær for butiksområdet i Fødevareforbundet NNF.

Lars Kildebo blev snydt for flere måneders løn hos Nordisk Brødhus, og måtte låne penge af venner og familie til en konfirmation i foråret.

for at få manglende løn, og betaling for mange ubetalte fakturaer. Samtidig står en række naboer tilbage med håret i postkassen. De blev lokket til at investere hver 10.000 i en andelsvirksomhed, som sammen med bageriet skulle drive en slagterbutik, et lille mejeri og et supermarked. Men nu er pengene væk og det samme er Lennart Ribers.

Lars Kildebo fortæller om en god, men kaotisk arbejdsplads. Nogle dage måtte han tage penge fra kassen og købe mel og andre råvarer i Netto, før han kunne starte med at bage.

- Jeg fik for alvor øjnene op for, hvor galt det stod til, da jeg gik rundt og fandt forladte paller på byggepladser om natten på Nørrebro, for at få brænde til bageovnen.

Der blev ikke leveret brænde til bageriet, fordi regningen ikke var betalt. Det er altså ret langt ude, og jeg stoppede også kort tid efter, siger Lars Kildebo.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lennart Ribers.

Jeg fik heller aldrig en ansættelseskontrakt, selvom jeg spurgte efter det flere gange

Kaotisk arbejdsplads Det er ikke bare de tre bagere som har fået løfter i stedet for løn. Også ekspedienter og leverandører står i kø

FAGLIG KONSULENT:

BRUG DIN SUNDE FORNUFT

- Det er altid svært at tage højde for den type arbejdsgiver som er venlige og taler godt for sig.

Men det er altid en god ide at kontakte Fødevareforbundet NNF og høre om virksomheden har overenskomst, eller om der er nogen særlige ting man skal være opmærksom på. Får man ikke sin løn, eller ansættelseskontrakt som aftalt, så bør alarmklokkerne ringe, siger Lone Krydsfeldt, faglig konsulent i Fødevareforbundet NNF. Hun har hjulpet de tre bagere med udregningen af deres tilgodehavende, sagen i byretten, melde arbejdsgiveren konkurs og anmelde kravene hos Lønmodtagernes Garantifond. Det har været en meget langvarig proces, specielt fordi arbejdsgiveren ikke var medlem af en arbejdsgiverforening og uden overenskomst.

SU BSTANS 3/2015

19

Koldkrigsbunker ideel til lufttørret skinke

Man siger, at penge ikke lugter. Men hvis man stikker næsen ned til den papirtynde skive lufttørret skinke fra Hallegaard, så er duften ganske liflig AF EMILIA VAN GILSE / FOTO: RUNE EVENSEN

Bunkeren blev brugt til at opbevare ammunition, og det er derfor muligt at regulere både l uftfugtighed og temperatur meget præcist. Det gør den ideel til at lufttørre skinker og pølser

J

Det tager omkring et år fra slagtning til de lufttørrede skinker sælges i gårdbutikken 20

S U BS TAN S 3 /2 015

ørgen Christensen, der ejer Hallegaard lidt udenfor Østermarie på Bornholm, er lykkedes med det, danske slagtere har jagtet i årevis; at lave en lufttørret skinke, som smager mindst lige så godt som den italienske parmaskinke eller den spanske serranoskinke.

- Det har altid irriteret mig at se alle de lækre skinker blive skippet af sted til udlandet. Der bliver de så forædlet, og så møder vi dem igen i de danske butikker, hvor de ligger som vakuumindpakket lufttørret skinke, der koster det hvide ud af øjnene. Så er det lige pludselig italienerne, der tjener kassen på de danske skinker. Så jeg tænkte, at det kunne være skægt at prøve at lave den lufttørrede skinke selv, forklarer Jørgen ”Hallegaard”.

Han kontaktede derfor Danish Meat Research Institute, der hører under Teknologisk Institut, og fik tildelt en videnskupon på kr. 100.000.

Den skulle finansiere udviklingen af en bornholmsk lufttørret skinke i et tæt samarbejde mellem Jørgen ”Hallegaard” og eksperter fra instituttet.

- Det har altid heddet sig, at man ikke kan lave lufttørrede skinker i Danmark, fordi luftfugtigheden er for høj.

Man risikerer simpelthen, at kødet rådner. Men der er jo ingen, der siger, at skinkerne skal tørres i klippehuler eller lignende. Så mit mål var at finde et alternativ, forklarer Jørgen.

En bunker i baghaven

Et par kilometer fra Hallegaard, midt inde i skoven Almindingen, ligger efterladenskaberne fra den kolde krig i form af nogle forladte bunkers.

Jørgen ”Hallegaard” fik mulighed for at leje en af dem, og den foreslog han seniorkonsulent ved Danish Meat Research Institute, ph.d i mikrobiel fysiologi Tomas Jacobsen, at komme over og se på, og undersøge om den kunne bruges til at lufttørre skinker i.

Et år senere, og meget klogere på udfordringerne ved at lufttørre skinker i Danmark, smagte de på de første tørrede skinker og kunne dermed konstatere, at den store betonbunker var absolut egnet som ”tørrerum”.

Jørgen ”Hallegaard” fik mulighed for at leje den tidligere ammunitionsbunker, der ligger i Almindingen på Bornholm. Bunkeren blev bygget under den kolde krig.

»Når nørder mødes opstår guldet«

Processen med at nå frem til, hvordan den lufttørrede skinke bliver bedst, kom ikke i første hug. Jørgen og Tomas måtte prøve sig frem med en blanding af tekniske beregninger, visdom samlet op på studieture til Italien og Spanien, og en masse tålmodighed: - Nøglebenet skal fjernes helt perfekt, så der ikke opstår mulighed for at kødet omkring benet bliver fordærvet. Samtidig skulle vi ramme de helt rigtige temperaturer og de helt rigtige tidsintervaller for saltningen, for at opnå den rigtige konsistens, inden skinkerne bliver flyttet fra kølerummet på Hallegaard til bunkeren.

Og så skal skinkerne hænge i bunkeren med den helt rigtige luftfugtighed, i den helt rigtige temperatur, tilstrækkeligt længe, siger Jørgen med et grin.

Han sælger nu den bornholmske lufttørrede skinke i sin gårdbutik, og den går som varmt brød.

Jørgen ”Hallegaard” er ikke den eneste danske slagter, der har knækket koden på den danske, lufttørrede skinke.

Til gengæld er han den eneste, der bruger efterladenskaberne fra den kolde krig til at tørre skinkerne i.

I gårdbutikken sælges de lufttørrede skinker sammen med andre bornholmske slagterspecialiteter.

SU BSTANS 3/2015

21

Ny fødevareminister

Eva Kjer Hansen: Danmarks nye sønderjyske miljø- og fødevareminister Hvis optimismen skal tilbage i den danske fødevaresektor, så skal landmændene reddes ud af de enorme økonomiske problemer ved hjælp af bedre politiske rammevilkår.

Det vil skabe flere job og vækst, især i yderområderne af Danmark. Substans har mødt Danmarks nye Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen fra Venstre.

AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

H

vad er din ambition som Miljø- og fødevareminister?

- Vi skal have genskabt optimismen, så Danmark som fødevarenation kan bibeholde vores globale styrkeposition. Mange arbejdspladser i fødevaresektoren er forsvundet til udlandet i løbet af de sidste år. Den udvikling skal vi have stoppet, og min store ambition er at genskabe væksten i fødevaresektoren.

- Derfor er vi i gang med at lave en landbrugs- og fødevarepakke med udgangspunkt i den 16-punktsplan, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti fremlagde før valget. Den pakke vil skabe vækst og beskæftigelse i fødevaresektoren.

Hvornår skal vi forvente at den nye Landbrugs- og fødevarepakke bliver vedtaget?

- Vi er i fuld gang. Lige efter jeg blev udnævnt til minister på Amalienborg, holdt vi det første møde og satte gang i arbejdet. Mit håb er, at 22

S U BS TAN S 3 /2 015

vi kan være klar med en lovpakke til november. Landmændene er afhængige af vind og vejr. Som minister er jeg afhængig af det politiske klima. Det handler om at tælle til 90 mandater, og vi skal altså lige have Folketinget til at møde ind i oktober, så Folketinget kan vedtage en lovpakke.

Hvordan vil du få genskabt optimismen i fødevaresektoren?

- Vi skal gøre det mere attraktivt og lettere for danske landmænd at producere fødevarer. Vi har fremlagt 16 konkrete forslag, der vil gøre det nemmere at producere fødevarer. For bare at tage et par stykker, så skal kravet om randzoner fjernes, det skal være muligt at gøde jorden mere optimalt, miljøgodkendelser skal hurtigere igennem og ikke mindst skal vi undgå overimplementering af EU-regler. Folketinget og ministerierne har mistet overblikket over, hvordan vi indfører EU-regler i Danmark. Ingen ved om vi stiller hårdere krav end EU beder os om. Det skal være helt klart hvad EU

kræver, og hvad vi i Danmark putter oveni af krav.

Ruslands boykot af europæiske fødevarer har kostet hundredevis af fødevarejob. Hvordan vil du bremse den udvikling?

- Jeg kan ikke tvinge Rusland til at åbne for import igen. Men jeg kan forhåbentlig være med til at åbne for nye fødevaremarkeder globalt. Da jeg sidste gang var fødevareminister, var jeg med til at lave eksportaftaler med Kina om biprodukter som eksempelvis griseører. Hvis fødevarebranchen har brug for hjælp til at etablere nye handelsaftaler, så hjælper jeg gerne.

Tican i Fjerritslev er lukket og Danish Crown i Faaborg er på vej til at lukke. Der er forsvundet mange fødevarejob i yderområderne af Danmark de seneste år. Hvordan vil du sikre stabile fødevarejob i yderområderne af Danmark?

- En stor del af fødevareproduktionen er placeret i yderområderne. Hvis landmændene får bedre mulighed for

BAG OM EVA KJER HANSEN:

[ Født og opvokset i Aabenraa af landmandsforældre. Har tre døtre på 12, 15 og 17 år.

Bor stadig i Aabenraa.

Medlem af Folketinget for Venstre siden 1990 Fødevareminister fra 2007 til 2010. Socialminister fra 2004 til 2007 ]

at producere råvarerne, vil det også gavne slagterier og mejerier, der er placeret i yderområderne. Samtidig skal vi forbedre planloven, så det bliver nemmere at starte nye virksomheder uden for byerne.

Du er selv vokset op og bor i Aabenraa. Hvad har det betydet for din politiske karriere?

- Min opvækst i en landbrugsfamilie i Sønderjylland er nok hele årsagen til at jeg er gået ind i politik. Snakken om køkkenbordet har præget mig.

Når vi børn brokkede os, så fik vi altid et spørgsmål skudt tilbage: Hvad har du så selv gjort ved problemet?

Jeg er vokset op på et klassisk lille landbrug med både køer, svin, og høns. Det gav en stærk afhængighed og forpligtelse til at tage vare på dyrene og jorden. Den forpligtelse har jeg stadig, selvom jeg er blevet minister. Jeg var med til at sætte halmen op under zinktaget eller hente roer i frostvejr, så jeg har lært at arbejde i min opvækst.

Du har været politiker i 25 år. Hvordan holder man kontakten til virkeligheden uden for Christiansborg?

- Jeg forsøger så ofte som muligt at komme ud og besøge virksomheder og høre hvordan lovgivningen påvirker dagligdagen. Jeg har foreslået Ole Wehlast (Forbundsformand i Fødevareforbundet NNF, red.) at vi tager rundt og besøger en række fødevarevirksomheder og diskuterer landbrugs- og fødevarepolitik med udgangspunkt i vores 16-punkts-plan.

Jeg har brug for at få input fra landmænd og ansatte i fødevarebranchen.

Fødevareministeriet er nu slået sammen med Miljøministeriet. Hvad kommer det til at betyde?

- Jeg er minister for Danmarks to helt store styrkepositioner. En værdifuld fødevareproduktion og en natur og et miljø, som mange andre lande misunder os. På de to områder vil jeg gerne videreudvikle vores position. Vi har desværre set en tendens til, at de to ministerier modarbejdede hinan-

den tidligere. Ved at slå områderne sammen får vi bedre beslutninger.

Et godt eksempel er Landbrugs- og fødevarepakken. Her giver vi mere rum til produktionen og viser tillid til landmanden, samtidig med at vi beskytter miljøet. De obligatoriske krav til randzoner bliver fjernet, men uden at det skader miljøet.

Der skal etableres et forsøg med en whistleblower-ordning for ansatte i fødevarebranchen, som anonymt kan melde mistanker om fusk med fødevarer, uden at risikere fyring. Vil du gøre ordningen permanent?

- Jeg er åben overfor at diskutere, om der er brug for bedre rammer om fødevaresikkerheden, men jeg synes, man skal stå ved det man siger, og være villig til at tage ansvar, hvis noget er galt. Jeg er åben overfor at blive klogere på reglerne og gøre hvad der er brug for.

SU BSTANS 3/2015

23

A-kasse

Effektiv jobformidling får knap 200 ledige fødevarearbejdere i arbejde på seks måneder Annonce trukket tilbage: 1 Stadig aktiv: 14 Job ikke besat : 8

Job besat : 190

Vi kender fødevarebranchen indgående og har mange gode kontakter. Det gør os i stand til at matche ledige og virksomheder hurtigt og effektivt ESBEN BIRKESHOLM 24

S U BS TAN S 3 /2 015

Fødevareforbundet NNF har på seks måneder sikret nye job til 190 ledige fødevarearbejdere ved hjælp af systematisk jobformidling AF LAURIDS HOVGAARD

Når bagermesteren mangler en ny svend eller der skal ansættes nye slagteriarbejdere på slagtekæden, så kan det betale sig at kontakte Fødevareforbundet NNF. På et halvt år har en ny effektiv jobformidling matchet 190 ledige med job i fødevarebranchen.

- Vi er meget tilfredse med resultatet. Vi har altid formidlet kontakt mellem de ledige og virksomhederne, men det er først inden for det sidste halve år, at vi har sat det i system, siger Esben Birkesholm, forsikringschef i Fødevareforbundet NNFs a-kasse.

Det er typisk tillidsrepræsentanten eller arbejdsgiveren, der kontakter Fødevareforbundet NNF, når der skal ansættes nye medarbejdere.

Et nyt IT-system gør det nemmere for jobvejledere at matche arbejdsgiverens ønsker og behov med de ledige, hvis CV bedst passer til jobbet, og som bor tættest på.

I løbet af seks måneder er der kun otte stillinger ud af 213 job som ikke er blevet besat, mens en arbejdsgiver har trukket et jobopslag tilbage.

P.t. er der 12 stillinger som Fødevareforbundet NNF forsøger at finde ledige fødevarearbejdere til.

I midten af juni var omkring 850 medlemmer af Fødevareforbundet NNFs a-kasse berørt af ledighed.

- Vi kender fødevarebranchen indgående og har mange gode kontakter. Det gør os i stand til at matche ledige og virksomheder hurtigt og effektivt. Samtidig er fødevarearbejderne også kendt for at være en pålidelig og kvalificeret arbejdskraft, siger Esben Birkesholm.

Står du og mangler kvalificeret arbejdskraft, så kontakt Fødevareforbundet NNF på 38 18 72 72

Fællessamtaler

Jobcenter og a-kasse mødes for at få ledige hurtigt tilbage i job Har du været ledig i mere end seks måneder og bliver indkaldt til samtale i jobcenteret, har du frem over mulighed for at få Fødevareforbundet NNFs a-kasse med til en ny såkaldt fællessamtale.

AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: RUNE EVENSEN

Til fællessamtalen har du mulighed for, sammen med jobcenteret og en jobvejleder fra a-kassen, at lægge en plan for hvordan du kommer tilbage i arbejde.

Rita Knigge er et af de ledige medlemmer af Fødevareforbundet NNF, der allerede har været til en fællessamtale. Hun havde jobvejleder Birgit Roland Kristiansen fra Fødevareforbundet NNFs a-kasse med til samtalen.

- Det var ganske udmærket. Dem fra jobcenteret kan jo noget, og dem fra a-kassen kan noget andet, siger 52-årige Rita Knigge, der søger job.

Hun var ansat i ferskvareterminalen hos Danish Crown Ringsted indtil midten af februar.

Netop nu prøver hun at få foden indenfor hos Copenhagen Fur. - Birgit kender flere der arbejder der i forvejen, så jeg håber at få job der, siger Rita Knigge.

Hun synes, det er en god idé at tage a-kassen med til fællessamtalen: - Jeg vil anbefale andre at tage a-kassen med. Men det handler selvfølgelig om hvilket behov man har.

til fællessamtalen. Hun tager selv med til samtaler i kommuner på Sjælland syd for København.

- Det er en rigtig god idé at man tager a-kassen med til fællessamtalen.

Så er der flere til at hjælpe, og der er mere sparring til den ledige.

Vi ved jo forskellige ting i jobcenteret og i a-kassen, så vores medlemmer kan få svar på deres spørgsmål med det samme, siger jobvejlederen.

Generelt mener hun at fællessamtalerne er en god idé: - Det er en god idé, for medlemmerne kan komme hurtigere i gang hvis de har nogle ønsker til kurser, uddannelse eller andet, når vi i a-kassen også er med.

Fællessamtaler sikrer hurtige svar Birgit Roland Kristiansen synes også, det er en god idé at tage a-kassen med

Rita Knigge havde a-kassen med til fællessamtalen med jobcenteret og var godt tilfreds SU BSTANS 3/2015

25

Portræt Af Jan Gintberg

Landmand og sjov mand Med showet ’Det store spørgsmål’, har Jan Gintberg rejst Danmark tyndt i 2015.

Netop nu ruller en ny sæson af ’Gintberg på kanten’ over skærmen. Med programmerne er komikeren Jan Gintberg blevet allemandseje. Her fortæller han om vejen fra landmandssøn til komiker

AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: THOMAS FRYD ( T V ) & KEN HERMANN ( TH)

D

enne gang er det forstæderne der kommer under kærlig behandling af komikeren Jan Gintberg i programserien ’Gintberg på kanten’.

Det er femte sæson af hitserien, der ruller over skærmen på DR i disse dage.

Men hvorfor er det lige forstæderne, der nu skal under kærlig behandling af komikeren?

- Det er jo et portræt af gennemsnitsdanskeren, men hvor vi kigger på de mennesker som skiller sig ud.

Og kan det blive mere gennemsnitlig kedeligt end forstæder?, spørger Jan Gintberg retorisk.

FAKTA:

Jan Gintberg, 51 år Komiker, skuespiller, tv- og radiovært Uddannet landmand og har en bachelor i jordbrugsvidenskab Jan Gintberg er aktuel med comedy-showet ’Det store spørgsmål’ 26

S U BS TAN S 3 /2 015

Med ’Gintberg på kanten’ er Jan Gintberg blevet allemandseje. Det startede med en række programmer, hvor komikeren besøgte det såkaldte Udkantsdanmark, og stillede spørgsmålet ”Er der overhovedet noget at grine af?”.

- Jeg er der ikke for at nedgøre dem – jeg er der for at kigge på dem og lade mig fascinere. Hold da kæft, kan man også leve sådan?, fortæller Jan Gintberg.

Råb og skrig på Danish Crown Jan Gintberg har haft landbruget og fødevarebranchen helt tæt på kroppen. Faderen var svineproducent, og solgte smågrise til opfedning, da Jan Gintberg voksede op. Jan Gintberg gik i faderens fodspor, og blev selv uddannet til først landmand og senere gik han på Landbohøjskolen.

Spørger man Jan Gintberg, kører debatten om dansk landbrug i ring: - De landmænd jeg møder i dag, siger det samme, som da jeg gik på teknisk skole i 80’erne.

Snakken om dansk landbrug stif-

tede Jan Gintberg bekendtskab med allerede i skolealderen.

- Jeg havde en meget rød dansklærer i 70’erne. Vi havde ham også til biologi. Vi var en lille satellitby til Allerød og Farum, så vi var mange bondebørn. Debatten om pencillinsvin kørte i pressen. Min lærer sagde, at nu måtte det fandeme stoppe. Så arrangerede min far og nogle af de andre bønder, at vi kom ned på slagteriet. Nu skulle vi se, at det passede fandeme ikke med det penicillin. De skændtes og råbte og skreg, fortæller Jan Gintberg om turen til det, der i dag er Danish Crown i Ringsted.

Kritik af bureaukrati og overregulering er altså ikke noget nyt. Men komikeren mener, det er et vilkår.

Han kan alligevel godt forstå at landmændene kan være frustrerede.

- Der er masser af ting der er urimelige, men så må man kæmpe. I hele moradset af love og regler, må man finde et kompromis til glæde for så mange som muligt, og til gene for så få som muligt, siger Jan Gintberg og fortæller videre:

Jan Gintberg er både søn af en svinebonde og selv uddannet landmand.

- Jeg stod og skyllede gyllesprøjten lige op ad åen. Og min far gik rundt med gule fingre når han havde sprøjtet med skadedyrsbekæmpelse – og så ind og spise leverpostejsmadder. ”De ved ikke en skid, de der økofolk”, lød det tit fra min far og andre, fortæller Jan Gintberg.

På trods af opvæksten med gylle, svin og jord under neglene, blev karrieren som landmand kort.

Under uddannelsen på Landbohøjskolen gik Jan Gintberg ind i skolens revy.

Det blev starten på et skift fra marken til scenen, og i starten af 1990’erne var han med til at gøre stand-up comedy til en landeplage sammen med blandt andre Casper Christensen.

Spiser det der ser lækkert ud Hvad ryger der så i Jan Gintbergs egen indkøbskurv i dag?

-Ser det lækkert ud, så køber jeg det. En danskproduceret broccoli i sæson ser jo meget mere lækker ud, end en der er fløjet herop i en jumbojet, fortæller han.

Er det så også økologiske varer, der ryger i kurven?

- Min kone har skubbet mig over i en mere økologisk retning når det handler om grøntsager, men det er også fordi jeg har set de mange tomme dunke der ligger ved siden af drivhusene i Sydspanien og Tyrkiet.

- Kødmæssigt kan jeg godt tænke: Hold da kæft, en økologisk kylling til 130 kroner.

Det kan jeg godt have det ambivalent med. Så jeg er ikke religiøs, siger Jan Gintberg.

Fagbevægelsen gjorde far gasblå i hovedet Jan Gintberg er kendt som samfundsrevser. En af de utallige ting, han har taget under

kærlig behandling, er den danske fagbevægelse.

- Jeg er jo vokset op på en gård i Nordsjælland. Min far blev gasblå i hovedet, bare man nævnte fagforeninger. Det var jo bare et sammenrend af kommunister, som han sagde, fortæller komikeren.

- Jeg kan sagtens følge fordommene om fagbevægelsen – pamperi, rundkredssnak og ineffektivitet. Men fagforeninger gør jo et stykke arbejde af en årsag. Fordi der er nogen der bliver snydt.

I et af ’Gintberg på kanten’-programmerne, er det fagbevægelsen, der får besøg af komikeren.

- Vi var rundt og lede efter folk der arbejdede uden overenskomst. Tænk at have den funktion. Det krævede nogle nosser at konfrontere folk med deres arbejdsforhold, siger Jan Gintberg.

KONKURRENCE

GÅ PÅ OPLEVELSE I DANMARK Vind et supergavekort på 500 kroner, der giver adgang til oplevelser og 150 butikker landet over.

Så kan du gå i Jan Gintbergs fodspor i udkanten af Danmark.

Deltag i konkurrencen på nnf.dk/substans

SU BSTANS 3/2015

27

PÅ BUNDEN

STORT MADDEPOT

N E D S M E R E I D V E N E L I G E U S E R G R E B A E A M V G R U L A N K E5 R E K A J O U E S K R U G S E Ø R E N G8 E R E I E N M E S K U10 R N E L E U R O P

FOLK AF LYS RACE DEL AF ANSIGTET BRAVE INDFRYSE HÅNDTAG KIGGE SKÆREREDSKAB ILT SKRIVE AF MOTIV 11.

BOGSTAV SKRIVEREDSKAB HANDELSMÆND CHECKTAL OPDAGEDE EVIGHEDSBLOMST REGIONAL (FORK.)

L1 A K R I D S K O N F E K T P O S E R

E R I E S Ø E N SPINKEL SLANGE

O R M BORDKLÆDE DRIK

U R T E T11 E

V I N D E R KLAPPE RENOVEREDE

I S T A N D S A T T E REJSER I VOR VERDEN

SES

SLOGAN

SPRÆNG- PERLAD- SONNINGER KORT

MØNSTRE TRÆLAG

MAKKER AFLYTTE

PJATTET MURE

KURS KOBRØL

GAV BRYST STENART

FRYGTE PAPEGØJE

HØJTIDEN GLIDE

TRIST

KVÆG

UP TO DATE UNIONEN

GÅR

FUGLE

TVEJERE SIER

LYTTELAP BUSSER

VEJLEDER STRUDS

FILMPIGE NEGL

RØNNE

STRAKS

BELLE DE BOSKOOP

TILTALE

TIDSGRYR MÅLER

I D D D E A2 G E I Ø S S V M4 E D E E J U L E D R S I D E E R E R Å D B E I E R O M A D A F E

FORTIDENS MÆLKEUDSALG MED MERE

E L U R

ODIN OG TOR ENEBOER TRÆNE

FLÅEDE

ILDSTED GENI

NØDDESPISER EXIT

FRELSE RANGORDNE

RÆKKE LILLE TÅR

UMODEN AHORN

SLÆGT GENEVERFRUGT

KNOGLE BUTIKSKÆDE

LEDERTITEL DIGT

TRÆBLÆSER BIORD

Kodeord:

Indsendt af: Gade: Postnr. Og by: Fødselsdato:

28

S U BS TAN S 3 /2 015

L E D E R R E E G E E N R E E R R6 Æ E R N E F B O Æ B R I

PIGENAVN STYRER

ANPART

Løsningen på sidste nummers krydsord – Vinderne af krydsord nr.2 2015: Finn Hansen, 5700 Svendborg Bente Hansen, 6300 Gråsten Bent Egholm Larsen, 4140 Borup Dette blads løsning sendes til: Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg C senest 1. november. Løsningen kan også sendes på mail til substans@nnf.dk. Skriv ”Krydsord” i emnefeltet. Tre præmier af ’250 kroner sendes direkte til vinderne. Gavekortet kan indløses i Coops butikker landet over. Løsning og vindere offentliggøres i næste nummer af Substans.

CHEFER

DYPPELSER FRYGT

FRA MIDT I NU AF ROM

F R E M3 O V E R STORM KVAD

D I G T TASKE GRIS

S O TON SEGL

L E

2.

TONE

O R E R I T S I P S S N U V D E E R Ø H M A O9 V R T E R

KÆP I ØRET

FÆLLES MØNT KVAS

NATLIG GODE RÅD

NORD GØDNING

STYR

SMERTE

GRINE

AKVAVIT

TØR OM VIN SKÆRGÅRD

LiaXord

R Å D U R O S E N T E T A I G E E N R A T E J R L E S E C N O A7 S T P P E S E R

SKIVER AF HØJREB

DATTER

JAG KØKKENUDSTYR

RO- FUGLENING FÆLDE

EARL GREY MØNTER

NÆSER

Løsning på opgave 2

3

INDPAKNINGER VAND- SEJRMED SLIK TIL OMRÅDE FREDAGSHYGGE I USA HERRE

HÅN OG SPOT

OLIVENOLIEPRODUCENT VISEMAGER.SALATOLIE EGO..IS.RETTE.ALGER RAL..VÅBEN.GALLA.NR F.EROT.UDSTENET.IDE ØRRED.ASE.RADRENSE. ROEMARK.STYRET.ÆT.H S.DO.ØST.ON.RØDBEDE EFEUER.RUNER.JOB.ID LI.LUERØDE.AH.SEJRE SOFA.REJE.KREDITOR. ILEDE.NETTE.LUS.NET NEDENUD.ØJNEDE.ISNE DR.SET.SJANT.TROEDE K.SO.ASK.TENE.ASNER OPKVIKKER.LAGEN....

MARSK.OLINE.END....

SGU.OASE.ORANGE....

TEKANDE.OK.STEN....

Dansk bagerlærling tredjebedst i verden 22-årige Stephanie Carbel Svendgaard kom på podiet til VM for bagerlærlinge – WorldSkills – i Brasilien. Verdens tredjebedste bagerlærling, kan hun nu kalde sig

Præmieoverrækkelse: Der var glæde og jubel, da Stephanie Carbel Svendgaard fik overrakt sin bronzemedalje ved verdensmesterskaberne for erhvervsuddannelser i Brasilien.

AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: WORLDSKILLS

Det er en både stolt og lettet bager, der er færdig med mesterskaberne i Rio De Janeiro i Brasilien.

- Jeg gik efter førstepladsen, og konkurrencen gik godt.

Jeg fik metal med hjem. Det er jeg fint tilfreds med, siger Stephanie Carbel Svendgaard.

Hun er til daglig i lære som konditor hos Byens Brød i Silkeborg og bor i den lille by Addit syd for Silkeborg.

Konditoruddannelsen startede hun på lige efter hun gjorde bageruddannelsen færdig.

Det har været en lang og hård konkurrence med fire dage, hvor dommerne har bedømt hendes produkter.

Selvom det er verdens dygtigste lærlinge der dyster, så sker der fejl. Ikke mindst fordi de er under så hårdt tidspres. For Stephanie Carbel Svendgaard var det baguetten, der ikke sad lige i skabet: - Luften gik ud af mine baguetter. Jeg kan jo ikke lave det om, så man må bare videre. Tæl til ti og videre med det næste.

Stephanie Carbel Svendgaard endte på imponerende 526 point – kun otte point efter førstepladsen.

Verdensmesterskaberne er kulminationen på et langt forløb for Stephanie Carbel Svendgaard. Hun har forberedt sig længe og trænet fuld tid de sidste fem uger.

Hvad er næste skridt så, når man kan kalde sig verdens tredjebedste bagerlærling?

- Næste punkt er at overstå min konditorsvendeprøve den 1. oktober. Det skal nok gå, siger lærlingen fortrøstningsfuldt.

I Fødevareforbundet NNF er man både stolt af og imponeret over Stephanie Carbel Svendgaards bronzemedalje.

- Jeg er stolt af Stephanies indsats. Det er fantastisk, at det danske bager- og konditorfag henter sin første medalje ved WorldSkills, siger Flemming Mogensen, forbundssekretær for butiksområdet i Fødevareforbundet NNF.

WorldSkills: Med dyb koncentration og godt bagerhåndværk sikrede Stephanie Carbel Svendgaard en bronzemedalje til Danmark.

FAKTA: Det danske landshold bestod af 18 unge håndværkere, som dystede i hver deres fag. Ud over bronze i bagerfaget, fik Danmark en sølvmedalje for murere og en bronze for tømrerkonkurrencen. WorldSkills afholdes hvert andet år.

SU BSTANS 3/2015

29

NYE RABATTER TIL DIG SOM MEDLEM AF FØDEVAREFORBUNDET NNF OPLEV TENERIFE I JANUAR

DE BEDSTE DANSKE PLAKATER FRA 1900-1965

4%

NYD EFTERÅRET I DANMARK

9%

RABAT

RABAT

15 % RABAT Bo på Lejl. Club Atlantis (maks. 8 pers.). Rejs fra Billund, Aalborg eller København fra kr. 4.498 Spar op til kr. 1.000.

Steelposters: Plakater trykt direkte på rustfrit stål.

Råt og moderne til boliger og arbejdspladser.

Læs mere på loplus.dk/bravotours

Læs mere på loplus.dk/ danskplakatkunst

BILLIG MOBILTELEFONI HOS TELEPLUS

EL OG NATURGAS TIL LO PLUS SÆRPRIS

Ekstra gode efterårstilbud på masser af kroer og hoteller. Spar op til 40 %.

Læs mere på loplus.dk/smalldanishhotels

EFTERÅRSFERIE I WALLMANS MED 20 % RABAT

SÆRPRIS

20 % RABAT

SÆRPRIS

Bestil mobilabonnement inden d. 31. nov. 2015 og få 1. måned til 1 kr. Gælder alle abonnementer til min. 98 kr. md.

Ekstra gode priser på el/naturgas. Det er let at skifte – ring eller bestil online i dag

Læs mere på loplus.dk/teleplus

Ring på 33 16 37 00 og bestil billetter i dag.

Specielle betingelser gælder.

Læs mere på loplus.dk/ trefor

Læs mere på loplus.dk/wallmans

Sådan får du dit medlemskort:

Der tages forbehold for trykfejl, ændrede og ophørte aftaler.

Send en SMS med teksten "kort" til 1999 eller scan QR-koden

HENT LO PLUS’ MEDLEMSKORT APP OG FÅ DIT MEDLEMSKORT PÅ MOBILEN Vi har kombineret dine to trofaste følgesvende.

Din fagforening og din smartphone. Med app’en får du direkte adgang til din fagforening samt et nemt overblik over alle dine medlemsrabatter.

Send en SMS med teksten "KORT" til 1999 så modtager du et link til download af app’en med dit medlemskort. Det koster alm.

SMS-takst.

TJEK LOPLUS.DK FØR DU HANDLER

DIT NAVN

Er dit barn forsikret hvis uheldet er ude?

Som medlem får du 10% rabat på ulykkesforsik ringen

Med en børneulykkesforsikring er dit barn dækket 24 timer i døgnet. Den gælder både hjemme, i institution, skole og fritidsklub. Forsikringen dækker f.eks. også skader på tænderne hvis skateboardet smutter!

UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE. RING 70 12 14 16 ELLER GÅ IND PÅ ALKA.DK