Substans 03 2009

substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 03 // 2009

Teknologien kan være både ven og fjende

På kursus for at lære at stable søm

TEMA // 14-22

SIDE 6-9

oles // TIL KAMP MOD SOCIAL DUMPING Social dumping er en skyggeside ved arbejdskraftens stadig mere frie bevægelighed hen over de europæiske grænser. Vi har det meget direkte inde på livet, fordi slagterier i Tyskland i høj grad benytter sig af polske arbejdere, som hyres fra opgave til opgave til lav løn og uden overenskomst.

Det er med til at gøre de tyske slagterier så konkurrencedygtige, at de i stigende grad lokker danske landmænd til at sende deres svin til slagtning syd for grænsen. Konsekvensen er som bekendt lukning af danske slagterier og tab af danske arbejdspladser.

substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 03 // 2009

Teknologien kan være både ven og fjende

På kursus for at lære at stable søm

TEMA // 14-22

SIDE 6-9

FORSIDEN: Computere og robotter har lettet de tunge løft hos brød­ fabrikken Lantmännen i Holstebro.

Til gengæld giver det sårbarhed, at kun få kan styre de mest avancerede maskiner. Her Magdalene Jensen. (Foto Jens Bach) p01_Forside.indd 1

28/05/09 16:10:24

Medlem af Indleveret til Postvæsenet den 8.6.2009 Redaktør Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Kommunikationschef Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer ­Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvars­havende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stibo Zone Repro og tryk Stibo Graphic A/S Forsidefoto Jens Bach Oplag 41.300 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er ­miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

2

substans // 03 // 2009

Der er tale om en meget unfair konkurrence. Netop kampen mod denne sociale dumping er baggrunden for, at jeg har sagt ja til at blive præsident for fødevaresektionen i den europæiske faglige sammenslutning EFFAT. Rimelige løn- og arbejdsvilkår for alle lønmodtagere sikres kun gennem et Kampen mod social samarbejde på tværs af landedumping er ikke kun grænserne.

en faglig, men i høj grad

Kampen mod social dumping og også en politisk kamp. forskelsbehandling er ikke kun en faglig, men i høj grad også en politisk kamp. Her spiller EU en central rolle. Disse linjer skrives før – men læses efter – valget til EU-Parlamentet. Jeg skal ikke lægge skjul på, at efter min opfattelse fremmes koordineringen af den faglige og den politiske indsats bedst ved et godt samspil mellem fagbevægelsen og Socialdemokraterne. I Fødevareforbundet NNF venter vi os meget af det målrettede samarbejde, som vi for alvor har indledt med det socialdemokratiske medlem af EU-Parlamentet, Dan Jørgensen.

Nu er det i øvrigt ikke tilstrækkeligt at tænke europæisk, når det gælder kampen om anstændige vilkår på arbejdsmarkedet. Jeg har for nylig haft lejlighed til at besøge en af Plumroses produktionssteder i Nebraska inde midt i USA, ejet af den dominerende danske slagterikoncern, Danish Crown.

Her er det ikke polakker, men mexicanere, der står for det meste af arbejdet. Men til en løn på niveau med, hvad de udstationerede polske arbejdere får på tyske slagterier. Og også her uden overenskomst. Fagforeningen nægtes adgang til virksomheden. Dog fik vores amerikanske kolleger denne gang, i kraft af vores pres, lov til at komme med de danske gæster ind.

Et stort flertal af de ansatte havde tidligere givet udtryk for, at de gerne ville tilslutte sig fagforeningen, så der kunne blive oprettet overenskomst. Alligevel oplevede vi, at der ved en afstemning langtfra blev opnået støtte fra den halvdel af medarbejderne, der skulle til, for at kravet kunne føres igennem. For i mellemtiden var så tilpas mange af de mexicanske arbejdere blevet skræmt af arbejdsgiveren, at de opgav at stemme for. Antydninger om, at de måske alligevel ikke havde en fremtid nord for den mexicansk-amerikanske grænse, havde gjort sin virkning.

Det er meget underligt og dybt beskæmmende at tænke på, at Danish Crown vil lægge navn til den slags forhold. Hvordan kunne det så ikke se ud herhjemme, hvis ikke koncernen var oppe mod stærkere fagforbund, end det er tilfældet i USA? Det understreger, at der stadig er masser af udfordringer at tage op og masser af grunde til at yde en faglig indsats for rimelige løn- og arbejdsvilkår. I Danmark, i Europa, i USA. Og naturligvis masser af andre steder.

Med venlig hilsen

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

14 36 Hvad betyder det for arbejdsdagen, at computerstyrede maskiner og robotter har overtaget meget af det tunge arbejde?

Læs TEMA side 14-22

Præsident for 1,5 millioner europæiske arbejdere.

Læs side 10

10

Øvrige sider

Farce om jobaktivering: Lær at stable søm! Læs side 6-9

6

32

24 Af Poul Damgård // Foto Alex Tran

Ajour 4, 42, 44 Satiren 5 Tyggegummifabrik flytter 9 Fokus på slagterierne 11 Nyt tilbud om familieforsikring 13 Årets unge bagere 24 Svigtet af fagligt alternativ 28 Pensionsfusion med fremtid i 30 Ebeltoft på skrump 32 Havregryn i læssevis 34 Dyrevelfærd i slagterbutikken 36 Veteran i bageriet 38 Stor sag om lille flaske 40 Rundt om 43 Fri: Morten og skibet 45 Krydsord 46 Fagligt Talt: Til forhandling! 47 Bagsiden: Vegetaren blev slagter 48

substans // 03 // 2009

3

// ajour

Salg i rugbrød Kohberg Brød i Bolderslev i Sønderjylland indkører en ny bagelinje, der kan klare op til 6.000 rugbrød i timen svarende til en udvidelse af kapaciteten på 50 procent.

– Man kunne frygte, at indførelsen af den nyeste teknologi ville betyde en reduktion af medarbejdere. Det ser vi desværre ofte. Men det er vi blevet forskånet for. Alle omkring 140 timelønnede er sikret deres arbejde, og det er jeg meget glad for, siger tillidsmand Robert Degn Petersen.

Direktør i Kohberg Brød, Jan Gerber, oplyser, at der er tale om en investering på omkring hundrede millioner kroner, og han forventer at ansætte mindst 20 nye medarbejdere.

– Markederne i både Danmark og udlandet efterspørger mere rugbrød.

Skal vi leve op til vores mål om at levere brød af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser, kræver det, at vi er villige til at investere, siger Jan Gerber.

Kohberg Brød satser på en øget eksport af rugbrød til specielt Sverige, Norge og Tyskland.

Digitale efterlønnere Mulighederne for som medlem af Fødevareforbundet NNF at lade sig servicere via nettet får et lift i denne måned, når det digitale efterløns­kort frigives. Det giver forbundets 2.200 efterlønnere mulighed for at bruge den digitale a-kasse.

Det digitale efterlønskort bliver frigivet i forbindelse med kørslen af ydelseskort for juni måned den 21. juni.

Forinden modtager alle efterlønnerne en orienterende skrivelse med en pinkode, der giver adgang til at logge sig på den digitale a-kasse.

Den digitale a-kasse giver medlemmerne mange muligheder, bl.a.: – aflevering af ydelseskort til dagpenge, aktiveringsydelse og efterløn (nyt fra juni måned) – tilmelding til halvårserklæring (efterløn) – meddelelse af adresseændringer – ansøgning om feriedagpenge Den digitale a-kasse giver medlemmerne større frihed med hensyn til, hvornår de vil klare deres »forretninger« med a-kassen. Og a-kassen får større sikkerhed for, at medlemmet får sine penge til tiden, idet det ikke er muligt at aflevere et kort, der er udfyldt forkert. Der er en række kontroller undervejs i forløbet, der fanger slåfejl, manglende svar på »ja og nej« osv.

Medlemmet sparer også turen til postkassen eller afdelingen med ydelseskortet. Og a-kassen sparer en del tastetid og får i stedet bedre tid til anden medlemsservice.

4

substans // 03 01 // 2009

Rekordår for eksport af ost og mælk Det går op og ned for den danske mejerieksport. I øjeblikket er priserne ret lave, men det er ikke så lang tid siden, de var høje. Og det bliver de i bedste fald snart igen.

Eksporten af ost og andre mælkeprodukter indbragte sidste år 14,3 milliarder kroner, og det er godt 1,2 milliarder mere end året før, viser en opgørelse fra Mejeriforeningen og Danmarks Statistik. Lidt over halvdelen af indtægten kommer fra eksport af ost, som er faldet i mængde, men steget i værdi som følge af højere priser. Blandt de mere nicheprægede produkter noteres en betydelig stigning i salget af økologisk mælk til Tyskland.

2008 var et meget specielt år, som indledtes med høje priser på eksportmarkederne, men sluttede med katastrofalt lave priser for de fleste produkter, påpeger Mejeriforeningen, som forudser et fald i indtægterne fra eksporten i 2009.

Det sker paradoksalt nok, til trods for at 2008 var det første år uden den eksportstøtte fra EU, som blev genindført i februar i år.

Poul Erik Faarkrog, forbundssekretær for mejeriområdet i Fødevareforbundet NNF, udtrykker stor forståelse for den krise, som de mælkeproducerende landmænd er inde i lige nu, men er samtidig fuld af fortrøstning for fremtiden på lidt længere sigt.

– Sektoren har nogle topmoderne produktionsanlæg og nogle gode og velmotiverede medarbejdere, som er klar til den nødvendige videreuddannelse. Og der er også investeret ude i bedrifterne. Så jeg tror på, at vi går nye og gode tider i møde, mener Poul Erik Faarkrog.

Han sætter sin lid til de mest optimistiske prognoser, som spår, at markedet kan vende til det bedre allerede i eftersommeren i år.

Stort ja fra butiks­ slagterne Med et stort flertal godkendte butiksslagterne i Fødevareforbundet NNF en ny overenskomst med Danske Slagtermestre (DSM).

Blot en tredjedel af de stemmeberettigede medlemmer af forbundet valgte at benytte muligheden for at give deres mening til kende. Af dem valgte til gengæld hele 95 procent at sætte kryds i »Ja«-boksen.

A-kassens vedtægter En ny udgave af vedtægterne for Fødevareforbundet NNFs a-kasse ligger nu klar i tryk og kan rekvireres af interesserede medlemmer i den lokale afdeling. Man kan også læse vedtægterne på nnf.dk

Farvel til forbundet efter 24 år

En af de mest rutinerede kræfter i forbundshuset på Frederiksberg, forbundskonsulent Helge Rasmussen, forlader jobbet til fordel for tilværelsen som pensionist.

Helge Rasmussen blev ansat i 1985 og har fortrinsvis arbejdet med erstatningssager og arbejdsskadesager.

Stor kage til stor fødselar En ganske særlig plet i København kunne sidst i april fejre 100-årsfødselsdag. Nemlig Fælledparken.

Dagen blev behørigt fejret – blandt andet med en 9 m2 stor fødselsdagskage.

Bagerklassen på Uddannelsescenteret i Roskilde – Slagteriskolen – stod bag den 9 m2 nøjagtige model af

Fælledparken. Alle detaljer var med; træer, fodboldbaner, halvnøgne piger, sø og ænder.

Hvis nogen skulle få lyst til at gøre eleverne kunsten efter, så kræver det blandt andet 10 kg chokolade og 10 kg dækmarcipan i alle regnbuens farver. Træerne blev bygget i marengs …

Kagen blev behørigt nydt af fødselarens gæster, der besøgte den smukke, gamle, lysegrønne park.

side

Intet nyt på tinge Danmark har fået en ny statsminister. Men det ændrer ikke på, hvem der bestemmer.

substans // 03 // 2009

5

Raser over jobsøgningskurser //

Lærer at stable søm og fjerne hår i næsen Af Niels Ole Qvist og Morten Nøhr Mortensen // Foto Morten Nøhr Mortensen // Tegning Lars-Ole Nejstgaard

AKTIVERING. Ledige føler sig til grin, når private konsulentfirmaer skal hjælpe dem i job.

Kurserne er gabende kedsommelige og det rene tidsspilde, lyder det fra kursisterne.

6

Frank Bøje Nielsen kan ikke huske, at han har følt sig så meget til grin som i de fem uger, hvor han gik på jobsøgningskursus i Aalborg.

– Det var en vittighed. Hvad vi lavede? Ingenting. Hvad vi lærte? Ingenting, siger han.

Og Frank Bøje Nielsen er ikke alene med sin kritik af de private konsulentfirmaer, som står bag jobsøgningskurserne rundt omkring i landet. Substans har talt med 30-40 kursister, som har været en tur gennem kursusmøllen, og meldingen er enslydende: Kurserne er spild af tid! Vi lærer intet – ud over at skrive et CV! Vi keder os!

Den tidligere slagteriarbejder Frank Bøje Nielsen, 50 år, forlod kurset i protest efter fem uger. Han ville hellere miste retten til dagpenge end at tilbringe én dag mere hos Markman. Dét er navnet på det private konsulentfirma, som stod bag hans kursus.

Jytte Larsen (54) er forundret: – Jeg troede ikke, man kunne kede sig så meget, at man blev helt udmattet af det, siger hun efter de første uger på privat jobsøgningskursus.

substans // 03 // 2009

Frank Bøje Nielsen (50) tog flugten fra et jobsøgningskursus i Aalborg. Han ville hellere miste retten til dagpenge end at være dér en dag længere. I dag arbejder han som pedelvikar i et boligselskab, mens han venter på at vende tilbage som slagteriarbejder.

– Næsten al tiden gik med, at vi skulle søge efter job på computeren. Der var dog enkelte praktiske øvelser. Bl.a. skulle vi sidde sammen og svare på spørgsmål i stil med: Hvordan er du født? Hvorfor er du født?

Frank slår ud med armene: – Hvorfor er jeg født … Hvad skal det gøre godt for?

En anden dag skulle vi se en film om alle de ting, der kunne forbedre vores potentiale og ruste os til jobsamtalen. Det var bl.a. noget med at fjerne hår i næsen, tage mudderbade, klæde sig pænt og den slags. Den her slags kurser koster 2.000 kr. om ugen – per mand. Det er penge lige ud af lommen, siger Frank Bøje Nielsen.

Minder om internering Markman har til huse i en stor rødstensbygning ved havnen i Aalborg. Da Substans en tirsdag i maj uanmeldt tropper op for at tale med nogle af de andre kursi-

ster om deres erfaringer med kurset, går der ikke længe, før der står en kødrand omkring os.

– Det her minder om internering, lyder det fra én.

– Vi laver intet, men vi skal være her.

Netop denne dag har der ellers været andet på programmet en ren og skær jobsøgning ved computeren. Kursisterne har gennemgået en øvelse, hvor de skal afklare deres ornitologiske type. Det vil sige: Man kan være en ørn, en ugle, en due eller en papegøje.

54-årige Jytte Larsen fra Vester Hassing uden for Aalborg er en due.

– Det er, fordi jeg er sådan en lille forsigtig en. Men der var vistnok også lidt papegøje i mig, siger hun med et grin.

Jytte Larsen har arbejdet 30 år på Tulip, men er nu ramt af krisen – og dermed ledighed. Hun drømmer om et job i en kantine eller et køkken. Hun skal være på Markman-kurset i 10 uger.

– Jeg troede ikke, det var muligt at kede sig så meget. Jeg troede det simpelt hen ikke. Jeg er helt udmattet, når jeg kommer hjem om aftenen – af at kede mig, siger hun og tilføjer: – Og når der endelig sker noget, så er det sådan noget fuldstændig tåbeligt som at stable søm. Vi sidder fire voksne mennesker og skal stable 16 søm. Jeg føler mig virkelig umyn-

diggjort. Det her er ren opbevaring. Vi får så meget ud af det, siger Jytte Larsen og former fingrene som et nul.

En pengemaskine Andre kursister fortæller om samme øvelse med sømmene. Der står et par tømrere i kredsen foran kursusstedet. De indrømmer, at de nok har haft en fordel lige ved den øvelse.

– Ved du hvad? Dét derinde er en ren pengemaskine. Mens jeg har været her, har jeg tilbragt næsten al tiden på Facebook, siger 21-årige Michael Larsen, medlem af Dansk Metal.

En anden håndværker fortæller, at han

modstræbende tog imod tilbuddet om at komme på kursus: – Jeg fik to alternativer. Jeg kunne komme her – eller gøre rent. Jeg sagde til dem: Hør her, jeg er tømrer!

Aldrig mere stable søm!

Frank Bøje Nielsen ved godt, at de færreste – som han – vil risikere retten til dagpenge og bare skride fra kurset. Men han ville ønske, der var flere, som protesterede.

– Det er bedre at lave vrøvl og sige stop end at gå rundt i 10 uger og være gal og frustreret, siger han.

Efter at han har forladt kurset har han –

på egen hånd – fundet nyt arbejde som pedelvikar i et boligselskab i Aalborg. Han har – på trods af brancheskiftet – tænkt sig at opretholde medlemskabet af Fødevareforbundet NNF. –Jeg vil gerne tilbage på et slagteri, siger Frank, som røg på gaden, da Danish Crown lukkede slagteriet i Nørresundby.

Siden har han bl.a. arbejdet hos Gøl Pølser i Svenstrup syd for Aalborg.

Han garanterer for, at han ikke skal tilbage på skolebænken og fjerne hår fra næsen – eller stable søm.

– Den med sømmene havde vi i øvrigt allerede prøvet før – på et kursus på specialarbejderskolen. Så ikke engang dét var sjovt eller nyt, siger han.

substans // 03 // 2009

7

Af Niels Ole Qvist og Morten Nøhr Mortensen

LOKAL A-KASSE //

De fleste får intet ud af det AKTIVERING. Liberalisering for liberaliseringens skyld, mener Michael Toft, leder af Fødevareforbundet NNFs a-kasse i Nordjylland.

Fødevareforbundet NNF får masser af henvendelser fra medlemmer, som føler, at de absolut intet får ud af de private jobsøgningskurser.

– Vi lytter selvfølgelig til dem og viderebringer klagerne til jobcentrene. Men vi er også nødt til at sige: I er sgu tvunget til at fortsætte på kurset! I er forpligtet til det, ellers mister I retten til dagpenge, siger Michael Toft, leder af a-kassen hos Fødevareforbundet NNF i Nordjylland.

Han siger om indholdet af kurserne: – Hvis man skal være hård og kontant, så får langt de fleste ledige intet ud af det.

Det minder om kurser, hvor folk lærer at lave peddigrør – altså kursus bare for kursets skyld. Kursuslederne er ofte teoretikere, som intet kender til de lediges normale måder at skaffe sig nye job på, siger Michael Toft, som mere generelt anklager kurserne for at være et resultat af »liberalisering for liberaliseringens skyld«.

– Man kan få den tanke, at de private aktører er blevet pålagt den her opgave blot for at genere fagforbundene, tilføjer han.

Michael Toft kender til eksempler, hvor ledige – som uartige skolebørn – er blevet sendt uden for døren.

– Det er så dårligt, at den slags kan ske.

Det er ikke en måde at behandle voksne mennesker på, siger han.

Tidligere værftsarbejder Leif Venøbo er en af dem, der fik marchordre fra »klassen«.

– Jeg printede nogle papirer ud til brug til en ansøgning. Det var åbenbart nok til, at jeg skulle sendes ud. Selvfølgelig føltes det nedværdigende, men på den anden side var det så langt ude, at jeg ikke kunne andet end grine af det, siger Leif Venø­ bo, der har deltaget i et af Markmans kurser i Aalborg.

Direktøren //

Vi yder det, vi får betaling for AKTIVERING. Ikke noget at komme efter, selv om ikke alle kursister er lige tilfredse, siger Markman-direktør Henrik Bloch.

Der er ikke noget at komme efter! Markmans kurser opfylder de krav, man kan stille til dem, lyder det fra direktør og medejer af firmaet, Henrik Bloch.

– Vi leverer den ydelse, som vi bliver betalt for – nemlig et jobsøgningsforløb. Det er muligt, at kursisterne har andre forventninger. Men det her er altså indholdet af dette kursus, siger han.

Henrik Bloch sidder bag glasvægge i et kontor nærmest uden udsmykning midt i kursusbygningen ved havnen i Aalborg.

Forinden har hans medarbejdere forbudt Substans at tage fotos inde fra lokalerne,

8

substans // 03 // 2009

hvor kursisterne denne dag har været i gang med at stable 16 søm og regne ud, hvilken fugl de er.

Hvad søm-øvelsen nærmere går ud på, er Henrik Bloch ikke helt klar over.

– Jeg kender jo ikke til alt, hvad vi laver.

Men jeg går ud fra, at det er en slags teamøvelse, som skal lære kursisterne at samarbejde – eller se nye veje, siger han. Øvelsen med sømmene har yderligere den fordel, at den er billig at gennemføre.

Henrik Bloch er ikke meget for at tale økonomi. Han oplyser dog, at Markman

får knap 2.000 kroner per kursist per uge.

Altså hen ved 20.000 kr. for et 10-ugerskursus af den type, som f.eks. Jytte Larsen, medlem af Fødevareforbundet NNF, deltager i.

Markman-direktøren erkender, at ikke alle kursister er lige tilfredse med det, der foregår: – Der er nogle imellem, som ikke helt forstår, at de skal bruge så meget tid ved computeren for at søge job. Her taler vi nok om den gruppe, som jo dybest set er vant til at gå rundt og banke på ved arbejdsgiverne, siger Henrik Bloch.

­

Gumlink til Tyrkiet Arkivfoto Hanne Loop

UDFLYTNING. Tygge­ gummifabrikken søger nye markeder og fyrer i Vejle Stemningen var trykket, da medarbejderne ved Gumlink i Vejle d. 14. april fik besked om, at ledelsen vælger at flytte næsten al produktionen til Tyrkiet. Det betyder, at omkring halvdelen af de ansatte vil modtage en fyreseddel. Det vil sige omkring 145 medlemmer af Fødevareforbundet NNF. Udflytningen sker gradvist, og første etape vil gå i gang omkring årsskiftet 2009/2010.

Tillidsrepræsentant på virksomheden John Elvin var til stede, da medarbejderne blev orienteret om virksomhedens planer:

FØDEVAREFORBUNDET NNF //

– Folk er naturligvis dybt chokerede.

Nogle havde nok forventet, at der ville ske ændringer i produktionen, men de færreste havde vist forestillet sig, at det ville gå så hurtigt. De første står uden job allerede til nytår.

Systemet klør sig selv på ryggen

I lyset af finanskrisen kan det blive vanskeligt for de fyrede medarbejdere at finde nyt arbejde, vurderer næstformand i Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle Jens Christian Laursen:

– Det er nedværdigende og fordummende, siger Niels Sørensen om nordjyske aktiveringskurser.

AKTIVERING. Leder af forbundets a-kasse Niels Sørensen rystet over beretningerne fra Aalborg.

– Jeg holdt ikke en formiddag!

Det er den spontane reaktion fra Niels Sørensen, leder af Fødevareforbundet NNFs a-kasse på centralt plan og hovedkasserer i forbundet, når han konfronteres med aktiviteterne på de nordjyske aktiveringskurser for ledige.

– Vi taler om arbejdsføre mennesker, som midlertidigt er uden beskæftigelse.

Og vi taler ikke om et kursus på én, to eller tre dage, men om ikke mindre end 10 uger, hvor medlemmerne føler sig til grin. Det er så nedværdigende, at medlemmerne skal udsættes for en så fordummende behandling, og jeg er fuld af beundring over, at de overhovedet kan

klare det mere end én dag, siger en rystet Niels Sørensen.

Han vil tage emnet op i det centrale beskæftigelsesudvalg, hvor han sidder – sammen med andre repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og fra Arbejdsmarkedsstyrelsen – og derigennem Beskæftigelsesministeriet.

– Det er medlemmets fremtid kontra systemets fremtid, hvor systemet klør sig selv på ryggen, og de ansvarlige ikke holder øje med, hvad leverandørerne leverer.

Det er helt galt, og det skal der gøres op med, siger Niels Sørensen.

– Det rammer medarbejderne meget hårdt. Mange af de unge er ufaglærte, og for dem kan det blive rigtig svært at komme videre. I det mindste vil de sidste først blive fyret om cirka to år, og vi kan håbe på, at den økonomiske situation har vendt sig til den tid.

Ifølge Gumlink er baggrunden for udflytningen muligheden for at komme ind på nye markeder gennem et joint venture med tyrkiske Yildiz Holding.

I Fødevareforbundet NNF udtrykker forbundssekretær Tage Arentoft håb om, at Gumlink vil bidrage med en fornuftig afvikling med tilbud om fastholdelsesog fratrædelsesgodtgørelse og en massiv hjælp til uddannelse og andet job. emg

PD

substans // 03 // 2009

9

I spidsen for 1,5 millioner lønmodtagere

Ole Wehlast har været formand for Fødevareforbundet NNF siden 2005 og vil kombinere kampen for danske og andre europæiske lønmodtageres sag. (Arkivfoto Jens Bach)

Af Poul Damgård

INTERNATIONALT. Forbundsformand Ole Wehlast vil bruge præsidentpost til at bekæmpe social dumping.

Det havde været en regntrist forårsdag i Paris. Men hen under aften klarede det op. Og inden mørket tog over og lagde sig over den franske hovedstad, brændte skæret fra den nedgående sol så kraftigt igennem, at Eiffeltårnet stod skarpt aftegnet mod en matblå himmel på mange kilometers afstand.

Så langt fra var deltagerne i den internationale konference om nogle af de grænseoverskridende udfordringer, fødevarearbejdere over det ganske Europa står over for, ikke.

Om det var belønning for en lang dags mødegerning, der honorerede dem med bedringen i vejret, kan der ikke føres bevis for. Men i hvert fald var der mellem hidsige debatter om den økonomiske krises konsekvenser og klimaændringernes indvirkning på fødevaresektoren enighed på ét punkt i dagsordenen mellem de faglige udsendinge: Danske Ole Wehlast blev énstemmigt valgt til præsident for de 1,5 millioner ansatte i fødevare-, bryggeri- og tobaksindustrien, som de delegerede på Paris-konferencen repræsenterede.

Præsidentposten gælder levnedsmiddelsektoren i EFFAT, den europæiske faglige sammenslutning for ansatte inden for levnedsmidler, landbrug og turisme. Ole Wehlast har som sin klare målsætning med det fornemme bijob at kæmpe mod social dumping.

– Vi er i uhyggelig grad vidner til underbetaling af billig, im-

10

substans // 03 // 2009

porteret arbejdskraft rundt om i Europa. Sådan noget kan vi som europæere ikke være bekendt. Det undergraver de lokale arbejdsmarkeder og er med til at skabe nye modsætninger mellem indbyggerne, siger Ole Wehlast.

Fra sin hverdag som forbundsformand for Fødevareforbundet NNF har han problematikken tæt inde på livet. Den stærkt stigende eksport af danske svin til slagtning i Tyskland har bl.a. som baggrund, at tyske slagterier i stort omfang hyrer polske kolonnearbejdere til lav løn og uden overenskomst.

– Det er ikke bare i vores danske interesse at være med til at få rettet op på det forhold. Det er også til gavn for vores kolleger i de andre europæiske lande, at der ikke udvikles A- og B-arbejdsmarkeder rundt omkring, fastslår den nyvalgte præsident.

Har var tidligere en af de to vicepræsidenter for EFFATs levnedsmiddelsektor og har nu afløst en spanier som præsident.

EFFAT Den europæiske faglige sammenslutning for ansatte inden for levnedsmidler, landbrug og turisme, EFFAT, har tilslutning fra 122 fagforbund i 38 lande med i alt 2,6 millioner medlemmer. Heraf ca. 1,5 millioner i levnedsmiddelsektoren.

Østaftalen

DRAMAET FORTSÆTTER //

Og så er der lige det med den høje løn!

SLAGTERIER. Fokus for en tid flyttet fra lukninger til lønninger. Sågar halv løn!

Den altdominerende faktor på slagteriområdet, Danish Crown, lagde for med en 9-punkts-plan, som bl.a. indeholder en nedsættelse af lønomkostningerne på tyve procent og en senere lukning af yderligere to produktionssteder.

Fødevareforbundet NNF var hurtigt ude med den løftede pegefinger: Hvis koncernen mener, at den enkelte slagteriarbejder skal gå 20 procent ned i løn, så glem det!

Det er en fuldstændig urealistisk tanke, lød responsen fra bl.a. forbundets næstformand Jens Peter Bostrup, som afviser enhver tanke om lønnedgang. Og i øvrigt henviser spørgsmålet om løn til de kommende overenskomstforhandlinger.

hvordan tingene fungerer i praksis, til rådighed for en nødvendig kulegravning af koncernens forhold, siger Hans Søgaard, der er formand for tillidsmandskollegiet.

Han er som sine tillidsmandskolleger irriteret over den megen fokus på slagteriarbejdernes lønninger.

– Der er mange andre forhold, der spiller ind, når man skal se på udgifterne. Vi har sendt ledelsen vores egen liste med ni punkter, som vi forventer kan indgå i en seriøs drøftelse om koncernens overlevelse, siger Hans Søgaard.

Halv løn Var Danish Crowns 9-punkts-plan ved til

bålet, så var der ren benzin til luerne, da formanden for de danske svineproducenter, Torben Poulsen, truede med at »hive nogle udenlandske medarbejdere herop« og lade dem arbejde til halv løn i et nyt selskab uden overenskomst.

Af Poul Damgård

Hvis nogen havde troet, at de ophedede uger på slagteriområdet i februar og marts ville blive afløst af stilstand i foråret, så tog de fejl. Godt nok var der ikke nye konkrete lukninger på programmet. Til gengæld kom slagteriarbejderne under alvorlig beskydning fra flere sider i landbruget. Om end med forskellig styrke og varierende indgangsvinkler.

Ved EU-udvidelsen i 2004 vedtog et flertal i Folketinget en såkaldt øst­aftale, der var en overgangsordning for arbejdstagere fra de nye medlemslande.

Den betød, at medarbejderne fra de nye EU-lande her i landet skulle arbejde på danske overenskomstvilkår. Østaftalen er ophørt 1. maj 2009. Nu er det op til arbejdsmarkedets parter selv at regulere løn- og arbejdsvilkår for øst­ europæiske arbejdstagere.

Det er bortfaldet af østaftalen 1. maj, som giver svineproducenternes formand blod på tanden.

– Men det er en krigserklæring over for os, og det er mig ufatteligt, at svineproducenternes formand ikke i stedet satser på at styrke et godt samarbejdsklima mellem producenterne og os, svarer Jens Peter Bostrup.

Han ser gerne nye slagterier i Danmark og har heller ikke noget imod tilstedevæ-

Stop eksporten af svin Jens Peter Bostrup roser samtidig Danish Crown for overhovedet at komme med en samlet plan for koncernens fremtid. Men peger også på, at det bedste middel til at finde en holdbar og langsigtet løsning er at sætte en stopper for landmændenes stigende eksport af svin til slagtning i Tyskland.

Slagteriarbejdernes tillidsfolk i Danish Crown følger op med konstruktive toner og et tilbud om forhandling om fremtiden.

– Vi erkender, at Danish Crown er i krise, og vi vil stille al vores praktiske viden om,

– Drop snakken om lønnedgang, siger næstformand Jens Peter Bostrup. (Arkivfoto Jens Bach)

substans // 03 // 2009

11

relsen af polske og rumænske arbejdere, som Torben Poulsen nævner som potentiale for et nyt slagteriselskab.

– Men østaftale eller ej – vi vil naturligvis kræve overenskomst, hvis der åbnes et nyt slagteri. Vi har i forvejen slagterivirksomheder, som ikke er medlem af Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger og dermed Dansk Industri, men fælles for dem er, at vi har overenskomst med dem, understreger Jens Peter Bostrup.

Han forudser, at et nyt slagteriselskab oprettet efter Torben Poulsens opskrift ville skulle kæmpe mod ikke bare Fødevareforbundet NNF, men også den øvrige danske fagbevægelse, hvis det virkelig ville satse på at omgå det danske overenskomstsystem.

Rystende rapport om kødkontrollen KRITIK. 40 procent af udgifterne er overflødige og kan spares på bedre styring og organisering.

Der er masser af millioner at spare på slagteriernes kødkontrol. Uden at det går ud over sikkerheden.

Det konkluderer revisionsfirmaet PriceWaterhouseCoopers i den opsigtsvækkende rapport, som blev offentliggjort midt i maj. Faktisk mener revisionsfirmaet, at en bedre styring og organisering kan spare slagterierne for hele 40 procent af udgifterne til kødkontrollen svarende til omkring 180 millioner kroner årligt.

Formanden for Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast, er rystet over rapporten.

Læs også næstformand Jens Peter Bostrups Fagligt Talt på side 47 her i bladet.

– Det er til stor skade for vores konkurrencedygtighed, at myndighederne påfører produktionen den slags unødige omkostninger, siger Ole Wehlast.

Følg i øvrigt løbende med i udviklingen på www.nnf.dk/nyheder

PD

Stor usikkerhed på slagterierne FYRINGER. Tillidsfolkene på slagterierne i Esbjerg og Thisted er fulde af fortrøstning.

– Jeg er superoptimist, og den optimisme skal jeg nok få smittet mine tusinde kolleger med. Os får man ikke ned med flaget, selv om der jo næsten dagligt kommer nye dystre meldinger fra vores arbejdsgiver Danish Crown. Det gør kollegerne frustrerede. Er det slagteriet i Esbjerg, der skal dreje nøglen næste gang? Men det tror jeg ikke på, siger fællestillidsmand Tom Jensen, Danish Crown i Esbjerg.

– Vi har fået lovning på, at der skal ansættes yderligere omkring 200 medarbejdere senere på året eller kort efter nytår, når en udvidelse står færdig, siger Tom Jensen.

Kugleskørt På slagteriet i Rødding har medarbejderne endnu ikke fået en dato på, hvornår det skal lukkes og produktionen flyttes til Esbjerg.

– Det er kugleskørt, det her. Som situationen er, mener jeg, det er tåbeligt at investere et halvt hundrede millioner på en udbygning i Esbjerg på bekostning af et velfungerende slagteri i Rødding. Det

12

substans // 03 // 2009

varer jo masser af år, inden de penge er tjent ind igen, siger tillidsmand i Rødding Niels Henrik Sørensen.

For nogle måneder siden fik de første 75 deres fyresedler. De tilbageblevne 235 går stadig i uvished.

– Det er kun syv, der reelt er blevet fyret. Resten har fået arbejde på slagterierne i Blans eller Brørup eller er kommet i andre erhverv. Det er positivt, siger Niels Henrik Sørensen.

Ingen ferieafløsere – På slagteriet Tican i Thisted har nogle af de 26, der for nylig fik deres fyreseddel, fået ansættelsen forlænget. Tillidsmand Peter Uno Andersen siger, at man i år ikke tager ferieafløsere ind, og at der derfor er arbejde til nogle af de ellers fyrede medarbejdere. De fyrede, der ikke er arbejde til, forlader slagteriet i uge 25.

-gj-

En familieforsikring med ekstra god dækning for 994 kr...!?

Ka’ det virkelig passe...?

Ja, for Fødevareforbundet NNF har forhandlet en aftale med Alka om en særlig Forbunds Familieforsikring til kun 994 kr.

Som medlem af Fødevareforbundet NNF kan du nu få en særlig familie- og indboforsikring, der er både billigere og bedre. For eksempel er der ikke loft over værdien af dit samlede indbo, som hos andre forsikringsselskaber. Forbunds Familieforsikringen koster kun 994 kr., og der er endnu mere at spare, hvis du også flytter din bil med.

Få mere at vide på www.alka.dk/994 eller ring 70 12 14 16.

Få en snak med Line eller en af hendes kolleger på 70 12 14 16.

TEMA // ny teknologi

Seks ud af 10 medlemmer bruger computere eller computerstyrede maskiner i deres daglige arbejde, og hver femte bliver aflastet af robotter, viser spørgeundersøgelsen.

Teknologien er din ven – og din fjende Substans har besøgt to fødevarevirksomheder, hvor computerstyrede maskiner og robotter har overtaget meget af det tunge arbejde. Vi har også spurgt en lang række af dine kolleger om, hvad teknologien betyder for deres arbejdsdag på godt og ondt.

14

substans // 03 // 2009

Vigtigt at medarbejderne føler sig trygge ved de funktioner, de skal udføre.

Arbejdsmiljøplanlægger Carsten Elert

For lidt oplæring til nye maskiner

Seks ud af ti medlemmer bruger com­ putere eller computerstyrede maskiner i deres daglige arbejde, og hver femte bliver aflastet af robotter. Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Fødevareforbundet NNFs fagblad, Substans.

Men det halter med oplæringen til de nye maskiner – ikke mindst blandt industri­ slagterne.

Ud af de 255 medlemmer, der fortæller, at de bruger robotter eller computersty­ rede maskiner, er det kun lige godt halv­ delen, der har fået et kursus i, hvordan de skal bruge maskinerne, og kurserne dækker ikke behovet.

Hver tredje siger i undersøgelsen, at op­ læringen har været utilstrækkelig.

Det er ikke godt nok, mener Carsten Elert, arbejdsmiljøplanlægger ved Aka­ demiuddannelserne i Arbejdsmiljø. Han er tidligere teknologi- og forskningskon­ sulent i Fødevareforbundet NNF.

– Det er godt for medarbejderne, at de slipper for at udføre det tunge arbejde.

Men det kræver, at alle er lært op til de funktioner, som de skal varetage. Det er vigtigt, at medarbejderne føler sig trygge ved de funktioner, de skal udføre, siger Carsten Elert.

Mere udfordring • En stor del af produktionen på meje­ rierne sker på computerstyrede ma­ skiner. Således fortæller ni ud af ti af mejeriarbejderne, at de bruger com­ puterstyrede maskiner, og hver fjerde arbejder stort set kun ved de maskiner.

Her får tre ud af fire oplæring, og de fleste (78,8 procent) mener, at uddan­ nelsen er god nok.

• Blandt industrislagterne bruger kun knap halvdelen computerstyrede maski­ ner, og knap hver femte overlader det tunge arbejde til robotter. Men kun én ud af tre har modtaget undervisning i de nye maskiner, og hver tredje af dem synes ikke, at oplæringen har været god nok.

• Selv om en stor del af medlemmerne er utilfredse med oplæringen, og hver fjerde finder arbejdet mere stressende, er mange glade for den nye teknologi.

• Flere end halvdelen fortæller, at arbej­ det er blevet mere udfordrende, mens kun nogle få synes, at udfordringen er blevet mindre. Næsten fire ud af ti giver udtryk for, at arbejdet er blevet mindre fysisk anstrengende.

Under halvdelen roterer • Omkring hver sjette fortæller til gen­ gæld, at arbejdet er blevet mere ens­ formigt, og det kan skyldes, at mange står fast ved den samme maskine dag ind og dag ud.

• Under halvdelen har nemlig jobrotati­ on. Hver tredje havde jobrotation, inden de nye maskiner blev indført, og kun hver tiende har fået jobrotation som en følge af teknologien.

Af Helle-Karin Helstrand // Foto Jens Bach

Tema. Kun halvdelen af medarbejderne bliver sat ind i den nye teknologi, når fødevarevirksomheder ind­ fører robotter og computer­ styrede maskiner. Det viser en ny undersøgelse blandt medlemmerne.

• I industrien er det blandt bagere og møllere, at der er mindst rotation – her svarer syv ud af ti, at de ikke har jobro­ tation.

• Blandt dem, der roterer, svarer godt otte ud af ti (85,5 procent) til gengæld, at de skifter mellem tre eller flere ar­ bejdspladser.

– Man skal som det mindste tænke ro­ tation ind i planlægningen. Det er hver­ ken sundt for kroppen eller berigende at stå ved den samme funktion hele dagen – heller ikke selv om man har fjernet det tunge arbejde. Teknologien har nok medført, at arbejdet er mindre tungt, og der er ydet en indsats for at undgå ulykker, men samtidig er tempo­ et sat op, siger Carsten Elert og tilføjer, at rotation også er i arbejdspladsens interesse.

– Medarbejderne bliver mere fleksible og kan dække hinanden ind ved sygdom og ferie, siger han.

substans // 03 // 2009

15

TEMA // ny teknologi

Avanceret teknologi giver nye udfordringer

Af Helle-Karin Helstrand // Foto Jens Bach

Tema. Computerstyrede maskiner og robotter betyder, at det er slut med tunge løft på produktionslinje 7 og i pakkeriet på Lantmännen i Holstebro. Men kun få kan styre de mest avancerede maskiner, og når de bryder sammen, er medarbejderne pressede.

Det er slut med at slæbe tunge sække med mel eller køre med lige så tunge vogne med dej frem og tilbage på produktionslinje 7 på Lantmännen i Holstebro. Melstøv er der heller ikke meget af, for langt den største del af produktionsprocessen sker automatisk og i et lukket system.

I dag produceres der grovbirkes på linjen, men den kan også klare flutes på helt op til 55 cm. To medarbejdere kan med det kun få år gamle anlæg producere omkring 32.000 små brød i timen.

– Vi kunne slet ikke producere den samme mængde på de mindre avance­ rede anlæg, så nok kræver maskinen færre medarbejdere, men samtidig er produktionen steget. Vi har flyttet nogle medarbejdere til andre fabriksanlæg, men kun få er blevet afskediget, fortæl­ ler fabrikschef Claus Nielsen.

De to medarbejdere, der i dag arbejder på linje 7, programmerer maskinen og holder øje med dejens temperatur. Ind­imellem skal småkomponentanlægget fyldes op med råvarer, og så skal de to selvfølgelig holde øje med, at maskinen gør, som den har fået besked på.

Peter Nielsen er uddannet bager og har arbejdet på Lantmännen i cirka fem år.

Selv om han indimellem savner det mere håndværksprægede arbejde i et lille ba­ geri, er han glad for sit job.

– Både løn og arbejdstider er bedre på en fabrik, og der er udfordringer nok i hver­ dagen.

Til daglig er det mig, der styrer linjen, og ikke omvendt, men det tager dog noget længere tid at stoppe en produktions­ maskine, end det gør at stoppe et menne­ ske. Når det går galt, kan vi godt blive lidt stressede, siger han med et skævt smil.

En stor del af Peter Nielsens arbejde foregår foran en skærm, hvor han skal indtaste, hvilken opskrift maskinen skal bruge. Han skal også tjekke temperatur på brødet, ligesom skærmen fortæller ham, om maskinen mangler råvarer.

Tilfreds med oplæringen Han synes, at han har fået en god oplæ­ ring, da den nye maskine blev installeret, men ud over ham er der kun to kolleger, der kan køre linje 7, og fabrikkens andre maskiner kender Peter Nielsen ikke.

– Vi dækker hinanden ind ved ferie og sygdom, og får vi brug for hjælp, lærer vi kollegerne det, de skal kunne. Selv ville jeg gerne kunne alt på fabrikken, men le­ delsen har besluttet, at vi ikke skal rotere, siger Peter Nielsen.

Fabrikschefen fortæller, at linje 7, der er fabrikkens mest komplicerede, kræver for lang tids oplæring til, at virksomheden kan sætte alle ind i, hvordan den virker.

Gitte Kloster arbejder i pakkeriet. Hun er uddannet salgsassistent, men oplever hverdagen på Lantmännen som meget mere varieret.

16

substans // 03 // 2009

Ikke alle linjer på Lantmännen i Holstebro er automatiserede, og her må medarbejderne skubbe dejkar med 250 kg dej.

– Men der er da klart en fordel i den flek­ sibilitet, som det ville give, hvis alle kunne alt. Det er da også et ønske fra medar­

bejdernes side og noget, vi overvejer at ændre, siger han.

Lige nu arbejder en gruppe af driftsledere og medarbejdere – på medarbejdernes opfordring – på at gøre oplæringen af nye medarbejdere bedre.

Efter få timer er kilovis af mel forvandlet til færdige brød, der bare skal pakkes i poser og kasser. Det sker også på maski­ ner med hjælp fra ganske få medarbej­ dere. Deres opgave er at sikre, at alting fungerer, og så skal pakkemaskinerne fodres med emballage og etiketter. Tungt arbejde er der intet af.

Gitte Kloster har arbejdet i pakkeriet i et års tid og synes, at hverdagen byder på mange udfordringer.

– Ikke to dage er ens, for vi bager mange forskellige typer brød. Vi bytter plads indbyrdes, når vi er trætte af at stå det samme sted, og vi styrer selv, hvornår vi holder pauser, fortæller Gitte Kloster, der er uddannet salgsassistent.

Bliver stressede Tillids- og sikkerhedsrepræsentant Flemming Breinholt Løvkvist har været på virksomheden i tre og et halvt år. Han lægger ikke skjul på, at den nye teknologi er kompliceret og kræver stor erfaring.

– Man skal kende de avancerede linjer godt for at vide, hvordan man skal reage­ re, når noget går galt. Når det sker, skal det gå hurtigt, for vi er ikke længere folk nok til at klare arbejdet manuelt, fortæl­ ler han.

Bryder en pakkemaskine sammen, ta­ ger det timer at sætte produktionen i stå.

Brødet må nemlig kun hæve og bage en vis tid, og skal dejen ikke gå til spilde, er det nødvendigt at gøre den igangværende produktion færdig.

– Det betyder, at kollegerne i pakkeriet

Langt den største del af produktionen foregår i et lukket system med bl.a. denne indelukkede robot som en stabil medarbejder.

kan stå med flere tusinde poser brød i timen, og det kan man ikke pakke manu­ elt. Når teknologien fejler, er vi pressede, fortæller Flemming Breinholt Løvkvist.

Virksomheden oplever jævnligt mindre stop, mens der er langt mellem de læn­ gerevarende problemer. Når en pakke­ maskine går i stå, ryger det færdige brød direkte i fryseren og pakkes senere under et planlagt stop.

– Jeg kunne godt tænke mig, at vi stoppe­ de med at putte flere råvarer i maskinen

med det samme, så kollegerne i pakke­ riet kunne indhente det, de mangler. Men sådan er det ikke i dag, for problemet er svært at løse, siger tillids- og sikkerheds­ repræsentanten.

• Lantmännen Unibake i Holstebro beskæftiger 110 i produktionen • Virksomheden producerer 20.000 ton hovedsagelig hvidt brød om året • Virksomheden producerer 110 forskellige varianter af brød

substans // 03 // 2009

17

Ny teknologi har overtaget rigtig mange fysisk belastende eller monotone arbejdsopgaver. Her kører båndet hos Lantmännen i Holstebro.

Af Astrid Westergaard // Foto ens Bach

TEMA // ny teknologi

Hvis det er maskiner og bånd, der bestemmer arbejdstempoet, så skal de røde lamper lyse, for så kan teknologien blive din fjende.

Den erfaring har forbundskonsulent inden for miljø, Tommy Jensen, efter at have fulgt arbejdsmiljøet på fødevarevirksomheder tæt i årevis, og han giver følgende eksempel: – Hvis du sætter et menneske ind mellem to maskiner eller bånd, der kører med høj hastighed, så kan der ske det, at mennesket bliver stresset og nedslidt. Så når vi snakker teknologi, er det vigtigt, at det ikke er bånd og maskiner, som sætter tempoet. Maskinerne skal tilpasses opgaven og de mennesker, som arbejder sammen med maskinerne. Det går galt, når det er mennesker, der skal tilpasse sig maskinerne, slår Tommy Jensen fast.

Brug både hoved og krop Når det gælder slagteribranchen, konstaterer Tommy Jensen, at man er nået langt på den gode måde med automatisering, så mange af de tunge og nedslidende arbejdsopgaver er blevet overtaget af maskinerne. Også på mejeriområdet er man meget langt med den teknologiske udvikling.

Teknologien kan være både ven og fjende TEMA. Forbundskonsulent for miljø Tommy Jensen ser teknologien som en ven, når den forhindrer nedslidning, men teknologien kan også være en fjende …

18

substans // 03 // 2009

– Her arbejder mange af vores medlemmer med overvågningsopgaver, men de skal være opmærksomme på, at det ikke er sundt, hvis man bare sidder og overvåger. Dels bliver arbejdet kedeligt og ensformigt, dels er vi skabt til at bruge kroppen, pointerer Tommy Jensen.

Den vigtige oplæring Der ligger en stor opgave i god oplæring, når der enten indføres ny teknologi eller kommer en ny medarbejder på arbejdspladsen.

– Mange steder har man sidemandsoplæring, og det kræver meget af den, der lærer fra sig. Han eller hun skal være meget bevidst om ikke at give unoder videre og om at tænke det gode arbejdsmiljø og

de rigtige arbejdsstillinger ind i jobfunk­ tionen.

Når det gælder oplæring, er det også vig­ tigt at få papir på det, man har lært.

– Der bliver nedlagt mange arbejdsplad­ ser i denne tid, og hvis man skal skifte arbejdsplads eller branche, er det godt at kunne bevise de kompetencer, man har inden for brugen af teknologi. Det er der rigtig mange, som glemmer, men det er enormt vigtigt, siger Tommy Jensen.

Slut med ensidigt gentaget arbejde Nu kunne det være dejligt, hvis teknolo­

Vi er stadig kun mennesker og kan ikke følge med en robot, som aldrig bliver træt.

Forbundskonsulent Tommy Jensen

gien kunne afskaffe et af de tilbageven­ dende problemer på arbejdspladserne; nemlig EGA, »ensidigt gentaget arbejde«.

– På trods af at teknologien har over­ taget mange funktioner, er der stadig arbejdsopgaver, som falder ind under begrebet EGA. Man kan ikke fjerne alt EGA. En gang imellem må vi også sige,

at vi udfører arbejdet, fordi det er der, og at vi ikke altid kan beskæftige os med arbejde, der er meningsfyldt. Men her er det netop vigtigt med kvalificeret job­ rotation, og så gælder det om at gøre jobfunktionerne så gode som muligt for den, der står ved maskinen eller båndet.

Det kan vi bruge teknologien til, siger Tommy Jensen.

TEMA. Hvordan arbejder du med teknologien i din hverdag? Det fortæller fire medlem­ mer af Fødevareforbundet NNF fra forskellige brancher om.

Logistikmedarbejder Arne Frost, Arla Foods, Brabrand Mejeri:

Tobaksarbejder Per Vilhelmsen, House of Prince, Søborg:

– Meget af mit daglige arbejde foregår foran en pc. Jeg er tilknyttet færdigvarelageret, hvor yoghurt opbevares i kølerum, inden den sendes ud til vore kunder, som er ferskvareterminaler i Danmark, men også i Sverige, England og Finland. Da jeg blev ansat i 1986 som ufaglært, var der måske en enkelt computer på mejeriet. Der var ikke pc’er, som vi kender det i dag. Jeg købte min egen pc i 1994 og var meget nysgerrig efter at lære programmerne at kende. Da vi for et par år siden fik SAP på Brabrand Mejeri, valgte man at uddanne både arbejdsledere og timelønnede som superbrugere, hvilket har vist sig at være en rigtig god ide. Vi bruger sidemandsoplæring, når nye medarbejdere skal lære systemet at kende. Det foregår primært med hjælp fra timelønnede, og det betyder, at de fleste medarbejdere er i stand til at anvende computere, når der er behov for det i det daglige arbejde.

– I produktionen har vi trykfølsomme skærme på alle maskiner. Her registreres alle stoptider automatisk, så vi kun skal bruge tid på at indtaste årsagen til stoppet. Det er mindre stressende end tidligere, for da skulle vi skrive det hele ned på papir, og det tog længere tid.

Den måde, vi arbejder på i dag, giver en større tilfredsstillelse. Når vi ikke skal bruge tid på at skrive, når vi et bedre slutresultat, når arbejdsdagen er omme. Når der kommer nye medarbejdere, som ikke kender teknologien, kommer de på kursus, kort efter at de er startet.

Og det kører godt nok.

Bagersvend Ole Iburg, Din bager/konditor, Viby: – Vi har ikke ret meget teknologi i bageriet ud over æltemaskiner og rullebord og de gængse ting, man har i et bageri. Men jeg kunne godt tænke mig, at der bliver sat mere fokus på teknologi for håndværksbagere. Der er mange tunge løft i bageriet, og når der kommer nye varer, slæber jeg tre ton ned i depotet, som i løbet af to uger slæbes tilbage i bageriet. Nu har jeg været bager i 25 år, og jeg har været flere forskellige steder, men der er ikke sket ret meget inden for automatisering i vores branche i de mange år.

Af Astrid Westergaard

Mig og teknologien

Slagteriarbejder Finn Hjortlund, Danish Crown, Hadsund: – Vi producerer specialudskæringer til bl.a. Japan, og med indførelse af ny teknologi er det lykkedes for os at forøge kapaciteten og holde omkostningerne ved produktionen nede. Det betyder, at vi sælger mere, og det har givet flere arbejdspladser her på DC i Hadsund. Så når jeg ser på, hvad teknologien betyder for min hverdag, så er det lettelse af arbejdet og flere arbejdspladser. Her i Danmark kan vi ikke stå i stampe, vi må få det bedst mulige ud af teknologien, og det er kun positivt, når man kan forhindre nedslidning og tungt arbejde og sikre arbejdspladser.

substans // 03 // 2009

19

TEMA // ny teknologi

Af Astrid Westergaard // Illustration Lars-Ole Nejstgaard

Om tre år kan du oplære din personlige robotkollega TEMA. Om blot tre til fire år er det måske en robot, du skal til at sidemandsoplære. Robotten skal tage det tunge arbejde, mens du skal bruge dit hoved og din viden om fødevarernes kvalitet og processer.

– Jeg vurderer, at vi er tre til fire år fra, at robotterne kan tage plads ved båndene, så de kan blive sidemandsoplært af slag­ teriarbejdere.

Vurderingen kommer fra Claus Risager, der er centerchef i Center for Robottek­ nologi på Teknologisk Institut i Odense.

Han er en af hovedmændene bag udvik­ lingen af robotten »Robo-Packman«, som skal gøre livet lettere for slagteriarbej­ dere ved pakkebåndet.

– Vores udfordring er at skabe en robot med »arme og fingre«, som skal kunne håndtere sorteringsopgaver lige så fleksibelt som et menneske.

ske komponenter simple at anvende, for­ tæller Claus Risager.

Udviklingen af »Robo-Packman« foregår ikke blot i forskernes laboratorier. Robot­ ten bliver prøvet af hos Danish Crown i Ringsted, og så rettes den til i laboratoriet på Teknologisk Institut efter de erfaringer, slagteriarbejderne får med den i produk­ tionen.

Et af de produkter, vi forsøger os med, er spareribs, som i dag håndteres og pakkes manuelt til det amerikanske marked, for­ klarer Claus Risager.

– Slagteriarbejderne er inde i processen for at sikre, at robotten kan det, den skal, men vi holder kortene tæt ind til kroppen i den fase, vi er i nu, for i Danmark er vi ekstremt langt fremme i udvikling af ro­ botter med avancerede gribe- og håndte­ ringsfunktioner, siger Claus Risager.

Robot i praksis

Bedre arbejdsmiljø

– Ud over at robotten også skal kunne få øje på fødevaren, skal den have en form for følesans til at vurdere kødet, og den skal kunne vende og dreje det uden at ødelægge det. For at kunne det skal vi kombinere og gøre mange højteknologi­

For ham er det en spændende opgave at udvikle en robot, som kan forbedre ar­ bejdsmiljøet i fødevarevirksomhedernes pakkerier og styrke konkurrenceevnen i fødevarebranchen.

– Det er meget nedslidende at stå og pakke forskellige emner under stor hastig­ hed. Når robotten overtager det hårde og nedslidende arbejde, bliver slagteriarbej­ derens job mere interessant og baseret på viden og kvalitet og ikke blot på mængder og hastighed, siger Claus Risager.

Bag om »Robo-Packman« Projekt »Robo-Packman« er blevet til på initiativ fra Teknologisk Insti­ tut og Danish Crown. Projektet blev skudt i gang i 2007 og er støttet med bl.a. ni millioner kroner fra Fødeva­ reministeriet. Fra Teknologisk Insti­ tut deltager Center for Emballage og Transport og Center for Robot­ teknologi. Desuden deltager Slag­ teriernes Forskningsinstitut, Mærsk Instituttet ved Syddansk Universitet og Danish Crown, Giben Scandina­ via, TriVision og Robo Tech.

20

substans // 03 // 2009

Maskinerne tager det hårde slæb

Sikkerhedsrepræsentant Per Nielsen viser, hvor let det går med at få løftet kasserne med vakuumløfteren. Arbejdet kan klares med én hånd i dag, hvor man tidligere skulle både løfte og styre med begge hænder. Der er faste pladser og jobfunktioner, men ikke jobrotation.

Omkring 14 ton. Så meget løftede slag­ teriarbejderne på Danish Crown i Kol­ ding hver dag, når det ferske kød skulle plukkes og pakkes i trådbure og sendes videre ud til forhandlere over hele landet.

Omkring juletid, når der var mest pres på, blev det til endnu flere ton og måske en arbejdsdag på 11 timer. Det var på med handskerne og fat i håndtagene på plastkasserne eller under kartonkas­ serne, og så skulle kasserne placeres i trådbure. Sommetider var pladsen snæ­ ver, og så kunne det godt give uheldige arbejdsstillinger og skrammer på kno­ erne.

Vigtig forebyggelse Det var der ikke nogen, der klagede over. Der er god tone og sammentømret holdånd på virksomheden, som heller ikke er belastet af sygefravær. Alligevel var medlemmerne i sikkerhedsudval­ get og ledelsen enige om, at det skulle være slut med tunge løft for de omkring 20 medarbejdere, der arbejdede med at plukke og pakke ferskvarer. Arbejdet skulle indrettes sådan, at en medarbej­ der kunne arbejde på virksomheden i mange år uden risiko for at blive slidt ned. Det var også en opmuntring, at

Forebyggelsesfonden støttede projektet med 260.000 kroner.

Det skal være nemt Repræsentanter fra sikkerhedsudvalget, tillidsrepræsentanten og en konsulent fra et rådgivningsfirma satte sig sammen i en arbejdsgruppe for at finde ud af, hvor­ dan man løste problemet bedst muligt.

Gruppen barslede med, at der skulle ud­ vikles en vakuumløfter, som var tilpasset de arbejdsfunktioner, der er på virksom­ heden.

substans // 03 // 2009

Af Astrid Westergaard // Foto Jonas Ahlstrøm

TEMA. For et år siden løftede en slagteriarbejder på Danish Crown i Kolding omkring 14 ton i løbet af en arbejdsdag. I dag tager vakuumløftere det tunge slæb i forbindelse med plukning og pakning af fersk kød. Men inden indførelsen af teknologien var der bekymring blandt nogle af medarbejderne.

21

TEMA // ny teknologi

– Det var vigtigt, at vakuumløfterne blev så nemme at bruge som muligt, for det er set andre steder, at der investeres i vakuumløftere, som får lov at hænge uden at blive brugt, fordi de er for be­ sværlige at håndtere, fortæller drifts­ leder i svinekødsdivisionen Tommy R. Pedersen.

Med i udviklingen Der blev nu installeret nogle vakuumløf­ tere i en standardudgave, og medarbej­ derne kom så med forslag til, hvordan de skulle udvikles, så de kom til at passe lige præcis til arbejdet i Kolding.

Sikkerhedsrepræsentant Per Nielsen er sikker på, at den arbejdsgang har gi­ vet kollegerne et meget større ejerskab til teknologien, end hvis de havde fået presset nogle standardmaskiner ned over hovedet med besked om at bruge dem.

– Vi har også hele tiden informeret om, hvad der er foregået i processen, og refe­ raterne fra sikkerhedsmøderne er hængt op på informationstavlerne. Oplæringen er lagt ud til mestrene og vi sikkerheds­ repræsentanter, og det kører meget pro­ blemfrit, fortæller Per Nielsen.

Hvad med akkorden?

Nogle af medarbejderne mente, at det ville være besværligt at bruge vakuum­ løfterne, når de var vant til at bruge fing­ rene. De frygtede, at vakuumløfterne ville sinke dem i arbejdet og skade akkorden, men det blev aftalt, at der skulle være tre måneders indkøring, inden den nye og til­ passede akkord trådte i kraft.

Sikkerhedsrepræsentant Per Nielsen demonstrerer, hvordan man skulle lempe kasserne ind i trådburet, inden vakuumløfterne kom til.

22

substans // 03 // 2009

– Det kan godt være, at det går hurtigst at bruge fingrene de første tre timer af en arbejdsdag, men resten af dagen kan man ikke holde samme tempo, og det glemmer man lige. Ikke mindst fredag, hvor vi arbejder 11 timer, var belastende tidligere. I dag skal vi blot styre vakuum­

løfterne og ikke selv løfte, og derfor kan vi holde et konstant tempo gennem hele dagen, konstaterer tillidsrepræsentant Michael K. Krongaard.

Status Vakuumløfterne har kørt i et år nu, og de hænger ikke og samler støv.

– Vi har nået det mål, vi satte os med pro­ jektet, nemlig at medarbejderne ikke skal slæbe på de tunge kasser. Som en side­ gevinst kan vi køre større tonnager igen­ nem, men det var ikke hovedformålet. Og så kan vi konstatere, at nye medarbejdere bliver her længere, end inden vi fik va­ kuumløfterne, og det er vi også rigtig glade for, siger Tommy R. Pedersen.

Han tror, at det betyder meget, at sik­ kerhedsudvalget og ledelsen har været enige om og haft vilje til, at det her skulle lykkes, og at der er gjort meget ud af in­ formation og oplæring, og den melding bakkes op med nik fra både Per Nielsen og Michael K. Krongaard.

Projektet og Forebyggelsesfonden DC Kolding søgte midler fra Fore­ byggelsesfonden, da virksomheden ønskede at udvikle et løfteaggregat til håndtering af plast- og karton­ kasser, som bruges ved pakning af svinekød og omfatter omkring 20 medarbejdere. Formålet var at ned­ bringe belastninger på skulder og ryg, så man kan beholde de samme medarbejdere, uden at de blive ned­ slidte. Fonden bevilgede 260.000 kroner til projektet, som har kostet i alt 1,3 millioner kroner. Hvis du vil vide mere om at søge midler via Forebyggelsesfonden, kan du tjekke hjemmesiden www.forebyggelses­ fonden.dk

Hvor stor en sparegris er du?

Gå ind på www.beregner.loplus.dk og se hvor meget du kan spare med dit medlemskort.

Auto

Bolig & have

Ferie & fritid

Forsikring Hvidevarer & jura

IT & telefoni

Mad & drikke

Personlig pleje

Tøj & tilbehør

Økonomi

Dit medlemskort er også et LO Plus rabatkort Jo mere du bruger kortet, desto mere sparer du. Bruger du kortet rigtigt, kan du spare dit kontingent til fagforbundet.

Med LO Plus Beregneren kan du beregne, hvor meget du kan spare ved at bruge dit kort hos nogle af de steder, hvor du får LO Plus rabat. Prøv dig frem - og se hvor meget du kan spare på www.beregner.loplus.dk

Tårnhøjt niveau //

Årets unge bagere Af Poul Damgård // Foto Alex Tran

DM. Dommerne blev sat på en hård opgave, da de skulle vælge årets unge bager ved DM i Odense. Fantasien var stor og kvaliteten megahøj hos de ni finalister.

Niveauet var tårnhøjt, da blomsten af dansk bagerungdom mødtes på Kold College i Od ense for over to aprildages konkurrencer at afgøre, hvem der skulle smykke sig med titlen som årets unge bager. Ikke fordi både det skæve tårn i Pisa og Eiffeltårnet indgik i de fantasifulde resultater af de ni nyudlærte bageres anstrengelser; den samlede inspiration og kvaliteten ragede bare så højt op, at man fornemmede ryggen ranke sig ekstra hos de ganske mange fra bagerfaget, der mødte op for at bese de unges færdige resultater.

Højest ragede Kristina Fredslund Ol-

24

substans // 03 // 2009

sen, lød den endelige dom, da Odenseborgmester Jan Boye bistod med at overrække diplomer, pokaler og medaljer.

Kristina fik også guld – som blot den anden danske bagerlærling – da hun i februar blev uddannet fra Guldbageren i Svinninge i Nordvestsjælland, hvor hun stadig arbejder.

I Odense var hun dog i knivskarp konkurrence med Line Hjorth Rasmussen, der er uddannet hos Guldbageren i Thisted, men nu har fået arbejde hos en bager i Ry i Midtjylland. Hun tog sølvmedaljen og kan til efteråret tage en tur til Østrig for sammen med Kristina Fredslund Olsen at

deltage i den internationale konkurrence for unge bagere.

Tredjepladsen og bronzemedaljen gik til Lea Bøggild Jensen, der er uddannet hos Silkeborgvejens Bageri i Herning.

De ni unge bagere, hvoraf de øvrige seks deltagere på en samlet 4.-9.-plads også fik megen ros for indsatsen, skulle fremstille forskellige brødtyper, lagkage, kransekage og et særligt skuestykke. Med det høje niveau fik de sat de fire dommere fra henholdsvis Bager- og Konditormestre i Danmark og Fødevareforbundet NNF på en hård opgave.

Opfindsomheden var stor blandt de unge bagere.

Haver og Frankrig var blandt de udvalgte temaer.

Ni bagertalenter på række. Fra Østdanmark deltog Ulrik Christoffersen, Rønne, Kristina Fredslund Olsen, Svinninge, og Martin Recato Jensen, Højby. Fra Fyn/Sydjylland Christina Rossen Christensen, Toftlund, Doris Lassen, Padborg, og Line Eskelund Johansen, Strib. Og fra det øvrige Jylland Lea Bøggild Jensen, Herning, Christian Christensen, Give, og Line Hjorth Rasmussen, Thisted. Bag dem på podiet »arrangørerne« – Flemming Larsen fra bager­mestrene og (på talerstolen) Flemming Mogensen fra Fødevareforbundet NNF.

Line Hjorth Rasmussen høstede sølv, bl.a. takket være sin imponerende påskehare i kransekage.

Af Poul Damgård // Foto Alex Tran

Lea Bøggild Jensen hentede tredjeplads og bronze.

Kristina Fredslund Olsen. Årets unge guldbager.

substans // 03 // 2009

25

Prikken over i’et //

DANISH Af Poul Damgård // Foto Alex Tran

DM. Inkarneret fan af wienerbrød glæder sig over det rige udvalg. »Gi’ mig i dag mit daglige wienerbrød!« Kendere af forbundssekretær Flemming Mogensen kan sagtens forestille sig den sætning indgå i hans aftenbøn. Han er om nogen fan af den særlige danske opfindelse, som mærkværdigvis i udlandet står ved sin herkomst under betegnelsen danish, mens vi herhjemme relaterer delikatessen til den østrigske hovedstad.

For Flemming Mogensen var det rent slaraffenland at følge de ni unge bageres arbejde med rundstykker, kransekage – og wienerbrød!

– Det er jo en lækker dansk opfindelse.

I de senere år har vi desværre kunnet se andre lande overhale os i kvalitet. Men med det, jeg har set ved denne konkurrence, kan jeg med stor glæde konstatere, at vi er oppe i niveau igen, siger Fødevareforbundet NNFs mand i centrum ved disse konkurrencer.

Han bruger betegnelser som et sprødt, kort bid, friskhed og en saftig krumme, når han skal beskrive det rigtige danske wienerbrød.

– Jeg glæder mig altid til en kop kaffe med wienerbrød. Der er bare ikke noget mere lækkert, konstaterer wienerbrødsMogensen, der selv er udlært bager.

26

substans // 03 // 2009

Danish eller wienerbrød? I hvert fald stor kreativitet fra de unge bagere.

substans // 03 // 2009

27

 

Flirtede med Det Faglige Hus //

Man skal lære af Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen

PLAT. Bagersvend Hans Ole Christiansen fra Esbjerg lod sig friste af det gode tilbud fra Det Faglige Hus: Han kunne spare 6-7.000 kroner om året. Virkeligheden viste sig at være en helt anden. Nu er han tilbage i Fødevareforbundet NNF. Det var sød musik i bagersvend Hans Ole Christiansens ører: Som medlem af Det Faglige Hus opnåede han alle de goder, han havde i Fødevareforbundet NNF. Og han kunne spare mellem 6.000 og 7.000 kr. om året i kontingent. Så Hans Ole var ikke i tvivl. Han bad om at blive overflyttet fra Fødevareforbundet til Det Faglige Hus: – Mellem 6.000 og 7.000 kr. om året er rigtig mange penge, når man er familiefar.

Jeg var netop blevet far anden gang, og så ved man godt, hvad pengene skal bruges til. Hvad der er sparet, er tjent.

Men det kunne have kostet Hans Ole dyrt.

Da han havde brug for faglig rådgivning og ekspertise, var der ingen hjælp at hente.

Tværtimod. Havde Hans Ole brug for faglig hjælp, så måtte han klare sig selv, lyder hans konklusion i dag.

Tid at skifte – Jeg arbejdede som bagersvend i Brugsen i Sædding Centret, da vi fik besøg af et par konsulenter fra Det Faglige Hus i Esbjerg. Flinke og rare mennesker, som

solgte deres budskab rigtig godt. Vi blev lovet guld og grønne skove, og i bageriet var den klare holdning, at det var tid at skifte fagforening. Vi kunne langt billigere opnå alt det, vi fik i Fødevareforbundet NNF, opsummerer Hans Ole Christiansen.

Faglig sekretær Susanne Mols Poulsen fra Fødevareforbundet NNF Sydjylland var dog af en anden mening. Hun holdt møde med de ansatte i bageriet, og det resulterede i, at kun en enkelt ud af de otte, bagermesteren, skiftede til Det Faglige Hus.

Faglig sekretær Susanne Mols Poulsen og bagersvend Hans Ole Christiansen trykker tommelfingre: - Flirten med Det Faglige Hus kunne have kostet mig dyrt, siger han.

28

substans // 03 // 2009

sine fejl 10 gode grunde til at vælge en rigtig fagforening Folderen »Hvad får du som medlem af Fødevareforbundet NNF« opridser 10 gode grunde til at være medlem her:

Da Hans Ole skiftede arbejde til Føtex i Esbjerg, tog han en beslutning:

1 / Fødevareforbundet NNF forhandler overenskomster, som du får indflydelse på

– Jeg tænkte utroligt meget på de penge, jeg kunne spare, også selv om jeg havde været rigtig glad for at være medlem af Fødevareforbundet NNF. Det var i øvrigt et krav fra min læremester, da jeg blev ansat som lærling. Han tog mig med i fagforeningen ud fra devisen: Er du ikke medlem af NNF, har du ikke sikret dig. Og det kan smerte dig senere.

3 / Tillidsrepræsentanten støtter dig i faglige sager

2 / Du får hjælp ved opsigelse, manglende betaling og tilrettelæggelse af arbejdstider 4 / Du får arbejdsløshedsforsikring – og hjælp til nyt job 5 / Du kan tegne billige forsikringer: Kritisk sygdom, familie, fritidsulykke og lønforsikring * 6 / Du får strejkeunderstøttelse ved konflikter 7 / Vi hjælper med uddannelse og karriereplanlægning 8 / Vi tilbyder bistand fra jurist og socialrådgiver 9 / Du får fagblad og LO Plus-kort **

10 / Du kan deltage i afdelingsarrangementer.

Man sparer penge, men …

Da Susanne Mols Poulsen fik besked om overflytningen, var hun på kursus i England, men tog alligevel kontakt til Hans Ole. – Jeg gjorde ham det klart, at han ville spare penge på kontingentet, men at han mistede alt det faglige og servicen, siger hun.

Hans Ole holdt dog fast i sin beslutning.

Men så: – En dag fik jeg et brev fra mit forsikringsselskab Alka. De skulle have nogle tal og mit medlemsnummer i Fødevareforbundet NNF. For som medlem af et LO-forbund havde jeg jo mulighed for pæne store rabatter. Da fandt jeg ud af, at Det Faglige Hus jo ikke er medlem af et LO-forbund, og pist væk var alle mine rabatter hos Alka. I runde tal opnåede jeg omkring 4.000 kr. i rabatter om året på mit medlemskab.

Prikken blev dog mejslet fast over i’et, da den 32-årige Hans Ole henvendte sig i Det Faglige Hus. Han døjer med en dårlig skulder og har planer om at skifte erhverv. Ikke i dag, men engang i fremtiden.

* Det nyeste tilbud til Fødevareforbundet NNFs medlemmer fra Alka er en ny og ekstra dækkende Forbunds Familieforsikring til blot 994 kroner pr. år. Se annoncen side 13. ** Netop dette nummer af fagbladet Substans udsendes til medlemmerne i en sampakning med det nye, fyldige katalog over de forretninger og virksomheder, som yder op til 20 procent rabat, når medlemmerne køber ind via LO Plus-rabatkort. Se annoncen side 23.

Ikke en fagforening – Da jeg fik at vide, at Det Faglige Hus ikke er en fagforening, men faktisk udelukkende en a-kasse, og at de kun kunne hjælpe mig »den dag, du står uden arbejde«, så var målet nået. Jeg stod lige pludselig meget, meget alene. Guldet og de grønne skove var væk, fastslår Hans Ole. Han er i dag tilbage som medlem af Fødevareforbundet NNF, men hans eksempel er ikke enestående. Susanne Mols Poulsen oplever jævnligt medlemmer, der bliver forblændet af de »fantastiske« tilbud fra Det Faglige Hus:

– Fordelene ved at være medlem af Fødevareforbundet er nærmest indlysende. Eksempelvis får man store rabatter på sine forsikringer, det er os, der har forhandlingsretten på overenskomsten, og det er os, der med det samme træder til, når et medlem kommer i vanskeligheder eller har brug for faglig rådgivning.

Hans Ole Christiansen er glad for at være tilbage i Fødevareforbundet NNF: – Man skal lære af sine fejl. Når jeg fortæller min historie, er det blandt andet, fordi andre ikke skal lade sig lokke. Det kunne være blevet rigtig dyrt for mig både økonomisk og menneskeligt, siger Hans Ole.

substans // 03 // 2009

29

Unge medlemmer af Fødevareforbundet NNF – her en gruppe af dem samlet til landsmøde i NNF-Ungdom sidste år – kan se frem til et langsigtet løft af deres pensionsforhold med fusionen.

Alle medlemsgrupper bortset fra mejeriområdet er omfattet af sammenslutningen.

(Arkivfoto Hanne Loop)

Pensionskasser med i Industriens Pension //

Af Poul Damgård

FUSION med fremtid og fordele FUSION. Pensionskasserne for ansatte i nærings- og nydelsesmiddelindustrien har besluttet at videreføre medlemmernes pensionsordning i Industriens Pension. Dårligt 2008-resultat betyder, at fusionen bliver gennemført allerede med virkning fra 1. januar 2009.

Generalforsamlingerne i Pensionskassen for Nærings- og Nydelsesmiddelom­ rådet (PNN PENSION) og Pensionskassen for Håndværk og Industri (PHI pension) besluttede i december 2008, at pensionskasserne skal fusionere med Industriens Pension. Oprindeligt var det planen at gennemføre fusionen fra 1. januar 2010.

Store tab i 2008 har ført til, at den allerede bliver gennemført med virkning fra 1. januar 2009. Det er dog først i 2010, at der sker ændringer for medlemmerne.

Medlemmerne kan opnå store fordele – Nye lovgivningskrav og pensionsordningernes voksende kompleksitet betyder, at vi ønsker at indgå i et større fællesskab,

30

substans // 03 // 2009

så vi kan fastholde lave omkostninger og opnå et højt afkast, siger forbundsformand Ole Wehlast, der siden 2006 har været formand for begge pensionskasser.

– Vi har selvfølgelig en interesse i, at vores medlemmer har en god pensionsordning, og den interesse varetager vi i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Men det er ikke en hovedopgave for forbundet at tage sig af den daglige drift og ledelse

af pensionskasserne. Vores opgave er at udvikle og drive et fagforbund, og som alle ved, står vi over for store udfordringer. Det er vigtigt, at vi fuldt og helt koncentrerer os om dem frem for at bruge en masse kræfter på at drive pensionskasserne. Vores kræfter kan vi bruge langt bedre ved at fokusere på forbundets kerneopgaver, fastslår Ole Wehlast.

– Fusionen med Industriens Pension

Vi har nu sat turbo på for at komme ind i dette fællesskab og skabe en god fremtid for vores medlemmer.

Forbundsformand Ole Wehlast

betyder, at vi kan bevare vores lave omkostningsniveau. Fusionen giver vores medlemmer nye valgmuligheder, og historisk har medlemmerne af Industriens Pension haft et merafkast i forhold til de fleste andre pensionsselskaber, tilføjer Ole Wehlast.

Stor forskel på afkastet PNN PENSION, PHI pension og Industriens Pension blev alle etableret i 1993. Alligevel er der stor forskel på, hvor meget medlemmerne har sparet op, og hvor store reserver pensionskasserne har bygget op. Det skyldes, at Industriens Pension har været langt bedre til at investere. Mens Industriens Pension i gennemsnit om året har skabt et afkast på 8,1 % siden 1993, har PNN PENSION kun opnået 4,2 % og PHI pension 4,6 %.

I 2008 førte finanskrisen til, at der blev ekstremt stor forskel på pensionsord-

Fakta om pensionsordningerne: Pensionskassen for Nærings- og Nydelsesmiddelområdet (PNN PENSION) Pensionskasse for ansatte i slagteribranchen.

Pensionskassen for Håndværk og Industri (PHI pension) Pensionskasse for ansatte i Bager- og Møllerbranchen, Sukkervare- og Chokoladebranchen og Tobaksbranchen.

Industriens Pension Pensionsselskab for timelønsansatte i industrien.

ningernes afkast. Mens PNN PENSION tabte 15,9 %, og PHI pension tabte 15,5 %, kunne Industriens Pension notere et plus på 4,4 %.

– De store tab i 2008 har betydet, at pensionskassernes reserver er sluppet op.

Derfor har vi været nødt til at låne nogle af de penge, som medlemmerne skal have udbetalt som bonus i fremtiden. Den situation er helt uholdbar. Derfor blev det på pensionskassernes generalforsamling i april besluttet at fremskynde fusionen og gennemføre den med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2009, fortæller Ole Wehlast.

Turbo på genopretning af pensionskasserne En fusion må ifølge loven ikke føre til omfordeling af midler mellem medlemmerne hos fusionspartnerne. Der vil derfor blive etableret en udligningsmodel.

– Vi forventer, at det kan tage 10-15 år at komme helt på højde med Industriens Pension. I den periode vil de nuværende medlemmer i PNN PENSION og PHI pension få en lavere årlig rente end de øvrige medlemmer i Industriens Pension. De nuværende medlemmer i PNN PENSION og PHI pension må derfor i en lang årrække efter fusionen leve med konsekvenserne af pensionskassens relativt dårlige økonomiske tilstand, fastslår Ole Wehlast.

– Siden jeg blev formand for pensionskasserne, har jeg arbejdet for at fusionere pensionskasserne ind i et større selskab.

Industriens Pension er det helt naturlige

pensionsselskab for ansatte i næringsog nydelsesmiddelindustrien, og vi har nu sat turbo på for at komme ind i dette fællesskab og skabe en god fremtid for vores medlemmer, siger Ole Wehlast.

Industriens Pension er klar til at byde velkommen – Vi er glade for, at PNN PENSION og PHI pension har besluttet at fusionere med os. Vi glæder os til at byde de nye medlemmer velkommen hos os, siger adm. direktør i Industriens Pension Laila Mortensen.

– Tilgangen af nye medlemmer og virksomheder vil på længere sigt øge stordriftsfordelene og derved medvirke til at holde omkostningerne nede til gavn for både nuværende og nye medlemmer, ­siger Laila Mortensen.

Hvad sker der nu?

Den formelle gennemførelse af fusionen vil tage det meste af i år. Det skyldes blandt andet endnu en ekstraordinær generalforsamling før sommerferien og godkendelsesprocessen hos myndighederne. Som led i den formelle fusionsproces vil alle medlemmer få et brev i løbet af efteråret 2009.

Alle henvendelser vedrørende din pensionsordning skal indtil videre ske til Medlemsadministrationen på telefon 3916 5181. Når administrationen i 2010 overgår til Industriens Pension, vil du få oplyst, hvad det helt konkret kommer til at betyde for dine fremtidige pensionsdækninger, og hvilke valg du får i den anledning.

PNN PENSION

PHI pension

Industriens Pension

Antal medlemmer 31. dec. 2008

34.137

19.427

366.790

Afkast før skat i 2008

- 15,9 %

- 15,5 %

+ 4,4 %

Afkast før skat pr. år siden 1993

4,2 %

4,6 %

8,1 %

Omkostninger pr. medlem i 2008

391 kr.

374 kr.

365 kr.

Reserver (bonusgrad)

0,0 %

0,0 %

10,9 %

Aktiver

4,4 mia. kr.

1,8 mia. kr.

61,8 mia. kr.

substans // 03 // 2009

31

SLUT MED DE FEDE TIDER //

Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg

Ebeltoft på skrump SUNDHED. En stor del af byens borgere vil leve sundere og tabe sig. Kvicklys bagere og slagtere er aktivt med. Sundere brød og fedtfattigt kød er blevet en kæmpesucces. Hele processen kan følges på DR1 til efteråret.

Ebeltoft er sat på skrump. Omkring 800 af byens borgere har givet hinanden håndslag på, at de vil leve et sundere liv og tabe sig. Det skal ske bl.a. ved kostomlægninger og masser af motion.

I 12 uger vil det myldre med ebeltoftere i røde, gule eller grønne trøjer – alt efter hvilken kategori man er havnet i – som vil

gøre deres yderste for at smide de overflødige kilo.

Hele den store proces er sat i gang af Danmarks Radio (DR1) i et meget tæt samarbejde med Syddjurs Kommune.

Til efteråret er der programsat en række udsendelser, hvor man følger ebeltof-

terne på meget tæt hold. Og her spiller bagerne og slagterne i Kvickly en meget væsentlig rolle.

Sjovt og spændende – Det er en både sjov og spændende idé, som vi var med på med det samme. Men det kræver et stort fodarbejde, og fra starten skulle vi ind og rokke ved folks indkøbsvaner. Vi skulle have dem til at købe sundere brød og mere fedtfattigt kød. Men det er gået over al forventning. Folk er vilde med at leve sundt, siger de.

Da Danmarks Radio lancerede ideen for kommunen, blev alle forretninger i byen kaldt til et orienterende møde. Rigtig mange var med på ideen. Det var et medie-stunt af de bedre. I Kvickly kunne både bagerne og slagterne se større perspektiver. Tidligere havde der ikke været det store salg i sundt, ernæringsrigtigt brød og fedtfattigt kød.

Kæmpe udfordring

– Tidligere solgte vi meget lidt fedtfattigt kød. Det har ændret sig, siger mestersvend Bent Jørgensen.

32

substans // 03 // 2009

– Her var en kæmpe udfordring, hvor vi måtte se på mulighederne frem for begrænsningerne. Vores planer med brug af meget mindre fedt og gode kostfibre kunne blive en succes. Men ideerne kunne også blive en kæmpe fiasko, siger bagermester og medlem af Fødevareforbundet NNF Niels Jensen, der fik grønt lys fra Coop Danmarks bageriafdeling til at gå med i projektet. Efter en snak med projektets diætist tog Niels Jensen kontakt

For to år siden vejede bagersvend Heidi Dyrborg over hundrede kilo. Så ændrede hun sin kost og har tabt 40 kilo! Kollegerne, her Kjeld Drejer og Niels Jensen, kalder hende for Kvicklys svar på Pamela Anderson!

med leverandørerne. Han ville have et oplæg om, hvad de ville. Og hvad de kunne.

sælger altså ikke mindre af vores traditionelle varer, siger de.

– Vores leverandører havde tænkt i sunde baner længe, så det var ikke noget problem. Nu lå udfordringerne hos os i bageriet.

I slagterafdelingen har man ikke tidligere haft den store succes med fedtfattige varer. Det har ændret sig.

Svendene Frank Iversen, Kjeld Drejer og Heidi Dyrborg, var med på ideen fra starten.

– Det har været en utrolig lærerig proces og er blevet en langt større succes, end vi havde turdet håbe på, siger de.

30 procent væk Man har skåret over 30 procent af fedtet væk i de nye produkter, ligesom der bruges mange af de gode kostfibre. Man bager fire forskellige slags grovbrød, en type rugbrød samt muffins, almindelige tærter og frugttærter, vel at mærke af fuldkorn.

– Vi var meget spændte på, hvordan kunderne ville modtage specielt frugttærter.

Men de er blevet en succes. Omsætningen er steget med omkring 20 procent. Vi

– Hakket okse- og svinekød med en fedtprocent fra tre til syv er blevet det helt store hit. Det samme gælder de fedtfattige udskæringer, specielt af skinkekød. Jeg vil tro, at vi har fået et mersalg på mellem 20 og 25 procent, siger mestersvend Bent Jørgensen, der sammen med kollegerne i slagterafdelingen Torben Christensen, Kristian Vagstrup, Benny Møller Nielsen og mester Jesper Overgaard også eksperimenterer med fedtfattige pølser og pålægsvarer. Succesen er blevet så stor, at der er ansat endnu en slagtersvend.

Gode bodyindex Hverken bagerne eller slagterne er med på hold, der motionerer. Det gør de i stedet individuelt.

– Første gang alle de, der nu er på skrump, var samlet, fik de målt deres såkaldte bodyindex, der afhænger af deres

vægt, kondi og kolesteroltal. Herefter blev de delt ind i grupper: grøn, gul og rød.

Eksempelvis fik alle rygerne røde trøjer, mens folk med et godt bodyindex fik grønne. Kun 24 procent fik grønne trøjer, men hos bagerne og slagterne i Kvickly er det den gennemgående farve, siger Bent Jørgensen.

Når livet lægges om Oprindelig havde over 1.000 meldt sig, men da det kom til kropsmålingerne, holdt kun 781 ved. I gennemsnit vejer de 74,6 kilo, så det bliver en samlet folkemasse på 58 tons.

Det er Puk Elgård fra Danmarks Radio, der er programansvarlig for By På Skrump, og hun er sikker på, at seerne får mange gode og spændende oplevelser, når udsendelserne løber over skærmen i september.

– Deltagerne er topmotiverede, og jeg er sikker på, at det betyder noget, at mange kender hinanden, så de vil inspirere hinanden til at holde fast ved den sundere livsstil, siger Puk Elgård.

Der er endnu ikke sat konkret dato på, hvornår det første program sendes, men det bliver i begyndelsen af september.

substans // 03 // 2009

33

Tillidsmand Kim Johannesen: – Når der kræses for de ansatte, yder vi en ekstra indsats.

INGEN KRISE HER // Steen Knoop tager prøver af hver rensning for at finde korn, der ikke er afskallet. Arbejdet foregår under lup. Han skal gennem mange hundrede små korn.

Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen

60 tons havregryn – om dagen MØLLE. Medarbejderne på Lantmännen Cerealia i Vejle arbejder i treholdsskift og i weekenderne. Alligevel har de svært ved at følge efterspørgslen.

– Tager man de negative briller på, så kradser den økonomiske krise nu så alvorligt hos danskerne, at der kun er råd til havregryn. Ser man derimod på sagen med positive øjne, så skyldes den øgede produktion, at vi fremstiller nogle virkelig gode og sunde produkter. Og jeg er sikker på, at det er det sidste, der er tilfældet.

Det siger Kim Johannesen, tillidsmand for de omkring 70 medlemmer af Fødevareforbundet NNF på Lantmännen Cerealia, det tidligere Havnemøllerne, i Vejle. På

34

substans // 03 // 2009

møllen produceres der nemlig omkring 60 tons havregryn – 60.000 pakker a et kilo – om dagen! Og det er kun til det danske marked.

De fleste medarbejdere i produktionen er møllersvende eller ansatte i pakkeriet. De arbejder i treholdsskift: dag, aften og nat samt et hold i weekenden.

Maksimum nået – Vi har for længst nået maksimum på hundrede procent af produktionen og har nogle gange flere ordrer inde, end vi selv kan producere. Derfor bliver en mindre del forarbejdet hos underleverandører. I øjeblikket er vi ved at installere en ny specialmølle, som vi gerne skulle tage i brug i løbet af nogle måneder. Den skal i alle tilfælde køre, når Drasbæk Mølle i Lunderskov lukkes til efteråret, siger driftsleder Karl Juhl.

Møllen i Vejle er delt op i to selvstændige sektorer: grynmøllen og melmøllen. I grynmøllen tager man sig næsten udelukkende af fremstilling af havregryn, mens medarbejderne på melmøllen forarbejder de mange forskellige sorter af mel, der sælges til dagligvareforretningerne og industrien.

Et lukket system – Processen, fra vi modtager kornet, til det færdige produkt er i poser eller sække, styres i et lukket system. Det er næsten uberørt af menneskehænder. Men undervejs er der mange processer, som nøje skal overvåges. Medarbejderne skal altså være specialister på deres felt, men samtidig fleksible, så de kan overtage andre funktioner på møllen. Man kommer ikke lige ind fra gaden og begynder et arbejde som møllersvend, siger Kim Johannesen.

Det overordnede ansvar i pakkeriet går på skift mellem medarbejderne.

I dag er det Klaus Lagboschevits, der har tjansen.

– Vi har et af landets mindste sygefravær, siger driftsleder Karl Juhl.

Overtryk På Lantmännen i Vejle er man i øjeblikket ved at få installeret en ny specialmølle.

Når den kommer i brug, sker det med en nyskabelse, Air Makeup, på grynmøllen, idet man i bygningen skaber et overtryk.

Medarbejderne vil ikke kunne mærke dette overtryk.

På møllen har man, foruden det stigende salg af havregryn, mærket en voldsom efterspørgsel efter økologiske produkter.

Det er oppe på snart 40 procent af den samlede produktion. Hertil kommer, at man har haft held med brandet »Kornkammeret« og i den anden ende af skalaen færdigblandinger af mel, eksempelvis til muffins og forskellige former for kager og müsli. På melmøllen forarbejdes der omkring 800 tons om dagen.

Pedersen, for, at der bliver bagt brød af valset korn fra hver enkelt skibsladning. I renseriet bliver der taget prøver, hvor kornet studeres under lup. Der er altså også tale om virkeligt håndarbejde, siger Kim Johannesen.

Med skib En meget stor mængde korn, specielt hvede, kommer til Vejle ad søvejen, mest fra Sverige. Ellers foregår transporten i tankvogne.

Gratis frisk frugt er et andet gode, og tager man på motionscenter, betaler virksomheden en del af udgifterne. Hertil kommer aktiviteter i møllens sportsklub og på den mere sociale side en nystartet kunstforening.

– Der er medarbejdere fra produktionen med i arbejdet, fra kornet bliver lastet, til vi sender de færdige produkter af sted.

Eksempelvis sørger vores bager, Mogens

Der bydes også på en restriktiv ryge- og alkoholpolitik. Der må kun ryges helt bestemte steder udenfor. Og der må ikke drikkes alkohol på arbejdspladsen.

Blandt personalegoderne er, at hver enkelt medarbejder får stillet en såkaldt sundhedsprofil. Man bliver testet, får lagt en profil og eksempelvis tilbudt fælles løbetræning en gang om ugen.

Den nye teknologi i filtersystemet betyder, at der vil være et konstant overtryk i bygningen og en jævn temperatur året rundt. Det bevirker, at vinduerne ikke kan åbnes i perioder. Derved får man et sundere indeklima i forhold til støv og træk.

Overtrykket betyder også, at der ikke kommer insekter ind.

Lever sundt – Vi forsøger virkelig at leve sundt. Fraværsprocenten på grund af sygdom ligger da også nede på 2,3. Det er der ikke mange virksomheder, der kan gøre bedre, siger Kim Johannesen, der, som sine kolleger, bliver sendt på kurser på Lantmännens virksomheder rundt om i Norden.

– På den måde træffer vi nordiske kolleger, får ny inspiration og lærer om nye problematikker, siger Kim Johannesen, der på spørgsmålet om, hvad han spiser til morgenmad, kommer med et lynhurtigt svar: – Havregryn, selvfølgelig.

substans // 03 // 2009

35

UDDANNET TIL DIALOG //

Klar til at snakke dyrevelfærd

Frilandsgrisen får lov at være gris. Den lever i det fri om sommeren, og den har ret til at mudderbade. Hvis mudderhullet tørrer ud, skal svineproducenten hælde vand i, så mudderhullet genetableres. – Det er da ny viden for mig og sjovt at kunne fortælle kunden, siger slagtermester Thor Bak.

Af Astrid Westergaard // Foto Jens Bach

CERTIFIKAT. I foreløbig 15 SuperBest-butikker har ansatte i slagter- og delikatesseaf­ delingerne været på kursus i dyrevelfærd, så de kan svare på spørgsmål fra kunderne.

Slagtermester Thor Bak fra SuperBest i Viborg er begejstret for kurset.

Hos slagtermester Thor Bak i SuperBest i Viborg har 13 medarbejdere og lærlinge i slagter- og delikatesseafdelingen været på kursus i dyrevelfærd.

– Mange af vores kunder vil gerne vide noget om, hvor kødet kommer fra, og nu er vi klædt rigtig godt på til at fortælle om, hvordan frilandsgrisen lever, fortæller Thor Bak. Han tilføjer, at man nok inden

kurset kiggede lidt mere ned i skærebrættet og holdt sig tilbage fra at tage dialogen med kunden, fordi man var bange for ikke at kunne svare på kundens spørgsmål.

Historien bag kødet Kurset i dyrevelfærd er blevet til i et samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og

Friland, og meningen med kurset er, at slagterne skal kende historien bag det kød, som bærer mærket »Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse«. Dyrenes Beskyttelse er gået sammen med Friland om at undervise slagterne i detailhandlen, fordi Friland står for afsætning af størstedelen af det kød, som har Dyrenes Beskyttelses anbefaling. I første omgang er det butikkerne i SuperBest, som bliver certificeret,

Alle her kan nu fortælle kunderne, hvilken opvækst en frilandsgris har haft, og det giver lyst til dialog med kunderne. Fra venstre Peter Vestergaard Jensen, Jacob Zeuthen, Henrik Ellingsgaard, Chr. Frederiksen, Thor Bak, Janni Petersen og Kira Hansen.

36

substans // 03 // 2009

Sommer ved fjorden

– Det er rart at kunne fortælle kunderne, at det kød, de køber hos os, kommer fra en gris, som har haft et godt liv, siger Thor Bak, her i snak med Charlotte Højbjerg (tv.) og Thomas Madsen (th.).

Mange af vores kunder vil gerne vide noget om, hvor kødet kommer fra Thor Bak

Pinenhus ligger kun et stenkast fra fjorden og stranden.

Et godt udgangspunkt til attraktioner som Jesperhus Blomsterpark, Molérmuseet, Hjerl Hede, Vesterhavet, Højriis Slot, Spøttrup Borg, Limfjordsteatret og meget mere.

Sommerhus Kunderne i butikken kan se på det indrammede bevis, at slagteren er dyrevelfærds-certificeret.

og de første 15 certificeringer foregik sidste efterår. I disse måneder er endnu en flok slagtere på skolebænken.

Kurset i butikken – Hos os har alle fagudlærte og lærlinge deltaget i kurset om dyrevelfærd, for jeg synes, at det er vigtigt, at alle kan svare på spørgsmål om dyrevelfærd, siger slagtermester Thor Bak. Han ser det som en stor fordel, at kurset blev holdt i butikken, fordi det gjorde det muligt for alle at være med. Kurset forløb over et par timer, hvor medarbejderne i slagterog delikatesseafdelingen blev undervist i, hvilke forhold frilandsgrisen lever under.

– Vi fik en lille test til sidst, så vi kunne sikre os, at vi havde forstået det hele rigtigt. Vi har også fået en mappe med informationer, så hvis vi bliver i tvivl om noget, kan vi genopfriske det ved at slå op i mappen. Det giver også en god sikkerhed, siger Thor Bak.

Kunden får viden med i købet Filosofien bag kurset om dyrevelfærd er, at kunderne skal tilbydes faktuel viden om dyrenes opvækst og vilkår, når de står og vælger kødet til middagsbordet.

Selv om noget af kødet er mærket med »Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse«, er det ikke alle forbrugere, som ved, hvad det betyder. Og det kan de så få en kvalificeret snak med deres slagter om, når slagteren har været på kursus.

De slagtere, som har gennemgået kurset, får en nål, de kan sætte på skjorten, og et certifikat, de kan hænge op i butikken. SuperBest-kæden er udvalgt som den detailkæde, der først tilbydes kurset, men på sigt kan certificeringen også udbredes til andre detailkæder.

Mere info om projektet på: www.dyrenes-beskyttelse.dk – klik på landbrugsdyr og dernæst velfærdskød.

Pinenhus har 4 velindrettede sommerhuse beliggende på bakken oven for Pinenhus.

Alle sommerhusene har to dejlige værelser, badeværelse med wc/brusekabine, stue med køkken/alrum samt stor delvist overdækket terrasse. I alle husene er der telefon, tv, radio, internet samt service til mindst 6 personer. Sommerhusene er bygget i mursten, er godt isolerede og kan derfor bebos hele året.

Der er fra flere af sommerhusene en pragtfuld udsigt over Limfjorden.

Ugeophold højsæson kr. 3.192,(lørdag til lørdag) i perioden 1/6-30/8 ’08

Ugeophold lavsæson kr. 2.856,(lørdag til lørdag) resten af året (Alle rabatter er fratrukket) El afregnes efter forbrug

www.pinenhus.dk Pinen 3, 7870 Roslev Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 Mail: pin@pinenhus.dk

substans // 03 // 2009

37

Karl Johan bagte de første brød i 1950 //

Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard

Jeg slipper aldrig duften i bageriet VETERAN. Selv om Karl ­Johan Poulsen er fyldt 75 år, er han stadig aktiv. Han er på arbejde fire dage om ugen – og får sin løn udbetalt i friskbagt brød!

Det første, Karl Johan gør, når han åbner døren til bageriet Bavinchi i Brønderslev, er at tage en dyb indånding, så duften af friskbagt brød kildrer i næsen. Så mærker Karl Johan for alvor, at en ny dag er begyndt.

Sådan har det været siden sommeren 1950, da den nu 75-årige Karl Johan ­Poulsen kom i lære hos bageren i Hallund i Vendsyssel. Karl Johan, der er født i Manna nær Brønderslev, ville ellers gerne have haft en læreplads i den lokale brugsforening. Men det kunne ikke lade sig gøre.

– Da jeg søgte lærepladsen i Hallund, havde jeg aldrig været i et bageri. Min mor bagte selv, og det var kun ved festlige lejligheder, vi fik bagerbrød. Kransekage havde jeg kun smagt én gang tidligere, og det var til min søsters bryllup, så jeg startede på helt bar bund, fortæller Karl Johan, der i dag er senior-svend i Bavinchi – det bageri, han og hustruen Mary selv startede i 1958 under navnet Karl Johans Bageri i Dannebrogsgade.

Kan ikke sidde stille Karl Johan er typen, der har mere end svært ved at sidde stille. Han skal gerne have noget at rive i. Derfor bliver han ved med at arbejde. Ganske vist kun nogle timer hver dag, men alligevel: – Det er med til at holde mig i gang. Tanken om ikke at komme på arbejde giver

38

substans // 03 // 2009

mig kuldegysninger, siger Karl Johan, der gerne giver et par erfarne hænder med, når der er ekstra travlt i bageriet. Ellers er det ham, der har ansvaret for at køre frisk brød ud fire dage om ugen til bageriets mange kunder.

Karl Johans første svendeløn var på 58 kr.

Et lille rugbrød kostede 58 øre og et stort 116 øre.

Rugbrød til grisene – Der kom landmænd, som købte 50 brød ad gangen. De mente, at rugbrødet var billigt og det bedste foder, deres grise kunne få!

Karl Johan havde en forkærlighed for småkager. På et tidspunkt købte han en ovn og begyndte at bage småkager i en garage i Dannebrogsgade i Brønderslev.

Småkagerne solgte han på sine faste ture i byen og oplandet. Men konkurrencen fra de fabriksfremstillede småkager blev for stor, så Karl Johan besluttede at bygge sit eget bageri – godt hjulpet på vej af hustruen Mary, der fik ansvaret for butikken.

Inden havde Karl Johan været svend forskellige steder, og han holdt meget af sit arbejde. Men ønsket om at få foden under eget bagebord var for stort.

Bager i Kvickly Brødet fra »Garage-bageren«, som Karl Johan hurtigt blev døbt, gik så strygende, at forretningen hurtigt blev den største i Brønderslev. Der blev ansat svende, damer til butikken og et par bude, der bragte frisk morgenbrød ud til kunderne. Det var Karl Johan, der fik de andre bagerier i Brønderslev – og dem var der 12 af – overbevist om, at de skulle holde 14 dage lukket om sommeren på skift.

Samværet med for mig. Der er e Vi er rigtig gode

Når der er travlhed i bageriet, hjælper Karl Johan gerne til.

– Man glemmer jo ikke sit fag, selv om man bliver ældre, siger han.

I 1974 blev bageriet solgt, fordi Mary var blevet syg, og Karl Johan fik arbejde som bager i Kvickly. Her var han til 1995.

– Pludselig tog jeg fem kilo på og fik gammelmandssukkersyge, simpelthen fordi jeg ikke arbejdede. Men til alt held fik jeg kontakt til bagermester Morten Clausen, der tidligere havde købt bageriet i Dannebrogsgade. I starten var det mest for at bage småkager og kræmmerhuse. Det gør jeg i øvrigt stadig.

Og så er det da dejligt, at man fortsat bruger nogle af de opskrifter, jeg havde med, da vi startede bageriet. En af dem er på Karl Johans sigtebrød, fortæller den 75-årige bager.

Gode kolleger – Samværet med de unge kolleger betyder rigtig meget for mig. Der er en helt fantastisk atmosfære i bageriet. Vi er rigtig gode kolleger. Og så giver det nogle meget friske pust, når jeg møder kunderne på virksomhederne, i forretninger, skolerne og så videre, siger Karl Johan, der planlægger dagens arbejde efter, at han kan få morgenkaffe omkring klokken 09 sammen med hustruen Mary i huset, der ligger nabo til bageriet.

de unge kolleger betyder rigtig meget n helt fantastisk atmosfære i bageriet. kolleger.

Karl Johan Poulsen

– Det friske brød er min løn. Jeg vil simpelthen ikke have penge. Det vil give alt for meget bøvl. Så begynder de at trække i pensionen og så videre. Så hellere få udbetaling i friskbagte rundstykker, rugbrød og en enkelt gang kage. Se, så er livet værd at leve, siger Karl Johan, der bruger sin fritid på at sejle sammen med Mary.

– Duften i bageriet, duften fra min pibe og duften af frisk havluft er tre vigtige elementer i mit liv, siger den gamle bagersvend fra Brønderslev.

substans // 03 // 2009

39

Det kan give problemer at tage flasken og det resterende indhold med hjem.

Af Emilia Maria van Gilse

Bortvist for en halv sodavand FORLIG. En medarbejder tog en halvtom sodavandsflaske med hjem fra arbejde.

Næste dag blev han bortvist for tyveri. Et forlig betyder nu, at medarbejderen får en godtgørelse på i alt 210.000 kroner. Men hvor går grænsen for tyveri af en virksomheds ejendom?

Ronald Buur, der er sikkerhedsrepræsentant på Jensenfood i Struer, er på arbejde påskedag. Han slutter dagen af med at snuppe en sodavand, hvilket er helt efter reglerne, når man arbejder over. Han når dog kun at drikke halvdelen af sin sodavand, inden han skal hjem, og tager derfor den halve sodavand med i hånden.

På vej ud møder han mester, der siger, at det vist ikke er helt efter reglerne, at Ronald tager sodavanden med hjem. Men da Ronald svarer, at han tager den tomme flaske med tilbage dagen efter, siger mester ikke mere.

Samme aften kl. 22 bliver han ringet op.

Han får at vide, at han er bortvist med øjeblikkelig virkning. Begrundelsen er tyveri!

Han bliver bedt om at komme ind på virksomheden dagen efter til et møde og for at aflevere nøgler med videre.

40

substans // 03 // 2009

Han kommer til mødet – med sig har han den tomme flaske.

Forlig til 210.000 kroner Sagen havner hos Fødevareforbundet NNF, hvor Ronald Buur er medlem. Efter flere møder lykkes det konsulent i forbundet John Andersen at få et forlig på plads med Jensenfood. Bortvisningen var ikke efter bogen, og Ronald Buur bliver derfor fritstillet med 20 ugers løn og en erstatning på 50.000 kroner. I alt kostede det altså virksomheden 210.000 kroner at bortvise Ronald Buur.

Det springende punkt i bortvisningen er ikke tyveriets størrelse, men derimod det faktum, at mesteren ikke direkte opfordrede Ronald Buur til at lade sodavanden blive. Han gik dermed stiltiende med til, at Ronald Buur tog flasken med hjem. Dermed handlede Ronald Buur i god tro, og bortvisningen er derfor ikke berettiget.

Forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF Tage Arentoft glæder sig over, at sagen endte positivt for Ronald Buur. Men han understreger samtidig, at medarbejderne skal være opmærksomme på arbejdsgivernes muligheder for bortvisning: – Medarbejdere skal være helt sikre på, at de handler i overensstemmelse med virksomhedens retningslinjer, når de benytter sig af virksomhedens tilbud. Tyveri er generelt lovlig grund til bortvisning.

Han anbefaler medarbejdere at være helt sikre på, at de ikke gør noget forkert, hvis de tager noget med hjem.

Ingen nedre grænse Advokatfuldmægtig i LO Kim Brandt Jensen opfordrer også medarbejdere til at passe på: – Helt overordnet må du ikke tage noget som helst med hjem fra arbejdspladsen.

Der er ikke nogen nedre grænse for tyveri, og vi har set sager, hvor medarbejdere er blevet bortvist for at have taget kopipapir eller gamle, usælgelige varer med hjem, siger Kim Brandt Jensen.

Hvis man ønsker at tage noget med sig hjem, er det vigtigt at få en udtrykkelig aftale om det – gerne skriftligt: – Man bør sikre sig en passerseddel, inden man tager ting med sig hjem. Og passersedlen skal være underskrevet af den leder, der har kompetence til at give et sådant samtykke. Vi har set sager, hvor folk har fået en passerseddel, men hvor den har været underskrevet af en leder, der ikke har haft lov til at træffe sådanne beslutninger, siger Kim Brandt Jensen.

Han oplyser desuden, at man generelt ser en tendens til, at arbejdsgivere tager denne type sager mere alvorligt i krisetider. Så der er absolut grund til at være opmærksom på, hvad man putter i lommen, inden man går hjem fra arbejde.

Find din indre Robinson Crusoe:

AKTIV FE PINENHU RIE 2009 MED S OG COA STZONE UGE 28, 2 9 eller

Tag med os på Ekspedition Pinenhus

30

EKSPEDITIONEN STARTER LØRDAG KL. 16.30

Der vil være spændende aktivitetsmuligheder for alle – både børn, voksne og den samlede familie. Vi sætter fokus på at lave gode oplevelser på alle niveauer, som huskes lang tid efter ferien.

Vi tager udgangspunkt i en fortælling omkring at være på ekspedition med nøgleord som naturen, overlevelse, rejsen, øen og dysterne i fokus.

I inddeles i klaner, som bl.a. skal dyste mod og med hinanden ugen igennem. En havbiolog vil fortælle om ”havets skatkammer”, I vil lære om primitiv madlavning, at lave eget bestik, tømmerflåde og en bivuak. Der vil også være en masse andre indslag som f.eks. bueskydning med selvbygget bue, ATV-kørsel, sea-scootere, wellnes, glasarbejde, stomp-musik osv.

Glæd jer til en uge pakket med spændende oplevelser for hele familien, der afsluttes med en eventyrlig afslutningsfest torsdag aften, og afrejse fredag.

Læs mere på www.pinenhus.dk

Udfyld kuponen og send den til Pinenhus, Pinen 3, Glyngøre, 7870 Roslev.

Pris pr. person fra og med 14 år kr. 2.700,- Børn under 14 år er gratis.

Vi ønsker sommerferie på Pinenhus i uge:

28

29

30

Navn: CPR-nr.:

Telefon:

Adresse:

Postnr./by:

Antal pers. i alt:

Antal børn:

Børnenes alder:

Weekendsenge:

www.pinenhus.dk · Pinen 3 · 7870 Roslev · Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 · Mail: pin@pinenhus.dk

// ajour

Søg penge til et bedre arbejdsliv FOREBYGGELSE. Forebyggelsesfonden deler flere hundrede mil­ lioner kroner ud hvert år til projekter, som forebygger og forhindrer nedslidning – både fysisk og psykisk. Din arbejdsplads kan søge penge igen her til sommer.

Danish Crown i Kolding gjorde det i 2007. Og Hadsund Kreaturslagteri gjorde det i 2008.

yde en indsats for at forebygge og forhindre ­fysisk og psykisk nedslidning.

Søgte og fik penge fra Forebyggelsesfonden til at forbedre arbejdsforholdene, så medarbej­ derne ikke bliver slidt ned af arbejdet.

I sine to første leveår har fonden givet 423 mil­ lioner kroner i støtte til at sætte 208 projekter i gang på både private og offentlige arbejdsplad­ ser. Der har været behandlet 1.000 ansøgnin­ ger i fondens faglige, rådgivende udvalg, men en del har fået afslag, fordi ansøgningerne ikke havde en god nok kvalitet. Man kan gå ind på fondens hjemmeside og se, hvordan man ansøger, så man har størst mulig chance for at nå igennem med sin ansøgning.

Du kan læse om, hvad Danish Crown i Kolding har fået ud af pengene, på temasiderne om ny teknologi her i bladet. På Hadsund Kreatur­ slagteri har fonden givet penge til at forbedre forholdene for 35 medarbejdere, som arbejder med manuel sortering, pakning og palletering.

Her skal etableres et helt nyt semiautomatisk produktionslayout, som reducerer løft og ge­ ner for arme og skuldre, der har ført til højt sygefravær og stor udskiftning af personale.

Forbedringerne skal ske gennem robotfunk­ tion ved delprocesser, ændret procesdesign og vakuumløft ved kartoner.

Du kan få del i pengene Din arbejdsplads kan også søge fonden om penge. Fonden blev etableret i 2007 med en kapital på tre milliarder kroner, og der kan bruges op til 350 millioner kroner årligt til støtte til projekter på arbejdspladser, der vil

42

substans // 03 01 // 2009

Så er det nu, at lønmodtagerne kan få udbetalt de penge, de har stående på deres SP-konto. ATP har udsendt materiale til hver enkelt kontohaver med en personlig blanket, som skal sendes retur, hvis man vil have pengene udbetalt. Det kan ske frem til årets udgang.

Den særlige pensionsopsparing består af midler, som er indbetalt i perioden 1998-2003. Hvis du mener, at du er omfattet af ordningen, men ikke har modtaget noget brev, kan du kontakte ATP på tlf. 7012 8000.

Du kan læse mere om ordningen på www.nnf.dk/nyheder (28-05-09).

Handelsskole­ elever opfinder ostesaks

Foto: Jesper Iversen

Søg inden 10. august Der er to ansøgningsrunder hvert år. Hvis din arbejdsplads har søgt i første runde, giver fon­ den besked i maj/juni. Anden ansøgningsrunde forventes at starte onsdag d. 10. juni med an­ søgningsfrist mandag d. 10. august. Fonden modtager kun elektroniske ansøgninger, så du skal bruge en digital medarbejdersignatur.

Hvis din virksomhed ikke allerede har en digi­ tal medarbejdersignatur, kan den bestilles ­ på Forebyggelsesfondens hjemmeside på www.forebyggelsesfonden.dk.

Astrid Westergaard

Trængte blomsterdufte Forurening ødelægger floraens duftstoffer, og det gør det svært for bier at finde vej til blomsterne. Det er konklusionen på en undersøgelse gennemført af et forskerhold ved University of Virginia i USA. Nogle insekter kan genkende en bestemt blomsts spor i flere kilometers afstand. Men jo svagere sporet bliver, des sværere har insekterne ved at finde frem til de

SP-penge retur

planter, som gerne skulle bestøves. Forsøg viser, at afstanden, hvor insekter kan lugte blomsterne, kommer helt ned på 200 meter i luftforurenede områder.

Konsekvensen kan blive færre insekter og dermed færre blomster, fordi disse ikke vil få det nødvendige besøg af insekter.

FoodCulture, Landbrugsraadets fødevaremagasin

Når unge iværksættere går i tænkeboks for at udvikle nye produkter og virksomheder, tænker de også på mejeriernes slutkunder. Derfor kunne en gruppe handelsskoleelever fra Frederikshavn Handelsskole præsentere en særlig ostesaks, da der for nylig blev holdt Danmarksmesterskaber i innovation i København.

En af fordelene ved opfindelsen er, at man undgår ostefingre og udhuling af osten. Nu er opfinderne ved at videreudvikle prototypen, så den også kan regulere skivetykkelsen og skære skorper af osten. Og så er der noget med nogle patentansøgninger, der skal på plads, for der har faktisk for en del år siden været en ostesaks i produktion.

// rundt om

Her finder du Fødevareforbundet NNF Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Østre Parkvej 26 4100 Ringsted Tel. 3818 6900 Fax a-kassen: 3818 6912 Fax faglig afdeling: 3818 6913 Kontortid Man. 09.00-16.00 Tirs. 09.00-16.00 Ons. 09.00-16.00 Tors. 09.00-16.00 Fre. 09.00-14.00 Lukket 12.00-13.00

Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Lisesmindevej 1 5230 Odense M Tel. 3818 6980 Fax 3818 6994 Kontortid Man. 09.30-17.00 Tirs. 09.30-13.00 Ons. lukket Tors. 13.00-16.00 Fre. 09.30-13.00

Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Borgergade 2-4 Postboks 286 6700 Esbjerg Tel. 3818 7079 Fax 3818 7088 Kontortid Man.-tors. 09.00-15.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Fælledvej 30 8700 Horsens Tel. 3818 7142 Fax 3818 7149 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 (telefonerne lukket mandag formiddag) Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N Tel. 3818 7049 Fax 3818 7057 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Struervej 31 7500 Holstebro Tel. 3818 7170 Fax 3818 7179 Åbningstider for personligt fremmøde Man. 09.00-12.00 Tirs. 09.00-12.00 Tors. 14.30-16.30 Fre. 09.00-12.00 Derudover efter aftale

Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Hjørringvej 156 Postboks 99 9400 Nørresundby Tel. 3818 7000 Fax 3818 7026 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF KLUB BORNHOLM, AFD. 08 Slagtergade 1 3700 Rønne Tel. 3818 6976 Fax 3818 6977 Kontortid Man. 10.00-13.00 Tirs. og tors. lukket Ons. 14.00-18.00 Fre. 10.30-14.00

Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struk­ tur med 8 afdelinger og en række lokale områdekon­ torer. Du kan kontakte afdelingerne for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider, eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk

MIDT// VESTJYLLAND NNF Efterløns- & Pensionistklub i Holstebro. Der inviteres på udflugts­tur til Ansager til Musik Galleriet ved sangeren Helge Engelbrecht m.m. torsdag den ­ 18. juni 2009.

Der kan maks. være 74 personer i bussen, så det er først til møl­ le-princippet. Afgang fra Toftega­ des parkeringsplads kl. 11.30 præ­ cis. Der bliver en pause, inden vi når Ansager – hvor der bliver ud­ leveret en sandwich med salat/på­ læg, hertil øl eller vand. Kl. 14.00 ankommer vi til »Musik Galleriet«, hvor der vil være underholdning, og hvor der serveres kaffe med kage til. I pausen kan vi besøge »Engle­ huset«, her bor Helges mor, Grethe Engelbrecht. Efter mere underhold­ ning kører vi hjemad. Når vi kom­ mer til Kibæk, spiser vi middag på Hotel Kibæk.

Pris 200,00 kr. pr. person – tilmel­ ding er bindende. Tilmelding se­ nest fredag den 12. juni. Tilmelding og betaling på klubmøderne eller til Arne Kjærgaard, tlf. 9742 3942/mo­ bil 4013 3942, og Orla A. Pedersen, tlf. 9742 8277.

Husk: Første klubmøde efter som­ merferien er tirsdag d. 4. august.

P.k.v.

Orla A. Pedersen

SJÆLLAND OG ØERNE NNF Sjælland og Øerne er inde i en større omorganisering af sine ar­ bejdsopgaver og -områder, og i den forbindelse lukker kontoret på Al­ hambravej 7, 1826 Frederiksberg, med sidste dag den 29. maj 2009.

Efter at Mogens Glistrup som ad­ vokat for mange år siden satte en af sine berømte underskrifter på

en salgsaftale, var NNF-slagterne i København indehavere af et overdå­ digt hus i hjertet af København.

Tiden er – ligesom arbejdsplad­ serne – flyttet ud af København, og derfor har afdelingen besluttet at samle kræfterne i et hovedsæde, som ligger i Ringsted, og for at Kø­ benhavn ikke skal snydes, oprettes et områdekontor i København på 3Fs adresse i Valby, hvor afdelingen har lejet nye flotte lokaler: Fødevareforbundet NNF Ramsingsvej 28 B 2500 Valby Telefonnummeret vil være det sam­ me som nu – 3818 6900.

I lokalerne vil befinde sig en fag­ lig sekretær og en medarbejder fra a-kassen, der vil være behjælpe­ lig med at sørge for, at alt omkring henvendelser vil blive imødekom­ met med smil og faglig dygtighed.

Alt dette vil opstarte den 2. juni 2009 – dagen efter 2. pinsedag.

SYDJYLLAND Pensionistklubberne i Haderslev og Aabenraa.

Orientering om studieturen i 2009.

I år kører vi til Schwarzwald, vi be­ søger øen Mainau ved Bodensøen, og vi kører også en dag til Frank­ rig/Alsace, hvor vi følger vinvejen og ser på en lille romantisk middelal­ derby med byport, bymur og smuk­ ke gamle huse, og Strasbourg, hvor vi kører forbi Europaparlamentet. Vi har også flere spændende virksom­ hedsbesøg og bor på et dejligt hotel midt i Schwarzwald.

Der er også et par aftenture, bl.a. en hyggelig hjemstavnsaften og en anden aften med grill og musik på terrassen.

Rejsen foregår fra den 6.-13.9., begge dage inkl.

I er velkomne til at ringe til Walter på tlf. 7454 3606, hvis I ønsker yder­ ligere oplysninger.

substans // 03 // 2009

43

rundt om //

// ajour

ØSTJYLLAND Flyttemeddelelse. Randers-kontoret flytter til Lorentzgade 17, 8900 Ran­ ders C. Vi er på den nye adresse fra mandag d. 29. juni 2009 (åbningstider i Ran­ ders vil være uændret).

Lantmännen rykker i UK Bagerigiganten Lantmännen Unibake, der har hovedsæde i Horsens, overtager aktiemajoriteten i britiske Bakehouse, som er den største leverandør af både wienerbrød, croissanter og

specialbrød til detailhandlen i England.

– Vi står nu med et fantastisk stærkt koncept i Storbritannien, der med en omsætning på 1,1 milliard kroner årligt er det største marked for

koncernen efterfulgt af Danmark og Belgien. Vi dækker nu både cateringmarkedet for frostbrød og markedet for forbagt brød, siger koncern­chef Bent Pultz Larsen til dagbladet Børsen.

Familietur til Skandinavisk Dyrepark med Fødevareforbundet NNF Øst­ jylland lørdag d. 22. august 2009 kl.

16.00-21.00. Arrangementet er gra­ tis for medlemmer med ledsager og børn. Bespisning: Madkurv/grillmad må gerne medbringes. Mad kan kø­ bes i parken. Grillkurv kan bestilles til 99,- pr. person (betales ved bestilling af billetter).

Grill vil være tændt hele aftenen. Til­ melding senest onsdag d. 12. august til afdelingen eller tillidsrepræsen­ tanten.

Nyhed: Brunbjørnen Brynja har få­ et trillinger d. 1. januar, derfor vil der

Til lommerne for fyring af gravid medarbejder 153.000 kroner kom det til at koste en nordsjællandsk slagtermester at fyre en gravid medarbejder. Hun var af sin læge erklæret delvis uarbejdsdygtig, men da hun havde svært ved at klare arbejdet, blev hun fyret.

Retten i Helsingør mener ikke, at slagtermesteren kan bevise, at fyringen ikke har noget med graviditeten at gøre. Han skal derfor betale løn i opsigelsesperioden plus seks måneders løn i godtgørelses til den gravide medarbejder, Carina Martens, som er medlem af Fødevareforbundet NNF. Afgørelsen er endnu en sejr for ligestillingsloven, siger forbundskonsulent Birger Pedersen. Han finder det uhørt, at arbejdsgiverforeningen Danske Slagtermestre rådgav sit nordsjællandske medlem til at fyre medarbejderen.

Slagtermesteren har anket byrettens afgørelse til landsretten.

Læs mere om sagen på www.nnf.dk/nyheder (26-03-09).

være brunbjørneaktivitet, hvor bjør­ nene fodres.

P.b.v.

Flemming Hansen, afdelingsformand

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I PHI PENSION ONSDAG DEN 24. JUNI 2009 KL. 14.00 PÅ HINDSGAVL SLOT, HINDSGAVL ALLE 7, 5500 MIDDELFART

Punkt 1. Valg af dirigent

Punkt 1. Valg af dirigent

Punkt 2. Valg af stemmetællere

Punkt 2. Valg af stemmetællere

Punkt 3. Beslutning om fusion med Pensionskassen for Nærings- og Nydelsesmiddelområdet og Industriens Pensionsforsikring A/S. Med Pensionskassen for Håndværk og Industri – PHI pension – og Pensionskassen for Nærings- og Nydelsesmiddelområdet som ophørende selskaber og med Industriens Pensionsforsikring A/S som fortsættende selskab

Punkt 3. Beslutning om fusion med Pensionskassen for Håndværk og Industri – PHI pension – og Industriens Pensionsforsikring A/S. Med Pensionskassen for Håndværk og Industri – PHI pension – og Pensionskassen for Nærings- og Nydelsesmiddelområdet som ophørende selskaber og med Industriens Pensionsforsikring A/S som fortsættende selskab

Punkt 4. Eventuelt.

Punkt 4. Eventuelt.

Der arrangeres frokost kl. 13.00.

Delegerede og bestyrelsesmedlemmer vil få separat mødeindkaldelse. Øvrige medlemmer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal foretage tilmelding på info@phi-pnn.dk eller telefonisk på tlf. 3834 8866 senest den 18. juni 2009.

Der arrangeres frokost kl. 11.30.

Delegerede og bestyrelsesmedlemmer vil få separat mødeindkaldelse. Øvrige medlemmer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal foretage tilmelding på info@phi-pnn.dk eller telefonisk på tlf. 3834 8866 senest den 18. juni 2009.

P.b.v.

Ole Wehlast

44

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I PNN PENSION ONSDAG DEN 24. JUNI 2009 KL. 10.30 PÅ HINDSGAVL SLOT, HINDSGAVL ALLE 7, 5500 MIDDELFART

substans // 03 // 2009

P.b.v.

Ole Wehlast

Fri Når Morten Gravgaard har fri fra sit nat/morgenarbejde hos PA Brød i Vejle, vil han gerne bruge en times tid hver dag på LEGO-klodserne, som har sit eget rum i boligen. Men der skal jo også være tid til konen og den toårige søn, som dog til farens glæde også synes at være fanget af interessen for den minimalistiske byggekunst.

Af Poul Damgård // Foto Henrik Kastenskov

Morten Gravgaard bor i LEGO-byen Billund. Men det er ikke derfor, den 29-årige bagersvend har de finurlige byggeklodser som sin store hobby og lidenskab. Han var betaget af hobbybyggeriet, længe inden han for fire år ­siden flyttede til Billund.

Helt minimalt ser det nu ikke ud, når Morten præsenterer sit seneste bygningsværk: En 5,58 meter lang model af containerskibet Emma Mærsk, som han stadig bygger videre på. På fotoet vises skibet frem ved et arrangement i Byggepladen, den særlige forening for LEGO-entusiaster, som her har sat hinanden og ­andre interesserede stævne i Vejle.

Byggepladen har 280 medlemmer. Næste arrangement er internationalt, og det kan samle LEGO-entusiaster fra mere end 15 lande.

Morten Gravgaard har også en international ambition: Han vil i Guinness Rekordbog. Det hidtil største LEGO-skib er på 7,60 meter, og den rekord ­agter den sydjyske bagersvend at gå efter.

Morten og skibet

Tidligere har han bygget et bageri, som dog siden er skilt ad, så klodserne kunne bruges igen. En firlænget gård står også på byggelisten.

substans // 03 // 2009

45

FAGBLADET CHECKTAL

BAGERIDELEN STOLPER

DELIKATESSE FOR NOGLE

REDSKABER HØFLIG TILTALE

UDSKIFTET SEJRSTEGN EVNER

FANGST SES FORNÆRET ROMERTAL FEM LØBE VÆRDIFULDT LÆDER TVKANAL JEG FORNUFTIG

ENG. KLOK- UDEN SANGER KER SKROG TOMMY METAL

S1 T O P F Ø D E V A R E S V I N D E L

U R V Æ R K E R

B E N L Ø S

S T E E L E

MEDALJE VRED TIL TOEREN POPPEL

S T Ø R N L Æ O V R A M9 Å L G E L E A R V R E G O O G I

ROVFUGL REGEL

BT UBLU PRIS

TINGLYSNINGSAFGIFT ENG. ØL

GAVMILD LANGSOM I MUSIK

FØLSOM BARSELVARSEL

OVERENS SAMT

FERIESTED BIORD

FRA

HUGGE

3

KASTER

T A N S I F E M2 N M I A E D Å R E R I R G4 A L A T T E N D6 G A S T E M V I S I G B N E10 R Ø E R O G M U E N I G Ø L E J S K O

GNED DYRE DRIKKE

UDGIVERE LUFT

LILJE BINDEORD

STRÆBEN HOLL. OSTEBY

HANK LØVTRÆER

LYSE

SMINKE

BRØLE PRUSTEDE

HAVEPLANTER DESTO

KRAMMER

F O H M O E D I I S S5 Ø T E A R G P E Ø R L E S E N A A R11 R M F

FNYST

SYDAM. FARME MADRET

SART BLOMST MEN

DRINK AF GIN HANDEL PISKE- (ENG.) FLØDE FÆL OG KAKAO- GOD LIKØR SERV

UDBRUD

ANTAL KOLDT STED

ILDSTED

MARK KROPSDEL

BJÆFFEDE

A C E T O N G E O R L Ø L M8 E G E E S P G E A L G Ø A V

PRESSEDE NORSK BY

PRÆSTEDRAGT OPTRÆDE

FJOLS

R A S E T

KOKOS ?

KÆRLIG

LOLLIKKER SPILLE

PINDEMAD BLADE

INDIVIDER SKØR

Kodeord blad nr. 2/2009: CITRONSODAVAND Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest 1. Juli 2009. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.

Udtrukne vindere blad nr. 2/2009: Erik Thomsen, Roald Amundsens Vej 1, 6715 Esbjerg N. Inga Ahrendsen, Vardevej 144, 7280 Sdr. Felding. Karen Weise, Erantisvej 3, 8400 Ebeltoft.

46

substans // 03 // 2009

NEGLELAKFJER- SKRÆNT GRINE NERE

Kodeord:

Indsendt af:

Gade:

Postnr. og by:

Fødselsdato:

EGAL

L L E I E N S A R E R Ø D T N E N A T E M B O7 E Æ R K R I S N E S E E R S R Å I E R E D E N E12 R

FRUGT DER ER MØRKE GOD TIL GELE- FUGL FREMSTILLING SGU

SØRGESANG EROTER

FILMPIGE BØJE

PLANET RÆKKEN

simmer.dk

KÆMME FORNÆRMER

BÆK HOLL. BY

STEGT POP- RUSRØDSTAR MIDLER GARN SPÆTTE

I D O L

SPANSK DANS STRØM

N A3 R K O

RUST VISEMAGER

E L E P T E R E R A P T R E O N

KENDT MEK ALDER

UDRÅB AFDRAGET

GAVE

POSITIV

Løsning på opgave 2

x-ord

ANBEFALING PÅ NETTET TIL NNF’ERE

N F E R T E D L E I R G I E K S S Å H A R V U N D E E R

PÅ SAMME MÅDE

START

VINDUE

CHOKOLADEPIGESPRINT HVALSAFARI.ØRELÆGER RISE..KNORR.GNIDERI ILER..ASTROLOG.SNIP SE.KIKSE.EMU.EPO.EP OHM.NUTTET.MINIMERE GJORDE.RI.ØST.SMS.R MEDIE.FISKEKUTTERE. OM.BRIEN.IR..RO.OST T.MELON.OVN..ULEMPE ISE.ÅNDER.EROTER.ER OKKER.EDDA.ENTRET.O NIKS.TRE.HAVDE.MAES PLASKE.RHONE.TVINGE ÅL.ELIKSIR.LO.ÆTTER TEE.ANE.GNASKER....

ORKAN.PIE.IB.NS....

MUSE.VINDDREVET....

SMERTE.DEO.NYSE....

Illustration Lars-Ole Nejstgaard

// fagligt talt

Store udfordringer i 2010 Indgåelse og varetagelse af overenskomster er i sagens natur en af de mest grundlæggende og væsentlige opgaver for et fagforbund. 2009 har været præget af ganske meget fokus på denne kerneopgave, ikke mindst fordi en række overenskomster på butiksområdet skulle fornyes.

2010 bliver ikke mindre udfordrende. For her skal vi blandt andet forhandle aftalerne på vores største overenskomstområde, slagterierne. Den forhandling er der blevet varmet grundigt op til på det seneste. Først spillede den helt dominerende virksomhed på området, Danish Crown, ud med en fremtidsplan, som indeholder 20 procents reduktion af lønomkostningerne. Og så fulgte formanden for svineproducenterne op med den lyse ide at hive nogle polakker eller rumænere op til at arbejde for halv løn i et nyt slagteriselskab uden overenskomst.

Selv om de to udspil er meget forskellige, så har de det fælles mål at rette søgelyset mod slagteriarbejdernes alt for høje lønninger, som tvinger landmændene til at lukke danske slagterier og eksportere deres grise til slagtning i Tyskland, hvor arbejdsgiverne har haft friere spil end herhjemme, når det gælder om at udnytte østeuropæisk arbejdskraft. For nu at omsætte argumentationen til let forståeligt dansk.

Nu gør arbejdsgiverne, som jo mere eller mindre direkte netop er landmændene, nok klogt i at huske, at de danske slagteriarbejdere ikke kommer ubesværet til den såkaldt høje løn. Der udføres et professionelt og fleksibelt stykke arbejde i højt tempo. Det foregår næsten udelukkende på akkord. Til en gennemsnitlig løn på cirka 185 kroner i timen

pukler vores medlemmer på i et tempo, som i akkordterminologien hedder 200 procent. Det er ikke helt forkert at sige, at den enkelte slagteriarbejder udfører to mands arbejde.

Vel at mærke ud fra et aflønningssystem, hvis rammer er aftalt mellem de organisationer, der indgår overenskomsten for slagterierne, og hvor rammerne så udfyldes med lokale aftaler, der hvor arbejdet udføres. Og det er altså hele dette system, som skal bestå sin prøve i 2010, hvor den nuværende overenskomst har udløb med udgangen af februar. Ingen tvivl om, at der venter nogle hårde forhandlinger. Det er der tradition for på det område, og den tradition bliver næppe brudt denne gang.

Det vil heller ikke lykkes for svineproducenternes formand at sabotere traditionen med overenskomster på slagteriområdet. Nok er østaftalen, som slog fast, at østeuropæiske lønmodtagere skulle arbejde på overenskomstmæssige vilkår for at få arbejdstilladelse, ophørt. Men det medfører jo bare, at fagbevægelsen på traditionel vis må slås for at få overenskomst med eventuelle nye slagteriselskaber, så de fungerer på samme vilkår som dem, der har en overenskomst.

I sådan en kamp vil Fødevareforbundet NNF ikke stå alene.

Her er vi sikker på solidarisk støtte fra andre forbund i LOfamilien. For de siger ligesom vi nej til social dumping.

Der er lagt op til et spændende 2010. Og husk, at resultaterne ikke kommer af sig selv. Nogle gange skal der kæmpes meget målrettet for dem!

Foto Hanne Loop

Af Jens Peter Bostrup, næstformand i Fødevareforbundet NNF

substans // 03 // 2009

47

Al henvendelse til: Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Vegetaren, som valgte at blive slagter

Af Lise Blom // Foto Hanne Loop

Mads opdagede, at han er en god sælger, da han blev slagter.

KØD. Med gastronomisk nysgerrighed besluttede tidligere vegetar at uddanne sig til butiksslagter.

– Meget lidt slår en velstegt flæskesteg, siger den 45-årige butiksslagter Mads Lillesøe.

Han er ved at fortælle, hvilke stykker kød han foretrækker. Som slagtersvend er han begejstret for mormormadens renæssance. Men et ironisk smil afslører, at nogle vil finde hans lovprisning af flæskesteg og hjemmelavet forloren skildpadde utrolig.

For da Mads var yngre, var den slags mad utænkelig. Dengang stod menuen på grøntsager, bønner og bulgur.

– Da jeg var 12 år, fandt min mor ud af, at hun kunne afhjælpe sin migræne ved, at jeg ikke spiste kød.

Den unge Mads tænkte også på hygiejnen. Siden han var barn, skulle han lave mad, og han fandt hurtigt ud af, at det gav mere opvask at bruge kød.

Derfor blev Mads vegetar. Og snart rakte hans interesse for madlavning ud over gryderne i hjemmet.

Social madlavning I det oprindelige Ungdomshus på Jagtvej i København var Mads i 1980’erne med til at åbne et folkekøkken, hvor et måltid vegetarisk mad kostede ti kroner.

I huset kom der blandt andre unge, som var stukket af fra institutioner eller forældre, som mishandlede dem.

– Det var socialt engagerende at arbejde sammen om maden. Nogle gange var man heldig og kunne hjælpe dem til at få det bedre, husker Mads.

Han har opdaget, at det giver en vis respekt at være slagter, når han går i byen.

Slagtere har et ry som lidt skøre og nogle, man ikke skal genere. Samtidig er slagterfaget et af de få eksisterende traditionelle håndværk.

Branche med humor I dag arbejder han i Gourmandiet – en slagterbutik i København med spisested om aftenen. De vegetarer, han kender, finder hans valg af uddannelse morsom.

Omkring årtusindeskiftet besluttede Mads sig for at tage en håndværks­ uddannelse:

Mads er vild med humoren i slagterfaget.

Det værste er travlheden og manglen på tid til at udvikle sig fagligt og finde på nye produkter.

– Jeg var gastronomisk nysgerrig. Dengang var uddannelsen til kok vildt moderne. Derfor mente jeg, at jeg bedre ville kunne fungere i slagterbranchen.

Faget tiltrækker mange rødder, det er mindre snobbet og mere nede på jorden.

– Jeg kan lide at arbejde som slagter, ellers ville jeg ikke være her. Men branchen er meget gammeldags med et udtalt ­hierarki mellem lærling, svend og mester, siger Mads, der glæder sig til, at slagtermestrene opdager principperne for moderne virksomhedsledelse.