MEDLEMSMAGASIN FOR FØDEVAREARBEJDERE
2
2016
MØD
OL håbet Jeanette Ottesen Forberedt på det værste
Tema Hvem ejer din
virksomhed? Udenlandske penge strømmer ind i den danske fødevaresektor
Lodkbalaldtet
Ven ider fra 5s g lin din afde
På tur med fødevareBanken
Nogle gange græder de, når bilen kommer
Det ku’ ske for dig:
Arbejdsulykke kostede Carsten 20 operationer 1
Oles leder
Vi skal leve af gode danske fødevarer Nogle vil måske spørge: Er det ikke fint nok, at Danmark overlader produktionen af svinekød til andre? – OLE WEHLAST, FORBUNDSFORMAND I FØDEVAREFORBUNDET NNF
I begyndelsen af juni fremlagde Svinesektorens Vækstpanel seks anbefalinger under overskriften ”Flere grise på danske hænder”. Jeg har siddet med i panelet sammen med ti repræsentanter fra hele værdikæden for dansk svinekød. De seks anbefalinger munder ud i 32 konkrete handlingspunkter, hvor vi anviser, hvordan den dansk slagtesvinsproduktion kan styrkes. Nogle vil måske spørge: Er det ikke fint nok, at Danmark overlader produktionen af svinekød til andre? Til det vil mit svar altid være nej. For produktionen af slagtesvin er en gevinst for det danske samfund. Det er en indbringende forretning for statskassen, og den er med til at finansiere vores velfærd. Men i perioden 2004 til 2014 er det gået den forkerte vej. Vi har mistet 5.000 arbejdspladser og 5,6 milliarder
Medlem af : Indleveret til Postvæsenet 24. juni 2016
Redaktion: Emilia Maria van Gilse, emg@nnf.dk Christian Juel Jørgensen. cj@nnf.dk Morten Torbjørn Andersen, man@nnf.dk
kroner i eksportindtægter. Det er en dyr regning, som ryger direkte videre til det danske samfund. Derfor er det også en fælles opgave at vende udviklingen. Vi skal alle sammen bidrage, hvis vi vil vende udviklingen. Landmændene skal gribe i egen barm og øge produktionen. Politikerne skal sikre optimale, bæredygtige vilkår for slagtesvinsproduktion. Og som fagforbund skal vi fortsat være med til at sikre kvalificerede, dygtige medarbejdere til fødevareproduktionen. For vi skal leve af gode danske fødevarer – også i fremtiden. Siden 1887 har andelsslagterierne været en krumptap i dansk fødevareproduktion. Den har medvirket til at forme Danmark som international fødevarenation. Den er ikke bare en del af vores fortid; den skal i allerhøjeste grad også være en del af vores fremtid.
Ansvarshavende: Ole Wehlast E-mail substans@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stine Lindborg & Jacob Tesch Tryk KLS Grafisk Hus
2
S U BS TAN S 2/2016
Oplag 25.000 ISSN 1903-6663 Telefon 3818 7272 Mail nnf@nnf.dk Fødevareforbundet NNF Molestien 7 2450 København SV Forsidefoto Rune Evensen
Indhold 3 fede sommertips Før & Nu: 1. maj i Fælledparken - fra 1899 til 2016 Mød frontkæmperne Ayub og Annika Jeanette Ottesen: Danmarks medalje-håb i Rio Krydsord
4 8 12 28 30
D E T KU ’ S KE FO R D I G /
Sådan kom Carsten igennem 20 operationer
Ulykke på landevejen endte Carsten Frahms arbejdsliv. Læs hvordan han i dag er kommet igennem fire år med et hav af indlæggelser og økonomisk uvished. SIDE 20
Tema : Hvem ejer din virksomhed? Goldman Sachs, landmand Poulsen, børs-koncerner, familie-dynastier. Vi har kortlagt ejerskabet af virksomhederne i fødevarebranchen og giver dig det store overblik. SIDE 14
H J Æ LP FR A A- K A SS E N /
Trodser ordblindhed med 12-taller FØ D E VA R E B A N KE N /
Nogle græder af glæde, når bilen kommer
Arla i Hobro leverer mælk og fløde, som ellers ville være gået til spilde, til socialt udsatte. SIDE 10
Brina Albers er sulten efter at lære nyt. Senest har han skrevet et flot cv og egne skriftlige ansøgninger. SIDE 27
SU BSTANS 2/2 016
3
Kort nyt
Redaktionens sommer-tips Substans’ nye bladsnedker Christian, glæder sig til en sommer med masser af sport Fantastisk sports-sommer venter os. Det skal jeg se: 10. juli, kl. 21: EM-finalen fra Stade de France, Paris 23. juli, kl. 14 til ca. 17: Tour de France. Sidste og afgørende alpe-etape fra Megéve til Avoriaz, før feltet rammer Paris dagen efter. 5.-21. august: OL. Jeanette Ottesen og de andre svømmere kæmper for OL-medaljer fra 6.-13. august. Husk også mændenes 100 meter sprint-finale 14. august. Kommunikationschefen Emilia laver altid sin koldskål selv Hvorfor købe koldskål, når du næsten lige så hurtigt kan lave den selv på en flot solskinsdag. 4 pasteuriserede æggeblommer ½ vaniljestang 1 dl sukker ½ liter ymer 1 liter kærnemælk Masser af kammerjunker – og de skal knækkes; ikke knuses og ikke spises hele. Morten Torbjørn er ansvarlig for digitale medier, men slukker computeren til sommer Hvis du ikke er bange for mørke, og tanken om lidt selskab fra kryb i skovbunden ikke hyler dig helt ud af den, så må du faktisk slå telt op i over 200 skove i Danmark. Der er også masser af shelters landet rundt. Og på kysten må du både sove og lave bål, så længe det ikke er et decideret telt, du slår op. Så tag ungerne i hånden og slå snobrødsdejen op!
Så kom dette slagteri også på overenskomst
Efter et flere-årigt forløb skrev Moesgaard Meat 2012 A/S 24. maj under på en overenskomst med Fødevareforbundet - Overenskomsten er en sejr for både medarbejderne, virksomheden og forbundet. Jeg vil gerne rose virksomheden for at have taget dette afgørende skridt. Selvom vi har været gennem et langt forløb, vil jeg gerne anderkende virksomheden for en god dialog. Og jeg er glad for, at vi er nået i mål, siger næstformand i Fødevareforbundet NNF Tage Arentoft. Overenskomsten er i det store og hele identisk med overenskomsten mellem Fødevareforbundet NNF og arbejdsgiverorganisationen DI for slagterområdet.
Se meget mere om dine muligheder på naturstyrelsen.dk eller download appen ”Shelter” til iOS eller Android. God sommer!
Chat med a-kassen
Har du spørgsmål til a-kassen, så kan du chatte med en medarbejder direkte på www.nnf.dk/a-kasse 4
S U BS TAN S 2/2016
Få svar på din smartphone Fødevareforbundet NNFs hjemmeside er lavet, så den nemt kan bruges på en smartphone. Tjek nnf.dk, når det passer dig.
Milliarder på bogen hos jysk slik- og kagefamilie Folkene bag bl.a. Dan Cake og Carletti i Givesco-koncernen, Eskildsen-familien, kommer ud af 2015 med et plus på knap en kvart mia. kr., viser det nye regnskab. Dermed vokser egenkapitalen til hele 2,6 mia. kr.
Danish Crown storbanker tyske konkurrenter Da Danish Crown for nylig fremlagde halvårsregnskab var det mest markante tal, at de betaler danske landmænd næsten en halv krone mere pr. kg svinekød end deres tyske kollegaer. Dermed er halvårets overskud på 819 mio. kr. ud af salget på 29 mia. kr. reelt noget flottere.
1.300 i strejke i Horsens Giv besked
Jordans indkøb af almindelig dansk smør i marts. KILDE: DANMARKS STATISTIK
Jeg tror, danskerne spiser det oksekød, som de gør, og det vil de også gøre fremover, uanset om der er afgift på eller ej Mandag 30. maj stoppede knap 1.300 med arbejdet hos Danish Crown i Horsens. Folk har simpelthen fået nok, lød det i den forbindelse fra fællestillidsmand Klaus Olesen.
Hvis du skifter arbejde, får nyt telefonnummer, mobilnummer eller mailadresse, vil vi meget gerne vide det. Ring eller skriv til din afdeling – du finder kontaktinfo på nnf.dk/afdeling
Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) var ikke pjattet med Etisk Råds forslag i april om at indføre en klimaafgift på oksekød.
Ring på 3818 7272
Fødevareforbundet NNF har ét samlet telefonnummer. Ring på 3818 7272, ligegyldigt hvad du skal have hjælp med – vi står klar ved telefonen. SU BSTANS 2/2 016
5
Kort nyt
Tre ud af ti er på offentlig forsørgelse I 2015 var 30 pct. af de 16-64-årige på offentlig forsørgelse, når SU-modtagere medregnes som offentligt forsørgede, viser ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Regering varsler farvel til omstridt grøn el-afgift Det er helt rigtigt set, når regeringen ønsker at afskaffe den omstridte PSO-afgift og i stedet finansiere den grønne omstilling af energiproduktionen over skattebilletten, lyder det fra Fødevareforbundet NNF. - Udover, at den har været i modstrid med EU-regler, så har PSO-afgiften samtidig skadet konkurrenceevnen for virksomhederne i fødevareindustrien og dermed udviklingen af gode danske jobs, lyder det fra økonom Mogens Eliasen fra Fødevareforbundet NNF.
RAPPORT:
Bliv ikke overrasket over 16 kr. for en liter mælk Mælk til 16 kr. literen. Det lyder som norske priser, men kan blive hverdag mange andre steder. I hvert fald hvis man skal lytte til en ny rapport fra Global Footprint Network, som nyhedsbureauet Reuters har gjort det. Ifølge rapporten kan det stigende antal mennesker på jordkloden parret med knappe vand- og jordressourcer betyde, at fødevarepriserne i fremtiden bliver fordoblet.
Arla har sendt Karoline ud og grille Arlas kendte kogebog, Karolines Køkken, er klar til at sætte en tyk streg under, at danske fødevarer passer fantastisk til sommervejr og lune grillaftener. Karolines Køkkens kogebog Grill- & Sommermad kan købes hos boghandlere, i Kvickly og på nettet for 259 kr.
Radio
Få nyhederne læst op. På nnf.dk/podcast kan du hver 14. dag finde en ny radioudsendelse 6
S U BS TAN S 2/2016
Mød os på Facebook På Facebook er der debat mellem medlemmer. Du kan være med på facebook.com/nnfdk
Landmænd på vej mod milliard-minus Et typisk dansk landbrug ventes at få et underskud på ca. 140.000 kr. i 2016, lyder det i en ny, dyster prognose fra Landbrug & Fødevarer. Derudover skal landmanden også trække penge ud til sin egen løn og foretage de mest nødtørstige investeringer på gården. Derfor er det reelle underskud endnu større. Ifølge Jyllands-Posten resulterer det i et samlet underskud i landmændenes likvider på hele 40 mia. kr. over tre år.
TV-kendis i slagteri-bestyrelse Hun er bl.a. kendt fra tv for byggeriet af sit bæredygtige sommerhus og ikke mindst stærke meninger om masseproduktion i landbruget, dyrevelfærd og økologi. Nu skal debattøren Signe Wenneberg være medlem af bestyrelsen i Danish Crowns datterselskab Friland, som bl.a. slagter øko- og frilandsgrise. Her skal hun repræsentere forbrugernes synspunkter, oplyser slagteriet.
Færre svin slagtet i Danmark Slagtninger af svin i 1. kvartal:
2016: 4.694.502 2015: 4.966.959 2014: 4.824.338
2014
2015
2016
Jeg har den holdning, at vi enten kan masseproducere os til døde – eller også kan vi satse mere på økologi, frie dyr og vores fantastiske historie som et lille land, der kan producere fødevarer af høj kvalitet
KILDE: MARKEDSNYT FOR SVIN, LANDBRUG & FØDEVARER
Sig din mening og vind præmier
Tilmeld dig vores webpanel, og bliv hørt – nnf.dk/webpanel
Tilmeld dig nyhedsbrev
Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF direkte i din indbakke. Du tilmelder dig på nnf.dk/nyhedsbrev
SU BSTANS 2/2 016
7
AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: RUNE EVENSEN
1890: Arbejderne trodser forbud I 1890 var det første gang, at arbejdere verden over gik på gaden for deres rettigheder 1. maj. I København var det på Fælleden, fordi politiet i 1889 havde forbudt arbejderne at samles i gaderne. Billedet ’En agitator’, malet af Erik Henningsen i 1899, viser netop arbejdernes store møder på Fælleden i København. Senere samme år, som maleriet er lavet, endte Danmarkshistoriens største faglige konflikt med det såkaldte Septemberforlig – også kendt som arbejdsmarkedets grundlov. Her blev fagforeninger og arbejdsgivere enige om de grundlæggende spilleregler for det danske arbejdsmarked. Maleriet hænger i dag på Metalskolen i Jørlunde. 8
S U BS TAN S 2/2016
FØR
& NU
2016: Fed musik og kamp mod skattesnyd Traditionen med at samles i Fælledparken lever i bedste velgående. I år var godt 75.000 mennesker forbi Fælledparken 1. maj for at fejre arbejdernes internationale kampdag. Med sol, højt humør, musik, taler og kolde øl og sodavand, var dagen både en kampdag og festdag. Mens Thomas Butterschøn og Katinka stod for musikken, så holdt blandt andet LO’s nyvalgte formand Lizette Risgaard en tale, hvor hun talte dunder mod skattesnyd og praktikpladsmangel.
Blandt talerne var også formand for Socialdemokraterne Mette Frederiksen, formand for Socialistisk Folkeparti Pia Olsen Dyhr og politisk ordfører for Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen.
SU BSTANS 2/2 016
9
Madspild
Nogle græder af glæde, når bilen kommer - Nogle af kvinderne græder, når bilen kommer om fredagen. De er dybt taknemmelige, siger Janni Schou fra køkkenet hos Århus Krisecenter.
Arla i Hobro leverer mælk til socialt udsatte gennem fødevareBanken. Det gør en forskel. AF PETER RASMUSSEN / FOTO: RUNE EVENSEN
- Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre, hvis det her sted ikke fandtes. Jeg ville nok sidde derhjemme og tale med væggene. Det tror jeg sgu. 64-årige Christian Smed Jensen smiler afvæbnende, men alvoren er tydelig
Hvem er fødevareBanken? Non-profit-organisation, der deler overskudsmad ud til foreninger, som arbejder med social udsatte. Støttes af Velux-Fonden. Stiftet i 2009.
10
S U BS TAN S 2/2016
nok. Han sidder på terrassen på Café Parasollen i Viby og lader sig varme af forårssolen sammen med de to venner Ingolf og Jørn på 65 og 69. Caféen er et værested for ensomme, psykisk sårbare og folk med ondt i livet, og den er livslinen i de halvgamle drenges hverdag, med fast mødetid til morgenkaffen. - Der er mange enlige, der har brug for selskab. Vi holder øje med hinanden, siger Christian og skærer en grimasse. - Hvis jeg ikke kunne komme her … uh, det ville jeg dæleme være træt af! Caféen blev reddet På Arla Mejericenter i Hobro kører 41-årige Kim Jensen samtidig kasser med mælk og yoghurt til rampen på sin elhest i knap fem graders varme i kølehallen. Som en ensom majestæt glider han ubesværet ind og ud mellem bjergene af grønne mælkekasser, før han afleverer to rulleborde til afhentning.
Det er to vidt forskellige verdener, og så alligevel: Kims arbejde er med til at sikre, at de tre venner har et mødested hver morgen. Han sorterer nemlig overskudsvarer til fødevareBanken, der leverer dem til socialt udsatte. Den støtte er livsvigtig for Café Parasollen.
Jeg synes, det er rigtig fint, at der er nogen, der kan bruge varerne, så de ikke bliver smidt ud - KIM JENSEN, ARLA I HOBRO
- I 2014 var vi meget tæt på at lukke på grund af dårlig økonomi. Så begyndte vi at få gratis mælk og dagligvarer fra fødevareBanken, og det bærer en stor del af æren for, at vi er her endnu, fortæller Henrietta Pedersen, køkkenleder på Café Parasollen. Hun laver hver dag aftensmad til mellem 60 og 80 brugere,
og får stort set alle ingredienserne hos fødevareBanken. Maden de andre ikke vil ha’ Arla i Hobro har samarbejdet med fødevareBanken siden foråret 2015. Organisationen får varer, som ikke kan afsættes til kunderne – ikke engang til nedsat pris – men som stadig kan holde sig i flere dage. I dag kører Kim Jensen 7-800 liter mælk, fløde og yoghurt til rampen, hvor fødevareBankens kølebil gør klar til afgang. Hver uge aftaler han med organisationen, hvad de kan hente. - Jeg synes, det er rigtig fint, at der er nogen, der kan bruge varerne, så de ikke bliver smidt ud. Det giver god mening at arbejde med det, siger Kim Jensen. En festdag, når vognen kommer Dagen efter ruller den hvide kølebil ud i Aarhus-området. Det første stop er Aarhus Krisecenter for voldsramte kvinder. Janni Schou fra institutionens køkken tager imod ved bagklappen, og begejstringen er stor. - De har is med i dag! Åhr, det er lækkert. Og gulerødder, ja tak, det vil vi gerne have!, udbryder hun. En lille mørkhåret dreng tager tillidsfuldt Substans’ udsendte i hånden, og hans mor smiler genert bag tørklædet. På centeret bor 14 kvinder og 24 børn, hvoraf en del er flygtninge. I dag er der masser af piskefløde med, så pædagogen Mona Enevoldsens populære æblekage er på menukortet. - Nogle af kvinderne græder, når bilen kommer om fredagen. De er dybt taknemmelige, siger Janni Schou fra køkkenet, mens hun sætter mælkekartonerne på plads i køleskabet. - Det er en festdag, når fødevareBanken er her. Kvinderne har virkelig brug for hjælp. Flere af dem har måttet flygte fra deres mand uden en øre på lommen, forklarer Susanne Bjerregrav, der er leder på krisecenteret. Næste stop på ruten er Café Parasollen i Viby, hvor Christian Smed Jensen og vennerne stadig sidder i forårssolen og glæder sig til dagens ret: Oksestrimler med fløde og tomatsovs.
Birgit, Niels og Mogens er på efterløn og arbejder frivilligt i fødevareBanken. Hver fredag kører de mælk og andre varer ud til syv institutioner for socialt udsatte og børn.
Der bliver hygget på Cafe Parasollen i Viby, når fødevareBanken kommer forbi. SU BSTANS 2/2 016
11
FOTO: RUNE EVENSEN
Ayub Rehman [ Tillidsrepræsentant på Lantmännen Schulstad i Hvidovre. Har været på virksomheden i 12 år, og har været tillidsrepræsentant de sidste 6 år. ] - At være tillidsrepræsentant handler meget om at lytte. Min opgave som tillidsrepræsentant lykkes bedst, når jeg ikke bare lytter til mine kollegers udfordringer, men også lytter til deres løsningsforslag.
FORTALT TIL EMILIA MARIA VAN GILSE
- De bedste resultater opnår vi, når kollegerne, tillidsrepræsentanten og ledelsen løser problemerne i fællesskab. Det er ikke nok bare at fikse tingene for kollegerne, det er bedre at inddrage dem, så de får ejerskab af løsningerne. - En af de vigtigste opgaver for en tillidsrepræsentant er at skabe sammenhold på arbejdspladsen. Vi producerer døgnet rundt, syv dage om ugen, men kantinen har lukket i weekenden. Derfor har en af arbejdsmiljørepræsentanterne og jeg taget initiativ til at vi spiser morgenmad sammen i weekenderne. Så skiftes vi til at tage morgenmad med. I starten var vi bare to, men for hver
weekend kommer der flere og flere, der gerne vil være med. Det giver et nyt fællesskab. - Jeg vil helst bruge tiden på at forbedre forholdene for mine kolleger. Men der kan være andet, der fylder. Vi har haft problemer med lønudbetalingerne, og det fylder rigtig meget. Jeg har brugt meget tid på at få ledelsen til at tage problemet alvorligt, og på at hjælpe kollegerne med at forstå deres lønsedler. Det er klassisk tillidsrepræsentantsarbejde, men jeg vil hellere bruge tiden på noget, der styrker sammenholdet og øger arbejdsglæden fremfor på noget, der i bund og grund bare skal fungere.
KILDE: ANALYSE DANMARK UNDERSØGELSE BLANDT MEDLEMMER AF FØDEVAREFORBUNDET NNF
12
S U BS TAN S 2/2016
Mød nogle af de mennesker der hver dag knokler for dig og dine kolleger. Ayub Rehman er tillidsrepræsentant på en brødfabrik i Storkøbenhavn. Annika Nielsen er tillidsrepræsentant på et mejeri i Jylland. Selvom der er stor forskel på deres hverdag, er de enige om, at en tillidsrepræsentant skal bruge meget tid på at lytte til kollegerne.
Annika Nielsen [ Annika Nielsen er nyvalgt fællestillidsrepræsentant på Korsvej Mejeri for de knap 100 medarbejdere i produktion og pakkeri. Hun blev valgt lige inden hun gik på barsel, og startede rigtig op 1. oktober. Hun har brugt den første tid på at samle kollegerne. ] - Som nyvalgt tillidsrepræsentant skulle jeg først finde ud af, hvad man laver. Det er svært at sætte sig ind i, før man sidder i stolen. Jeg havde brug for
at vide, hvad mine kolleger forventede af mig. Vi har altid haft en faglig klub, men det har mest været sociale arrangementer. Jeg ville gerne bruge den faglige klub, så jeg inviterede alle ud til fagforeningen. Det var en stor succes, hvor knap 40 mødte op en fredag eftermiddag. - I den faglige klub snakker vi altid om, hvad der rører sig lige nu på virksomheden. I klubben blev vi enige om, at vi ville have nogle punkter på næste møde i samarbejdsudvalget, hvor ledelsen og os medarbejdere mødes. Jeg forklarede ledelsen, at det ikke bare var os tillidsrepræsentanter, men faktisk hele medarbejderstaben, der gerne ville diskutere de her ting. Det gav en vældig debat.
FORTALT TIL MORTEN TORJBØRN ANDERNSEN
- Vi ville gerne diskutere tonen mellem teamledere og timelønnede. Vi havde også en tvist i forhold til at læse ferieloven. Det fik vi hurtigt overstået. Og så ville vi have en drøftelse af fællesmøder. I stedet for at holde fællesmøder, så har vi små tavlemøder. Men vi vil gerne samles alle sammen, når der er fælles information. Jeg synes, vi fik sat en dagsorden. - Vi er ved at finde fælles fodslag på mejeriet – det er dejligt. Som tillidsrepræsentanter er vi der jo ikke for at lave ballade. Vi kan også hjælpe ledelsen og være et bindeled.
SU BSTANS 2/2 016
13
Tema : Hvem ejer din v
Landmænd
Udvikling i ejerskab
Hvor vigtigt er det for dig, at ejeren af din arbejdsplads er dansk?
2011
2016
Landmænd
9
6
Udland*
16
25
EJERTYPE
Fonde
9
9
Familier/ Selvstændige
32
28
*Dækker over udenlandske investorer og virksomheder, som eks. kapitalfonde og/eller koncerner, som arbejder indenfor samme branche.
14
S U BS TAN S 2/2016
Udland
17% Slet ikke vigtigt
54%
19%
Meget vigtigt eller vigtigt
Lidt vigtigt
Kilde: Analyse Danmark undersøgelse blandt medlemmer af Fødevareforbundet NNF.
virksomhed?
6 siders tema
HVEM BETALER EGENTLIG DIN LØN? Traditionelt har danske landmænd via deres store andelsselskaber været den dominerende arbejdsgiver i den danske fødevaresektor. Med virksomheder som Arla, Danish Crown, Thise, Naturmælk m.fl. er de stadig store i Danmark, ligesom en række familier igennem årene har opbygget stærke virksomheder.
Men Substans’ kortlægning over ejerskabet hos 70 af de største virksomheder viser, at udenlandske korcerner og investorer i stigende grad ser en pointe i at være arbejdsgiver i Danmark. Tjek ejerskabet af din virksomhed på www.nnf.dk/HvemEjer
Kapitalfonde
Familier / selvstændige OD
EN
SE
SE
EN
OD
Vidste du at:
Jordbær-tærten tjener penge til en kapitalfond?
Lagkagehuset ejes af den nordiske kapitalfond FSN Capitol, som ifølge flere medier ønsker at sælge bageriet videre.
Marcipanen fra Odense er norsk?
Det kendte marcipanbrød produceres stadig i Odense, men ejeren er den norske fødevarekoncern Orkla.
Goldman Sachs tjener penge på Kims?
Over en femtedel af aktionærerne hos Kim’s norske ejer, Orkla-koncernen, er fra USA. Goldman Sachs er en af dem.
Kelsens Danish Butter Cookies handles på børsen i New York? Kelsen er i dag en del af den børsnoterede amerikanske fødevare-koncern Campell Soup.
Scandinavian Tobaco har fået amerikansk smag?
I mange år var en familie-fond og svenske Swedish Match eneejere. Nu er selskabet på børsen. Blandt investorerne er amerikanske investorer.
SU BSTANS 2/2 016
15
Tema : Hvem ejer din virksomhed?
SÅDAN HAR VI GJORT:
Vi har undersøgt ejerskabet hos 70 af de største virksomheder i den danske fødevarebranche via CVR-registret og deres regnskaber.
Udlandet er sulten efter ’Made in Denmark’ De danske fødevarevirksomheder er blevet markant mere interessante for udlandet de sidste fem år, viser Substans’ kortlægning af, hvem der ejer danske fødevare-virksomheder. Tysk fodbold-mæcen blandt investorerne. AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN / FOTO: AFP/PATRIK STOLLARZ
Bacon fra Thisted. Rød marcipan fra Odense. Chips fra Kim’s. Det er ’Made in Denmark’ og gode danske arbejdspladser. Pengene bag kommer i stigende grad fra udlandet. Substans’ kortlægning af ejerskabet hos hovedparten af Fødevareforbundet NNF’s arbejdspladser viser, at op mod en tredjedel af virksomhederne i fødevarebranchen nu er hel- eller delvist ejet af udenlandske investorer eller virksomheder. Hvor 16 af de største virksomheder i 2011 var udenlandsk ejet, er tallet i dag vokset til 25. - Vi har stadig en række stærke danskejede familie- og landmænds-ejede selskaber i sektoren. Men globaliseringen virker også her. Nogle andelsselskaber sælger dele fra eller sælges helt. Vi ser også, at familieselskaberne bliver solgt videre, når der er brug for ny kapital, siger seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra IFRO, Københavns Universitet, som følger den danske fødevarebranche tæt.
Sulten efter mere
Tidligere på året gik fodboldklubben Schalkes 04’s formand Clemens Tönnies via sin slagteri-virksomhed Tönnies Fleisch og købte sin anden fødevarevirksomhed i Danmark- nemlig det 16
S U BS TAN S 2/2016
En af de udlændinge, som har købt mere op i den danske fødevareindustri, er tyskeren Clemens Tönnies. Han er både fodboldmæcen i den tyske Bundesliga-klub Schalke 04 og ny ejer af slagteriet Tican via sin tyske virksomhed Tönnies Fleisch.
jyske andelsslagteri Tican. En anden af de store investorer i den danske fødevareindustri, norske Orkla, kan også være sulten efter mere. De ejer i forvejen bl.a. K-Salat, Odense Marcipan og Kim’s. Her giver investeringerne i Danmark bl.a. adgang til kvalitetsbevidste forbrugere med en stærk købekraft, lyder det fra koncerndirektør Håkon Mageli i et mailsvar. - Vi er altid optaget af, hvordan vi kan styrke vores position på det her marked,
lyder det således. Hos Fødevareforbundet NNF glæder cheføkonom Mogens Eliasen sig over, at udenlandske investorer og virksomheder ser Danmark som en god platform at konkurrere ud fra. - Det som betyder noget, det er, at vi har ejere, som investerer i danske arbejdspladser og har styr på tingene. Vi oplever ikke, at der er færre eller større problemer med de udenlandske ejere, siger han.
Vi har stadig en række stærke danskejede familieog landmands-ejede selskaber i sektoren. Men globaliseringen virker også her – SENIORRÅDGIVER HENNING OTTE HANSEN IFRO
EJERTYPE: UDLAND ODENSE MARCIPAN 1909: Bogholder Lauritz ThoboCarlsen åbner en lille marcipanfabrik i Odense. 1961: Odense Marcipanfabrik bliver udnævnt til Kongelig Hofleverandør. 1991: Marcipanfabrikken bliver overtaget af den norske fødevarekoncern Orkla. Orkla ejer omkring 100 fødevarevirksomheder i hele Norden, og har cirka 15.000 ansatte. Der er ca. 200 ansatte i Odense. Orklas hovedejerer en af Norges mest kendte erhvervsmænd, Stein Erik Hagen. Amerikanske investorer som Goldman Sachs har også penge i Orkla.
Marcipan med stærk kapital i ryggen TILLIDSREPRÆSENTANT PEER SØRENSEN / FORTALT TIL EMILIA MARIA VAN GILSE / FOTO: RUNE EVENSEN
Den største fordel ved at være ejet af en stor koncern som Orkla er, at vi har en stor kapital i ryggen. Orkla har sikret, at Odense Marcipan har kunnet vokse sig større og stærkere. For eksempel har de opkøbt mindre virksomheder, og bagefter rykket deres produktion til Odense. Som medarbejder i en stor koncern, må man acceptere, at en del beslutninger bliver truffet langt væk, og at man ikke har mulighed for at påvirke dem. Orkla har netop besluttet, at alt ar-
bejdstøj skal være ens på alle fabrikker i hele koncernen. Når der kommer den slags nye retningslinjer, så retter man bare ind. Orkla går utroligt meget op i kvalitet og tårnhøj hygiejne. Vi bliver løbende auditeret og certificeret, så der ikke kan være tvivl om kvaliteten af produkterne. Det betyder også, at medarbejderne hele tiden bliver uddannet i at overholde de standarder, der er. Det gælder også etiske standar-
der, hvor Orkla sikrer sig, at der ikke er steder i produktionen – heller ikke hos underleverandører – der ikke lever op til regelsættet. De høje standarder forplanter sig ned til medarbejderne. Det indgyder faglig stolthed, at koncernen går så meget op i, at produkterne er i orden. Det er jo også vigtigt for os, at Odense-brandet ikke får ridser i lakken. Se hvem der ejer din virksomhed på www.nnf.dk/HvemEjer
SU BSTANS 2/2 016
17
Tema : Hvem ejer din virksomhed? EJERTYPE: LANDMAND NATURMÆLK Landets 4. største mejeri Omsætter årligt for 250 mio. kr. Har omkring 70 ansatte Virksomheden i Tinglev er ejet af 35 danske landmænd via deres andelsselskab.
Tilfredsstillende at vi som sønderjyder kan overleve på et stort marked TILLIDSREPRÆSENTANT JES JUHLER / FORTALT TIL CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN
I vores lille virksomhed Naturmælk kender vi stort alle ejerne og dermed de landmænd, som leverer mælken. Det betyder noget, at det ikke er hvilken som helst Jens Jensen, som er på de produkter, vi håndterer i hverdagen. Det er aktive og initiativrige landmænd, som jævnligt kommer her, og som vi føler et fælleskab med. Det er ikke noget specielt for mig, at ejerne er danske som sådan. Men det giver en vis tilfredshed, at vi som en lille sønderjysk virksomhed med sønderjyske 18
S U BS TAN S 2/2016
landmænd som ejere kan overleve på et forholdsvis stort marked. På den måde er det nok lidt specielt at arbejde her frem for i en virksomhed ejet af en pengefond. Interessen ville nok falde en smule hos ejerne og være mere på afstand ud fra, at pengene helst skal formere sig. Hos os fornemmer vi, at ejernes perspektiv er, at de har investeret meget langsigtet og til gavn for, at virksomheden også er der til næste generation af landmænd. Det er dog svært at svare på, hvordan
det ville være at arbejde hos Naturmælk med eks. en udenlandsk kapitalfond som ejer. Det kommer an på hvilke forandringer, der vil komme. Hvis man kun har et arbejde for lønsedlens skyld, så kan det sikkert være et fedt, men sådan har jeg det ikke. Når vi har ønsker og ideer, så er vejen fra tanke til handling lynhurtig her. Vores medarbejderrepræsentant bliver taget med på råd i forhold til bestyrelse. Vi føler, at de er interesserede i, at vi er med i helheden.
EJERTYPE: FAMILIER/SELVSTÆNDIGE SKARE MEAT Familieejet dansk kødselskab. Hovedsæde i Vejen. Grundlagt i 1972. Har ca. 700 ansatte i koncernen. Har bl.a. opskæringsfabrik i Vejen, forædling i Christiansfeld og slagteri i Århus. Har også flere afdelinger i udlandet. Ejes af grundlægger Kurt Skare og børnene Kim og Gitte Skare.
Kort vej til ejerens kontor TILLIDSREPRÆSENTANT GUNNER STRAARUP / FORTALT TIL CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN
Vejen indtil Kurt Skare er kort. Vi kan hurtigt tage en snak, og så er et ord et ord, hvor det nok er mere formelt og i faste rammer hos de store koncerner. Som dansk familievirksomhed har du også en lettere kommunikation med ledelsen, hvor vi har en god tone både fagligt og socialt. Vi kender hinanden, og spørger gerne til hinandens børn og familier.
Pengene sidder nok lidt strammere her, fordi det er familiens egne opsparede midler, hvilket gør det mere ømt. Vi har for eksempel mange forslag til ting, som vi gerne vil have lavet om i produktionen. Men i øjeblikket er konkurrencen meget hård i kødbranchen, så midlerne er ikke til det.
De gyldne tider i branchen er ovre – i hvert fald lige nu. Vi må håbe, at de kommer igen. I sådan en periode holder han fast i medarbejderne, selvom det er nedgangstider. Han vil hellere have stabilitet, så det er de samme folk, han har, når det så går op igen.
Se hvem der ejer din virksomhed på www.nnf.dk/HvemEjer SU BSTANS 2/2 016
19
Det ku’ ske for dig
Kl. 17.20 kørte Carstens arbejdsliv i afgrunden Ulykke på vejen endte Carsten Frahms arbejdsliv. Læs hvordan han er kommet videre 20 operationer og talrige hospitalsophold senere. AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN
26.12.2011. Kl. 17.20. Det er mørkt. Det er Carsten Frahms første arbejdsdag hos Arriva. Han er buschauffør på linje 480. Turen går fra Slagelse til Næstved. Passagererne råber. - Hvad sker der? - Gør noget. På et splitsekund bliver 2. juledag usædvanlig dramatisk. - Jeg ved ikke, hvad der foregår, råber Carsten tilbage. Derefter går det stærkt. Han når at tænke, at han ufrivilligt er havnet som forreste passager i noget som må være et selvmordsforsøg. 26.05.2016. Fire år er gået. 20 operationer senere. Skruer er sat ind for at redde benet. Skruer taget ud. Nye sat ind. Lange hospitalsophold overstået for at slå betændelse ned. Bilens chauffør, som kolliderer med bussen, døde som følge af ulykken. Efterfølgende konstaterede politiet, at Carsten var uden skyld i sammenstødet. Inden den famøse arbejdsdag som buschauffør havde Carsten arbejdet flere år på slagteriet i Ringsted, før han blev afskediget i en fyringsrunde. I dag kommer han hverken tilbage til arbejdslivet med busser eller slagteknive. Han er flyttet ind på broderens landsted, fordi han ikke kunne blive boende i sin lejlighed. Trapper klarer han ikke. Til gengæld kan han fortsat gå, selvom hans ben blev voldsomt skadet under ulykken. - Mange siger, at det er utroligt, at jeg 20
S U BS TAN S 2/2016
kan gå på benet, fortæller han. - Jeg mangler en knogle og rent faktisk bruger Rigshospitalet mig som case, fordi det er lidt specielt. Kontanthjælp tur/retur I årene, hvor han drog ind og ud af sygehuset, måtte han på kontanthjælp, fordi situation var uafklaret. I dag har han fået tilkendt seniorførtidspension. Økonomien er bedret efter, at han har fået erstatning for tabt arbejdsevne. - Jeg har fået nedbetalt en masse gæld, og står nu og skal beslutte mig for, hvad jeg skal på et tidspunkt. Kolonihaven holder jeg fast i-og så skal jeg bestemme, om jeg skal i en andelsbolig eller noget andet, fortæller han. Slip din sag Carsten fortæller gerne sin historie, fordi han vil give nogle råd videre til andre, som havner i samme situation. - Det vigtigste er at erkende, at det tager lang tid, og at du har brug for hjælp, siger han og peger på, at han tidligt fik ”overgivet” hele arbejdet med at få erstatningen og anerkendelsen af arbejdsskaden til Fødevareforbundet NNF’s afdeling i Ringsted. - Jeg har fået en kanon opbakning fra min fagforening. Når jeg er blevet kontaktet i sagen, så har jeg henvist til Ghita. (konsulent Ghita Christiansen) Det har været vigtigt at overlade sagen til folk, som har mere forstand på det faglige arbejde. Ellers æder det en op, mener han. I dag er hans arbejdsevne stemplet som 15 procent af normal-evnen. Det sætter
sine begrænsninger. Kolonihaven har han stadig, og passer delvist selv. Græsslåningen skal han have hjælp til. Humøret har han bevaret. Bitterheden har han undgået. - På en eller anden måde har jeg haft det godt. Jo, der har været dage, hvor man har sat sig ned og grædt. Men jeg har mødt hjælpsomme sygeplejersker, en forsikring, som betalte, når der var brug for det, og har haft familie og venner, som min bror Bent og min ven Jørgen, der har kørt mig, når jeg skulle handle, til behandling mm. Så på den måde har jeg været i trygge hænder, siger han.
Carstens Frahms kolonihave, hvor han stadig kan være aktiv, har været et holdepunkt både før, under og efter det årelange sygdomsforløb.
Mange siger, at det er utroligt, at jeg kan gå på benet - CARSTEN FRAHM
26.12.2011. Kl. 17.20. En bil rammer lige midt ind i fronten på bussen. Den ryger i grøften. Carsten er lidt usikker på, om han hele tiden er ved bevidsthed. - Det siger knald bang. Jeg ligger klemt fast på ryggen med hovedet ude i midtergangen. Jeg kan ikke forstå, at mit ben ikke kan flytte sig. Jeg kan ikke mærke, at mit lårben stikker ud fortæller Carsten. Næste morgen skal han opereres. Beskeden fra lægen er barsk. - Skal jeg vække dig inden, hvis vi skal kappe noget af benet. - Nej, siger Carsten.
CARSTENS GODE RÅD Overlad arbejdet med sagen til fagforeningen, så det ikke spiser dig op. Tag udgangspunkt i det, som du selv kan. Vær tålmodig. Det tager lang tid, men tingene kan ændre sig. Ha’ fokus på dine venner og familie. Det er dem, som betyder noget.
SU BSTANS 2/2 016
21
SB Pork
Rumænske Titus rejste sig fra tysk 37 kroners job Flere tusinde af Fødevareforbundet NNFs medlemmer kommer fra udlandet. Mød den rumænske slagteriarbejder Titus-Simion Deac, der i dag arbejder hos SB Pork i Sydjylland efter flere år i den tyske slagteindustri. AF DORU COBUZ / FOTO: LAURIDS HOVGAARD
I
2001 dropper rumænske Titus-Simion Deac håbløsheden som slagter med ekstrem lav løn og lange arbejdstider i Rumænien. I stedet drager han til Tyskland. Fire gange er han i længere perioder udstationeret på tre forskellige tyske slagterier. Var det håbløst i Rumænien, så er det dog langt fra paradis, som han finder på det tyske arbejdsmarked. Her arbejder han for mellem 37 og 45 kroner i timen som kolonnearbejder. - Vi bliver indkvarteret 14 mænd i en 3 22
S U BS TAN S 2/2016
værelses-lejlighed. Men det var stadig meget bedre end i Rumænien. I Rumænien er det svært at forsørge din familie, og derfor er du nødt til at rejse ud i Europa, fortæller den i dag 42-årige Titus-Simion Deac , da vi møder ham i Brørup i Sydjylland. Han forstår godt, hvorfor så mange mennesker i Europa er frustrerede over, at rumænere rejser ud i Europa og accepterer at arbejde for meget lave lønninger. - Men når man ikke kan forsørge sine børn, bliver mange desperate, fortæller han.
Vi bliver indkvarteret 14 mænd i en 3-værelses lejlighed. Men det var stadig meget bedre end i Rumænien Efter noget tid bliver han dog så træt af forholdene, at han drager hjem til familien. Et liv som selvstændig slagter
Titus-Simion Deac er glad for sit arbejde på slagtegangen hos SB Pork i Brørup. Her har han arbejdet de seneste tre år.
Udlændinge hos SB Pork
Der arbejder 343 slagteriarbejdere
på SB Pork i Brørup. Omkring 70 procent af medarbejdere kommer fra andre lande end Danmark, flest fra Polen. Der er 15 rumænske slagteriarbejdere på slagteriet.
Rumænere og lønningerne
I Rumænien er mindstelønnen på cirka 1.310 kroner om måneden efter skat. I gennemsnit tjener de rumænske lønmodtagere 3.150 kroner efter skat. I 2014 arbejdede 18.640 rumænere i Danmark.
går egentlig okay, men mange kunder vil købe på klods og først betale senere, hvilket udfordrer økonomien. Lokket til Struer En dag, for nu seks år siden, ringer en af hans venner. Danmark er meget bedre end Tyskland - Kom til Danmark, bare i tre måneder. Vi skal vise danskerne, at der er gode og ordentlige slagtere fra Rumænien, siger vennen. I Danmark får Titus arbejde hos Jutland Meat i Struer. Et moderne slagteri, hvor
grisene ikke skal løftes op på et bord for at blive udbenet, og hvor lønnen er god og bliver udbetalt til tiden. Efter tre måneder i Struer, beslutter han sig sammen med sin kone Letitia for at flytte til Danmark permanent. Next stop Brørup - Al begyndelse er svær. Det er den også her i Struer, men jeg er heldig at arbejde med 4-5 polske kolleger, som hjælper mig meget, fortæller han. Men historien ender ikke her. I 2013 går slagteriet konkurs. Mens de polske
- Vi er glade for at arbejde og bo i Danmark. Men mange danskere har desværre fordomme om rumænere, siger Titus-Simion Deac.
Døjer med fordomme I dag er Titus-Simion Deac en tilfreds slagteriarbejder. Han og familien har det godt i Brørup. For fire år siden fik han sin anden søn. Der er kun en ting, som Titus kan ikke lide ved livet i Danmark. - Folk siger, at vi rumænere er sigøjnere, tyve og dårlige mennesker. Hvis danskerne vidste mere om Rumænien, ville de også respektere os mere, siger han. Det går også ud over hans børn, der går i skole og institution i Brørup, fortæller hans 38-årige kone Letitia Mihaila, som arbejder i pakkeriet hos SB Pork. - På gaden, hvor vi bor, oplever vi, at der er folk, som kommer og henter deres børn, hvis de ser, at de leger med vores drenge. De siger til børnene, at vi ikke er danskere, fortæller hun.
kolleger tager hjem til Polen, så bliver Titus i Danmark, og får via hjælp fra Fødevareforbundet NNF hjælp til at få den sidste løn fra slagteriet i Struer udbetalt. En af Titus’s venner arbejder hos SB Pork, og han formidler kontakten til hans nuværende arbejdsgiver. Da han får arbejdet i Brørup, ringer han til de polske kolleger og i dag er de genforenet som kolleger hos SB Pork. - Jeg er heldig med min mester. Han er rigtig god, og har givet mig selvtillid, siger han. SU BSTANS 2/2 016
23
A-kasse
Trodser ordblindhed med 12-taller og et flot cv Brian Albers er ordblind. Men det forhindrer ham ikke i at skrive en god ansøgning og et flot cv i jagten på et nyt job. AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: DORU COBUZ
Brian Albers er ordblind. Men det forhindrer ham ikke i at skrive en god ansøgning og et flot cv i jagten på et nyt job. Brian Albers har været vidt omkring i fødevarebranchen. Han er udlært bager, har arbejdet på et mejeri, slagteri, og et catering-firma. Nu er hans drøm at blive fængselsbetjent. Men det kræver, at Brian tager flere HF-fag. Selvom han er ordblind, og har rigtigt svært ved at skrive, så har han allerede taget en 9. og 10. klasse og til sommer starter han på HF.
Tilbage i februar i år betød en nedgang i ordrerne, at Brian mistede jobbet hos Salt & Peber – et cateringfirma i Odense. Fødevareforbundet NNFs a-kasse tilbød ham kurset ”Læs, skriv og bliv klog på IT” hos AOF. På en uge fik han bl.a. hjælp til at sætte sit cv op og fik givtig feedback på at udarbejde en skriftlig ansøgning. - Jeg har aldrig før haft problemer med at finde arbejde. Jeg tog bare ud på en virksomhed og bankede på, og spurgte om de manglede arbejdskraft. Derfor har aldrig før skrevet en ansøgning eller et cv. Så jeg er vildt glad for at få hjælp til at skrive en god ansøgning og sætte mit cv flot op på en computer, fortæller han. Brian Albers er ordblind og har aldrig været vild med skolen. Han kan godt læse, men har svært ved at skrive. Mens han arbejdede på Salt & Peber har han taget en 9. og 10. klasse igen. Efter at have gennemført en 10. klasse med hele fem 12-taller, har han fået blod på tanden og vil gerne fortsætte på skolebænken. På AOF-kurset fik han nemlig individuel sparring til at finde ud af fremtiden. Drømmen er at blive fængselsbetjent. Det kræver dog en række HF-fag. Dem planlægger han at starte på efter sommerferien ved siden at et almindeligt arbejde. - Jeg går meget på biblioteket og læser alt fra digte til biografier. Jeg gider ikke sidde derhjemme og kukkelure hele tiden. Jeg håber at finde et arbejde, hvor det er muligt at tage HF-fag ved siden af, siger han.
Jeg tog bare ud på en virksomhed og bankede på, og spurgte om de manglende arbejdskraft. Derfor jeg har aldrig før skrevet en ansøgning eller et cv – BRIAN ALBERS
Efter at have taget 9. og 10. kl. igen har Brian Albers nu hele fem 12-taller på sit eksamensbevis. 24
S U BS TAN S 2/2016
Vil du have hjælp fra din A-kasse? Se mulighederne på www.nnf.dk
Efterløn
Sådan får du 156.000,- skattefrit Trin 2: Du skal have udskudt din overgang til efterløn i mindst 2 år og arbejdet mindst 3.120 timer på fuld tid/2.496 timer på deltid efter bevisdatoen.
Trin 1: Du skal have et efterlønsbevis.
Trin 3: Derefter kan d hver gang, du
Hvis du venter med at gå på efterløn efter, at du har fået dit efterlønsbevis, har du mulighed for at få udbetalt en stor UDSKUDT skattefri præmie, når du bliver folkepensionist.
1
EFTERLØN UDSKUDT
1,5
48
0,5
1
timer
Du skal have et efterlønsbevis.
2
Trin 4: Du skal have udskudt din efterløn: Du kan nuovergang optjene optil til 12 skattefri præmier (481 timer x 12 kvartaler), svarende til ca. 156.000 kr.
1,5
1
0,5
Trin 2: Du skal have udskudt din overgang til efterløn i mindst 2 år og arbejdet mindst 3.120 timer på fuld tid/2.496 timer på deltid efter bevisdatoen.
Trin 1: Du skal have et efterlønsbevis.
i mindst 2 år og arbejdet mindst 3.120 timer på fuld tid, hvis du er født i 1955.
UDSKUDT
Født
Trin 2: Født Du skal have udskudt din overgang til efterløn i mindst 2 år og arbejdet mindst 1. bevisdatoen. halvår 3.120 timer på fuld tid/2.496 timer på deltid efter
Trin 1: i mindst 1,5 år og arbejdet mindst 2.340 timer Du skal have et efterlønsbevis. på fuld tid, hvis du er født første halvår 1956.
Født
1955 1955
i mindst 1 år og arbejdet mindst 1.560 timer, hvis du er født fra 1. juli 1956 til 31. dec. 1958.
UDSKUDT
i mindst 0,5 år og arbejdet mindst 780 timer, hvis du er født første halvår 1959.
Født
Trin 3: Derefter kan du optjene en skattefri præmie på ca. 13.000 kr. for 1.481 halvår hver gang, du har haft arbejde på timer(1 kvartal).
1956
2.340 3.120 156.000 timer timer
1959
Født fra 1/7 1956 til 31/12 1958
1.560 481
timer timer
timer timer
timer
78013.000 KR timer timer
Trin 4: Du kan nu optjene op til 12 skattefri præmier (481 timer x 12 kvartaler), svarende til ca. 156.000 kr.
Trin 3: Derefter kan du optjene en skattefri præmie påTrin ca.4:13.000 kr. for Du kan nu optjene op til 12 skattefri præmier hver gang, du har haft arbejde på 481 timer(1 kvartal). (481 timer x 12 kvartaler), svarende til ca. 156.000 kr.
3
4
481
13.000 KR
timer
Derefter kan du optjene en skattefri præmie på ca. 13.000 kr. for hver gang, du har ≈arbejdet 481 timer i løbet af et kvartal.
5 156.000
156.000
= 156.000 kr. Du kan nu optjene op til 12 skattefri præmier (481 timer x 12 kvartaler), svarende til ca. 156.000 kr. (2016-tal)
Søg om den skattefrie præmie i din A-kasse, når du er blevet pensionist.
SU BSTANS 2/2 016
25
Portræt
Af Jeanette Ottesen
Jeanette Ottesen er et af Danmarks største medaljehåb, når der er OL i Rio fra 5. til 21. august.
Danmarks store OL-håb
Det er jo bare svømning Ved sidste OL gik det galt for svømmeren Jeanette Ottesen. Hun stillede op som verdensmester, men måtte alligevel se langt efter metal. Denne gang er hun atter medalje-kandidat og topklar på det værste. AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN
SU BSTANS 2/2 016
27
Jeg går ind til OL med åbent sind. Jeg ved, at der er så meget, som kan gå galt – JEANETTE OTTESEN
- Jeg elsker ikke at træne. Jeg er en racer, som elsker at konkurrere, siger Jeanette Ottesen.
V
i er overraskede. Rammerne ser ved første øjekast professionelle ud. #All for Rio, står der på et kæmpe banner her i Bellahøj Svømmehal. De hvide borde og stolene med metalbenene står snorlige op af en enorm glasvæg. Vi har fri udsigt til svømmebassinet. Internationale mål. Tilskuerrækker. Jeanette Ottesen er i vandet dernede et sted bag ruden. Men billedet forstyrres. Her er motionister side om side med nogle af verdens bedste svømmere fra det danske landshold. - Det her er Danmark. Folk klager over, at vi har fire baner for os selv. Hold op, vi skal svømme til OL, siger Jeanette Ottesen en halv time senere forundret over, at hun med verdensmester-titlen på cv’et og aktuel status som Europas nr. 2 på 100 meter butterfly skal træne side om side med skolebørn og pensio28
S U BS TAN S 2/2016
nister i det, som ellers er svømmernes nationalstadion.
Bukkede under for presset
Pludselig er hun her. Med neon-farvede negle og en diskret sort trøje. Vi har en times selskab her i Københavns nordvestkvarter denne mandag morgen. Ventetiden til OL kan tælles i uger nu. I min forberedelse har jeg læst, at hun ikke kan lade være med at sige sin mening. Hun skuffer ikke. Kendt fra ’Vild med Dans’ og et hav af medaljer til DM, EM og VM med VM-titler som toppen i 2011 og 13. Men aldrig OL. I London gik det galt. Hun kom som verdensmester. Rejste hjem med en sjetteplads som bedste. Det skulle have været karrierens højdepunkt. Den perfekte afslutning på den utrolige karriere. - Jeg følte, at alle øjne så på mig, og sagde, at jeg skulle vinde det OL-guld.
Og i hvert fald have medaljer. Det blev et kæmpe forventningspres, som gjorde mig nervøs. Jeg kom helt forkert ind til stævnet. London var 2012. Godt 1.400 dage senere skal hun til OL igen. - Jeg ville alligevel ikke slutte. Ikke på den måde. Hun kigger over på kæresten. - Jeg skal bruge noget at spise. En croissant kommer op af den brune pose. Må du godt spise usunde ting, som toptrænet atlet? - Ja, vi brænder så mange kalorier af, så det gælder bare om ikke at gå sukkerkold lige efter træningen. Umiddelbart er hendes hverdagsliv ikke så forskelligt for så mange af os andre. Op seks. Og kl. 7 starter arbejdsdagen i svømmehallen. Til gengæld skal hun både møde ind tidligt morgen og sen ef-
OTTESEN INSTAGRAM
Sådan er jeg Substans bad Jeanette Ottesen sende et Instagram-billede, som beskriver hende bedst.
lighedsregning. Guld, sølv eller bronze? Hun er et andet sted. Kapitlet om London skal lukkes ned. - Jeg går ind til det med åbent sind. Jeg ved, at der er så meget, som kan gå galt. Der kan komme en ny kineser, som bare svømmer stærkere. Derfor er jeg topklar på det værste. Det er bare svømning. Det er sport. Og ikke andet. Jeg lægger mig ikke ned og græder i tre måneder, hvis jeg ikke vinder. Ikke denne gang.
KONKURRENCE Vind supergavekort på 500 kr. Vil Jeanette være politibetjent eller tv-vært?
Deltag i konkurrencen på nnf.dk/substans
iPad-generationen
Faktisk bare sport
Sådan har hverdagen set ud, siden hun som teenager bragede ind i svømmeeliten og pludselig kunne svømme om kap med svømme-ikonet Mette Jacobsen. Om få år er det slut for den 28-årige svømmer. - Glæden var væk. Nu er jeg ældre og har opdaget, at det her faktisk bare er sport. Vi svømmere er ikke Danmarks nationalsport. Det er ikke alle, der følger med hjemme foran skærmen. Hvad forventer du af OL? Mit spørgsmål tænker i kold sandsyn-
ARLA FOODS
Det vil jeg ikke undvære i mit køleskab: A38
- Jeg elsker det. Det glider godt ned, og ligger godt i maven. Jeg spiser det med müsli og honning hver dag.
Elitesvømmer. Bor på Østerbro, København. Født i Lyngby i 1987. OL: Har deltaget i Athen, 2004, Beijing, 2008, London 2012 og skal med til Rio. Vundet flere VM og EM-titler og et hav af sølv og bronze medaljer. Aktuel med: Deltager i OL i Rio fra 5. til 21. august
Første VM guld, 2011 - Butterfly er mit speciale, men jeg var med i crawl. Jeg kom i finalen og ville bare lave en god tid. Min træner stod og hoppede helt vildt som en abe. Og så havde jeg fandme vundet. Det var helt uforståeligt, men da begyndte jeg virkelig at tro på mig selv.
NIKOLA SOLIC/REUTERS
termiddag. Sådan en mandag som i dag skal hun lige i gang igen efter en perfekt søndag med cafe-tur og afslapning. Så svømmer hun langt. 5-6 km i adstadigt tempo. Mellem 9 og 10 slutter træningen, og så gælder det om at spise, hvile og sove godt, inden hun igen er i vandet ved fire-tiden. Arbejdsdagen strækkes ud for, at kroppen kan klare de mange timers træning.
Kort om Jeanette Ottesen
Når du læser gamle interviews med hende, så udtaler hun sig gerne bramfrit. Om Jantelov. Begejstrende sejre. Triste hændelser. Svømmeres latterlige lave lønninger. Helt fra hun var ung har hun haft sine meningers mod. Nu er hun 28. Ung i den store verden. Veteranen i bassinet. - Nu lyder jeg nok lidt gammelklog. Hun smiler. Ser intenst over bordet. Hun efterlyser respekt i omklædningsrummet. Da hun startede var der et rigtigt hierarki. - I dag er de unge ikke sådan. Alle skal ligesom være lige. Men det er vi jo ikke. Et DM guld er ikke en VM-titel. I dag får ungerne en iPad, hvis de larmer. Hjemme hos os fik vi klar besked. Jeg kigger ned i svømmehallen. Og op på hende. Hendes veltrænede krop minder om en katamaran, som piler afsted mod Rio i et træningsanlæg fyldt med gummibåde, som der også er plads til i den offentlige svømmetid. - Det her er Danmark. Fodbold er nationalsport. Svømning er bagefter. Vi har et hav af medaljer til EM og VM, men det er åbenbart ikke godt nok.
SU BSTANS 2/2 016
29
HÅNDVÆRKER
ALKOHOL- FOR- APPEL- STREBEHOL- VENTET SINGE ART DER
IKKE
LANG TØRRE HALE
2
DEJED- KAMME- HEDE- HALV- FORESPISEN SVOREN RAT LAG VARME GÅR
PASTASOVS
TROTYL
DIGTE MÆLKEVARER
P1 I N S E K A R N E V A L S O P T O G E M A2 L J Ø R
STJÆLE
R Ø V E
SAMTIDIG MED
I D E T
POPULÆR RET MED OKSEKØD
FØR TVEKAMP SKAKT
RØG
AF DK O S KAFFEART E N Ø
LIGETIL
N E M
GOLFOMRÅDE FLØD
S T O L E
NORD
N
LØVTRÆ
A S K
SPISE
JUSTERE ÆRA
LILLEBITTE HYLDER
ITAL. FLOD DITTO
P O
ETAGE
S O K STADIG ENDELØSE
MADRET
STILFULD MØRKE
P L A S K
LÆSESTØTTE
S U
BLADHANGET
E G E L Ø V E T
BARNEALDER
F E M
LARGE
L
SMULE
A N E L S E
UDSMYKKET
S I R E T
MÆLKEYDER
K O
LAVVANDE
E B B E
BAVIAN TEMAER
A B E
FISKE
SKÆG BUGTEDE
N Å
METALBEHOLDER
DOPE
F I P RART VÆRE OPREJST
KIGGE FURE
BRÆNDET PYT
S E
RUNDHÅNDET
FUP FJER
RENGJORT BØLLER
SMÅSTEN METAL
SPANIER HALS
KAGEMASSE KORN
VOKSE POPSTAR
Løsningen på krydsordet i Substans nr.1, 2016: Fiskehandel Vinderne af krydsord nr.1 2016: Karl Robert Beining, Tørring Inge C. Hansen, Ishøj Anders M. Frederiksen, Struer
HJULSTÆNGER
SEJLBAR UDRÅB
Gade:
Tre gavekort af 250 kr. til Coops butikker landet over sendes direkte til vinderne. Løsning og vinderne offentliggøres i næste nummer af Substans.
Fødselsdato:
Postnr. Og by:
A L S
REJSE TIL OG FRA EVENT LABBEN
LUGE SELEN
MISLYDE ?
L E M
I S F R I UNION AFSATSER
E U DÆMPET JYSK BY
ENGELSK ØL
A
L A V
P E N D L E
NØGNE
P O T E9 N
ODIN MØBELTRÆ
A S
E G E R10
Indsendt af:
O
Æ G T E
E L B O
Kodeord:
Dette blads løsning sendes til: Fødevareforbundet NNF Molestien 7, 2450 København SV senest 1. august Løsningen kan også sendes via nnf.dk/krydsord.
S U BS TAN S 2/2016
RENE GANG
B O R G E R E
Ø D S E L
ILT AFGÅR
V A S K E T
G R O SKÆREOST SES
SYDDANSK Ø BILDEL
R E
O R D N E T
D E J
S N Y D
2.TONE UKOMPLET
B O M
I B E R E R
U R I INDBYGGERE
KLARET FIGURER
R A7 L
K N U D E N
D Å S E
SPÆRRING BOG
K Ø R O M
A E T
G8 O D T SCHW. KANTON TRIST
S K R O T
E L E G A N T
E N D GNEDET
N E T S T E D
R E G U L E R E
VANDLYD
RÆKKE GRUNDSTOF
AFFALD BELØNNINGER
K6 Å L D O L M E R HOSE
SITE REMME
L I D4 E N
G R E5 E N
SÆDER
KØDRET
U D E L U K K E N3 D E
D U E L
K E L T E R E DEL
KUN STRAKS
I N D E N
OLDTIDSFOLK
30
MÅNED
LiaXord
Løsning på opgave 1
LIVLIG PARADE MED FARVERIGE MENNESKER
FASTELAVNSBOLLEDEJE ISKAGER.ITALIENEREN SIEL..ENTER.SKER.TO KELE..AURA.DETS.SER E.ENGEL.ARIE.ITEM.M FATTIG.STIK.NEUROSE RET.NOLE.NABO.ELGE. I.EKS.EJA.SENORA.LÆ KARREER.BUTTET.GREB AR.OND.HER.ARTEDE.L DOM.GIVE.TAG.ENESTE EMUER.IDE.LEJRE.ERG LADVOGN.GRENE.SKRUE L.REDE.BEO.DRY.UVEL EDEN.AGITERE.PARATE FUTTERAL.RÅ.UPS.... AK.UGER.REDELIG.... RASEN.DEO.EVIGE.... STOLEBEN.KRAGER....
Med Alkas rejseforsikring kan du nyde ferien fuldt ud - i hele verden
Få 10% i raba t som medlem
Alkas Rejseforsikring er en årsrejseforsikring, der også inkluderer afbestillingsforsikring. Den dækker både dig og resten af din husstand på rejser i op til 60 dage. Og så er du dækket i hele verden. For dig som medlem er Rejseforsikringen 50% billigere i sammenligning med tilsvarende forsikringer hos andre selskaber.
UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE. RING 70 12 14 16 OG FÅ ET TILBUD ELLER GÅ IND PÅ ALKA.DK