Substans 1 2018

1

2018

MEDLEMSMAGASIN FOR FØDEVAREARBEJDERE

TEMA

DEN GODE LÆREPLADS? Virkeligheden skuffede Jasmin og Anders

DET KU' SKE FOR DIG

Ingen hjælp at hente hos de gule

Mød

Mohamed

- manden, medierne og medmenneskeligheden

t l a k Lond bladet

Ve 5 sider fra g fdelin din a

Oles leder

En fagforening er til for medlemmerne

I

dette nummer af Substans kan I møde Mohamed fra Tican i Thisted.

Mange af jer har nok mødt ham tidligere, for henover julen formåede han at vække mediernes forargelse over, at han – trods en stærk vilje til integration – havde fået fire uger til at forlade Danmark og rejse tilbage til det krigshærgede Somalia.

Med stærk opbakning fra sine kolleger, sine naboer og ikke mindst fra sin tillidsrepræsentant Peter Uno Andersen, trådte han et skridt frem og stillede det åbenlyse spørgsmål: hvorfor skal jeg rejse ud af Danmark?

Spørgsmålet stod endnu stærkere efter statsminister Lars Løkke Rasmusen i sin nytårstale sagde: I aften vil jeg sige til alle jer med udenlandsk baggrund, der med vilje, mod og hårdt arbejde har taget Danmark til sig: I er velkomne. I gør det godt. Bliv ved med det!

I Fødevareforbundet NNF har vi bakket Mohamed op helt fra starten. Ikke fordi

han er afvist asylansøger, eller fordi han er fra Somalia, men fordi han er medlem af vores forbund.

Som fagforening arbejder vi for, at vores medlemmer har anstændige løn- og ansættelsesforhold. Vi arbejder for et sundt og sikkert arbejdsmiljø og for retten til uddannelse og opkvalificering.

Men i det omfang det er muligt, hjælper vi også de medlemmer, der kommer i klemme i det offentlige system.

I Mohameds tilfælde bestod hjælpen af en kontakt til en advokat med særlig viden om reglerne for asylansøgning samt et par artikler på vores hjemmeside. Sidstnævnte satte gang i den medielavine, der forhåbentlig har fået politikernes øjne op for det urimelige i udvisningen af Mohamed.

Flere gange er jeg blevet spurgt om, hvorfor vi har hjulpet Mohamed. Og mit svar er simpelt: fordi han er medlem.

En fagforening er nemlig til for sine medlemmer. Så simpelt er det faktisk.

Medlem af : Indleveret til Postvæsenet 12 marts

Redaktion: Emilia Maria van Gilse, emg@nnf.dk Fie Toxverd ft@nnf.dk Nikolaj Søndergaard nis@nnf.dk

Flere gange er jeg blevet spurgt om, hvorfor vi har hjulpet Mohamed. Og mit svar er simpelt: fordi han er medlem.

OLE WEHLAST, FORBUNDSFORMAND FOR FØDEVAREFORBUNDET NNF

Ansvarshavende: Ole Wehlast E-mail substans@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stine Lindborg & Jacob Tesch Tryk Strandbygaard A/S

2

S U BS TAN S 1/2 018

Oplag 25.000 ISSN 1903-6663 Telefon 3818 7272 Mail nnf@nnf.dk Fødevareforbundet NNF Molestien 7 2450 København SV Forsidefoto Rune Evensen

Indhold Før & Nu: Fra flaske til karton En tur i smørkanonen Frontkæmperne: Kodeordet er dialog A-kassen: Ta’ en uddannelse på dagpenge Krydsord

9 10 25 30

PO RTR Æ T /

Mohamed og manden bag ham

?

12

TEMA

Den gode læreplads?

Hele Danmark kom på fornavn med slagteriarbejderen Mohamed Ibrahim, da han fyldte medierne med sin historie. Bag ham stod hans tillidsrepræsentant Peter Uno Andersen. Substans har mødt dem til en snak.

Der er mange gode lærepladser i fødevarebranchen – både store og små. Desværre er der også virksomheder, der ikke giver lærlingene den uddannelse, de skal. Men hvad er en god læreplads?

SIDE 26

SIDE 14

R E PO RTA G E /

D E T KU ’ S KE FO R D I G /

På besøg i tarmhuset

Gik forgæves til de gule

SIDE 20

SIDE 22

Maver og tarme fra ca. 12.000 svin kommer dagligt igennem tarmhuset på Danish Crown-slagteriet i Blans. 53-årige Ervin Denker startede i lære i tarmhuset i 1983 og har været der lige siden.

Det kan blive dyrt at prøve at spare penge på sin fagforening. Det opdagede Sussi Hansen, da hun pludselig fik et problem, som hendes gule fagforening ikke kunne hjælpe med.

SU BSTANS 1/2018

3

KORT NYT

Mest delt på Facebook: Kollegerne er uforstående: Hvorfor skal Mohamed forlade Danmark?

Skitse ikke færdig version

I vælten på Twitter Formand for LO Lizette Risgaards Twitter-konto den 13. februar 2018:

Ny Facebook-gruppe skal samle slagteriarbejderne Tillidsmandskollegiet har oprettet en Facebook-gruppe, der skal fungere som kommunikationskanal for de danske slagteriarbejdere på tværs af arbejdspladserne. Facebook-gruppen hedder 'Slagteriarbejder under Tillidsmandskollegiet' og er et forum, hvor slagteriarbejderne i Danmark kan dele og diskutere relevant indhold med hinanden samt få information fra

Chat med a-kassen

Har du spørgsmål til a-kassen, så kan du chatte med en medarbejder direkte på www.nnf.dk/a-kasse 4

S U BS TAN S 1/2 018

Tillidsmandskollegiet. Gruppen er for nuværende slagteriarbejdere, og man skal derfor godkendes af en administrator for at komme ind. Tillidsmandskollegiet opfordrer alle ansatte ved danske slagterier til at søge efter gruppen på Facebook og anmode om medlemsskab.

Søg efter: Slagteriarbejder under Tillidsmandskollegiet

Få svar på din smartphone

Fødevareforbundet NNF's hjemmeside er lavet, så den nemt kan bruges på en smartphone. Tjek nnf.dk når det passer dig.

LO og FTF indkalder til ekstraordinær kongres om sammenlægning LO og FTF har besluttet at indkalde til ekstraordinær kongres 13. april, hvor de to hovedorganisationer skal tage stilling til, om de skal lægges sammen. Fødevareforbundet NNF er positivt indstillet over for en mulig fusion mellem LO og FTF. Men den positive indstilling er ikke uden bekymringer: – Grundlæggende ser vi mange positive elementer i de papirer, der er udarbejdet af de to organisationer. Men der er fortsat

en del uafklarede spørgsmål i forhold til, hvordan den lokale struktur skal se ud efter en fusion. Det vil være dejligt, hvis nogle af spørgsmålene er besvarede, inden vi skal stemme om fusionen, forklarer forbundsformand i Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast.

Hvis de to organisationer skal fusionere, skal det ske med 2/3 flertal blandt de delegerede på kongresserne.

Lad være med at sætte principper og politiske slagord over almindelig sund fornuft.

Lad være med at skære alle over en kam. Og imødekom de borgere, der hver eneste dag bidrager til vores fælles velfærd - uanset, hvor i verden, de kommer fra.

Fart på pensionsindbetalingerne Der er fuld fart på medlemmerne af Fødevareforbundet NNF's pensionsopsparinger hos Industriens Pension. I alt voksede den samlede formue med 12,2 mia. kr. i 2017. Det svarer til 8,2 procent. For et 50-årigt medlem af Fødevareforbundet NNF betyder det, at vedkommendes pensionsopsparing i gennemsnit voksede med næsten 110.000 kroner i løbet af 2017.

Dansk bundrekord 2017 blev et kedeligt rekordår for dansk svineslagtning. Der blev nemlig slagtet 1 million færre svin end i 2016, og ikke siden 1992 har antallet af slagtninger været så lavt. Næstformand i Fødevareforbundet NNF, Jim Jensen, kalder det ”skuffende ovenpå alle de tiltag, der er gjort i forhold til industrien og landbruget”.

FORBUNDSFORMAND FOR FØDEVAREFORBUNDET NNF OLE WEHLAST, I ET BLOGINDLÆG PÅ NNF.DK OM DEN SOMALISKE SLAGTERIARBEJDER MOHAMED IBRAHIMS UDVISNINGSSAG.

Giv besked

Hvis du skifter arbejde, får nyt telefonnummer, mobilnummer eller mailadresse, vil vi meget gerne vide det.

Ring eller skriv til din afdeling – du finder kontaktinfo på nnf.dk/afdeling

Ring på 3818 7272

Fødevareforbundet NNF har ét samlet telefonnummer. Ring på 3818 7272, ligegyldigt hvad du skal have hjælp med – vi står klar ved telefonen.

SU BSTANS 1/2018

5

KORT NYT

DINE PENGE PENSIONSTIP:

Hvor meget står der på din pensionskonto?

PensionDanmark og Industriens Pension er klar med den årlige pensionsoversigt.

Her kan se, hvor meget du har fået ind på pensionskontoen, og få overblik over de forsikringer, som er en del af pensionsordningen. Log ind på din personlige side på pensionsselskabets hjemmeside, hvor du får det fulde overblik.

Lej et feriehus

Arla Brabrand lukker mejeri med 160 ansatte I andet halvår af 2019 nedlægges Arla Brabrand, der har 160 ansatte. Den lange tidshorisont og Arlas erfaringer med omplaceringer giver dog stor tro på, at de ansatte finder beskæftigelse andre steder.

Produktionen flyttes

Årsagen til lukningen er ifølge Arla, at der er for dårlige muligheder for at udvide produktionen på placeringen i det vestlige Aarhus. Arla Brabrand

producerer yoghurt og andre syrnede mælkeprodukter - et marked i vækst og hovedparten af produktionen flyttes til Slagelse Mejeri og Hobro Mejeri.

Der er nedsat en forhandlingsgruppe bestående af tillidsfolkene på virksomheden, repræsentanter for medarbejdernes fagforeninger, samt repræsentanter for Arlas ledelse, som sammen skal finde ud af, hvordan man hjælper medarbejderne bedst muligt videre.

Hvor skal du hen på sommerferie? Når du er medlem af Fødevareforbundet NNF, kan du leje billige ferieboliger i Marielyst, Nordjylland og Norge.

Læs mere på https://www.nnf.dk/ medlemsfordele/lej-et-feriehus/

Få rabat med LO Plus Som medlem af Fødevareforbundet NNF har du mulighed for at få et LO Plus Guldkort, som giver rabat i mere end 1.500 butikker. Læs hvordan du kan få kortet på loplus.dk

Følg os på Twitter Få nyheder fra os på twitter.com/NNFdk

6

S U BS TAN S 1/2 018

Vinderne af DM i Skills 2018

Den 18. – 20. januar dystede omkring 300 unge om at blive Danmarks bedste inde for deres fag ved DM i Skills 2018 i Messecenter Herning. Fra bagerfaget blev det Lasse Bentsen fra Skolegades Bageri i Herning, som vandt titlen som Danmarks bedste bagerelev. Blandt konditorerne løb Caroline Flyvenring Andersen fra Kurhotel Skodsborg i Skodsborg med sejren, og Pernille Løvig Nielsen vandt gourmetslagternes konkurrence.

Mød os på Facebook På Facebook er der debat mellem medlemmer.

Du kan være med på facebook.com/nnfdk

DET SKAL DU SE:

NYHED:

Vælgere hos DF og S er mest urolige for nedslidning

Så længe jeg lever

Der kommer 'Fut i fejemøget', når den danske musiker John Mogensen – i skikkelse af Rasmus Bjerg – indtager de danske biograflærreder. 'Så længe jeg lever' er fortællingen om Mogensens liv fra hans barndom over det første gennembrud med kvartetten Four Jacks til den hårde rejse mod toppen af de danske hitlister som soloartist.

FOTO: NORDISK FILM DISTRIBUTION

DET SKAL DU HØRE:

Podcasten 'Hva så?!'

Komikeren Christian Fuhlendorff, der er aktuel med showet 'Går over i historien', har skabt sin egen podcast-serie, der egentlig ikke er specielt morsom. Til gengæld er der tale om en række 'helt nede på jorden'samtaler med spændende danskere som fx Jes Dorph, Victor Axelsen og Mads Langer. Find den i din podcast-app.

DET SKAL DU LÆSE:

Enegænger – portræt af en prins

Folk, der stemmer på Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet, er mest bekymrede for, om de kan klare jobbet frem til pensionsalderen.

Henholdsvis 56 procent af Dansk Folkepartis vælgere og 51 procent af Socialdemokratiets vælgere er bange for, at deres arbejde ødelægger deres fysiske helbred. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet

Tilmeld dig nyhedsbrev

for Fødevareforbundet NNF. Samlet set er der 40 procent af vælgerne, som er urolige for nedslidning i mere eller mindre grad. Regeringen er sammen med Dansk Folkeparti ved at nedsætte en seniortænketank, der skal give bud på, hvordan flere kan holde længere tid på arbejdsmarkedet.

Læs hele nyheden på nnf.dk/nyheder

Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF direkte i din indbakke. Du tilmelder dig på nnf.dk/nyhedsbrev

Den 13. februar sov Prins Henrik stille ind.

Hvis du vil vide mere om franskmanden, der var prins af Danmark i knap 51 år, skal du læse 'Enegænger – portræt af en prins' af Stéphanie Surrugue.

Bogen blev til i et tæt samarbejde med prins Henrik og giver et nuanceret, ærligt og kærligt portræt af dronningens mand med den sælsomme skæbne.

Sig din mening og vind præmier

Tilmeld dig vores webpanel og bliv hørt – nnf.dk/webpanel SU BSTANS 1/2018

7

Med Alkas rejseforsikring kan du nyde ferien fuldt ud - også på ski

Få 10% i raba t som medlem

Alkas rejseforsikring dækker i hele verden og hele året. I modsætning til mange andre forsikringer, hjælper vi dig også, hvis du kommer til skade på ski.

Helt uden at det koster ekstra. Husk at du som medlem af Fødevareforbundet NNF får 10% rabat.

ALKAS REJSEFORSIKRING ER ET TILLÆG TIL DIN INDBOFORSIKRING. GÅ IND PÅ ALKA.DK/MITALKA OG SE DIN MEDLEMSPRIS.

FRA FLASKE TIL KARTON AF RUNE EVENSEN /FOTO: ARKIV OG RUNE EVENSEN

FØR I 1880’erne blev mælkeflasken indført i København og senere udbredt til resten af landet. I 1964 blev mejerierne enige om en fælles farvekode for flaskernes låg, så det samme produkt fra forskellige mejerier havde samme farve: Mørkeblå for sødmælk, grå for skummetmælk, grøn for kærnemælk og rød for piskefløde.

& NU I dag er farvekoderne stadig i brug, og lyseblå for letmælk og lys blågrå for minimælk er blevet tilføjet. Mælkeflaskerne blev så småt afløst af papkartoner i midten af 1960’erne, og liberaliseringen af mælkehandlen i 1971 betød et endeligt farvel til flaskerne.

SU BSTANS 1/2018

9

Arla i Holstebro

En tur i smørkanonen AF FIE TOXVERD / FOTO: RUNE EVENSEN

1) Verdens største smørmejeri er ejet af Arla og ligger i Holstebro, hvor der bliver produceret tonsvis af Lurpak. Hver dag ankommer

der mellem 500.000 og 800.000 liter fløde til Holstebro Mejeri. Ifølge reglerne må Lurpak kun produceres af dansk fløde. Der er kun fire danske mejerier, som producerer Lurpak, og langt størstedelen fremstilles på Holstebro Mejeri. Inden fløden ankommer til mejeriet, er den blevet skilt fra mælken. Der går ca. 20 kg sødmælk til 1 kg smør.

2) Inden de store tankvogne tømmes for fløde, kontrolleres kvaliteten. Her er det

mejerist Kasper Johnsen, der smager på fløden for at kontrollere, at den er frisk og ikke smager surt, kogt eller branket. Flødens pH måles også for at tjekke dens friskhed. Er der smagsfejl i fløden, kommer den ikke ind på mejeriet, men bliver kørt væk igen. Er fløden i orden, hældes den over i mejeriets tanke. Fløden pasteuriseres inden for et døgn og gennemgår en temperaturbehandling, som styrer konsistensen på det færdige produkt, så smørret bliver cremet.

10

S U BS TAN S 1/2 018

3) Fløden pumpes over i den kontinuerlige smørmaskine også kaldet smørka-

nonen. Her udkærnes fløden til henholdsvis smørkorn og kærnemælk. Kærnemælken sies fra, og æltningen af smørkornene begynder.

Undervejs tilsættes mælkekultur, som giver en frisk, let syrlig smag, og salt. Hele processen tager ca. 2 minutter. Derefter køres smørret gennem et vacuumkammer, hvor alt luft fjernes.

4) Når fløden er lavet til smør, kontrolleres kvaliteten igen for at sikre, at smag, farve og konsistens er rigtig, og at der ikke er luftbobler i smørret. Derefter er smørret klar til pakning.

5) Varemærket Lurpak er registreret i 118 lande og er et af de største danske

eksportvaremærker. Lurpak eksporteres til ca.

80 lande, og Arla i Holstebro har især succes i England, som importerer godt halvdelen af de smørbare produkter. På et halvt år producerer mejeriet i Holstebro så mange pakker smør, at de ville kunne nå hele vejen rundt om jorden, hvis de blev lagt på række.

SU BSTANS 1/2018

11

Mød Betina og Else...

Betina Moslund

FORTALT EMILIA MARIA VAN GILSE / FOTO: RUNE EVENSEN

[ Fertin Pharma ] Vi er godt i gang med organiseringsarbejdet. Det skyldes nok, at den nye måde at arbejde på, ligger tæt op ad den måde, vi i forvejen arbejdede på. En tæt dialog med både kolleger og ledelsen har altid været vigtigt for de tillidsvalgte på Fertin Pharma. Det kan godt være, at det engang imellem tager lidt længere tid, men vi når længere med dialog end med konflikt.

Hvis organiseringen skal lykkes, er ledelsen en vigtig medspiller. Vi har et godt samarbejde med HR, og det betyder meget for vores arbejde. Organisering handler jo om at skabe fællesskaber – ikke kun i fagforeningen, men også på 12

S U BS TAN S 1/2 018

virksomheden. Gode fællesskaber øger trivslen, og det øger produktiviteten.

Derfor har HR en interesse i at bakke vores arbejde op, fordi stærke fællesskaber også gavner virksomheden.

Vi laver et månedligt nyhedsbrev til alle kolleger. Her skriver vi både om, hvad der rører sig i virksomheden, men også om relevante ting fra overenskomsten.

Alle kolleger får nyhedsbrevet, så også ikke-medlemmer kan se, hvad tillidsrepræsentanterne arbejder med. Men alle ved godt, at det kun er medlemmer, der kan få hjælp og vejledning hos os. Hvis du har spørgsmål til fx barsel, så skal du være medlem af Fødevareforbundet

NNF for at få hjælp hos os. Ellers må du gå til din egen ”fagforening”.

Vi er i gang med en kortlægning af de udfordringer og muligheder, vi har på Fertin Pharma. Blandt de positive ting er de gode relationer mellem kollegerne, mulighederne for indflydelse på eget arbejde og kompetenceudvikling. Blandt udfordringerne er mangel på kommunikation mellem skiftene, de hyppige forandringer og mange tunge løft.

Kortlægningen er et godt redskab for os, fordi den hjælper os med at finde de steder, hvor vi kan gøre en positiv forskel for vores kolleger

En af Fødevareforbundet NNF’s vigtigste opgaver er at skabe fællesskaber blandt medlemmerne på arbejdspladserne. Her er tillidsrepræsentanten en helt afgørende nøgleperson. Og hvis man spørger Betina Moslund fra Fertin Pharma i Vejle eller Else Marino fra Bæchs Conditori i Hobro, så er dialogen med deres kolleger det vigtigste redskab i værktøjskassen. Dialogen skaber både relationer og giver tillidsrepræsentanterne en nødvendig viden om deres kollegers udfordringer og forventninger.

Else Marino

FORTALT EMILIA MARIA VAN GILSE / FOTO: RUNE EVENSEN

[ Bæchs Conditori ] Jeg har arbejdet med organisering siden 2016, hvor jeg deltog på det allerførste pilotkursus. Siden har jeg også deltaget på mentorkurset, og jeg har fået en af mine kolleger, der ikke har et tillidshverv, med på organiseringskursus. Så vi arbejder målrettet med organisering. Men organiseringstanken bygger også på nogle ideer, som vi altid har arbejdet med, fx at finde meningsdannere og skabe relationer.

hund hedder. Jeg presser aldrig kolleger til at blive medlem, men bruger i stedet tid på at tale med dem om, hvilke fordele der er ved et medlemskab. Det tager tid at arbejde med organisering.

At organisere nye fællesskaber er ikke noget, man lige gør. Processerne tager længere tid, når de bygger på dialog og samarbejde frem for på pres og konflikt.

Til gengæld er effekten også langt mere positiv.

Mit vigtigste værktøj er dialogen. Det er vigtigt for mig at vide, hvem mine kolleger er. Derfor prøver jeg også at huske, hvor de bor, hvad deres hobby er, hvem de er gift med, og hvad deres

Vi har haft en fælles sag, hvor vi fik pålagt nye arbejdstider. I stedet for at være sure, satte vi os sammen og fandt ud af, hvordan vi kunne få det ændret.

Vi præsenterede problemet for ledel-

sen, og den var lydhør, så vi fik lov til at ændre arbejdstiderne til noget, der var mere spiseligt.

Et nøgleord for mig er fællesskab. Og organisering skaber netop fællesskab.

Som formand for personaleforeningen prøver jeg også på at mobilisere mine kolleger. Til gengæld bruger jeg ikke mange kræfter på undersøgelser. Vi har mange forskellige nationaliteter ansat, og så giver den personlige kontakt meget bedre mening end spørgeskemaundersøgelser. Men det er jo forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvad der virker bedst. Hos os er det dialog

SU BSTANS 1/2018

13

Tema :

Den gode læreplads?

Der er mange gode lærepladser i fødevarebranchen – både store og små.

Men desværre oplever Fødevareforbundet NNF også ofte virksomheder, der ikke giver lærlingene den uddannelse, de skal. Men hvad er en god læreplads?

AF NIKOLAJ SØNDERGAARD

Hvad enten man skal være slagter, bager, konditor eller mejerist, udgør praktiktiden den egentlige uddannelse.

- Derfor er det altafgørende, at praktikstederne lever op til deres ansvar og klæder de unge ordentligt på til arbejdslivet, siger Per Hansen, der er forbundssekretær for Arbejdsmiljø og Kompetence i Fødevareforbundet NNF. Han understreger, at der er mange gode lærepladser i fødevarebranchen – både store og små. Men desværre oplever Fødevareforbundet NNF også ofte virksomheder, der ikke giver lærlingene den uddannelse, de skal.

- Der er blandt andet for mange praktiksteder, der ikke sikrer sig, at lærlingene følger en læreplan og dermed kommer hele vejen rundt i deres læring, siger Per Hansen. Mange lærlinge

udfører de samme få opgaver i lange perioder og får sjældent eller aldrig lov at prøve kræfter med andre væsentlige arbejdsopgaver, så de ender med at mangle afgørende redskaber i værktøjskassen. Det resulterer i frafald på uddannelserne.

- Det kan vi ikke leve med som branche, siger Per Hansen.

I andre – og heldigvis sjældnere tilfælde – oplever Fødevareforbundet NNF lærepladser, der udsætter lærlinge for direkte dårlige arbejdsvilkår som f.eks. manglende overarbejdstidsbetaling.

Men hvad er så den gode læreplads? Det undersøger Substans på de kommende sider, hvor du også møder Jasmin og Anders, der begge startede livet som lærlinge med store forhåbninger, men mødte en helt anden virkelighed

?

14

S U BS TAN S 1/2 018

I starten tænkte jeg ”Det går jo nok over”. Problemet var, at det aldrig gik over.

JASMIN TINGGAARD

Sk ræ mt for livet

Hun havde altid villet være konditor. Hun elskede arbejdet med kagerne og var god til det. Men læretiden satte en brat stopper for Jasmin Tinggaards drømme.

AF NIKOLAJ SØNDERGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

- Jeg er stadig knust over, at det skulle ødelægge min drøm, siger Jasmin Tinggaard.

Siden hun var syv år gammel, havde hun fortalt folk, at hun skulle være konditor.

Ti måneder som konditorlærling ændrede dog alt.

Vi spoler tiden tilbage til sommeren 2016, hvor den dengang 16-årige Jasmin startede i lære. Hun glædede sig. Tiden på grundforløbet var gået godt, og det ville blive dejligt endelig at prøve kræf-

ter med faget for alvor. Troede hun.

Men efter en fin start ændrede situationen sig på arbejdspladsen. Arbejdsbyrden voksede eksplosivt, da en kollega gik på barsel, og en anden blev syg, uden at der blev fundet erstatninger.

- Vi, der var tilbage, blev tvunget til at arbejde dobbelt. Der var overarbejde fra den ene dag til den anden, og det var ikke bare en halv time, det var måske to eller tre timer, siger Jasmin.

Var ved at kaste op

Den nu 17-årige lærling mærkede samtidig stemningen på arbejdspladsen skifte: - Der var dårlig stemning, for der var så meget arbejde, at vi ikke kunne følge med. I starten tænkte jeg ”Det går jo nok over”. Problemet var, at det aldrig gik over.

Ifølge Jasmin resulterede arbejdspresset og den dårlige stemning i, at andre fortsættes på næste side...

SU BSTANS 1/2018

15

Tema : Den gode læreplads?

Fælle s k a m p for bedre forhold

A Siden Jasmin Tinggaard var syv år gammel, har hun drømt om at blive konditor. Men efter ti måneder som konditorlærling, var drømmen blevet til et mareridt.

medarbejdere blev syge, hvilket igen øgede byrden på de tilbageblevne skuldre. På et tidspunkt blev Jasmin bedt om at arbejde tre uger i træk inklusiv weekender med blot en enkelt fridag i hele perioden. Stik imod alle regler.

- Jeg var ved at kaste op, når jeg skulle på arbejde. Og jeg græd. Jeg græd rigtig meget. Jeg havde bare ikke lyst, siger hun.

Når Jasmin en sjælden gang meldte ud, at hun blev nødt til at gå til tiden, så kollegerne og mesteren skævt til hende. Så hun skar fritidslivet fra for ikke at møde de bebrejdende blikke på jobbet.

lt for mange elever springer fra uddannelserne på konditor- og bagerområdet, og ofte skyldes frafaldet dårlige forhold på lærepladserne. Det indrømmer formanden for foreningen Bager- og Konditormestre i Danmark, John Jønsson.

- Hvis vi ikke opfører os ordentligt, så bliver eleverne heller ikke, siger han.

Han mener, at frafaldet i sidste ende også rammer mestrene selv, da det giver mangel på dygtige bager- og konditorsvende.

Den uholdbare situation har fået Fødevareforbundet NNF, Bager- og Konditormestre i Danmark og Det Faglige Fællesudvalg til at starte en fælles indsats for at forbedre lærlingenes forhold.

- Branchen finder sig simpelthen ikke i det mere, siger Flemming Mogensen, der er forhandlingssekretær i Fødevareforbundet NNF og tog initiativ til indsatsen.

Helt konkret afholder fagforeningen møder med konditorelever over hele landet, hvor også arbejdsgiverne deltager. Ligeledes planlægger arbejdsgiverne et stormøde med mestrene, hvor det skal diskuteres, hvordan man får rettet op på situationen.

- Der har været en sort plet på branchen, men vi er ved at få den vasket af, siger Flemming Mogensen

Sporskifte

Til sidst kunne hun ikke mere. En onsdag gik Jasmin op til mesteren og fortalte, at hun ville stoppe.

- Det første, han sagde, var ”Nå, så har jeg jo spildt et helt år på dig”, fortæller hun.

Fredagen efter stoppede Jasmin i virksomheden. Det var i juni 2017. En sten faldt fra hjertet, men samtidig dukkede frygten og usikkerheden også op. Hvad nu?

Efter en længere periode med stress, depression og flere besøg hos en psykolog har Jasmin besluttet at begynde helt forfra, og hun er nu startet på en erhvervsuddannelse på Niels Brock i København. Planen er at blive materialist i Matas.

Samtidig arbejder Fødevareforbundet NNF på at få Jasmins tidligere arbejdsgiver til at udbetale løn for 90 overarbejdstimer.

Tingene ser lysere ud end for et halvt år siden, men at den dårlige oplevelse skulle ødelægge konditordrømmen, er Jasmin endnu ikke kommet sig over. Alligevel er der dog ingen tvivl i hendes sind: - Jeg kommer aldrig til at blive konditor. Jeg er skræmt for livet

16

S U BS TAN S 1/2 018

?

Sådan er den gode læreplads Hvad er egentlig en god læreplads? Det handler om at leve op til fem overordnede forudsætninger, mener formanden for Det Faglige Fællesudvalg for bager- og konditorfagene, Henrik Jonsbak, der også selv er bager- og konditormester.

AF NIKOLAJ SØNDERGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

Fyldestgørende uddannelse:

- Lærlingene skal i løbet af deres praktikforløb igennem alle de forskellige processer i faget, så de får en fyldestgørende uddannelse. Når mine lærlinge senere skal arbejde for en anden mester, er det mit ansvar, at de har lært de forskellige aspekter af faget.

Ansvar:

- Lærlingene skal føle sig som en ligeværdig del af holdet og have ansvar. Hvis man giver dem noget ansvar, de skal leve op til, giver det dem stolthed, og det er sjovere at gå på arbejde.

Samtidig er de selvfølgelig stadig lærlinge, så de skal altid kunne spørge om hjælp.

Ordnede forhold:

- Lærlingene skal have en ordentlig løn og ordentlige arbejdstider. Der må vi som branche kigge indad, for forholdene har ikke altid været i orden alle steder.

Tryghed:

- Det er vigtigt, at lærlingene føler sig trygge på arbejdspladsen. Den tryghed er det op til lærepladsen at yde.

Stolthed:

- Hvis vi skal give lærlingene den faglige stolthed med, så skal vi også selv udvise den. Det handler bl.a. om at bruge ordentlige råvarer og lave produkter af høj kvalitet.

SU BSTANS 1/2018

17

Tema : Den gode læreplads?

Ingen hørte Anders’ opråb: Afbrød uddannelse i afmagt Anders Clausen har store forventninger, da han starter i lære som gourmetslagter, men virkeligheden viser sig at være en helt anden. Anders føler ikke, han lærer noget, og der foregår ting i slagterafdelingen, han ikke kan stå inde for. I et år prøver han forgæves at råbe både læreplads og skole op. Til sidst får han nok og afbryder sin uddannelse.

AF FIE TOXVERD / FOTO: RUNE EVENSEN

D

a 24-årige Anders Clausen starter i lære som gourmetslagter, glæder han sig til at blive klogere på udskæringer, konsistens og smage.

– Min drøm var at lære en hel masse – fx hvilken træflis, der smager bedst ved røgning, og få lov at lave nogle pølser, siger Anders Clausen.

Slagterafdelingen har også en anden elev, som har været der et stykke tid. Selv om han er træt af stedet og fortæller, at han ikke har lært noget, er Anders optimistisk.

–Jeg synes, at det er fedt bare at få lov til at røre kødet, marinere det, skære koteletter og pakke dem.

Der sker så mange nye ting, og jeg føler, at jeg lærer en masse, fortæller Anders.

Overladt til sig selv

Som tiden går, begynder det dog at gå op for Anders, at han egentlig ikke har lært det, han skal.

En del af pensum og svendeprøven er, at man skal 18

S U BS TAN S 1/2 018

kunne skære en halv gris ud på tid.

– Det kræver, at man får nogle grise at øve sig på.

Hvordan skulle jeg nogensinde kunne skære en halv gris pænt ud på tid, når jeg har prøvet det tre gange i løbet af det sidste år? Jeg havde ingen idé om, hvad jeg lavede. Jeg prøvede mig bare frem, fortæller Anders.

Jeg har set, hvordan faget også kan være, og jeg har ikke lyst til at uddanne mig inden for det.

ANDERS CLAUSEN

I løbet af det år Anders Clausen er i lære som gourmetslagter, forsøger han både at råbe sin mester, varehuschefen og sin skole op om de problemer, han oplever på sin læreplads, men ingen lytter til ham.

Skyde sig selv i foden

En anden ting, der går op for Anders er, at der foregår nogle ting i afdelingen, som ikke er i orden.

– Det er helt forkert, de ting der foregår, og jeg kan på ingen måde stå inde for det, fortæller Anders, som flere gange overvejer at konfrontere mester med sin manglende læring og de andre problemer.

– Det er lidt at skyde sig selv i foden, hvis man går imod mester. For man vil gerne beholde sin læreplads og gøre sin uddannelse færdig, siger Anders, som vælger at tage fat i mester. Han lover, at tingene bliver bedre. Det gør de bare ikke.

”Det skal nok gå det hele”

I løbet af det år, Anders er i lære, forsøger han også at råbe sin skole op, og han tager fat i sin kontaktlærer.

– Jeg fortæller hende, at jeg er lige ved at stoppe, fordi jeg ikke kan holde det ud. Og hendes svar er, at jeg bare skal hænge i – det skal nok gå det hele, siger Anders, som også flere gange fortæller varehuschefen, hvad der foregår. Der bliver holdt nogle møder, men det får ingen konsekvenser.

Knivene er lagt på hylden

Til sidst får Anders nok og afbryder sin uddannelse.

– Jeg har fuldstændig mistet modet. Jeg har set, hvordan faget også kan være, og jeg har ikke lyst til at uddanne mig inden for det, siger Anders.

Derfor er knivene nu lagt på hylden, og Anders er startet på uddannelsen som bygningskonstruktør.

Han vil dog ikke helt udelukke muligheden for en dag at vende tilbage til branchen: – Min drøm er, at jeg gerne vil have mit eget slagteri og røgeri og lave mit eget pålæg. Den her oplevelse har ikke fuldstændig smadret min drøm, men det har i hvert fald udsat den

STATUS PÅ SAGEN Fødevareforbundet NNF har igangsat en proces, hvor forbundet vil mødes med gourmetslagtereleverne landet over for at høre, hvordan det er at være i branchen, og hvad forbundet kan gøre for at forbedre forholdene.

DM I SKILLS:

Hvad er en god læreplads?

Louise Madsen, 23 år, i lære som mejerist hos Arla Hobro Når man starter i lære i en virksomhed med nye kollegaer og nye opgaver, er det vigtigt, at der bliver taget godt hånd om en, og man føler sig velkommen. Det betyder meget, at man har gode og dygtige kollegaer omkring sig, og at man får frihed under ansvar til selv at prøve forskellige ting.

Dennis Lysgaard, 18 år, i lære som bager i Bilka Herning

Det er vigtigt, at man arbejder godt sammen og kan have det sjovt med hinanden, men også at man kan sige sin mening, uden folk bliver sure. Og så betyder det også meget, at man får vist, hvordan man gør tingene på en ordentlig måde og kan spørge, hvis der er noget, man er i tvivl om.

Amanda Johannesen, 20 år, netop udlært som bager fra Skolegades Bageri Det vigtigste er, at man har nogle dygtige kollegaer, som man samarbejder godt med, og at der er en god atmosfære på arbejdspladsen. Og så skal de ansvarlige være gode til at lære fra sig, så man hele tiden lærer noget og bliver dygtigere til sit fag.

SU BSTANS 1/2018

19

Danish Crown i Blans

På besøg i tarmhuset AF NIKOLAJ SØNDERGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

Maver og tarme fra ca.

12.000 svin kommer dagligt igennem tarmhuset på Danish Crown-slagteriet i Blans – 800 i timen. Selve tarmene bruges som bekendt til fremstilling af pølser, og de øvrige dele af svinet indgår ligeledes i fødevareproduktionen på forskellig vis over hele verden. Danish Crown datterselskabet DATSchaub står for tarmhusene på alle danske slagterier og er en af verdens førende producenter af svinetarme.

Sådan ser 30 km tyndtarme ud. De rensede tarme samles i bundter af 25 styk og lægges i blød i store kar, så blodet trækkes ud. Der er i alt tarme fra 1.500 grise i hvert kar. Efter udblødning saltes tarmene og sendes til Kina, hvor hver enkelt tarm bearbejdes manuelt, til der kun er den rene, fine tarm tilbage – velegnet til f.eks. medisterpølse.

20

S U BS TAN S 1/2 018

53-årige Ervin Denker startede i lære i tarmhuset i 1983 og har været der lige siden. Selv efter 34 år med tarmene holder han stadig meget af sit job.

- Jeg er glad for at være her.

Samarbejdet er rigtig godt, og der er et godt arbejdsklima, siger han.

Grisens endetarmsåbning kaldes fedtenden. Fedtenderne renses i tarmhuset og renskæres for fedt, kirtler, bør og blærehals. Fedtenderne eksporteres sidenhen til Italien, hvor de bruges til at producere salamipølser af varianten Felino.

De ansatte i tarmhuset rokerer mellem de forskellige pladser og arbejdsopgaver, hvor grisens indre dele renses og bearbejdes. Stemningen er god, og selv om der lugter lidt af gødning, sørger god udluftning for, at odøren ikke er for skarp.

SU BSTANS 1/2018

21

Det ku’ ske for dig

Gik forgæves til de gule

Med den ringe hjælp jeg fik hos de gule, er de ca. 400 kr. givet godt ud, og havner jeg i en skidt situation igen, ved jeg, hvor jeg skal hente hjælp.

SUSSI HANSEN

22

S U BS TAN S 1/2 018

Det kan blive dyrt at prøve at spare penge på sin fagforening.

Det opdagede delikatesseassistenten Sussi Hansen, da hun pludselig fik et problem, som hendes gule fagforening ikke kunne hjælpe hende med AF FIE TOXVERD / FOTO: RUNE EVENSEN

D

a delikatesseassistenten Sussi Hansens 13-årige søn bliver indlagt med mistanke om galdesten, ringer hun til sin chef.

– Jeg anede ikke, hvad der skulle ske, og om min søn skulle opereres. Så jeg fortalte min chef, at jeg var nødt til at holde fri. Det var der ingen problemer i. Jeg har verdens bedste chef, siger Sussi Hansen.

Sønnen bliver undersøgt og opereret flere gange. Som dagene går, bliver Sussi klar over, at hun er nødt til at finde en løsning på, at hun ikke er på arbejde.

Derfor ringer hun til sin gule fagforening for at få at vide, hvordan reglerne er. Men hos de gule er der ingen hjælp at hente.

– De spurgte bare, om jeg ikke havde mere ferie tilbage, som jeg kunne bruge på at holde fri. Jeg var træt og ked af det og slet ikke tilfreds med det svar. Kunne det være rigtigt, at jeg skulle bruge min ferie på at passe mit barn på sygehuset?, siger Sussi.

”Finanserne er ikke så store”

Sussi ringer derfor til Fødevareforbundet NNF og lægger kortene på bordet: – Jeg fortalte dem, at jeg faktisk ikke var medlem, men gerne ville have deres hjælp. Hvis jeg lovede at melde mig ind igen, ville de så hjælpe mig?

Sussi havde faktisk været medlem af Fødevareforbundet NNF siden 1997, men i sommers skiftede hun til en gul fagforening på grund af økonomi.

– Jeg er enlig mor til to drenge, og finanserne er ikke så store. Derfor kiggede jeg på, hvor jeg kunne spare, og det kunne jeg ved at skifte fagforening. Det var ca. 400 kroner om måneden, og det er alligevel en tur i Aldi og fylde posen op, fortæller Sussi og understreger: – Det havde ikke noget med Fødevareforbundet NNF at gøre. Jeg har været utrolig glad for at være medlem.

De kan altid svare på spørgsmål, og hvis de ikke lige ved, hvad svaret er, undersøger de det og vender tilbage.

hende. Faglig konsulent John Andersen tager sig af Sussis sag.

Selv om Sussi ikke er dækket af en overenskomst, opdager John, at der flere steder i hendes ansættelseskontrakt er henvisninger til produktionsoverenskomsten.

– Jeg greb bolden og spurgte arbejdsgiver, om han ville være med til, at Sussi var omfattet af overenskomsten på de sidste punkter i kontrakten også. Det gik han straks med til, fortæller John Andersen.

Ifølge produktionsoverenskomsten har man ret til en uge med fuld løn – dog max 130 kr. pr. time – når man er indlagt med et barn under 14 år. Sussis chef betalte derfor fuld løn i 7 af de dage, hun var indlagt.

– Det var fantastisk at få den hjælp og meget opløftende, at jeg ikke skulle bruge min ferie, siger Sussi, som opfordrer andre til at overveje det en ekstra gang, hvis de tænker på at skifte til en gul fagforening for at spare: – Selvfølgelig er det mange penge, men man ved aldrig, hvilket problem man kan løbe ind i. Med den ringe hjælp jeg fik hos de gule, er de ca. 400 kroner givet godt ud, og havner jeg i en skidt situation igen, ved jeg, hvor jeg skal hente hjælp, siger Sussi.

En uge med fuld løn

Fordi Sussi havde været medlem i så mange år, vil forbundet gerne hjælpe

Delikatesseassistenten Sussi Hansen skiftede til en gul fagforening for at spare penge. Det fortrød hun, da hendes ældste søn pludselig blev indlagt, og der ingen hjælp var at hente hos de gule.

SU BSTANS 1/2018

23

A-kassen

På ferie som ledig Når du er ledig og skal holde ferie, er der flere ting, du skal være opmærksom på AF MARIE BECK JENSEN, JURIDISK KONSULENT I FØDEVAREFORBUNDET NNF’S A-KASSE

Egen optjent ferie fra arbejdsgiver Hvis du har arbejdet hos en arbejdsgiver i 2017, har du optjent betalt ferie, som skal afholdes i ferieåret 1. maj 2018 – 30. april 2019. Hvis du har været ansat i hele 2017 har du optjent ret til 5 ugers betalt ferie.

Hvis du er time-, uge- eller 14-dages lønnet, eller hvis du er ophørt i en ansættelse som månedslønnet i 2017, har

du optjent ret til ferie med feriegodtgørelse. Du skal søge om udbetaling af din feriegodtgørelse på Borger.dk Feriedagpenge optjent fra a-kassen Har du modtaget dagpenge fra a-kassen eller barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark i 2017, har du optjent feriedagpenge til afholdelse af ferie i ferieåret 1. maj 2018 – 30. april 2019.

Du optjener ikke feriedagpenge på baggrund af efterlønsydelse eller sygedagpenge udbetalt fra Udbetaling Danmark i 2017.

Før du kan få dine feriedagpenge udbetalt, er det en betingelse, at du har afholdt din egen optjente ferie, hvis du har optjent ferie hos en arbejdsgiver i 2017. Du skal opfylde en række andre betingelser for at få dine feriedagpenge udbetalt, og i modsætning til egen

optjent ferie fra en arbejdsgiver, kan du ikke overføre dine feriedagpenge til et nyt ferieår.

Hvis du ikke har søgt om dine feriedagpenge senest den 31. maj 2019, bortfalder dine optjente feriedagpenge.

Udbetaling af feriedagpenge Har du optjent ret til feriedagpenge til ferieåret 1. maj 2018 – 30. april 2019, vil du i starten af april måned modtage et brev i din e-Boks, som indeholder oplysninger om, hvor mange dage du har optjent.

Du skal søge digitalt på Tast Selv a-kassen på nnf.dk/a-kasse. Log ind på Tast Selv a-kassen med dit NemId og find din ferieansøgning i menuen ”Ferie”. Dit ferieregnskab kan du se under menupunktet ”Mine data”, hvor vi har registreret antal dage med optjente feriedagpenge og afholdt ferie.

Giv besked om din ferie, hvis du er ledig eller efterlønsmodtager Du skal holde din ferie på de dage, dine feriepenge er udbetalt for. Er du ledig, skal du huske at oplyse din ferie til a-kassen og til jobcenteret mindst 14 dage før, du holder ferie. Hvis du ikke meddeler din ferie rettidigt, kan det få konsekvenser for din ret til ydelser.

Er du efterlønsmodtager, skal du oplyse a-kassen om, at du har modtaget feriepenge, da feriepengene skal modregnes i din efterløn – uanset om du har holdt ferien eller ej God ferie!

24

S U BS TAN S 4 /2 017

”Jeg var nødt til at dygtiggøre mig” Da 50-årige Vipper Clausen pludselig stod uden job og uden papirer på sin erfaring, var gode råd dyre. Ved hjælp af et uddannelsesløft, er hun ved at uddanne sig fra ufaglært til faglært, mens hun er på dagpenge.

AF FIE TOXVERD / FOTO: RUNE EVENSEN

Er du over 30 år, ufaglært eller faglært med en forældet uddannelse, har du mulighed for at få en faglært uddannelse, mens du er på dagpenge. Løsningen kaldes uddannelsesløft, og en af dem, som har brugt den mulighed, er 50-årige Vipper Clausen. Vipper startede i restaurationsbranchen som 17-årig.

Siden har hun haft forskellige job i branchen, men efter et problematisk ansættelsesforhold, stod hun pludselig med en fyreseddel i hånden.

– Jeg søgte en masse job. Flere af arbejdsgiverne sagde, at de godt kunne bruge en som mig, men jeg manglede en faglighed og papirer på den, siger Vipper Clausen.

Mit vigtigste mål er at få papirer på, hvad jeg kan.

VIPPER CLAUSEN

”Det rigtige for mig” Afslagene satte gang i tankerne hos Vipper: – Jeg indså, at jeg var nødt til at dygtiggøre mig. Jeg kan heller ikke holde til ufaglært arbejde, hvis jeg skal arbejde 15-20 år mere. Mange timers fysisk hårdt arbejde hver dag sætter sine spor i min alder, siger Vipper.

Derfor tog hun en beslutning.

– Jeg drømmer om at være ernæringsassistent på en efterskole og lave mad med eleverne resten af mit arbejdsliv. Så jeg snakkede med jobcenteret om det. Det er ikke hver dag, der kommer en på 50 år og gerne vil have en uddannelse, men både jobcenteret og a-kassen kunne heldigvis se, at det var det rigtige for mig. Alle har gjort en fantastisk indsats og hjulpet mig meget, fortæller Vipper.

Tilbage på skolebænken I august startede Vipper på grundforløbet på uddannelsen som ernæringshjælper.

– Det var fuldstændig fantastisk. Pludselig gik jeg i skole igen og skulle bruge den næste tid på at blive dygtigere. Det er noget, jeg har manglet gennem hele mit arbejdsliv, fortæller Vipper.

Selv om hun var alderspræsident på grundforløbet, var det et positivt forløb, som udviklede hende både fagligt og menneskeligt. I januar sluttede Vipper med en fin karakter på sit uddannelsesbevis.

Nu leder hun efter en voksenlæreplads, men den slags hænger ikke på træerne. Derfor startede Vipper i februar i skolepraktik, men hun leder fortsat efter en læreplads. Finder Vipper en læreplads, får hun nemlig løn og kan uddanne sig til ernæringsassistent. Bliver hun i skolepraktikken, udløber hendes dagpengeperiode, og så kan hun uddanne sig til ernæringshjælper.

– Mit vigtigste mål er at få papirer på, hvad jeg kan, siger Vipper

Dagpenge under uddannelsesløftet • Du får dagpenge op til 80 % eller 100 % af dine dagpenge. Der kan være mulighed for at låne et beløb for at nå op på din hidtidige dagpengesats • Under uddannelsen skal du ikke søge job eller stå til rådighed for jobcentret • Det er jobcentret, der skal bevilge uddannelsen • Det er a-kassen, der udbetaler dagpenge, mens du er i uddannelse.

SU BSTANS 1/2018

25

Mohamed - manden, medierne og medmenneskeligheden

Moham • 23 år • Kom til • Hans k • Arbejde • Har gåe • Spiller

26

S U BS TAN S 1/2 018

Mange af dem, som har hjulpet mig, har jeg aldrig mødt, og alligevel prøvede de at hjælpe. Det vil jeg gerne takke dem for.

MOHAMED IBR AHIM, SLAGTERIARBEJDER OG UDVIST ASYLSANSØGER

med Ibrahim

l Danmark i 2013 som flygtning fra Somalia kone og datter på 1,5 er i Tyskland er på Tican i Thisted et på sprogskole for at lære dansk i den lokale fodboldklub

Hele Danmark kom på fornavn med slagteriarbejderen Mohamed Ibrahim, da han fyldte både aviser og sendeflader med sin historie. En historie om, hvordan han for fire år siden kom til Danmark og fik asyl. Han fik også et arbejde, en lejlighed, en familie og et fodboldhold. Mohamed klarer sig selv og bidrager til det Danmark, han er så glad for. Men nu har Udlændingestyrelsen bestemt, at Mohamed skal vende hjem til Somalia. Og det kan han ikke forstå.

Det blev starten på den lille mands kamp mod systemet.

Men den lille mand kæmper ikke alene. Bag 23-årige Mohamed står hans 57-årige tillidsrepræsentant på Tican i Thisted, Peter Uno Andersen. Substans har sat det umage makkerpar i stævne på Peters kontor. Det var her, det hele startede, da Mohamed for nogle år siden bankede på Peters dør og søgte om job på slagteriet. De sidste par måneder har de sammen forsøgt at sparke døre ind for at sætte fokus på Mohameds situation.

AF FIE TOXVERD / FOTO: RUNE EVENSEN

SU BSTANS 1/2018

27

Portræt Mohamed Ibrahim kom til Danmark som flygtning fra Somalia i 2013 og fik opholdstilladelse. Den skulle gælde til 2019, men i december meddelte Udlændingestyrelsen, at opholdstilladelsen var inddraget, fordi Somalia er sikkert at vende hjem til. Mohamedskulle derfor forlade Danmark inden den 13. januar.

Mohamed Ibrahim • Har gået på sprogskole for at lære dansk • Spiller i den lokale fodboldklub • Hans kone og datter på 1½ år er i Tyskland

H

vordan var det pludselig at Når man mærker sådan en opbakning, så er der for skabe overskrifter? alvor noget ved at være tillidsrepræsentant. Jeg bliMohamed: Det var fantastisk, da ver stærkere med dem i ryggen, og vores fællesskab historien kom ud. De fleste medier har er styrket, fordi vi har haft en fælles sag. fortalt den gode historie: At jeg gik i Mohamed: Jeg er glad for, at jeg har sådan nogle sprogskole, at jeg spiller fodbold, og de har besøgt gode kolleger. De sagde til mig: ”Det her er ikke mine naboer. kun dit problem, det er vores problem”. Det gav Peter: Det var lidt voldsomt, da historien begyndte mig en følelse af, at jeg ikke er alene. Usikkerheden at rulle. I en periode var vi på morgen, middag og omkring min fremtid, og om jeg bliver smidt ud, aften. Jeg havde håbet, at det ville blive stort, men fylder meget og stresser mig, men når jeg kommer jeg troede ikke, at sagen på arbejde, hjælper ville få så meget opmærkmine kolleger mig. somhed. Pludselig kørte Det betyder meget. vores historie på TV2 News og i alverdens aviHvordan har det ser. Men jeg var glad, for været, at danskerne det var det, jeg ønskede: generelt har bakket at få historien så højt på så meget op? dagsordenen, så folk fik Mohamed: Jeg har øjnene op for den urimePETER UNO, TILLIDSREPRÆSENTANT PÅ TICAN I THISTED været rigtig glad for lige situation, Mohamed den opbakning, jeg står i. Og at få politikerne til at tage stilling til har fået. Mange af dem, som har hjulpet mig, har Mohameds sag. jeg aldrig mødt, og alligevel prøvede de at hjælpe.

Det vil jeg gerne takke dem for. Jeg har stor respekt Hvordan har kollegerne reageret? for dem. Og også en stor tak til mine kolleger, min Peter: Jeg var glad for at se, at de gerne ville stille fodboldklub, mine naboer og min chef. op og udtale sig. De er ikke medievante, men de Peter: Det har været overvældende og fedt, at danvar klar til at hjælpe. Vi har verdens bedste kolleskerne har bakket så meget op. Jeg har haft kontakt ger. Det var faktisk dem, som kom på idéen med at med flere, som bakker Mohamed op, selvom de er flytte Mohamed til natholdet, så han kom op over medlem af Dansk Folkeparti. De forstår heller ikke, beløbsgrænsen på de 420.000 kr. i årsindtægt. at vi ikke kan bruge Mohamed her.

Selv om vi har kørt det meget selv, så har jeg hele tiden vidst, at vi havde forbundet i ryggen.

288

S U BS TAN S 4 /2 017

Mohamed, hvad har Peters støtte betydet for dig?

Mohamed: Han er et godt menneske og en dygtig tillidsrepræsentant. Han hjælper altid, og han respekterer mennesker og lytter til dem. Jeg har en stor respekt for ham, og det betyder meget for mig, alt det han har gjort.

Peter, hvorfor er du gået så aktivt ind i den her sag?

Peter: Mine kolleger er vigtige for mig. Jeg er valgt af dem til at varetage deres interesser, og det glæder mig, når jeg kan hjælpe dem. Det, jeg har gjort for Mohamed, vil jeg gøre for hvem som helst af mine kolleger. For mig handler det om menneskesyn. Folk skal behandles ordentligt og have en chance. Som fagforening må man gerne udvise medmenneskelighed. For det gælder om at kigge på mennesket - ikke hudfarven. Hvis en dansk kollega havde et problem, ville jeg gå lige så meget ind i det.

Hvordan har I oplevet støtten fra Fødevareforbundet NNF? Mohamed: Jeg er glad for at være medlem af en fagforening, som hjælper sine medlemmer.

Peter: Vi er meget glade for den støtte, vi har fået af forbundet. De hjalp med at finde en advokat, der kunne lave en indsigelse mod Udlændingestyrelsens afgørelse. Det var utroligt vigtigt, og en hjælp vi ikke kunne have undværet. Selv om vi har kørt det meget selv, så har jeg hele tiden vidst, at vi havde forbundet i ryggen. Jeg fik bekræftet, at vi har en aktiv fagforening, som hjælper sine medlemmer.

Seneste om sagen Med hjælp fra sin advokat har Mohamed gjort indsigelse, mod inddragelsen af den opholdstilladelse, han har fået via sin flygtningestatus. Der kan ifølge advokaten gå et halvt til et helt år, før der kommer en afgørelse fra Flygtningenævnet i den sag.

Mohameds advokat har på hans vegne søgt Styrelsen for International rekruttering og Integration (SIRI) om arbejds- og opholdstilladelse til Mohamed på baggrund af beløbsgrænseordningen. Advokaten har modtaget en partshøring, som beder dem redegøre for det reelle indhold i Mohameds løn og opbygningen af den.

Ved Substans’ deadline havde advokaten indleveret de relevante informationer og afventede et svar.

Integrationsminister Inger Støjberg siger, at der er brug for folk som Mohamed i Somalia.

Hvorfor tager du ikke tilbage og bidrager dér?

Mohamed: Der er stadig krig i Somalia, og samtidig er der nogle, der vil slå mig ihjel. Det var derfor, jeg flygtede. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal sendes hjem. Jeg møder på arbejde hver dag, tjener mine egne penge, betaler skat og bidrager til det danske samfund. Jeg koster ikke nogen noget. Og jeg vil gerne bidrage. Jeg er kommet til et godt land og er blevet budt velkommen. At arbejde for Danmark, er min måde at sige ”Tak, fordi I hjælper mig”.

Peter: Mohamed har tilpasset sig på bedst mulig måde. Han er en rollemodel. Når man bidrager på den måde, bør man have ret til at være her. Eller i det mindste selv vælge, om man vil være her.

Mohamed: Jeg synes, politikerne skal kigge individuelt på hver person og tage stilling. De skal kigge på min situation. De ser kun en asylansøger, men jeg er også et menneske, en familiemand og en kollega SU BSTANS 1/2018

29

Løsningen på krydsordet i Substans nr. 4 2017: Oksetunger Vindere af krydsord nr. 4 2017: Peter J. Hansen, Marstal Jørgen Bæk, Hjørring Kjell Andreassen, Holstebro Dette blads løsning sendes til: Fødevareforbundet NNF Molestien 7, 2450 København SV senest 1. maj 2018 Løsningen kan også sendes via nnf.dk/krydsord.

Tre gavekort af 250 kr. til Coops butikker landet over sendes direkte til vinderne. Løsning og vinderne offentliggøres i næste nummer af Substans.

30

S U BS TAN S 1/2 018

Kodeord:

Indsendt af: Gade: Postnr. Og by: Fødselsdato:

UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE Som medlem af Fødevareforbundet NNF har du en række medlemsfordele.

Vi har samlet et lille udvalg af de steder, hvor du kan spare penge eller komme gratis ind. Du skal bare medbringe dit medlemskort (LO Plus-kort) fysisk eller hente det som app på din smartphone. Rigtig god fornøjelse!

AF: KARINA DALSGAARD HANSEN RASHWAN

Gratis adgang til Arbejdermuseet Ta’ familien med en tur på Arbejdermuseet i København. Der er gratis adgang for dig, din samlever og hjemmeboende børn.

Spis og spar med Spotdeal Vil I ud at spise og stadig spare nogle penge?

Så kan det godt betale sig at holde øje med de mange tilbud hos Spotdeal. Du får 5 % oveni de i forvejen nedsatte priser på både restauranter, rejser og shopping.

Spænding i LEGOLAND® for hele familien Prisen er skaleret ned, men det er oplevelserne heldigvis ikke. LEGOLAND® åbner dørene til endnu en spændende sæson med flere nyheder lørdag den 24. marts 2018. Du sparer op til 129 kr. pr. billet, og kan købe helt op til 6 billetter pr. medlem – så tag bare hele familien med!

Spar penge på ophold med DTF Book din rejse med DTF Travel og få 10 % rabat.

Du sparer penge på et væld af oplevelser og ophold i både Danmark og udlandet, f.eks. spaophold og Lalandia.

Teater eller en tur i biffen?

Få særpris på masser af oplevelser og underholdning. Du får f.eks. rabat på teater, koncerter, stand-up og meget mere med LO Plus Live. Der kommer hele tiden nye tilbud, så hold øje med loplus.dk/live

Tag familien i cirkus med rabat Fra den 28. marts kan du tage med rapperen Clemens på en rejse til fjerne lande fyldt med magiske artister og dyr i en by nær dig.

LO Plus medlemmer får en fast rabat pr. billet.

Få rabat på din ferie med AR til Rødehavet Du får 6 % rabat på alle Atlantis Rejser fx rejser til både Rødehavet, Nilkrydstogter og kulturrundrejser.

På alle øvrige destinationer er rabatten 300 kr. pr. person.

Om LO Plufosrd:els- og rabat-

atis LO Plus er en gr m er medlem af so ordning til dig, r rabat det NNF. Du få mark. un rb fo re Fødeva an D llige steder i ca. 1.300 forske og tilbud på loplus.dk er Tjek alle rabatt SU BSTANS 1/2018

31