Nnf fagblad 09 2008

NUMMER 9 | 2008

SAMMENHOLD:

Solidaritet har f책et ny mening TEMA | Side 10-14

SLAGTERIBRANCHEN:

Krav om indgreb mod svineeksport

Side 2 & 26-28

FAGBLADET FOR NNFERE

OLEs Fælles aktion for at hindre yderligere slagterilukninger Det koster slagteriarbejdspladser i Danmark, at danske svineproducenter årligt eksporterer op imod seks millioner levende grise til ­senere slagtning til Tyskland. Fra flere sider lyder nu krav om indgreb mod eksporten.

Medlem af Indleveret til Postvæsenet den 15.12.2008 Redaktør Sven Fechner (DJ), svf@nnf.dk Kommunikationschef Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Fungerende redaktionssekretærer Torben Lindberg (DJ) Astrid Westergaard (DJ) Sekretær/annoncer ­Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvars­havende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Layout Birgit Buhr Repro og tryk Stibo Graphic A/S Forsidefoto Søren Palmelund Oplag 43.300 ISSN 1902-4290

Svineproducenterne sender seks millioner smågrise til Tyskland i stedet for til slagtning på danske slagterier. Kommunerne sylter miljøgodkendelser og dermed danske arbejdspladser. Og det ene danske slagteri efter det andet drejer nøglen om, så over 1.600 slagteriarbejdere har mistet deres arbejde alene i år. Og lige nu står tusindvis af usikre og magtesløse slagteriarbejdere på sidelinjen og ser til, mens alle har travlt med at give hinanden skylden for det kaos, der præger den danske svinebranche.

Det vil vi som fødevareforbund ikke længere finde os i! Nu må vi sammen med slagterierne, svineproducenterne og politikerne HANDLE. Det nytter ikke længere at appellere til svineproducenterne og slagterierne om at vise samfundssind og social ansvarlighed.

Vi kan ikke leve med, at danske svineproducenter underminerer danske arbejdspladser og deres egen virksomhed, Danish Crown. Og det gør svineproducenter, der kun sender en brøkdel af deres svin til slagtning på Danish Crown, mens de med den anden hånd sender millioner af smågrise til Tyskland. Imens står danskerne tilbage med gylle og fluer – og med langt færre arbejdspladser. Og så er der ikke længere argumenter for at acceptere en så stor miljøbelastning fra landbruget.

Regeringen har her en enestående chance for at leve op til to af sine største ambitioner: At få flere mennesker i arbejde og at føre en ambitiøs miljøpolitik. Med politisk hjælp kan vi nemlig gøre det økonomisk mindre attraktivt at sælge grise til slagtning i Tyskland og dermed sikre danske arbejdspladser.

Hvis regeringen har viljen til at lade handling følge ord, er det på tide at imødegå den eksplosivt stigende eksport af smågrise til opfedning og slagtning til Tyskland ved at pålægge svineproducenterne en eksportafgift. Lad dem betale for de miljøbelastninger, svineproduktion medfører, hvis de ikke skaber danske arbejdspladser!

Samtidig må regeringen sætte kommunerne stolen for døren og lave lovbefalede og sanktionsbelagte tidsfrister for kommunernes miljøgodkendelser. Papirnusseri må ikke stå i vejen for at skabe flere danske arbejdspladser.

Og endelig er tiden kommet til, at Danish Crown opgiver at konkurrere på mængde og pris. Det siger sig selv, at det ikke holder i konkurrencen med lavomkostningsmarkeder som USA og Central- og Østeuropa.

Hvis den danske svinebranche skal bevare arbejdspladser og den stærke særstatus, vi har på verdensplan, bør Danish Crown fokusere på forædling i Danmark og den værditilvækst, der følger med. Sats og byg videre på det gode ry, Danmark har for udvikling af højkvalitetsprodukter!

Som fødevareforbund er vi åbne over for nye tanker og idéer, der kan være med til at sikre vore medlemmer job. Derfor er det en spændende tanke, seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Fødevareøkonomisk Institut kommer med andetsteds i bladet – nemlig at slagterierne bør se sig om efter supplerende finansierings- og ejerformer for at kunne tiltrække yderligere kapital.

Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet

Ole Wehlast, forbundsformand, NNF

C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er ­miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

2

NNF | NUMMER 9 | 2008

TEMA

Er solidaritet stadig vigtig for medlemmerne ude på arbejdspladserne?

Fagbladet for NNFere har undersøgt sagen.

INDHOLD NNF | NUMMER 9 | 2008

10 Som følge af den nye struktur i NNF er fire sydjyske afdelinger slået sammen til en.

For de valgte og ansatte medarbejdere betød det, at de skulle søge job i den nye afdeling, da man gik fra 11 til 2 valgte.

16 Cambodja er et af verdens farligste steder at være fagligt aktiv. Landet har i tusindvis af fagforeninger, men langt de fleste er falske og medlemmerne regeringshåndlangere.

29 Kampagner rettet mod mellemledere og medarbejdere skal flytte holdninger og bringe antallet af ulykker ned på Rødkærsbro Mejeri.

22 JULEKONKURRENCE:

Find de tre julemænd

4

AJOUR UPDATE

5

SIDE 5 / SATIRE

6

FOTOREPORTAGE: HVOR TOBAKKEN BLOMSTRER

9

AJOUR UPDATE

10

TEMA: HVORDAN STÅR DET TIL MED SOLIDARITETEN?

15

AJOUR

16

UDEFRA: FAGLIGE AKTIVISTER RISIKERER LIVET I CAMBODJA

20

KLORDAMPE PÅ SLAGTEGANGEN

22

ANSATTES IDEER ØGER SIKKERHEDEN

24

»DANISH CROWN GAV MIG MIT LIV TILBAGE«

26

REDNINGSAKTION FOR SVINEBRANCHEN

29

VIL DER VÆRE JOB TIL MIG?

30

DANISH MEAT COMPANY I BETALINGSSTANDSNING Slagteriet Danish Meat Company i Vrå gik i betalingsstandsning og stoppede produktionen i begyndelsen af december. Men alle håber på en løsning.

Tre glade julemænd har gemt sig rundt omkring i bladet. Prøv at finde alle tre, så har du chancen for at vinde en ekstra julegave.

Du skal altså lede tre steder i bladet. Når du finder julemændene, så skriv sidetallene ned på et postkort og send løsningen til: NNF/Fagbladet for NNFere Redaktionen C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Mrk. »Julekonkurrence«

31

NNFs BUDGET 2009

32

KONTINGENT 2009

Du kan også maile løsningen til: redaktionen@nnf.dk. Skriv »Julekonkurrence« i emnefeltet og skriv sidetallene, hvor du har fundet de tre julemænd.

Både kort og mail skal vi have senest den 7. januar 2009.

34

RUNDT OM

37

NNFERE

Blandt de korrekte løsninger trækkes der lod om: 1 stk. Canon lxus 70 digitalkamera 1 stk. Apple iPod NANO 8 GB 1 stk. Samsung dvd-afspiller

38

KRYDSORD

39

FAGLIGT TALT

40

BAGSIDEN: FRA HJEMMESLAGTER TIL WHISKY-MESTER

Du ønskes en god jul og et rigtig godt nytår!

Redaktionen

3

ajour update Foto: Robert Attermann

NNF skifter navn til Fødevareforbundet NNF 1. januar 2009 Af kommunikationschef Pia Rosager

Det kan godt være, at en del af Danmark slår øjnene op med tør gane og lettere ondt i håret på det nye års første dag.

Men Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet vågner med helt ny kampgejst, nyt navn og ansigt.

Vi har slanket forbundet. Gjort hovedforbundet til et kraftfuldt videnscenter, sammenlagt 25 lokalafdelinger til syv større og mere professionelle enheder og styrket forbundets hjer-

teblod: tillidsrepræsentanterne.

Samtidig skifter vi navn til ­Fødevareforbundet NNF og får dermed et dækkende og mundret navn, som også kommende medlemsgenerationer kan identificere sig med. Et navn, der lever op til vores ambitioner om at være den førende aktør på fødevareområdet.

Tiden er løbet fra ordene Nærings- og Nydelsesmiddelar-

bejder. Ordene er ganske enkelt forsvundet fra daglig sprogbrug. Det nye navn og et nyt logo fortæller kort, kontant og enkelt, hvem vi er, og hvad vi står for. Det signalerer samtidig den fødevaresikkerhed og dermed forbrugerbeskyttelse, Fødevareforbundet NNF også står for. To meget væsentlige områder, hvor forbundets stemme vil blive hørt langt klarere og tydeligere efter 1. januar.

Et nyt logo og en ny designlinje giver forbundet et let genkendeligt ansigt udadtil. Designlinjen understøtter den medlemsnære identitet og giver forbundet et tidssvarende kraftfuldt udtryk over for både medlemmerne og det politiske system.

Danmarks bedste læreplads Hæderen som Danmarks bedste læreplads tilfaldt Danish Crown i Sæby. Prisen blev modtaget med stolthed af både den lærlingeansvarlige og eleven. Også Thurø Bageri blev hædret, og NNF kan bryste sig af at have elever på to af Danmarks allerbedste lærepladser.

Stemningen var spændt, og man kunne næsten høre hjertet slå hos de folk, der ved middagstid i dag var samlet på Christiansborg for at overvære kåringen af Danmarks bedste læreplads.

Da afdelingschef i Undervisningsministeriets afdeling for ­erhvervsfaglige uddannelser ­Søren Hansen fortalte, at dommerkomiteen i år har valgt en virksomhed, som ud over et glimrende elevforløb har leveret den utroligt værdifulde ekstraindsats, der kan betyde alt for et ungt menneske, nemlig en ny chance, bredte smilene sig hos delegationen fra Sæby. Og det var en meget stolt slagter og lærlingeansvarlig Søren Olsen,

4

Det var en meget stolt slagter og lærlingeansvarlig Søren Olsen, der sammen med slagterelev Rasmus Curt Nielsen kunne modtage prisen.

der sammen med den slagterelev, der havde indstillet Danish Crown i Sæby, Rasmus Curt Nielsen, kunne modtage prisen som Danmarks bedste læreplads 2008. Blandt de to øvrige nominerede var Thurø Bageri, der var blevet indstillet af bagerelev Christina Eisenreich.

Selv om hendes bageri ikke vandt, så kan hun tage stolt

hjem fra København, vel vidende at hendes læreplads er blandt de tre bedste lærepladser i Danmark. I alt har cirka 2.000 virksomheder deltaget i årets konkurrence.

–emg

Lene Mackenhauer fra AOF er jobbankbestyrer i jobcaféen frem til den 31. marts 2009 og rådgiver om job og uddannelse i samarbejde med bl.a. NNF. Her ses fra højre Lene Mackenhauer, Lone Pedersen, Heidi Jørgensen, Svend Aage Jensen og Carsten Olsen – med ryggen til.

Farvel til Hjem-IS December blev en trist måned for de 252 ansatte på Hjem-IS i Esbjerg. Der er 65 NNFere på virksomheden. De måtte sige farvel til deres mangeårige arbejdsplads, som lukker og slukker ved årsskiftet. Selv om der er investeret 100 millioner kroner i virksomheden over de sidste tre år, mener ledelsen ikke, at virksomheden er konkurrencedygtig.

Kort tid efter den chokerende meddelelse om lukningen holdt NNF i Esbjerg et informationsmøde for de ansatte i produktionen for at give dem gode råd om, hvordan de bedst muligt kommer videre med enten job eller uddannelse. Og frem til den 31. marts 2009 kan de nu tidligere ansatte gøre brug af jobcaféen og få råd om job og uddannelse. Alle har fået tilbudt en samtale, som afdækker, hvad de hver især har brug for af hjælp til jobansøgninger, kurser eller vejledning i forhold til fremtidige job eller uddannelse.

Den første uge i december havde 42 fået job, og et lignende antal havde besluttet sig for at deltage i kurser og uddannelse.

Hjem-IS har sat 1,5 millioner kroner af til kurser og uddannelse til de 252 ansatte.

-aw

Læs portræt af slagterelev Rasmus Curt Nielsen side 24 og omtale af prisuddelingen på www.nnf.dk

NNF | NUMMER 9 | 2008

5

SIDE

AF GITTE SKOV

GLÆDELIG JUL Valget af Barack Obama som USAs kommende præsident giver håb om en fremtid, hvor alle er lige og har samme muligheder på trods af hudfarve.

5

Tobaksplanterne er i Fredericias stadsgartners hænder om vinteren som bitte små frø, der fremavles i mistbænke. Han overbringer dem til museet hvert år i juni, hvor de 20 cm høje planter bliver plantet ud på tobaksmarken. I oktober pilles bladene af, lægges for foden af planten i 24 timer, og så skal de hænges op i tobaksladen, der selvfølgelig er en orginal tobakslade, der har stået i Danmarksgade i Fredericia.

Hvor tobakken Af Lisbeth Kristine Cedray | Fotos Alex Tran

I Fredericia står tobaksplanterne grønne og frodige med fine lyserøde blomster og blade, der bare venter på at komme en tur i tobaksladen og hænge der, indtil stripperen kommer og ruller en god cigar. Tror du på den? Nej, vel?

Da ikke i disse antirøg-tider. Ikke desto mindre er det lige så sandt, som skrevet står.

Foran Fredericia Bymuseum i den fint anlagte rokokohave står en mindre tobaksmark, til minde om dengang Fredericia faktisk var en gigantisk tobaksby.

For næsten to hundrede år siden havde

6

byen en årsproduktion på 800 tons tobaksblade.

Det var huguenotterne, der af den danske konge blev inviteret til at dyrke kartofler og tobak – og disse franske tobakspionerer i Fredericia dannede grundlaget for eftertidens senere stolte fabrikker som fx J.P. Schmidt og Bønnelycke.

Historien om Fredericia og tobakken tog sin start 1720. Man kan læse mere på museets hjemmeside www. fredericiahistorie.dk. Eller kør forbi i Jernbanegade og nyd synet af de smukke planter i absolut røgfri omgivelser.

NNF | NUMMER 9 | 2008

Næsten mikroskopisk små er tobaksfrøene. Disse små frø behandles hos stadsgartneren og bliver til nye tobaksplanter til sæsonen 2009. I år var der fuldt flor over hele tobakken til slutningen af oktober – og hvis det skulle være helt rigtigt, så må tobaksplanten ikke få lyserøde blomster, for så får selve bladet ikke energi nok. Men på bymuseet lader man ynde gå frem for nytte.

Selv om det ser gevaldig tobaksagtigt ud her på bymuseet, så bliver der aldrig rullet cigarer af museets høst. Det hele er et vidnesbyrd, fra dengang Fredericia var »tobaksbyen« i Danmark, og den vigtigste afgrøde var tobakken.

blomstrer Det er ganske gratis og ganske sundt.

Men desværre duer tobaksplanterne ikke rigtig til en god cigar.

– Det danske vejr er ganske enkelt ikke egnet til tobaksproduktion. Det var det ikke dengang, og det er det ikke nu.

Dengang havde vi enevælde, så når kongen bad københavnske tobakshandlere om at aftage Fredericias tobak, ja, så gjorde de det. Men de blandede det altså med den langt bedre, fx amerikanske tobak, Virginia, siger museumsinspektør Søren Jakobsen, der aldrig har røget.

Heller ikke af egen høst.

I 1865 åbnede J.P. Schmidt Junior Fredericias største tobaksfabrik, der først lukkede i 1982. Af kendte ansatte nævnes Stauning, der var ansat som cigarsorterer i et års tid.

7

Svært ved at få overblik?

God indsigt i økonomien giver dig bedre udsyn i hverdagen.

Privatøkonomi er – ligesom livet selv – under stadig forandring. Derfor skal der ryddes op og lægges nye planer en gang imellem. Er du interesseret i et gratis og uforpligtende ØkonomiEftersyn, er du altid velkommen til at komme ind og tale med os.

ajour update Arla skal slippe 1,4 millioner ­kroner Da NNF og 3F tidligere på året vandt en sag mod Arla Foods i Slagelse og slog fast, at mejerimedarbejderne havde krav på erstatningsfridage, selv om ­Arla mente det modsatte, sagde forbundssekretær Poul Erik ­Faarkrog, at han var spændt på at se, om der lå lignende sager ude omkring i landet.

Og det gjorde der, for nu har Danske Mejeristers Fagforening og 3F netop vundet en lignende sag hos Arla Foods i Bov. Ansatte på Arla Foods’ mejeri i Bov er igennem flere år blevet snydt for fridage eller for betaling for fridage, og sagen er faldet ud til medarbejdernes fordel som i NNF-sagen.

Arla har nu efterbetalt godt 1,4 millioner kroner til de berørte. I sagen fra Slagelse har 92 nuværende eller tidligere medarbejdere fået i alt 386.000 kroner i efterbetaling.

-aw

Mælk kurerer mælkeallergi

De danske køer er gode til at producere en masse mælk, men de får ikke hvile nok, viser en ny undersøgelse.

Danske køer hviler for lidt De burde ligge noget længere tid i sengehalmen, de danske køer. En ny undersøgelse viser, at nogle af de danske køer ikke får den hvile, de har brug for. Forskere mener, at køerne har brug for mindst 10 timers hvile om dagen, men undersøgelsen viser, at køerne gennemsnitligt hviler mellem 9,4 og 12,6 timer. Selv i besætningerne med længst hviletid fik mange af køerne mindre end 10 timers hvile. Det viste sig, at især køerne i AMS-besætninger, det er besætninger med malkerobotter, får for lidt hvile. Det er sensorer, der har målt køernes aktivitet i 12 besætninger, skriver Økologisk Jordbrug.

-aw

Chokolade med bacon­smag

Hvem vil undvære smørklatten i risengrøden?

Gang i flødesalget i december Danskerne spiser mere fløde, smør og oksekød i december, og det er især flødesalget, der stiger op til jul. Her når en gennemsnitsdansker op på over en halv liter i december, mens det resten af året ikke bliver til mere end en kvart liter.

Vi danskere bruger hele 68 procent mere piskefløde i vintermånederne, 15 procent mere smør og omkring 10 procent mere oksekød.

Det viser en opgørelse ifølge FoodCulture.

Det øgede forbrug af netop disse varer skyldes, at julens opskrifter ofte indeholder netop godt med fløde og smør. En gang risalamande er jo ikke meget ved uden flødeskum, og hvem vil undvære smørklatten i risengrøden. Og en gang oksebryst med hjemmelavet peberrodssalat er heller ikke så ringe her i den kolde tid.

-aw

Umiddelbart lyder det ikke særlig appetitligt, men verdens første chokoladebar med baconsmag har stor succes hos briterne. Fx præsterede firmaet Selfridges at sælge hele sin beholdning af baconchokolade på 48 timer!

Chokoladebaren hedder »Mo’s Bacon Bar« og er en amerikansk opfindelse.

Den indeholder simpelthen klumper af røget bacon kombineret med røget salt og mælkechokolade. Den hører ikke til i den billige ende af chokoladebarer, for den koster omkring 60 kr. stykket. Fødevaredirektøren for firmaet Selfridges, Ewan Venters, beskriver smagen af bacon og chokolade som en vidunderlig opfindelse og en sand eksplosion af smag. Det tror vi på!

Landbrugsavisen online/ -aw

Mælkeallergi kan tilsyneladende behandles ved at lade allergikeren indtage stigende mængder mælk over en længere periode. Det viser en undersøgelsen af 19 børn i alderen fra 6 til 17 år, som deltog i et forskningsprojekt på John Hopkins Hospitals børnecenter.

I forsøget fik 12 af børnene stigende doser mælkepulver, mens resten af børnene fik placebo-pulver, altså et pulver, der lignede mælkepulver, skriver Mejeriforeningen.

Forsøget viste, at indtaget af mælkepulver genoptrænede immunsystemet til helt at overse eller bedre tolerere de allergener i mælken, som tidligere forårsagede allergiske reaktioner.

De børn, der fik mælkepulveret, kunne efter fire måneders behandling indtage op til 1,5 deciliter komælk uden at få allergiske reaktioner, mens de børn, der fik placebo-pulver, stadig ikke kunne drikke en teskefuld uden at få problemer. Forskningsresultaterne er offentliggjort i Journal of Allergy & Clinical Immunology.

-aw

Mest salmonella i Jylland og på Fyn Hvis man bor i Jylland eller på Fyn, har man dobbelt så stor risiko for at blive smittet med salmonella, som hvis man bor på Sjælland. Af jyderne er det især dem, som bor i det midt- og vestjyske, der opholder sig i farezonen, viser nye tal fra Statens Serum Institut. Sålede har områderne omkring Ribe, Viborg, Vejle og Fyn haft langt flere salmonellaudbrud pr. indbygger end på Sjælland i 2008, skriver 24timer. Hvorfor det forholder sig sådan, kan Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut ikke umiddelbart give nogen forklaring på. Men så må vi hellere råde fynboerne og jyderne til at sørge for at stege fjerkræet ekstra godt juleaften!

-aw

9

TEMA

Hvordan står det til med

Af Astrid Westergaard og Helle-Karin Helstrand | Foto Axel Søgaard og hanne loop

solidariteten?

10

Kan man stadig snakke om solidaritet, når overenskomsterne giver medlemmerne frie valg, og medlemstallet falder? Er solidariteten stadig vigtig for medlemmerne ude på arbejdspladserne? Eller er solidaritet bare blevet til et slagord for fagforeningsbosser og tillidsmænd, når der skal hverves nye medlemmer?

Fagbladet har blandt andet spurgt en række nuværende og kommende medlemmer om, hvad solidaritet betyder for dem, og én ting er sikkert: Solidariteten lever, om end den har ændret sig.

Solidaritet betyder ifølge Gyldendals ordbog: »en følelse af samhørighed og sympati med og vilje til at hjælpe eller støtte andre.« Og selv om den yngste generation kun sjældent er stødt på begrebet, ved eleverne på grundforløbet på Food College i Aalborg godt, hvad der er vigtigt: »Alle er lige. Vil man tjene mere, kan man jo arbejde sig frem mod at få sin egen butik.« »Vi skal kunne være her alle sammen – ingen skal være udenfor. Heller ikke selv om man er handicappet eller er flygtet fra et andet land,« lyder det næsten enstemmigt fra tre elever.

Solidaritetsbegrebet har udviklet sig i takt med samfundet. En arbejdsmarkedsforsker beskriver udviklingen således: »Solidariteten tager ikke længere udgangspunkt i en fælles følelse af at være en del af arbejderklassen.

Den er ikke længere politisk og automatisk rettet mod alle kollegerne.

Solidariteten kan flyttes fra den ene til den anden, og individet er i højsædet.« I flere af NNFs overenskomster har medlemmerne fået mulighed for at træffe nogle individuelle valg. Men det mener forbundsformand for NNF Ole Wehlast ikke er et opgør med solidariteten: – Frit valg er faktisk også noget, vi kan tilbyde, fordi vi er en stærk organisation og solidariske med hinanden, siger han.

NNF | NUMMER 9 | 2008

Vi retter solidariteten mod de nærmeste tema: Solidaritet. Det er ikke længere bare en tradition at melde sig ind i en fagforening. Vi vil først vide, hvad den kan gøre for os.

– Det ene øjeblik tager medarbejderen et ekstra slæb for kollegaen, der måske har en dårlig dag.

Det næste er han til møde med arbejdsgiveren og forhandler sig frem til en løn, der er højere end kollegernes. Det er også solidaritet, men der er samtidig plads til forskellighed, siger arbejdsmarkedsforsker Pernille Tanggaard ­Andersen, der blandt andet har udgivet sin ph.d. med titlen »Retten til at vælge fællesskab«, hvor hun undersøger udviklingen af solidaritetsbegrebet.

– Men solidariteten tager ikke længere udgangspunkt i en fælles følelse af at være en del af arbejderklassen. Den er ikke længere politisk og automatisk rettet mod alle kollegerne. Solidariteten kan flyttes fra den ene til den anden, og individet er i højsædet, siger arbejdsmarkedsforskeren.

Under udviklingen af industrialiseringen var arbejdsmarkedet ikke reguleret, og arbejderklassen var undertrykt af arbejdsgiverne. Dengang stod arbejderne sammen i kampen for overhovedet at få en lønaftale. I vore dages velfærdssamfund er lønnen sikret, og vi er blevet fortalt, at vi selv kan forme vores liv. Vi har vores eget personlige livsprojekt, siger Pernille Tanggaard Andersen.

Det betyder også, at mens man tidligere holdt sig inden for sin egen stand og i høj grad valgte uddannelse efter familiens traditioner, sker der i dag en aftraditionalisering.

– Vi vil ikke længere have automatik, hverken når det gælder uddannelse eller medlemskab af en fagforening. Vi vil selv bestemme, hvem vi er solidariske med, og ser i høj grad fagforeningen som en vare, vi kan vælge at kø-

be, hvis vi vil. Ingen skal komme og sige, at vi skal, mener Pernille Tanggaard Andersen.

Solidarisk med forskellige Solidaritet betyder samhørighed, men vores definition af, hvem vi hører sammen med, kan i dag skifte fokus fra hele virksomheden eller kollegerne til familien eller til motorcykelklubben, hvor både direktører og kolleger er medlemmer.

På samme måde skifter vores behov i de forskellige livsfaser, i og med at vi i dagens velfærdssamfund har sikret os det daglige brød.

– Specielt for de unge gælder det, at når de skal beslutte sig til, om de skal være medlem af en fagforening, ser de først på, hvad den kan gøre for dem personligt. De er selvstændige og unikke individer i sammenholdet og har derfor også forskellige behov, som fagforeninger og overenskomster skal dække, siger Pernille Tanggaard Andersen og tilføjer, at fagforeningerne generelt har været sene til at se den udvikling.

Til gengæld har arbejdsgiverne med deres fokus på personaleafdelinger, personalechefer og arrangementer for medarbejderne været gode til at skabe fællesskaber og dermed solidaritet omkring virksomhederne.

– Mange virksomheder har også indført selvstyrende grupper, der er med til at sløre interessemodsætningen mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Men det betyder under ingen omstændigheder, at modsætningsforholdet er forsvundet, siger Pernille Tanggaard Andersen og tilføjer, at det vigtigste for ejeren stadig er at opnå den højest mulige profit, ligesom medarbejderen kæmper for at skulle yde mindst og at få mest muligt for sit arbejde.

11

Solidariteten tEMa: SolidaRitEt. Mange skænker ikke solidariteten en tanke i hverdagen og optræder måske en smule egoistisk i forhold til kollegerne. Men når det virkelig gælder,

Solidaritet i socialsager gavner ud i fremtiden tEMa: SolidaRitEt. Behovet for at kæmpe solidarisk imod uligheder i samfundet er stort set det samme som for 100 år siden.

Men kampen har antaget en ny form og udkæmpes i dag blandt andet på det sociale område inden for det offentlige.

Det er blevet sværere at være en »social sag« i det offentlige system i dag, og derfor er der i høj grad brug for den solidaritet, som NNF står som garant for. Det mærker NNFs socialrådgiver Lisbeth Balslev Aagaard tydeligt, når hun arbejder med at løse de problemer, som NNFs medlemmer støder ind i på det sociale område.

Det kan være inden for områderne sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension.

– Årsagen skal blandt andet findes i, at det sociale område i højere grad administreres ud fra mål og resultatstyring end ud fra det enkelte menneskes behov, retssikkerhed og anerkendelse. Og som om det ikke var nok, gør man fra politisk side alt, hvad man kan, for at fortælle folk, at det er deres egen skyld og ansvar, hvis de har problemer.

– Man inddrager simpelthen ikke de samfundsmæssige strukturer i forståelsen; strukturer, som er med til at udstøde mennesker fra arbejdsmarkedet, og som måske også bevirker, at deres børns uddannelseschancer reduceres, siger Lisbeth Balslev Aagaard.

Bryd den onde cirkel Det er erfaringsmæssigt dem med de korteste uddannelser og de fysisk mest krævende job, der udstødes tidligst fra arbejdsmarkedet og måske lander i sociale problemer.

Samtidig ses en tendens til, at de børn, der vokser op i en familie med store sociale

12

problemer, ofte får sværere ved at klare sig skolemæssigt.

– Det vil sige, at når vi i NNF støtter medlemmerne i fx en revalideringssag, så modvirker vi måske også social udstødning – ikke kun for vores medlem, men også for børnene i familien. Social udstødning påvirker nemlig hele familien, og her kan man virkelig tale om, at der er brug for en stærk solidaritet, siger Lisbeth Balslev Aagaard.

Det vigtige fokus Lisbeth Balslev Aagaard understreger, at det måske er en af de mest centrale opgaver for fagbevægelsen at have et socialpolitisk fokus. Og da socialsagerne oftest er meget komplekse, er det afgørende, at NNF tilbyder medlemmerne professionel hjælp.

– At ansætte socialrådgivere i NNFs nye afdelinger kan derfor blive en af de vigtigste opgaver i kampen for medlemmernes retssikkerhed. Endvidere bør fagbevægelsen synliggøre de strukturelle betingelser, der skaber uligheder; fokus må være at bekæmpe ulighedsbetingelserne på både det politiske og det forebyggelsesmæssige niveau.

– Samtidig må fagbevægelsen afhjælpe følgerne af den politik, der udstøder folk fra arbejdsmarkedet, ved at støtte medlemmerne konkret i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension, siger Lisbeth Balslev Aagaard.

Læs desuden »Fagligt Talt« af Lisbeth Balslev Aagaard side 39.

så fejler solidariteten ikke noget.

Folk står sammen, når det for alvor brænder på. Det viser et rundspørge til tillidsfolk og menige NNFere i forskellige brancher. Rundspørget viser også, at der er stor enighed om at vise solidaritet med kolleger i udlandet, selv om det koster penge. Således har danske tobaksarbejdere støttet polske kolleger gennem deres faglige klub.

Og solidariteten fejler heller ikke noget, hvis man bliver bedt om at aktionere under en overenskomstforhandling, selv om det måske kan ryste den arbejdsplads, man selv er på.

Vi spurgte blandt andet om, hvad solidaritet betyder for dem, og om der skal være plads til alle på en arbejdsplads.

Svarene kan du læse her og på NNFs hjemmeside www.nnf.dk

Fællestillidsrepræsentant Carsten Hjorth, Esbjerg Mejeri, 42 år, har arbejdet på mejeriet i 10 år: »Hvis der rokkes ved de faglige grundsten, så står vi sammen på arbejdspladsen, og så vågner folk op. Men i dagligdagen er det meget mig, mig og mig!« – For mig er solidaritet sammenhold, fællesskab og den stærke og den svage under samme hat. I den verden, vi lever i, skal der også være plads til, at man udvikler sig individuelt, men der er forskel på at udvikle sig til gavn for fællesskabet eller på bekostning af fællesskabet, og jeg synes, at det er det sidste, der præger både arbejdspladserne og samfundet i dag.

Man opnår bare ikke noget ved at stå alene.

– Med hensyn til rummelighed synes jeg, at der skal være plads til alle på arbejdspladsen uanset holdning, hudfarve og religion. Jeg kan ikke acceptere, at folk, der arbejder langsomt, får samme løn som dem, der arbejder hurtigt, men jeg kan godt acceptere, at der skræddersys nogle ordninger til folk, som af en eller anden grund har svært ved at følge det hurtige tempo, når det styres og gøres klart for alle, at de så også får mindre i løn. På den måde er der plads til alle.

NNF | NUMMER 9 | 2008

har det sværere i dag I de år, jeg har arbejdet, er det blevet meget sværere at opretholde solidariteten på arbejdspladsen. Man vil gerne have frit valg på alle hylder både på arbejdspladsen og i samfundet generelt, og folk er blevet mere egoistiske. De tænker ikke over, hvem der har forhandlet deres løn, og det kræver meget benarbejde for os som tillidsfolk at forklare, hvordan verden hænger sammen.

Industrislagter Lars Carlsen, Danish Crown i Sæby, har arbejdet på virksomheden i 4 år: »Man skal også være loyal over for sin arbejdsgiver.« – Solidaritet er at vise omsorg for hinanden i hverdagen, men det er også at være solidarisk over for mester, når han vil have mig til at udføre en opgave. Jeg vil gerne være mester, og derfor sætter jeg mig ofte i hans sted. Det er i alles interesse, at der er gang i produktionen, siger 23-årige Lars Carlsen.

Han har ikke noget imod at yde lidt ekstra ved båndet, hvis en kollega er langsommere.

– Men det er træls, hvis jeg altid skal være den, der yder noget ekstra. Så vil jeg i hvert fald have mere i løn, for jeg skal også tænke på familien derhjemme, siger Lars Carlsen, der snart skal være far.

– Men egentlig synes jeg, at det ville være rimeligt nok, hvis jeg som faglært fik mere i løn

Jeg ser gerne, at alle får en chance for at få arbejde her, men teknologien betyder, at tempoet er meget højt, og jeg tror, at det vil være nedværdigende for dem, som ikke kan følge med. Jeg er heller ikke sikker på, at alle vil tolerere det og vise solidaritet, hvis det går ud over tempoet. Så på den måde er det blevet svært at være de svage, selv om vi gerne vil være solidariske med dem.

Industrislagter Lars Carlsen.

end de ufaglærte. Jeg har brugt tid på at tage en uddannelse. Man skal have løn efter kvalifikationer og efter, hvor meget man yder, mener Lars Carlsen.

Sikkerhedsrepræsentant Eva Merete Jørgensen, 58 år, Dan Cake i Give, har arbejdet på virksomheden i 36 år: »Alle må bidrage til festen.« Det er solidaritet at trække på samme hammel og at stå sammen og vise hjælpsomhed.

Men i dag er det sværere at finde solidaritet på arbejdspladsen end tidligere. Det er faktisk noget helt andet, og folk har nok i deres eget.

Mange gange står folk med armene over kors, samtidig med at kollegerne knokler med at blive færdige fx op til et skift. Det kan jeg ikke lide.

Man bør hjælpe hinanden, og jeg hjælper til, hvor jeg kommer forbi.

Tidligere sikkerhedsrepræsentant Niels Halkjær, Gumlink, Vejle, 59 år, har arbejdet på virksomheden i 38 år: »Solidaritet er en mangelvare.« – Det er svært med solidariteten i dag, men for mig handler det om, at man står sammen om de ting, der sker på ens arbejdsplads, og at man samarbejder og støtter hinanden i forskellige situationer.

Jeg går ind for, at der skal være plads til alle på arbejdspladsen, men det skal også være sådan, at man kan klare den opgave, man sættes til. Jeg vil i hvert fald ikke have, at der skal tages særlige hensyn til mig. Det kan godt være svært at skabe solidaritet på en arbejdsplads, hvor der er mange forskellige nationaliteter, som grundlæggende kommer for at tjene penge og slet ikke har den baggrund og forståelse for fagforeninger, som vi har. Og når der er organiseret på forskellige måder, og nogen måske kun står i en akasse, kan det også være besværligt at forhandle lokalaftaler.

De unge vil gerne være solidariske tEMa: SolidaRitEt. De kender ikke begrebet solidaritet, men de tre elever, som vi mødte på Food College i Aalborg, mener, at der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet. »Jeg har da hørt ordet, men jeg kan ikke lige forklare, hvad det betyder.« Sådan lyder det samstemmende fra teenagerne Kasper Laursen, Morten Lynge og Daniel Pedersen, der alle vil være detailslagtere.

– Men det er noget med troværdighed. Noget med at kunne stole på hinanden, tilføjer Morten.

Han er ligesom sine kammerater i gang med grundforløbet på Food College i Aalborg, og fælles for dem alle er også, at de selvfølgelig skal være medlem af NNF, når de kommer i praktik.

– Fagforeningen hjælper folk, når de kommer i knibe, eller hvis noget går skævt på jobbet. Jeg skal helt sikkert i fagforening, når jeg kommer i lære, siger Morten. Og Kasper tilføjer:

– Jeg har altid været sikker på, at jeg skulle i fagforening. Det er fint nok, at fagforeningen forhandler løn for os, for nogle er bedre til at snakke for deres løn end andre.

De mener alle tre, at der skal være plads til alle på arbejdspladsen, også selv om nogle er dygtigere end andre.

– Det er arbejdsgiveren, der bestemmer, hvem der skal ansættes. Men det er fint at ansætte folk, der er flygtninge eller har en eller anden form for problemer. De må også godt få lidt ekstra hjælp – bare de selv er indstillede på at yde noget. Men får jeg udenlandske kolleger, forventer jeg, at de snakker dansk – ellers er det mig, der føler mig udenfor, siger Kasper og tilføjer, at ansættelsen af svagere kolleger dog ikke skal præge hans løn.

Morten synes, at en ens begyndelsesløn er en god ting for eleverne.

– Alle er lige. Vil man tjene mere, kan man jo arbejde sig frem mod at få sin egen butik, siger han, og Daniel tilføjer: – Vi skal kunne være her alle sammen – ingen skal være udenfor. Heller ikke selv om man er handicappet eller er flygtet fra et andet land.

Jeg vil også gerne tilpasse mit tempo, så de ældre kolleger kan følge med.

Daniel Pedersen: Fagforeningen er der blandt andet, hvis man kommer til skade eller ikke har fået den løn, man skal have.

13

Solidaritet er rygraden i NNF tema: Solidaritet. Solidaritet betyder det samme for NNFs forbundsformand, Ole Wehlast, som det altid har gjort; nemlig at de stærke hjælper de svage.

Hvis solidariteten forsvinder, er der kun én vinder, og det er arbejdsgiverne.

– Med den regering, vi har i Danmark, er der i allerhøjeste grad brug for solidaritet. Det er jo ikke alle, der er født med en guldklump i en vis kropsdel, og selv om ledigheden er lav, er der stadig brug for solidaritet både i NNF og centralt i fagforeningen, slår NNFs forbundsformand Ole Wehlast fast med syvtommersøm.

Og skulle nogen gå og tro, at regeringen varetager arbejdernes interesser, så tror de fejl, understreger han og konkluderer, at hvis solidariteten forsvinder blandt arbejderne, vil der kun være en vinder; arbejdsgiverne.

Når behovet for solidaritet ikke står og blinker i neon lige nu, skyldes det ifølge formanden netop, at solidariteten virker, for uden den ville der ikke være så gode forhold på arbejdsmarkedet.

– Solidaritet er rygraden i fagforeningen, og det er vigtigt, at alle – også de unge – ved det. Lige nu kan det godt se ud, som om de unge ikke er med på den vogn. Men sådan er det ikke. Når de løber ind i problemer, ved de godt, hvor hjælpen skal hentes. Det er brugbar solidaritet i hverdagen, og det kan de forstå, siger Ole Wehlast.

Du får, hvad du betaler for Det koster at være med i en fagforening, og Ole Wehlast kan godt forholde sig til, at folk føler sig tiltrukket af de gule fagforeninger, fordi de er billige.

– Man skal bare vide, at de gule leverer en anden vare, end vi gør. Når man virkelig har brug for hjælp i faglige sager, kræver det et stærkt apparat. Det har vi, fordi vi står sam-

14

men. Ja, vi har større forpligtelser, vi lever op til dem, og derfor koster vi mere.

I de seneste overenskomster er der indført »frit valg« for en del af lønstigningen. Medlemmerne kan vælge mellem mere pension, mere ferie eller mere på lønkontoen. Er de individuelle valg i konflikt med solidariteten i NNF? – Nej, det er fint, at medlemmerne finder deres egne løsninger, og det går ikke ud over solidariteten. Det er kun godt, at man kan vælge frit, alt efter hvilken livssituation man står i. Frit valg er faktisk også noget, vi kan tilbyde, fordi vi er en stærk organisation og solidariske med hinanden.

Solidaritet over grænserne Solidaritet stopper ikke ved landegrænsen, og det gavner NNFs medlemmer, at NNF er solidarisk og deler sin viden om arbejdsforhold med søsterorganisationer i fx Norden og Europa – ja hele verden. NNF har et godt samarbejde med fagforeninger i lande, som vi konkurrerer med, fx Tyskland, hvor mange af de danske svin køres til slagtning.

– Når vi er med til at understøtte gode arbejdsforhold for de tyske arbejdere i fødevareindustrien, hjælper vi os selv, for det gavner den danske konkurrencedygtighed, at vore tyske kolleger får bedre forhold. Det er også vigtigt, at vi som arbejdere står sammen her i Norden, hvor vi har samme arbejdsgiver rigtig mange steder, fx er Norge og Sverige store på brødområdet og Danmark inden for slagteriområdet med Danish Crown, slår Ole Wehlast fast.

NNF | NUMMER 9 | 2008

ajour Jeg har en ost, og jeg er ikke bange for at ­bruge den!

Bo Laursen kan lukke jobbanken i bevidstheden om, at 143 ­NNFere er kommet godt videre efter lukningen af Tulip i Brabrand den 28. september 2007.

Jobbank lukker med succes Efter en lang afviklingsperiode er tiden nu endelig kommet, hvor jobbanken for Tulip i Brabrand skal lukkes ned, beretter jobbankbestyrer Bo Laursen, Tulip Food Company.

Fra og med uge 47 havde jobbanken ikke flere jobsøgende, og 143 NNFere havde enten fået et nyt arbejde, var gået i gang med en uddannelse eller gået på pension/efterløn.

– På trods af de mange kurser, vi har holdt, har vi ikke haft oplevelsen af, at der var for få midler til vores aktiviteter, men vi har også været opmærksomme på at få alle de tilskud hjem, som der var mulighed for, fortæller Bo Laursen.

Flere NNFere har erhvervet stort kørekort og kørekort til erhverv og taxa og førerbevis til kran og entreprenørmaskiner.

– Så med almindelig »rettidig omhu« kan man sagtens få sat en hel del aktiviteter i gang, konstaterer Bo Laursen.

Kontakten til dem, som var fratrådt, blev holdt gennem netværksmøder hos NNF Østjylland hver anden fredag, og det sidste møde under socialplanen blev holdt i slutningen af november.

Bo Laursen har som jobbankbestyrer været den, som holdt trådene samlet, men han understreger, at en afvikling af en arbejdsplads kun lykkes gennem godt loyalt samarbejde mellem flere parter.

– Jeg er utrolig glad for, at jeg har kunnet trække på et godt netværk, ikke mindst i NNF, som gennem uddannelse og erfaringsudveksling har gjort mig i stand til at hjælpe mine kolleger. Det betyder meget, at man aldrig ringer forgæves og altid får svar på alle sine spørgsmål. Og den lokale NNFafdeling har også været en uvurderlig hjælp med bistand på både det faglige og det personlige plan, for man skal også huske at passe på sig selv, konstaterer Bo Laursen.

Tjek www.ledigehaender.dk for at se nærmere beskrivelser af aktiviteter i jobbanken.

-aw

Med de omsiggribende røverier herhjemme skulle man måske lige bide mærke i denne historie. En kassedame i et tysk supermarked greb til en noget utraditionel måde at forsvare kassen på. Da tre bevæbnede mænd forsøgte at true sig til kassebeholdningen i Berlin-Wilmersdorf, langede hun ned efter nogle oste fra delikatessen og begyndte at kyle ostene i hovedet på røverne. Ifølge et vidne skulle hun have ramt en af røverne i hovedet med en meget moden gorgonzola, og røverne skulle have taget flugten, skriver ananova.com.

-aw

Sen udbetaling af dagpenge og andre ydelser Udbetalingen af dagpenge og andre ydelser for december sker først den 30. december, selv om ydelseskortene er blevet afleveret allerede den 22. december.

– Det er beklageligt, at udbetalingen kommer så sent. Men NNF er desværre uden indflydelse på dette.

For det hænger sammen med den måde, juledagene falder på, og hvilke dage bankerne har åbent, siger NNFs vicekasserer, Esben Birkesholm.

-tl

Nytårstilbud

Få en frisk start på året med et quick-get-away-ophold på Pinenhus.

2 personer i dobbeltværelse inkl. morgenmad.

KUN kr. 410,Prisen er gældende når der oplyses medlemsnummer af NNF eller CPR-nr.

Gæster der skal krydse Storebælt kan desuden købe tur/retur billetten gennem os for kun kr. 345,Tilbuddet er gældende i januar+februar 2009.

Alle rabatter er fratrukne.

Udbetaling af dagpenge og andre ydelser i 2009 Her kan du se, hvornår du skal aflevere dagpengekort og andre ydelseskort i 2009.

Og hvornår du får udbetalt dine penge: Ydelse for ugerne

Frist for aflevering af ydelseskort

Rådighedsdato

52/2008 og 01-02-03/2009 04-05-06-07 08-09-10-11-12 13-14-15-16 17-18-19-20-21 22-23-24-25 26-27-28-29 30-31-32-33-34 35-36-37-38 39-40-41-42 43-44-45-46-47 48-49-50-51

18. januar 2009 15. februar 2009 22. marts 2009 19. april 2009 24. maj 2009 21. juni 2009 19. juli 2009 23. august 2009 20. september 2009 18. oktober 2009 22. november 2009 20. december 2009

22. januar 2009 19. februar 2009 26. marts 2009 23. april 2009 28. maj 2009 25. juni 2009 23. juli 2009 27. august 2009 24. september 2009 22. oktober 2009 26. november 2009 23. december 2009

www.pinenhus.dk Pinen 3, 7870 Roslev Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 Mail: pin@pinenhus.dk

15

ja

Ud

efra Cambod

FagligE aktivistER RisikERER livEt

i caMBodJa UdEFRa. Cambodja er et af verdens farligste steder at være fagligt aktiv. Landet har i tusindvis af fagforeninger, men langt de fleste er falske og medlemmerne regeringshåndlangere, der hjælper den korrupte regering med at intimidere aktive fagforeningsfolk.

TEKST OG FOTOS ANYA PALM

Mord: ■

■

7. maj 2004: FTU-lokalformand Ros Savannareth skydes ned på åben gade. Ingen efterforskning.

24. februar 2007: FTU-lokalformand Hy Vuthy skydes ned på åben gade.

Ingen efterforskning.

Overfald: ■

■

■

Januar 2007: Generalsekretær for FTU Sen Sithourn overfaldes af fire eller fem mænd og slås ned med et jernrør.

Januar 2007: Ti medlemmer af en mindre lokal fagforening bliver såret, da politiet angriber en strejke foran fabrikken Phnom Penh Garment Factory. Fire bliver kørt ned af en bil, der kører ind i demonstrationen med høj fart.

April 2007: Præsidenten for det oppositionsvenlige fagforbund Cambodia Labour Union Federation, Samain Chharm, der var gravid, bliver slået ned og sparket under en demonstration.

Kilde: Menneskerettighedsorganisationen Licadho m.fl.

16

»HUND, JEG DRÆBER DIG, SAM RAINSY-DUKKE«.

Ordene står på et printet stykke papir, der hænger på væggen i et lille, tillukket kontor uden vinduer i Cambodjas hovedstad, Phnom Penh.

Ved siden af ordene er der en blyanttegnet sketch af en mand med hånden løftet og næven knyttet, resten af papiret er hvidt, tegningen er ufærdig. Den forestiller Vichea Chea, en af Cambodjas mest fremtrædende fagforeningsledere.

Hans fagforening, Free Trade Union, er en af de største i landet, og Vichea selv var en kendt skikkelse. Det var Vichea Chea, truslen var stilet til, da den blev sendt på e-mail i juli 2003. Seks måneder efter blev han skudt ned på åben gade, mens han købte en avis. Mordet sendte chokbølger igennem Cambodja, og i dag, fire år senere, mindes Vichea Chea som en helt og folkefører. Siden da er to af hans FTU-kolleger blevet skudt ned på samme måde, og der rapporteres jævnligt om grov vold og chikane mod fagforeningens ansatte og medlemmer. Free Trade Union er en af Cambodjas få uafhængige fagforeninger.

Sværere at være fagligt aktiv Kontoret, hvor tegningen og truslen hænger, ligger i FTUs anonymt udseende hovedkvarter og

tilhører Vichea Cheas bror, Mony Chea. Han overtog posten som formand for fagforeningen efter mordet, og i dag er den Cambodjas største med 80.000 medlemmer og 159 underafdelinger i stort set alle brancher. Formanden har selv hængt tegningen og truslen op på væggen ved siden af computeren i det lille kontor.

– Det minder mig om min bror og giver mig mod og vilje til at fortsætte hans arbejde, siger Mony Chea.

Formanden er en spinkel mand, ulasteligt klædt, men hulkindet og med rander under øjnene. Det er blevet sværere at arbejde som fagforeningsaktivist i de senere år, siger Mony Chea og trækker en skuffe ud. Det er hans case filearkiv. Han åbner en mappe lidt og afslører snesevis af filer. Hver gang der har været et overfald, tager FTU et billede og udarbejder en rapport til arkivet. Mony Chea lukket skuffen. Så høres en voldsom larm i forkontoret. Han rejser sig for at se, hvad der foregår.

1.100 forbund Et andet sted i hovedstaden tikker en e-mail om en strejke ind på direktør Alonzo Susons computer. Det drejer sig om to forskellige fagforeninger, der har været i klammeri med hinanden.

NNF | NUMMER 9 | 2008

Cambodja har ikke mindre end 1.100 registrerede fagforeninger, og det er kompliceret at navigere igennem det store virvar af forbund. Nogle er relativt tandløse fagforeninger, stiftet blot for en enkelt virksomhed. Andre findes slet ikke i virkeligheden og er blot stiftet for at opnå en statistik. Men langt de fleste fungerer som enten regeringens eller arbejdsgiverens forlængede arm for at få bugt med de få, der rent faktisk arbejder for at forbedre arbejdstageres rettigheder.

Alonzo Suson arbejder for den sidste slags.

American Center for International Labor Solidarity (ACILS), som han er direktør for, arbejder for at støtte og kapacitetsopbygge fagforeninger i Cambodja.

– Det kan være farligt, hvis fagforeningen vil forhandle løn, siger direktøren.

Korrupte fagforeninger Men det er ikke nødvendigvis farligt eller svært at være fagforeningsaktivist i Cambodja, det kan endda være et utroligt let og indbringende job.

Det kommer helt an på, hvilken fagforening der er tale om.

Volden retter sig mod bestemte fagforeninger, og derudover er det en udbredt praksis at købe fagforeningsfolk til at arbejde for arbejdsgiverens interesser eller starte en fagforening selv og forbyde alle andre. Det er derfor, det er sværere at være uafhængig i dag. Et stort antal af foreningerne er stiftet af regeringen i samarbejde med arbejdsgiverne med løfte om store pengegaver, så der ikke er nogen, der brokker sig.

– Det er meget normalt, at man bestikker fagforeningsfolkene til at holde ro på fabrikken og sørge for, at tingene glider uden problemer, siger Suson og fortsætter: – Jeg tror ikke, der findes nogen fagforeninger i Cambodja, hvor der ikke er mindst en repræsentant, der er korrupt.

Det gælder også FTU, selv om den er en af de bedre, fastslår han.

Arbejdere vil klage

tivist om sit job på Bright Sky-fabrikken i Phnom Penh.

Fabrikken laver tøj til blandt andet amerikanske Wal-Mart og The Gap. Men en aften i maj 2006 blev han opholdt af en ven, som han snakkede med. Og da han ville gå hjem, stod otte mænd og ventede på ham med jernrør, kæppe og mursten.

Efter overfaldet blev Samon Chhi fyret fra fabrikken. Han meldte overfaldet til politiet og

Da Mony Chea kommer ud i Free Trade Unions forlokale, er det fyldt med mænd, der højlydt snakker i munden på hinanden. Der har været strejke på en af fabrikkerne, og en rivaliserende fagforening har angrebet mændene, slået nogen og smadret en megafon og en motorcykel. Nu vil de strejkende gerne indgive en klage til Mony Chea og FTU. Mony Chea står stille og lytter til de vrede mænd. Da alt er udredet, sætter han sig ind og skriver en e-mail om episoden til Alonzo Suson.

Derefter putter han sagen ned i sit arkiv.

Overfaldet af otte mænd med jernrør Motorcykeltaxamand, Samon Chhi, har siddet i forlokalet under hele optrinnet. Han kommer tit forbi fagforeningens lokaler. Men han vil ikke være aktiv. Han tør ikke. Den 28-årige familiefar ligner blot en tynd knægt med sine høje kindben, og hans øjne flakker, mens han fortæller: – Jeg vidste godt, at det ikke var populært at være fagforeningsrepræsentant, så jeg gjorde, hvad jeg kunne for ikke at gå alene om aftenen på fabrikken, siger den 28-årige tidligere ak-

Samon Chhi på hospitalet efter overfaldet, hvor han blev tæsket af otte mænd med jernrør, mursten og kæppe. Samon Chhi overlevede overfaldet, men holdt op med at arbejde som fagforeningsmand.

17

ja

Ud

efra Cambod

Faglige aktivister risikerer livet… hører ikke mere fra sine overfaldsmænd, der også arbejder på fabrikken. Samon Chhi besluttede sig for at stoppe fagforeningsarbejdet.

– Jeg er bange. Måske vil jeg blive slået ihjel næste gang, siger han. Han har indimellem kunder på sin motorcykeltaxa, der skal ud til Bright Sky-fabrikken, og derfor ved han, at voldsmændene stadig arbejder på fabrikken.

– Jeg ved, at de kan genkende mig, så når jeg er nødt til at tage derud, vender jeg ansigtet mod jorden, når jeg sætter kunden af, fortæller han.

Vold er hverdag Selv om der ikke eksisterer statistikker over, hvor stort omfanget af vold mod fagforeningsfolk er i Cambodja – både fordi mange hændelser ikke bliver rapporteret, og fordi politiet i mange tilfælde vender det blinde øje til – har menneskerettighedsorganisationen Licadho samlet en række sager i rapporten »Attacks and threats against human rights workers in 2007«, der blev udgivet i august i år. Rapporten konkluderer, at »fagforeningsfolk stadigvæk er udsete mål for trusler, vold og i visse tilfælde mord.« – Vi tager stærkt afstand fra den overflødige brug af voldelige midler imod fagforeningsrepræsentanter og medlemmer, siger Naly Pilorge, der er direktør for Licadho. Hun fortsætter: – Der er en udbredt voldelig tendens, der retter sig mod fagforeninger, og den har været der i årevis.

Hos American Center for International Labor Solidarity er holdningen, at der er behov for en kulturel ændring for at afhjælpe volden.

Alonzo Suson mener, at problemet ligger i dår-

Samon Chhi (tv.) og Kimsan Sorl har begge mistet væsentlig indkomst, siden de blev sortlistet for deres aktivitet i fagforeningen. Ingen af dem kan få job i dag.

lige relationer mellem fagforeninger og arbejdsgivere.

– Mange gange tyer arbejdere til strejker, og de bliver ikke altid afholdt på lovlig vis. Og så starter de grimme industrielle forhold, hvor arbejdsgivere er villige til at bruge vold for at stoppe de ulovlige strejker, siger direktøren. – Vold fortsætter i en ond cirkel, indtil arbejdskulturen ændrer sig, mener han.

Naly Pilorge er heller ikke positiv over fremtidsudsigterne i Cambodja: – Der sker overfald hele tiden. Det eneste, vi kan gøre, er at blive ved med at opfordre re-

»Vi tager stærkt afstand fra den overflødige brug af voldelige midler imod fagforeningsrepræsentanter og medlemmer.« Naly Pilorge | direktør for licadho

18

geringen til at reagere på hændelserne og politiet til at efterforske dem ordentligt, siger hun.

Forventer at dø Det er ikke noget, aktivisterne taler om, men hos FTU er de ansatte klar over, at de har et farligt arbejde. Flere havde snakket med Vichea Chea timer forinden hans mord.

Mony Chea forholder sig konstant til truslen, fordi det er ham, der styrer FTUs makabre arkiv, der også indeholder et grumt billede af motorcykeltaxachaufføren i forlokalet, Samon Chhi.

Og han er klar over, at han sidder i en af landets farligste stole. Alligevel gør han ikke meget for at beskytte sig mod regeringen og dens håndlangere.

– Jeg blev spurgt, om jeg ville tage posten her efter min bror for at fortsætte hans vision for Cambodja. Døden er konsekvensen af mit arbejde, og den vil jeg stå over for på et tidspunkt.

Sådan ser jeg på det, siger han.

NNF | NUMMER 9 | 2008

J´k Xck ]iX [`^ `e[\e [l j\i gi`j\e g mfi\j ep\ ]Xd`c`\]fij`bi`e^

bmXc`k\k k \ k j \ a µ ? #$ fd i\ + 0 0 e l B Ep_\[ =fiYle[j =Xd`c`\]fij`bi`e^ ble 00+ bi% ic`^k ;`k ]fiYle[ _Xi ]fi_Xe[c\k \e X]kXc\ d\[ 8cbX# j [l el bXe ] \e ]Xd`c`\]fij`bi`e^ ]fi 00+ bi% )''0$gi`j \bjbc% ^\$ Ypi f^ X]^`]k\i ic`^k% ;\k \i `bb\ YXi\ Y`cc`^k% ;\k \i e´jk\e _Xcm gi`j ` ]fi_fc[ k`c# _mX[ \e ]Xd`c`\]fij`bi`e^ efidXck bfjk\i% wijX^\e \i# Xk Xcc\ d\[c\dd\i ] i jXdd\ Y\k`e^\cj\i# f^ e i dXe^\ ^ i jXdd\e# bXe gi`j\e ^µi\j cXm% M\c Xk d´ib\ l[\e Xk [\k ^ i l[ fm\i bmXc`k\k\e%

JXdd\ cXm\ gi`j ]fi Xcc\ d\[c\dd\i D\[ =fiYle[j =Xd`c`\]fij`bi`e^ \i [\k c`^\ d\^\k# _mfi [l Yfi# _mfi jkfi [`e ]Xd`c`\ \i# f^ _mfi d\^\k a\i\j jXdc\[\ `e[Yf \i m´i[% ;\k \i jXdd\ cXm\ gi`j ]fi Xcc\ d\[c\dd\i% F^ [l ] i j\cm]µc^\c`^ [\e _µa\ [´be`e^ f^ ^f[\ j\im`Z\# jfd , i ` ki´b _Xi ^afik 8cbX k`c ]fij`bi`e^jj\cjbXY\k d\[ [\ d\jk k`c]i\[j\ ble[\i% ;\k jpe\j m`# \i [\k d\jk \ebc\% I`e^ .' () (+ (- f^ _µi e´id\i\ \cc\i b`^ `e[ g XcbX%[b%

^µi [\k \eb\ck

Klordampe på slagtegangen SIKKERHED. Ti personer måtte en tur på sygehuset, da en vaskemand ved en fejl blandede fosforsyre og klor, så der dannedes farlige dampe på Århus Slagtehus.

Af Jens Rossen | Foto Claus Haagensen

Der stod fire halvtomme dunke med rengøringskemikalier, og vaskemanden ville hælde et par sjatter fosforsyre sammen for at bruge dem i huderummet, der skulle gøres rent.

Seks liter i alt hældte han sammen.

Det skete på stikgangen lige før slagtegangen på kreaturslagteriet Århus Slagtehus.

Han er nydansker og ikke så god til dansk.

Men af farverne på dunkenes skruelåg kunne han se, at der skulle være fosforsyre i begge dunkene.

Det var der ikke. Et låg var skruet forkert på.

Han kom til at hælde fosforsyren i klor, og så gik det galt.

– Det stod op af dunken som fra en gejser, siger Poul-Erik Borup, der var sikkerheds­ repræsentant, da ulykken skete den 23. sep­ tember.

Det, der lignede et udslip fra den islandske undergrund, kom fra en kemisk reaktion, der dannede farlige klordampe.

Spulet ind på slagtegangen Kollegerne på slagtegangen begyndte refleksmæssigt at spule kemikalier og gasser væk fra sig og ind på slagtegangen, hvor Poul-Erik Borup

20

Direktør i Århus Slagterhus, Svend Erik Sjællænder-Pedersen, er rystet over, at politiet ikke har en direkte linje til Arbejdstilsynet.

som den nærmeste også var først til at indånde de krasse dampe.

– Jeg skyndte mig ind i det lille rum for at ringe til direktøren og fortælle, at vi stoppede slagtningen og evakuerede, men her var dampene så krasse, at jeg måtte skynde mig ud igen, fortæller Poul-Erik Borup.

Han selv og andre reagerede på klordampene, der sved i øjne, hals og svælg. Dertil kom, at de blev meget tørre i halsen og fik belægning på tungen.

Vaskemanden måtte have en iltmaske på, da han ikke kunne få vejret.

Slagtegangen blev forsøgt evakueret, men

her opstod mildt sagt stor forvirring om, hvem der var hvor. En lægeambulance ankom, og flere ambulancer blev tilkaldt.

Ti på sygehuset – Vi var i alt ti, der blev kørt til undersøgelse på sygehuset, da forvirringen havde lagt sig.

– Vaskemanden og de tre fra stikrummet måtte blive til observation natten over, mens resten blev udskrevet efter undersøgelsen, siger Poul-Erik Borup, der har været ansat på Århus Slagtehus ad flere omgange, senest i fire et halvt år.

Frem til oktober var han sikkerhedsrepræsentant i en toårig periode.

NNF | NUMMER 9 | 2008

Det var dunke som disse med ­ enholdsvis fosforsyre og klor, der h ved en fejl blev hældt sammen. Nu strammes procedurerne.

»Da lægeambulancen ankommer, opstår der forvirring omkring, hvor vaskemanden er.« Direktør i Århus Slagtehus, Svend Erik Sjællænder-Pedersen, fortæller: – Jeg blev ringet op af Poul-Erik Borup om, at de havde stoppet produktionen og evakueret slagtegangen.

– Jeg løb derover og så, at vaskemanden var skadet. Så jeg ringede straks 112.

– Da lægeambulancen ankommer, opstår der forvirring omkring, hvor vaskemanden er. Og det er galt, for han hoster og har det meget skidt på det tidspunkt, siger Svend Erik Sjællænder-Pedersen.

Det ydre beredskab fungerer. Først kommer lægen, så ambulancerne og siden politi og brandvæsen, fordi ulykken i første omgang bliver tolket som et kemikalieudslip.

En afdeling bliver ryddet på Århus Sygehus til at modtage de tilskadekomne.

Procedurer og beredskab Arbejdstilsynet bliver også forsøgt tilkaldt, men

myndigheden tropper først op, da alle andre er gået hjem.

– Politiet kunne ikke komme igennem til Arbejdstilsynets Callcenter, og jeg er rystet over, at der ikke er en direkte linje.

– Politiet ville have haft Arbejdstilsynet til at frigive lokalerne, når de var sikrede, siger Svend Erik Sjællænder-Pedersen.

Arbejdstilsynets besøg førte til påbud om straks at sikre en forsvarlig omgang med kemikalier og om, at virksomheden skal udarbejde en generel beredskabsplan. Samtidig skal virksomheden samarbejde med underleverandøren Nordjysk Rengøring om at skabe sikre arbejdspladser og om, at der skal være arbejdspladsbrugsanvisninger på kemikalierne.

– Vi er i gang med at efterleve påbuddene.

Sikkerheds- og samarbejdsudvalget har diskuteret dem, og vi har bedt ingeniørfirmaet Carl Bro udarbejde en beredskabsplan, siger direktør i Århus Slagtehus, Svend Erik Sjællænder-Pedersen.

Et stykke Århus-historie Århus Slagtehus beskæftiger godt 50 slagtere i ét skift, og her slagtes man­ dag til torsdag 320 kreaturer om dagen og fredag 180 kreaturer. Århus Slagtehus er en traditionsrig virksomhed, der gennem 104 år var ejet og drevet af Århus Kommune som byens offentlige slagtehus.

I 1999 blev det gjort til et aktieselskab, der fungerer som slagteri for kunderne DLK Århus A.m.b.a., Rask Nielsen ApS og Dansk Supermarked.

Stadig adskiller Århus Slagtehus sig på flere måder fra traditionelle in­du­ stri­­slagterier. Her er større personlig frihed og ansvar til den enkelte og ­ingen stempelure i produktionen.

21

Martin Juul Andersen vandt ­biografbilletter, da han foreslog, at der blev købt ekstra dampspyd til valletanken så de ikke længere skal renses manuelt

Ansattes ideer øger ­sikkerheden SIKKERHED. Kampagner rettet mod mellemledere og medarbejdere skal flytte holdninger og bringe antallet af ulykker ned på Rødkærsbro Mejeri.

Af Jens Rossen | Foto Claus Haagensen

– Jeg vandt biografbilletter, fordi jeg foreslog, at der blev indkøbt et ekstra dampspyd til valletanken, så vi slap for at rense det manuelt og risikere at skære os.

Martin Juul Andersen har været på Arla Foods i Rødkærsbro siden 23. juni. Før det arbej-

22

dede han på Danish Crown-slagteriet i Skive, indtil det lukkede.

Han mener, at den kampagne, der begyndte, samtidig med at han fik job på mejeriet, har fået medarbejderne til at tænke anderledes.

Kampagnen på mejeriet opfordrede medarbejderne til at stille forslag til forbedringer, der kunne gøre hverdagen mere sikker og forebygge ulykker.

Der skulle være både en forslagsstiller og to, der bakkede op om forslaget, og de bedste forslag blev belønnet.

– Vi begyndte at snakke om, hvad der kan ændres, og gør det stadig, siger Martin Juul Andersen, der endnu ikke har haft tid til at komme i biografen.

Mikrokampagner – Vi har kørt to såkaldte mikrokampagner i et samarbejde med Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg, MIA. Den første rettet mod ledere og den anden mod medarbejdere, siger daglig sikkerhedsleder Thorkild Nielsen.

– Det handler først og fremmest om at skabe forandringer i hjernen.

– Og mellemlederne har været en vigtig målgruppe, da de skal føre beslutningerne ud i livet, siger Jan Germandsen, der er næstformand i sikkerhedsudvalget og sikkerhedsrepræsentant i produktionen.

I den første kampagne blev der gennem tre-fem uger informeret om sikkerhed i osteriet, det vil sige produktionen, da Arla Foods i RødNNF | NUMMER 9 | 2008

»Vi har kørt to såkaldte mikrokampagner i et samarbejde med ­Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg, MIA. Den første rettet mod ledere og den anden mod medarbejdere.«

kærsbro udelukkende producerer Mozzarella-ost.

Fokus var på sikkerhed ved rengøring og på glatte gulve.

11 af forslagene var så gode, at de blev belønnet med fire biografbilletter og 200 kroner til popcorn og slik til hver af de tre forslagsstillere.

Rollemodeller

Mere snak om sikkerhed

Der blev med spørgeskemaer målt på, om først og fremmest ledere på alle niveauer skiftede holdning undervejs.

Medarbejderne blev i spørgeskemaer stillet de samme fem spørgsmål før kampagnen, ved kampagnens afslutning og to måneder efter.

Her blev de spurgt om, hvor tit lederne taler om sikkerhed, om lederne er gode rollemodeller, og om lederne går direkte til medarbejderne, hvis de har kommentarer til deres adfærd.

Kort fortalt viser undersøgelsen, at ledelsen har ændret adfærd fra knap middel til over middel, og at ændringen er varig. Men der er stadig opgaver at arbejde videre med.

For eksempel at klæde lederne på til i højere grad at være rollemodeller, der går forrest med det gode eksempel.

Undersøgelsen indeholder også to spørgsmål rettet til medarbejderne om, hvor meget de taler sammen om sikkerhed. Her er kun ændret ganske lidt i adfærden efter kampagnen, men dog til det bedre.

– Hver mandag, mens kampagnen stod på, offentliggjorde vi navnene på vinderne, og om fredagen offentliggjorde vi alle indsendte forslag med informationer om, hvem der tog sig af at finde løsninger, siger sikkerhedsrepræsentant Jan Germandsen.

Fremgangsmåden betød, at der blev rigtig meget snak i krogene. Kollegerne blev nysgerrige, og i ugens løb kom de og spurgte vinderne, hvad de havde foreslået.

Belønnede forslag fra medarbejderne er for eksempel faste pladser til tre materielvogne, så de ikke står i vejen, et spejl, der flyttes, så opstablede paller ikke tager udsynet for truckfører og medarbejdere, og faste sikrede pladser til rengøringskemikalier.

Efter kampagnen viser spørgeskemaundersøgelsen, at her tales markant mere om sikkerhed og er skabt en væsentligt større tillid til, at

forslag til forbedringer bliver behandlet seriøst og ordentligt.

Hårdt benarbejde Begge mikrokampagner havde en yderst tilfredsstillende svarprocent på spørgeskemaerne. 80 og 85 procent af medarbejderne besvarede skemaerne i kampagne 1, mens 87 og 91 procent af med­ arbejderne besvarede skemaerne i kampagne 2.

Kampagnerne er gennemført med støtte fra Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg under BAR Jord til bord. Samarbejdspartnere har været arbejdsmiljørådgiverne Alectia A/S og kommunikationsbureauet Heide Kommunikation.

Der er gennem de senere år registreret omkring 15 anmeldte arbejdsskader per år på Rødkærsbro Mejeri med et voldsomt opsving i 2007, hvor tallet var dobbelt så højt.

Sikkerhedsudvalget søger at nedbringe antallet af ulykker med kampagner og ved at registrere og analysere de såkaldte nærved-ulykker, hvor det næsten går galt.

De giver nemlig en værdifuld viden om, hvordan lignende situationer kan undgås.

11 forslag belønnet Mikrokampagne 2 derimod var under overskriften »Vind for en sikkerheds skyld« rettet direkte mod medarbejderne.

Målet var at inspirere medarbejderne til en varig positiv og iderig adfærd.

Der var derfor belønning til kreative forslag til ændrede rutiner, procedurer og adfærd, der kunne skabe større sikkerhed.

Kampagnen blev skudt i gang af mejerichef Henrik Kæmpe, der stoppede produktionen, gav alle ti minutters peptalk og udleverede folderen »Vind for en sikkerheds skyld«, der opfordrede alle til at være med.

I alt stillede medarbejderne – i grupper på tre – 40 forslag til forbedringer under kampagnen.

– Det handler først og fremmest om at skabe forandringer i hjernen, siger Jan Germandsen, der er næstformand i sikkerhedsudvalget og sikkerhedsrepræsentant i produktionen.

23

LÆREPLADS. Danish Crown i ­Sæby er netop udnævnt til at ­være Danmarks bedste læreplads.

Det var Rasmus Curt Nielsen, som indstillede sin læreplads, og han fortæller her om et liv i modgang og om, hvad lærepladsen har ­betydet for ham.

Af Helle-Karin Helstrand | Foto Axel Søgaard

»Danish Crown gav mig mit – Mit liv begyndte at gå skævt, allerede da jeg var syv år gammel. Jeg mistede min far og fik aldrig rigtig snakket med nogen om, hvad det betød for mig. Det var faktisk først, da jeg kom til samtale på Danish Crown i Sæby, at jeg endelig mødte én, der lyttede og ikke kun så min straffeattest. Han tog mig for den, jeg er, fortæller Rasmus Curt Nielsen, der er vokset op på Fyn. Rasmus er nu 24 år gammel og i lære på Danish Crown i Sæby som industrislagter. Forløbet på slagteriet har givet ham modet på livet og fremtiden tilbage, og derfor indstillede han med en seks sider lang beretning slagteriet og lærlingeansvarlig Søren Olsen til Årets Læreplads og kan nu også glæde sig over, at brevet resulterede i, at lærepladsen er kåret som landets bedste.

Han skrev blandt andet i sin indstilling til Slagteriskolen i Roskilde: »Danish Crown i Sæby har givet mig mit liv tilbage,« og dommerkomiteen på Slagteriskolen fandt hans historie så rørende, at slagteriet og Søren Olsen blev valgt som Årets Læreplads.

Legede med ild Men så glad for livet har Rasmus ikke altid været. Han havde svært ved at komme videre efter farens død, og en række besøg hos skolepsykologen hjalp ham ikke. Han opsøgte de forkerte, og sammen lavede de drengestreger, der blev grovere med tiden.

24

Mester på Danish Crown i Sæby ansatte Rasmus Curt Nielsen, til trods for at den unge mand havde begået en del kriminalitet. Rasmus er nu i lære som industrislagter på slagteriet og passer for første gang et job.

– Den ene dag lavede vi hærværk, den næste dag begik vi indbrud. Nogle gange legede vi med ild. Jeg var faktisk ved at brænde en børnehave ned ved en fejltagelse engang. Det hele gik jo bare ud på at få lidt opmærksomhed – at blive set, husker Rasmus.

Da Rasmus skulle i niende klasse, havde han allerede været i kontakt med politiet flere gange. Han kom på Ringe Kost- og Realskole, som er en skole for unge, der har brug for ekstra hjælp til at få styr på livet.

– Jeg følte faktisk bare, at min mor og kommunen flyttede problemet et andet sted hen, fortæller Rasmus, der gang på gang måtte sidde på sit værelse en hel uge, fordi han havde brudt reglerne.

– Jeg følte mig alligevel stemplet som ham, der altid lavede ballade, siger Rasmus.

tede han på kollegium og begyndte på teknisk skole i Svendborg.

– Jeg forsøgte mig som både tømrer, snedker, kok, mekaniker, tjener – ja, alt. Men jeg fuldførte aldrig noget, og til sidst blev jeg smidt ud, fortæller Rasmus.

Rasmus kom på kontanthjælp og gik til kommunen for at få et sted at bo. Kommunen henviste ham til et værelse, hvor han kom til at bo sammen med kriminelle og narkomaner.

– Og så blev det først rigtigt slemt. Jeg skulle egentlig søge arbejde, men da jeg havde fået de første afslag på grund af min fortid, blev det ikke rigtigt til mere. Det var en lille by, og alle kendte mig fra tidligere, så det var let bare at falde tilbage i de gamle mønstre, fortæller Rasmus.

Flyttede til Nordjylland Blev smidt ud af skolen Hans kriminelle løbebane udviklede sig til alvorligt hærværk og butikstyverier. Efter skolen flyt-

Han var ikke meget ældre end 20 år, da han fik en fængselsdom på fire måneder. En dom, der fik ham til at tage beslutningen om at flytte til NNF | NUMMER 9 | 2008

Rasmus Curt Nielsen indstillede Søren Olsen til Årets Læreplads, fordi Søren tager sig af de unge elever både i arbejdstiden og i fritiden. »Han har altid tid til os,« siger Rasmus.

liv tilbage«

Asaa i Nordjylland, hvor kæresten og hendes forældre bor.

– De ville gerne hjælpe mig og trak i mig for at få mig til at flytte herop, og min moster og onkel, som faktisk altid har været der for mig, skubbede også på, fortæller Rasmus.

Han sendte en ansøgning til slagteriet og blev indkaldt til en samtale med Bjarne Walentin.

– Bjarne lyttede til mig og var meget imødekommende. Jeg havde endelig mødt en, der så mig og ikke kun min straffeattest, som alle andre, jeg har været til samtale hos, gjorde, fortæller Rasmus.

Bjarne Walentin var dengang mester på aftenholdet på slagtekæden og manglede nogle mænd.

– Man får jo et indtryk af et menneske, i samme sekund han træder ind ad døren. Det, jeg fik af Rasmus, var godt. Han var hudløst ærlig om hele sin situation, og jeg følte, at han var en god gut, fortæller Bjarne Walentin.

Danish Crown har ikke nogen fast politik, når det drejer sig om straffeattester.

– Det kommer helt an på den enkelte og situationen. Jeg kunne ikke se nogen risiko ved at ansætte Rasmus, selv om han havde haft en kriminel løbebane. Vi har vel alle et socialt ansvar, og unge, der har begået en fejl, skal have en chance. Måske to eller tre, siger Bjarne Walentin.

Kom i lære Rasmus blev ansat og er rigtig glad for at være på slagteriet.

– Jeg har aldrig tidligere været et sted, hvor alle kollegerne er så imødekommende. Der er altid en kollega at snakke med, og så har Bjarne været der til at hive fat i mig, når jeg havde brug for det, fortæller Rasmus.

Men de fire måneder bag tremmer ventede stadig.

– Da tiden nærmede sig, gik jeg ind til Bjarne og sagde, at jeg havde et problem. Men da jeg havde fortalt ham, at jeg skulle i fængsel, sagde han bare: Ikke andet. Han frygtede, at jeg

enten drak eller var på stoffer, fortæller Rasmus, og Bjarne Walentin fortsætter: – Tingene var jo afklaret, når Rasmus havde fået sin dom. Havde han haft misbrugsproblemer, havde vi jo haft en helt anden situation, for så skulle vi først til at finde en løsning på det, siger Bjarne Walentin.

Han hjalp Rasmus med at søge om, at den unge mand kunne passe sit job på slagteriet, mens han afsonede. Men det fik Rasmus afslag på.

– Men Bjarne havde altid tid til at snakke med mig, når jeg ringede fra fængslet. Det betød, at jeg ikke røg helt ned i kælderen, fortæller Rasmus.

Inden han røg ind, fik han kontakt med lærlingeansvarlig på slagteriet Søren Olsen, der lovede ham en læreplads som industrislagter, når han var færdig med at afsone sin dom.

– Jeg havde fået blod på tanden og ville ikke nøjes med at arbejde på slagteriet. Jeg ville have et svendebrev, fortæller Rasmus, der er færdig med sin uddannelse i august 2010.

Han er slet ikke i tvivl om, at han nok skal passe sit job og gøre sin uddannelse færdig.

– Søren er lige så imødekommende som Bjarne og tager hånd om os lærlinge, når vi har brug for det – også uden for arbejdstiden. Jeg tænker aldrig på at pjække, når jeg vågner om morgenen. Jeg har jo et ansvar, og kommer jeg ikke, er der andre, der skal knokle, fortæller Rasmus.

Læs mere om Danmarks bedste læreplads på www.nnf.dk under overskriften: »Danmarks ypperste læreplads«.

25

Efterlysning:

Redningsaktion for svinebranchen NNF: EKSPORT AF SMÅGRISE. Politikerne på Christiansborg skal omgående gribe ind for at forhindre, at svineproducenternes eksplosivt voksende eksport af smågrise til Tyskland skubber flere danske slagteriarbejdere ud i arbejdsløshed, mens miljøbelastningen bliver i Danmark. Samtidig bør Danish Crown overveje en ny struktur, tilføre ny kapital, overveje nye ejerformer og satse på forædling i fremtiden. Så klare er budskaberne fra NNF, eksperten og svineproducenten.

AF FLEMMING HOVE | Foto SØREN PALMELUND

26

Politisk indgriben nu Nu skal det være slut med tomme ord og endeløs snak. Der skal omgående effektiv politisk handling til, hvis ikke den stigende eksport af levende smågrise til Tyskland skal koste flere NNF-arbejdspladser på de danske slagterier.

Derfor kræver en harmdirrende afdelingsformand i Holstebro, Steen Hartmann Nielsen, at der så hurtigt som muligt indkaldes til en konference mellem NNF, slagterierne, svineproducenterne og politikerne. Dagsordenen skal være, hvordan eksporten af levende smågrise kan begrænses til gavn for den danske slagteribranche.

– Det er slående, at 20 af landets største svineproducenter eksporterer smågrise til Tyskland til opfedning og senere slagtning. Derfor må politikerne træde i karakter nu og for eksempel indføre en afgift på eksport af levende smågrise. Den skal dække miljøforureningen i Danmark, som foregår, inden grisene sendes over grænsen, siger han.

Overlevelse Steen Hartmann Nielsen lægger ikke skjul på, at det kan blive nødvendigt at tage drastiske midler i brug over for svineproducenterne.

– Det her drejer sig om svinebranchens overlevelse, og derfor er det nødvendigt med en dialog. Smågriseeksporten stiger og stiger, og om nogle år risikerer vi kun at haNNF | NUMMER 9 | 2008

Konkurrencen om de danske grise er knivskarp, og stadig flere udvandrer til Tyskland. Først bliver de fedet op, og derpå sælges de til slagtning.

eksperten:

Arbejdspladser er i fare De danske slagteriarbejdere skal ikke vide sig sikre i jobbet i de kommende år. Meget tyder nemlig på, at flere af de traditionelle slagteriarbejdspladser i Danmark fortsat er i fare.

Det mener seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet, og han ser navnlig tre hovedårsager.

– Produktionen af slagtesvin vil næppe stige så meget i de kommende år på grund af blandt andet manglende miljøgodkendelser, og der skal altså være en vis vækst for at kunne fastholde beskæftigelsen i følgeindustrien.

En anden ting, der fremover kan erstatte arbejdskraft, er effektiviseringer og ny teknologi i form af for eksempel slagterobotter. Desuden er udflytninger til udlandet generelt i stærk vækst i disse år, og det har slagterierne også benyttet sig af. Det vil sandsynligvis fortsætte på et eller andet niveau, siger han.

Mere forædling Henning Otte Hansen mener, at hovedvægten i fremtiden bør og skal flyttes fra det egentlige slagte- og udskæringsarbejde til mere forædlingsarbejde.

– Værditilvæksten skal øges, og egentlig bulkproduktion og -salg skal reduceres.

Det betyder selvfølgelig også, at der skal tilføres relativt flere arbejdstimer pr. svin, der er indleveret til slagtning, og det vil øge arbejdskraftbehovet. Spørgsmålet er så, om det kan opveje den negative beskæftigelseseffekt af udflytning og effektiviseringer, siger han.

Generelt tror Henning Otte Hansen, at Danish Crowns organisationsstruktur har et meget sundt grundelement, som der ikke er brug for at ændre fundamentalt.

– Jeg synes, at andelseje, leveringspligt, leveringsret og overskudsdeling er stærke parametre også fremover. Omvendt tror jeg, der er behov for at overveje supplerende finansierings- og ejerformer for at kunne tiltrække yderligere kapital fremover, måske fra diverse pensionsfonde m.m. Jeg tror, at kapitalbehovet vil stige kraftigt, og det er ikke sandsynligt, at alle disse investeringstiltag kan finansieres udelukkende med andels- og lånekapital. På det område kan der ske organisationsændringer, siger han.

svineproducententen:

Omkostningerne er skurken ve forureningen tilbage. Venstre har jo meddelt, at de vil have en grøn politik, og så kunne man passende begynde med at lægge afgift på eksportgrise, siger afdelingsformanden.

Når snakken drejer sig om, at det er billigere at få slagtet grisene i Tyskland end i Danmark, har han kun en hovedrysten tilovers.

– Det er jo som at sammenligne æbler med pærer. I Tyskland benytter man sig af kolonnearbejdere, der går for en latterlig lille løn.

Derfor er det unfair at sammenligne danske slagteriarbejdere, der har ordnede forhold, med underbetalte kolonnearbejdere, siger han.

Læs også forbundsformand Ole Wehlasts leder side 2.

Svineproducenter er som alle andre nødt til at se på, hvad der står på regnskabets bundlinje.

Derfor sælger de grisene til dem, der har den bedste afregningspris. Så enkelt er det. Det betyder, at de danske svineproducenter eksporterer op imod seks millioner levende grise til senere slagtning til Tyskland.

– Vi trænger til at få en grundig snak om den situation, vi som svineproducenter er i netop nu. Der er i mine øjne så mange ting, vi skal have styr på, og det helt store spørgsmål er, hvordan vi får skåret omkostningerne ned, siger Kristian Brokman, der er svineproducent ved Lemvig.

Han er andelshaver i Danish Crown og forpligtet til at levere hele sin produktion af slagtesvin på over 50 kilo – cirka 8.000-10.000

– til slagterikoncernen. Resten af svineproduktionen på 17.000-18.000 smågrise på cirka 30 kilo eksporterer han til Tyskland til opfedning og slagtning. Altså leverer han en tredjedel af produktionen til Danish Crown og to tredjedele til Tyskland.

Den store opgave – Jeg har selv et anlæg til opfedning af slagtesvin i Tyskland. Når de er store nok, sælger jeg dem til de slagterier, som giver den bedste pris. Umiddelbart ser det ud til, at man i Tyskland kan slagte med lavere omkostninger end herhjemme, og det gælder vel at mærke omkostninger til både slagtning og kødkontrol. Man har i det hele taget meget fokus på omkostningerne, og hvis vi skal gøre os for-

27

Danish Crown:

Det har været et hårdt år håbninger om at slagte flere svin i Danmark, skal vi tænke meget mere på for eksempel de offentlige omkostninger, siger han. Én af de store opgaver i Danmark er ifølge Kristian Brokman at passe på omkostningerne i slagteribranchen. Samtidig mener han, at man for enhver pris skal undgå strejker på slagterierne, for de koster utrolig mange penge. De danske slagteriarbejdere er vel de højest lønnede i verden og nok også de bedste, og derfor skal man ordne eventuelle problemer internt.

Et frit marked – Vi skal have et klart overblik over, hvordan den danske slagteribranche står i forhold til konkurrenterne. Når man er så stor som Danish Crown, er man pisket til at levere kød til sine datterselskaber til videre forarbejdning. Spørgsmålet er, om det er det rigtige. Hvis man delte Danish Crown op i flere dele, var der måske mulighed for at agere mere smidigt og komme ind på markederne med det til enhver tid bedste prisniveau. Indkøbskæderne ved jo godt, at Danish Crown har en vis mængde kød, som de skal af med, mener Kr. Brokman.

– Man kan forestille sig, at hvis Danish Crown deler sig op og fritstiller leverandørerne, kan de få fyldt slagtebåndene op ved at købe grisene hos producenterne. Det vil sikre producenterne den bedste pris. Dilemmaet for mig som producent vil selvfølgelig være, at jeg ikke kan regne med, at jeg automatisk kan afsætte et bestemt antal grise. Til gengæld får jeg den bedste pris. Det er vilkårene på et frit marked, siger han.

Svineproducent Kristian Brokman har selv et anlæg til opfedning af slagtesvin i Tyskland. Når de er store nok, sælger han dem til de slagterier, som giver den bedste pris.

28

Hverken andelstanken eller den danske slagteribranche er under afvikling, selv om der i det seneste år er lukket flere slagterier rundt om i landet og andre steder er skåret ind til smertegrænsen, når det gælder traditionelle NNFarbejdspladser.

Det fastslår Danish Crowns kommunikationsdirektør Anne Villemoes og henviser til den uro, som har kendetegnet både den internationale valuta, kødmarkedet på verdensplan og landmændenes vilkår.

– Det har været et rigtigt hårdt år, som har påvirket mange menneskers hverdag. Men hvis ikke vi havde gjort det, vi har, ville flere arbejdspladser være i farezonen. Der er sket meget rigtigt hurtigt i det forløbne år, og vi har været nødt til at træffe hurtige beslutninger. Men vi er ikke en virksomhed under afvikling, og vi er stadig verdens største kødeksportør. Jeg vil ikke udstede garantier for, at det nu er slut med tilpasningen, men der er ikke flere aktuelle indskrænkninger på tegnebrættet, siger hun.

Stor respekt – Vi diskuterer hele tiden andelstanken, og lige netop nu, hvor der er finanskrise, sikrer den stabilitet, styrke og sikkerhed. Danish Crown er jo ikke en virksomhed, der som andre pludselig er raslet ned, og det skyldes, at vi via andelstanken har en tæt forbindelse til vore leverandører. Vi har store udfordringer foran os, men vi har stor respekt for, at det for svineproducenterne handler om kroner og øre, og at vi skal sikre den rigtige afregning, siger Anne Villemoes.

Danish Crown har ifølge kommunikationsdirektøren stor betydning for samfundsøkonomien, men det er nødvendigt for koncernen at tilpasse kapaciteten til antallet af slagtesvin.

– På trods af alt tror jeg, vi går styrket ud af det forgangne år, og jeg er sikker på, at andelstanken er det rigtige. Den sikrer både os det nødvendige antal svin og leverandørerne, at de har en aftager. Det handler jo om både pligt og ret, siger hun.

Når det handler om forædling, har Danish Crown en klar strategi.

– Først skal dyrene slagtes, og det skal ske i Danmark. Derefter drejer det sig om at forædle varerne. Vi ser, at forædlingsdelen flytter tættere på forbrugerne, og da vi er storeksportør af kød, rykker den mere mod udlandet. Herhjemme producerer vi til højere omkostninger end i udlandet, og hvis vi ikke er at finde i kølediskene, vil det koste arbejdspladser, siger Anne Villemoes.

NNF | NUMMER 9 | 2008

Vil der være job til mig?

FUSION. Som følge af den nye struktur i NNF er fire sydjyske afdelinger slået sammen til en. For de valgte og ansatte medarbejdere betød det, at de skulle søge job i den nye afdeling, da man gik fra 11 til 2 valgte.

Af Astrid Westergaard | Foto Ole Joern

Man skulle mene, at 15 års ballast i det faglige arbejde ville være nok til, at 43-årige Susanne Mols Poulsen ikke bekymrede sig om at skulle søge job i den nye NNF Sydjylland-afdeling.

Vi kan bare nævne otte år som formand for ­bager/møller-branchen i NNF Sydvestjylland og diverse tillidsposter i bestyrelser, nævn og udvalg samt hverv som skuemester og dommer ved Danmarksmesterskaberne for ­unge bagere.

– Men når der sker forandringer på arbejdspladsen, giver det spekulationer i hverdagen, også selv om man arbejder i en fagforening, som blandt andet beskæftiger sig med at gøre netop forandringsprocesser så smertefrie som muligt. Og det er vel kun menneskeligt, siger Susanne Mols Poulsen.

Den travle kvinde har lige nået et mæglingsmøde med en bagermester om formiddagen og et halvt stykke rugbrød til frokost inden interviewet i NNFs afdelingskontor i Esbjerg.

En lang proces Susanne Mols Poulsen var i to år med på sidelinjen i fusionsforhandlingerne mellem de fire af-

delinger i det sydjyske, og udgangspunktet var, at der skulle være plads til alle valgte og ansatte medarbejdere i den nye fusion.

– Det var ikke noget, jeg var utryg ved, men så meldte tvivlen sig alligevel engang i foråret, for blev der nu også plads til mig? Og hvad ville det betyde, at jeg gik fra at være valgt af medlemmerne til at være ansat? Det kunne jeg godt vågne op om natten og spekulere lidt på, fortæller Susanne Mols Poulsen.

Alle fik udleveret jobbeskrivelser i april i år og skulle søge det job, de ønskede. Og Susanne Mols Poulsen spekulerede på, om hun havde de kompetencer og kvalifikationer, som var nødvendige i den nye, store, fusionerede afdeling. Det blev ikke til nogen afgørelse i foråret, for ansættelsesprocessen blev udskudt til slutningen af oktober.

Vi er jo alle ildsjæle – I august fik vi at vide, at det alligevel ikke var alle, der kunne fortsætte i afdelingen, på grund af faldende medlemstal, og så fik tvivlen ny næring. Var det mig, der ikke blev plads til? Vi er jo alle ildsjæle, som vil gøre det så godt som mu-

ligt for medlemmerne, og selv om jeg blev bakket godt op af min formand, kunne jeg jo ikke vide, om formændene i de andre afdelinger også syntes, at jeg skulle være på holdet, fortæller Susanne Mols Poulsen.

Efter samtale med ansættelsesudvalget den 30. oktober fik hun besked om, at hun var med på holdet. Det er hun utrolig glad for, fordi hun fortsat skal beskæftige sig med opsøgende arbejde i bagerbutikker og mindre virksomheder samt stadig have med arbejdsskadeområdet at gøre i mindre omfang. Men da hun samtidig måtte sige farvel til en kollega i afdelingen, var det også en sørgmodig dag.

– Det har været en stressfaktor at gå i uvidenhed om, hvordan den nye afdeling blev sammensat, så det er en lettelse, at det er faldet på plads. Selv om man passer sit arbejde i det daglige, som man skal, kan jeg mærke, at jeg har fået mere energi og kan tænke fremad. Det handler jo også om følelser, det her. Det faglige arbejde er mit hjertebarn, og det betyder bare så meget for mig at kunne arbejde inden for den branche, jeg er uddannet i, siger Susanne Mols Poulsen.

29

Farvel eller på gensyn i Vrå? betalingsstandsning. Slagteriet Danish Meat Company i Vrå gik i betalingsstandsning og stoppede produktionen i begyndelsen af december. Men alle håber på en løsning.

Af Helle-Karin Helstrand | Foto Axel Søgaard

Direktøren for Danish Meat Company i Vrå, ­Carsten Sørensen, måtte sende 150 NNFere og omkring 20 andre medarbejdere hjem, da det kun to år gamle, nordjyske svineslagteri gik i betalingsstandsning den 3. de­ cember. Men selv om det lige nu ser sort ud, håber direktøren stadig på, at slagteriet har en chance.

– Vi er endnu ikke gået konkurs. Vi valgte at gå i betalingsstandsning for ikke at påføre vores kreditorer yderligere tab. Efter lange forhandlinger har jeg lige nu svært ved at se en løsning, men vi har ikke givet helt op, siger Carsten

S­ ørensen og tilføjer, at ét af slagteriets problemer er størrelsen.

– Med en produktion på kun 7.500 svin om ugen er det svært at være med på eksportmarkedet, fortæller han.

Han håbede til det sidste på, at slagteriet kunne få et samarbejde på salgssiden med en af de større aktører på markedet.

– Det glippede desværre. Det er tragisk, for vi har en god arbejdsplads, og det gjorde mig ondt blandt andet at skulle sende et ægtepar hjem, som oven i købet begge er aktionærer, siger direktøren.

Danish Meat Company blev grundlagt i november 2006 af seks store svineavlere, og 90 medarbejdere købte dengang aktier for hver 30.000 kroner.

Tillidsrepræsentant Bøje Sørensen er også blandt aktionærerne.

– Jeg har det ikke ret godt i dag, men det er nu mine kolleger, jeg tænker mest på. Jeg skyder på, at gennemsnitsalderen blandt kollegerne er i slutningen af 40’erne, og mange af mine kolleger kommer, ligesom jeg selv, fra Danish Crown i Hjørring. Nogle af dem har arbejdet på

Tillidsrepræsentant Bøje Sørensen håber, at han snart kan åbne lågen til Danish Meat Company igen.

slagteri i mellem 30 og 40 år, og det kan godt blive svært for sådan nogle gamle fyre som os at blive omskolet, siger Bøje Sørensen.

Faglig sekretær i NNF, Jim Jensen, plejer at være med, når NNF tager ud til virksomheder i krise.

– Vi er naturligvis utroligt berørte af det her, og det er dybt beklageligt for vores medlemmer på virksomheden. Vi vil nu i samarbejde med tillidsrepræsentanten på virksomheden og lokalafdelingen i Hjørring gøre alt, hvad vi kan for at støtte og hjælpe medarbejderne på virksomheden, siger Jim Jensen.

?\i \i 8ee\ ;fik\ f^ JfÔ\% Kf X] [\ )0+%)++ m`e[\i\ ` [\e ep\jk\ k`c]i\[j_\[jd c`e^ Ei% ( ` ble[\k`c]i\[j_\[ @ ;XedXib Yc`m\i ble[\k`c]i\[j_\[\e _fj ]fij`bi`e^jj\cjbXY\ie\ le[\ijµ^k \e ^Xe^ fd i\k% Le[\ijµ^\cj\e ]fi\kX^\j X] lX]$ _´e^`^\ \bjg\ik\i ]iX ?Xe[\cj_µajbfc\e ` wi_lj% ;\ j`[jk\ ]\d i ` ki´b _Xi 8cbX mle$ [\k% ;\k \i m` eXklic`^m`j jkfck\ fm\i% D\e [\ \^\ekc`^\ m`e[\i\ \i af ble[\ie\% <eb\c_\[ f^ ^\ee\djbl\c`^_\[ \i eµ^c\e k`c k`c]i\[j_\[ ?mX[ jbXY\i j \e k`c]i\[j ble[\6 =c\i\ k`e^ \]k\i mfi\j d\e`e^% =µijk f^ ]i\dd\jk _Xi 8cbX ]fij`bi`e^\i# [\i gXjj\i ^f[k k`c [\e \eb\ck\ ble[\% ;\jl[\e _Xi m` jkfi ]fblj g bfekXbk\e d\[ mfi\j ble[\i%

M\cl[[Xee\[\ i [^`m\i\ 8cc\ mfi\j m\cl[[Xee\[\ i [^`m\i\ j`[[\i _m\i [X^ bcXi k`c Xk _a´cg\# d\e \k jd`c ` k\$ c\]fe\e ^µi [\k `bb\ Xc\e\% ;\ m\[ j\cm]µc^\$ c`^ Xck _mX[ [\ jbXc m`[\ fd ]fij`bi`e^# d\e ]µijk f^ ]i\dd\jk ]fijk i [\ Xk ^µi\ ]fij`b$ i`e^ e\dd\i\ Xk ^\ee\djbl\% =Xbk`jb bcX$ i\j e´jk\e Xcc\ ]fij`bi`e^jjX^\i d\[ YXi\ k fgbXc[% Cp[\i [\k \eb\ck# \i m` ble ^cX[\ ]fi [\k% K`c]i\[j\ ble[\i ]figc`^k\i 8k m` ]fi ]\dk\ i ` ki´b _Xi [\ d\jk k`c]i\[j\ ble[\i# fg]Xkk\i m` jfd \k Y\m`j g # Xk m` c\m\i fg k`c mfi\j d cj´ke`e^\i fd Xk ^µi\ ]fij`bi`e^ \eb\ck f^ ^\ee\djbl\c`^k% M` m\[ [\k ]figc`^k\i# j [\k m`c m` j\cm]µc^\c`^ ^µi\ Xck ]fi Xk c\m\ fg k`c ]i\dfm\i% I`e^ .' () (+ (- \cc\i b`^ `e[ g XcbX%[b

30

('

j$ d\[c\d iX Y Xk

8cbX \i b i\k jfd m`e[\i ` ;Xejb Ble[\ @e[\bj# ;B@# jfd \i \e f]ÔZ`\c d c`e^ X] ble[\k`c]i\[j_\[\e ` ]fij`bi`e^jYiXeZ_\e%

NNF | NUMMER 9 | 2008

NNFs budget er redu­ce­ ret kraftigt i 2009, men hovedkasserer Niels ­Sørensen ser optimistisk på fremtiden.

Budget for Fødevareforbundet NNF i 2009 Af hovedkasserer Niels Sørensen | Foto hanne loop

En af de mange beslutninger, der blev truffet på NNFs kongres i september, var budgettet for det kommende år. Det bærer meget præg af de øvrige beslutninger om Nyt NNF og er udtryk for, at vi har tilrettet forbundets økonomi, dels mod de fremtidige opgaver, dels i forhold til det faldende medlemstal.

Det betyder overordnet, at vi har taget regnskabet for 2006, og så har vi reduceret det med 15 procent. Det er selvfølgelig en stor reduktion, og det betyder blandt andet, at vi har været nødt til at reducere antallet af ansatte med 15 procent. Det har naturligvis været svært at skulle sige farvel til dygtige medarbejdere, der har udført et flot stykke arbejde gennem årene, men det har været nødvendigt. En del af disse har valgt at gå på efterløn eller pension, mens andre må ud for at finde anden beskæftigelse. Det er heldigvis lykkedes for de fleste, og vi ønsker dem held og lykke fremover.

Besparelsen slår også igennem i vores akasse, hvor vi har sænket omkostninger til administration med 15 procent både i forbundshuset og i afdelingerne. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi får mere effektive afdelinger i forbindelse med de kommende afdelingssammenlægninger.

Der vil også i denne forbindelse blive flyttet opgaver fra forbundshuset og ud i afdelingerne.

Besparelsen på a-kassen har vi så overflyttet til det faglige arbejde i forbundet. Så samlet lander vi på det samme beløb i kontingent til forbundet som i 2008.

Det er dog nødvendigt at tilføre økonomi til vores gruppelivsordning for at bevare den, som vi kender den. Og det betyder, at kontingentet til gruppeliv forhøjes med 65 øre om ugen.

For at sikre en god overgang til Nyt NNF ude i afdelingerne har kongressen også besluttet, at der afsættes et implementeringstilskud på otte kroner om ugen i 2009 samt et mindre beløb de kommende år. Tilskuddet skal sikre, at der bliver kontingentmæssig ro til at få de nye afdelinger godt i gang, da der også her ligger en stor opgave.

Tilskuddet betyder, at kontingentet til forbundet reduceres med de otte kroner.

A-kassekontingentet, altså det bidrag, man betaler til staten, stiger med ni kroner om måneden, eller 2,08 kroner om ugen. Det skyldes, at dagpengesatsen stiger til 725 kroner om dagen, så her er der tale om en pæn stigning for dem, der havner i ledighed. Satsen er i 2008 på 703 kroner.

Endelig falder bidraget til ATP fra en krone om måneden til nul kroner. Det skyldes den meget fine beskæftigelsessituation, vi har haft i de seneste år.

Vi fastholder også kontingentet for de unge på det samme lave niveau, som vi indførte i 2008, da vi stadig er meget fokuserede på at kunne tiltrække medlemmer både på skolerne og specielt blandt vores elever ude på arbejdspladserne.

Det samlede budget, som er vist i tabellen,

lyder på samlede indtægter på 112,8 millioner kroner mod 124,6 i 2007. Og de samlede udgifter lyder på 114,5 millioner kroner før afskrivninger mod 150,8 millioner kroner i 2007.

Der er altså tale om en betragtelig reduktion i budgettet, og det vil da også give nogle udfordringer for organisationen, men med de beslutninger, vi har taget i fællesskab for vores nye forbund, så ser vi alle optimistisk på fremtiden.

Driftsbudget 2009 Udgifter Personale Administration Ejendommen Aktiviteter Projekter Fagblad Andre faglige udgifter Strejkekassen Uddannelsesfonden Feriefonden Pensioner Omlæg daglønstab Udgifter i alt

2007

2009

43.107 33.263 5.800 11.069 3.114 8.119 17.981 1.719 18.819 1.821 6.005 0

35.583 24.153 4.265 9.629 0 6.290 15.685 1.192 15.380 -920 5.336 -2.054

150.818

114.539

31

KONTINGENTER OG SATSER OBS! Alle kontingenter i tabellerne er opgivet uden bidrag til fritidsulykkesforsikringen.

KONTINGENTER FOR UNGE

Hvis man er med i denne ordning, skal der tillægges 40,08 kr. pr. md. og 9,25 kr. pr. uge for 2009.

pr. md.

pr. uge

Lærlinge/ungarbejdere

150,00

34,61

Lærlinge m/a-kasse

503,70

116,24

Ungarbejdere/militær

457,44

105,56

Fuldtid

363,72

83,94

Deltid

326,72

75,40

Unge på halve dagpenge

KONTINGENTER 2009 pr. md.

pr. uge

Fuldtidsforsikrede

735,73

169,78

Deltidsforsikrede

638,73

147,40

Forbundsmedlemmer

382,03

88,16

Husk: Til de opgivne kontingenter skal der lægges det til enhver tid gældende ekstra afdelingskontingent, som er forskelligt fra afdeling til afdeling.

FLEKSIBEL EFTERLØN pr. md.

KONTINGENTER FOR MEDLEMMER MED EFTERLØNSBEVIS, OG SOM ER I ARBEJDE pr. md.

pr. uge

Fuldtid

735,73

169,78

Deltid

638,73

147,70

KONTINGENT FOR VOKSENLÆRLINGE, DER BETALER EFTERLØNSBIDRAG, OG SOM ER FRITAGET FOR A-KASSEBIDRAG

Overgået som 60-årig Fuldtid

713,44

Deltid

616,44

Overgået som 62-årig Fuldtid

735,73

Deltid

638,73

Husk: Til de opgivne kontingenter skal der lægges det til enhver tid gældende ekstra afdelingskontingent, som er forskelligt fra afdeling til afdeling.

pr. md.

Fuldtid

423,00

Husk: Til de opgivne kontingenter skal der lægges det til enhver tid gældende ekstra afdelingskontingent, som er forskelligt fra afdeling til afdeling.

EFTERLØNSMODTAGERE FRA OVERGANGSYDELSE pr. md.

82 pct. af satsen

EFTERLØNSBIDRAGET

Fuldtid

438,16

Deltid

426,16

pr. md.

Fuldtid

423

Deltid

282

32

Husk: Til de opgivne kontingenter skal der lægges det til enhver tid gældende ekstra afdelingskontingent, som er forskelligt fra afdeling til afdeling.

NNF | NUMMER 9 | 2008

FOR 2009 KONTINGENTER FOR DEM, SOM KUN ER MEDLEM AF A-KASSEN pr. md.

pr. uge

Fuldtidsforsikrede

441,45

101,87

Deltidsforsikrede

344,45

79,49

FLEKSIBEL EFTERLØN/KUN A-KASSE pr. md.

Overgået som 60-årig Fuldtid

433,88

Deltid

336,88

Overgået som 62-årig Fuldtid

441,45

Deltid

344,45

KONTINGENTER FOR UNGE/KUN A-KASSE pr. md.

AFMELDING AF PARTISTØTTE Medlemmer, der ønsker at blive fritaget for at betale bidrag til politiske partier og formål over medlemskontingentet, skal afgive en skriftlig erklæring herom. Det sker ved at udfylde kuponen og sende den til NNFs autoriserede revisor senest fredag den 16. januar 2009 for at opnå gyldighed fra 1. januar 2009.

Revisoren vil herefter foretage en opgørelse over det antal NNF-medlemmer, som siger nej til politiske bidrag. Revisoren skal i den forbindelse sikre, at alle, der udfylder kuponen, også er medlemmer af NNF. Det sker via medlemsregisteret.

Det samlede antal NNFere, som udfylder kuponen, vil blive fratrukket partistøtten, som NNFs hovedbestyrelse eller forretningsudvalg eventuelt beslutter at bevilge i 2009. Beløbet, der trækkes fra, vil i stedet gå til forbundets oplysningsarbejde – altså tillidsmandsuddannelse m.v.

Frameldingen sker én gang for alle. Har man tidligere meldt fra, er det altså ikke nødvendigt at indsende kuponen igen.

Når du skal sende kuponen til den statsautoriserede revisor, skyldes det, at opgørelsen over antallet af frameldinger sker uafhængigt af NNF, og at indsendernes anonymitet dermed bevares. Ønsker du igen at være med til at yde et bidrag til politiske partier og formål, skal dette skriftligt meddeles forbundets revisor.

pr. uge

Unge på halve dagpenge Fuldtid

172,70

39,85

Deltid

135,70

31,32

Jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt over medlemskontingentet. Min framelding er gældende, indtil jeg skriftligt meddeler forbundets revisor andet.

Navn: Personnummer: Adresse: Postnr.:

By:

Medlem af afdeling (nr., gruppe, by):

Kuponen sendes senest fredag den 16. januar 2009 til: Revisionsinstituttet Postboks 76 2630 Tåstrup Kuverten bedes mærket »NNF«

33

RU N

M

O T D

FYN I forbindelse med Nyt NNF fratræder vicekasserer Arne Roy Rasmussen sin stilling til årsskiftet.

I den anledning afholdes der reception i NNFs lokaler på Lisesmindevej 1 i Odense tirsdag d. 30. december 2008 fra kl. 13.00 til 17.00.

Vi håber, at rigtig mange vil komme og tage afsked med Arne, som siden 1990 har været kasserer for Faaborgafdelingen og vicekasserer i NNF Fyn siden sammenlægningen 2001.

Frederik Hansen og hustrus mindelegat. Der udloddes et antal legatportioner til pensionister og efterlønnere, der har været medlem af slagterbranchen på Fyn. Beløbet kan søges til anvendelse til flytning og/eller renovering af ens bolig. Legatet kan søges på et ansøgningsskema, der kan fås ved henvendelse til afdelingen eller lokalkontorerne. Sidste frist for ansøgning er d. 9. januar 2009.

P.b.v.

Palle Schultz Jørgensen, brancheformand/Slagter

NNF Lillebælt/Fyn Sukker- og chokoladebranchen afholder årsmøde d. 29. januar 2009 kl. 19.00 på Lisesmindevej 1 i Odense. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Forslag skal være formanden skriftligt i hænde senest 8 dage forinden.

P.b.v.

Peer Sørensen, brancheudvalgsformand

HADERSLEV Haderslevs Efterløns- og Pensionistklub Bowling. Onsdag den 21. januar kl.

17.00. Vi bowler i Bowlingcentret på Vinkelvej i Haderslev fra kl. 17.00 til 18.00 (kom 20 min. før). Som noget nyt spiller vi med rød kegle. Efter bowlingen er der dækket op med det

34

store tagselvbord. Alt dette til en pris af kun 85 kr. pr. person. Tilmelding senest fredag den 16. januar til Walter på tlf. 7454 3606, Lauritz på tlf. 7452 7916. Tlf.-numrene bruger I ved alle tilmeldinger.

Generalforsamling onsdag den 25. februar 2009 kl. 14.00 hos Dansk Metal på A.D. Jørgensens Vej 2 i Haderslev.

Dagsorden: Ifølge lovene. Efter generalforsamlingen er klubben vært ved et par stykker smørrebrød. Derfor er tilmelding nødvendig senest fredag den 13. februar.

Besøg på Slesvigske Vognsamling, Ehlerssamlingen og Haderslev Bymuseum onsdag den 22. april kl.

12.40. Vi mødes på parkeringspladsen ved vognmuseet på Simmerstedvej 1 i Haderslev (Schaumans gamle Klædefabrik). Der vil vi få en spændende rundvisning og se alle de 180 gamle hestekøretøjer, hvoraf mange er fremstillet i Haderslev. Efter rundvisningen drikker vi kaffe, inden vi kører ned i Slotsgade og ser Ehlerssamlingen, der har Nordeuropas største lertøjssamling. Vi ser også på nabohuset, som er blevet restaureret, så det fremstår som en museumsgenstand i sig selv. Huset blev bygget ca. 1580 af arkitekten Herkules von Obersberg, han byggede også Hansborg Slot for Hertug Hans den Ældre.

Efter besøget kører vi til Hotel Harmonien, hvor vi spiser. Egenbetalingen er på kun 110 kr. Det gælder entré, kaffe og spisning.

Tilmelding senest den 15. april.

Bustur onsdag den 10. juni 2009 med afgang fra Hertug Hans Plads i Haderslev kl. 8.00. Hjemkomst kl.

18.00. Vi kører til Oksbøl Brandværnsmuseum, hvor vi har en rundvisning på museet, det tager ca. en time. Efter at vi har set det hele, vender vi bussen og kører til »Den Røde Okse« i Esbjerg, hvor vi spiser en torettersmenu.

Efter spisningen kører vi til Olsens Paradis ved Bramming. Olsens Paradis er den eneste have af sin art i Danmark og er anlagt i forskellige afdelinger med gårdhaver, søer og broer. På et tidspunkt vil vi drikke eftermiddagskaffen der. I tager selv koppen og kaffen med. Klubben sørger for kagen dertil. Egenbetalingen er på 150 kr. pr. person. Tilmelding senest den 2. juni.

NB. Det kræves, at du eller din ægtefælle/samlever er medlem af klubben for at kunne deltage i vore aktiviteter, det koster kun 100 kr. pr. år.

P.k.v.

Walter Rostermund

HERNING Hernings Pensionist- og Efterlønsklub indbyder til generalforsamling torsdag den 15. januar 2009 i Haraldsgade 19 kl. 9.30. På valg er Vagner Falkesgård, og Max Falberg modtager ikke genvalg. Klubben er vært ved et lille traktement.

P.b.v.

Max Falberg, formand

HOLBÆK/SLAGELSE NNF Holbæk/Slagelse afholder reception for afd.-kasserer Poul Henriksen. I anledning af at Poul Henriksen har valgt at gå på efterløn efter 34 år som fagligt aktiv tillidsmand og 24 år som afd.-kasserer, afholder vi reception fredag d. 19. december 2008 fra kl. 12 til 16 på NNF-kontoret, Rugvænget 26, 4200 Slagelse.

HORSENS/VEJLE Fødevareforbundet NNF Horsens/ Vejle kan du fra mandag den 5. januar 2009 finde her: Horsens-kontoret: Fælledvej 30, 8700 Horsens, tlf. 3818 7142. Åbningstider i Horsens: Mandag: 09.00-12.00 og 13.00-15.30. Tirsdag: 09.00-12.00 og 13.00-15.30.

Onsdag: 09.00-12.00 og 13.00-14.30.

Torsdag: 09.00-12.00 og 13.00-16.00.

Fredag: 09.00-12.00.

Vejle-kontoret: Ørstedgade 15, 7100 Vejle, tlf. 3818 7142. Åbningstider i Vejle: Mandag: 09.00-12.00 og 13.0015.30. Torsdag: 09.00-12.00 og 13.00-16.00.

Skulle der være særligt behov for anden aftale, bedes man kontakte kontoret.

Kjeld Nielsen, afdelingsformand

KØBENHAVN/ SJÆLLAND Supertilbud: Tag med NNF Sjælland og Øerne på ski til Tjekkiet i uge 10/2009.

Nu har du en enestående mulighed for at komme med på en skøn og billig skitur, så sæt allerede nu kryds i kalenderen og spørg mester om at få fri! Man er velkommen til at tage en ven eller kæreste med.

Vi rejser med bus den 3. marts 2009 fra Sjælør St./Kbh. eller Rønnede om eftermiddagen og er hjemme d. 8. marts 2009 om morgenen.

Det koster kun kr. 1.300 for alm. medlemmer, kr. 1.000 for lærlinge og kr.

1.600 for ikke-medlemmer. Prisen er inkl. hotel, bus og halvpension. Et lift-

kort til 4 dage på ski koster kr. 770.

Priserne i Tjekkiet er stadigvæk billige, f.eks. koster en øl ca. 5-10 kr. og en middag med drikkevarer ca. 90 kr.

Byen, vi besøger, hedder Spindleruv Mlyn og ligger ved det populæreste skiområde i Tjekkiet, hvor der er 75 km langrendsløjper og 25 km alpin.

Anlægget er rimeligt nyt.

Derudover er byen rigtig hyggelig med små restauranter og et moderne badeland med rutsjebaner og massage.

Vi planlægger at se et par virksomheder undervejs, men det er endnu ikke fastlagt.

Så skynd dig at tilmelde dig. Vi har p.t.

50 pladser.

Tilmelding til Lone Krydsfeldt på tlf.

3818 6905.

LILLEBÆLT NNF Lillebælt ønsker alle vore medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt nytår med tak for samarbejdet i det gamle.

René Korsgaard, afdelingsformand NNF Lillebælt/Fyn. Sukker- og chokoladebranchen afholder årsmøde d. 29. januar 2009 kl. 19.00 på Lisesmindevej 1 i Odense. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag skal være formanden skriftligt i hænde senest 8 dage forinden.

P.b.v.

Peer Sørensen, brancheudvalgsformand

MIDT-VEST Til alle medlemmer og samarbejdspartnere. Pga. den nye struktur i NNF lukker NNF-kontoret på banegårdsvej 51, 7200 Grindsted. Kontoret lukker fra den 30. december 2008.

Der vil være åbent begrænset mellem jul og nytår. I 2009 skal posten – dagpengekort ol. – sendes til: Fødevareforbundet NNF Sydjylland, Borgergade 2, 6700 Esbjerg.

Tlf.- og fax-nr. bliver oplyst senere.

Bor/arbejder man i det gamle NNF Skjerns område, vil man blive overflyttet til NNF i Holstebro på et passende tidspunkt i 2009.

Håber ikke flytningen vil ulejlige nogen unødigt. Bliver man ledig, så husk at tilmelde jer jobcenteret 1. ledighedsdag.

Alle medlemmer og deres familier samt samarbejdspartnere ønskes en glædelig jul samt godt nytår.

Glaus Gaarde, afdelingsformand Vi flytter den 11. december 2008.

Kasserer Evert Nass bliver på Grindsted-kontoret frem til den 30. januar

NNF | NUMMER 9 | 2008

2009. I forbindelse med Nyt NNF og vores fusion med de andre syd- og sønderjyske afdelinger så se vore nye åbningstider, telefonnumre og adresser under NNF Sydjylland.

Vi ønsker alle vore medlemmer en god jul og et godt nytår.

jyske afdelinger så se vore nye ­åbningstider og adresser under NNF Sydjylland. Vi ønsker alle vore medlemmer en god jul og et godt nytår.

Glædelig jul og godt nytår

NORD ØST/SÆBY I forbindelse med fusion af afdelingerne i Nordjylland er det besluttet, at refundering af kiropraktiker-regninger stopper 31. december 2008. Regninger fra 2008 kan refunderes til og med 5. januar 2009.

Med venlig hilsen Kent Jensen

SKIVE NNF Midt-Vest. Efterløns- & Pen­ sionistklubben/Skive afholder bankospil den 29. januar kl. 14.00 i Aktivitetscentret, Odgårdsvej 15 A, Skive.

P.b.v.

Efterløns- & Pensionistklubben/Skive Ivan Christensen, tlf. 9754 1582 NNF Midt-Vest. Senior- & Efterlønsklubben/Viborg afholder generalforsamling onsdag den 21. januar 2009 kl. 14.00, Vesterbro Torv, Viborg.

Dagsorden: 1. Velkomst. 2. Valg af dirigent. 3. Beretningen v/formanden.

4. Regnskab v/kasserer. 5. Valg: a.

Kasserer Ella Andersen. b. 1 bestyrelsesmedlem Niels Nielsen. c. 1 bestyrelsessuppleant Benny Stick. d. 1 revisor Ester Vestergård. 6. Indkomne forslag. 7. Evt. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

P.b.v.

Senior- & Efterlønsklubben/Viborg Kirsten Iversen, tlf. 8664 5262

SYD Vi flytter den 15. december 2008. I forbindelse med Nyt NNF og vores fusion med de andre syd- og sønderjyske afdelinger så se vore nye åbningstider, telefonnumre og adresser under NNF Sydjylland. Vi ønsker alle vore medlemmer en god jul og et godt nytår.

SYDVESTJYLLAND Vi flytter den 12. december 2008.

I forbindelse med Nyt NNF og vores fusion med de andre syd- og sønder-

Hovedkontor i Esbjerg, Borgergade 2-4, 6700 Esbjerg, tlf. 3818 7079, fax 3818 7088. Åbningstider: Mandagtorsdag: 09.00-15.00. Fredag: 09.0012.00.

Lokalkontor i Aabenraa, Sct. Nicolai Gade 1, st., 6200 Aabenraa, tlf. 3818 7079, fax 3818 7138. Åbningstider: Mandag-torsdag: 09.00-15.00. Fredag: 09.00-12.00.

Lokalkontor i Skærbæk, Nissumgade 3, 6780 Skærbæk, tlf. 3818 7087.

Kontortid efter aftale.

P.a.v.

Peder Pedersen, formand

SØNDERBORG Vi flytter den 15. december 2008.

I forbindelse med Nyt NNF og vores fusion med de andre syd- og sønderjyske afdelinger så se vore nye åbningstider, telefonnumre og adresser under NNF Sydjylland.

Vi ønsker alle vore medlemmer en god jul og et godt nytår.

VEJLE Se under Horsens/Vejle.

ØSTJYLLAND Afdelingskontorerne i Århus og Randers er lukket fredag den 2. januar 2009.

Bemærk nye åbningstider på afdelingskontorerne: Århus, Paludan-Müllers Vej 227, 8200 Århus N, tlf. 3818 7049, fax 3818 7057.

Kontortid: Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00, tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00, ons. lukket, tors. 09.0012.00 og 14.00-16.00, fre. 09.0012.00.

Randers, Østervold 18, 2., 8900 Randers, tlf. 3818 7041, fax 3818 7046.

Kontortid: Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00, tirs. lukket, ons. lukket, tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00, fre. lukket. Sagsbehandler tors. 09.0012.00 og 14.00-16.00.

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår.

P.b.v.

Flemming Hansen, afdelingsformand

www.nnf.dk

SYDJYLLAND

Kære NNF Medlemmer

Tak for år 2008 Det har været en udsøgt fornøjelse at betjene jer alle, til både faglige input såvel som afslapning og ferie.

Vi glæder os til det fortsatte samarbejde i det nye år, hvor Hotel Pinenhus vil sørge for gode tilbud til medlemmerne og deres familie.

Igen i år vil der være Aktiv Ferie. hvor vi vil give jer alle en fornøjelig og spændende uge, fuld af oplevelser, god mad og hyggelige stunder.

Endnu engang tak til jer alle for et godt samarbejde.

Glædelig jul og godt nytår ønskes I af Ledelse og Personale på Hotel Pinenhus.

www.pinenhus.dk Pinen 3, 7870 Roslev Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 Mail: pin@pinenhus.dk

35

www.kogp.dk

Få Få retret til mere til mere

rabat rabat kredit kredit frihed frihed

Vil du Vilhave du have det rette det rette supplement supplement til Dankortet? til Dankortet? ( cj& a ghj]ll]dk]k_]Zqj ( cj& a ghj]ll]dk]k_]Zqj ( cj& a jk_]Zqj ( cj& a jk_]Zqj ( cj& a ^YclmjY_]Zqj ( cj& a ^YclmjY_]Zqj

LO PlusLO har Plus forhandlet har forhandlet endnu endnu en goden aftale god hjem aftaletilhjem fagfortil fagforbundets bundets medlemmer. medlemmer.

NemligNemlig et kort,etsom kort, dusom kandu bruge kan til bruge til at betale at betale med i både med Danmark i både Danmark og udlandet. og udlandet.

Vi kalder Vi det kalder et det et LO PlusLO Guldkort.

Plus Guldkort.

Kortet har Kortet en har masse en masse fordele,fordele, som dusom ikkedu ikke får medfår andre med kort. andre kort.

( cj& a j]fl]j ( cj& a j]fl]j a gh lad -* \Y_] a gh lad -* \Y_]

Bestil kortet Bestili kortet dag. Det i dag. koster Detikke koster noget ikkeat noget få eller at få betale ellermed. betale med.

Men det Men er rart det at er have rart ati baghånden, have i baghånden, når du når er på duferie er på eller ferie eller JYZYl a e]j] ]f\ )&((( JYZYl a e]j] ]f\ )&((( måske måske får uventede får uventede udgifterudgifter – og så– giver og såkortet giver dig kortet rabat digi rabat i Zmlacc]j Zmlacc]j mere end mere 1.000 end butikker 1.000 butikker i hele Danmark. i hele Danmark.

LO PlusLOGuldkort Plus Guldkort knyttesknyttes ikke sammen ikke sammen med din med lønkonto, din lønkonto, og er etog godt er et supplegodt supple E]\d]ekcgjl lad \al E ]\d]ekcgjl lad \al ment tilment Dankortet. til Dankortet.

^Y_^gjZmf\ ^Y_^gjZmf\

G n]j *- eaddagf]j Zjm_k% Gn]j *- eaddagf]j Zjm_k% kl]\]j n]j\]f gn]j kl]\]j n]j\]f gn]j BestilBestil dit kort dit på kort www.loplus-guldkort.dk på www.loplus-guldkort.dk Eller send Elleren send SMS enmed SMSLOP medog LOP din og e-mailadresse din e-mailadresse til 1231. til Så 1231. sender Så sender vi dig mere vi diginformation mere information om kortet. om kortet.

(Det koster (Detalmindelig koster almindelig SMS takst).

SMS takst).

Årlige omkostninger Årlige omkostninger i procent i procent er 18,4 %: er 18,4 gælder %: gælder ved udnyttelsen ved udnyttelsen af kreditten af kreditten efter den efter rentefri den rentefri periode,periode, uanset uanset beløb, f.eks. beløb, 1.000, f.eks. 5.000, 1.000, 5.000, eller 10.000 eller 10.000 kr. kr.

Af Claus Gjedsig | Foto Søren Palmelund

NNFere

Kampklar kreaturslagter Alex Uhrskov Christensen, 38, er til daglig kreaturslagter på Danish Crown i Humlum og har siden drengeårene været ivrig karatekæmper. Det er blevet til et utal af medaljer, pokaler og mesterskaber, men i dag koncentrerer Alex sig mest om at lære fra sig. Han er nemlig cheftræner i Ulfborg Karateklub-Tenshinhan, der tæller omkring hundrede aktive medlemmer.

– Interessen specielt blandt piger er utrolig stor herude på landet, og det er piger, der ved, hvad de har med at gøre.

I vores lille forening kan vi mønstre alt fra lokale over nordiske og Europamestre til verdensmestre. Nogle af pigerne får endda følgeskab af deres mødre, og det er da dejligt, at de har noget at samles om, siger Alex.

Karateklubben er opkaldt efter den japanske kampform tenshinhan. Den går fortrinsvis ud på disciplin og direkte kamp.

– Det primære er at lære en kampsport, hvor man har kontrol over alle sine muskler og sin psyke. Karate giver

selvtillid, og man ved, hvordan man skal forholde sig, hvis man står over for en voldsmand i det virkelige liv, siger Alex.

Der er omkring 13.000, der dyrker karate i Danmark, og tallet er stærkt stigende. Det er specielt unge piger, der melder sig ind i klubberne. Alex siger, at det er vigtigt, at man finder en klub, der er medlem af Dansk Karateforbund, hvis man vil dyrke kampsporten. Her er der nemlig helt faste og klare regler. Man kan læse mere på www.ulfborgkarateklub.webbyen.dk

37

ANKOMMET BESVÆR TVÆR SENDTE POST VIA NETTET SCORE LARGE NOBEL TRAVE KNIKSET SPYDIGHEDER NORD LIV LAVINER MEDIUM ESTISK ØNAVN PÅ DANSK FYRSTEHUS MAN ANKERPLADS

S A M M E N L Æ G N I N G S M Ø D E R

T R A U M E

E R S T A T T D E Å E J R O E O N E G S E Y N N E D12

KBH.-FORSTAD NAVN

TÆNDT

FORDMODEL SÆR

HANFUGL BESE

SMELTEDE

Ø R R E D

PÅLÆG SÅRDER GERNE REST BRUGES OVEN PÅ HURTIG NOGET TIL BENS ANDET GODS

ONKELS KONE HJORTE

SERV

G T R I V E A L I L E T E A N T L A I S L E T N I E S L K7 A S K R A S E L S A S T T Ø11 E D R CIFRE

AGERN KVISTE

RESPEKTERE GANG

OVERFØRTE PENGE STRØM

AMER. FORF. KORNTOP

INTERVAL LEVN

REAGERES NUTTET

MØBLET

E G E G R E N E

HALE KENDE TIL

V I D E

D S E T O2 T F E N Ø S T E V I R U V I O N D K Ø A R10 E E J E

RYGE

SPOLE

UDEN JOB SKÆNKE

ENDDA

FØJ DA

ALVORLIG BORGREST

I FRED OG RO SPRUT

BISSE HANK

9

ANSETE

P Æ R S E O D L E D E L I5 S E E R G E N E T A B9 E S N I E N S T

SÆLGE KØBE SLIK

SINGLER

STRA- BJERG- VIOLIN KOLDE SPIDTEGI FLOD SER

T T E E A L K V E T D I G S4 K R V O O S R I Ø E D E N E R G N A E8 N D I E N R O G R L I G O L E

MÆNGDE SOM VIDNE

DYGTIG JÆVNE

GRÆSK FERIEØ FALDET

GRØNLIG STÆRK OG BITTER MALURTSNAPS

UDSTILLINGER ER VENNER

OVERENS IKKE

EARL GREY

PJALTET VOKSE

EKSTRA MINDRE VEJE

FUGL LANDSDEL

ANTILOPE

LUFTMUSEANTAL

I S T A P A P V E I R S A E D U R O T N A Y R E N

VISE VEJ DAGBLAD

DYR BIL HASTVÆRK

L E A S E

VIA

SLIDER BYDEL I ROM

RUDOLF GRYNNAVN

N I S S E R

E T R E S E T G E O L I S K6 M Å E R I E N U G R E E R

KYNISK INDSTILLING

SPORTSEVENT JULEMÆND

UNGER

DRÅBE NABOLAND ORGANET

BOKSER JONES STIRRE

UDSERLEJE FINDES VICE

F I O L3

Løsning på opgave 8

FUSIONSCHOK- UD- KARATE- HUS- VIRKE- SPISE- HØFLIG GENERALFORTILFISK TILTALE KLÆDE SAMLINGER STAND SKIFTE DRAGT ALTER LIGE JULEFROKOST1 DEL

UDVÆLGELSER

BIORD FRANSK FLOD

GL. KARAKTER FISK

Å L

FODERSTOFFORRETNING ØREPINER.OPIUMHULER DET..UGER.AGN.ISTME EGO..SE.ELLE.AS.ETA VANSKELIGE.RUSTET.S ANANAS.DEMO.DÅEN.LE ROTOR.AEROSOL.DIVA. E.OBLAT.ENTRET.GIGE FORRETTER.ENERETTEN OB.ØK.EJ.ÅRETAG.SNE RODDANNELSE..GNY.PR BEO.MOD.SEJ..TEMPO. URREM.END.EBBE.TAST N.ELENDE.ARRESTERER DUR.ROEREN.ØS.ØSTRE SLEV.ULIG.ANSES....

JA.AEG.ENHED.VE....

OVERSAT.EU.UFIN....

BEDE.TOSTEMMIGE....

X-ORD simmer.dk

Kodeord blad nr. 8/2008: formandspost

Kodeord: Indsendt af: Gade:

Dette blads løsning: Sendes til NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 5. januar 2009. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.

Postnr. og by: CPR-nr. (kun første seks cifre):

38

Udtrukne vindere blad nr. 8/2008: Tage Hansen, Holmegårdsbakken 37a, Rindum, 6950 Ringkøbing. N. Chr. Nielsen, Baltorpvej 227, st., 2, 2750 Ballerup. Henning Knudsen, Godfred Hansens Vej 18, 9210 Aalborg.

NNF | NUMMER 9 | 2008

Illustration Lars Ole nejstgaard

NNF og kampen om velfærdssamfundet Hvilket velfærdssamfund skal fagbevægelsen kæmpe for?

De socialsager, som NNF i stigende grad må støtte medlemmerne i, er en del af denne kamp; en kamp for medlemmernes retlige anerkendelse og en kamp for at påvirke den nuværende mere politisk liberalt orienterede dømmekraft i den offentlige sektor.

Når man fra centralpolitisk hold fortsætter 80’ernes og 90’ernes indførelse af principperne for styring af den offentlige sektor på markedsvilkår fra New Public Man­ age­ment-konceptet, herunder en nyliberalistisk forandring af velfærdsstaten inkluderet »skattestop« (udhuling af de statslige indtægter) og »skattelettelser« (overførsel af samfundsøkonomiske ressourcer til den private sektor/ forbrug), har det naturligvis en indflydelse på tænkningen i kommunernes forvaltningspolitik. Og det har afsmittende effekt på socialarbejdernes praksis; også selv om den nuværende regering fortsat betoner »velfærd« i sine ­officielle udmeldinger.

Den offentlige sektors dømmekraft i socialsager har bevæget sig langt væk fra det sociale arbejdes oprindelige kerne; en kerne, som skulle bøde på de udstødningsmekanismer, som vores ulighedsbaserede samfund producerer; en kerne, som byggede på en værdig og anerkendende tilgang til det enkelte menneske, der var ramt af en social begivenhed.

Det sociale arbejdes vigtigste funktion i den offentlige sektor burde være at muliggøre, at det enkelte menneske til trods for ulighederne i samfundet får en optimal chance for at leve et civiliseret liv via bedre livsmuligheder og livschancer.

I NNF ser vi, at kommunernes sagsbehandling er styret af kontrol, mistænkeliggørelse og forkerte afgørelser; dømmekraften har udviklet sig i en retning, som ganske enkelt forringer den retssikkerhed, som burde være det væsentligste element i et moderne demokratisk retssamfund. Årsagen til svækkelsen af retssikkerheden skal bl.a. findes i den offentlige organisationsudvikling mod et markedsorienteret koncept kaldet New Public Management.

Dette koncept tager udgangspunkt i en liberalistisk tanke-

gang; herunder en tankegang, som mere er præget af mål og resultatstyring end af det enkelte menneskes behov, retssikkerhed og anerkendelse.

Ordet solidaritet er altså blevet et måske endnu mere centralt emne end nogen sinde før, fordi ulighedsskabelsen sker skjult, og ofte modsvares den mindste antydning af ulighed i samfundet med, »… at vi jo har et velfærdssamfund til at samle folk op.« Men velfærdssamfundet kan konstrueres og udvikles på mange måder, og udviklingen er afgørende for, hvor stor en hjælp NNFs medlemmer har brug for i deres socialsager. I NNF ser vi et tydeligt mønster i socialsagerne, og der er kommet et utroligt stort pres på det enkelte individ i forhold til mistænkeliggørelse, kontrol og ydmygende kommunikation mellem kommunen og medlem.

Kvalitetsreformen, som netop er blevet gennemført, må også ses som et supplement til videreførelse af markedstænkningen i den offentlige sektor. Borgeren er ikke længere medborger, men forbruger, og de offentligt ansatte er servicemedarbejdere, ligesom offentlige velfærdsydelser bliver til serviceproduktion. Forholdet mellem velfærd og borger individualiseres, så der ikke er tale om solidariske løsninger og et fælles ansvar, men om individuelle forbrugerrettigheder.

Fagbevægelsen kan være med til at påvirke rammerne for et etisk grundlag for praktisk socialt arbejde; et grundlag, der bygger på en teori om det gode liv, og det kan være udgangspunktet for en klar og tydelig solidarisk politik. Fagbevægelsen kan hermed begrunde kritik i eksempelvis socialsager med henvisning til det formulerede solidaritetsideal og med de krænkelser, mennesker udsættes for, og som forhindrer et »godt liv«.

NNFs sociale sagsbehandling handler derfor ikke kun specifikt om at »vinde« de konkrete socialsager for medlemmerne; den sociale sagsbehandling hænger også uløseligt sammen med en overordnet forståelse af »kampen om en solidarisk velfærdsstatsudvikling«. En udvikling, som tager udgangspunkt i menneskelige behov for anerkendelse frem for alene økonomiske, markedsorienterede hensyn.

Foto: Hanne Loop

Af Lisbeth Balslev Aagaard, socialrådgiver i NNF

39

Al henvendelse til: Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

bagsiden Fra hjemmeslagter til whisky-mester Et dansk whisky-eventyr tog de første spæde skridt i Mogens Vesterbys gamle slagtehus i en baggård i byen Stauning, da han, en svoger, tre sønner og nogle af deres kammerater begyndte at destillere whisky.

– Egentlig er jeg mere til en øl, men nu havde en af drengene fået den idé, at vi skulle lave whisky. Der er mange, der har spurgt, hvordan vi kunne komme i tanke om det, men hvorfor ikke? Vi har både klimaet og råvarerne til at lave whisky, fortæller Mogens Vesterby.

Der var lige det, at ingen af dem vidste, hvordan man fremstiller whisky, men flokken på i alt ni herrer lagde hovederne i blød og fandt både opskrift og grej via internettet.

Men – indrømmer de – uden det gamle slagtehus var de aldrig kommet i gang, for det har været en omfattende proces at få godkendt produktionen hos levnedsmiddelmyndighederne, hvor whisky er klassificeret som en »fødevare«.

Af Astrid Westergaard | Foto Jens Bach

Fra sjov til stor skala Egentlig skulle Mogens Vesterby trappe lidt ned arbejdsmæssigt efter 27 år som hjemmeslagter og nogle år som chauffør, men nu siger drengene, at han ikke skal glæde sig for tidligt til at gå på efterløn, og Mogens Vesterby er udnævnt til at være den, der har det daglige ansvar for, at alt syder og bobler, som det skal.

Fra at være noget, de ni startede for sjov, skete der nemlig noget i november 2006.

– Vi fik lov at komme i audiens hos Jim Murray, en verdenskendt whisky-ekspert og forfatter til »The Whisky Bible«.

Han fik en smagsprøve af vores whisky, og så spurgte han: Hvad er det, I har lavet?« Og så sammenlignede han vores whisky med en »Ardbeg from the seventies«, en kendt whisky, som toppede i 70’erne, fortæller Mogens Vesterby.

Den udtalelse gav blod på tanden, og holdet bag whiskyen købte sidste år en gammel gård i udkanten af Stauning, hvor målet nu er at producere mellem 6.000 og 8.000 flasker på årsbasis.

Whisky som godt håndværk – Om du producerer pølser og skinker eller

whisky, skal det være godt håndværk hele vejen igennem, og råvarerne skal være i orden, siger Mogens Vesterby og tilføjer, at det er spændende, at man kan lave så forskellige smage med bare tre forskellige ingredienser; byg, vand og gær.

– En del af kunsten er at malte byggen, og det gør vi selv vistnok som de eneste i Danmark, som destillerer whisky. Dertil kommer så smagen fra kobberet i de pot stills, som destillationen foregår i, og de egetræstønder, som whiskyen skal lagre i mindst tre år.

– Jeg har ikke i et sekund været i tvivl om, at jeg ville være med til det her. Det er spændende, og jeg har 100 procent lyst til det. Det er også helt fint, at jeg har en håndværksbaggrund inden for fødevareproduktion, siger Mogens Vesterby.

Og har han så lært at sætte pris på en god whisky?

Ja, han nyder en gang imellem en whisky om aftenen, og det er lige før, vi kan høre sækkepiberne synge, når den stolte whisky-mester ­letter på proppen til en af de gedigne egetræstønder, så duften af den røgede single malt whisky kan smyge sig rundt om næsen. Hvis du vil følge med i, hvordan det går i ­Stauning, kan du klikke ind på hjemmesiden: www.stauningwhisky.dk

Efter 27 år som hjemmeslagter hviler Mogens Vesterby ikke på laurbærrene. Han er gået i gang med at fremstille whisky i voksen skala i den lille vest­ jyske landsby Stauning.