Nnf fagblad 05 2008

NUMMER 5 | 2008

Krise i slagteribranchen:

Slagterjob forsvinder i hundredvis TEMA | Side 8-12

Psykisk arbejdsmiljø:

Mobning på job stadig tabuemne TEMA | Side 20-24

FAGBLADET FOR NNFERE

OLEs Slagteribranchen i krise

Efter de seneste lukninger af slagterierne i Skive og Hurup har slagterikoncernen Danish Crown iværksat lukninger af anlæg i Vojens og Nykøbing Mors. Desuden nedlægges et aftenhold i Holstebro, mens der også meldes om nedskæringer hos Tican.

Medlem af Indleveret til Postvæsenet den 7.7.2008 Redaktør Sven Fechner (DJ), svf@nnf.dk Kommunikationschef Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer ­Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvars­havende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Layout Birgit Buhr Repro og tryk Stibo Graphic A/S Forsidefoto Søren Palmelund Oplag 43.300 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30

Vi har set det før: At slagteribranchens største spiller i Danmark, Danish Crown, tilpasser kapaciteten. At koncernen fyrer NNFere.

Nu er det sket igen. Og det i et hidtil uset omfang.

Udviklingen rammer slagteriarbejderne hårdt. Med den nyeste udmelding fra konkurrenten Tican om, at yderligere 95 job er i fare, er små 1.700 job i branchen i overhængende fare for at forsvinde.

Det er mere end ti procent af de industrielle slagteriarbejdspladser i Danmark.

De to største slagterivirksomheder melder ud, at der ikke er slagtesvin nok. Danish Crown henviser desuden til, at kommunerne er sløve, når det gælder om at udstede miljøgodkendelser til de landbrug, der gerne vil udvide svineproduktionen.

Der er også klager over, at eksporten af svinekød til Rusland er stoppet, fordi russerne har fundet for mange medicinrester i leveringerne.

Der er yderligere fokus på en ikke uvæsentlig eksport af levende slagtesvin til Tyskland.

Og fagfolk har talt om, at den globale konkurrence på svinekød presser noteringerne og dermed prisen på kødet. Prisudviklingen hos forbrugerne taler et klart sprog: Prisudviklingen på svinekød er ikke i samme omfang fulgt med de voldsomme prisstigninger på fødevarer, alle er vidne til for øjeblikket.

Derfor har jeg svært ved at tro, at der kun er en enkelt grund til, hvorfor det går skidt for slagterierne.

Det er NNFerne, krisen går ud over. Derfor skal forenede kræfter til for at afværge det værste og vende udviklingen til det bedre.

Det vil jeg – og NNF i det hele taget – gerne være med til.

En ting er, at vi naturligvis gør alt for, at der bliver taget hånd om de fyringstruede.

Vi har erfaring med kriser af slagsen og skal naturligvis tilpasse vores indsats til krisens store omfang.

Det er den rent faglige del af det.

Den politiske del er, at NNF har taget initiativ til, at landbruget, slagteribranchen og politikerne sætter sig sammen for at finde ud af, hvad problemerne bunder i.

Det vil vi gøre med en indledende konference i september, som jeg har taget initiativ til, og som NNF samarbejder med landbrugsorganisationen Danish Meat om.

På konferencen tager vi landbrugets og slagteribranchens fremtid under lup, især med henblik på beskæftigelsessituationen.

Holder for eksempel kritikken af kommunernes sagsbehandling af miljøgodkendelser stik, må der tages politiske initiativer til at ændre det. NNF støtter produktionsudvidelser, bare de er miljømæssigt og samfundsøkonomisk forsvarlige.

Men lad mig understrege: Vores medlemmer derude på slagterierne må ikke blive gidsler i et spil mellem landbrug, kommuner og slagteribranchen. Men det føler jeg, at de er blevet.

Det er slagteriarbejdernes fremtid og Danmarks rolle som væsentlig fødevareleverandør, som nu står på spil.

Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Ole Wehlast, forbundsformand

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er ­miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

2

NNF | NUMMER 5 | 2008

indhold NNF | NUMMER 5 | 2008

8 Slagterjob forsvinder i hundredvis. Den gængse begrundelse for slagterilukningerne er et faldende antal slagtninger på grund af faldende leveringer fra landbruget. Kommunerne er ikke i stand til at håndtere landbrugets ansøgninger om at udvide produktionen, er den kontante melding fra landbruget. Men det er ikke den eneste grund.

Hver fjerde NNFer føler sig mobbet af kollegerne på arbejdspladsen.

Men mobning er stadig et tabuemne ude på arbejdspladserne.

Mobning giver folk dybe problemer og skader, som går ud over selvopfattelsen og selvtilliden, mener arbejdsmiljøforsker.

20

4

AJOUR / UPDATE

5

SIDE 5 / SATIRE

6

FOTOREPORTAGE: STIL, SMAG & TRADITIONER

8

TEMA: KRISE I SLAGTERIBRANCHEN

13

UDEFRA 1: TYSK JOURNALISTLEGENDE REDDER LIDL-BAGERE

14

UDEFRA 2: EN ISKOLD GRISEFEST

18

AJOUR

20

TEMA: MOBNING PÅ JOB ER STADIG ET TABUEMNE

25

AJOUR

26

ET GODT STED AT VÆRE Det er et særdeles spiseligt brød, medarbejderne på Bagergården i Haderslev har slået op på deres arbejdsplads. For her ydes der en indsats for et godt psykisk arbejdsmiljø.

Inger Lise Toft og Frits Nielsen er sikkerhedsrepræsentanter på henholdsvis Fertin i Vejle og Danish Crown i Horsens. De har begge været på kursus og lært om synlighed, komik, masker og følelser. For opgaven som sikkerhedsrepræsentant kræver meget mere end at kunne paragrafferne udenad og sørge for, at kollegerne ikke får fingrene i klemme.

28

I DAG SKAL DER SÆTTES PLASTER PÅ HUMØRET

30

STØRRE KRAV TIL ­SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER På Danish Crown i Ringsted skal interesserede medarbejdere til jobsamtale, inden de kan blive valgt til sikkerhedsrepræsentant. Derefter tager det et år at sætte sig ind i arbejdet.

28 32

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Medarbejderne er glade for deres arbejdsplads: Lønnen er i top og arbejdsmiljøet godt. Og fagforeningen roser det gode samarbejde. Mens andre slagterier lukker, så udvikler man hos A/S Hjalmar Nielsen i Himmerland.

Slavearbejdere: Et spansk kooperativt slagteri importerer flere tusinde ukrainere, rumænere og senegalesere. Virksomheden tager sig af alle immigranternes behov – og tjener kassen på det. Moderne kolonistil, siger fagforeningsfolk.

14

34

RUNDT OM

35

MIN MENING: Læserindlæg

37

NNFere

38

KRYDSORD

39

FAGLIGT TALT

40

BAGSIDEN: LOKOMOTIVET

3

ajour update Slagterilukning: Skrigene forstummer i Skive Foto: Birgitte Rødkær

Den 18. juni blev det sidste svin slagtet på Danish Crown i Skive. Den 19. juni blev det parteret, og den 20. juni satte gravøl og helstegt pattegris det sidste punktum i et langt kapitel af arbejderbevægelsens historie.

Tillidsrepræsentant Jens Pedersen har det efter 38 år på slagteriet rigtig dårligt med at skulle lukke og slukke.

– Især fordi det er så dybt uretfærdigt. Skive har haft landets bedste slagteriarbejdere, den højeste indtjening og landets førende slagteri. Vi tjener forholdsvis flere penge end Horsens, forklarer han.

Jens Pedersen skal nu bestyre jobbanken frem til 20. marts 2009, og det bliver et kæmpearbejde ikke mindst i lyset af de seneste slagterilukninger.

Herefter håber han, at koncernen vil tilbyde ham et job i halvandet år, frem til han fylder 62.

Så venter efterlønnen.

Af de 332 fyrede NNFere fra Da-

Flere hundrede øjne var rettet mod den uigenkaldeligt sidste slagtede gris på Danish Crown i Skive.

nish Crown i Skive har 15 fået job og er rejst. 72 har sagt ja til at arbejde på andre slagterier.

Hertil kommer formentlig en del, der har holdt kortene ind til kroppen indtil sidste arbejdsdag fredag.

Mandag den 23. juni var således dag ét i de forhenværende slagteriarbejderes nye liv. Vurderingen var på det tidspunkt,

at der ville være 175 helt uden job den dag.

– Det bliver svært. Og vi ser formentlig nogle af de kolleger, som er forflyttet til Holstebro, igen, når DC nedlægger natholdet dér, forudser Jens Pedersen.

Læs hele reportagen på www.nnf.dk Jens Rossen

Laboratorier: Ingen æbler i Carlsbergs æblecider Selv om Carlsbergs nye satsning Somersby markedsføres som en æblecider, viser en ny undersøgelse ifølge dagbladet Børsen, at der ikke er det mindste spor af hverken æbler eller pærer i produktet. Analysen er udarbejdet af det førende, uafhængige testlaboratorium Eurofins, og dagbladet Børsen har fået undersøgelsen verificeret hos laboratoriets danske afdeling, Steins Laboratorium i Holstebro. Fødevaremyndighederne vil nu hive fat i Carlsberg, der i avisen skyder undersøgelsen ned som behæftet med fejl.

DR-Penge

Topchefer ønsker ligelønskommission Fagbevægelsen får opbakning fra uventet kant i kampen for en ligelønskommission.

Flere topchefer med Dansk Industris nye viceformand Johnny B. Hansen i spidsen opfordrer politikerne til at nedsætte den ligelønskommission, som blandt andet sygeplejersker og sosu-assistenter har kæmpet hårdt for under konflikten.

Kommissionen skal klarlægge, om ansatte i traditionelle kvindefag får for lidt i løn i forhold til ansatte i typiske mandejob.

Og topcheferne er endda klar til at gå skridtet videre og foreslår, at kommissionen også kaster lys over uforklarlige lønforskelle mellem mænd og kvinder i den private sektor.

– Det er en udmærket ide at nedsætte en ligelønskommission. Mænd og kvinder får ikke lige løn i det her samfund, og det gælder både i den offentlige og den private sektor. Det er et faktum og et problem, som vi skal have gjort noget ved, siger Johnny B. Hansen.

DR-Penge

Billig forsikring til NNFerne

4

det skal Alka fokusere på at lave billige produkter til medlemmerne. Og langt de fleste vil opleve en rigtig god besparelse, når de tilmelder sig denne forsikring.

Sådan lyder kommentaren fra hovedkassereren i NNF, Niels Sørensen.

Besparelsen betyder, at det nu i endnu højere grad kan betale sig at være medlem af NNF. Det er nemlig medlemskabet af NNF, der giver adgang til den billige familieforsikring.

Prisen på 988 kroner vil give en rabat på cirka 40 procent i forhold til den gennemsnitlige markedspris.

Forsikringen er et frivilligt tilbud til alle medlemmer af NNF.

– Det er dejligt, at fagforeningerne fortsat kan arbejde sammen om at skaffe gode tilbud til medlemmerne. Det er solidariteten, der skaber den billige pris, og det er helt i fagbevægelsens ånd, siger forbundsformand i NNF, Ole Wehlast.

– Samtidig er det tiltalende, at alle betaler det samme – uanset hvor de bor, eller hvor gamle de er.

Forbunds Familieforsikring er et tilbud til alle nuværende medlemmer, der blot kan tilmelde sig forsikringen, når de har lyst.

Medlemmer, der melder sig ind i NNF efter 1. september 2009, bliver til gengæld automatisk omfattet af forsikringen, medmindre de siger »nej tak«.

Læs meget mere om forsikringen på www.nnf.dk og www. alka.dk. Her kan man desuden finde betingelserne og beregne pris på øvrige forsikringer. Man kan også kontakte Alka direkte på tlf. 7012 1416. emg Foto: Hanne Loop

Forbundsformand i NNF Ole Wehlast og administrerende direktør i Alka, Jens Bærentsen, har den 26. juni underskrevet en aftale om, at alle medlemmer af NNF fra den 1. juli 2008 kan få en billig familieforsikring.

Prisen er på 988 kroner om året.

Og prisen er den samme, uanset hvor man bor i Danmark, hvor gammel man er, og den gælder for alle i husstanden.

– Det er et rigtig godt tilbud til vores medlemmer. De kan nu få en forsikring, som alle har brug for, til en konkurrencedygtig pris. Den billige pris er mulig, fordi Alka er ejet af fagforbundene og derfor ikke bare skal lave profit som mange af de andre forsikringsselskaber. I ste-

Ole Wehlast, Niels Sørensen (th.) og Jens Bærentsen (tv.) er tilfredse med aftalen om billig forsikring til NNFere.

NNF | NUMMER 5 | 2008

5

SIDE

Af Gitte Skov

Regning uden vært Jeg er blevet fyret, men min fagforening vil ikke hjælpe mig. Den slags opkald får to advokater i stigende grad fra medlemmer af Kristelig Fagbevægelse og Det Faglige Hus i Esbjerg, melder Danmarks Radio.

5

stil, smag traditioner

Kalorier med

og

Af Lise Blom | Foto Søren Zeuth

Fire konditorsvende og -lærlinge står klar med spartlerne, når den varme, flydende nougat bliver hældt til afkøling på bordet. Den hjemmelavede nougat er ingrediens i både kage og is i Danmarks ældste konditori La Glace i det indre København.

Her møder vi den udlærte bager og konditorlærling Svend Larsen, der mener, at det er en fordel at have begge uddannelser. Især fordi han drømmer om en dag at få sit eget konditori.

Trods sine 41 år er Bolette By­ ager yngste lærling. Hun har altid drømt om at blive konditor, men blev i sin tid talt fra uddannelsen. I stedet blev hun sygeplejerske, men efter 15 år i faget tog hun springet og er blevet voksenlærling.

– Det er dejligt at være glad for at tage på arbejde, i stedet for at arbejdet bare er noget, som skal overstås. Det er det bedste valg, jeg har truffet, siger Bolette.

La Glace betyder isen, og det var en helt ny specialitet, konditoriet i sin tid introducerede i Danmark. I begyn-

6

delsen blev isen frosset ved hjælp af saltkar. Det var først efter 53 år, at konditoriet i 1923 fik indlagt elektricitet.

I sommersæsonen fryser den originale ismaskine 20 til 30 liter is om dagen. Noget af det ender i de franske iskager, der består af nougat og mokkaparfait med hindbærsorbet. Iskagerne er dekoreret med frugter støbt af halvt frugtis og halvt vaniljeis.

Selv om La Glace i høj grad bygger på traditioner, og alt er hjemmelavet fra bunden, finder man også nyskabelser som franske pistaciemakroner med basilikum og jordbærcreme.

– Vores arbejde er meget fagligt alsidigt. Vi skal finde på nyt, samtidig med at de klassiske kager skal laves lige så godt, som de blev for 10 og 20 år siden, forklarer chefkonditor Lars Juul.

Der arbejder ni til ti konditorer i produktionen, og alle er med til at udvikle nye kager. Det sker typisk til konkurrencer og ved særlige begivenheder som markeringen af 100-året for kvinders valgret, der bliver fejret med en kage med et kryds.

NNF | NUMMER 5 | 2008

7

TEMA: SLAGTERILUKNINGER

Krise i slagteri

TEMA. Efter de seneste lukninger af slagterierne i Skive og Hurup har

Frustration og optimisme TEMA/SLAGTERILUKNINGER. Chok-

slagterikoncernen Da-

bølgerne har lagt sig på Danish

nish Crown iværksat

Crowns slagteri i Vojens, hvor forelø-

lukninger af anlæg i Vo-

bigt 452 NNFere mister deres arbejde.

jens og Nykøbing Mors.

Desuden nedlægges et aftenhold i Holstebro,

Nogle har allerede fundet nyt arbejde, andre er frustrerede, men de fleste er

mens der også meldes

optimistiske. Men deres tyske kolle-

om nedskæringer hos

ger er i en speciel situation.

Tican. Begrundelsen er et faldende antal slagtninger på grund af faldende leveringer fra landbruget. Faldet skyldes til dels, at kommunerne ikke er i stand til at håndtere landbrugets ansøgninger om at udvide produktionen, er meldingen fra landbruget. Men det er ikke den eneste grund, siger flere kilder. I mellemtiden arbejder tillidsfolk og NNF lokalt på at sikre gamle eller nye job til de fyringstruede.

Læs også lederen: OLEs, side 2

8

Af Claus Gjedsig | Foto Henrik Bjerg

Chokbølgerne har lagt sig på Danish Crowns slagteri i Vojens efter meddelelsen om, at slagteriet lukker den 22. august.

Det betyder, at 452 slagteriarbejdere mister deres arbejde.

– Det var som at få en skovl plantet med et hårdt slag midt i ansigtet, da vi fik meddelelsen. Vi havde frygtet, at der ville ske noget med vores arbejdsplads, i takt med at produktionen i Blans kom op. Men beslutningen og datoen kom bag på alle. Vi havde regnet med, at der ville ske noget måske næste forår eller om nogle måneder. Men ikke med 11 uger. Stemningen på slagteriet var en blanding af frustration og chok, siger tillidsmand Ronald Kim Schmøde.

– I dag er den afløst af en vis optimisme, selv om der selvfølgelig er mange kolleger, der har det meget skidt med, at slagteriet lukker. Eksempelvis har vi omkring en snes ægtepar, som arbejder her. De rammes ekstra hårdt, siger Ronald Kim Schmøde, der skal lede den jobbank, som er ved at blive etableret.

Flere er rejst Tillidsmanden begrunder den spirende optimisme med, at arbejdsløshedsprocenten i området er helt nede på 1,2. Han har da også allerede fået en del opringninger fra firmaer, der mangler arbejdskraft. Og en henvendelse fra et statsfængsel, der meget gerne vil rekruttere nogle af de ledige slagteriarbejdere.

– Få dage efter at vi fik meddelelsen, havde ti til 15 stykker allerede fået nyt arbejde og forladt slagteriet. Hvis den tendens fortsætter, kan vi dog få det problem, at der skal rokeres rundt med medarbejderne. Vi skal jo have hundrede procent gang i slagtningerne og opskæringen, siger Ronald Kim Schmøde.

Nervøse tyskere Efter branden i Blans blev der oprettet et aftenhold på 80 til at skære forender i Vojens. Disse medarbejdere regnede med at flytte tilbage til Blans. Men sådan går det ikke. De er også blandt de fyrede. Blandt dem er en del tyske slagteriarbejdere, og de har udtrykt bekymring om deres situation. De er simpelthen bange for at blive glemt.

Men det gør de ikke. Ronald Kim Schmøde er i NNF | NUMMER 5 | 2008

Hvem har brug for en ældre ufaglært?

branchen

Preben Sørensen har arbejdet på slagteriet i Vojens i 28 år. Han er ufaglært.

– Jeg må indrømme, at jeg er lidt frustreret. Hvem vil ansætte en mand på 56 år, der aldrig har taget en uddannelse? Jeg føler, at min situation er meget svær.

Mit arbejdsliv har koncentreret sig hundrede procent om slagteriet. Nu er det slut. Omvendt både tror og håber jeg på, at der også er et job til mig et sted derude. Det er bare med at finde det. Jeg kommer dog til at savne mine kolleger rigtig meget, siger Preben Sørensen.

Ind til fængselsvæsenet Allan Pedersen, 40, der arbejder i opskæringen på DC i Vojens, har været på slagteriet i 24 år.

– Jeg er optimist med hensyn til at få et arbejde uden for branchen. Måske er det ligefrem sundt at skifte. Tilbuddet om at blive fængselsbetjent tiltaler mig, men jeg kunne også godt tænke mig at blive portør eller måske mekaniker. Ønskerne er mange. Skal jeg sadle om, skal det også være nu. Men det er ærgerligt at sige farvel til slagteriet. Det er en rigtig god arbejdsplads, siger Allan Pedersen.

Fratrædelsesgodtgørelse

øjeblikket ved at oprette en hjemmeside med praktiske råd og opslag på ledige stillinger. Hjemmesiden er på både dansk og tysk.

– For, siger han, det er utopi at tro, at der er arbejde på andre af DCs slagterier.

Kortsigtet I øvrigt betegner Ronald Kim Schmøde lukningen af slagteriet i Vojens som »at tisse i bukserne«: – Jeg mener, at det er en kortsigtet beslutning. På

et tidspunkt kommer der igen flere grise på markedet.

Og så mangler man slagteriet i Vojens, siger han.

Jørn Nehlsen er trådt til som tillidsmandsafløser, mens Ronald Kim Schmøde koncentrerer sig om jobbanken. Jørn Nehlsen er uddannet murer, men fik arbejde på slagteriet under byggekrisen i 80erne. Han ser optimistisk på fremtiden. Planen er, at han vil tage kørekort til lastbil og blive chauffør.

– Men lige nu drejer det sig om at hjælpe kollegerne i det daglige, siger han.

Man skal have mindst fire års anciennitet for at få glæde af den fratrædelsesgodtgørelse, der er i overenskomsten. Grundbeløbet er 20.000 kr., og anciennitetsbeløbet stiger så med 1.800 kr. til og med det niende år, 2.300 kr. fra tiende til attende år og fra nitten år og fremefter med 2.800 kr. Det vil sige, at en slagteriarbejder med 20 års anciennitet får udbetalt 57.100 kr., efter 30 år 85.100 kr., og har man været på slagteriet i 40 år, er beløbet 113.100 kr.

9

TEMA: SLAGTERILUKNINGER

Krise i slagteribranchen Gode muligheder for arbejde Chefen for Jobcenter Mors, Niels Otto Degn, siger, at der er god mulighed for de fyrede slagteriarbejdere for at få nyt arbejde på Limfjordsøen – bare ikke inden for deres eget fag.

– Slagteriarbejderne har et fantastisk godt ry. De er vellidte, de stiller til tiden på arbejde og udfører deres job perfekt og er fleksible. Det rygtes. Selv om lukningen af slagteriet er en katastrofe for Mors, så kommer den på et meget gunstigt tidspunkt med meget lav arbejdsløshed. Mange virksomheder, store som små, mangler kvalificeret arbejdskraft. Og det kan de få nu. Selvfølgelig skal ærmerne rulles op, og der skal spyttes i næverne, men jeg tror på, at det vil lykkes at finde arbejde til en meget stor del på Mors, siger Niels Otto Degn.

Tillidsmand Asbjørn Mikkelsen og tillidsmandsafløser Lene Toft Jensen: – Situationen er kritisk, men vi er optimistiske på kollegernes vegne.

Ingen glemmes – vi løfter i flok TEMA. På Danish Crown i Nykøbing er det igen blevet hverdag efter meddelelsen om, at slagteriet lukker. Selv om situationen er kritisk for mange, ser man positivt på fremtiden. Kollegerne hjælper og støtter hinanden.

– Alt taget i betragtning er mulighederne for nyt job gode for slagteriarbejderne, siger jobchef Niels Otto Degn.

I 2007 blev der produceret omkring 25 millioner svin i Danmark. Cirka 3,8 millioner smågrise og 1,1 million slagtesvin og søer blev eksporteret levende.

Folketinget vedtog som følge af strukturændringer i landbruget i 2006 nye og skærpede regler for miljøgodkendelse. Alle landbrug med mere end 75 dyr skal miljøgodkendes ved etablering, udvidelse eller ændring.

Disse godkendelser speedes nu op.

10

Af Claus Gjedsig | Foto Søren Palmelund

– Slagteriet i Nykøbing Mors har altid haft ry for at være en rigtig god arbejdsplads. Kollegerne har altid været der for hinanden. Det er kommet meget tydeligt til udtryk efter meddelelsen om, at vi skal lukke den 22. august. Nogle kolleger har haft det meget svært med at tackle den nye situation, men så er kollegerne trådt til. Ham eller hende med overskud har hjulpet den eller de kolleger, der har det dårligt. Det er sammenhold og kollegial adfærd, som man ikke finder på mange andre arbejdspladser. Vi er gode til at hjælpe hinanden. På vores slagteri er der ingen, som glemmes. Vi løfter i flok.

Tillidsmand Asbjørn Mikkelsen på Danish Crown i Nykøbing Mors er stolt af sine kolleger. Selv om lukningen kom som et stort chok, så har de 317 timelønnede NNFere taget situationen med oprejst pande, da de havde brugt nogle dage på hver især at analysere deres fremtid.

Som en korkprop Eller som tillidsmandsafløser Lene Toft Jensen, 47 og med 22 år på slagteriet, siger: – Vi har været gennem mange kriser, men er ikke

morsingboere for ingenting. Vi dukker altid op til overfladen som en korkprop. Vi har det gen, som giver os evnen til at overleve.

Medarbejderne i Nykøbing har hele tiden frygtet, at nedskæringer og i værste fald en lukning også ville ramme dem. Alligevel kom lukningen som et chok for de fleste. Når man håbede og troede på en fortsat eksistens, skyldes det ikke mindst, at man i Nykøbing har det, man betegner som en »unik skinkeudbening« med omkring 35.000 skinker om ugen.

– Den findes ikke bedre i Danmark. Nu ryger halvdelen af arbejdet til Polen. Det er lidt bittert, siger Lene Toft Jensen.

Problem for polakker De samtaler med hver enkelt medarbejder, som overenskomsten kræver, er allerede i fuld gang. En del NNFere har allerede besluttet, hvad de vil – eller håber at komme til at arbejde med efter den 22. august.

Så er der en stor gruppe, som ikke har taget stilling. Og endelig omkring 80 polske slagteriarbejdere, der selvfølgelig får samme opbakning og behandling som deres danske kolleger.

– Men, siger Asbjørn Mikkelsen, polakkerne får det endda meget svært. Mange af dem taler end ikke engelsk. Jeg tror, at de vil søge arbejde i eksempelvis Norge og Sverige, hvis de da ikke tager hjem til Polen.

Vi får i alle tilfælde meget svært ved at hjælpe dem her i Danmark.

– Derimod er vi fortrøstningsfulde med hensyn til vores danske kolleger. Det bliver en meget svær omstilling for de fleste. Men nu må vi se fremad. Sammen klarer vi alle udfordringer, siger Asbjørn Mikkelsen.

NNF | NUMMER 5 | 2008

Tim Sjøgren, 35, ansat 20 år på Danish Crown i Nykøbing: – Jeg har arbejdet på slagteriet, siden jeg var 15 år, så det har fyldt en meget stor del af mit liv. Det er selvfølgelig et chok, at vi lukker.

Men vi har ikke brug for medlidenhed. Vi skal nok klare os. Måske går jeg i gang med en uddannelse. Et interessant valg vil være butiksslagter.

Kurt Jensen, 37, 19 år på DC i Nykøbing, er helt afklaret med sin situation, selv om lukningen kom som et chok: – Jeg har en kæreste, men ikke børn, så jeg tager nok til Norge for at arbejde på et slagteri. Her er der mangel på arbejdskraft, og jeg vil helst blive inden for mit fag. I Norge har jeg også rig mulighed for at dyrke min store interesse for lystfiskeri.

Jeg har haft arbejde, siden jeg var 16 år. Og skulle jeg komme til at gå ledig et par måneder, så lever jeg også med det.

Susanne Dalgaard: – Jeg vil være på slagteriet den sidste dag, selv om det bliver hårdt.

Tim Sjøgren: – En sorgens dag, når jeg går ud ad døren sidste gang.

Susanne Dalgaard, 42, 21 år på slagteriet: – Jeg er uddannet kommis, og det var ikke meningen, at jeg skulle arbejde ret længe på slagteriet. Men virkeligheden blev anderledes. Og jeg har ikke fortrudt. Jeg vil helst undgå at arbejde på fabrik, men gerne som køkkenassistent eller socialog sundhedshjælper. Det bruger jeg min ferie til at tænke rigtig godt igennem.

Kurt Jensen kører mange af jobsamtalerne. Her med Palle Thomsen, 54. Palle har planer om at arbejde på en boreplatform. Kurt vil til Norge.

Afdelingsformand:

Alle skal i arbejde igen – Kolleger, tillidsrepræsentanter og fagforeningen har givet hinanden håndslag på, at alle skal i arbejde igen. Lukningen i Nykøbing er ikke slut, før sidste mand igen er sikret job.

Så kontant er udmeldingen fra afdelingsformand John Christiansen, NNF Nordvest i Thisted.

– Da DC meldte ud, at man lukkede i Hurup og Skive, var jeg sikker på, at det gav luft i Nykøbing. Derfor kom meddelelsen om at lukke slagteriet som en bombe, siger John Christiansen, der tidligere var tillidsmand på slagteriet i 15 år.

– Jeg tog med det samme til Nykøbing. Chokstemningen var meget ubehagelig. Og det er ikke morsomt at se hærdebrede slagteriarbejdere med vand i øjnene. Men vi har taget kampen op. Alle skal i arbejde igen, selv om det ikke bliver til den løn, slagteriarbejderne er vant til.

Borgmesteren:

Forstår ikke DC

Tican er hårdt ramt TEMA. Branchens prognoser for leverancer af slagtesvin holdt ikke stik. Og Ruslands blokering af import af dansk svinekød har ramt Tican hårdt, siger slagteriets administrerende direktør.

Af Flemming Hove

En uforudset nedgang på tre-fire procent i leverancerne af slagtesvin har ramt andelssvineslagteriet Tican i Thisted hårdt.

Den faldende produktion betyder i værste fald, at slagteriet nu må afskedige op imod 95 slagteriarbejdere på afdelingerne i Thisted og Fjerritslev. De varslede fyringer kommer efter et turbulent forår, hvor Tican tidligere har været tvunget til at afskedige 58 medarbejdere på grund af produktionsnedgang.

Administrerende direktør Ove Thejls hæfter sig ved, at brancheprognoserne normalt er de mest pålidelige prognoser at disponere ud fra.

– De rammer ikke altid plet på kort sigt, men for os handler det jo også om langsigtet planlægning. Der er imidlertid sket det, at prognoserne er blevet nedskrevet med tre-fire procent, og det har slået hovedet på sømmet. Vi er nødt til at tilpasse os produktionen, siger han.

Ove Thejls fortæller i øvrigt, at Tican i januar gennemførte en undersøgelse blandt sine egne leverandører, og her var der ikke pessimisme at spore. Alligevel er der sket meget på kort tid, og kendsgerningen er nu, at der er mangel på råvarer.

– Hvis vi skal have produktionen op, kræver det økonomi i svineproduktionen. I øjeblikket er den danske konkurrenceevne under hårdt pres i EU, samtidig med at Rusland har blokeret for import af dansk svinekød. Vi står i en alvorlig situation i svinekødsbranchen, og den er vi nødt til at tilpasse os. Det drejer sig om, at vi bliver så konkurrencedygtige som muligt, og så må vi håbe, at det rækker, siger Ove Thejls.

Følg med i udviklingen på Tican på www.nnf.dk

Borgmesteren på Mors, Egon Plejdrup, betegner situationen som »temmelig træls«.

– Slagteriet er en af vores store og meget gode arbejdspladser, og jeg føler virkelig med de mange medarbejdere, der nu mister deres arbejde. Denne lukning får betydning for hele øen, for der er jo også følgevirksomheder, der mister arbejde, og kommunen går glip af skattekroner. Det kan få drastiske konsekvenser på længere sigt.

– Jeg forstår ikke Danish Crown. Vi har en meget stor svineproduktion på Mors, vi har givet tilladelser til store udvidelser af svinebesætninger og udarbejdet miljøplaner.

Og det er morsingboerne, der skal kæmpe med gyllestanken.

Men arbejdspladserne får vi ikke lov til at beholde. Det er en mærkelig strategi. Jeg føler, at Danish Crown er ude på et skråplan. Koncernen skal dog ikke få glæden af at se os gå slukørede med bøjede hoveder. Vi kæmper for fremtiden sammen, siger Egon Plejdrup.

11

TEMA: SLAGTERILUKNINGER

Krise i slagteribranchen Foto: Klaus Holsting

Ministeren rykker Miljøminister Troels Lund Poulsen arbejder for at sikre hurtigere sagsbehandling i forbindelse med miljøgodkendelser.

– Jeg mener ikke, at der er en direkte sammenhæng mellem antallet af godkendelser og nedskæringerne på de danske slagterier, siger ministeren.

– Men jeg har været stærkt utilfreds med det antal sager, kommunerne ikke har færdigbehandlet.

Miljøministeren oplyser, at han nu har aftalt med KL, at kommunerne skal færdigbehandle mindst 1.200 godkendelser i år.

Det er en markant forbedring i forhold til situationen i dag og næsten en tidobling i forhold til antallet af godkendelser i 2007.

Tre skarpe fra ­politikerne – Det er ministerens ansvar, at kommuner og regioner fungerer og lever op til deres ansvar, mener NNFer og tidligere slagteriarbejder Ole Vagn Christensen, der er folketingsmedlem for Socialdemokraterne.

– Nu må kommunerne op i omdrejninger, ellers må vi tage skeen i den anden hånd. Det er utilfredsstillende og beklageligt, at vi mister både arbejdspladser, indtjening og skattekroner, siger arbejdsmarkedspolitisk ordfører i Venstre, Jens Vibjerg, der er tidligere landmand.

– Vi advarede mod, at miljøområdet blev lagt ud til kommunerne. Nu står kommunerne med ansvaret, men ikke nødvendigvis med ekspertisen. I den situation kan miljøministeren åbne for, at kommunerne kan samarbejde på tværs på miljøområdet, mener formand for miljøudvalget i SF, Steen Gade.

12

Flere årsager til at slagterjob forsvinder TEMA. Den gængse begrundelse for slagterilukningerne er et faldende antal slagtninger på grund af faldende leveringer fra landbruget. Kommunerne er ikke i stand til at håndtere landbrugets ansøgninger om at udvide produktionen, er den kontante melding fra landbruget. Men det er ikke den eneste grund, ­siger seniorrådgiver fra Fødevareøkonomisk Institut.

Af Jens Rossen

– Landmændene producerer færre svin, fordi foderet er blevet dyrere. Arbejdstunge slagteopgaver flyttes til udlandet, og antallet af smågrise, der eksporteres levende, stiger og er i dag på næsten 20 procent.

Det siger seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Afdeling for Produktion og Teknologi på Fødevareøkonomisk Institut under Københavns Universitet.

Når Danish Crown lukker slagterier, skærer koncernen måske unødvendigt hårdt, men gør det for at tilpasse omkostningerne til et stadig mere globaliseret marked.

Det sker blandt andet for at holde på andelshaverne, som der er blevet fem procent færre af.

– At kommunernes lange sagsbehandling af miljøgodkendelser til landmænd koster arbejdspladser på slagterierne, er kun en del af forklaringen.

– Mange af de, der har søgt, ville sandsynligvis ikke tjene penge på at udvide, hvis de fik godkendelsen i dag. Flere har fået øjnene op for, at de kan producere slagtesvin billigere i udlandet, vurderer seniorrådgiver Henning Otte Hansen.

Danske Slagterier Formand for Danske Slagterier og vicepræsident i Landbrugsraadet, Bent Claudi Lassen, peger på tre sammenfaldende årsager til, at ikke kun Danish Crown, men også Tican, nedlægger arbejdspladser.

– Alle landmænd ved, at der hvert tredje år er lavkonjunktur med lave priser på svin. Nu kombineres det med uhørt høje foderpriser og en svag dollar mod en stærk euro og krone, der gør det svært for slagterierne at konkurrere mod det amerikanske marked, siger han.

Situationen forværres af, at kommunerne efter

kommunalreformen endnu ikke har fundet deres ben.

– Vi har gjort op, at der ligger ansøgninger, der svarer til mere end en million slagtesvin. Hvis ansøgningerne var blevet behandlet hurtigere, var der ikke nedlagt så mange arbejdspladser.

– Det er uhørt og grotesk nøl og dårligt management, at kommunerne spænder ben for en branche, der står for verdens største svineeksport og råder over den mest moderne teknologi, siger Bent Claudi Lassen.

Danish Crown – Der er to tæt forbundne årsager til, at der er nedlagt så mange job på slagterierne, siger kommunikationsdirektør i Danish Crown, Anne Villemoes.

Tendensen i hele Europa går mod, at mindre svineproduktioner lukker og erstattes af stordrift.

Den ville vi også se i Danmark, hvis kommunerne hurtigere havde givet miljøgodkendelser til landmænd, der ønsker at udvide kapaciteten.

– Der kommer ikke nok svin ind. Landmændene kan på grund af manglende miljøgodkendelser ikke optimere deres produktion af slagtesvin.

– Sidste år slagtede vi 350.000 svin om ugen, i år er vi nede på 300.000. Vi må begrænse omkostningerne for at styrke virksomheden, siger Anne Villemoes.

Hun understreger, at kommunernes nøl også koster job i følgevirksomheder som de firmaer, der bygger stalde.

Og hun opfordrer kommunerne til at få givet de godkendelser.

– Alle prognoser viser, at svinepriserne nu stiger, og landmændene er klar til at investere, så det er bare om at komme i gang, siger Anne Villemoes.

NNF | NUMMER 5 | 2008

d

Ud

e f r a Ty s k l a n

Tysk journalistlegende redder LIDL-bagere UDEFRA. Tilbageholdt løn og ulovlige fyringer, nul arbejdssikkerhed og uhygiejniske forhold, overvågning og mobning. Medarbejderne hos den tyske industribager og LIDL-leverandør Weinzheimer gennemlevede et årelangt mareridt. Indtil journalisten Günter Wallraffs skjulte kamera afslørede de skandaløse forhold.

Af Michael Reiter | Foto Die Zeit

Den nye medarbejder har boblende brandsår op og ned ad armene. Han og kollegaerne er lige blevet kommanderet til at fjerne bulede og glohede bageplader, der igen har sat sig fast i et samlebånd. Pludselig springer kæden af båndet.

Et par medarbejdere stikker hænderne i det kørende maskineri for at sætte den på igen. Efter episoden spørger den nytilkomne sin formand, hvorfor de gamle plader ikke bliver skiftet ud.

Svaret lyder: »Fordi I er billigere end nye bageplader.« Ovenstående er blot én af de ekstreme situationer, journalisten Günter Wallraff for kort tid siden dokumenterede for tysk tv og avisen Die Zeit.

Wallraff er blevet berømt for at afsløre umenneskelige arbejdsforhold i alt fra stålværk til call-centre. Nu var turen kommet til industribageren Weinzheimer. Firmaet producerer rundstykker og ciabattabrød til supermarkedskæden LIDL – varer, der også er at finde på hylderne i de danske filialer. Wallraff blev udstyret med falsk skæg, paryk og skjult kamera og arbejdede i en måned i det, han betegner som »rundstykkehelvedet«: Brødfabrikken i det sydvestlige Tyskland er under enormt pres fra den store discountkæde, der er Weinzheimers eneste kunde. LIDL sælger en pose med ti rundstykker for godt otte kroner.

Deraf får Weinzheimer omkring fem kroner – til gengæld skal varen leveres frit. For hver palle med 336 poser, der ikke leveres eller kommer for sent, skal brødfabrikken betale LIDL en bøde på cirka 1.100 kroner. For nylig, skriver Wallraff, kom 87 paller for sent. Det kostede Weinzheimer godt 97.000 kroner.

Presset bæres af medarbejderne Presset ovenfra bliver udelukkende båret af medarbejderne. De lider under slavelignende forhold: Nettolønnen ligger på under 45 kroner i timen – ofte bliver den udbetalt for sent.

– En arbejdskontrakt så jeg aldrig noget til, beretter Wallraff. Når efterspørgslen efter produkter falder, må personalet blive hjemme – uden løn. Hverken syge-, fri- eller helligdage bliver aflønnet.

Dertil kommer bagerimaskiner, der regelmæssigt går i stykker og kvæster medarbejdere.

Overalt vokser skimmelsvamp, gulvet er konstant beskidt. Chefen overvåger sine ansatte gennem talrige kameraer og følger selv små forseelser op med skriftlige advarsler. Medarbejderne oplever konstant chikane fra deres overordnede. Men de, der brokker sig, bliver straks smidt på porten. Hvis ikke man så de faktiske forhold gennem Wallraffs kameraøjne, ville man tro, det var løgn. Og havde det ikke været for den tyske journalist, ville misbruget af de ansatte utvivlsomt fortsætte ufortrødent.

gode arbejdspladser, siger Süßenbeck, for nu er offentligheden opmærksom på problemet. Og LIDL lægger også pres på firmaet.

At der skulle en journalistlegende til for at redde bagerne, ser fagforeningsmanden som et udtryk for realiteterne i dagens Tyskland: – Der skal åbenbart et stort navn til for at afdække selv en stor skandale. Vi kender til en række andre skandaler i branchen, som vi fortæller medierne om. Men i Tyskland støder fagforeninger alt for ofte på døve ører. Vi burde have 100 Wallraffs hernede – for den ene mand var nok til, at en hel række brødfabrikker nu er begyndt at acceptere tillidsmænd.

NGG fører sager – Vi har ført 21 sager mod Weinzheimer, fortæller Heinz Süßenbeck fra NNFs tyske søsterorganisation NGG. – Vi fik placeret en tillidsmand, men firmaet mobbede først ham og så hans afløser ud.

Først nu – i dønningerne på Wallraffs afsløringer – har Weinzheimer accepteret en ny tillidsmand. Direktionen har indvilliget i en overenskomst og lovet at forbedre sikkerhed og hygiejniske forhold.

– Jeg er sikker på, at vi kan få skabt nogle

Journalisten Günter Wallraff forklædt som industribager hos bageriet Weinzheimer i Sydtyskland.

13

Ud

efra Spanien

En

iskold grisefest Spaniens sol og sangria har fået kamp til stregen af en kølig arbejdsplads i en landsby langt fra de varme strande. Her er grisefesten skiftet ud med masser af hårdt arbejde med at skære de spanske slagtesvin op. Slagteriet giver mindstelønnen i den spanske kødbranche – og alligevel strømmer immigranterne til.

Af de 3.000 ansatte i kooperativet Grup Alimentari er 1.300 immigranter. Ukraine er topscorer med 444 medarbejdere, Rumænien har 420, Senegal har 141, men også Bulgarien, Marokko, Egypten, Equador, Colombia, Den Dominikanske Republik og mange andre lande har folk, der slider i landsbyen Guissona 100 kilometer vest for Barcelona.

Den lokale fagforening skønner, at Grup Alimentari siden år 2000 har hentet mellem 4.000 og 5.000 immigranter til byen. En del er rejst igen.

Mange andre er blevet og har trukket koner, onkler og venner til byen, der er vokset fra 2.500 til 5.000 indbyggere. Med 51 forskellige nationaliteter i byen slår den rekord i mangfoldighed og overgår millionbyer som Madrid og Barcelona.

Skæg og blå briller Mellemhandlere eller lyssky aftaler er ikke en del af spillet. Det hele foregår legalt med aftaler på regeringsplan mellem Spanien og de pågældende lande, siger fagforeningen Comisiones Obreras.

Trods de rene linjer opererer den lokale fagfor-

14

NNF | NUMMER 5 | 2008

d

UDEFRA: SLAVEARBEJDERE. Et spansk kooperativt slagteri importerer flere tusinde ukrainere, rumænere og senegalesere. Virksomheden tager sig af alle immigranternes behov – og tjener kassen på det. Moderne kolonistil, siger fagforeningsfolk.

Af Mads Clausager (tekst & foto)

ening dog i en verden præget af skæg og blå briller. Fagforeningens repræsentant ønsker at møde fagbladets udsendte i en naboby 30 kilometer fra Guissona.

En senere samtale foregår på fabrikken, hvor fagforeningen har et lille kontor.

Her støder også en kvindelig tillidsrepræsentant til og bidrager med oplysninger og holdninger.

Begge fagforeningsfolk ønsker at optræde uden navn. Fotos er udelukket.

De anbefaler alle ansatte på fabrikken samme politik over for pressen. Virksomheden har det rigtig svært med kritik. At træde frem kan give store problemer.

Bolig og banklån 40 timers arbejde om ugen giver de ansatte 8.000 kroner efter skat pr. måned.

Mange immigranter kører hårdt på med 60 timer om ugen, og på den måde nærmer de sig 13.000 kroner netto om måneden. I Spanien er der tradition for, at året lønmæssigt set har 14 måneder med ekstra udbetalinger i december og juli, og sådan er det også på virksomheden i Guissona.

Og der er nok at tage fat på for de ansatte. Hver dag slagtes 4.000 svin, 150 kalve, 650 lam, 100.000 kyllinger,

6.000 kalkuner og 30.000 vagtler i slagtefabrikkens bygning på 100.000 m2. Fra gulv til loft hænger 700.000 skinker og tørrer, og inden længe vil der være plads til to millioner af dem.

Nye 80.000 m2 fabriksbygning er undervejs.

Virksomheden siger med stolthed, at den tilbyder immigranterne stabilitet.

De får chancen for at skabe sig en tilværelse i byen. Grup Alimentari har bygget 600 lejligheder på hver 60 m2, som udlejes til immigranterne. Og en bank har kooperativet også sørget for. Banken giver de nye medarbejdere lån, for eksempel hvis de mangler penge ved ankomsten til Spanien, og det gør de fleste.

Huslejen for 60 m2 er 2.400 kroner pr. måned. Arbejdsgiveren står også for forsyning af el og vand, så immigranterne fører over en tredjedel af deres nettoløn direkte tilbage til kooperativet. Kooperativet ejer også byens eneste benzintank. Og så kan immigranterne runde en lang arbejdsdag af med at handle i byens store supermarked – ejet af ingen andre end Grup Alimentari.

Lang arbejdsdag

Ablaye fra Dakar At komme i kontakt med immigranterne i Guissona er ikke let. Dagen igennem er de fleste på arbejde, og senere holder de sig inden døre i deres lejligheder. En del mænd dukker frem på altanerne med en cigaret. Når man inviterer til en snak, ryster de på hovedet og går indenfor.

Med den 27-årige Ablaye er det anderledes.

Han bor 200 meter fra fabrikken, og lugten af skinke blander sig med vasketøjet på hans altan.

– Kom bare op, siger han med mad i munden. Han er ved at sluge et måltid, inden han skal møde på aftenvagt klokken 16. Frem til lidt over midnat skal han blande en krydret salsa, der sætter smag på Grup Alimentaris færdiglavede kyllinger.

Han har passet det job i tre år, siden han kom til Guissona. Ablaye blev hyret i Dakar i Senegal. Han forlod sit hjemland, fordi han havde hørt godt om Spanien. Om de gode penge.

Lejligheden er på to værelser. Og her er trængsel. To kvinder og fire mænd er her foruden Ablaye.

– De to piger bor her. De er mine hustruer, siger han med et smørret grin.

De søger arbejde på fabrikken, men endnu har de ikke fået chancen. Fyrene er bare en fætter og et par venner, der er på besøg. Madrasser overalt på gulvet vidner om, at de måske har været her nogen tid. Et fjernsyn midt i stuen med flimmer på skratter på fransk. Alle spiser af risretten fra et fad på gulvet. Her er stole, men intet spisebord.

Ablaye trækker på skuldrene som svar på de fleste spørgsmål. Arbejdet er okay. Ikke noget at klage over dér. Det er bare at hænge i.

Når pigerne får arbejde, bliver det bedre. Han pakker en sandwich i sin rygsæk. Skifter til rene hvide bukser og en rød polo-trøje og haster af sted for ikke at komme for sent på arbejde.

Arbejdsdagen går fra klokken seks om

15

Ud

efra Spanien

Nicolae fra Rumænien På parkeringspladserne ved en betonblok med parabol-antenner på alle altanerne hænger en tætbygget fyr fra Rumænien, der godt vil fortælle sin historie.

Den 40-årige Nicolae, der er udlært slagter i sit hjemland, kom til Guissona for fire år siden. Passede sin plads på opskæringsbåndet, havde aldrig en sygedag.

Efter to og et halvt år alene i byen fik han selskab af sin kone og de to sønner, der i dag er 17 og 21 år. Hustruen fik arbejde på fabrikken. De havde bil, og de nød weekenderne sammen. Kørte til strandene ved Middelhavet og op i Pyrenæerne.

For et halvt år siden fik Nicolae ondt i ryggen og blev sygemeldt. Økonomisk er han dækket af en arbejdsskadeforsikring, der giver ham fuld løn. Men han døjer med smerter.

Og hans hustru blev sat på gaden efter et års arbejde. Grup Alimentari forpligter sig til at give immigranter arbejde i et år, når de henter dem til byen. Derefter kan kooperativet vælge at fortsætte samarbejdet med immigranten eller afbryde det. Nicolae mener, at hans kone blev kasseret som straf for hans sygemelding.

De to sønner har ikke noget at tage sig til. De er på ventelisten til et job på fabrikken. For tiden er de fire personer i toværelseslejligheden dagen lang.

– Da jeg arbejdede, var jeg glad for at være her. Man lever bedre i Spanien, når man arbejder. Men nu ved jeg ikke, hvad jeg skal håbe på. At jeg bliver rask og kan arbejde igen.

Jeg har lige betalt 3.500 kroner for husleje, el, vand og for møblerne, som vi lejer af virksomheden. Vi har ikke meget tilbage at leve for, siger Nicolae.

16

morgen til klokken 14.40. Dagen byder på en halv times pause klokken ni og ved middagstid en kaffepause på ti minutter. Andre kører aftenvagten fra klokken 16 og arbejder til ti minutter efter midnat. På aftenskiftets otte timer er der kun ti minutters pause i alt. Alle pauser betales af de ansatte selv. Om året har medarbejderne overenskomstens obligatoriske 22 dages ferie.

Af de 1.300 immigranter er der dobbelt så mange mænd som kvinder.

Og det er ikke nogen tilfældighed.

– En typisk immigrant, der kommer til Guissona, er en mand med kone og børn i sit hjemland. Virksomheden stiller ham i udsigt, at han senere kan få sin familie til byen, og det sker som regel efter et par år. I den mellemliggende periode er immigranten først og fremmest interesseret i at arbejde meget og i at være en flink fyr. For det belønnes. Set med virksomhedens øjne har man skabt den perfekte arbejdskraft, siger fagforeningens repræsentanter.

Moderne kolonistil Ifølge kooperativets egne tal er 70 procent af immigranterne udvalgt og har underskrevet kontrakt i deres eget land.

20 procent er kommet som følge af familiesammenføringer, mens de resterende ti procent er forskellige udlændinge, der i forvejen opholdt sig i landet eller selv er rejst til Spanien.

Grup Alimentari oplyser også, at immigranterne har 200 børn i byens børnehave og skole. Desuden har 10 procent af de nye været i stand til at købe egen lejlighed, mens 40 procent af immigranterne har bil.

– Markedet for brugte biler i ­Guissona er blevet et af de største i hele regionen trods byens lidenhed.

Med de mange ekstra timer, de tager, har immigranterne penge mellem hænderne, og de kan godt lide store biler.

Brugte ­BMWer går som varmt brød i Guissona, bemærker fagforeningens talsmand tørt.

Grup Alimentari kører også godt.

NNF | NUMMER 5 | 2008

Skal bruge 2.000 flere UDEFRA. Ukraine og Rumænien er ved at løbe tør for arbejdskraft. I stedet søger det spanske kooperative slagteri flere tusinde immigranter i Moldavien og Slovakiet.

Sidste år nåede omsætningen syv milliarder kroner – med et overskud på 280 millioner kroner.

– Da virksomheden skabte sit system med import af billig arbejdskraft udefra, ramte den en guldåre. Den klarer sig godt i konkurrencen, fordi den kører med lave omkostninger på lønnen og har fleksible medarbejdere.

– Og så tjener virksomheden godt på de side-gesjæfter, den har bygget op. Især boligudlejningen og bankforretningen skæpper godt i kooperativets kasse.

– I stedet for – som tidligere – at rejse ud og herske over alverdens fattige arbejdere ser vi her en moderne version, hvor arbejdsgiverne trækker arbejderne hjem til sig og involverer sig i deres liv fra morgen til aften.

– De bindes på hænder og fødder.

Guissona er blevet et kedeligt eksempel på globaliseringens omvendte kolonistil, siger repræsentanten for fagforeningen ­Comisiones Obreras.

Under de travle gule kraner skyder nye lejligheder op i udkanten af Guissona. Byens store virksomhed er fast besluttet på at importere flere store grupper billig arbejdskraft til byen.

– Vores plan for de næste fem år er at udvide staben med 200 medarbejdere om året. Dertil har vi årligt 200 ansatte, der forlader os, og som skal erstattes. Vi skal således bruge 2.000 nye ansatte de kommende år. Og dem vil vi finde i udlandet, siger kooperativet Grup Alimentaris talsmand, Isidre Argerich.

Grup Alimentari er dog tvunget til at ændre lidt på taktikken. Regeringen i Ukraine er ikke længere samarbejdsvillig og prøver at holde sin arbejdskraft hjemme. I Rumænien er det blevet svært at finde kvalificerede arbejdere, fordi så mange af dem har forladt landet og er søgt ud i EU-området. Alene i Spanien har over 500.000 rumænere slået sig ned de seneste to år.

Grup Alimentari retter derfor blikket mod nye markeder. For nylig hentede man en gruppe på 50 colombianere til byen. Desuden vil det spanske kooperativ nu forsøge sig i lande som Moldavien og Slovakiet.

Og det skal nok lykkes at skaffe de 2.000 immigranter. Den lokale fagforening er i hvert fald ikke i tvivl. I øjeblikket er 200 på venteliste til et job på fabrikken. Og sådan vil det være, lige så længe de 8.000 kroner om måneden er tre-fire tusinde mere end det, immigranterne kan tjene i deres hjemlande.

Ifølge fagforeningen er sameksistensen forbløffende. De indfødte og alle de nye har ingen konflikter, hverken i byen eller på arbejdspladsen.

– Men det er ikke let at være fagforening i disse omgivelser. Når virksomheden hele tiden har en stor gruppe, der er her for at tjene så mange penge som muligt, har vi ikke nogen chance for at forbedre løn- og arbejdsforhold. På den anden side er vi på ingen måde imod de nye. Vi forstår, at de udnytter den mulighed, de har for at tjene penge her, lyder det fra fagforeningen.

Af de 3.000 ansatte på Grup Alimentari er cirka 800 medlem af fagforeningen, her­ iblandt også en del af de nye. Det er et højt tal i Spanien, hvor i gennemsnit 10 procent af arbejdsstyrken er organiseret.

17

ajour

18

Opgaveløsning i kommunikation: Præcis og tydelig kommunikation er vigtig, erfarede Hatim Khalid. Han dirigerede ved hjælp af et spejl Channe Olesen, som skulle hælde vand i kruset på Hatims hoved.

Aktiv læring om arbejdsmiljø Under overskriften »Fed hjerne – sund krop« kastede ni unge sig i den sidste maj-weekend ud i alternativ og aktiv læring om arbejdsmiljø.

De unge løste på kurset opgaver om kommunikation, mobning, arbejdsmiljø, sund mad og meget andet.

I modsætning til et traditionelt kursus foregik alt udendørs i form af et orienteringsløb fyldt med opgaver og diskussioner med eksperter i arbejdsmiljø og sundhed undervejs.

Ideen til det alternative kursus er opstået på NNF-Ungdoms landsmøde. Og siden har konsulenterne Helle Thomsen og Tommy Jensen fra NNF udviklet konceptet, som faldt i god jord hos deltagerne.

– Det er rart med et helt anderledes kursus, som foregår udendørs. Vi er selvfølgelig også heldige med vejret, sag-

de Mette Teglhus Hansborg, der er uddannet bager, men som arbejder på slagteriet i Horsens.

– Tingene hænger bedre fast, fordi vi diskuterer, samarbejder og løser opgaver. Og jeg kan helt klart bedre lide dette end undervisning i et klasseværelse, sagde Mette, som dog gerne ville have endnu mere grænseoverskridende og anderledes opgaver.

Konsulent Helle Thomsen fra NNF glæder sig over, at kurset blev så godt modtaget blandt de unge. Og hun er meget åben over for nye ideer og forslag til forbedringer.

– Det er jo første gang, vi afvikler et kursus af denne type.

Så når vi har evalueret kurset, må vi se, om vi skal gøre noget anderledes og endnu bedre næste gang, sagde hun. tol/-sf

– Vi håbede på det bedste og frygtede det værste. Og det værste er nu sket.

Sådan lyder den umiddelbare kommentar fra forbundssekretær i NNF, Erna Lange.

Ved et medarbejdermøde den 17. juni meddelte virksomheden, at den forventer at lukke fabrikken ved udgangen af 2009.

Den endelig beslutning bliver dog først truffet senere på året.

Meddelelsen om, at Nobel Cigars Produktion i Holme ved Århus lukker, kommer dog ikke helt ud af det blå. Produktionen til det danske marked har været for nedadgående de senere år. Nobel Cigars har fem fabrikker i Danmark, Holland og Belgien.

Med det faldende salg af tobak har det derfor ligget i kortene, at ST Cigar Group må omorganisere produktionen.

Alligevel er det et hårdt slag for de cirka 130 medarbejdere på ­fabrikken – heraf omkring 70 ­NNFere.

Lukningen sker dog på et tidspunkt, hvor ledigheden er rekordlav. Så medarbejderne burde kunne komme over i andre job, når virksomheden endeligt lukker og slukker.

Det kræver dog en uddannelsesmæssig indsats.

– Samtidig er virksomheden interesseret i at fastholde medarbejderne indtil lukningen.

NNF vil derfor så hurtigt som muligt gå i forhandlinger med virksomheden; dels om en fastholdelsesgodtgørelse til medarbejderne, dels om at sikre medarbejderne mulighed for efteruddannelse og videreuddannelse, siger forbundssekretær Erna Lange. emg/-sf Foto: Nana Reimers

Mens andre slagterier lukker eller skærer voldsomt ned, holder man skansen på Danish Meat Company i Vrå.

Antallet af medarbejdere er blevet større end forventet. For da slagteriet slog portene op for at modtage de første grise i efteråret 2006, var det i forventning om at nå 125 ansatte, når slagteriet var kørt ind. I dag er der 145 NNFere ansat. Specielt inden for forædling på slagteriet har man ansat flere end forventet.

– Vi slagter 7.000 grise om ugen, og det tal forventer vi at holde. Vi er ikke ramt af den generelle nedgang i branchen, men er som alle andre under pres for at kunne give leverandørerne en højere afregning. Omvendt mener jeg, at det er positivt, at vi – som nyt slagteri – kan holde status quo, siger direktør Carsten Sørensen.

Danish Meat Company har miljøgodkendelse til at slagte 10.000 svin om ugen.

– Vi vil gerne vokse med de leverandører, vi har i dag. 7.000 svin er i øjeblikket et meget passende antal.

Rygterne har svirret om en udvidelse på slagteriet. Men det ligger ude i fremtiden.

– Skal vi øge antallet af slagtninger, vil det betyde en væsentlig udvidelse af kølekapaciteten. Og det koster. Derfor tager vi situationen med ro, siger Carsten Sørensen.

Tillidsmanden for NNFerne, Bøje Sørensen, er glad for udmeldingerne.

– Jeg kender rygterne om et øget antal slagtninger og dermed flere ansatte. Det er godt at få disse rygter manet i jorden. Omvendt er jeg på mine kollegers vegne glad for, at vi i Vrå ikke mærker den generelle afmatning, og der må ske fyringer. Det giver tryghed, siger Bøje Sørensen.

Faglig sekretær i NNFs overenskomstsekretariat Jim Jensen siger i en kommentar: – Det er godt med positive kontraster i slipstrømmen på de mange lukninger og fyringer i Danish Crowns regi.

Claus Gjedsig/-sf

Foto: Nils Rosenvold

Det kører i Vrå

Nobel Cigargroup lukker i Århus

NNF-forbundssekretær, tobak, ­Erna Lange.

NNF | NUMMER 5 | 2008

ajour Fagforeningsbosser i arbejdstøjet Foto: Søren Holm

Der var fornemt besøg på produktionsgangen på det topmoderne Danish Crown-slagteri i Horsens sidst i maj.

LO-formand Harald Børsting blev sammen med forbundsformand i NNF, Ole Wehlast, afdelingsformand i NNF Horsens, Kjeld Nielsen, og LO-konsulent Allan Lyngsø Madsen vist rundt af fabrikschef Per Laursen og NNFernes tillidsrepræsentant på stedet, Lars Mose, for at få et indtryk af, hvordan slagteriet arbejder.

Både Harald Børsting og Ole Wehlast viste så stor interesse for slagteriet, at de blev iklædt kitler og arbejdsbukser. Herefter kunne de få adgang til produktionsområdet for at kunne se på tæt hold, hvordan arbejdet blev udført. Og denne interesse er vigtig for medarbejderne, mener TR Lars Mose: – Det betyder rigtig meget for mig og mine kolleger, at fagbevægelsens top kommer ud og oplever vores hverdag. Normalt er det kun kunder, der ser os arbejde. I dag var det vores »høje herrer«, der var på besøg, slår Lars Mose fast. emg/-sf

LO-formand Harald Børsting, formand for NNF Ole Wehlast, afdelingsformand i Horsens Kjeld Nielsen, tillidsrepræsentant Lars Mose, LO-konsulent Allan Lyngsø Madsen og fabrikschef Per Laursen på rundvisning på DC Horsens.

FRA AKTIV ERHVERVSMAND TIL AKTIV PENSIONIST

ÅRETS FOREDRAG! www.banko-carl.dk Tlf. 55 34 22 63

Rusland lukker for dansk svinekød Siden begyndelsen af maj har mellem 70 og 80 procent af den danske svinekødseksport til Rusland været indstillet. Rusland har lukket for importen af kød fra 60 europæiske slagterier, deriblandt tre danske.

Grunden til det russiske importstop for blandt andet dansk svinekød er, at der er fundet rester af antibiotika i kødet. Men medicinresterne er så minimale, at de ikke kan måles med almindeligt udstyr, og de dermed ikke overskrider grænseværdien, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

Flere kilder antyder over for DR Nyheder, at der ligger russisk indenrigspolitik bag nultolerancen over for antibiotikarester i kød.

Men ingen ønsker at stå frem af frygt for at skade mulighederne for at få eksporten genoptaget.

Det kan være et forsøg fra russisk side på at støtte egne svineproducenter og slagterier, siger flere. Rusland var i 2006 det tredjestørste eksportmarked for dansk svinekød.

DR/-sf

?\i \i 8ee\ ;fik\ f^ JfÔ\% Kf X] [\ )0+%)++ m`e[\i\ ` [\e ep\jk\ k`c]i\[j_\[jd c`e^ Ei% ( ` ble[\k`c]i\[j_\[ @ ;XedXib Yc`m\i ble[\k`c]i\[j_\[\e _fj ]fij`bi`e^jj\cjbXY\ie\ le[\ijµ^k \e ^Xe^ fd i\k% Le[\ijµ^\cj\e ]fi\kX^\j X] lX]$ _´e^`^\ \bjg\ik\i ]iX ?Xe[\cj_µajbfc\e ` wi_lj% ;\ j`[jk\ ]\d i ` ki´b _Xi 8cbX mle$ [\k% ;\k \i m` eXklic`^m`j jkfck\ fm\i% D\e [\ \^\ekc`^\ m`e[\i\ \i af ble[\ie\% <eb\c_\[ f^ ^\ee\djbl\c`^_\[ \i eµ^c\e k`c k`c]i\[j_\[ ?mX[ jbXY\i j \e k`c]i\[j ble[\6 =c\i\ k`e^ \]k\i mfi\j d\e`e^% =µijk f^ ]i\dd\jk _Xi 8cbX ]fij`bi`e^\i# [\i gXjj\i ^f[k k`c [\e \eb\ck\ ble[\% ;\jl[\e _Xi m` jkfi ]fblj g bfekXbk\e d\[ mfi\j ble[\i%

M\cl[[Xee\[\ i [^`m\i\ 8cc\ mfi\j m\cl[[Xee\[\ i [^`m\i\ j`[[\i _m\i [X^ bcXi k`c Xk _a´cg\# d\e \k jd`c ` k\$ c\]fe\e ^µi [\k `bb\ Xc\e\% ;\ m\[ j\cm]µc^\$ c`^ Xck _mX[ [\ jbXc m`[\ fd ]fij`bi`e^# d\e ]µijk f^ ]i\dd\jk ]fijk i [\ Xk ^µi\ ]fij`b$ i`e^ e\dd\i\ Xk ^\ee\djbl\% =Xbk`jb bcX$ i\j e´jk\e Xcc\ ]fij`bi`e^jjX^\i d\[ YXi\ k fgbXc[% Cp[\i [\k \eb\ck# \i m` ble ^cX[\ ]fi [\k% K`c]i\[j\ ble[\i ]figc`^k\i 8k m` ]fi ]\dk\ i ` ki´b _Xi [\ d\jk k`c]i\[j\ ble[\i# fg]Xkk\i m` jfd \k Y\m`j g # Xk m` c\m\i fg k`c mfi\j d cj´ke`e^\i fd Xk ^µi\ ]fij`bi`e^ \eb\ck f^ ^\ee\djbl\c`^k% M` m\[ [\k ]figc`^k\i# j [\k m`c m` j\cm]µc^\c`^ ^µi\ Xck ]fi Xk c\m\ fg k`c ]i\dfm\i% I`e^ .' () (+ (- \cc\i b`^ `e[ g XcbX%[b

('

d\[c\d iX Y Xk

j$

8cbX \i b i\k jfd m`e[\i ` ;Xejb Ble[\ @e[\bj# ;B@# jfd \i \e f]ÔZ`\c d c`e^ X] ble[\k`c]i\[j_\[\e ` ]fij`bi`e^jYiXeZ_\e%

19

tema

Mobning Af Anette Kjærgaard og Helle-Karin Helstrand | Modelfoto Colourbox

TEMA. Hver fjerde NNFer føler sig mobbet af kollegerne på arbejdspladsen. Men mobning er stadig et tabuemne ude på arbejdspladserne. Mobning giver folk dybe problemer og skader, som går ud over selvopfattelsen og selvtilliden, mener arbejdsmiljøforsker.

»Hør her, din morakker, nu sætter du tempoet ned, ellers får du ballade.« »Hva’ så, tykke, skal du ikke snart i gang med at lave noget?« Tonen kan være rå og temmelig »kærlig« ude på de danske NNF-arbejdspladser. Nogle gange så »kærlig«, at det ender i mobning.

En undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Fagbladet for NNFere, afslører, at hver fjerde NNFer føler sig udsat for mobning. Langt de fleste er ifølge undersøgelsen mænd på slagterierne.

Problemet bekræftes af tal fra en stor undersøgelse, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gennemførte i 2005. Den viste, at 14 procent af NNFerne på det danske arbejdsmarked følte sig mobbet. Blandt slagteriarbejdere var tallet 18 procent. Til sammenligning følte 8,3 procent af den samlede arbejdsstyrke i undersøgelsen sig mobbet.

Mobning er ikke kun grove drillerier og sårende bemærkninger. Det er alle former for negative handlinger, som står på over en lang periode, og som offeret har svært ved at forsvare sig imod.

Undersøger forskellige tidsperioder Næsten halvdelen af de mobbede i NNFs undersøgelse har følt sig chikaneret mindst én gang om ugen.

En del af forklaringen på det høje mobbetal ligger imidlertid i, at folk i undersøgelsen blev spurgt, om de havde oplevet at blive

20

mobbet på deres arbejdsplads inden for de seneste tre år. Den lange tidsperiode vil give højere tal sammenlignet med undersøgelser, der bruger en kortere periode, typisk seks til 12 måneder.

Men det ændrer ikke ved det faktum, at mobning er hverdag på mange NNF-arbejdspladser: – Vi kan konkludere, at de her brancher har et problem, som det er vigtigt at få gjort noget ved, siger mobbeforsker og erhvervspsykolog Eva Gemzøe Mikkelsen.

Hun er til daglig ansat i Crecea, der rådgiver virksomheder om arbejdsmiljø.

Kollegerne mobber Hvorfor NNFere behandler hinanden så dårligt, findes der ingen entydige svar på. Men en hård tone og rå kultur er en del af svaret, mener Eva Gemzøe Mikkelsen.

Nogle undersøgelser peger på, at der er mere mobning på produktionsvirksomheder og industriarbejdspladser – og på arbejdspladser med et markant overtal af mænd eller kvinder.

– Jeg har hørt om virkelig barske practical jokes, hvor folk er blevet overhældt med blod eller låst inde i et fryserum, siger hun.

NNFs undersøgelse viser også, at det i langt de fleste tilfælde er kollegerne, der mobber. Det falder helt i tråd med billedet på det øvrige arbejdsmarked – og i de skandinaviske lande som helhed.

– En forklaring kan være, at der er mere

jantelov i vores del af verden, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Hvis det ikke er kollegaen, der mobber, så er det oftest en overordnet. Hele 40 procent svarer i NNF-undersøgelsen, at de har oplevet mobning fra deres overordnede. Den tendens er også tydelig i resten af Skandinavien.

Tavshed om emnet Fagbladet for NNFere har forsøgt at få nogle af de mobbede i tale. Vi ville gerne fortælle om de barske menneskelige omkostninger, som man ved, mobning har for den enkelte.

Men der er tavshed ude i virksomhederne.

Det kommer ikke bag på Annie Høgh, der er seniorforsker hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

– Mobning er stadig tabu, fordi det giver folk dybe problemer og skader, som går ud over selvopfattelsen og selvtilliden. De kan ikke forstå, hvorfor de bliver mobbet – hvorfor lige mig? Samtidig bliver du ofte socialt isoleret som mobbeoffer, og det gør dig meget sårbar, siger hun.

Selv om Annie Høgh kender tavsheden, så undrer hun sig alligevel over, at mobning stadig bliver ved med at være et tabu.

– Vi har længe talt om mobning hos børn, men vi har svært ved at indrømme, at det sker på arbejdspladserne blandt voksne mennesker.

Men det gør det, så lad os dog tale om det og få det udryddet!

NNF | NUMMER 5 | 2008

»Inden for slagterfaget er tonen meget skarp, og man får tingene uden indpakning. Mange har en rå og ligefrem måde at sige tingene på, som måske ikke altid er den rigtige.« Kim Ostenfeldt Kolditz | slagter i Føtex

på job

er stadig et tabuemne

Mobning er mange ting n Konfliktmobning,

TEMA. Tiden, da dronningerne styrede maskinerne, og ledelsen bare bad mobbede medarbejdere om at opføre sig som voksne mennesker, er forbi på Tulip i Sønder Borup. »Du skal ikke komme for sent efter pausen.« »Rub nu neglene.« »Her er det mig, der bestemmer.« Sådanne udsagn var for nogle år siden helt almindelige på Tulip i Sønder Borup. En flok af medarbejdere, der var gamle i gårde og aldrig accepterede nogen form for rotation, styrede kollegerne med hård hånd.

Dronningerne blev de kaldt – og sådan en kunne let have magten over 20 kolleger.

– Nogle gange blev det så slemt, at en kollega gik grædende ind til mester for at få hjælp. Men han sagde bare, at vi skulle opføre os som voksne

mennesker og passe vores arbejde, fortæller Kirsten Davidsen, der har arbejdet på slagteriet i 22 år.

– Den tid er forbi. Vi, der er lært op i den periode, har taget ved lære og tager ganske anderledes imod nye medarbejdere, siger Kirsten Davidsen, der er talsmand for sine kolleger i pakkeriet.

Oplever hun, at der er ufred ved en maskine, tager hun kollegerne ved maskinen med til mester.

– Han hjælper altid de implicerede med at finde en løsning. Men det sker nu yderst sjældent, at det er nødvendigt, siger Kirsten Davidsen. Både hun og kollegaen Jette Ulriksen er glade for, at både »dronninger« og mestre er blevet skiftet ud siden dengang.

– I dag bliver en ny kollega modtaget med et fast introduktionsprogram og får en mentor.

Ligesom de kolleger, der kan miste lidt på akkorden med en ny ved maskinen, får kompenFoto: Marianne Andersen

der handler om uløste konflikter, er langt det almindeligste. Det begynder typisk med en uenighed blandt to ligeværdige kolleger, som udvikler sig og til sidst ender i trusler og angreb. Begge har det skidt, men det er først mobning, når den ene part begynder at føle sig som et offer. n Humormobning sker på de arbejdspladser, hvor der hersker en særlig »kærlig«, men hård tone. Det er en del af kulturen at tale hårdt til hinanden under dække af humor. Mange tænker det ikke som mobning. Men den, der drilles og grines af, kan hurtigt føle sig mobbet. n Kontrolmobning er, når en person forsøger at styre en anden til at have en bestemt adfærd. Hvis du ikke gør som os, så mobber vi dig, er budskabet mellem linjerne. n Sexchikane er også mobning. Kvinden har intet ønske om at blive befamlet eller talt sjofelt til. n Syndebuksmobning sker, når en gruppe lader fælles frustrationer gå ud over en enkelt person. n Strafmobning finder sted, når nogle på arbejdspladsen mobber en kollega, der har brudt gruppens normer og regler. Det kan være, når en kollega arbejder for meget eller for lidt.

De har fokus på mobning

Kirsten Davidsen (tv.) og Jette Ulriksen er enige om, at stemningen på Tulip er blevet meget bedre de seneste år. De gør begge deres til at forebygge mobning.

21

tema

Mobning på job Foto: Carsten Ingemann/Polfoto

sation, fortæller Jette Ulriksen, der selv er mentor.

Da hun for 11 år siden mødte på Tulip for første gang, blev hun modtaget med: »Det vil jeg fandeme ikke være med til« af en kollega, der ikke ville miste penge, fordi en ny kollega skulle læres op.

Mindre end en tredjedel af NNF-virksomhederne har en mobbepolitik, viser den undersøgelse, Analyse Danmark har gennemført for Fagbladet for NNFere.

– Det er for lidt. Alle bør have en politik for mobning, siger forsker og ­erhvervspsykolog Eva Gemzøe Mikkelsen.

Ledelsen har også ansvar I dag har slagteriet en mobbepolitik, som sikkerhedsrepræsentant Henrik Redmond formulerede, da han kom hjem fra LO-skolens første mobbekursus i 2003.

– En mobbepolitik kan ikke gøre det alene, men den er med til at holde ledelsen ansvarlig for, at mobning ikke bliver accepteret, siger han.

Palle Ulriksen, der er sikkerhedsrepræsentant og reservetillidsmand, supplerer: – Et godt arbejdsmiljø uden mobning kræver en god dialog mellem ledelse og medarbejdere.

Ledelsen fører an med en god jargon og viser respekt for vores arbejde, siger han.

Men selv om de tillidsvalgte i dag oplever mindre mobning, er Palle Ulriksen ikke i tvivl om, at det stadig finder sted. Han er sammen med de andre tillidsvalgte meget opmærksom på, hvis en kollega ændrer adfærd.

– Kan jeg se, at en kollega opfører sig anderledes eller mangler det sædvanlige glimt i øjnene, spørger jeg, om der er noget galt, siger han.

De tillidsvalgte har samtidig arbejdet for, at rotation skal være obligatorisk.

– Det kræver godt nok ekstra oplæring, som koster penge, men det er samtidig en investering for virksomheden, fordi der nu altid er en til at tage over ved en maskine, når en kollega er syg eller har ferie, siger Palle Ulriksen.

22

Vejen til en mobbefri kultur TEMA. Virksomheden kan gøre meget for at undgå mobning på arbejdspladsen og bør som minimum have en mobbepolitik, mener erhvervspsykolog.

Når Eva Gemzøe Mikkelsen bliver kaldt ud til en virksomhed, der står med en mobbesag, er det ofte for sent. Det har hun prøvet mange gange i sit arbejde som erhvervspsykolog hos Crecea, der rådgiver virksomheder om psykisk og fysisk arbejdsmiljø.

– Virksomheden har tit ventet alt for længe med at gøre noget, og derfor ender det i den ulykkelige situation, at enten den mobbede eller den, der mobber, må forlade arbejdspladsen, siger hun.

Men så galt behøver det ikke gå. For alt tyder på, at virksomheder, der tør forholde sig til problemet, har færre tilfælde af mobning.

Hvad sker der?

Første skridt er en mobbepolitik. Den skal være klar og tydelig. Først og fremmest skal den beskrive, hvad virksomheden mener er mobning – efterfulgt af et par eksempler. Det kan være beskrivelse af grove drillerier, latterliggørelse af en persons udseende eller handlinger osv.

Den skal også fortælle, hvad konsekvensen er

for den, der mobber. Får man eksempelvis en advarsel eller ligefrem en fyreseddel?

For at opnå den størst mulige effekt af mobbepolitikken skal virksomheden samtidig fastsætte nogle klokkeklare retningslinjer for håndtering af en mobbesag. De skal give svar på, hvem den mobbede eller den, der beskyldes for mobning, kan gå til – og hvad der efterfølgende kan forventes at ske.

– Der er større chance for, at folk søger hjælp, når de ved, at der er klare sanktioner og regler i forbindelse med mobning, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Mobbepolitikken bør indgå i personalehåndbogen og formidles til alle i virksomheden via møder og foldere.

Per eller Børge Men en god mobbepolitik gør det ikke alene. Der skal også uddannes nøglepersoner i virksomheden til at følge op på de gode intentioner om en mobbefri kultur. Det kan være sikkerhedsfolk, tillidsrepræsentanter, kolleger og ledere. De skal uddannes i håndNNF | NUMMER 5 | 2008

tering af mobning og konflikter, så de kan tage de ofte svære samtaler med folk.

– Jeg har talt med mange, der ikke er trygge ved at bruge deres tillidsrepræsentant. Derfor er det godt, hvis virksomheden har et korps af folk, så du kan gå til Per, hvis du ikke har tillid til Børge, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

At mange fravælger tillidsrepræsentanten, hvis de står i en mobbekonflikt, bekræfter den undersøgelse, Analyse Danmark har gennemført for Fagbladet for NNFere. Kun cirka hver fjerde havde gjort brug af tillidsmanden. Samme kedelige billede tegner sig i forhold til brugen af nærmeste overordnede.

Når så få bruger tillidsmanden eller deres overordnede, siger det noget om, at virksomheden ikke har gjort nok.

Et godt arbejdsmiljø En klart beskrevet mobbepolitik er første store skridt mod en arbejdsplads uden mobning. Men virksomheden kan gøre langt mere for at forebygge. Eva Gemzøe anbefaler, at man har fokus på det psykiske arbejdsmiljø – herunder hvordan arbejdet er organiseret. Virksomhedens kultur og normer skal også ses efter i sømmene. Og alle bør klædes på til at kunne håndtere konflikter og tilløb til mobning.

På NNF-området, hvor kulturen i nogle brancher kan være hård med et råt sprog, kan det være en god ide at snakke om, hvordan man taler til hinanden. Man kan for eksempel diskutere, om det er o.k. at sige fra, når tonen nogle gange bliver for »hjertelig« eller hård – eller hvordan man kan vise hinanden respekt.

Mobning er et alvorligt problem, der kan få meget alvorlige konsekvenser for både den mobbede og virksomheden. Derfor bør virksomhederne ikke feje det ind under gulvtæppet. Mit bedste råd er, at man sørger for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Manglende ledelse gav mobning TEMA. Esbjerg ­Mejeri var hårdt ramt af mobning, fordi der manglede ledelse i en tid med stor forandring, mener fællestillidsmand.

Da Arla Foods i 2003 gennemførte en undersøgelse af medarbejdernes trivsel, kom Esbjerg Mejeri på en kedelig førsteplads som arbejdspladsen med mest mobning i koncernen.

– Ikke så underligt, mener fællestillidsmand Carsten Hjorth.

– Mobning er et fælles ansvar, men det er ledelsen, der har magt til at gøre noget ved problemet. Hos os var mobningen et symptom på, at virksomheden ikke fungerede, fordi vi havde en ledelse, der ikke lyttede og tog si-

ne medarbejdere alvorligt.

Der var langt mere fokus på investeringer end på de ansatte, siger han. Det betød, at medarbejderne tog sagen i egen hånd.

Når der ingen ledelse er, så opstår der uformel ledelse blandt medarbejderne med et tydeligt hierarki, hvor du får et rap over fingrene, hvis du træder ved siden af.

Mindre mobning i dag En mobbepolitik blev det dog til på trods af det dårlige klima. Om den har haft den store effekt i praksis, tvivler Carsten Hjorth på.

– En ting er at have en politik på et stykke papir, men udøver du den ikke i forhold til, hvad du vil, så er den ikke meget værd, siger han.

Mobbepolitikken skal som resten af virksomhedens politikker ses efter i sømmene nu, hvor mejeriet har fået ny ledelse. Den nye ledelse

kom til sidste år efter en stor konflikt og strejke på grund af den gamle ledelses fyring af en fællestillidsmand.

Carsten Hjorth er dog sikker på, at det har haft en vis præventiv virkning, at der kom fokus på mobning blandt de ansatte tilbage i 2003.

– Vi fik defineret, hvad mobning er – og fik samtidig signaleret, at vi på ingen måder vil tolerere mobning. Det tror jeg har gavnet.

Noget tyder på, at han har ret. Da Arla Foods sidste år gennemførte en ny undersøgelse af medarbejdernes trivsel, indtog mejeriet ikke længere en førsteplads mht. dårlig trivsel.

– I dag taler vi mere åbent om tingene, og selv om det ikke altid er sjovt at høre sandheden, så er det nødvendigt. For vi er nødt til at snakke med hinanden og ikke om hinanden, siger Carsten Hjorth.

»Vi kender ikke til ond mobning, men tager det i opløbet, hvis der er noget. Så ryger de ind til mester.« Finn Hjortlund | Danish Crown i Hadsund

Sociale aktiviteter skal fjerne mobning Arbejdsmiljøkonsulent i NNF, Tommy ­ ensen, kender både undersøgelsen fra J 2005 og Fagbladet for NNFeres egen undersøgelse af mobning.

Men han sætter spørgsmålstegn ved, om der altid er tale om mobning.

– Mange NNFere har kun lidt indflydelse på deres eget arbejde, og arbejdet kan være monotont. Når man keder sig, kom-

mer man let til at drille hinanden. Men det at drille er ikke det samme som at mobbe.

Nogle af dem, der har svaret, at de er blevet mobbet, bliver måske bare drillet. Jeg kommer ofte ud på arbejdspladserne og kan ikke genkende billedet, siger Tommy Jensen, der dog ikke vil afvise, at der finder mobning sted på NNF-arbejdspladser.

Han mener dog, at de mobbeproblemer,

som er på NNF-arbejdspladserne, ligger på niveau med problemerne på andre industriarbejdspladser.

– Men vi skal opfordre vores medlemmer, arbejdsgiverne, tillidsrepræsentanterne og sikkerhedsrepræsentanterne til at få gang i nogle sociale aktiviteter, så de ansatte kan få noget fælles at snakke om i stedet for at drille hinanden, siger Tommy Jensen.

23

tema

Mobning på job Hvem bliver mobbet?

Alle skal være stoppere TEMA. Helle Thyge-Nielsen har som sikkerhedsrepræsentant haft mobning tæt inde på livet. Dialog og

Hun tog mod til sig og konfronterede hele afdelingen med sin fornemmelse. Hun fortalte om, hvad mobning er, og hvilke konsekvenser det kan få. På den måde fik hun hul på bylden.

gensidig tillid skal nu forebygge.

– Mobning er et svært emne, fordi vi ikke definerer det ens. Men det er vigtigt, at alle er opmærksomme på at stoppe mobning, siger Helle ­Thyge-Nielsen.

Hun er sikkerhedsrepræsentant på Danish Crown på Bornholm og har tidligere oplevet mobning på sin arbejdsplads.

– Alle, der oplever, at en kollega føler sig klemt eller mobbet, skal være klar til at gribe ind, hvis den, der driller, ikke selv fornemmer, at han skal stoppe, uddyber sikkerhedsrepræsentanten.

Samtidig skal der være så megen tillid til de tillidsvalgte, at kollegaer, der føler sig mobbet, har mod på at komme til dem med deres problem.

– Og så er det afgørende for tilliden at holde tæt – ellers mister man deres tillid for altid, siger hun.

Forebygger mobning – Det var hårdt. Til trods for at alle os, der er tillidsvalgte, har et tæt samarbejde, følte jeg mig meget ensom indimellem. Men vi fik i samarbejde med tillidsmanden taget hånd om problemerne i tide, og i dag virker stemningen god.

Nu yder Helle Thyge-Nielsen en stor indsats mod mobning, hver gang der kommer nye folk på arbejdspladsen.

– Når jeg fortæller en ny medarbejder om sikkerhed og arbejdsmiljø, snakker jeg også om mobning og understreger, at det tolererer vi ikke. Det er ikke nok bare at udlevere en folder eller at have en mobbepolitik. Man skal snakke om det.

Hun lægger ikke skjul på, at tonen på et slagteri kan være hård.

– Vores arbejde er monotont, så der skal være plads til sjov. Men det, en kollega kan grine af den ene dag, er måske ikke så sjovt dagen ­efter.

Dialog, tillid og rotation

Langt de fleste er helt almindelige mennesker, som tilfældigt havner i en situation, hvor de ender som mobbeofre.

Helle Thyge-Nielsen kan heller ikke lide kælenavne blandt kollegerne, da ikke alle nødvendigvis synes, at netop deres kælenavn er så sjovt.

– Manglende rotation kan også være årsag til mobning. Når man står på samme bånd i mange timer hver dag, får man smerter. Så bliver man mavesur og lader det gå ud over kollegerne. Vi har fået mere gang i rokeringen, og det har forbedret stemningen, siger hun.

Hun vil ikke give konkrete råd, da arbejdspladser og de mennesker, der arbejder der, er forskellige og derfor ikke nødvendigvis kan bruge samme metode til at hindre og stoppe mobning.

– Men dialog og tillid er bedre end foldere og mobbekonsulenter. Jeg tror ikke, at et menneske, der bliver mobbet, går til en fremmed med sit problem, siger hun og understreger, at det tager tid at komme mobning til livs.

– Hvert minut, man bruger, koster produktion, men det er nødvendigt, at arbejdspladsen tager problemet alvorligt og afsætter den tid, der er nødvendig, siger Helle Thyge-Nielsen.

Hvem ­mobber?

Mænd er værre til at mobbe end kvinder.

Men der findes ingen typisk mobber.

Signaler på ­mobning

Læs også side 26-27

Forlader arbejdsmarkedet

24

Foto: Danish Crown

– Det kan være så hårdt at blive mobbet, at nogle ryger ud af arbejdsmarkedet for altid. Derfor vil jeg ikke i detaljer rippe op i det, der skete hos os, siger Helle Thyge-Nielsen.

Hun mener, emnet er vigtigt, fordi der generelt er megen berøringsangst, når talen falder på mobning.

Som sikkerhedsrepræsentant fik hun på et tidspunkt fornemmelsen af, at stemningen ikke var rigtig god i afdelingen. Hun opdagede, at nogle kolleger blev mobbet.

– Men omfanget var større, end jeg troede. Der gemmer sig ofte en del under overfladen, siger hun.

Læg mærke til, når din kollega: n Pludselig

bliver meget tavs eller nervøs sammen med andre.

n Begynder

at begå fejl eller arbejde markant langsommere.

n Isolerer

sig og virker energiforladt og irritabel.

n Ofte

Arbejdspladser og de mennesker, der arbejder der, er forskellige. Derfor kan man ikke nødvendigvis bruge samme metode til at hindre og stoppe mobning overalt.

sygemelder

sig. n Bruger

rusmidler.

NNF | NUMMER 5 | 2008

Pensionskasser arbejder på fusion Pensionskasserne for ansat­ te i nærings- og nydelses­ middelindustrien, PNN PEN­ SION og PHI pension, vil fremtidssikre medlemmer­ ne, så de fortsat har lave om­ kostninger og høje afkast.

Derfor arbejdes der på at vi­ dereføre de 56.000 medlem­ mers pensionsordning i In­ dustriens Pension.

– Nye lovgivningskrav og pensionsordningernes vok­ sende kompleksitet betyder, at vi ønsker at indgå i et stør­ re fællesskab, så vi også fremover kan fastholde lave omkostninger og et højt af­ kast. Vi har i 16 år haft et rig­ tig godt samarbejde med AP Pension. Alligevel har besty­ relserne fundet tiden inde til at undersøge mulighederne for at lægge pensionskas­ serne sammen med en an­ den arbejdsmarkedspensi­ onsordning, siger Ole Wehlast, der er formand for beg­ ge pensionskasser og for­ bundsformand for NNF.

Foranalyse – Det ser ud til, at vi kan få opfyldt vores mål ved at videreføre pensions­ ordningerne i Industriens Pension. Derfor gennem­ fører vi nu en foranalyse, så vi får et godt beslut­ ningsgrundlag.

Generalforsamlingerne i Pensionskassen for Næ­ rings- og Nydelsesmiddel­ området (PNN PENSION) og Pensionskassen for Hånd­ værk og Industri (PHI pen­ sion) har godkendt, at pensi­ onskassernes bestyrelser skal arbejde hen mod en fu­ sion med Industriens Pen­ sion pr. 1. januar 2010, siger han.

– En sammenlægning med Industriens Pension forud­ sætter, at vi kan give vores medlemmer mulighed for at bevare deres nuværende pensionsdækninger. Des­ uden vil en sammenlæg­ ning give vores medlemmer nye valgmuligheder, og de­

res pensionsmidler bliver fortsat aktivt forvaltet. Hi­ storisk har medlemmerne af Industriens Pension haft et merafkast i forhold til de fle­ ste andre pensionsselska­ ber, tilføjer Ole Wehlast.

Klar til at byde velkommen – Vi er glade for, at PNN PEN­ SION og PHI pension har be­ sluttet at gennemføre en for­ analyse med henblik på at fusionere med os. Vi håber selvfølgelig, at forløbet en­ der med, at vi kan byde 56.000 nye medlemmer og deres 1.200 arbejdsgivere velkommen hos os, siger ad­ ministrerende direktør i In­ dustriens Pension Erik Adolphsen.

Den endelige beslutning om at gennemføre fusionen forventes at blive truffet af pensionskassernes general­ forsamlinger i efteråret 2008.

-pr/-sf

Fællesoverenskomst/Mejeri:

Alle NNFere får sundhedsordning

Lyt til kroppen Ondt i ryggen og andre lig­ nende tilstande går som regel ikke over af sig selv,

så det er en god ide at lytte til sin krop. Hvis man tager problemerne i opløbet, kan man holde sig i gang på ar­ bejdsmarkedet i længere tid.

Sundhedsordningen giver adgang til behandling, som NNFerne ellers selv skulle have betalt for.

Nem tidsbestilling Det er nemt at komme i gang. NNFere kan enten selv booke en tid på www. pension.dk/sundhed eller ringe og bestille tid på tele­ fon 7010 0806.

Det er faktisk ikke nødven­ digt at få en henvisning fra egen læge, og man kan komme til, senest fire hver­ dage efter at man har be­ stilt tid. Der er ikke loft over antallet af behandlinger.

Behandlingssteder Behandlingerne foregår på

Foto: Colourbox

Den 1. juli 2008 bliver ­NNFere omfattet af Pen­ sionDanmark Sundheds­ ordning, hvis de er ansat på en overenskomst mel­ lem NNF og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening.

Det betyder, at NNFerne får mulighed for at blive be­ handlet af en fysiotera­ peut, massør, zoneterapeut eller kiropraktor, hvis de har eller får problemer med muskler, led eller se­ ner.

Men det er afgørende, at problemet skal være op­ stået i forbindelse med job­ bet.

Sundhedsordningen er en del af arbejdsmarkedspen­ sionen hos PensionDan­ mark.

Eventyrlige oplevelser

ajour Få ledige

pladser

ED IE 2008 M NE R E F IV T AK STZO S OG COAr 30 U H N E IN P 29 elle

Aktiv ferie UGE 28,

Eventyret starter lørdag kl. 16.30 Vi åbner portene til eventyrverdenen og 5 fantastiske dage for voksne og børn. Ugen byder på eventyrløb, aftenaktiviteter, kreative værksteder med oplevelser, rollespil/skuespil, wellness, udflugter, action med ATV, speedbåd og seascooter og aktiviteter for de små. Den eventyrlige ferieuge afsluttes med en eventyrlig afslutningsfest torsdag aften!

Pris pr. person fra og med 15 år

kr. 2.700,-

Børn under 15 år - ifølge med voksen - er gratis.

Udfyld kuponen her, og send den til Pinenhus på nedenstående adresse.

Vi ønsker sommerferie på Pinenhus i uge: godt 100 sundhedscentre, som ligger over hele lan­ det. Når man bestiller tid første gang, vælger man selv den behandlingsform, der kan hjælpe bedst. Før­ ste behandling bruges så til at planlægge behand­ lingsforløbet.

Læs mere på nettet: På www.pension.dk/sund­ hed kan man se, hvilke problemer de forskellige behandlere tager sig af. Se også på www.nnf.dk emg/sf/PensionDanmark

28

29

30

Navn: CPR-nr.:

Tlf:

Adresse: Postnr./by: Antal pers. i alt:

Antal børn:

Børns alder:

Weekendsenge:

www.pinenhus.dk Pinen 3, 7870 Roslev Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 Mail: pin@pinenhus.dk

25

Et godt sted at være ARBEJDSMILJØ. Det er et særdeles spiseligt brød, medarbejderne på Bagergården i Haderslev har slået op på deres arbejdsplads. For her ydes der en indsats for et godt psykisk arbejdsmiljø.

Af Leif O. Nørgaard | Foto Poul Anker

Om lugten i bageriet er der kun godt at sige. Og heldigvis for det, når man nu på Bagergården i Haderslev kollektivt har besluttet, at virksomheden skal være »et godt sted at være!« For at leve op til dette nye motto har alle 100 medarbejdere fra direktør til mellemledere og medarbejdere været på kursus i pli – den rigtige måde at gebærde sig på over for hinanden.

Og den tilknyttede ekspert på området er efterfølgende blevet ansat som HR-medarbejder og tovholder i projektet, som har fået en ubegrænset tidshorisont at udvikle sig i.

– Der var 100 procents tilslutning til kurserne, selv om de blev afviklet på lørdage. Og vi fandt frem til en masse værdier, som måske nok er små ting, men som også har stor betydning i hverdagen, beretter fællestillidskvinde Susanne Kling-Jensen.

En »Lex Bagergården« er nu nedfældet på side to i Personaleinformationen, som alle nye medarbejdere får udleveret. Og de samme sentenser er slået op – med store typer – forskellige steder i virksomheden og naturligvis også i kantinen. Heraf fremgår, at medarbejderne har bestemt, at de vil samarbejde, have øjenkontakt, bemærke kropssprog, være lyttende, saglige og forandringsparate, vise forståelse, åbenhed, interesse og engagement.

De anstrengelser kan der kun komme et godt produkt ud af. Det syntes de NNFere, vi talte med, også:

26

Fadime Kartal Yelok, 28 og fra Tyrkiet, er fast på dagholdet i pakkeriet og har været på Bagergården i snart 10 år: – Efter alt det der med samarbejdskurset er det blevet meget bedre at være her. Nu hjælper vi hinanden og tager hensyn, siger hun.

Bodil Jessen, 59, stiller kost og spand og lader rengøringsarbejdet hvile et par minutter. Hun har været fast i pakkeriet i seks og et halvt år: – Udskiftningen er ikke så stor mere. Det viser vel også, at arbejdspladsen er blevet bedre. Det med den fælles kantine har gjort, at vi har lært dem fra bageriet bedre at kende. Nu

snakker vi sammen, hvad vi ikke gjorde så meget før.

En anden tone i bageriet Verner Kvist Christensen er mellemleder og bagersvend. Han har i øvrigt snart 25 års anciennitet på Bagergården.

– Der er kommet en helt anden tone i bageriet. Før var vi måske mere topstyret med ansvaret fordelt på nogle få personer, hvor det i dag er mellemlederne, som med hver deres ansvarsområde får produktionen til at køre, siger han.

Verner Kvist Christensen: – En helt anden tone i bageriet.

NNF | NUMMER 5 | 2008

– Modsat tidligere så ved alle nu, hvad der sker, fordi det kommunikeres hele vejen ned. Og mangler man oplysninger, så spørger man og får svar, hvor man før gik rundt i helt sin egen verden. Vi flekser også mere, og mangler der en i den ene afdeling på grund af ferie eller sygdom, så får man hjælp fra en anden afdeling. Jo, Bagergården er en rigtig god arbejdsplads. Kniber det på grund af børnene, kan man få arbejdstiden justeret. I mange år arbejdede jeg om natten. Nu, hvor jeg har to børn, passer det bedre med dagarbejde, så jeg er hjemme, når de kommer hjem. Så min arbejdstid er blevet fra otte til 16 hele ugen plus fast hver anden søndag, siger Gitte Petersen, 30, bagersvend med ti år i virksomheden.

Og tillidskvinde Susanne Kling-Jensen, 46, med sammenlagt 10 år i pakkeriet på »gården« understreger, at det nu gælder om at holde gryden i kog: – Det sker blandt andet med et nyhedsbrev hver uge, hvori der orienteres om, hvad der sker i virksomheden, og om hvad vi skal lave. Hvad der er af tilbud. Om der er udsigt til lav produktion, så der bliver tid til at skure vægge for eksempel.

– Arbejdsmiljøet er blevet endnu bedre, efter at vi i forbindelse med nybyggeriet fik den fælles kantine. Nu er vi ude over det tidligere skel med, at du er bager, og jeg er pakkeriarbejder, som aldrig blev jævnet ud, fordi vi ikke kom

sammen i pauserne og havde lejlighed til at snakke om stort og småt, påpeger hun.

Tilfreds direktør Det var direktør Flemming Andersens ide med kurser i pli og medindflydelsen. Ideen blev fostret i et netværk af virksomhedsledere.

– Det er blevet lettere at være direktør, siger han.

– Men det er en lang proces, som vi aldrig bliver færdige med. Også fordi der kommer nye folk til hele tiden, siger direktør Flemming Andersen.

– Bagergården er et stort håndværksbageri, i øvrigt med mindst 25 personer med et bagersvendebrev i baglommen. Det er ikke normalt på en fabrik, pointerer han og peger på wienerbrødet i kurven ved kaffekopperne: – Du kan ikke se, om det er fra en mindre håndværksbager eller fra os. Kvalitetsnormerne

Tillidskvinde Susanne Kling-Jensen, direktør Flemming Andersen og HR-medarbejder Kirsten Andresen er fælles om at holde ovnen varm, så ingen glemmer de intentioner, som har højnet arbejdsmiljøet.

her er måske højere, fordi vi prøver at køre endnu mere system i vores forretning, end man gør andre steder, og vi kører ikke efter den store volumen. Det har vi to andre bagerier, der gør, og får vi succes med noget, der skal laves i større mængder, så flytter vi produktionen over til dem, siger Flemming Andersen.

Kurserne, som medvirkede til at gøre Bagergården til »et godt sted at være«, blev forberedt af Kirsten Andresen fra Kompetencecenter Sønderjylland i samarbejde med Haderslev Handelsskole. Undervejs i forløbet blev hun så overbevist om Bagergårdens kvaliteter, at hun blev ansat som HR-medarbejder.

Der er nu fulgt op på kurserne, idet alle medarbejderne, nye såvel som gamle, igen har været på bænken på Haderslev Handelsskole. Både for at genopfriske det allerede vedtagne og for at komme videre i bestræbelserne på at fastholde Bagergården som et godt sted at være.

27

I dag skal der sættes

plaster

på humøret SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER. Inger Lise Toft og Frits Nielsen er sikkerhedsrepræsentanter på henholdsvis Fertin i Vejle og Danish Crown i Horsens. De har begge været på kursus og lært om synlighed, komik, masker og følelser. For opgaven som sikkerhedsrepræsentant kræver meget mere end at kunne paragrafferne udenad og sørge for, at kollegerne ikke får fingrene i klemme. I dag er der fokus på det psykiske arbejdsmiljø og den måde, vi snakker sammen på.

Af Astrid Westergaard | Foto Thomas Søndergaard

»Du er da godt tosset,« blev der råbt efter Frits Nielsen, da han en tidlig morgen tog en rød klovnenæse på og gik igennem opskæringen og kantinen på Danish Crown i Horsens. Men Frits Nielsen var ikke så tosset endda, for han så 200 glade ansigter på sin vej, og han er sikker på, at den lille fjollede episode og hans i øvrigt gode humør betyder, at det er lettere for ham at tage en snak om sikkerhed og arbejdsmiljø med kollegerne.

Frits Nielsen er sikkerhedsrepræsentant på Danish Crown i Horsens og har været det i halvandet år. I løbet af den tid er det gået op for ham, at arbejdet som sikkerhedsrepræsentant kræver meget mere end at kunne love og paragraffer udenad.

Det ved Inger Lise Toft også, for hun har været sikkerhedsrepræsentant på Fertin i Vejle i ni år. Og hun kan også mærke, at der er brug for nye redskaber i arbejdet som sikkerhedsrepræsentant, og derfor kom kurset om synlighed og anerkendende kommunikation med coaching, krop og komik som sendt fra himlen for både hende og Frits. Det er Miljø- og Teknologiudval-

28

get i Horsens, der står bag kurset for sikkerhedsrepræsentanter i NNF Horsens og Vejle, og idéen til kurset opstod på sidste års konference.

Fra fysik til psyke – Man kan godt spørge om, hvad krop og komik og coaching har med arbejdsmiljø og sikkerhed at gøre, siger Inger Lise.

Hun giver selv svaret: Sikkerhedsrepræsentanternes opgave har flyttet sig fra at have diskussioner om at bruge sikkerhedsudstyr til at have mere med det psykiske arbejdsmiljø at gøre.

– Hvis en kollega hænger med næbbet, skal vi også spørge ind til det i dag. For en kollega, som er ked af det, kan være mere uopmærksom – og så kan ulykkerne opstå – og mindre effektiv, og det er der ingen, som har glæde af. Men det kræver en særlig viden at tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø, og så er det godt at blive undervist i, hvordan du hjælper dine kolleger på den bedste måde, siger Inger Lise.

Her er coaching en metode, som hjælper sikkerhedsrepræsentanten til at stille de rigtige spørgsmål, så den, der har problemet, selv er

med til at finde den løsning, der passer ham eller hende bedst.

– Det lyder måske ikke særlig svært, men det kræver faktisk en særlig spørgeteknik at få de svar frem, som er rigtige i den konkrete situation, siger Frits.

Humor og røde næser Hvordan kommer så alt det sjove og klovnenæserne ind i billedet? Jo, latter er et godt redskab til at fremme det gode arbejdsmiljø. Det har underviser og chefkonsulent Steen Lund Hansen slået fast på kurset. For ud over at smilet er den korteste afstand mellem to mennesker, så tager det også kun ti minutter at fange folks opmærksomhed om et emne, når man tager humoren i brug.

– En gang imellem kan det godt være svært at få opmærksomhed om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant, fordi vi arbejder meget med forebyggelse, som først bliver synligt, hvis det ikke er der, siger Frits Nielsen.

Men tør man bruge sig selv og humoren i arbejdet som sikkerhedsrepræsentant, så er det NNF | NUMMER 5 | 2008

nemmere at få opmærksomhed.

Frits synes, at kurset har givet ham et godt spark til at gøre det.

Og det var på kurset, han fik idéen til at tage klovnenæsen på en morgen.

Sikkerhedsrepræsentanten skal også være med til at præge kulturen på arbejdspladsen, så der kommer fokus på de ting, der er lykkedes og giver et bedre arbejdsmiljø. Mange steder er kulturen sådan, at det kun er de negative ting, der tales om i kantinen.

En del af kurset har også beskæftiget sig med anerkendende kommunikation – altså at man husker at sige de positive ting til hinanden.

– Vi er blevet gjort opmærksomme på, hvor vigtigt det er at være positiv og anerkendende i den måde, vi kommunikerer på, og at de fleste mennesker trives bedst og er mest lærenemme, når de føler sig anerkendt, fortæller Inger Lise, og hun og Frits slutter med at rose kurset og glæder sig til den afsluttende del i august.

Derfor blev jeg sikkerhedsrepræsentant Inger Lise Toft, sikkerhedsrepræsentant på pakkeriet Fertin i Vejle i ni år: – Jeg blev sikkerhedsrepræsentant for at arbejde for et bedre arbejdsmiljø og færre skader. Det kom bag på mig, hvor meget arbejde der er i det, men jeg synes, at det er spændende. Jeg har det godt med mester og kollegerne, og jeg synes, at der er god lydhørhed, når jeg kommer med forslag. Kollegerne er også gode til at sige til, hvis der er noget, der ikke er i orden. Sådan er ånden hos os.

Frits Nielsen, sikkerhedsrepræsentant på manuel afdeling DC i Horsens i halvandet år: – Jeg blev sikkerhedsrepræsentant, fordi jeg gerne vil have indflydelse på ordentlige arbejdsforhold for mig selv og mine kolleger. I starten tænkte jeg, at sikkerhed handler om love og regler, så hvor svært kan det være? Men sådan er det ikke, love og regler kan fortolkes, men min mester og jeg snakker godt sammen og er et godt team i forhold til at arbejde for et godt arbejdsmiljø.

29

Denne plads har sikkerhedsgruppen længe arbejdet på at ændre. Der er nu skrevet en handleplan for, hvordan pladsen kan forbedres med flere nød­ stop, og søgt om penge. Men det har været vanskeligt, for problemet handler også om tunge løft og et uhensigts­ mæssigt vrid i ryggen. De løsnings­ forslag arbejdes der stadig på, for de første gav medarbejderen en række nye problemer.

Fakta: Ku’ man ikke…?

Ideen om ulykkesprojektet opstod på en årlig temadag for sikkerhedsrepræsentanterne og fik fra begyndelsen opbakning fra både medarbejderne, de tillidsvalgte og ledelsen. Men ingen havde dengang drømt om, at projektet ville få så stor effekt.

Det er især antallet af skader med kniv, som er faldet.

I år har der indtil videre været 13-14 arbejdsulykker. Halvdelen er knivskader, resten er klem- og faldulykker.

30

NNF | NUMMER 5 | 2008

Større krav til

sikkerhedsrepræsentanter SIKKERHEDSORGANISATIONEN. På Danish Crown i Ringsted skal interesserede medarbejdere til jobsamtale, inden de kan blive valgt til sikkerhedsrepræsentant.

Derefter tager det et år at sætte sig ind i arbejdet.

Af Lise Blom | Foto Hanne Loop

Blødende slagteriarbejdere er blevet et sjældent syn på skadestuen på Ringsted Sygehus. Antallet af arbejdsulykker på Danish Crown-slagteriet i Ringsted er nemlig styrtdykket de seneste år.

Takket være et ulykkesprojekt er antallet af ulykker nu kun omkring 10 procent af, hvad det var i 2003.

Projektets succes afhænger især af opmærksomme sikkerhedsrepræsentanter. Så de, der mener, at hvervet som sikkerhedsrepræsentant er en loppetjans, opdager hurtigt, at virkeligheden for slagteriets 16 sikkerhedsrepræsentanter ser anderledes ud. Inden en ny sikkerhedsrepræsentant kan vælges, må han eller hun derfor gennem en jobsamtale for at sikre, at de brænder for hvervet og kan leve op til Sikkerheds- og Miljøudvalgets (SIMU) krav.

– Som sikkerhedsrepræsentant skal man turde være med til at tage beslutninger. Samtidig skal man kunne stille sig op og informere kollegerne ved møder, så man bliver meget synlig, forklarer Henrik Behrendt med flere års erfaring som sikkerhedsrepræsentant i Ringsted.

Forventer uddannelse Alle sikkerhedsgrupperne har ansvar for 12 map-

per med tekst, foto og skemaer med blandt andet operatørbrugsanvisning og funktionsbeskrivelse til maskinerne. Her skal medarbejderne efter tre måneder skrive under på, at de forstår og arbejder efter sikkerhedsinstrukser og arbejdsbeskrivelser. Der er en del papirarbejde forbundet med hvervet som sikkerhedsrepræsentant, derfor er det også nødvendigt at kunne skrive dansk og ikke være bange for at bruge edb.

– Desuden forventer vi, at man uddanner og dygtiggør sig ved at tage mindst et sikkerhedskursus om året. Vi snakker sammen om, hvilke kurser der er relevante, så alle ikke får de samme kurser. Når sikkerhedsrepræsentanterne har forskellige kurser, kan man bruge hinandens viden og spørge til råds, siger Henrik Behrendt.

Sikkerhedsrepræsentant søges For tiden hænger et opslag med en efterlysning af en ny sikkerhedsrepræsentant i en afdeling, hvor halvdelen af medarbejderne kommer fra Polen. Det vidner om, at de dansktalende medarbejdere enten mangler interesse for arbejdet eller er nervøse for, om de kan leve op til kravene. Modsat tillidsrepræsentantarbejdet er sikkerhedsarbejdet i højere grad styret af love og regler.

– Når man begynder, har man ingen viden om arbejdsmiljø. I Ringsted foregår oplæring som sidemandsoplæring, så det første år er man sikkerhedsrepræsentant af navn og ikke af gavn.

Man skal først finde ud af, hvad det handler om.

Derfor vælger vi sikkerhedsrepræsentanter for en periode på fire år, siger Henrik Behrendt.

Han valgte sikkerhedsarbejdet, fordi han var utilfreds med nogle ting.

– Jeg ville ikke bare sidde på sidelinjen. Jeg valgte at gå ind i kampen på de præmisser, der er. Det er et spændende job.

Sikkerhedsrepræsentanterne bruger minimum otte timer om måneden på en sikkerhedsgennemgang af afdelingerne samt den fornødne tid. Der skal udfyldes skemaer, når medarbejderne rapporterer om UPS, som er ulykker, der var lige ved at ske. Derefter skal der skrives handleplaner, og hvis det koster penge at løse problemet, kræver det en ansøgning.

Bedre forståelse Driftslederne er inddraget i sikkerhedsarbejdet, da de nu også fungerer som daglige sikkerhedsledere. Det betyder, at de får alt tilgængeligt materiale om sikkerhedsarbejde, men de får ikke uddannelse på samme måde som de medarbejdervalgte sikkerhedsrepræsentanter.

Ifølge de sikkerhedsansvarliges fornemmelse er der stadig enkelte, som mener, at sikkerhedsarbejdet kun er til for at genere dem. Ligesom medarbejderne ikke altid kan se det fornuftige i beslutninger, som SIMU har vedtaget, eller nye love fra Folketinget. Men hvis det drejer sig om et påbud, er det fyringsgrund ikke at overholde det.

– Det handler ikke om at jage medarbejderne. De har en periode, hvor vi påvirker dem. Sikkerhedsrepræsentanterne forklarer, hvad det handler om, og at det er til deres eget bedste, siger Jan Sørensen, som er driftsleder og daglig sikkerhedsleder på fabrik 2.

Henrik Behrendt mener, at sikkerhedsgrupperne efter ulykkesprojektet er blevet bedre til at informere og forklare. Og efter at antallet af ulykker er raslet ned, kan kollegerne også se, at det virker. Det samme gælder indsatsen mod nedslidning, som betyder mere jobrotation.

Umiddelbart er medarbejderne ikke vilde med ideen, men efter noget tid bliver de glade for det.

31

Udvikling frem for

afvikling

ARBEJDSPLADSER. Medarbejderne er glade for deres arbejdsplads: ­Lønnen er i top og arbejdsmiljøet godt. Og fagforeningen roser det ­gode samarbejde. Mens andre slagterier lukker, så udvikler man hos A/S Hjalmar Nielsen i Himmerland.

Af Claus Gjedsig | Foto Axel Søgaard

Der hersker en meget speciel atmosfære på kreaturslagteriet A/S Hjalmar Nielsen i Aalestrup.

Afstanden mellem ledelse og medarbejdere er da også minimal.

– Mens man på mange andre slagterier afvikler, så udvikler vi for at sikre den fortsatte vækst og arbejdspladserne. Jo bedre det går for virksomheden, jo større mulighed er der for en god løn til de ansatte, siger ejer og direktør Lars Andersen.

Løn i den pæne ende Der er ansat 28 NNFere på kreaturslagteriet. De er timelønnede efter Dansk Industris overenskomst på slagterområdet. Hertil kommer, at medarbejderne får bonus per kreatur, der slagtes.

Hvor meget det betyder i kroner og øre, ønsker tillidsmand Sander Østergaard ikke at oplyse.

– Men vi ligger i den pæne ende. Endda den rigtig pæne, som han udtrykker det.

Medarbejderne på kreaturslagteriet har stor indflydelse på arbejdsgangen. Eksempelvis har man valgt at have faste arbejdspladser frem for at rotere.

– Bedriftssundhedstjenesten ser gerne, at vi rokerer, så vi ikke har de samme arbejdsstillinger. Men vi vil hellere have vores faste pladser.

Faste rutiner betyder meget på et slagteri som vores. Det betyder dog ikke, at man altid laver det samme. Har en kollega ønske om at arbejde et andet sted på kæden, så plejer vi at finde ud af det, siger Sander Østergaard.

Går, når vi er færdige Selv om arbejdstiden er lagt i et fast skema, så holder man ikke fyraften, før man er helt ­færdig.

– Vi arbejder nærmest som én stor familie og lægger selvfølgelig ikke knivene, når der er kreaturer på båndet. Arbejdet skal gøres helt

»Med Himmerlandskød har vi en helt speciel chance for at skabe noget stort. Råvaregrundlaget er i orden, og vi kommer til at råde over et af verdens mest moderne anlæg.«

32

NNF | NUMMER 5 | 2008

Taget med på råd

Brødrene Lars og Søren Andersen med planerne over den nye udskæring i Farsø. Den bliver en af verdens mest moderne.

færdigt. Og det får vi selvfølgelig overarbejdsbetaling for, siger Sander Østergaard.

Mod strømmen Nu er man gået et skridt videre i Aalestrup med etableringen af en fælles opskæringsvirksom-

hed, Himmerlandskød A/S, der får til huse i Arlas tidligere mejeri i Farsø. Samarbejdet består af Hjalmar Nielsen, DLK Århus og ECB Kød A/S København. Det fælles råvaregrundlag fra de to slagterier i Aalestrup og Århus kan hermed udnyttes langt bedre.

– Tendensen er, at dansk kød sendes til skærestuer i udlandet, specielt i Tyskland. Vi går imod strømmen, fordi vi for det første tror, at det i det lange løb er mere rentabelt. Men også fordi den danske arbejdskraft er både dygtig og meget stabil. Jeg tror, at de besparelser, man i nuet kan hente med at få kødet forarbejdet i udlandet, udlignes. Priserne vil i løbet af få år være harmoniseret, siger Lars Andersen.

A/S Hjalmar Nielsen og DLK Århus slagter tilsammen omring 65.000 kreaturer årligt. ECB Kød er den største privatejede virksomhed i Københavns kødby med kunder inden for detailhandel, restauranter, kantiner og det offentlige.

En speciel chance – Med Himmerlandskød har vi en helt speciel chance for at skabe noget stort.

Råvaregrundlaget er i orden, og vi kommer til at råde over et af verdens mest moderne anlæg. Alle tunge løft forsvinder, og den enkelte medarbejder kan på sin egen skærm følge med i, hvordan han ligger i forhold til »normalen«. Altså hele tiden følge sit eget tempo i forhold til timelønnen.

– Desuden er det et stort ønske at få kølerummet i Aalestrup udvidet. Det vil forenkle den daglige arbejdsgang, men også betyde, at der skal ansættes flere medarbejdere, siger Lars Andersen.

Det anlæg, der skal installeres i opskæringen på den nye virksomhed i Farsø, bliver det første af sin art i Danmark. Lignende kører med stor succes i blandt andet Sverige og Irland. Medarbejderne er blevet taget med på råd.

– Selv om alle er glade for at få en god løn, så betyder arbejdsmiljøet meget. Det er fysisk hårdt at være kreaturslagter, men vi forsøger hele tiden at finde nye metoder for at lette arbejdet. Alt dette skulle der være taget højde for på Himmerlandskød, når produktionen går i gang omkring 1. september, siger tillidsmand Sander Østergaard.

Ikke mange ­knaster Formanden for NNFs afdelingskontor i Hobro, Ejnar Poulsen, siger, at man ikke har de store problemer, når der skal forhandles overenskomst.

– Hos Hjalmar Nielsen er de både fornuftige, gode og meget rimelige at forhandle med. Man er klar over, at gode og stabile medarbejdere også har krav på en god løn. Og det får de efter min vurdering. Selvfølgelig er der altid nogle knaster, der skal høvles af. Men de er få og små, siger Ejnar Poulsen.

Slagtere skrevet op Man har ikke annonceret efter medarbejdere til Himmerlandskød, og det bliver nok heller ikke nødvendigt. Allerede da det rygtedes, at man ville etablere en opskæring i Farsø, fik man de første henvendelser.

– Med lukninger og fyringer rundt om på slagterierne kommer der automatisk en stor reserve af slagteriarbejdere. Derfor bliver det heller ikke et problem at rekruttere medarbejdere.

Men, siger A/S Hjalmar Nielsens ejer og direktør Lars Andersen, man skal være af en bestemt støbning, have »ånden« i sig, for at få job hos os. Det er og bliver et specielt job på en anderledes arbejdsplads.

33

RU N

O

M

DT

FYN NNF Fyn deltager som sædvanligt som hold i Taasinge på 2 hjul søndag d. 10. august. Der er morgenkaffe i 3F-huset, Østre Havnevej 23, 2. sal, i Svendborg kl. 8.00 for dem, der gerne vil samles, før vi kører til Taasinge, hvor der er start fra Valdemar Slot fra kl. 10.00.

NNF Fyn betaler startkort, en T-shirt og lidt væske undervejs. Tilmelding på kontorerne eller på lister på de større arbejdspladser senest torsdag d. 31. juli 2008.

34

Lokalkontoret i Svendborg er lukket d.

21. juli – og den 25. august er kontoret kun åbent mellem 14.00 og 16.00.

Lokalkontoret i Faaborg er lukket d.

28. juli – og den 21. august er det kun åbent mellem 14.00 og 16.30.

HADERSLEV Udflugt på Haderslev Fjord med Helene! Der er afgang fra Honnørkajen Haderslev Havn torsdag den 14. august kl. 12.00 præcis. Kom 15 min. før.

Vi går om bord på Helene, hvor der bliver serveret en 2-retters-menu i skibets restaurant, mens vi sejler i 1½ time ud af den smukke fjord med ankomst på Årø kl. 13.30. Her bliver der mulighed for at strække benene i 30 min. Kl. 14.00 sejler vi til Årøsund, der har vi et ophold, og kl. 14.45 sejler vi igen igennem fjorden hjem til Haders­ lev. Der vil blive serveret kaffe og kringle på hjemturen.Vi har reserveret 30 pladser til turen, så ønsker I at deltage, så tilmeld jer hurtigt, for det er først til mølle.

Tilmeldinger er bindende på grund af bestilling af maden. Prisen på turen er kun 100 kr. alt inkl.

Tilmelding senest mandag den 4. august til Walter på tlf. 7454 3606 el.

Lauritz på tlf. 7452 7916. Tlf.-numrene bruger I ved alle tilmeldinger.

Studieturen til Sauerland i Tyskland. Fra den 1. sept. til og med den 5. sept. 2008.

Turen er planlagt sammen med afdelingen og pensionistklubberne i Aabenraa og Haderslev.

Det er Frørup Rejser, der kører igen i år. Der vil blive sendt en invitation ud til alle medlemmer. Der kan I se alt om turen, og hvordan I skal tilmelde jer, hvis I ønsker at deltage.

Vi håber på, at vi igen i år kan sende en bus af sted sydpå mod nye oplevelser.

Vi ses forhåbentlig!

Bowling! Onsdag den 15. oktober 2008 i Bowlingcentret på Vinkelvej i Haderslev.

Vi bowler fra kl. 17.00 til 18.00 (kom 20 min. før). Efter bowlingen er der dækket op med det store tagselvbord. Alt dette for kun 85 kr. pr. person. Tilmelding senest onsdag den 8. oktober.

Julebanko! Onsdag den 19. november 2008 kl. 14.00 hos Dansk Metal på A.D. Jørgensens Vej 2,

Haderslev. Vi spiller om 20 fine gevinster og om 4 flotte købmandskurve. Der er også sidegevinster. Tre kort for kun 40 kr. I pausen får I kaffe/te og kage. Der kan købes øl og vand. Der er ingen tilmelding til bankospillet.

Kom og få en hyggelig eftermiddag.

P.k.v.

Walter Rostermund

HOBRO Familietræf i Nordjylland Syd NNF Aalborg og Hobro holder familietræf søndag den 24. august 2008 i Fårup Sommerland for medlemmer med børn eller børnebørn.

Deltagerpris inkl. grillbuffet kr. 50,00 – børn under 3 år deltager gratis.

Bemærk: Tilmelding senest den 1. august 2008 til din tillidsmand eller din afdeling.

Vi håber på en fornøjelig NNF-familiedag.

P.u.v.

Annette Gravesen

HOLBÆK-SLAGELSE Ideologi, løgne og lokumsaftaler på Christiansborg…

NNF | NUMMER 5 | 2008

Kom og hør den partiløse ekspolitiker Pernille Rosenkrantz-Theil onsdag d.

20. august 2008 kl. 13-15 i afdelingen.

Pernille er i gang med en sommerturné, hvor hun holder foredrag om spin, ideologier og spillet om magten.

Tilmelding til afd. senest mandag d.

18. august 2008.

HOLSTEBRO NNF Holstebro – Efterløns- & Pensionistklub Der inviteres på udflugt til Horsens m.m. torsdag den 4. september 2008. Der kan maks. være 49 personer i bussen, så det er først til mølleprincippet. Vi skal ind at se Slottet (det gamle fængsel) og Industrimuseet, hvor der spises frokost. Der sluttes af med middag på Harresø Kro v/ Givskud. Der bliver 2 pauser på turen.

Pris 200,00 kr. pr. person – tilmelding er bindende.

Tilmelding senest fredag den 29. august. Tilmelding og betaling til klubmøderne – eller til Arne Kjærgaard, tlf.

9742 3942/4013 3942, Orla A. Pedersen, tlf. 9742 8277. Afgang fra Toftegades parkeringsplads kl. 9.00 præcis.

Bemærk: Næste klubmøde er tirsdag den 5. august kl. 13.00.

Klubmødet tirsdag den 2. september er flyttet til tirsdag den 9. september kl. 13.00 på grund af, at afd. skal bruge lokalerne.

NORDJYLLAND SYD NNF Aalborg og Hobro holder familietræf søndag den 24. august 2008 i Fårup Sommerland for medlemmer med børn eller børnebørn.

Deltagerpris inkl. grillbuffet kr. 50,00 – børn under 3 år deltager gratis.

Bemærk: Tilmelding senest den 1. august 2008 til din tillidsmand eller

din afdeling. Vi håber på en fornøjelig NNF-familiedag.

P.u.v.

Annette Gravesen

NORDVEST

tider hos NNF Syd i uge 38 fra d.

15.-19. september 2008. Åbningstider: Mandag 9-12, tirsdag 9-12, torsdag 13-16. Uden for dette tidsrum er al henvendelse til kontoret i Sønderborg på telefon 3818 7134.

NNF Nordvest afholder familieudflugt lørdag d. 9. august til Djurs Sommerland.

Billetter koster 85,00 kr. pr. person og dækker entre og Wildwest-buffet på Western Saloon.

Børn under 3 år kommer gratis ind.

Billetter kan afhentes hos din tillidsrepræsentant eller i afdelingen senest d. 30. juli. Yderligere oplysninger i afdelingen, tlf. 3818 7008.

På afdelingens vegne John Christiansen

Jubilæumsfesten i Syd afholdes på Skyttegården, Hjelm Allé 44, 6200 Aabenraa, fredag den 24. oktober 2008 kl. 18.00. Invitationen er med ægtefælle/samlever. Svar udbedes senest mandag den 6. oktober! Kontakt din afdeling på telefonnr. 3818 7102 – eller din tillidsrepræsentant.

NNF Syd og pensionistklubberne i Haderslev og Aabenraa arrangerer studietur til Sauerland i dagene fra 1.-5. september 2008. Tilmeld dig eller forhør nærmere i afdelingen.

VEJLE

RINGSTED NNF Ringsted afholder sommerfest lørdag den 23. august 2008 fra kl.

12.00-17.00. Festen afholdes på parkeringspladsen, Vibevej 10, Ringsted.

Billetter koster kr. 25,- og kan købes i afdelingen.

P.b.v.

Bent Hansen Formand

SØNDERBORG NNF Sønderborg inviterer hermed til familiedag i Legoland søndag den 7. september 2008.

Billetterne kan købes i din afdeling på Åbenråvej 11 i Sønderborg eller hos tillidsmanden på slagteriet i Blans.

Ved køb af billetterne betales 100 kr. pr. deltager. Børn 0-2 år gratis.

SYD Pga. kongres er der ændrede åbnings-

Overenskomstforhandling – foråret 2009 Til næste år skal vi have fornyet overenskomsterne med DSM (Danske Slagtermestre), COOP, BA (Brugsens Arbejdsgiverforening), BKD (Bagerog Konditormestre i Danmark) og ­A KBC (Konditorer, Bagere og Chokolademagere). Hvis I arbejder på nogle af ovennævnte overenskomster, vil vi meget gerne have jeres ønsker og forslag til ny overenskomst. Afdelingen sammensætter et overenskomstudvalg, som samler alle de fremsatte ønsker og sammenskriver det til konkrete forslag.

For at overenskomstudvalget kan få den fornødne tid til arbejdet med materialet, vil vi meget gerne have jeres forslag senest d. 1. september 2008.

I kan sende jeres forslag til NNF ­Vejle, Ørstedsgade 15, 7100 Vejle – eller klik ind på vores hjemmeside www.nnf-vejle.dk og skriv jeres forslag ind her.

På overenskomstudvalgets vegne Jan Rønning Nielsen

NNF Vejle og NNF Lillebælt afholder NNF-dagsarrangement i Legoland d. 30. august 2008.

Der vil være busser fra Fredericia Banegård kl. 08.45 og fra Borgvold i Vejle kl. 09.00.

Retur fra Legoland kl. 17.00 præcis.

Man kan også selv køre i egen bil derud.

Billetter kan købes på afdelingskontorerne fra mandag 2. juni. Sidste frist for køb af billetter er fredag d. 15. august kl. 11.00.

P.u.v.

Jan Rønning Nielsen

Kontoret er lukket i uge 38 (15.-19. sept. 2008) pga. kongressen.

P.a.v.

Jan Rønning Nielsen

NNF Vejle og NNF Lillebælt afholder weekendkursus i Sund kost og livsstil (Du bliver hvad du spiser) d. 24.-25. okt. 2008 på Hotel Heedegården i Vejle. Tilmelding til afdelingskontorerne senest d. 26. september.

P.u.v.

Jan Rønning Nielsen

AALBORG Familietræf i Nordjylland Syd NNF Aalborg og Hobro holder familietræf søndag den 24. august 2008 i Fårup Sommerland for medlemmer med børn eller børnebørn.

Deltagerpris inkl. grillbuffet kr. 50,00 – børn under 3 år deltager gratis.

Bemærk: Tilmelding senest den 1. august 2008 til din tillidsmand eller din afdeling.

Vi håber på en fornøjelig NNF-familiedag.

P.u.v.

Annette Gravesen

Min mening

Slagterilukninger: Fra daglejerens dagbog »Omstrukturering kalder de det. Jeg kalder det noget forbasket svineri.

Eller måske mere en tragedie. For dem, der sidder og træffer sådan en beslutning, er det bare endnu en port, der smækkes i som led i en større plan, der kun handler om penge. (…)

Men i sidste ende er det jo mennesker, der

skal gå ud af den port for sidste gang. Nå, ham der har været her i 35 år, hvad skal han nu? Og ham der 25, den næste i rækken 45. Det unge par, der går der, har lige bygget hus, kan de nu blive siddende ved det uden to slagterilønninger? Åh nej, den lærling, der gik hjem der, ville være sumpet til i stoffer, hvis han ikke var kommet i lære her. Hvad skal der blive af ham nu?

Tankerækken kunne blive ved. Og det er i grunden revnende ligegyldigt, om man er tilsynstekniker, tarmrenser, sliber, mestersvend, smed, dyrlæge, overdyrlæge sågar eller en af kontordamerne. Katastrofen rammer lige hårdt. (…)

Jeg synes ikke, at jeg nogen sinde har lagt skjul på, at jeg var glad for at være på slagteriet.

35

Og endnu mindre for at blive tilsynstekniker. Så er man jo ikke længere ansat af slagteriet, og man er heller ikke slagteriarbejder. Det ved jeg godt, og der skal være en distance, når nu man er en kontrolinstans. Men man omgås stadig de samme folk. Og man kender stadig de samme folk, som da man var i lære, og da man var svend. Og der er da en forskel. Men i sådan en situation, som når slagteriet skal lukke, så er vi alle i samme synkende skude. Jeg skulle lige til at bruge et uartigt ord, men vover det ikke. Jo, så pyt: Solidaritet. Sorry. (…)

Jeg glemmer nok aldrig den dag, tillidsmanden viste mig rundt, min første dag på slagteriet, hvor fascineret jeg var over de hundrede hænder i opskæringen. De arbejdende, lynhurtige hænder i en særlig rytme. Min onkel, der nåede at være 40 år på Tulip, sagde, der er du kun en uge, så går du hjem i hysteri over, at en svend presser en fyldt tarm ned ad ryggen på dig.

Jeg ærgrer mig stadig over, at jeg ikke væddede en plovmand med ham.

(…)

Man skal blive ved det, man kan. Men jeg øjnede chancen for at forlade læsterne. Sagde ligesom Benny Andersen, der har det med at vende tingene på hovedet: Skomager, smid dine læster ad helvede til, og prøvede noget nyt, for som på alle andre arbejdspladser er der op- og nedture. Der var dage, hvor man, når man kørte hjem fra aftenholdet, det hold bestående kun af madammer – nåh ja, der røg der et par læsere og venner til, surt hvislede melodien fra »Flugten fra hønsegården« ud mellem tænderne, og ugen efter, lige så sammenbidt efter en aften med herreholdet, brummede temaet fra »Gnavne gamle mænd«. Men når det så er sagt, så var det langt, gentager lige, langt de fleste aftener, hvor man på vej hjem sad og trallede »Jeg er den evigt glade kobbersmed«, over at man var så heldig og privilegeret at have så gode og nære kollegaer (…)

Sammenholdet og kammeratskabet, der altid opstår, når man er en lille flok, og når man til tider bruger mere tid på arbejde end familien derhjemme.

Okay. Jeg dummede mig. Det indrømmer jeg. Jeg sagde nej til at blive omplaceret. Fik et nyt job, inden slagteriet lukkede. Fatalt. Inden der var gået en uge, var jeg tilbage i folden igen som timelønnet. Måtte på mine grædende knæ indrømme, at jeg havde dummet mig. Må så her i skrivende stund komme med en tilståelse. Jeg var ikke fri for at føle mig som den fortabte søn, der vender hjem til jul, da jeg bare gik ned og tog min plads og lod, som om jeg aldrig havde været væk (…)« Sådan skrev jeg, da slagteriet i Grindsted lukkede.

Nu er tallene nogle andre. Og personerne nogle andre, det går ud over. Men stadig er det lige fatalt.

Venligst Kevin Larsen slagteriarbejder og forfatter Slagteriet Brørup A/S (Forkortet af red.)

Hvem er du tillidsmand for?

Ja, det er tidens spørgsmål.

Efter eksklusivaftalens bortfald er det jo en menneskeret at bestemme, om man vil være medlem af en fagforening.

Der er mange årsager til, at nogle melder sig ud, eller at nye kollegaer ikke ønsker at melde sig ind. Det kan skyldes en utilfredshed med høje lønninger for fagforeningens valgte og ansatte – godt hjulpet på vej af pressens historier om »pamperi«.

Fagforeningen er langt væk, og nogle medlemmer føler, at den ikke gør det godt nok. Kontingentet er for højt og i hvert fald langt billigere hos »de gule«. Man får jo de samme goder, så hvorfor være medlem af NNF, er der mange, der spørger. Mange kolleger vil være deres egen – man er egoistisk – og ord som solidaritet hører fortiden til. Desuden er der en manglende forståelse for overenskomsten – den bliver alligevel bare trukket ned over hovedet på medlemmerne, er der mange, der siger. Dertil kommer almen uvidenhed og manglende interesse.

Det er med andre ord store udfordringer, tillidsrepræsentanten står over for.

På Toms er der vel omkring ti procent af medarbejderne i produktionen, der ikke er med-

36

lem af NNF. I visse afdelinger har alle meldt sig ud. Vi er desuden blevet udsat for chikane – for eksempel har vi oplevet, at vores skriftlige materiale er blevet hevet ned af opslagstavlen, og vores tillidsmænd er blevet anklaget for at udøve psykisk pres mod de kollegaer, der ikke er medlem af NNF.

Hvad skal vi gøre ved det?

Forbundsledelsen opfordrer til, at fagforeningen skal ud af kontorerne.

Forestiller man sig, at fagforeningsrepræsentanter skal stå uden for fabrikkens port med faner og bannere og udele løbesedler? Det er da en mulighed.

Man kunne også starte med Overenskomst 2010 – den nærmer sig jo hurtigt. Det, vi fik i 2007, er jo godt på vej til at blive udhulet af de stærkt stigende fødevarepriser.

Og hvordan går det med det udvalg, der skulle se på sundhed og trivsel i forbindelse med ubekvemme arbejdstider (aftenhold og nathold)? Det er noget, kollegaerne kan forholde sig til i deres hverdag.

Så er der alle de overordnede politiske emner (det er jo ikke nogen hemmelighed, at NNF

slutter op omkring Socialdemokraterne). For nylig er EU-traktaten blevet vedtaget af Folketinget, uden at vælgerne er blevet spurgt. Samtidig skal EU-forbeholdene, som danskerne en gang har sagt nej til, til afstemning igen. Også euroen, som danskerne har sagt nej til flere gange, skal til afstemning igen.

Alt det vil uden tvivl gribe ind i vores arbejdsliv.

Der er nok at tage fat på! Den form for aktivitet fra forbundets side vil give debat og vil give tillidsrepræsentanterne et løft i den daglige kamp for at skaffe nye medlemmer. Det kan være med til at bremse tilbagegangen.

Se nu sygeplejerskernes kamp for at få mere i løn. De er synlige i gadebilledet, og de har på glimrende vis fået den politiske dimension sat på dagsordenen: Velfærdssamfundet i fremtiden!

Aktivitet vil skabe et Nyt NNF! Med venlig hilsen Ivan Pedersen tillidsrepræsentant Toms Fabrikker Læs også Fagligt Talt, side 39 NNF | NUMMER 5 | 2008

Foto Palle Peter Skov | Tekst Lise BLOM

NNFere L. René brænder for legetøjsbiler – Jeg tør slet ikke sige, hvor meget jeg bruger på at købe legetøj – min kone slår mig ihjel, konstaterer 51-årige L. René Korsgaard med et smil.

Lige nu er huset ved at blive udvidet med 15 kvadratmeter for at få plads til den voksende samling. Den består allerede nu af mellem 2.300 og 2.400 stykker legetøj. Og med udvidelsen bliver der snart mere plads i reolerne til de røde brandbiler, de fire forskellige mærker af James Bond-biler, serien af folkevogne fra 50’erne til 90’erne, det cyklende engelske postbud og den franske karrusel.

Hver gang L. René rejser, besøger han markeder, hvor han opstøver gamle legetøjsmodeller. Sidste år kunne han udvide samlingen med sovjetiske limousiner, som han fandt i Moskva.

Samtidig får han en del legetøj foræret, fordi folk ved, at det ikke bliver solgt videre.

Det er især, når han er alene hjemme, han tilbringer mange timer i værelset med legetøj. Her nyder han at sortere og reparere de gamle biler.

– Hvis det har været en god dag på arbejde, er det bare hyggeligt. Og hvis dagen har været dårlig, er det en god måde at få tankerne væk fra problemer på, siger L. René, der til daglig er formand for NNF Lillebælt.

37

ØGLE SPIONERNE TELEFONERE JORDART LIGEDAN SYGEPERIODER MENER FEMTE BOGSTAV GAV SPISEREDSKAB FLADORM GÅRDRUM FANTASTEN SLANGEGIFT COWBOYBUKSEMÆRKE HARMFULDE GERMANIUM GL. DANSK ORD

G L A R M E S T E R S I L D E L A G E

R E G I3 O N E R

I G E N

BOTANISK UDTRYK SOVET

S N O R A K K E K T O R Ø D D E E R R E R E

KØKKENLEG? INDGÅR TIDSAFTALE

SKÆBNE RUTTER

VADEFUGL

L U N G E

L A T E N T G E R A M T E K E L O M M E R E10 I G S N E

FISK SKARP KANT

TONEART KENDT PEK

SCHW. MALER TRÆER

MUSICALPIGE ÆNDRE VALUTA

KLATREPLANTER SORBET

SØ I USA

NEDBØR

5

LIGE

SKINGER

S T E G N F R2 E R N E H E L B O U N L5 E J E E D U R S A L T L I S L E E A N N I D N O E R E7 N O S F E U E E P J E P P E R I E

LILLE ADELS- OBSER- EFTERANTAL FLÆNSEDE BARN MAND VEREDE SKRIFT

KOGE I OLIE VINEGN

SKJULT GENI

BLIVER LÆGT HÆVES

SØBEMAD MED SMÅTSKÅRNE GRØNTSAGER

GADER SLAPPE AF

DEPRIME

FORMODER MALM

BORDEAUXVIN SERVICE TV-EJERE GRÆSKE TEGN

SNIGE

DOVNE

LANDSBY ATOM

LANDOMRÅDE FODER

STATERNE BESIDDE

RØG

ALFER

N I N I T U U S E R N E D E V A R S S E E T T E A L S E N R D E A B U S8 A R J E C E A R Æ R11 E

TRYKSAGER 3,1416

G R E V E

ANODE AVLE

TALORD

STAUDE

FØLER

A E

NUTTET TVKANAL

ØLLER ROVDER ER DYR PÅ GADEN I SANDECEM- GERE BER LEJE

SYGREJET LATRIN

CHIMPANSER MÅLERE

MÅNED BIL (ENG.)

VELLUGT

KOKOS ?

VÆRELSE

RÆDSEL ORGAN

SMALL AF

INSEKTSTADIE TYVERI

FLINKE

VEDLÆG

DRILLEPIND BEKYMRER

U R O R

S P A L E E S T E G T T R A E J E L4 A N D E A N D Y U T E R N R E K Æ I L D E R K O R E E V G R L E N E N Y M F6 R R A R A B E K A N I L M A I G HEV NEGATIV REGEL

KENDT WARHOL GNIDE

L Å N E

GRI- ENS- BEHOLNER ARTEDE DERE

DATO

LITER TREDJE TONE

Løsning på opgave 4

KRYDRET USYNMARINADE TIL DISTRIKTER ATTER ORGAN LIGE SÆRLIG FISK UDEKØKKEN1 UDSTYR

T E K A N D E R

SAMLINGSSTEDET

M U S E E T9

EUKALYPTUSPASTILLER RHONEDALEN.MEUNIERE HØKEREN.NYROCK.BESS VRED.RENSDYR.ALERTE ETTER.RY..K.SNER.AN RET.OSET..ISY.VIST. V.ENTERTAINERNE.ITU SI.YEN.IMOD.EURONET UNDER.EGON.URLEV.RU DER.ELG.NEGL..GAL.R DRAK.INDTRÆK..ELUR. ATTEST.RI.NEPALESER N.TRUER.LØG.EL.REVY NÆET.RASLE.OPEL.DEL ER.ET.SVAREDE.ALENE LID.RÅKID.JERES....

SNABEL.ROSE.OST....

EDDA.ESP.ODENSE....

REAGERE.ELEGIER....

X-ORD HÆDERFULD

simmer.dk

Kodeord blad nr. 4/2008: EMMENTALERE

Kodeord: Indsendt af: Gade:

Dette blads løsning: Sendes til NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 6. august 2008. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen.

Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.

Postnr. og by: CPR-nr. (kun første seks cifre):

38

Udtrukne vindere blad nr. 4/2008: Erik Christensen, Birkedommervej 67, 1. th., 2400 København NV. Lisbeth Norre, Enebærvej 6, 9575 Terndrup.

Kaj H. Jørgensen, Kløvermarken 5, Nørhalne, 9430 Vadum.

NNF | NUMMER 5 | 2008

Illustration Lars Ole nejstgaard

Fagforeningen ud af kontorerne I årevis har medlemstallene i LO-forbundene stort set kun kendt en vej – nemlig ned. Det samlede antal betalende medlemmer kan i nærmeste fremtid dale under den magiske million, hvis udviklingen ikke bliver vendt.

Alvoren er efterhånden gået op for fagbevægelsen: Det kræver hårdt arbejde og nytænkning at få bremset medlemstilbagegangen.

Derfor skrotter flere fagforeninger den traditionelle medlemshvervning – eller mangel på samme.

Det sker til fordel for en organiseringsmodel, som blandt andre engelske og irske fagforeninger har haft succes med.

Men metoden kræver både en ny tankegang og en markant omlægning af, hvordan kontingentkronerne bruges.

Mit indtryk er, at forbundene allerede er ved at vende skuden. Det er helt tydeligt, at der er ved at rodfæste sig en voksende forståelse for betydningen af nytænkning i forhold til medlemshvervningen. Og enkelte forbund har da også, især i forbindelse med de sidste konflikter inden for det offentlige område, enten formået at fastholde medlemmer eller endda fået mange nye.

Med optimismen i behold så ligner det lidt en bevægelse, som er i gang med at vende tilbage til de gamle faglige dyder: Den direkte faglige kontakt med kollegerne ude på arbejdspladserne. At have lytteørerne klar. At lære af den virkelighed, der hersker ude i de enkelte virksomheder. Den direkte støtte til kollegerne, så de kan få løst eventuelle problemstillinger på deres arbejdsplads.

Flere københavnske fagforeninger (heriblandt NNF København) har således igennem et stykke tid været i gang med en ny strategi for at få flere medlemmer. Og, ikke mindst, for at holde fast på dem, de har.

Til forskel fra de mere traditionelle hvervemetoder går den københavnske model ud på at skabe et fagligt

Foto: rune backs

Af Jens Peter Bostrup, næstformand, NNF

fundament for at organisere og aktivere medlemmerne på den enkelte arbejdsplads. Kollegerne skal ikke være passive modtagere, men aktive deltagere i fagforeningen og det faglige arbejde.

Det sker kort fortalt ved, at en såkaldt »organizer« fra fagforeningen besøger arbejdspladsen, taler med de ansatte og spotter nogle »uformelle ledere« blandt dem. Disse ledere organiserer så deres kolleger, så de sammen kan finde ud af, hvilke problemer der er på arbejdspladsen, og hvordan man får ledelsen til at løse dem.

På den måde er fagforeningen ikke længere »bare« nogle sagsbehandlere på et kontor oppe på hovedgaden.

Fagforeningen bliver således medlemmernes forening. Medlemmerne får ejerskab både til det faglige arbejde på jobbet og til deres fagforening.

Og det er lige netop pointen.

Medlemmerne skal selv deltage i organiseringen ude på virksomhederne, så alle medlemmerne føler sig som en del af fagforeningen. Vi kan ikke vende medlemstilbagegangen ved, at funktionærer farer ud for at hverve medlemmer på arbejdspladserne. Hvis ikke der er en ballast lokalt, så smutter medlemmerne ud igen.

Det ved vi af erfaring. Medlemmerne skal kunne se formålet med deres fagforening.

Derfor er denne strategi tænkt ind i Nyt NNF. Derfor er der lagt en mere offensiv strategi i forhold til arbejdspladserne: Også tillidsfolkene skal mere i centrum og bliver omdrejningspunktet for det faglige arbejde og hvervningen hhv. medlemsfastholdelsen på arbejdspladserne.

På de arbejdspladser, hvor organiseringen er lav, må afdelingerne vise ansigt og lytte til kollegernes problemer og hjælpe dem med at få dem løst og siden organiseret.

Der venter meget arbejde endnu.

Al henvendelse til: Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

bagsiden

Lokomotivet Af Leif O. Nørgaard | Foto Nils Rosenvold

Det er ikke hver dag, og sikkert også uden for normal forretningsorden, at formandskabet sættes på døren på bestyrelsens møde – for kort efter at blive kaldt ind til uvisnelig hæder, gaveoverrækkelse og rosende omtale. Det var imidlertid, hvad fællestillidsrepræsentant Jane Hansen fra Korsvej Mejeri måtte stå model til midt i sommervarmen på egne og arbejdspladsens vegne.

Den 54årige NNFer har i seks år været fyrbøder (læs: forkvinde) og holdt dampen oppe på det 11 år gamle Netværkslokomotivet, hvis fremmeste opgave er at få bogligt svage kolleger gjort bedre til at læse, stave og regne og dermed bedre kvalificeret til det moderne arbejdsmarked. Og at få arbejdsgiverne til at give en hånd med, for at det lykkes.

Mål, Jane med utrættelig energi har forfulgt gennem de 11 år, hun har været ansat på det nu Arla-ejede mejeri, hvis specialiteter er dekorerede flødeoste og hytteost, som det i øvrigt også var, da der stod Tholstrup Cheese på etiketten.

– Vi startede Netværkslokomotivet i Vejle Amt. Da det blev brudt op, valgte vi at udvide i stedet for at indskrænke, så vi nu også dækker Skanderborg og Odder Kommuner, Herning, Ikast og Brande, og så har vi lidt af Vestfyn med også, fortæller Jane Hansen om den succes, den forberedende voksenundervisning, målrettet den enkelte, er blevet.

Det startede med opbakning af blot fem-seks virksomheder, hvor lederne kendte hinanden og erkendte problemet. Medarbejdere, som kom hjem fra AMU-kurser med bemærkningen om, at »det var et lortekursus.« Fordi, viste det

sig, de havde læse- og stavevanskeligheder og ikke kunne følge med i undervisningen. Det er disse kolleger, som nyder godt af tilbuddet om undervisning i arbejdstiden.

I dag kører Netværkslokomotivet med tilskud fra Sats-puljen. Sidste år kom der ti millioner kr. derfra, som skal række til 2010. Der er syv ansatte, hvoraf fem er konsulenter, og to sidder i administrationen. I styregruppen er der 17 repræsentanter.

– Undervisningen giver folk et kæmpe løft. Det er synligt, når de kommer tilbage – med rank ryg og en ny verden, som har åbnet sig for dem. Vigtigt er det også, at vi kan snakke om problemerne, og at man ved, der er en mulighed for at blive hjulpet, siger Jane Hansen og pointerer betydningen af videreuddannelsen.

– Det job, jeg startede på for 11 år siden på mejeriet, kræver helt andre kvalifikationer i dag, hvor teknologien er kommet ind.

I øvrigt er Jane Hansen uddannet bogbinder. I mange år var hun syerske og i tre år tillidsmand på Nordisk Fjer i Middelfart.

Selv kunne hun godt tænke sig at gå i lag med matematikken, når der bliver tid i kalenderen, fordi »det ikke er den, der hænger allerbedst ved,« som hun siger.

På mail-adressen www.netvaerkslokomotivet. dk kan du læse meget mere om projektet og dem, der står bag.