No. 32 - september 2020
ELEVMAGASINET
NYE ANSIGTER S. 10
TRE, TO, EN - SMIL DU ER PÅ! S. 12
MIN FØRSTE DAG PÅ NNE S. 6
1
FORSTANDEREN | Brian Hoff Larsen
HER KAN DU SÆNKE SKULDRENE
OG RÆKKE UD EFTER MERE
Af Brian Hoff Larsen
Et nyt skoleår er begyndt, et nyt fællesskab skal bygges op. Vi har et motto på NNE. Et motto vi holder meget af, og som er en del af vores DNA: ”Forskellighed styrker”. Det handler om tolerance, om at se muligheder i hinanden, at lære af hinanden, danne hinanden og bruge hinandens styrker og forskelligheder. Vi er forpligtet på hinanden. Hvordan træffer vi så de rigtige valg over for hinanden? Vores fundament er bygget på de kristne værdier, vi er rundet af. Det skal gerne mærkes i vores omgang med hinanden i det daglige. At der er plads til alle, at vi respekterer alle, og at vi hjælper hinanden og kan sætte os selv til side og handle næstekærligt - uden at forvente at få noget igen. Tillid opstår, når man føler sig set og hørt og ser og hører - det er i det rum, venskab og fællesskab opstår. Den gamle græker Aristoteles beskrev venskaber sådan, at vi er forpligtede på hinanden, uanset om vi får noget ud af det selv. At få skabt et godt fællesskab og knyttet venskaber er den store spændende øvelse, hver gang et nyt skoleår begynder. Og når alt det nye er blevet kendt og trygt, så kan vi sænke skuldrene og række ud efter mere.
2
#intro
3
FORMANDENS KLUMME
ET EFTERÅR MED PANDEMI
OG PLANLÆGNING
Af Rigmor Sams
#tagansvar Skoleåret 2020/2021 er i fuld gang. 160 efterskoleelever der trods en pandemis aftryk kan mødes og starte et helt nyt år på Nr. Nissum Efterskole. Masser af sol og godt vejr satte den helt rette stemning til opstarten af et nyt efterskoleår. I bestyrelsen glæder vi os meget over, at vi trods afstand, sprit og ekstra rengøring, kunne starte skoleåret, med masser af fællesskabende aktiviteter og undervisning på skolen. Ledelse, lærer og medarbejder gør hvad de kan, for sammen med eleverne, at mindske smitterisikoen på skolen. Men det er en udfordring, vi alle må tage ansvar for. I bestyrelsen har vi budt velkommen til Frederik Helms. Han er tidligere elev på skolen. Frederik bor i Holstebro sammen med sin forlovede Vibeke, som var en af de mange gode ting, han fik 4
med sig fra sit efterskoleophold på Nørre Nissum Efterskole. Han er uddannet journalist og arbejder på TV MIDTVEST. Det er med stor glæder, vi byder Frederik velkommen i bestyrelsen. Arbejdet i bestyrelsen er godt i gang, visionsprocessen skal nu føres ud i livet til konkrete tiltag på skolen. Det første store projekt vi tager fat på i bestyrelsen er alle de grønne arealer rundt om skolen. Hvordan kan vi skabe bedre rammer og flere faciliteter til udendørsaktiviteter i haven og generelt på arealerne rundt om skolen. Vi har rigtig mange gode kvadratmeter under tag, men hvordan udnyttes de mange udendørs kvadratmeter endnu bedre både til undervisning og forskellige udendørs aktiviteter. Der er mange ideer på bordet, så nu arbejder vi på at finde en der kan tegne en samlet plan for udendørsarealerne. De bedste ønsker for et godt skoleår!
5
BLOG | Tanker fra en førsteårselev
MIN FØRSTE DAG PÅ NNE
Af Magnus Jensby
Morgenen på min første dag på NNE var meget anderledes end normalt. Hvis du som jeg plejer at vågne til de blide toner fra yndlingsnummeret på din mobil, så forestil dig nu din folkeskoles normale ringeklokke i forhøjet lydstyrke. Det er på ingen måde behageligt, men det er til gengæld usædvanligt effektivt, og jeg kom i den grad ud af sengen. Anderledes behageligt var det at træde ind i spisesalen, hvor køkkenet havde givet os et hav af dufte og valgmuligheder, alt fint arrangeret og lige til at gå til. Mit valg faldt på havregrøden denne morgen, ikke kun fordi jeg rent faktisk er vild med det, men også fordi det smager af hjem. Min forkærlighed for havregrød stammer fra min bedstefar, som altid lavede det til mig, når jeg var besøg.
Forskellige elever blogger skiftevis gennem hele året om, hvad der fylder i deres efterskoleliv. 6
Efter morgenmaden kom dagens første aktivitet. Sammen med min kontaktgruppe, hvilken i bund og grund er min nissumske reservefamilie, skulle vi på gåtur i og omkring Nissum. Det var enormt hyggeligt, og følelsen af at være ”reservefamilie” kom ret hurtigt. Måske er det fordi vi matcher hinanden rigtig godt. I hvert fald griner vi ret ofte, og der er en god stemning. Denne dag lærte jeg virkeligt min gruppe godt at kende, hvilket gav en dejlig fornemmelse af tryghed. Faktisk har Katrine, der går benhårdt efter titlen som ”Bedste Reservemor”, en ret stor del af æren. Katrine er ikke blot rar, hun er også livsklog og ved, at børn fortjener en is hver dag. Derefter var der for mit vedkommende fodbold til valgfag. Følelsen af at spille bold med andre som elsker fodbold lige så højt, som jeg, er noget af det, som gjorde den første dag på NNE helt fantastisk. Efter træning var det blevet tid til aftensmad. Den friske luft og alle de nye indtryk havde lagt et godt fundament for min appetit, og jeg blev ikke skuffet. Faktisk kunne man dufte køkkenets specialiteter helt oppe på den øverste etage. Efter aftensmad havde vi aftensamling, hvor vi fik brandinstrukser af en af anden års eleverne på vores gang. Derefter fik vi en lille rundvisning omkring på skolen med en præsentation af anden års elevernes bud på NNE’s vigtigste lokaliteter. Nu var det næsten tid til at gå i seng. Første dag var slut, og der havde været meget på skemaet. Da jeg slukkede lampen over min seng, var det med tanken på en helt fantastisk hyggelig og superfed dag, og det var også her, jeg for alvor fik en erkendelse af, hvordan en dag på en efterskole er, og man kan helt sikkert sige, at mit hjerte fra da af har brændt for NNE.
BLOG | Tanker fra en andenårselev
ENDNU ET ÅR
Af Caroline Hedegaard
ket både det faglige og det sociale. Jeg er rigtig glad for, at jeg alligevel valgte at tage endnu et år, selvom jeg havde planer om noget andet. Mine forventninger til mit andet år var, at det ville blive et helt anderledes, men også at det ville blive et Nørre Nissum var det første sted jeg kiggede, godt år med nye mennesker og nye oplevelser. men også det sidste sted. Det har altid været meningen, at jeg kun skulle gå på Nørre Nissum i 9. kl. og så begynde på gymnasium i 10. kl. Jeg blev efterhånden mere i tvivl, om det egentlig var det jeg ville, eller om jeg ville tage endnu et år her. En af grundene til, at jeg ikke var helt sikker på det, var at min lillebror kom op på efterskolen og skulle gå her i 9 kl. året efter, og fordi jeg havde tænkt at begynde på uddannelse. Jeg ville helt vildt gerne tage et år mere på Nissum, fordi det er et super godt sted med gode lærer, gode rutiner, god mad og sidst men ikke mindst et rigtigt godt fællesskab. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, det var det rigtige at gøre for mig. Jeg har fået styr-
#fællesskab
7
NYE LINJEFAG
EFTERSKOLEELEVER SÆTTER AFTRYK
PÅ VERDEN I NYE LINJEFAG Af Maria Brunsgaard Krogshede
- Det kunne være fantastisk, hvis vores elever gik ud og gjorde en forskel i verden. At de unger tager handling og sætter et aftryk på verden, skal gerne være med til at sætte et aftryk på dem selv, forklarer Solvej Gasseholm, som både er underviser på aftrykslinjen Global og en del af ledelsen på Nørre Nissum Efterskole. Med udgangspunkt i FN’s Verdensmål og skolens kristne værdigrundlag har efterskolen skabt de fire linjer Global, Klima, Change og Move, som hver især skal engagere eleverne til at blive aktive medborgere. Global er en fortsættelse af efterskolens samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp med fokus på Palæstina/Israel-konflikten, mens Change bygger videre på skolens tidligere projektmagerfag. Her er der fokus på socialt entreprenørskab og at gøre en forskel – særligt for de svageste i samfundet. Change-eleverne skal blandt andet ud at prøve at 8
være hjemløse uden penge eller mobiltelefoner i et døgn. Move er et fag, der ligger tæt op ad skolens profil med mange idrætsudøvere, og her udfordres eleverne til at tænke sport og sundhed på nye måder, til at komme ud af deres egen komfortzone, og til at gå foran som ledere og trænere i foreningslivet. Eleverne skal blandt andet planlægge en aktivitetsdag for bedsteforældrene. Med det nye klimafag er NNE med til at sætte dagsordenen for en mere bæredygtig fremtid for de unge. - Jeg tænkte meget over, at mit linjevalg skulle påvirke mig til at se anderledes på tingene. Jeg ville gerne gå mere i dybden og tænke mere over klima og bæredygtighed, fordi det er vigtigt, at vi passer på klimaet, så både mennesker, dyr og naturen kan få det godt, siger Lise Søndergaard Kjeldal, som er elev på skolens første klimahold. Sammen med 21 andre 10. klasseelever skal hun være med til at lave forskellige projekter til fordel for klimaet. Blandt andet vil holdet anlægge en ny skolehave med egenproducerede grøntsager
9
NYE ANSIGTER
NYE ANSIGTER
Hvor bor du og hvad bruger du hjemturen efter arbejde til? Jeg bor lige mellem Struer og Holstebro og har derfor 20 min. i bil til og fra arbejde. På hjemturen slukker jeg ofte for radioen, så jeg kan vende dagens begivenheder i mit hoved. Det er rart lige at tænke dagen igennem i ro og reflekterer over, hvad der gik godt og hvad der gik knap så godt. Efterskolen er en livsstil og en naturlig del af mit familieliv, men efter hjemturen bliver jeg lige helt klar til, at være sammen med min familie.
… på lærerværelset Navn: Pernille Dyrvig Mikkelsen Fag: Engelsk, Matematik, Klimalinje, Inklusion Hvad kommer du fra (arbejds-/studiemæssigt) og hvad førte dig til NNE? Jeg kommer fra læreruddannelsen på VIA, som jeg startede i Århus og afsluttede i Nørre Nissum i år. Derudover har jeg arbejdet på deltid på Hardsyssel Efterskole de sidste to år og har den vej igennem forelsket mig i efterskolelivet. De sidste mange år har jeg arbejdet frivilligt for KFUM og KFUK og haft fokus på verdensmålene i internationalt perspektiv. Derigennem er tanken om at hjælpe globale udfordringer gennem lokale initiativer blevet født og det er samme bæredygtige tanke vi har på Nørre Nissum Efterskole med de nye linjer i 10. klasse. På den måde har jeg fået lov at slå mit frivillige arbejde og min uddannelse sammen i mit arbejdsliv. Hvilken sang vælger du til morgensang/andagt og hvorfor?: Jeg vælger “Hvor du sætter din fod” af Jens Sejer Andersen og Sigurd Barret. Den vælger jeg fordi, jeg synes at sangen omkranser og beskriver livet og fællesskabet på en fantastisk måde. Den sætter streg under forholdet mellem mennesker og det ansvar man har som individ, for at man selv, hinanden og fællesskabet lykkedes. Helt tydeligt er det i vers fem: Du er del af et os. Der skal mere end én til at elske og slås. Vil du yde dit bedste for dig selv og din næste, må du vælge hver dag mellem tillid og trods: Er det mig eller os? 10
Navn: Lasse Carøe Kristoffersen Fag: Matematik, Change, Håndbold, Inklusion Hvad kommer du fra og hvad førte dig til NNE? Jeg er nyuddannet fra Via University College Aarhus og har det seneste år været ansat som timelærer på Hellebjerg Idrætsefterskole. Jeg kom til NNE fordi jeg brænder for efterskolemiljøet og kender skolen gennem min baggrund i KFUM’s Idrætsforbund Hvilken sang vælger du til morgensang/andagt og hvorfor?: Jeg vælger sangen Noget om Helte, fordi jeg synes Halfdan Rasmussen i denne sang får udtrykt lyrikken på en utrolig smuk og poetisk måde, samtidig er sangen stadig aktuel den dag i dag. Hvor bor du og hvad bruger du hjemturen efter arbejde til? Jeg bor i Aarhus, og på den lange hjemtur får jeg tiden til at gå med at fundere over alt, lige fra hvordan man finder det sidste primtal i primtalsrækken, til hvad menuen står på til aftensmad. Samtidig kører radioen gerne på p3 med en omgang Liga og sportsnyheder eller curlingklubben
NYE ANSIGTER
NYE ANSIGTER
...i bestyrelsen Jeg hedder Frederik Helms, er 28 år og gik på Nørre Nissum Efterskole fra 2007 til 2009. Efterskolen har en særlig plads i mit hjerte, både fordi det var en særlig tid, på en skole med fantastiske rammer. Men også fordi det er her, jeg har … i køkkenet fået mine tætteste venner, som stadig holder sam- Navn: Gitte Buus Hansen men - og ja, så var det her, jeg fandt kærligheden. Gitte har siden april været det nye ansigt i køkkenet, hvor hun hver dag spiller en vigtig rolle, i Nu vil jeg gerne betale lidt tilbage til den dejlige den kæmpe opgave det er at bespise 160 sultne skole, som har givet mig så meget. Ikke af pligt - efterskoleelever - og ansatte med. men af lyst, og fordi jeg føler, at jeg har noget at Gitte er uddannet kok og har i flere år arbejdet på bidrage med. Både kommunikationsmæssigt men Heta Lemvig, hvor hun egenrådigt styrerede kanogså med et par (synes jeg stadig selv) unge øjne, tinen med hård, professionel og gavmild hånd. som stadig kan huske, hvordan det var at gå på Når hun en sjælden gang i mellem ikke laver mad skolen. for andres skyld men for sin egen, så står menuen på suppe – alle mulige forskellige slags supper til I bund og grund vil jeg bare gerne være med til at at varme sig på. sikre, at Nørre Nissum Efterskole bliver ved med Gitte er Lemvig-bo og bruger den korte hjemtur at udvikle sig - uden at forandre sig. til diverse opkald - så er det nemlig klaret, før hun sætter sig i lænestolen derhjemme for at hækle, strikke og kniple. Er der hverken grydeskeer eller strikkepinde i hænderne på Gitte, så er der en god chance for at man finder bankobrikker i stedet. En glimrende aktivitet, som ikke kun er for gamle mennesker – hvis man skal tro Gitte. ;) 11
TRE, TO, EN TEATERKONCERT
- SMIL DU ER PÅ!
Af Anders Smed, 10. kl.
REPORTAGE: ”Hvad er det, I gør? Så stop dog!” Tilskueren til det oprørske George Floyd-scenarie er i virkeligheden blot en efterskoleelev, der som sommerfuglens forvandling har tryllet sig om til en hæs skuespillerinde med svingende moral. Skuespillet, som både indeholder sydens farver og dybblå kjoler, er opstået på baggrund af FN’s ambitiøse plan for fremtiden – nemlig FN’s verdensmål. Dette skal lære eleverne om de globale problemer, som verden står overfor. Produktionen er i fuld gang Kostume- og sminkeholdet svinger med pensler og læbestift. Drengene på praktisk hamrer og borer scene og tribune. Medieholdet klipper og sammensætter videoerne, som PR har filmet. Sveden pibler dalende ned ad danserne. Skuespillerne øver intenst replik efter replik. Musikere får mærker på deres fingre efter flere timers guitarspil. ”Hele skolen er fuld af liv, og vi i lærerstaben kan bare mærke, at eleverne virkelig føler, at de er en del af noget større” fortæller Pernille Mikkelsen, som er lærer her på skolen. Tanken bag hele teaterugen er også at styrke sammenholdet og tvinge eleverne til at binde og skabe nye relationer. Elever med klimaskilte, indiske kjoler og zinkskraldespande farer frem og tilbage med hver deres formål for at gøre deres i det store tandhjul.
12
”Det er nærmest helt stressende hvordan man hele tiden er på, og hver aften er vi helt udkørte og trætte” fortæller de to skuespillere Julie Byskov og Ida Rahbeck Pilgaard. De siger dog, at selvom det til tider har været trættende med så fokuserende arbejde, er det det værd, ”Det er virkelig fedt at producere et teater som hele skolen samarbejder om at lave. Man oplever de andre elever på helt nye måder!” Musik fra øverste hylde “I’m gonna pop some tags, only got twenty dollars in my pocket, I, I, I’m hunting, looking for a come-up, This is freaking awesome.” Sangen Thrift Shop af Macklemore og Ryan Lewis buldrer øredøvende i skolehøjtalerne og kan høres overalt på efterskolens arealer. Og det er ikke blot den originale sang, som vi alle kender fra YouTube, men også musikholds egen version. Bandet, der i den grad har haft travlt og hele tiden været klar til endnu en øver, har gennem ugen lært og gennemspillet 7 sange, der alle bliver indkoblet i teateret. ”Det er virkelig en fed uge, og det er rart at kunne spille musik og virkelig gå i dybden med sangene” fortæller guitaristen Rasmus Sørensen. En blød summen spreder sig mellem eleverne efter den første gennemgang. De er spændte, og forventningsfulde ansigter smiler og viser, at de vil gøre dette års teaterstykke på Nørre Nissum Efterskole til en succes.
#voresverdensmĂĽl
13 3
#smilduerpĂĽ
14
15
16
NYE PERIODEFAG
VI PRØVER TING AF I NYE
PERIODEFAG
Af Maria Brunsgaard Krogshede
Eleverne kaster sig ud i 3D-print, bålmad, fransk for begyndere og meget andet i de nye periodefag, som kører en tredjedel af året.
- Jeg valgte bål, fordi jeg godt kan li’ at lave mad, og så var det her udenfor. Jeg tænkte, at det ville være mere udfordrende, fortæller Tilde Klitgaard Jepsen. Hun ikke er den eneste, der har valgt periodefag for at udfordre sig selv i noget helt nyt. Anne Kirstine Hansen har kastet sig ud i at lære at lave 3D-print. - Det lød spændende, og så er det sjovt at se, hvordan det fungerer. Man regner ikke med, at det er så nemt, som det rent faktisk er. Vi har Der er plads både leg og seriøsitet i de nye perio- blandt andet – i samarbejde med krea – fundet defag, som kører her i efteråret - og igen i foråret, blade i naturen, som vi har tegnet i programmet efter at tiden i den midterste del af året er sat af og nu skal til at printe, fortæller hun. til træning til gymnastikopvisningerne. Endelig er et hold i fuld gang med at strikke, og Spot on sport er et af det fag, man kan tage, og holdet med det lidet mundrette navn ”Croque her prøver holdet sportsgrene af, som skolen ikke Monsieur” undersøger alt fransk – sprog, mad og ellers har på valgsfagsprogrammet. De skal blandt kultur. Til foråret begynder nye periodefag med andet prøve kræfter med floorball, windsurfing, andre lidt anderledes aktiviteter. synkronsvømning og meget andet. De har allerede været en tur på golfbanen. - Det var især sjovt at spille golf, fordi man kom ud af huset og prøvede noget helt nyt, fortæller Julie Byskov og Ida Fogdal, som dog ikke er helt sikre på, at de bliver Danmarks nye golfstjerner. Til bålmad har eleverne prøvet at lave pizza og snobrødstoast og mad over trangia.
17
18
INTROUGE
ET PUSTERUM I EN HEKTISK INTROUGE
Af Maria Brunsgaard Krogshede
Der har været fart over feltet i den forgangne uge, hvor det nye elevhold på Nørre Nissum Efterskole har lært hinanden at kende gennem lege, aktiviteter, løb og konkurrencer. Derfor nød de fleste også, at tempoet blev taget helt ud af introugen på fredagens besøg hos deres kontaktgruppelærer. Her blev der lavet mad - menuen stod på indbagte pizzaer, som eleverne selv skulle tilberede - og hygget i de små grupper. Nogle fik lavet bål og snakkede stille og roligt omkring bålfadet i haven. Nogle spillede brætspil eller legede små lege. Nogle var på gåtur, og nogle quizzede. Alt i alt en rigtig hyggelig dag, hvor der var tid til at trække vejret ind, før næste etape af efterskolelivet begynder.
19
FRILUFTSDØGN
VÅDT FRILUFTSDØGN
ENDTE TØRSKOET
Af Maria Brunsgaard Krogshede
Vejrguderne ville ikke være med, da NNE lagde op til efterårets sædvanlige friluftstur. Det, der skulle have været en tur ud af huset til et friluftsdøgn på en shelterplads, blev i stedet til aktiviteter både ude og inde på efterskolen. - Vi lavede pasta carbonara på trangia, og det gik faktisk meget godt i forhold til omstændighederne, fortæller Johanne Torp og Karen Marie Byskov, der sammen med resten af elevflokken nåede at blive godt våde under madlavningen. Alligevel var der en del elever, der valgte at blive ude omkring bålet for at lave snobrød og skumfiduser og hygge trods regnvejret. Andre valgte at trække ind på skolen for at spille bold og brætspil. Dagen efter var madlavningen rykket indenfor, og den væltende regn betød også, at NNE’s egen version af “Alle mod én” kom til at foregå i hallen frem for ude i det voldsomme vejr. - Vi skulle dyste mod de andre, der havde fødselsdag samme måned som en selv, og så skulle alle andre gætte, hvem der ville vinde, fortæller Karen Marie Byskov.
20
- Det var alle mulige forskellige konkurrencer - for eksempel skulle nogle af os, der var født i oktober, puste balloner op og så få dem til at sidde fast på væggen. Alle andre skulle så gætte, hvor mange der blev siddende. Svaret var nul. Elendige hår! siger Johanne Torp med et grin. Selv om de to piger gerne ville have været på friluftstur, så var de ret glade for, at den blev rykket indenfor, i stedet for at alle skulle være gennemblødte.
#friluftsweekend
21 3
REDAKTIONEN: Brian Hoff Larsen Karsten Poulsen Maria Krogshede Mette Bøge Kousgaard FOTO: Karsten Poulsen
SE VALGFAGSVIDEOER
LAYOUT: Camilla Helms
LÆS DE SENESTE NYHEDER
OG MEGET MERE PÅ
NISSUM.DK
22