No. 26 - december 2018
ELEVMAGASINET DIN DIGITALE LØSNING
HYGGELIGE JULERIER MED FORÆLDRENE S. 11
FREMTIDEN PRESSER PÅ S. 6
BESØG FRA BETLEHEM S. 20
FORSTANDEREN | Brian Hoff Larsen
KRØLLEDE KANTER 24/7 Af Brian Hoff Larsen
Traditionen tro er det ikke helt jul, før Helle Esbos nissebort med julekoner og -mænd er hængt op på torvet lige under loftet. Vi har aldrig talt, hvor mange der er, men indimellem må vi klippe nogle nye, når de gamle bliver for krøllede. Sådan er det heldigvis ikke med os mennesker. Vi bliver ikke frasorteret, fordi vi er lidt krøllede eller skæve i kanten. Tværtimod er det med til at gøre livet mangfoldigt og spændende. Når jeg ser tilbage på et skoleår, er det altid relationerne mellem alle os, der danner rammen eller borten om Nørre Nissum Efterskole, der optager mig mest. Vi er sammen 24-7. Vi dannes i det virvar, der er af aktiviteter, tanker, undervisning, andagter, fornemmelser og samvær på værelser og gange. Vi er fælles om at få det til at lykkes, og erkendelsen af, at vi er flettet ind i hinanden og holder fast som nisseborten under loftet, er nødvendig for, at et skoleår lykkes. Vi kan endnu en gang med taknemmelighed se tilbage på et år, hvor jeg oplever det lykkes. Det gør det fordi bestyrelse, medarbejdere, forældre og elever har arbejdet med på den gode måde, hvor man kan tale tingene ordentligt igennem på baggrund af et kristent menneskesyn, der accepterer forskelligheder og behandler folk med værdighed. Mit håb og ønske for det nye år er, at eleverne ikke glemmer, men dannes gennem deres erfaringer fra efterskolen, oplever styrken ved forskelligheder - de krøllede og skæve kanter -og nødvendigheden af et værdigt og nådigt menneskesyn – trods vores forskelligheder.
“Mit håb og ønske for det nye år er, at eleverne ikke glemmer, men dannes gennem deres erfaringer fra efterskolen” 2
#kagebagetid
3
FORMANDENS KLUMME
JULEENGLE OG ÆBLESKIVER
VED NATTETIDE
Af Rigmor Sams
#juleglæde Nr. Nissum Efterskole er i december en fantastisk blanding af juleengle, nisser, gran og æbleskiver ved nattetide. Elever, lærere og ansatte deler juleglæden, og det smitter når man træder ind ad døren. Dagene er korte, men i mørket rykker vi sammen, samles om årets julekalender på TV eller rundt omkring på værelserne med musik og julefilm. Overalt er der pyntet op, og på værelserne hænger julekalendere og små hyggelige gaver på snor. Vi gør os umage for at glæde hinanden med søde hilsner og gaver, og hvem sætter ikke pris på en lille hilsen i december? Julerierne minder os om, at vi er afhængige af hinanden. Uden nærvær og venskaber er vi overladt til mørket, vi har brug for lyset fra stjernen over Betlehem og troen på Jesus, der blev født i stalden. 4
Julen og nytåret er også slutningen på året, hvor vi med taknemmelighed tænker på alt det, vi har oplevet, dem vi har mødt, nye venskaber og nye relationer. Må den glæde smitte og bringe håb for alt det, der venter i det nye år. I bestyrelsen er vi allerede godt i gang med at planlægge de opgaver, der venter i 2019, og arbejdet med at formulere visioner for årene frem er på vej. Det er med glæde og taknemmelighed, at jeg som formand kigger rundt på gode bestyrelseskollegaer, en engageret ledelse, gode lærere, arbejdsomme folk i køkken og rengøring og uundværlige pedeller, der sørger for lys i juletræet. Gode folk, der gør en stor indsats for at dele juleglæden med både elever og forældre. Hele vejen rundt arbejdes der hver dag for at gøre Nr. Nissum Efterskole til at værdifuldt sted. De bedste juleønsker og håb for det nye år.
“Julerierne minder os om, at vi er afhængige af hinanden. Uden nærvær og venskaber er vi overladt til mørket, vi har brug for lyset fra stjernen over Betlhehem”
5
BLOG | Tanker fra en andenårselev
FREMTIDEN PRESSER PÅ Af Ditte Rabjerg, 10.c
To elever – en 1. års elev og en 2. års elev – blogger gennem hele året om, hvad der fylder i deres efterskoleliv.
Presset på unge er i dag meget stort i forhold til uddannelse og fremtidsplaner. Når man kommer i vores alder, er de mest stillede spørgsmål: ”Hvad skal du, når du er færdig med 10?”, ”Hvad vil du være?” eller ”Har du en plan for livet?”. Det er et kæmpe pres, da gennemsnitskravet bliver højere og sværere at leve op til. Det er en fordel for mange unge at komme i brobygning, for mange af os er meget uafklarede om, hvad vi vil fremadrettet. Derfor er det en god måde af afprøve forskellige ting og finde ud af, hvad med vil og ikke vil. Jeg synes, det er rart, at man skal på to forskellige uddannelser, hvis man fx er i tvivl om, hvilken af de to man helst vil.
6
Jeg havde valgt EUX og ”Maduniverset” i brobygning, da jeg ikke vidste, hvad jeg ville, og ville undersøge, om en af de to ting kunne være en mulighed for mig. Jeg har overvejet EUX i længere tid, men fandt ud af i brobygningen, at det ikke lige er mig. Nu regner jeg med at tage en HF i Holstebro. Jeg ved ikke hvad jeg vil være senere hen, derfor vælger jeg en HF, så jeg kan blive hurtigt færdig og komme ud i arbejde.
BLOG | Tanker fra en førsteårselev
I PRAKTIK SOM LÆRER
Af Kristian Trankjær, 9.c
I praktikugen på Nørre Nissum efterskole var jeg i praktik som lærer på Nørre Nissum skole og børneunivers. Der var tværsuge, og jeg skulle hjælpe til i musik. Hele ugen hjalp jeg til med at lære eleverne at spille det, de skulle spille til deres juleskuespil, og jeg var også selv med til at spille til forestillingen. Grunden til, at jeg valgte det, var, at jeg gerne vil være lærer, når jeg bliver voksen, og så ville det være rart at få et indblik i, hvordan det er at være lærer.
Praktikugen har ikke hjulpet mig så meget, da jeg i forvejen vidste, at jeg gerne vil være skolelærer, men det har været med til at styrke mit ønske om at blive lærer, og jeg synes, man kan bruge en praktikuge til meget. Først og fremmest kan det hjælpe unge til at bestemme, hvilket erhverv de gerne vil arbejde inden for, når de bliver voksne. Men det jeg synes, det vigtigste er, at de unge ser, hvordan det er at have et arbejde, og hvordan det foregår på en arbejdsplads.
7
SPØRGSMÅL TIL UU-VEJLEDEREN
3 SKARPE TIL UU-VEJLEDEREN
Af Maria Brunsgaard Krogshede
Hvilke udfordringer oplever du, at de unge primært står over for ift. uddannelsesvalg? Jeg møder rigtig mange unge, der ikke er klar til Anne Marie Hauskov er på orlov fra Nørre Nissum at tage stilling til hvilken vej, de vil gå. De ved Efterskole og har kastet sig ud i at prøve en anikke hvad det skal ende ud med i sidste ende den kasket over for de unge mennesker. Hun er pt. altså jobmæssigt, og derfor er de meget usikre på UU-vejleder i Holstebro Kommune, og vi har stillet hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge, da de hende tre spørgsmål om uddannelsesvejledning og ikke vil lukke nogle døre. drømmestudier. Hvad hjælper du de unge mennesker med som UU-vejleder? Først og fremmest er jeg ude på forskellige skoler, hvor jeg giver kollektiv vejledning til primært 8. og 9. klasser + individuel vejledning til unge, der er vurderet ikke-uddannelsesparate. Den kollektive vejledning kan handle om forskellige introduktions- og brobygningsforløb, info om de forskellige ungdomsuddannelser, uddannelsesparathedsvurderingen og tid til refleksion over egne muligheder. Derudover vejleder jeg også andre unge under 25, som enten ikke er i gang med/har afsluttet en ungdomsuddannelse eller er i job.
8
Hvilket råd vil du give til unge, som er i tvivl om, om deres karakterer rækker til drømmeuddannelsen? Der kan være andre veje frem til drømmeuddannelsen. Man kan ofte bygge ovenpå og/eller forlænge sin uddannelsesvej, hvis der er behov for det. Derudover er det vigtigt at være realistisk ift. eget niveau og muligheder. Gør det så godt, I kan - udnyt jeres potentialer!
9
10
FORÆLDREDAG
HYGGELIGE JULERIER
MED FORÆLDRENE
Af Maria Brunsgaard Krogshede
#julehygge
Lørdag den 8. december var den årlige juleforældredag, hvor eleverne julehygger sammen med deres familier. Der var mulighed for at deltage i projektmagernes juletivoli, hvor man blandt andet kunne spille minigolf, gætte en sang, slå til muldvarpe, spille lykkehjulet og meget andet. Man kunne også komme i studiet og indspille musik, så julegaverne er sikret. De globale teenagere samlede ind til Palæstina-projektet, hvor der skal købes oliventræer til trængte palæstinensiske bønder. De gjorde de ved at sælge pandekager, småkager, bolcher og små krybbespil, som er hentet fra sidste års tur til Palæstina.
- Der blev solgt helt vildt meget, så det er bare alletiders. Der er virkelig nogle globale teenagere, der har knoklet for sagen, siger Lone Nørrum, som er lærer på Global-linjen. Traditionen tro stillede køkkenet an med lækker flæskesteg med det hele, og selv om en strømafbrydelse truede med at efterlade forsamlingen sultende, så endte stegen til slut med at være klar. I mellemtiden underholdt skolens bands med forskellige julesange, som de havde øvet. Samtidig havde Team Tonedøv 2018 verdenspremiere. Musiklærer Peter Venø har samlet de absolut mest tonedøve elever, og sammen har de indspillet et “yndigt” julenummer, som Peter efterfølgende har bearbejdet med autotune. 11
EFTERÅRSLEJR PÅ NNE
CIRKUS PÅ SKOLEN NÅR ELEVERNE ER HJEMME
Af Randi Troelsen, NNE-elev 2011-13
Når efterskoleleverne tager på ferie, er der stadig masser af liv på skolen. Traditionen tro er der efterårslejr på Nørre Nissum Efterskole i den første weekend af efterårsferien. I år var ikke en undtagelse, og hele 227 børn, voksne og frivillige deltog. Lejren arrangeres af KFUM/KFUK i distrikt Nordvestjylland, og en masse frivillige står bag. I år var temaet ”sim-sala-bim”, som var gennemgående i både aktiviteter, værksteder, underholdning og forkyndelse. Der var cirkusstemning over hele skolen, og selv Jesus var blevet cirkusdirektør og havde fået en klovn, en ballerina, en stærk mand og en tryllekunstner i sit cirkus. Det hele går op i en højere enhed når der laves efterårslejr i Nordvestjylland! Jeg selv var med i forkyndelsesudvalget og til at planlægge weekenden. Grunden til jeg er med til
12
at arrangere sådan en lejr er, at det giver mening. Deltagerne ankommer på lejren med sommerfugle i maven, høje forventninger og en dejlig god energi, for nu er det endelig tid for lejr igen! Det er fedt at mærke på børnene, at de hygger sig, får nye venner og har det sjovt - netop dét er med til at gøre det sjovt at planlægge et sådant arrangement. Det er simpelthen fantastisk at være en del af et frivilligt fællesskab som KFUM/KFUK, hvor man kan få lov til at være en del af at planlægge lejre, arrangementer og festivaler til glæde og gavn for andre.
søger en medarbejder med ansvar for skolens
Økonomi og Administration Nørre Nissum Efterskole søger en medarbejder
med relevant økonomisk og administrativ
uddannelse el. erfaring. Det gør vi, fordi vores
viceforstander, der har siddet med det økonomiske
tilhørende efterskolelivet, som undervisning,
vagtopgaver eller andre opgaver, afhængig af ansøgers kompetencer.
overblik i over 20 år, har valgt at gå på pension.
Det er vi på jagt efter
Overblik
skolens regnskaber og dokumentation er àjour. Du
Med reference til forstanderen og i tæt samarbejde med skolens ledelsesteam, skal du være med til at
sikre overblik og optimale beslutningsgrundlag for Nørre Nissum Efterskoles virksomhed. Du skal
kunne identificere dig med skolens værdier, som
Vi søger først og fremmest en, der brænder for, at kan være uddannet inden for skoleverdenen eller indenfor regnskab og overvejer måske et brancheskift. Måske har du erfaring med
efterskolelovgivningen eller lignende. Kender du
ikke allerede til lovgivningen, skal du kunne sætte
bygger på et folkekirkeligt grundlag.
dig ind i den. Du formår at kommunikere
Opgaverne
i organisationen, og du bidrager gerne med ideer,
Dine primære arbejdsopgaver vil være
økonomistyring, økonomiske analyser, udarbejdelse af budgetter og regnskab, rådgivning,
tilrettelæggelse af tjenestetider, vagtplaner, ansættelseskontrakter og udarbejdelse af
prøveplaner m.m. Desuden kan der indgå opgaver
konstruktivt og kan skabe relationer på alle niveauer udviklingstiltag, er fleksibel og kan påtage dig
ansvar. Du skal have erfaring med digitalisering og kunne oprette nye systemer/procedurer, som kan sikre efterskolens fortsatte vækst. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.
Om Nørre Nissum Efterskole
Nørre Nissum Efterskole ligger med en smuk udsigt til Limfjorden tæt på hav, fjord og skov. Det store udsyn og de brede vidder præger også vores arbejde med de unge og hinanden. Nørre Nissum Efterskole bygger på et kristent menneskesyn med baggrund i den danske folkekirke. Vi skaber værdi for hinanden.
Ansøgningsfrist mandag den 21. januar 2019 kl. 12.00. Der afholdes samtaler onsdag den 6. februar. Tiltrædelse efter aftale men gerne 1. april.
For mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte formanden for bestyrelsen Rigmor Sams tlf: 4025 5719 eller forstander Brian Hoff Larsen på tlf. 2362 0019.
Ansøgning, med dokumentation for uddannelse, CV og relevante bilag, fremsendes i én samlet fil til
nne@nissum.dk.
13
HØJSKOLEAFTEN - FRA NNE OG UD I VERDEN
4 MÅNEDERS VÆRNEPLIGT
PÅ VARDE KASERNE
Af Rikke Volsgaard Foto: Kasper Nielsen
#sammenhold indblik i, hvad det ville sige at være i militæret, men det lød meget fjernt for mig, og jeg lagde det hurtigt i skuffen. Jeg havde nemlig ikke rigtigt hørt om særlig mange, der frivilligt meldte sig til at være værnepligtig og kunne kun huske små glimt af, hvad min far havde fortalt mig om sin tid i militæret. Og det var jo længe siden… Brevet lå godt gemt væk i skuffen, indtil jeg i 2.g havde svært ved at slippe tanken om, at det alligevel kunne være fedt at prøve fire måneder i den grønne uniform. Lysten til dette kom af mange grunde. Jeg elskede at være fysisk aktiv og at blive udfordret på såvel styrke og udholdenhed som på det mentale plan. Tilmed nød jeg at være social med andre og skabe relationer med Da jeg i 1.g på gymnasiet blev 18 år, fik jeg tilsendt et fælles mål om at klare sig godt og nå i mål. Og et brev fra Forsvaret med en besked om, at de da jeg var sikker på at ville holde mindst ét sabmanglede kvinder i hæren. I brevet fik jeg et lille batår efter gymnasiet, syntes jeg, at fire måneders 14 To gange om året afholdes der højskoleaftner på NNE. Formålet med disse er bl.a. at sprænge ”efterskoleboblen” for en aften, så eleverne bliver opmærksomme på den store verden og deres muligheder i den. Denne gang havde vi inviteret en flok tidligere elever med meget forskellige erfaringer med hensyn til, hvad man kan gøre i et sabbatår, når man er færdig som efterskoleelev og har taget en ungdomsuddannelse. Eleverne kunne frit vælge, hvilke to oplæg de ville høre – og jeg kan med sikkerhed sige, at mange efterfølgende havde fået øjnene op for helt nye muligheder. En af oplægsholderne var Rikke Volsgaard, der gik på NNE 2011-13.
HØJSKOLEAFTEN - FRA NNE OG UD I VERDEN
værnepligt med fordel kunne være én oplevelse ud af mange, som jeg skulle have med mig i baggagen. Derfor tog jeg til Forsvarets Dag, hvor jeg blev erklæret egnet til militæret, og inden længe stod jeg med en indkaldelse til at aftjene min værnepligt på Varde Kaserne. Jeg glædede mig helt vildt og har ikke fortrudt én eneste gang, at jeg tog derind. Jeg kendte ganske få, da jeg startede, men er endt ud med at have fået rigtig gode venskaber på tværs af køn og bygrænser. Når man er i militæret, føles det som at være i en helt anden verden, og det er så fedt, at man inden for kasernens mure er tvunget til at samarbejde, klare sig i
felten og hjælpes ad om at klare de udfordringer, man end må blive stillet. Det var også fedt at få rykket sine grænser og sine forestillinger om, hvad man selv er i stand til at klare. Jeg havde i hvert fald aldrig troet, at jeg ville komme levende – og endda med højt humør – igennem 40 timer uden mad, med en 20 kg tung rygsæk på ryggen og et gevær foran mig i en kold oktober måned, hvor vi skulle løse en masse fysisk og mentalt krævende opgaver samt nedlægge mange kilometer. Men det var alt sammen fedt, fordi jeg klarede det sammen med mine soldaterkammerater og med god grund kunne være stolt. Kunne jeg opleve det hele én gang til, sprang jeg fluks i uniformen.
15
VEJFEST I VEST VEJFEST
Dagen før Efterskolernes dag deltog alle 160 elever i åbningen af Holstebromotorvejen –den såkaldte ”Vejfest i vest”. Eleverne løb fem kilometer sammen med cirka 20.000 andre, som enten løb, gik eller stod på rulleskøjter.
16
17
18 14
EFTERSKOLERNES DAG
FLERE TILMELDTE SIG PÅ
EFTERSKOLERNES DAG
Af Maria Brunsgaard Krogshede
Der var stor aktivitet på Nørre Nissum Efterskole, da mellem 600-700 mennesker kiggede forbi på Efterskolernes Dag. Her fik de en rundvisning af tidligere elever rundt til skolens faciliteter, mens de nuværende elever havde gang i aktiviteter alle vegne. Der var idræt i hallen og på fodboldbanen, kreative projekter på krea-loftet, samspil i musiklokalerne og meget andet rundt på skolen. De mange besøg udmøntede sig i 72 tilmeldinger, hvilket for NNE er 14 flere end på Efterskolernes Dag sidste år. Vi havde en fantastisk dag, hvor eleverne gjorde en kæmpe indsats for at give vores besøgende et
indtryk af efterskolelivet, fortæller forstander Brian Hoff Larsen Interessen for at komme på efterskole i Midt og Vestjylland har været stigende de seneste år, og regionens efterskoler har modtaget tre procent flere elever i år i forhold til sidste år, skriver Efterskoleforeningen på dens hjemmeside. Vi oplevede også, at gæsterne kom længere væk fra. Vi havde især mange besøgende fra Østjylland, fortæller forstanderen. Nåede man ikke at kigge forbi på Efterskolernes Dag, holder Nørre Nissum Efterskole dørene åbne til Efterskolernes Aften den 9. januar kl. 18-21.
19
GLOBALE TEENAGER
BESØG FRA BETLEHEM Af Maria Brunsgaard Krogshede
ikke forstå det, og hvis jeg talte dansk, forstod palæstinenserne det ikke. Så det blev en fantastisk blanding af forskellige sprog, hvor der blev talt både dansk, engelsk og arabisk, ler hun. Hun oplevede de danske elever både nysgerrige Kulturmøde var i højsædet på NNE, da skolen og hjælpsomme i mødet med de to ”udadvendte havde besøg fra Palæstina. Det satte også sit og glade” palæstinensiske teenagere. præg på undervisningen, hvor de besøgende gav anledning til at tale om ligheder og forskelle og På besøg hos en dansk familie opleve forskellige aspekter af de to kulturer. Palæstinenserne skulle en weekend på hjemHjemkundskabslærer Solvej Gasseholm Bang mesøg hos to NNE-elever, der selv havde meldt havde grebet chancen for at berige madkulturen sig til at vise gæsterne livet i en dansk familie. og i den forbindelse inviteret Ghada Mansour, - Jeg tænkte, at det ville være spændende at som er herboende syrer, til at komme og fortælle, møde en fra en anden kultur, og så kunne han hvordan man laver hummus og falafler. Ghada ta- også se, hvordan en hel almindelig dansk familie ler dansk og arabisk, men ikke engelsk, mens de fejrer advent, fortæller Andreas Bonde. besøgende palæstinensere taler engelsk og ara- Andreas tog blandt andet sin gæst med på Hjerl Hede, og så skulle de bage vaniljekranse og julebisk. Derfor blev det meget livlige samtaler på tre for- hygge med adventsgaver og så videre. Til foråret skal de ”globale teenagere”, som er en skellige sprog, fortæller Solvej Gasseholm Bang. - Man kunne ikke give en fællesbesked på ét af skolens 10. klasse-linjer, en tur til Palæstina og sprog, for hvis jeg talte engelsk, kunne Ghada her møder de de to unge palæstinensere igen. To palæstinensiske teenagere og en ansat på YMCA i Beit Sahour ved Betlehem var i begyndelsen af december på besøg på Nørre Nissum Efterskole. Her fik de et indblik i livet på en dansk efterskole.
20
21
INDSAMLING
JULIE OG JULIE SAMLEDE IND
FOR FØRSTE GANG Af Maria Brunsgaard Krogshede
40 elever var søndag d. 4. november med til at samle ind for Dansk Flygtningehjælp i Nørre Nissum og Lemvig.
Julie Møller og Julie Toustrup var blandt de elever, som var i Lemvig, og de to efterskoleelever havde aldrig prøvet at samle ind før. - Jeg deltog, fordi jeg synes, det er godt at samle ind til en god sag, fortæller Julie Toustrup, og bliver suppleret af navnesøsteren Julie Møller: - Ja, og så fordi det lød hyggeligt - og det VAR det, slog hun fast. De to piger oplevede så godt som udelukkende positive reaktioner fra folk, de kom ud til. - Især de ældre virkede glade for, at der kom sådan nogle unge mennesker rundt. De smilede, når de så os, fortæller Julie Møller. Mand løb efter dem Nogle var ganske ivrige efter at give penge til en god sag. - Der var en mand, som i første omgang sagde, at han havde givet i sidste uge, men da vi så var gået, kom han løbende efter os ud på gaden, fordi det var gået op for ham, at det var Kræftens Bekæmpelse, han havde givet til allerede. Så gav han 100 kroner, fortæller Julie Toustrup. De to Julie’r havde fået et lidt svært område med mange lejligheder, hvor der ikke var ret mange hjemme, men da de nåede til et vil-
22
Eleverne fra Nørre Nissum Efterskole fik en særlig hilsen med fra Dansk Flygtningehjælp. - Tak for hjælpen med indsamlingen. Det var en stor fornøjelse at have jeres elever med, skriver distriktskoordinator Arne Gottlieb i en mail til efterskolen, hvori han takker eleverne for deres indsats.
#teamspirit
23 3
INDBYDELSE TIL
ELEVSTÆVNE
ELEVSTÆVNE
Kære alle tidligere NNE’er, medarbejdere og repræsentanter Vi glæder os til at se jer til elevstævne og/eller repræsentantskabsmøde lørdag d. 27. april 2019. Dagens program: 11.45: Gymnastikopvisning 12.30: Middag - herunder nyt fra skolen 14.00: Valgfrie aktiviteter 9.30: Walk-in kaffe i spisesalen for repræsent • Fællessang i Foredragssalen antskabet • Fodboldkamp - nye mod tidligere elever 10.00: Repræsentantskabsmøde i Foredragssalen • Rundvisning m. Fortælling fra skolen Dagsorden ifølge vedtægter • Fortællecafé fra Projektmagere og Globale teenagere 11.15: Stævnekontoret åbner 15.00: Jubilæumskaffe i Salen + fotografering Kaffe for øvrige gæster i spisesalen 5 års jubilarer afgangsår 2014 16.00: Mulighed for at genopfriske gymnas- 10 års jubilarer afgangsår 2009 tikopvisningen fra elevholdet 17/18 15 års jubilarer afgangsår 2004 16.30: Farvel og tak for i dag 20 års jubilarer afgangsår 1999 25 års jubilarer afgangsår 1994 30 års jubilarer afgangsår 1989 35 års jubilarer afgangsår 1984 40 års jubilarer afgangsår 1979 45 års jubilarer afgangsår 1974 50 års jubilarer afgangsår 1969 Prisen for deltagelse hele dagen med 55 års jubilarer afgangsår 1964 middag og kaffe er 100 kr. Hvis du 60 års jubilarer afgangsår 1959 kun deltager ved kaffen, er prisen 25 65 års jubilarer afgangsår 1954 REPRÆSENTANTSKABSMØDE
kr.
Tilmelding senest fredag d. 19. april til dna@nissum.dk el. 97 89 10 04. Husk at angive afgangsår. Vi glæder os til gensyn og en festlig dag.
24
REPRÆSENTANTER FOR
ELEVSTÆVNE
JUBILÆUMSÅRGANGENE
5 år - 2014 Lise Bagger Hviid Marie Vestergaard Sams Martin Meldgaard Christensen Nicolaj Vestergaard 10 år - 2009 Frederik Mølsted Helms Jakob Dahl Hansen Martin Klogborg Jensen Stine Nielsen 15 år - 2004 Henry Nørby Jeppe Lystbæk Stine Nørby 20 år - 1999 Christina Vingborg Madsen Jesper Kjær Nielsen Vivi Hedegaard 25 år - 1994 Bent Glinvad Jensen Henrik Nørby Larsen Kærgaard Karen Dorte Sand Simonsen
35 år - 1984 Svenning T. Lauridsen 40 år - 1979 Agnethe Sørensen Hanne Sax Maarbjerg Inge Lisbeth Dahl 45 år - 1974 Frede Sørensen Kurt V. Kristensen Mette Jespersen 50 år - 1969 Henning Sørensen 55 år - 1964 Inger Larsen Kaj Madsen 60 år - 1959 Inger Gramstrup Jensen Ruth Dein 65 år - 1954 Henning Rolighed
30 år - 1989 Lisbeth Gottenborg Martin Plougmann
25
REDAKTIONEN: Brian Hoff Larsen Karsten Poulsen Inge Bendixen Maria Brunsgaard Krogshede FOTO: Karsten Poulsen
SE VALGFAGSVIDEOER
LAYOUT: Henrik Helms Camilla Helms dBA MEDIA
LÆS DE GLOBALES BLOG
OG MEGET MERE PÅ
NISSUM.DK DIN DIGITALE OPDATERING