Skip to main content

Dit valg - dine muligheder

Page 1

september 2018

DIT VALG DINE MULIGHEDER

FORSKELLIGHED STYRKER S. 8

STÅ PÅ EGNE BEN S. 32

GLOBAL TEENAGER S. 9


FORSTANDEREN | Brian Hoff Larsen

EN TEENAGER PÅ 130

Af Brian Hoff Larsen

På Nørre Nissum Efterskole vil du blive en del af en lang og god historie. Selvom skolen er 130 år gammel, arbejder vi dagligt på, at få nye ideer og udvikle skolen. Vi har nogle af landet bedste faciliteter, som vi naturligvis nyder meget i undervisningen. Men endnu vigtigere for os er arbejdet med elevernes faglige personlige og sociale udvikling. Vi vil gerne være med til at pirre elevernes nysgerrighed på hinanden, på fællesskabet, på livet og fremme den åndelige dagsorden, der handler om at give vores liv mening og betydning. Vi skal ikke bare have noget at leve af, men også noget at leve for. I dette magasin har vi samlet nogle artikler, som du måske kan have glæde af at læse, så du kan danne dig et indtryk af, hvilken skole vi er. Du får ikke svar på alle spørgsmål, og et efterskoleophold er naturligvis meget andet, end det du finder her i magasinet. Et efterskoleår skal opleves og leves. Så god fornøjelse og forhåbentlig på gensyn. Har du spørgsmål, du ikke har fået svar på, er du meget velkommen til at kontakte os.

“Vi vil gerne være med til at pirre elevernes nysgerrighed på hinanden, på fællesskabet, på livet.”

2


#fĂŚllesskab

3


BLOG | Tanker fra en andenårselev

FRA NERVEPIRRENDE TIL FANTASTISK Af Mia Vestergaard Andersen, 10.d

Der er nu snart gået 2 måneder, og tiden flyver afsted. Jeg kan kigge tilbage på 2 virkelig gode måneder med god mad først og fremmest, god undervisning, hyggelige aftenener med forskellige aktiviteter, sjove weekender og meget mere. Jeg ser frem til et fortsat helt fantastisk og uforglemmeligt ophold.

I 6 uger gik jeg med sommerfugle i maven og ventede på det, jeg nu står i. Ventetiden var det værd! Jeg er andenårselev og får derfor lov at opleve det hele igen, men så alligevel langt fra. Samme sted, samme regler, men nye mennesker. Stedet former sig efter, hvordan vi er som flok, og derfor er menneskerne afgørende for, hvordan det er at være heroppe, og indtil videre har det ikke været andet end fantastisk. Alle er utrolig åbne og glade, og derfor elsker jeg at være heroppe også i weekenderne. De første par dage er utrolig nervepirrende Hvad synes de om mig? Får jeg nogle at snakke med? Spørgsmål som dem tror jeg kører rundt i de flestes hoveder, men man finder langsomtsin plads, og man kan efterhånden slappe af i de nye venners selskab. Der er hjælp til alle - også dem som har svært ved at snakke med nye. I introugen var der super sjove og hyggelige aktiviteter hver dag, hvor man lærte folk at kende.

4

To elever – en 1. års elev og en 2. års elev – blogger gennem hele året om, hvad der fylder i deres efterskoleliv.


BLOG | Tanker fra en førsteårselev

NYE RUTINER OG SPÆNDENDE INDTRYK Af Morten D. Brixen, 10.b

Vi har lige haft en spændende teateruge, som også var med til at ryste os sammen. Der var forskellige grupper, som man kunne vælge sig ind på, f.eks. drama, praktisk og multimedia. Jeg var på multimedia og var med til at lave materialet, der skulle op på storskærmen.

Endelig kom dagen, hvor jeg startede på Nørre Nissum efterskole. Det var en dag, jeg havde set frem til meget længe. Jeg blev vist op på mit værelse og mødte mine rumboer for første gang. Det hele var meget nyt og fyldt med mange nye rutiner og spændende indtryk. De første venskaber blev hurtigt skabt, og derefter indfandt hverdagen sig langsomt. De første uger var der mange sjove aktiviteter, som var med til at ryste alle sammen på en god måde, som f.eks. klassedyst, kontaktgruppeløb og ganghockey. Vi kom hurtigt i gang med vores valgfag. Jeg har valgt badminton, volley og boldspil i vand. Det var spændende at komme i gang, og jeg glædede mig personligt til at spille badminton, som er min primære sport her på NNE.

Det var en rigtig god uge, der kulminerede med forestillinger torsdag og fredag. Det var en oplevelse, som jeg er sikker på, at alle vil huske tilbage på som god.

5


UD I VERDEN SPROGREJSE

MIDT I UNDERVISNINGEN

Af Anne Marie Hauskov

Et år på Nørre Nissum Efterskole byder også på en sprogrejse for vores 9. klasser. Turen går som regel til Berlin, hvor eleverne kan få afprøvet det tyske sprog og opleve en sprudlende europæisk storby med utrolig meget historie og kultur. Vi vil gerne, at vores elever oplever en sammenhæng mellem det, vi arbejder med i undervisningen, og den verden, der foregår lige uden for vinduet. Sprogrejsen peger ind i undervisningen og omvendt, undervisningen bliver gjort til virkelighed, og eleverne får mulighed for at prøve sig selv af i den virkelige verden.

6


”En af de ting, som vi synes, der specielt har gjort indtryk, var den markante forskel på Øst- og Vestberlin. Det er vildt, at der stadig den dag i dag er så meget forskel på de to sider. Du kan tydeligt se, hvad der er hvad. En anden ting, som også gjorde rigtig meget indtryk, var at se KZ-lejren Sachsenhausen. Det var meget svært at sætte sig ind i, hvordan de blev behandlet, og hvor hårdt de havde det.” Simon Desideriussen, 9. kl. 16/17

7


FORSKELLIGHED STYRKER

FORSKELLIGHED STYRKER DET TRYGGE EFTERSKOLEFÆLLESSKAB

Af Maria Brunsgaard Krogshede

#sammenhold På Nørre Nissum Efterskole samles dygtige idrætsudøvere med musiktalenter, krea-piger, motor/ metal-drenge og unge mennesker med mange andre talenter. Her er netop forskelligheden og muligheden for at udvikle sig selv og hinanden i centrum. Uanset om det er en bold, en guitar eller noget helt tredje, man helst vil have i hånden, så kan man uden tvivl finde ligesindede på Nørre Nissum Efterskole, som ligger et stenkast fra Limfjordens sydside.

-Jeg valgte netop Nørre Nissum Efterskole, fordi den er bred, og der er plads til alle. Det er en styrke for fællesskabet, at man bliver venner med nogle, man ikke nødvendigvis har en masse interesser til fælles med, fortæller Camilla Byskov. Jonas Bilberg nikker bekræftende, og selv om det netop var for at spille håndbold på højt plan, at han valgte Nørre Nissum Efterskole, så sætter han stor pris på de mange muligheder efterskolen tilbyder. -Det er fedt, at man kan komme på efterskole og stadig deltage på klubplan – i turneringer og sådan, siger han med henvisning til efterskolens samarbejde med klubberne Team Vestjylland og Lemvig GF.

Her er der nemlig brede muligheder for at udvikle sine talenter og samtidig prøve noget helt nyt. Den vestjyske efterskole er dermed en af de få, der arbejder med eliteidræt, som også har elever, der aldrig har en bold i hånden. Denne forskellighed er en styrke, forklarer eleverne Camilla -Samtidig har jeg mulighed for at spille fodbold og prøve volley som noget helt nyt, forklarer han. Byskov og Jonas Bilberg 8


“Det er en styrke for fællesskabet, at man bliver venner med nogle, man ikke nødvendigvis har en masse interesser til fælles med”

9


FORSKELLIGHED STYRKER

Gode værdier De to elever er netop begyndt på deres andet år på efterskolen, som bygger på et kristent livssyn. Det fremhæver de begge som noget af det, der er med til at skabe tryghed og positiv stemning blandt eleverne.

Det bedste er hverdagen Eleverne på Nørre Nissum Efterskole kommer både på en samlet skilejrskole for hele flokken og en rejse, der for 9. klasses vedkommende går til Berlin, mens 10. klasse tager henholdsvis til København med linjen projektmager og til Palæstina med linjen Global Teenager i et samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp.

-De gode værdier var nok oprindeligt mest noget, mine forældre syntes var vigtigt. Men det er faktisk noget, der sætter tanker i gang – blandt andet Camilla Byskov og Jonas Bilberg peger også netop om at man taler ordentligt til hinanden, forklarer på Berlin-turen som noget af det, der var med til at ryste eleverne sammen, og som var en oplevCamilla Byskov. else for livet. Ifølge forstander Brian Hoff Larsen er det netop tanken med den daglige morgensang og stunder -Den tur gjorde virkelig noget ved os fra 9. klasse, til refleksion, at eleverne får et rum til at tage mindes Camilla Byskov, som dog understreger, at det faktisk ikke er turene, hun primært vil huske stilling til sig selv, til samfundet og til verden. sit efterskoleophold for. -Vi arbejder med at danne dem til bevidste personer og få dem til at tænke over, at fællesskab -Hverdagen er helt fantastisk. Det er der, man virgår begge veje. Man må være noget for nogen, for kelig sætter pris på at gå på efterskole, fortæller at de kan være noget for én, fortæller Brian Hoff hun. Larsen.

10


#harpiks #mur

11


NÅR MUSIK E-MUSIK

MØDER ELEKTRONIK

I kælderen under Nørre Nissum ligger der lydtætte rum, hvor du kan fordybe dig i Elektronisk musikproduktion. Her bliver der skabt musik ved hjælp af computeren og arbejde med redigering og produktion af musik. I løbet af året får du mulighed for at producere dine egne numre, og lære de indledende øvelser i studieoptagelse. Du behøver ikke at kunne spille et instrument, eller på anden måde have arbejdet med musik før, for at vælge E-musik – du skal bare have motivation og lyst til at skabe og lege med musikken.

12


GLOBAL TEENAGER

GLOBAL TEENAGER

Af Signe Heskjær, 10.a

I Betlehem ligger der en palæstinensisk flygtningelejr, Dheisheh Camp. Under vores besøg i Dheisheh Camp fik vi en rundtur af en af de palæstinensiske drenge, som boede der. Vi kom forbi dette murmaleri. De fire unge mænd til højre er martyrer, som af forskellige grunde er blevet dræbt af israelske soldater i campen. Da vi spurgte vores rundviser ind til den sidste silhuet med spørgsmålstegnet over, var hans simple svar: ”We never know who is next”. Grædemuren er på mange måder en oplevelse der gør indtryk. For mig var det der gjorde størst indtryk dog, hvor stor forskellen på størrelsen af mændenes og kvindernes sider er. Mændenes er betydeligt større, og kvindernes er betydeligt mere proppet. For at være helt fair hænger det nok også sammen med, at mændene ofte beder inde i synagogen - et sted, kvinderne ikke må komme.

Noget af det jeg så mest frem til ved turen, var kulturmødet, hvor vi bl.a. fik mulighed for at komme hjem og spise hos en palæstinensisk familie. For mig blev det en kort pause fra konflikt og soldater, og pludselig blev der plads til at være helt vild med basketball og nervøs for ens matematikprøve i morgen.! Et af de mest centrale emner, når man snakker om konflikten, er sikkerhedsmuren. Det var en overvældende følelse pludselig at stå ved siden af den ni meter høje mur, og på en gang både føle sig beskyttet, adskilt og uendeligt begrænset.

13


GLOBAL TEENAGER

Det er steder som dette, man bliver underligt bevidst om følelsen af at være gæst i et fremmed land og alligevel have så mange flere rettigheder, end dem der egentlig bor der.

og på en gang både føle sig beskyttet, adskilt og uendeligt begrænset. Efter at have været igennem et checkpoint og sat os ind i en bus, var dette det første syn der mødte os; en jøde med en højtaler, som dansede oven på sin bil. Synet i sig selv var rigtig underholdende, men hvis jeg var palæstinenser, og havde siddet fast i et checkpoint i flere timer, kunne jeg nok godt blive lidt provokeret af, at det første, der mødte mig på den anden side, var en anden, der flagrede med sin frihed. Vi besøgte en lille palæstinensisk landsby, Wadi Fukin, som ligger klemt ned mellem to store israelske bosættelser, hvilket nærmest gør dens indbyggers rettigheder og frihed ikke eksisterende, da bosætterne overtager deres land og efterfølgende ægter dem adgang.

10

Man skal huske, at det er okay en gang imellem at glemme konflikten i fem minutter. Både Palæstina og Israel er to lande med flot kultur, flotte gader og flotte seværdigheder. Personligt synes jeg, at det ville være en skam, hvis sådan nogle syn skulle gå til spilde.


GLOBAL TEENAGER

“Det er steder som dette, man bliver underligt bevidst om følelsen af at være gæst i et fremmed land og alligevel have så mange flere rettigheder, end dem der egentlig bor der. “

#globalteenager

11


PROJEKTMAGER - MERE END ET ALMINDELIGT SKOLEFAG PROJEKTMAGER

Projektmager er et fag i 10. klasse, hvor vi, med udgangspunkt i socialt entreprenørskab og frivillighed, bliver klogere på at afvikle projekter – og på os selv som mennesker. Fagets indhold står på tre ben; det ene ben er socialt entreprenørskab og frivillighed, og det andet er innovative arbejdsprocesser, og det tredje er teambuilding og kompetenceudvikling. Socialt entreprenørskab og vigtigheden af at gøre en forskel for andre lokalt har rødder i vores værdigrundlag, da socialt entreprenørskab netop søger gevinsten; ”At tage ansvar for fællesskabet og gøre en forskel for andre, altså en social gevinst.” Innovative arbejdsprocesser tager udgangspunkt i, at eleverne udvikler værktøjer og får erfaringer med at komme fra idé til handling. Endelig er kompetenceudviklingsdelen med til at gøre de unge mennesker opmærksom på, hvilke roller de spiller i et teamwork, og hvor deres styrker og svagheder ligger.

16

Den daglige undervisning er projektorienteret, og eleverne bliver fortrolige med mange forskellige måder at få den gode ide på, at argumentere for egne ideer, at strukturere og planlægge projekter og ikke mindst afvikle projekter. I løbet af skoleåret står man som projektmager i front for en række forskellige større og mindre projekter. Eleverne arbejder blandt med praktisk håndværk, gør det selv-projekter, erhvervsafklaring, frivillighed som trænere og ledere i lokalsamfundet og iværksætteri fra forretningsidé til virkelighed. Projektmagerne høster gennem projekterne i løbet af skoleåret mange gode erfaringer med netop socialt entreprenørskab og frivillighed. De er bevidste om, at det er vores håb, at de efter tiden på efterskolen tager hjem og gør en forskel i deres nærmiljø.


#projektmager

17


SKI PÅ SKEMAET

SKI PÅ NYE

MÅDER

Af Karsten Poulsen

18


SKI PÅ SKEMAET

Fra teori til praksis Dette projekt må vi sige er lykkes supergodt. Faktisk så godt, at vi nu har besluttet at lade skivalgfaget fortsætte og endda udvide konceptet ved at give valgfagsholdet et lille ski-mæssigt forspring. De tager nemlig af sted nogle dage før de andre, så de får tre ekstra skidage. Tre ekstra dage hvor teori bliver til praksis, og dermed får de masser af input til deres eget skiløb og erfaring med rollen som underviser, inden de står over for deres kammerater. Vinterlejrskole hvert år Vi har i de senere år haft en praksis, hvor vi hvert andet år tog på vinterlejrskole og hvert andet år på en såkaldt kulturtur. Fremover bliver vinterlejrskolen en fast del af et skoleår på NNE. Når vi kalder det en vinterlejrskole er det for at understrege, at turen er andet og mere end bare en skiferie. Ski på skemaet I perioden op til de to seneste ture har vi hjemmefra tilbudt et lille valgfag kaldet ”Skiinstruktør”. Et valgfag, hvor vi bl.a. har arbejdet med planlægning af en ski-lektion, instruktørrollen og de ski-mæssige begreber, der knytter sig til skiløb. Målet har været at inddrage vores egne elever i undervisningen af de mange uerfarne kammerater. 19


KØKKENET

VI SERVERER MAD MED INDHOLD

Vi går op i, hvad du får at spise! Som efterskoleelev på Nørre Nissum Efterskole sørger vi for, at du får god og sund mad, så du har energi til hele dagen og til at være aktiv. For god og sund mad er med til at skabe en livsstil, som skal være med til at give os sunde og raske elever og medarbejdere. Økologi i køkkenet Vi sørger for at være med på beatet, hvad angår den nyeste viden indenfor kost og ernæring, og deltager jævnligt i forskellige kurser og afprøver nye opskrifter. Vi er bronzemærket indenfor økologi, hvilket vil sige, at op til 60% af vores råvarer er økologiske. For vi går op i at bruge kvalitetsråvarer og friske grøntsager, blandt andet køber vi altid frisk fisk på havnen i Lemvig.

20

Desuden følger vi de 10 kostråd, og sørger altid for at have de sunde ting let tilgængelige. Vi har blandt andet fri frugt tilgængeligt stort set hele døgnet. Om morgenen har vi et stort udvalg af sunde morgenmadsprodukter, frugt og brød. Til middagsmaden serverer vi altid en varm ret og har en salatbar, med nye spændende salater. Og til aften har vi også altid salatbuffet, forskellige lune retter og rugbrød med diverse pålæg. Vil du vide mere, kan du læse hele vores kostpolitik her.


INDHOLD HOLDNING OPHOLD HOLDÅND SAMMENHOLD GRUNDHOLDNING UNDERHOLDNING UDHOLDENHED KLASSEHOLD ET GODT HOLD PÅ TÆT HOLD HOLDSPIL BEGYNDERHOLD REJSEHOLD HOLDOPSTILLING HUSHOLDNING MUSIKHOLD FODBOLDHOLD HÅNDBOLDHOLD HJEMMEHOLD UDEHOLD SPRINGHOLD HOLDDESIGN MOTORHOLD #NOERRENISSUMEFTERSKOLE KROPSHOLDNING HOLDLEDER HOLDTIDER HOLD FAST PÅ HOLD HOLD PÅ HAT OG BRILLER

VELKOMMEN

PÅ TÆT

HOLD


TEATERKONCERT Hvert år kaster elever og lærere sig ud i det halsbrækkende vovestykke, det kan siges at være, at ville skabe en teaterkoncert på fire dage, som man derefter viser for i alt 1500 mennesker. Og hvert år står lærerne efterfølgende tilbage og er helt målløse over elevernes imponerende engagement, sprudlende kreativitet og enorme evne og vilje til at løfte i flok. Teaterugen skydes i gang mandag morgen, hvor en flok lærere med is i maven møder eleverne med et overordnet tema og et udkast til, hvilke scener, teaterkoncerten skal indeholde. Resten er det op til eleverne selv at fylde ud ved at læse sig til den nødvendige viden og finde de sjove ideer frem, så de kan formidle årets tema gennem billeder, musik, dans og skuespil. Scenen, kulisserne og kostumerne bliver også fremtryllet af elevhænder, så der er travlhed på alle fronter, og der er brug for en bred vifte af færdigheder. Når vi kaster et nyt elevhold ud i den store samarbejdsøvelse, det er at få en teaterkoncert til at hænge sammen, får vi altid mange positive overraskelser.

22

Hidtil uopdagede talenter melder sig på banen, og eleverne kaster sig over de anderledes udfordringer med gåpåmod og indlevelse. Og når tribune og scene efterfølgende er pillet ned og alle synlige spor af teaterkoncerten er væk, står vi tilbage med en flok unge mennesker, der kender hinanden lidt bedre og har opdaget nye sider af hinanden.


23


#performance

24


#grin

#motormetal

#surfweekend

25


ET MUSIKALSK SKUB

TO FANTASTISKE ÅR OG ET

MUSIKALSK SKUB

af Helle Ringgaard, Ansatz Kommunikationsbureau

”Ej, stearinen er der endnu! Det var jeg vel nok led ved at skulle fortælle Peter Venø den aften; et instrument til flere hundrede tusinde kroner og det bedste jeg nogensinde har spillet på.” Anders Toft Bro er dykket direkte og dybt ned mellem to af tangenterne på det store Seiler flygel i foredragssalen på Nørre Nissum Efterskole. Et instrument han sad ved mange timer sine to år på efterskolen; til musikundervisning, i stilletimerne, til morgensamlinger – og altså også den stemningsfulde sluk-lyset aften, hvor han kom til at vælte et af de mange fyrfadslys ned over klaviaturet.

lyse øvelokaler, som skolen har nu, men dengang lagde vi elever nok heller ikke så meget vægt på rummene som sådan. For mig var det mødet med dybt engagerede lærere, som altid var parate til at finde akkorder frem og give sparring, og andre elever, som også gik op i musik – og var rigtig gode - , der gjorde den store forskel og gjorde mig til en bedre musiker.” Fra scenekanten Anders Toft Bro vidste lidt om musik, da han kom fra Thyborøn og begyndte i 9. klasse på Nørre Nissum Efterskole i 2006. Hans far hedder Bent

Stearinen er eneste plet på hans musikalske minder. ”Vi havde ikke de fede faciliteter med studier og

Jeg havde alt det musik, jeg overhovedet kunne have på mit skema. Og stillede selvfølgelig op også op til MGP, café-aftener og alt det andet ved siden af.”

26


ET MUSIKALSK SKUB

Anders Toft Bro er årgang 1991 fra Thyborøn. Han er NNE elev årgang ’06-’07 og ’07-’08 og HF-student fra Nørre Nissum Seminarium. Uddannet journalist

Bro, så Anders havde tilbragt en del af sin barndom på scenekanten af Tørfisks koncerter. En god del. ”Selvfølgelig så jeg op til min far og de andre i Tørfisk, og fra jeg var 8-10 år kom jeg tit med, når de var ude at spille. Jeg nød især at se, de gode oplevelser publikum havde med musikken. Det er få skubbet noget teori og nogle noder ind bag en stor del af min inspiration.” ørerne på mig. Jeg gik også med til kor. Jeg havde alt det musik, jeg overhovedet kunne have på ”Jeg spillede med på musikken fra cd-afspilleren. mit skema. Og stillede selvfølgelig op også op til Det var tit folk-musik. Så skrev min far nogle ak- MGP, café-aftener og alt det andet ved siden af.” korder - C-A-D-F - ned på et kaffefilter og stak mig; han kunne jo høre, at jeg selv lyttede efter Anders Toft Bro stillede også op musikalsk udenog fandt ud af, hvornår jeg skulle skifte undervejs for skolen, for de år begyndte bandet The Grandi melodien.” fætters så småt at blive hyret til gigs. Og med Anders om bord som yngstefætter på tangenter, Noder faldt mindre naturligt. guitar og sang var det nødvendigt med en dispen”På musikskolen sagde lærerinden, at jeg ’snød’, sation eller to til at blive ude til efter sengetid, fordi jeg først spillede et par melodier fejlfrit for hvis musikken skulle spille. hende – og bagefter gik i stå, da hun stak mig noderne til en sang, jeg ikke kendte i forvejen. Så Anders Toft Bro håber, at The Grandfætters kan holdt jeg da hurtigt op med at komme der!” holde niveauet med 30-40 koncerter årlige med deres eget materiale. Måske endda få flere. Han Musik med mere vågner tit med en stump melodi i hovedet og syn”Det var først på Nørre Nissum, at jeg igen fik ger den ind på biblioteket i sin mobil. Tanken om rigtig undervisning og mødte nogle krav. Det et liv som fuldtidsprofessionel musiker har han lykkedes virkelig Søren (Tang) og Peter (Venø) at leget med. 27


ET MUSIKALSK SKUB

#thegrandfætters The Grandfætters består af Anders Toft Bro, Christian Strausholm Holm, Allan Toft Josephsen og Christian Toft Bro. De har fælles oldeforældre fra Thyborøn og et par stærke familiebånd til bandet Tørfisk. Deres koncerter spænder fra et publikum på 800 ved Haze over Haarum og til akustisk lyd for en teltfest for 20 mand. De optræder også internationalt; på et hotel i Alanya sammen med Per Pallesen, da de indspillede videoen til en sang, de har skrevet for et dansk rejsebureau. Den 22. august 2015 udgav grandfætrene deres første plade med 10 af bandets egne numre. Anders Toft Bro har skrevet musikken til tre af numrene sammen med Henrik Guido, en anden tidligere NNE-elev.

Fællesskabende og privat ”Men jeg har foreløbig holdt mig tilbage af to grunde. Dels er jeg bange for, at musikken skal blive til noget andet for mig, hvis jeg var økonomisk afhængig af den. I dag er den både et privat rum, jeg kan søge ind og spille tankerne væk, hvis jeg er i knap så godt humør, og noget fællesskabende fra scenen, hvor vi kan samle folk og gøre dem glade. Dels har jeg nok for meget ild i røven til at sidde fra mandag og vente på, at det skal blive torsdag og koncert-dag igen!” Så nu er han ved at uddanne sig til journalist. Og synes, det er fedt at kunne jonglere med to forskellige verdner, og nyde at gå på arbejde om dagen og tage ud og spille om aftenen.

28


#hockeyturnering

29


PORTRÆT | Familien Kjær

SYV SØSKENDE PÅ SAMME SKOLE

af Helle Ringgaard, Ansatz Kommunikationsbureau

Allan Kjær går i 10. klasse på Nørre Nissum Efterskole. Da den ældste af hans brødre begyndte i 8. klasse samme sted, var Allan ikke født endnu; fra 1996 til 2012 har efterskolen kun haft ét skoleår uden mindst en elev fra familien Kjær i Resen.

”Vi har oplevet konstante forandringer og udvikling de år, vi har haft vores syv børn på Nørre Nissum Efterskole, men skolens værdier og blik for børnene er forblevet de samme”, siger Poul Kjær.

Allan kan være svær for familien at få fat på i ugens løb, for der sker så meget her-og-nu, at hans mobiltelefon bliver uinteressant. Det er nyt; de ældre søskende var til at få i tale i stilletimen gennem elevvagten ved skolens to telefonbokse. I dag bruges de til opbevaring og mønttelefonerne er nedlagt.

Han og Nora Kjær ledte bevidst efter en efterskole med en kristen grundholdning, da deres søn Jesper som den første skulle skifte skole efter 7. klasse i den lokale folkeskole. ”Sportsfaciliteterne endte med at gøre udslaget, men egentlig var det ret tilfældigt, at det blev Nørre Nissum i første omgang. Siden har skolen så evnet at begejstre vores børn, så de ville blive – og deres søskende har haft lyst at komme her”, fortæller Poul Kjær. De syv børn har aldrig været forpligtet til at vælge Nørre Nissum Efterskole eller til at blive som elever i alle tre år fra 8. til 10. klasse.

”De sociale kompetencer vokser meget her; man lærer at forholde sig til mange forskellige mennesker og indgå i et fællesskab”

30


PORTRÆT | Familien Kjær

Faktisk var de ældste skrevet op til andre efterskoler, hvis de senere ville prøve noget andet. Den mulighed blev aldrig brugt, og det selvstændige 10. klasses forløb står som det bedste for flere af Kjær-børnene. ”Nørre Nissum blev trend i familien, efter Jesper havde gået her. Skolen har et bredt tilbud, og i forhold til os har det klart været et plus, at sportsfaciliteterne og holdene er så gode. Internt har vi haft en del konkurrence om, hvor mange førstehold vi hver især var på”, siger Emil Kjær, NNE ’00’03. Familien Kjær har leveret spillere til de bedste hold i fodbold, håndbold, badminton og volleyball. Emil Kjær er synligt tilfreds med at kunne udpege det DM-guldbæger, hans volleyhold anbragte i et af skolens ni pænt fyldte pokalskabe.Men det er alligevel noget større end sportshallerne, som fylder mest i eftertanken om tre års liv på Nørre Nissum Efterskole: ”Den personlige udvikling, og den vennekreds jeg har herfra og stadig ses med i Aarhus”, siger Jette Kjær, NNE ’02-’05.

Allan Kjær forholder sig mest til nutiden. Han har gjort Nørre Nissum Efterskole til sin egen; han har indtaget metalværkstedet, han skal på skitur til januar og med Global Teenager-linjen til Palæstina, inden 10. klasse er slut. Skolen føles hverken slidt eller nedarvet fra de ældre søskende. Heller ikke selv om flere af lærerne har undervist alle Kjær-børn.

”Her er kommet mange nye ting, og eleverne er ”Min udvikling fra stille pige og til slet ikke at have nogle andre, så jeg er ligeså meget hjemmefra på lyst til at sidde alene på mit værelse – simpelthen egne ben. Selvfølgelig kendte jeg skolen og har fordi jeg var bange for at gå glip af noget! Jeg blev hørt om den hele mit liv, men når noget fungerer meget bedre til det sociale”, siger Lise Kjær, NNE godt, hvorfor så ikke tage det?”, siger Kjær-familiens foreløbig sidste elev på Nørre Nissum Efter’04-’07. skole. ”De sociale kompetencer vokser meget her; man lærer at forholde sig til mange forskellige menne- Her er de i dag: sker og indgå i et fællesskab. På gymnasiet kunne jeg tydeligt mærke på mine klassekammerater, Johan Kjær, NNE hvem der havde gået på efterskole og hvem der ’97-’00, kandidat i Jesper Kjær, NNE stadig havde mest travlt med sig selv og med at matematik-økonomi ’96-’99, civilingeniør, køre teenagekamp mod familien”, siger Emil Kjær. fra Aarhus UniverPh D., adjunkt på Aalborg Universitet.

Erik Kjær, NNE ’06-’09, bachelorstuderende erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet Lise Kjær, NNE ’04’07, kandidatstuderende - folkesundhedsvidenskab på Aalborg Universitet

Allan Kjær, NNE ’10-’13, studerer software udvikling på IT-universitetet

Jette Kjær, NNE ’02-’05, kandidat i psykologi fra Aarhus Universitet

sitet, analytiker hos Nordea Asset Management

Emil Kjær, NNE ’00’03, civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet, portefølje manager hos Danske Commodities.

31


BLOG | Tanker fra en andenårselev

STÅ PÅ EGNE BEN

Af Mia Vestergaard Andersen, 10.d

Selvom sommerferien venter lige om hjørnet, kan jeg ikke lade være at glæde mig til forår og sommer. Det er i den tid, alt det sjove sker her på efterskolen Godt vejr og glade mennesker. I det meste af sin fritid befinder man sig udenfor - sikkert i færd med at slikke sol, lege vandkrig, spille beachvolley, cykle til fjorden, spise is eller noget andet sjovt - en god måde at slutte året af på. Nu er det bare med at leve i nuet og nyde den sidste tid heroppe..

Så mange ting er sket de sidste par måneder. Man når faktisk ikke at fornemme, hvor hurtigt tiden går. Alligevel står man med følelsen af, at det hele er gået alt for stærkt. DOSO og projektopgave, skiferie, værelsesbyt og rejseuge er bare lidt af, hvad vi har lavet de sidste par måneder. Allerede nu begynder man at tænke tilbage. For mit vedkommende har jeg lært utrolig meget af mit efterskoleophold, og man gør sig på en måde klar til at stå på egne ben og tage mere ansvar. Man lærer at rumme mange mennesker døgnet rundt, og man bliver måske også mere klar over, hvem man er som person.

“For mit vedkommende har jeg lært utrolig meget af mit efterskoleophold, og man gør sig på en måde klar til at stå på egne ben og tage mere ansvar.“

32

To elever – en 1. års elev og en 2. års elev – blogger gennem hele året om, hvad der fylder i deres efterskoleliv.


#fodboldfeber

33


NU GÆLDER DET

BLOG | Tanker fra en førsteårselev

SLUTSPURTEN

Af Morten D. Brixen, 10.b

Foråret er kommet godt i gang her i Nissum. Vi nyder tiden og den daglige rytme - kun afbrudt af sport og rejser. Siden før jul har vi forberedt vores gymnastikopvisning, som vi havde premiere på til et fælles gymnastikstævne med 4 andre dygtige efterskoler. Når man opfører en opvisning, er alle afhængige af hinanden. Det, synes jeg, beskriver meget godt vores ophold her på NNE. Det giver mange sociale bånd. Jeg løfter Air-Track’en, og vi er 10, der skal samarbejde om at få det til at glide. Der er sammenholdet altafgørende. Hele skolen har haft rejseuge. Nogle drog til København, andre Berlin og de færreste af os tog til Palæstina for at blive klogere på konflikten. Den er indviklet, men programmet var godt sammensat, så vi så mange sider af en konflikt, der byder på nøgleord som: religion, afmagt og sorg. Det var en super spændende uge, og nu er vi klar til at komme ud til danskerne og fortælle om vores oplevelser. 34

Nu gælder det for alvor slutspurten, der er 3 måneder tilbage til at nå det sidste. Det kan umiddelbart lyde som lang tid, men tiden går utroligt hurtigt, og tirsdag d. 2. maj begynder de skriftlige prøver. Et år på efterskole glemmer man aldrig. Det er det bedste, der er sket for mig.


#krea

35


REDAKTIONEN: Brian Hoff Larsen Karsten Poulsen Inge Bendixen Maria Brunsgaard Krogshede FOTO: Karsten Poulsen

SE VALGFAGSVIDEOER

LAYOUT: Henrik Helms Camilla Helms dBA MEDIA

LÆS DE GLOBALES BLOG

OG MEGET MERE PÅ

NISSUM.DK DIN DIGITALE OPDATERING


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Dit valg - dine muligheder by Nørre Nissum Efterskole - Issuu