Elevmagasin No. 24

No. 24 - juli 2018

rskole rætse+e id n e d mere en

FÆLLESSKAB OG FAGLIGE SAMTALER NNE PÅ BRÆTTET INITIATIV ER NØGLEORDET MOD & VILJE Og masser af

NYHEDER

og andet godt inde i magasinet

Elevmagasin din digitale opdatering

1

FORSTANDERENS BLOG

RETNING ER VIGTIG f Brian Hoff Larsen Af Brian Hoff Larsen (Uddrag af afslutningstale)

Der er mange 1ng, som ikke længere vil være en selvfølgelighed eller dagligdag for jer, når I afslu>er skoleåret om lidt. I har hver især fået en årstrøje, og bagpå den er alle jeres navne skrevet rundt om et kompas.

Kompasset peger symbolsk på flere 1ng.

Den vig1gste opgave for et kompas er at give retning. Retningen er vig1g, hvis man skal være enig om, hvor man vil hen, så man kan lægge en kurs, man kan følge.

Indimellem kommer man ud af kurs, selvforskyldt eller fordi omstændighederne og livet bød det. Så skal man enten finde 1lbage 1l den gamle kurs eller korrigere og finde et nyt kursmål. Uden et kompas sejler sømanden på må og få og må følge de vinde, der nu engang blæser. Så kommer man let 1l at zigzagge, eller måske ligefrem sejle rundt i cirkler, uden retning.

I skal præstere på mange arenaer, og måske derfor er der blandt mange unge i dag en følelse af personlig u1lstrækkelighed.

Følelsen af at være grundlæggende forkert.

Ikke at være god nok, som den man er.

Man kan have følelsen af at være forkert, selvom man gør al1ng rig1gt, fordi der er så meget at leve op 1l i præsta1onssamfundet. Men måske har vi sat et forkert kursmål, s1llet kompasset ind på en fejlag1g retning. Eller måske har vi slet ikke sat en kurs for, hvad ens liv skal bygge på.

Vores kompas på NNE er kristendommen.

Det er den, vi pejler eQer. Gud skabte ikke mennesket i et Photoshop-program eller lagde filtre over virkeligheden for at pynte på den. Gud skabte ikke mennesket ud fra nogle fantas1ske perfekte skønhedsidealer med krav om perfek1on og fejlfri succes i livet.

Kristendommen siger noget andet. I kristendommen er du elsket som du ER - og ikke som du tror, du burde være i andres øjne. Her er der plads 1l skøn mangfoldighed.

I og vi har brug for et kompas. Værdier, vi kan tage vores beslutninger ud fra. Selvom kristendommen for nogle er Old School, så giver den et klart svar, og vi håber at ét af de minder, I kan skrive i vores fælles mindebog, kan være første vers af Iben Krogsdals salme: Du skal elske din næste som dig selv du skal bære på de andres himmelhvælv du skal dele dine lykker ud i tusindvis af stykker.

2 Projektmagere i København

PROJEKTMAGERNE I KØBENHAVN

3

NNE PÅ

BRÆTTET

Af Maria Brunsgaard Krogshede

Balance, teknik - og så en lille smule vind. Det er noget af det, der skal 1l for at sæ>e gang i sejlene for en windsurfer. De to første forsøgte NNEeleverne i weekenden at øve sig på, men den sidste - vinden - var det lidt sparsomt med på en solbeskinnet sommerlørdag i Hvide Sande.

80 elever havde takket ja 1l 1lbuddet om et windsurfingkursus, så bussen blev pakket med mad og strandklare elever, og så gik turen fra Nørre Nissum 1l Hvide Sande, hvor der er windsurfingskole på \ordsiden. Her stod lærer Karsten Poulsen, som er en haj udi friluQslivet, og to instruktører klar 1l at vise eleverne, hvordan man får balancen på et sur]ræt.

Eleverne var på vandet på skiQ, og de øvrige hyggede sig med andre stranddiscipliner som solbadning, boldspil og isspisning. Skolen havde desuden lejet paddleboards og megaboards, som man kan stå på og padle sig frem.

- Kom, vi kan sagtens være o>e på den, råbte en flok piger, som var på vej ud med det ene megaboard.

EQer lidt begyndevanskeligheder lykkedes det ganske rig1gt flokken at balancere på bræ>et alle o>e. Også windsurferne fik i løbet af dagen mere og mere vind i sejlene.

En flok drenge bestemte sig for at prøve den nærliggende kabelbane, hvor man bliver trukket rundt på et sur]ræt, mens man holder i en kabeldrevet line.

- Det var vanvi^gt fedt. Altså det første stykke 1d faldt man hele 1den af, men når man så fik styr på det, så kørte det bare, fortalte Morten Moesgaard og Niels Gade, som var blandt de drenge, der havde taget en tur.

EQer en hel dag på stranden kørte bussen de træ>e og glade elever 1l NNE med endnu en fællesskabsoplevelse i baggagen.

4

Globale i Palæs1na

5

FORÅRSKONCERT

Det var en bragende succes, da eQerskolen indbød 1l forårskoncert for familier, 1dligere elever og andre interesserede.

Omkring 625 mennesker var fremmødt 1l en hyggelig aQen på NNE med koncert, gymnas1kopvisning og fællessang.

Gymnas1kopvisningen var årets næstsidste, og som sædvanlig gav eleverne den gas og viste masser af gejst og fællesskab.

AQenens fokus var dog musikken, og her gjorde eleverne bestemt en lige så stor indsats.

- Jeg er fak1sk virkelig stolt af dem, siger musiklærer Søren Tang med eQertryk. Han bliver bakket op af kollegaen Rene Thomsen, som også var rig1g godt 1lfreds med musikholdene.

- Jeg synes, især det var dejligt, at vi havde så mange forskellige elever på scenen - det var ikke bare den samme flok igen og igen.

Der var både kor, bands, guitarhold, emusik og kortprosaoplæsning, så vi fik virkelig vist, hvor stor bredde vi har i musikken på eQerskolen, forklarer Rene.

6

FORÅRSKONCERT

600 MED FORÅRSFORNEMMELSER

7

FORÅRSKONCERT

“Vi havde jo især håbet på, at der kom nogle af pigerne”

Børge Tønning og Mads Gransgaard gik på Nørre Nissum EQerskole i 1943, dengang da den var højskole og eQerskole i ét. Nu har de to 75 års-jubilarer fundet hinanden igen eQer ikke at have talt sammen i 73 år.

8

FORÅRSKONCERT Af Maria Brunsgaard Krogshede

”Ja, hallo Børge”, sagde Mads Gransgaard med overbevisning i stemmen, da hans gamle værelseskammerat Børge Tønning ringede ham op for to år siden.

Dengang havde de to 1dligere højskoleelever ikke set eller hørt fra hinanden i 73 år. Men Mads Gransgaard var ikke i tvivl om, at det var hans gamle ven, der var i røret. ”Han kunne simpelthen genkende min stemme. Jeg havde ikke engang nået at præsentere mig endnu,” fortæller Børge Tønning, som i dag er 94 år.

De to var denne weekend taget sammen 1l elevstævne på Nørre Nissum EQerskole, hvor de i år havde 75 års jubilæum. Siden Børge Tønning tog kontakt for to år siden, har de to gamle venner set hinanden med jævne mellemrum.

96-årige Mads Gransgaard bor stadig på egnen – i et hus i Tørring, mens Børge Tønning er fly>et 1l Børkop.

Hvor er de andre?

Der er stadig masser af glimt i øjet på de to herrer, som må>e kigge langt eQer jævnaldrende ved elevstævnet.

”Det er en skam, der ikke er kommet andre fra vores årgang. Vi havde jo især håbet på, at der kom nogle af pigerne, så vi kunne se, hvordan de ser ud i dag,” griner Børge Tønning.

Han fortæller levende om sin 1d som lærer, fra den 1d, hvor eleverne begyndte at spørge, om de må>e sige ”du” 1l ham. ”Jeg sagde, at det må>e de godt, men de skulle være klar over, at når de kom ud på arbejdsmarkedet, så gik den ikke.

Værkførere og den slags skulle man på den 1d sige ”De” 1l, fortæller han.

Den to år ældre Mads Gransgaard holder sig også ung endnu. Han kører stadig bil – om end måske lidt langsommere end 1dligere. ”Ja, synet – dét fejler ingen1ng,” smiler Mads Gransgaard.

De to herrer gik på højskolen i 1943 - på en af de sidste årgange, før skolen blev besat og beslaglagt 1l fængsel under krigen.

9

EFTER NNE

INITIATIV ER NØGLORDET Af Jens Ebbensgaard, afgangselev 2017

På eQerskolen er det al1d sværere at sige farvel, end det er at sige hej. Ligesom det ændrer ens liv mere at komme hjem igen, end det gør at starte på eQerskole. Hvis du har det sådan, så er det fordi, at eQerskole har været lige noget for dig.

Mit bedste råd 1l at overleve hjemkomsten er: Lad være med at læne jer 1lbage og vente på, at andre tager ini1a1vet. Så skal det nok gå! Ellers handler det bare om at komme hjem, slappe af, være sammen med familien og få set eQerskolevennerne så meget som overhovedet muligt i sommerferien.

Det næste skridt er så en ungdomsuddannelse - No need to worry.

Kontakten 1l dine venner er bille>en 1l, at det skal nok alt sammen. Jeg er overbevist om, at eQerskolevennerne er den sikre kur, hvis du synes, det er lidt nederen at skulle i gang igen for alvor.

MEN… Det er slet ikke så slemt at komme hjem igen og undvære sine venner i længere 1d ad gangen, som mange siger.

Eller jo, det er det, hvis ikke man kender 1l nøgleordet i denne sammenhæng - ini1a1v.

Hvis du er ini1a1vrig og gerne vil tage ansvar for fællesskabet, kommer du 1l at se dine bedste venner igen og igen, bare i andre rammer end inden for NNE’s trygge mure.

Hold fast i hinanden! Gør en indsats! Det har jeg og min tæ>este vennekreds gjort, og det kører bare.

10

DE SIDSTE DAGE

11

EFTER NNE

KOM UD OG KOM IGANG Af S1ne Visholm Worm, afgangselev 2017

For ca. et år siden sagde jeg, og 160 af mine venner og veninder fra årgangen 16/17, med tårevædede øjne farvel og på gensyn 1l hinanden. Vi sagde farvel 1l lærerne, alle andre ansa>e og 1l det sted, som i et år, og for nogle to år, havde været vores faste ramme, ja fak1sk vores hjem.

For et par dage siden gjorde årgangen 17/18 det samme, og jeg skriver de>e for at fortælle jer, at selvom det er hårdt, så skal I nok alle overleve at komme hjem fra NNE. Jeg vil gerne give et par gode råd med jer hjem i baglommen. NNE har lært jer meget - gå ud og brug det der, hvor I videre skal hen. Brug den åbenhed og tolerance, som I har fået med jer, når I skal starte et nyt sted og lære nye mennesker at kende.

I er lige kommet ud af et kæmpe fællesskab, som jeg lover ikke bare sådan lige går i stykker, men I må huske på at nye fællesskaber, venner og veninder sagtens kan opstå, uden de gamle går i stykker.

Bliver I ramt af en frygtelig kedsomhed, fordi vennerne ikke længere bor på værelset eller lige inde ved siden af, så kom ud af \erene og meld jer 1l noget nyt! Kom med i musicalen på gymnasiet, festudvalget, meld dig som frivillig træner eller ung leder i den lokale forening, eller hvad der nu af din interesse – og så skal 1den nok hur1gt flyve afsted!

Til slut vil jeg egentlig bare sige, at al1ng nok skal gå. Jeg skriver gerne under på, at de bånd I har kny>et sammen på kryds og tværs ikke bare sådan lige går op, selvom en ny hverdag starter for jer hver for sig eQer ferien.

12

PROJEKTMAGERNE I KØBENHAVN

13

ELEVBLOG

GALLA PARTNEREN Af Naja Marleen Løndal Holmgaard, 10.a

Galla er for mange - især pigerne - noget, man ser frem 1l. Ikke mindst det at se folk, som 1l hverdag går i sportstøj og yogabukser, gøre noget ud af sig selv. Og at skulle vente på at få at vide, hvem man mon har fået som gallapartner, er nervepirrende. Man går meget og gæ>er på, hvem man har fået - prøver at lægge mærke 1l nogle tegn. Min gallapartner friede ikke for sent, og det var virkelig rart, for jeg var ved at blive ret spændt.

Måden han frier på, har også en vis betydning, for det kan virkelig gøre det hele lidt federe, hvis partneren har gidet at bruge energi og 1d på at gøre det 1l noget specielt - altså noget, man kommer 1l at huske. Det var derfor fedt at se, hvordan de fleste drenge havde fundet på en sjov eller roman1sk måde at fri på.

var med 1l at skabe en god stemning, og den gode stemning smi>ede af, så alle blev i rig1g godt humør. Der var livemusik, og det var meget fedt, for det var selvfølgelig også med 1l, at man kunne slå sig lidt løs og bare have det sjovt.

Selve aQenen var slet ikke, som jeg havde forventet. Vi startede med at få taget billeder med vores partner i haven. Under middagen var der kåringer, og det var fedt at se, at alle var i godt humør. Maden var virkelig god - noget man ser frem 1l. Alle

14

ELEVBLOG

OVER FORVENTNING Af Andreas Bonde, 9.c

Mine forventninger 1l galla var, at vi skulle få en hyggelig aQen og god mad. Jeg glædede mig 1l at se alle i andet end sportstøj og klipklapper.

Det tog ikke lang 1d for mig at fri. Jeg gjorde det rimelig hur1gt. Det var sjovt at se alle de forskellige videoer af folk, som friede, og hvor mange sjove og forskellige måder, der var. Nogle var ekstremt krea1ve og andre knap så meget. Nogle valgte at få partneren ud på en længere ska>ejagt, og andre gjorde det bare.

Selve aQenen var utrolig fed. Der var fantas1sk mad, og bordene var perfekt lavet. Alle havde nogen ved deres bord, som de kunne snakke godt med. Min aQen var over mine forventninger, jeg troede det ville blive lidt kedeligt eQer et stykke 1d, men da musikken kom på, og folk kom i gang, var det en utrolig fed aQen. Det var et stykke over mine forventninger, og jeg var godt 1lfreds med det hele.

15

ELEVBLOG

“FARVERNE ER MED TIL AT GIVE SJOV OG BALLADE” 230 eQerskoleelever deltog i en velgørende version af det kendte Colorrun, hvor sponsorpengene skal skaffe penge 1l oliventræer 1l palæs1nensiske landmænd.

Høj musik, vand og farveeksplosioner på hvide t-shirts. Sådan er opskriQen på verdens sjoveste mo1onsløb, og sådan var det også, da 230 eQerskoleelever løb Colorrun for at samle penge ind 1l Folkekirkens Nødhjælp.

De globale teenagere på Nørre Nissum EQerskole havde planlagt løbet som en del af deres arbejde for at samle penge ind 1l oliventræer 1l palæs1nensiske landmænd.

De havde inviteret eleverne fra Kongensgaard EQerskole 1l at løbe med, og de to eQerskoler havde i den strålende maj-sol en fantas1sk ramme 1l samvær i mo1onens tegn. Arrangørerne deltog ved at sprøjte med vand og farver på de forbipasserende løbere.

- Det var megasjovt. Farverne er med 1l at give sjov og ballade, og det giver meget mere mo1va1on for at løbe, end hvis det

bare var et almindeligt løb, fortæller Mikkel Helligsøe, som er med i arrangørgruppen.

Løbet foregik rundt om eQerskolen i en rute, der gik gennem haven, så der kunne spilles musik 1l løbet.

- Det var godt, at ruten ikke var så lang – kun 0,8 kilometer, for så opdager folk ikke, at de i virkeligheden har løbet længere, end de tror, forklarer Mikkel Helligsøe, der kommer fra Bækmarksbro.

Lærerne talte runder, og eleverne havde på forhånd fundet sponsorer.

- Jeg tror, vi har fået samlet en del penge ind. Det har typisk var forældre og bedsteforældre, der har sponsoreret løberne – og så har vi da også sponsoreret hinanden – med en krone, griner Amalie Boll, der også har været med 1l at arrangere løbet

16

FR

17

FRILUFTSTUR

HYGGELIG FRILUFTSTUR Fra fredag 1l lørdag fik eleverne en pause fra de skriQlige eksaminer og tog sammen på en friluQstur for hele skolen. Her fik de alle gang i kroppen, da de skulle på posteløb med des1na1on Klosterheden og i strålende solskin 1lbagelagde 11,5 kilometer i fællesskab med deres kontaktgruppe.

Turen stod i det hele taget i kontaktgruppernes tegn, så hver kontaktgruppe havde et drenge- og et pigetelt eller byggede bivuakker sammen.

EQer teltslagning og lejrbål med underholdning fra fem kontaktgrupper var der aQenak1viteter for "de modige", "de blinde", "de oplyste" og "de legesyge".

Under disse overskriQer gemte der sig blandt andet dykning i en skovsø, fakkeltur og dåseskjul.

finde ud af at dele. Der var også mulighed for at bage kage i appelsiner, bage kartofler og lave snobrød.

Der var højt humør - nok hjulpet på vej af det herlige vejr - og kontaktgrupperne var virkelig gode 1l at samarbejde og holde hinanden oppe.

EQer en kold nat i soveposerne bød lørdagen på kulinariske udfordringer i form af forskellige slags bålmad. Hver kontaktgruppe fik blandt andet fem kotele>er og fem fisk, som de så skulle

18

PROJEKTMAGERNE I KØBENHAVN

19

AFSLUTNINGSTALE

MOD & VILJE

Af Freja Plougmann Nielsen, 9.a

Jeg har gjort mig nogle overvejelser omkring, hvordan man skal starte en afskedstale, for det er nemlig ikke nemt.

Det har fået mig 1l at tænke 1lbage på starten. Starten hvor det var svært. Starten som krævede mod og vilje 1l at turde.

Ligesom starten, er det aldrig nemt, at slu>e. Det er også svært, kræver mod og vilje 1l at turde. Det er aldrig nemt at tage afsked med noget. Venskaber, fællesskaber, sammenhold og oplevelser er alt sammen noget, som de>e år har været fyldt med.

Det er ikke 1l at fa>e at der er gået et helt år. I sidder nok alle sammen med en følelse af, at de>e år er gået hur1gt, men sam1digt, så føles det som om at vi alle har kendt hinanden i evigheder.

Vi kan alle tage noget med herfra - en forandring, venskaber, oplevelser, minder, ja, jeg kunne blive ved.

Det kan godt være, at det føles som et ”farvel”, men prøv at se det som et ”på gensyn”. Vi skal nemlig huske på, at vi ikke bor længere fra hinanden, end at vi al1d kan mødes igen.

Til os der bliver 2.års, vil jeg særligt sige, at vi skal huske at drive Nissum videre i den gode ånd. Vi skal tage godt imod de nye, og huske os selv på, at vi selv var nye og usikre for bare et år siden.

Tak for i år, det har været en fornøjelse! Vi fra elevrådet ønsker jer alle alt det bedste fremover.

20

FR




21

FAGLIGE SAMTALER

FÆLLESSKAB & FAGLIGE SAMTALER Af Linda Hoff Larsen

For halvandet år siden gik vi med i et projekt under EQerskoleforeningen, som havde 1l formål at udvikle og styrke skolernes 9. klasses profil. Med projektet har vi blandet andet iværksat en række eksperimenter for at undersøge, hvordan man kan styrke samspillet mellem den almene, folkelige og faglige dannelse blandt 9. klasses elever, og hvordan eQerskolerne i højere grad kan udny>e de muligheder, der ligger i, at undervisningen skal ”stå mål med undervisningen i folkeskolen”.

Vi har i årets løb haQ mange bolde i luQen. Nogle blev 1l flere, andre forsvandt og dem vi greb, vil sæ>e sine tydelige spor i det kommende skoleår. To skal særligt nævnes her.

Faglige samtaler med alle 9. klasser og en forsat udvikling og gøren os nysgerrige på udvikling af fællesskaber. Ved løbende at

asolde faglige samtaler med vores elever, har vi blandt andet erfaret en posi1v indvirkning på elevernes faglige udvikling, samt deres oplevelse af deres egen rolle og indflydelse i forhold 1l læring. 9. årgang vil derfor sammen med en lærer i det kommende skoleår løbende asolde samtaler med fokus på udvikling og indflydelse på læring.

Der foruden fortsæ>er vi med en række 1ltag, som udfordrer elevernes forståelse af fællesskab, og vi spørger os selv, hvordan kan vi udvikle og arbejde for nye fællesskaber.

Vi glæder os over det hele og har nydt at give os selv et år, hvor der særligt har været fokus på og afsat 1d 1l at gøre eksperimenter og forfølge nogle af de idéer, som al1d lurer lige om hjørnet.

22

FORMANDENS KLUMME

UDFORDRE INSPIRERE & DANNE Af formand Rigmor Sams

Skoleåret 2017/2018 er slut, de sidste uger og dage er brugt 1l eksamener, hygge i haven og masser af samvær på kryds og tværs. 155 elever har taget afsked med Nr. Nissum EQerskole og et eQerskoleår, hvor de har fået ny viden og nye venskaber.

De har mødt voksne, der udfordrer og sæ>er i gang. Lige fra vegetarre>er 1l børstevagter. De har mødt medarbejdere, der s1ller krav og kræver svar. De har været en del af en gruppe, hvor der også snakkes om det, der er svært og gør ondt.

De tager hjem med en rygsæk fyldt af minder og oplevelser, alt sammen noget der ruster dem lidt bedre 1l at møde livet og alt det, livet kræver. For eQer ferien venter nye udfordringer og nye venskaber på deres vej videre i uddannelsessystemet.

Det er netop det, der er målet for Nr. Nissum EQerskole. Vi skal, med udgangspunkt i de kristne og demokra1ske værdier, udfordre, inspirere og danne de unge mennesker.

Per Krøis Kjærgaard skriver i ”Ord*skaber” fra 2015: Når du ta’r herfra 1l et underfuldt sted, begynder endnu en bog.

Du kan aldrig ta´ alle sangene med,

de synger dit glædessprog.

Mere end sum af dele, er vi!

Menneskeliv er ren magi!

Jeg er sikker på, at al1ng nok skal gå.

-For lykken er dér, hvor du er!

Hvad er det, elever skal huske fra deres år på eQerskolen, hvordan er det, vi som skole ruster dem bedst mulig 1l at tage fat på uddannelse, foreningsliv og nye fællesskaber?

I bestyrelsen glæder vi os 1l fortsat at arbejde målre>et med visionerne for Nr. Nissum EQerskole.

23

ELEVSTÆVNE

REDAKTION:

Brian Hoff Larsen Anne Marie Hauskov Karsten Poulsen Inge Bendixen Maria Brunsgaard Krogshede

FOTO

Karsten Poulsen

LAYOUT

Henrik Helms dBA MEDIA

Se mere på nissum.dk din digitale opdatering

24