Skip to main content

Nørre NIssum Efterskole

Page 1

VIGTIG VIDEN ELLER LIGEGYLDIG INFO

kole se+ers

ræt nd en id mere e

Venskaber der holder Tag på Nørre Nissum E9erskole og få venner for livet....

1


FORSTANDERENS BLOK | Brian Hoff Larsen

FORSTANDERENS BLOK f Brian Hoff Larsen

En teenager på 129 år På Nørre Nissum E5erskole vil du blive en del af en lang og god historie. Selvom skolen er 129 år gammel, arbejder vi dagligt på, at få nye ideer og udvikle skolen. Vi har nogle af landet bedste faciliteter, som vi naturligvis nyder meget i undervisningen. Men endnu vigJgere for os er arbejdet med elevernes faglige personlige og sociale udvikling. Vi vil gerne være med Jl at pirre elevernes nysgerrighed på hinanden, på fællesskabet, på livet og fremme den åndelige dagsorden, der handler om at give vores liv mening og betydning. Vi skal ikke bare have noget at leve af, men også noget at leve for. I deMe magasin har vi samlet nogle arJkler, som du måske kan have glæde af at læse, så du kan danne dig et indtryk af, hvilken skole vi er. Du får ikke svar på alle spørgsmål, og et e5erskoleophold er naturligvis meget andet, end det du finder her i magasinet. Et e5erskoleår skal opleves og leves. Så god fornøjelse og forhåbentlig på gensyn.

Har du spørgsmål, du ikke har fået svar på, er du meget velkommen Jl at kontakte os.

2


NY PÅ NNE | Thea Møller-Sørensen

3


NY PÅ NNE | Thea Møller-Sørensen

Det bliver fantas9sk Af Thea Møller-Sørensen 10.B

Søndag d. 9. august startede jeg på Nørre Nissum E5erskole. Det var en spændende dag, og jeg havde rigJg mange sommerfugle i maven. De blev ikke færre, da jeg mødte min rumbo og blev vist op på mit værelse. Det hele var meget nyt og overvældende, og den første uge var også meget hård, da jeg slet ingen kendte.

Allerede e5er den første uge begyndte hverdagen at indfinde sig, og man begyndte at kende folk. Nu er der allerede gået en måned, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det her år bliver et helt fantasJsk år!

Heldigvis var dagene fyldt med spændende akJviteter, som f.eks. kontaktgruppeløb og klassedyst, der var med Jl at ryste os sammen på kryds og tværs. Både min rumbo og de andre elever, der også gik her sidste år, var gode Jl at tage alle os spændte nye elever med, sæMe akJviteter i gang og lære os alle e5erskolerytmerne.

4


NY PÅ NNE | Marcus Høgsbro OPosen

Vi får så meget mad Af Marcus Høgsbro OMosen, 9.B

Det at komme på Nørre Nissum E5erskole var noget helt nyt for mig. Jeg kommer fra en meget lille by langt herfra, hvor der næsten ikke er nogen på min egen alder. Og heroppe er der så mange på min egen alder, at det største dilemma er, hvem man skal gå sammen med, og det er jo bare for fedt! Vi får så meget mad, seks målJder om dagen! Jeg elsker mad, og især maden heroppe, men i starten syntes jeg alligevel, at det måske var lige i overkanten, men man er bare så akJv hele Jden, at det ville være svært at undvære nogle af dem. Her e5er at have gået på e5erskole i godt en måned, kan jeg konkludere: Det bliver kun bedre og bedre at gå her, jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det er om et halvt år!

5


SPROGREJSE

UD I VERDEN MIDT I UNDERVISNINGEN Af Berith Ravnsgaard Christensen

Da vi i sin Jd, under et visionsarbejde blandt bestyrelse og ansaMe, kom på idéen med en sprogrejse i 9. årgang, var tankerne store om end en lille smule flyvske. Eleverne skulle opleve en sammenhæng mellem det, vi arbejder med i undervisningen, og den verden, der foregår lige uden for vinduet. Sprogrejsen skulle pege ind i undervisningen og omvendt, gøre undervisningen Jl virkelighed og give eleverne mulighed for at prøve sig selv af i den virkelige verden. Alt deMe selvfølgelig med udgangspunkt i vores værdigrundlag, så e5erhånden som forberedelserne skred frem, blev det Jl en samarbejdsa5ale med KFUM og KFUK, der hjalp med kontakter Jl lokale foreninger.

Nu er vi så kommet hjem fra den første sprogrejse med 9. årgang, og selvom vi i skrivende stund mangler at se elevernes evalueringer af turen, så tøver vi ikke med at kalde den for en succes. Vi oplever, at turen Jl Irland har givet eleverne en god forståelse af den konflikt og de historiske begivenheder, de har læst så meget om. Vi har mødt lokale YMCA-folk, der arbejder med konfliktløsninger mellem katolikker og protestanter, og vi har hørt om bombetrusler og uroligheder omkring ”Fredslinjen”, der sæMer et tydeligt skel mellem de to trosretninger. Det har været en fantasJsk tur, og vi glæder os Jl at komme af sted igen næste år – inden længe kan vi lø5e sløret for, hvor turen går hen.!

6


SPROGREJSE

7


NYE MUSIKLOKALER

FRISK ILT TIL MUSIKKEN Af Søren Tang, musiklærer

Forventningens glæde For et år siden sad jeg og præsenterede visioner og ideer for ledelsen og bestyrelsen. Jeg var rigJg nervøs, og lu5en var ladet med gode intenJoner og forventninger. Vi ville gerne skabe gode rammer for musikken på e5erskolen, så vi kunne få et endnu højere niveau, både rent teknisk, men også med plads Jl at mennesker kan gro på deres egen facon og i deres eget tempo.

En rejse der fortsæ8er Der blev givet grønt lys, og så begyndte en lang og spændende proces. Først fik forstander Brian og jeg audiens på to meget forskellige e5erskoler med hver deres fokus på musikken og faciliteter. På den måde fandt vi ud af, at der skulle være et skel mellem sammenspilsundervisning/ studieoptagelser og det fælles musikforum, der er for alle. Det betød, at ideerne nu både handlede om, at vi skulle have en mobilscene i foredragssalen og en musikfløj i to etager. Det var rigJg vigJgt for os ikke at gøre musikken Jl noget for de få, så derfor blev en permanent mobilscene i foredragssalen et af de allerførste Jltag. Denne scene er i

brug i sangJmerne, Jl andagter og meget andet, der rager direkte ind i den tanke, at e5erskole og fælles musikudøvelse hører sammen. SamJdig bliver mobilscenen også en naturlig del af vores live-arrangementer.

Så blev det virkelighed E5erhånden, som der kom tegninger på bordet og vi fik holdt utallige møder, tog ideerne form, sådan at vi i overetagen skulle have to musiklokaler og et studie. De har fået de meget sigende navne musik 1 og 2 + studie. Men som musikelskere finder vi nok på noget mere kreaJvt. Lokale 1 er udelukkende Jl sammenspilsundervisning og indspilning. Lokale 2 bliver et sted, hvor eleverne kan komme og eksperimentere, øve og lege samJdig med, at det også kan bruges som et ekstra indspilningsrum. I studiet er der desuden lavet en vokal-boks, der giver mulighed for indspilning i god kvalitet. I underetagen bliver der lærerforberedelse, et guitar/teori/elevindspilningslokale, et lokale Jl fordybelse og øvning, samt et lokale hvor eleverne må have deres eget udstyr stående.

8


NYE MUSIKLOKALER

Udstyr med hold i Da væggene var tegnet og materialer a5alt med arkitekten, kom turen Jl udstyret. Her indkaldte vi Rasmus Primdahl, der er Jdligere elev på skolen (Læs portræMet af ham på side 19). Det var vigJgt for mig, at vi skulle undgå for mange halve løsninger og ”kabelspaghef”. Derfor er der installeret masser af kabelbakker som begrænser kabelrodet markant. Rasmus hjalp også med at reducere mellemstaJonerne mellem kabelbakkerne og vores iMac voldsomt, så alle lydsignaler går direkte i en digitalmixer der kan synkroniseres med computerens so5ware. Jeg skal spare jer for yderligere detaljer, men det skal blot siges, at ”simple and direct is beMer”. Instrumenter og grej Der er nu afgivet ordre på instrumenter og musikudstyr. Vi har satset på at lande et realisJsk sted, hvor vi ikke bilder os ind, at vi kan producere en stor koncert i Parken, men stadig være i overhalingsbanen. For de grejinteresserede kan nævnes, at følgende producenter er inkluderet: Gibson, Furch, TC Electronics, Engl, Allen & Heath, RCF, Shure, RØDE og K&M m.fl.

Et slag med halen Målet har været at skabe et vækslorum for musikfaget på skolen. Det lader sig ikke gøre på én gang, men der er slået et kra5igt slag med halen for faciliteter, muligheder for nyskabelse og et sted, eleverne vil søge imod for at forfølge den trang, som alle mennesker har: Nemlig et sted, hvor man kan mødes omkring en kommunikaJonsform, der inkluderer og oversJger ord, skri5 og tale = Musik.

9


GLOBAL TEENAGER | Vis mig din kuffert

GLOBAL TEENAGER

Danmark og samJdig utrolig præget af en så gammel konflikt, bliver noget helt specielt. Og det samme gælder kufferten.

Af Anna Diederich, 10.d

A5enen inden vi skal rejse er min kuffert så småt ved at være pakket. Maven er fyldt med sommerfugle, og de syv måneder, vi har ventet på at skulle afsted, er næsten gået. Der er ingen tvivl om, at rejsen på alle måder bliver anderledes, end hvad jeg er vant Jl – både selskabet og desJnaJonen. At rejse Jl et land, der er så anderledes end

Anderledes, og alligevel det samme. Jeg er blevet spurgt, hvilke tre Jng jeg alJd har med mig på rejser, og hvilke tre Jng jeg har med Jl denne specifikke rejse. De tre Jng, jeg alJd rejser med, må være mit pas, et par gode sko at gå i og mit kamera. Denne gang har jeg dog også helt andre Jng med. For det første er min påklædning varmere grundet kulturen, der ikke accepterer bare pigeskuldre og knæ. Derudover har jeg min værtsgave med Jl den palæsJnensiske familie, som jeg skal på hjemmebesøg hos, og sidst men ikke mindst har jeg på denne tur også blyant og papir med Jl at nedskrive al den informaJon, vi skal erhverve os. Udover det har vi selvfølgelig også alle fyldt bagagen med masser af forventninger og lyst Jl nye oplevelser og erfaringer. Vi glæder os!

10


VIS MIG DIN KUFFERT | PalæsUna

!

#globalteenager 11


PROJEKTMAGER -mere end et almindeligt skolefag Af Lene Buchhave

Projektmager er et fag i 10. klasse, hvor vi, med udgangspunkt i socialt entreprenørskab og frivillighed, bliver klogere på at afvikle projekter. Fagets indhold står på to ben; det ene ben er socialt entreprenørskab og frivillighed, og det andet ben er innovaJve arbejdsprocesser. Socialt entreprenørskab og vigJgheden af at gøre en forskel for andre lokalt har rødder i vores værdigrundlag, da socialt entreprenørskab netop søger gevinsten; ”At tage ansvar for fællesskabet og gøre en forskel for andre, altså en social gevinst.” InnovaJve arbejdsprocesser med udgangspunkt i, at eleverne udvikler værktøjer og får erfaringer med at komme fra idé Jl handling. Den daglige undervisning er projektorienteret, og eleverne bliver fortrolige med mange forskellige måder at få den gode ide på, at argumentere for egne ideer, at strukturere og planlægge projekter og ikke mindst afvikle projekter.

PROJEKTMAGER

I løbet af skoleåret står man som projektmager i front ved tre projekter. Det første projekt er planlægning og afvikling af et event for egne kammerater på e5erskolen, et arrangement med fokus på at skabe en social gevinst for skolens fælleskab. Et særligt fokus er, at der skal være plads Jl alle i vores fælleskab. Det andet projekt er planlægning og afvikling af et event i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner på e5erskolen. Her har vi tradiJon for at samarbejde med organisaJoner i vores bagland. I deMe skoleår har projektmagerne stået for at arrangere en spændende e5ermiddag med temaet ”På Sporet…” for 250 børn, der deltog i KFUM & KFUKs børnefesJval. Her var projektmagerne guider, postansvarlige, prakJske hjælpere og tovholdere på hele arrangementet. I det kommende skoleår er vi gået ind i samarbejdet om at arrangere KFUM & KFUKs TeenEvent her på e5erskolen. En spændende udfordring, som vi glæder os Jl at være en del af.

12


PROJEKTMAGER

Det tredje og afsluMende projekt er planlægning og afvikling af et event i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner ude hos denne. Her har vi igen tradiJon for at samarbejde med organisaJoner fra vores bagland, eksempelvis KFUM & KFUK, FDF, Kirkens Korshær, KFUM soldatermission og GNIF, vores lokale idrætsforening. Alle projekter, der bliver afviklet, har en social gevinst projektmagerne gør en forskel lokalt. Projektmagerne høster gennem projekterne i løbet af skoleåret mange gode erfaringer med netop socialt entreprenørskab og frivillighed. De er bevidste om, at det er vores håb, at de e5er Jden på e5erskolen tager hjem og gør en forskel i deres nærmiljø.

13


SKI PÅ SKEMAET

SKI PÅ NYE

MÅDER


SKI PÅ SKEMAET

Af Karsten Poulsen

Vinterlejrskole hvert år Vi har i de senere år ha= en praksis, hvor vi hvert andet år tog på vinterlejrskole og hvert andet år på en såkaldt kulturtur. Fremover bliver vinterlejrskolen en fast del af et skoleår på NNE. Når vi kalder det en vinterlejrskole er det for at understrege, at turen er andet og mere end bare en skiferie.

Ski på skemaet I perioden op Gl de to seneste ture har vi hjemmefra Glbudt et lille valgfag kaldet ”Skiinstruktør”. Et valgfag, hvor vi bl.a. har arbejdet med planlægning af en ski-lekGon, instruktørrollen og de ski-mæssige begreber, der knyMer sig Gl skiløb. Målet har været at inddrage vores egne elever i undervisningen af de mange uerfarne kammerater.

Fra teori Jl praksis DeMe projekt må vi sige er lykkes supergodt. FakGsk så godt, at vi nu har besluMet at lade skivalgfaget fortsæMe og endda udvide konceptet ved at give valgfagsholdet et lille skimæssigt forspring. De tager nemlig af sted nogle dage før de andre, så de får tre ekstra skidage.

Tre ekstra dage hvor teori bliver Gl praksis, og dermed får de masser af input Gl deres eget skiløb og erfaring med rollen som underviser, inden de står over for deres kammerater.


SKI PÅ SKEMAET

Vi serverer

MAD MED

INDHOLD Vi går op i, hvad du får at spise! Som e5erskoleelev på Nørre Nissum E5erskole sørger vi for, at du får god og sund mad, så du har energi Jl hele dagen og Jl at være akJv. For god og sund mad er med Jl at skabe en livssJl, som skal være med Jl at give os sunde og raske elever og medarbejdere.

Økologi i køkkenet Vi sørger for at være med på beatet, hvad angår den nyeste viden indenfor kost og ernæring, og deltager jævnligt i forskellige kurser og afprøver nye opskri5er. Vi er bronzemærket indenfor økologi, hvilket vil sige, at op Jl 60% af vores råvarer er økologiske. For vi går op i at

bruge kvalitetsråvarer og friske grøntsager, blandt andet køber vi alJd frisk fisk på havnen i Lemvig. Desuden følger vi de 10 kostråd, og sørger alJd for at have de sunde Jng let Jlgængelige. Vi har blandt andet fri frugt Jlgængeligt stort set hele døgnet. Om morgenen har vi et stort udvalg af sunde morgenmadsprodukter, frugt og brød. Til middagsmaden serverer vi alJd en varm ret og har en salatbar, med nye spændende salater. Og Jl a5en har vi også alJd salatbuffet, forskellige lune reMer og rugbrød med diverse pålæg. Vil du vide mere, kan du læse hele vores kostpoliJk her.


#lu=tur

17


FÆLLESSKABET

HÅNDBOLD

BRAGTE DET MAKSIMALE FREM af vores TALENT

KrisJan Østerby

SJan Langgaard Jørgensen

Årgang ’88 fra Bækmarksbro NNE ’03/’05 Student fra Lemvig Gymnasium ’08 Studerende ved medievidenskab på Aarhus Universitet, pt. fuldJdsansat ved pr-bureauet Publico.

Årgang ’88 fra Bonnet NNE 10. Klasse årgang ’04/’05 Student fra Lemvig Gymnasium ’08 Uddannet fysioterapeut ’14 Læser på kandidatuddannelsen i Idræt og Sundhed på SDU, Odense

Foto: Nørre Nissum E5erskole og privat Tekst: Helle Ringgaard, Ansatz KommunikaJonsbureau

De har spillet håndbold cirka lige så længe, som de kan huske, og indJl i år har de driblet frem og Jlbage mellem liga og 1. division med deres klubber; LemvigThyborøn og Odder. De blev danmarksmestre i ynglinge-håndbold sammen på Team Vestjylland, og det var blandt andet - med det ambiJøse mål for øje, at SJan Jørgensen og KrisJan Østerby kom på Nørre Nissum E5erskole. ”På det Jdspunkt ville jeg have valgt håndbolden lige meget hvad, så hvis ikke

Team Vestjylland og mange af mine holdkammerater derfra havde været på Nissum, havde jeg fundet et andet alternaJv”, fortæller SJan Jørgensen, der kom på e5erskole i 10. klasse. KrisJan Østerby var begyndt i 9. klasse på e5erskolen det år. ”Begge mine søstre havde gået på NNE, og det lå ligesom i kortene, at jeg skulle samme vej. SamJdig meldte Michael Tind, som Jdligere havde trænet Lemvigs herrehold og egentlig var ’for god’ en træner Jl drenge som os, ud med en ambiJon om at


HÅNDBOLD

ville samle et hold af spillere på tværs af klubberne fra området, og føre os frem Jl et danmarksmesterskab. Det var så Jlpas vanvifgt et mål, at det gav plads Jl, at man både kastede sig fuldt ind i drømmen – og samJdig kunne bevare sine vestjyske ben på jorden. På Team Vestjylland vidste vi godt hver især, at vi ikke var de 12 mest lysende, individuelle talenter; der var bestemt andre, meget gode

e5erskolelivet en sund væglordeling mellem livet på håndboldbanen og livet udenfor. ”Skolens sociale liv var med Jl, at vi ikke glemte folk omkring os, men også fik kammerater i andre sammenhænge. Vi nåede da for eksempel at være med Jl DM i e5erskole-fodbold”, mindes SJan Jørgensen.

Team Vestjyllands danmarksmestre fra 2004. Kris7an Østerby står nummer tre fra venstre i forreste række.

håndboldspillere på NNE, som ikke var med på holdet”, fortæller KrisJan Østerby.

Flere bolde Håndbolddrømmen voksede sig større og stærkere; træning i alt fire gange om ugen og kampe i weekenderne. SamJdig sikrede

KrisJan Østerby gik e5er maksimal boldberøring og spillede med på skolens hold i både håndbold, fodbold, volleybold og badminton. Indsatsen kastede mere end et danmarksmesterskab af sig undervejs.


HÅNDBOLD

”Skolen var bestemt med Jl at præge min Jlgang Jl verden som mere end håndbold. Og mere end sport. Heldigvis. Både socialt og fagligt tog jeg rigJg meget med mig videre, måske også mere end man ville forvente i forhold Jl en idrætse5erskole. Det var en forudsætning, at vi fulgte med fagligt og havde styr på lekJerne, for at vi måMe træne i sJlleJmerne”, fortæller han. SJan Jørgensen og KrisJan Østerby fulgtes ad gennem årene på Lemvig Gymnasium, trænede håndbold fem gange om ugen, sled med ’Team Vestjylland specialklassen’ med kompensaJons-tysk om torsdagen – og fik guldet hængt om halsen som U18 danmarksmestre i april 2007. Studenterhuen kom på hovedet året e5er.

Elite-realitet Deres parallelløb fortsaMe endnu to sæsoner, hvor begge spillede for Lemvig/ Lemvig-Thyborøn og arbejdede på henholdsvis Fabjerg Udefriskole og Lomborg GymnasJk- og Idrætse5erskole. Drømme om et fuldJdsprofessionelt liv som håndboldspiller i Danmark eller i udlandet fulgte med længe, men dækkede ikke af for videreuddannelse. I 2010 begyndte SJan Jørgensen på fysioterapi i Holstebro, mens KrisJan Østerby flyMede Jl Aarhus for at læse medievidenskab på universitetet. ”Takket være Team Vestjylland og det lø5 vi gav hinanden på holdet, var vi flere, som fik det maksimale ud af vores talent. Fem af os kom Jl at spille U18 landskampe; det var mange sammenlignet med vores modstanderhold. Men det handler også om at være realisJsk, for mit vedkommende var toppen af 1. division og bunden af ligaen det rigJge niveau. Han er stoppet med håndbold på eliteplan i år og varmer nu op Jl at skrive speciale med et halvt års fuldJdsarbejde på et prbureau.

Mere end et liv SJan Jørgensen er med sine 27 år tredje ældste spiller i Lemvig-Thyborøn Håndbolds kampdragt i år. Hans kontrakter har aldrig lydt på fuldJdsprofessionel, men hans engagement har ikke været meget mindre end det. E5er en enkelt ligasæson for Odder, mens han arbejde som fysioterapeut i Østjylland, er han vendt Jlbage, og er blevet nabo Jl Holstebro Banegård for at kunne pendle mellem sit idræts- og privatliv og kandidatuddannelsen i idræt og sundhed i Odense. Han glæder sig over, at større professionalisme i sporten betyder, at håndboldspillere i dag generelt passer bedre på deres kroppe og dermed holder længere på liga-plan end Jdligere.

Næste generaJon SJan Jørgensen arbejder også akJvt for, at morgendagens unge stjerner får ballast Jl at forebygge skader og kunne blive på banen, Jl de er 35. Han er JlknyMet NNE/ Team Vestjylland som fysisk træner og ansvarlig for individuelle styrketræningsprogrammer for U16drengene på 1. holdet. ”Mads (Thorsen, holdets træner og SJans barndomskammerat fra Bonnet, red.), spurgte mig sidste år, og selvfølgelig ville jeg det! Det er en stor JlfredssJllelse på en gang at hjælpe Team Vestjylland, Nissum og Lemvig Håndbold og samJdig nørde fuldstændig med min faglighed.” ”Det er en kæmpe udfordring at lære 15-17 årige drenge at mærke deres kroppe og være tålmodige! Min fordel er, at jeg har stået, hvor de står og har selv følt det hele.”


VIS MIG DIN KUFFERT

#volley

#harpiks


EN VERDEN I KRIG & FRED | Årets teaterkoncert

EN VERDEN I

KRIG & FRED Af Inge Bendixen

Fra Nordirland Jl PalæsJna Lokalerne på Nørre Nissum e5erskole genlød i uge 38 af korsang, musik, taler, der blev øvet og lyden af kulisser, der blev tømret sammen. Under overskri5en ”En verden i krig og fred” arbejdede eleverne sig igennem udvalgte nedslag i nogle af verdenshistoriens markante konflikter – fra MarJn Luther King i USA over Nelson Mandela i Sydafrika Jl Nordirland, PalæsJna og sidst, men ikke mindst, den aktuelle flygtningesituaJon.

Alle evner i sving Eleverne brugte en intens uge på at øve sange og producere de danse og replikker, der torsdag og fredag blev opført ved tre foresJllinger for sammenlagt over 1000 Jlskuere. Scenen, kulisserne og kostumerne var også fremtryllet af elevhænder, så der var travlhed på alle fronter, og der var brug for en bred vi5e af færdigheder.

22


EN VERDEN I KRIG & FRED | teaterkoncert

23


EN VERDEN I KRIG & FRED | teaterkoncert

Uopdagede talenter Det er første gang, Teaterkoncerten, der i øvrigt plejer at være en musical, er placeret så Jdligt på skoleåret, og det har givet ugen en ekstra dimension i forhold Jl sammentømring af et ret nyt og ubeskrevet elevhold. Heldigvis er det de posiJve overraskelser, der fylder, set i bakspejlet: HidJl uopdagede talenter har meldt sig på banen, og eleverne har kastet sig over de anderledes udfordringer med gåpåmod og indlevelse. Forhåbentlig har eleverne e5er denne uge fået Jlføjet nogle nuancer Jl deres verdensbillede, der kan hjælpe dem Jl at forholde sig Jl den virkelighed, vi alle lever i. Under alle omstændigheder har det været en fantasJsk uge, hvor alle har lø5et i flok.

24


#fĂŚllesskab

#motormetal

#surfweekend


PORTRÆT | Anders Bro

To fantasJske år og et

MUSIKALSK SKUB

Af Helle Ringgaard, Ansatz KommunikaJonsbureau

”Ej, stearinen er der endnu! Det var jeg vel nok led ved at skulle fortælle Peter Venø den a5en; et instrument Jl flere hundrede tusinde kroner og det bedste jeg nogensinde har spillet på.” Anders To5 Bro er dykket direkte og dybt ned mellem to af tangenterne på det store Seiler flygel i foredragssalen på Nørre Nissum E5erskole. Et instrument han sad ved mange Jmer sine to år på e5erskolen; Jl musikundervisning, i sJlleJmerne, Jl morgensamlinger – og altså også den stemningsfulde sluk-lyset a5en, hvor han kom Jl at vælte et af de mange fyrfadslys ned over klaviaturet.

Stearinen er eneste plet på hans musikalske minder. ”Vi havde ikke de fede faciliteter med studier og lyse øvelokaler, som skolen bygger nu, men dengang lagde vi elever nok heller ikke så meget vægt på rummene

som sådan. For mig var det mødet med dybt engagerede lærere, som alJd var parate Jl at finde akkorder frem og give sparring, og andre elever, som også gik op i musik – og var rigJg gode - , der gjorde den store forskel og gjorde mig Jl en bedre musiker.”

Fra scenekanten Anders To5 Bro vidste lidt om musik, da han kom fra Thyborøn og begyndte i 9. klasse på Nørre Nissum E5erskole i 2006. Hans far hedder Bent Bro, så Anders havde Jlbragt en del af sin barndom på scenekanten af Tørfisks koncerter. En god del. ”Selvfølgelig så jeg op Jl min far og de andre i Tørfisk, og fra jeg var 8-10 år kom jeg Jt med, når de var ude at spille. Jeg nød især at se, de gode oplevelser publikum havde med musikken. Det er en stor del af min inspiraJon.”


PORTRÆT | Anders Bro

”Jeg spillede med på musikken fra cdafspilleren. Det var Jt folk-musik. Så skrev min far nogle akkorder - C-A-D-F - ned på et kaffefilter og stak mig; han kunne jo høre, at jeg selv lyMede e5er og fandt ud af, hvornår jeg skulle ski5e undervejs i melodien.”

Noder faldt mindre naturligt. ”På musikskolen sagde lærerinden, at jeg ’snød’, fordi jeg først spillede et par melodier fejlfrit for hende – og bage5er gik i stå, da hun stak mig noderne Jl en sang, jeg ikke kendte i forvejen. Så holdt jeg da hurJgt op med at komme der!”

Anders To5 Bro sJllede også op musikalsk udenfor skolen, for de år begyndte bandet The GrandfæMers så småt at blive hyret Jl gigs. Og med Anders om bord som yngstefæMer på tangenter, guitar og sang var det nødvendigt med en dispensaJon eller to Jl at blive ude Jl e5er sengeJd, hvis musikken skulle spille. Anders To5 Bro håber, at The GrandfæMers kan holde niveauet med 30-40 koncerter årlige med deres eget materiale. Måske endda få flere. Han vågner Jt med en stump melodi i hovedet og synger den ind på biblioteket i sin mobil. Tanken om et liv som fuldJdsprofessionel musiker har han leget med.

Musik med mere ”Det var først på Nørre Nissum, at jeg igen fik rigJg undervisning og mødte nogle krav. Det lykkedes virkelig Søren (Tang) og Peter (Venø) at få skubbet noget teori og nogle noder ind bag ørerne på mig. Anders Toft Br Jeg gik også med Jl kor. Jeg o er år Han er gang 19 N NE elev havde alt det musik, jeg 91 fra årgang student T ’0 f 6 r a ’07 og ’0 hyborøn. overhovedet kunne have på Nørre N Han læ 7 -’08 og issum S ser jou HFeminari mit skema. Og sJllede rnalist Journal u m . i k p å is Danmar selvfølgelig op også op Jl Midt-Ve thøjskole og ks e s r t for tid i Holst MGP, café-a5ener og alt det en i pr ebro. aktik p andet ved siden af.” å TV


PORTRÆT | Anders Bro

The Grandfætters be står af Anders Toft Bro, Christian Strausho lm Holm, Allan Toft Josephsen og Christ ian Toft Bro. De ha r fælles oldeforæld re fra Thyborøn og et par stærke familiebån d til bandet Tørfis k.

Fællesskabende og privat ”Men jeg har foreløbig holdt mig Jlbage af to grunde. Dels er jeg bange for, at musikken skal blive Jl noget andet for mig, hvis jeg var økonomisk azængig af den. I dag er den både et privat rum, jeg kan søge ind og spille tankerne væk, hvis jeg er i knap så godt humør, og noget fællesskabende fra scenen, hvor vi kan samle folk og gøre dem glade. Dels har jeg nok for meget ild i røven Jl at sidde fra mandag og vente på, at det skal blive torsdag og koncert-dag igen!”

Deres koncerter sp ænder fra et publik um på 800 ved Haze over Ha arum og til akusti sk lyd for en teltfest for 20 mand. De optræde r også internationalt; på et hotel i Alanya sa mm en med Per Pallesen, da de indspillede vide oen til en sang, de ha r skrevet for et da nsk rejsebureau. Den 22. august 2015 udgav grandfætren e deres første plade med 10 af bandets egne nu mre. Anders Toft Bro ha r skrevet musikken ti l tre af numrene sammen med Henrik Guido, en anden tidligere NNE-elev .

Så nu er han ved at uddanne sig Jl journalist. Og synes, det er fedt at kunne jonglere med to forskellige verdner, og nyde at gå på arbejde om dagen og tage ud og spille om a5enen.


PORTRÆT | Familien Kjær

#hockeyturnering 29


PORTRÆT | Familien Kjær

SYV søskende på samme skole af Helle Ringgaard, Ansatz KommunikaJonsbureau Foto: Per Harslund, familien Kjær og Houmann foto

Allan Kjær går i 10. klasse på Nørre Nissum E5erskole. Da den ældste af hans brødre begyndte i 8. klasse samme sted, var Allan ikke født endnu; fra 1996 Jl 2012 har e5erskolen kun ha5 ét skoleår uden mindst en elev fra familien Kjær i Resen. Allan kan være svær for familien at få fat på i ugens løb, for der sker så meget herog-nu, at hans mobiltelefon bliver uinteressant. Det er nyt; de ældre søskende var Jl at få i tale i sJlleJmen gennem elevvagten ved skolens to telefonbokse. I dag bruges de Jl opbevaring og mønMelefonerne er nedlagt. ”Vi har oplevet konstante forandringer og udvikling de år, vi har ha5 vores syv børn på Nørre Nissum E5erskole, men skolens værdier og blik for børnene er forblevet de samme”, siger Poul Kjær. Han og Nora Kjær ledte bevidst e5er en e5erskole med en kristen grundholdning, da deres søn Jesper som den første skulle ski5e skole e5er 7. klasse i den lokale folkeskole.

Jlfældigt, at det blev Nørre Nissum i første omgang. Siden har skolen så evnet at begejstre vores børn, så de ville blive – og deres søskende har ha5 lyst at komme her”, fortæller Poul Kjær. De syv børn har aldrig været forpligtet Jl at vælge Nørre Nissum E5erskole eller Jl at blive som elever i alle tre år fra 8. Jl 10. klasse. FakJsk var de ældste skrevet op Jl andre e5erskoler, hvis de senere ville prøve noget andet. Den mulighed blev aldrig brugt, og det selvstændige 10. klasses forløb står som det bedste for flere af Kjær-børnene. ”Nørre Nissum blev trend i familien, e5er Jesper havde gået her. Skolen har et bredt Jlbud, og i forhold Jl os har det klart været et plus, at sportsfaciliteterne og holdene er så gode. Internt har vi ha5 en del konkurrence om, hvor mange førstehold vi hver især var på”, siger Emil Kjær, NNE ’00-’03. Familien Kjær har leveret spillere Jl de bedste hold i fodbold, håndbold,

”Sportsfaciliteterne endte med at gøre udslaget, men egentlig var det ret 30


PORTRÆT | Familien Kjær

badminton og volleyball. Emil Kjær er synligt Jlfreds med at kunne udpege det DM-guldbæger, hans volleyhold anbragte i et af skolens ni pænt fyldte pokalskabe.Men det er alligevel noget større end sportshallerne, som fylder mest i e5ertanken om tre års liv på Nørre Nissum E5erskole: ”Den personlige udvikling, og den vennekreds jeg har herfra og stadig ses med i Aarhus”, siger JeMe Kjær, NNE ’02-’05. ”Min udvikling fra sJlle pige og Jl slet ikke at have lyst Jl at sidde alene på mit værelse – simpelthen fordi jeg var bange for at gå glip af noget! Jeg blev meget bedre Jl det sociale”, siger Lise Kjær, NNE ’04-’07. ”De sociale kompetencer vokser meget her; man lærer at forholde sig Jl mange forskellige mennesker og indgå i et fællesskab. På gymnasiet kunne jeg tydeligt mærke på mine klassekammerater, hvem der havde gået på e5erskole og hvem der stadig havde mest travlt med sig selv og med at køre teenagekamp mod familien”, siger Emil Kjær. Allan Kjær forholder sig mest Jl nuJden. Han har gjort Nørre Nissum E5erskole Jl sin egen; han har indtaget metalværkstedet, han skal på skitur Jl januar og med Global Teenager-linjen Jl PalæsJna, inden 10. klasse er slut.

Skolen føles hverken slidt eller nedarvet fra de ældre søskende. Heller ikke selv om flere af lærerne har undervist alle Kjærbørn. ”Her er kommet mange nye Jng, og eleverne er nogle andre, så jeg er ligeså meget hjemmefra på egne ben. Selvfølgelig kendte jeg skolen og har hørt om den hele mit liv, men når noget fungerer godt, hvorfor så ikke tage det?”, siger Kjærfamiliens foreløbig sidste elev på Nørre Nissum E5erskole. Her er de i dag: Ph D., -’99, civilingeniør, Jesper Kjær, NNE ’96 doc på Aalborg st ansat som erhvervspo t. te si Univer erings-’00, Nordeas invest Johan Kjær, NNE ’97 tikma te ma i n, kandidat afdeling i Københav t. Universite økonomi fra Aarhus som 3, skriver speciale Emil Kjær, NNE ’00-’0 ersitet. arks Tekniske Univ civilingeniør, Danm ogi, -’05, studerer psykol Jette Kjær, NNE ’02 Aarhus Universitet. og 7, læser Ernæring Lise Kjær, NNE ’04-’0 . Sundhed, VIA Aarhus 9, HTX, ansat hos AB Erik Kjær, NNE ’06-’0 Catering, Brøndby. -’13 Allan Kjær, NNE ’10 lens e sidder i eftersko Både Jesper og Jett repræsentantskab.

31


BLOG

VI FIK SÅ MEGET MAD -og meget mere... Af Marcus OMosen

Man kan ikke lade være med at blive trist, når man tænker på, at det næsten er slut. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det har været den helt rigJge beslutning at tage på NNE. Jeg har fået så meget med herfra og lært en hel masse om mig selv og andre mennesker. Det passer virkelig det, man siger, at 1 e5erskole år svarer Jl 7 almindelige år. Jeg er ikke kun blevet klogere hvad angår det skolemæssige, men jeg har også fået et andet syn på verden og dem, som lever i den.

Maden heroppe er stadig ligeså fantasJsk som i starten af året. Der går lang Jd, før jeg kan vænne mig Jl, at det ikke er Margit, men mor, som laver maden. Når selv det at komme hjem på weekend i løbet af året, får en Jl at savne alle vennerne, kan jeg bare konkludere, at jeg kommer Jl at savne det helt vildt. Et år på Nørre Nissum e5erskole er et år, man aldrig glemmer.


PORTRÆT | Familien Kjær

#kunstgræs


BLOG

DET VAR FANTASTISK Af Thea Møller-Sørensen

E5er et fantasJsk år her på Nørre Nissum E5erskole er Jden nu kommet, hvor vi alle skal hvert Jl sit. Året har budt på mange udfordringer, oplevelser, opture og nedture, men vigJgst af alt et stærkt fællesskab og venner for livet. Personligt havde jeg aldrig foresJllet mig, at det skulle være muligt at udvikle så tæMe bånd Jl andre på mindre end 11 måneder. Selvom året nu har nået sin ende, så er jeg sikker på, at alle de oplevelser vi har ha5 og personlige udviklinger vi har gennemgået, er noget, vi vil huske, og nogle vi kan bruge fremover. At tage et år på Nørre Nissum E5erskole er et af de bedste valg, jeg har taget. Jeg har lært en masse om mig selv og oven i købet lært så mange fantasJske mennesker at kende. Selvom det er svært at sige farvel, så er jeg ikke i tvivl om, at vi nok skal ses igen - det glæder jeg mig allerede Jl.


PORTRÆT | Familien Kjær

#krea

35


NYT FRA NNE

kole se+ers

ræt nd en id mere e

REDAKTION:

Brian Hoff Larsen Anne Marie Hauskov Karsten Poulsen Inge Bendixen

FOTO

Karsten Poulsen Søren Tang Lone Nørum Brian Buchave

LAYOUT

Henrik Helms dBA MEDIA

Se mere på nissum.dk din digitale opdatering

36


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Nørre NIssum Efterskole by Nørre Nissum Efterskole - Issuu