Elevmagasin No. 18

No. 18 - december 2016

kole se+ers

ræt nd en id mere e

VM KVALIFIKATION JUL I ALLE VERDENSHJØRNER FRA THAILAND TIL DANMARK Og masser af

NYHEDER

og andet godt inde i magasinet

Elevmagasin din digitale opdatering

1

FORSTANDERENS BLOK

FORSTANDERENS BLOK f Brian Hoff Larsen

Hvad er der i vejen?

December har noget ganske særligt over sig. For nogen er det den måned i løbet af året, de holder allermest af. Der er dømt hygge ved stearinlysets skær, og forventningerne er tårnhøje.

Her på skolen har vi pyntet op Bl jul, freden er ved at sænke sig, og vi ved, at nu skal vi værne lidt ekstra om glæden og hinanden.

Vi bliver mødt med julen overalt, og vi kender julens fornemmelse både det gode og det, som kan være svært, helt ud i de yderste celler. ”Frygt Ikke! Jeg forkynder jer en stor glæde”, sådan lyder englens budskab Bl hyrderne på marken og minder os om, at glæden skal være livets fortegn, næsten uanset hvilket humør vi er i.

Hvis vi møder én, der er trist så spørger vi: ”Hvad er der i vejen”? Eller underforstået, hvad sBller sig i vejen mellem dig og glæden?

Trods alt det, der kan sBlles i vejen for glæden, så insisterer juleevangeliet på, at glæden skal være livets fortegn. ”Frygt ikke! Jeg forkynder jer en stor glæde”!

Vi kan ikke alBd Nerne det, der står i vejen for glæden, men julen og evangeliet minder os om, at vi ikke er alene.

At leve er at være vej for andre og hjælpe, hvis noget står i vejen for glæden.

RigBg god jul og et velsignet nytår Bl alle.

2

NYT FRA NNE

3

BLOG | Tanker fra en førsteårselev

BYGGE BRO TIL FREMTIDEN To elever – en 1. års elev og en 2. års elev – blogger gennem hele året om, hvad der fylder i deres e:erskoleliv.

Af Morten D. Brixen, 10.b

I oktober måned skulle vi byUe værelser og rumboer. Det var noget, som jeg så frem Bl med meget spænding. Hvem skulle man nu dele værelse med og i hvilket værelse. Det var noget, som jeg så frem Bl at få en aVlaring på. Alt i alt forløb det heldigvis godt, og jeg har fået to nye gode rumboer.

Uge 47 bød på brobygning for 10. klasserne og prakBkophold for 9. klasserne.

I løbet af ugen var jeg på to forskellige ungdomsuddannelser, som var HHX og STX. Inden brobygningen var jeg i tvivl om, hvilke af disse to uddannelser jeg skulle vælge. Jeg besluUede i ugens løb, at jeg e]er e]erskolen tager på HHX. Vi er allerede nu startet på projektet OSO, som i forlængelse af brobygningen giver et godt grundlag for at planlægge mit videre uddannelsesforløb.

December måned har budt på julehygge og forældredag. Til forældredagen havde de globale og projektmagerne lavet boder, og der var julekoncert. Julestemningen indfinder sig rigBgt, når langt de fleste sidder og hygger sig, med at se julekalenderne på DR1 og TV2 hver a]en.

Nu ser vi frem Bl elevfesten den 20. december, inden vi holder juleferie. I det nye år glæder vi os meget Bl en fælles skiferie Bl Norge.

Glædelig jul Bl alle.

4

BLOG | Tanker fra en andenårselev

LEV I NUET Af Mia Vestargaard Andersen, 10.d

Et halvt skoleår er snart gået, og jeg har det som om, vi lige er startet - Bden flyver af sted. Nu er alles ansigter velkendte, og en normal og rolig hverdag har indfundet sig for længst.

Hvis man kigger Blbage på de sidste par måneder, er der sket utrolig mange Bng, og vi har fået de fedeste oplevelser med os bl.a. Caféa]en, høsfest, gangbesøg, elevfest osv. Alle disse Bng har betydet meget for mig, og jeg synes, det er enormt vigBg med tradiBoner.

Også her i julen bliver der gjort meget ud af hyggelige tradiBoner, så som at pynte skolen op, at danse om juletræet ved midnat d. 1. december, eller hver a]en, når dagligstuen er fyldt op,

og der skal ses julekalender. Det er superhyggeligt, og man kommer i den grad i julestemning.

Midt i denne her hyggelige juleBd bliver der også lagt en del vægt på vores fremBd, og vi, der skal videre, står med et valg, vi skal træffe, om hvad vi skal næste år. For at hjælpe os på vej, har vi bl.a. ha] uddannelsesa]en her på skolen og været på brobygning. Nogle var måske klar over, hvad de skulle i forvejen, men det har i hvert fald hjulpet mig Bl at tage valget.

SamBdig med at man bliver hjulpet på vej Bl fremBden, er det også hårdt at blive mindet om, at der kun er et halvt år Blbage af skoleåret. Derfor er vigBgt at leve i nuet og nyde hver eneste dag heroppe fremBden er nemlig lige rundt om hjørnet.

5

JUL I ALLE VERDENHJØRNER

Lærke

Blessing

Nichi

JUL I ALLE VERDENSHJØRNER Af Inge Bendixen

JuletradiBoner står for de fleste som noget, man under ingen omstændigheder må lave om på. Men hvad gør man, hvis man lever i et land, hvor tradiBonerne er markant anderledes, end der, hvor man kommer fra? Det har vi spurgt tre elever, der ikke kun har den danske kultur med i bagagen, om.

Hvilket land har du 5lknytning 5l?

Lærke: Begge mine forældre er fra Holland, de flyUede Bl Danmark for næsten 30 år siden. Jeg føler mig halv dansk og halv hollandsk og taler begge sprog.

Nichi: Min morfar kommer fra Japan, han flyUede Bl Danmark for mange år siden. Min mor er født i Danmark, men har boet i Japan et par år. Tilknytningen Bl Japan er lidt langt ude, jeg kalder mig selv dansk, men kan godt lide at fortælle, at jeg er 1/4 japaner.

Blessing: Jeg er født i Liberia (i Vestafrika, red.) og kom Bl Danmark som toårig. Min mor er fra Liberia og min far er dansker.

Hvordan fejrer man jul i det andet land?

Lærke: Julemanden i Holland hedder Sinterklaas. Han har ikke nisser, men i stedet Zwarte Piet’er. Julemanden sejler i starten af december fra Spanien, hvor han bor, med sin hvide hest, Zwarte Piet’erne og alle gaverne. Man får gaver allerede 5. december, a]enen før sæUer man sine sko ved brændeovnen med en ønskeseddel og synger sange, næste morgen har Sinterklaas været der med gaverne. Den 24. er der ingen gaver, og juletræ er ikke udbredt , men man er sammen med familien.

Nichi: I Japan er de fleste buddhister, så julen er ikke stor. Nytåret er vigBgere i Japan – de har et træ Bl nytår med fyrretræ og pynter huset op. Min morfar siger, at i Danmark er man hjemme Bl jul og ude Bl nytår – I Japan er det omvendt, man går rundt og 6

JUL I ALLE VERDENHJØRNER

besøger venner og familie i julen og holder sig hjemme Bl nytår.

Blander I de to kulturer sammen hos jer, når I holder jul?

Blessing: Min mor har fortalt, at man ikke danser om juletræ i Liberia, men børn og voksne klæder sig ud og laver krybbespil. Hele byen er i feststemning, og børn går rundt fra hus Bl hus og synger julesange og får gaver og slik, hvilket er en stor Bng, da det ikke sker så Bt. Og så kom der alBd mange gæster forbi på besøg.

Lærke: Vi holder julea]en fuldstændig på den danske måde den 24. med flæskesteg, rødkål og brune kartofler, men ikke brun sovs – sovs bruger man ikke i Holland på samme måde som i Danmark. Vi sæUer også skoene frem den 4. december, og så får vi en lille gave der, men de fleste gaver ligger under juletræet den 24.

Julemenuen Lærke: I Holland har man vist ikke en speciel menu. Man har en bestemt slags kager – Speculaas – som er en brun kage med mønster i, og man har også pebernødder.

Nichi: Morfar blev gi] med dansk kristen kvinde, og de holdt jul e]er danske tradiBoner derhjemme, og det har børnene videreført.

Nichi: Der er ikke en særlig julemenu, men Bl nytår i Japan får man riskager og fisk, selvom den vestlige kultur begynder at smiUe mere af.

Blessing: I Liberia har min mor fortalt, at de fik risreUer og hvad man ellers har råd Bl – i min mors familie slagtede de ænder og lam.

Blessing: Vi holder jul hos min farbror og får gås og medister og danser om juletræ som alle andre, så det er ren dansk tradiBon. Billeder: Maggie loves hopey Julian John W. Poole/NPR brugt under CreaBve Commons Licence

7

Holland

Liberia

Japan

NYT FRA NNE

600 GÆSTER 26. september 2016

VM-KVALIFIKATION 14. oktober 2016

Nu er de indledende kampe i VM-fodbold blevet afviklet. Nissum er godt repræsenteret blandt de 16 e]erskoler, der deltager. Vi har seks hold Blmeldte. To pige- og 4 drengehold, der har spillet mange gode og jævnbyrdige kampe, hvor vi også må sige, at vi har fået nogle ganske godkendte resultater. Til endagsstævnerne har der holdene imellem været en rigBg god stemning, og eleverne har været gode Bl at bakke hinanden op.

Vores hold har deltaget i 3 forskellige rækker, hvor de bedste hold spiller om at komme Bl DM, og her har der i den grad også har været fokus på at skabe en god e]erskolestemning. Der ligger flere spændende kampe og venter forude.

Tak Bl alle gæsterne på E]erskolernes dag, hvor vi havde lidt over 600 besøgende på dagen og glæder os over de mange gæster.

Fik du ikke lejlighed Bl at besøge Nørre Nissum E]erskole på E]erskolernes dag, eller vil du gerne vide mere om vores e]erskole, er du selvfølgelig alBd velkommen Bl at ringe og a]ale en Bd for en personlig rundvisning. Næste åbent husarrangement er E]erskolernes A]en den 11. januar kl. 18.00-21.00.

Har du spørgsmål Bl, om vi har ledige pladser, kan du alBd ringe Bl kontoret på telefon 97 89 10 04.

8

NYT FRA NNE

HITS PÅ VEJ 11. oktober 2016

Musikfløjen genlød i weekenden af liflige toner, da det nye lydstudie endelig for alvor blev indviet. De tre musikhold flyUede ned i musiklokalerne rustet med tæpper, snolder og varm kakao - helt klar Bl at give den gas.

Det kom muligvis bag på nogen, hvor lang Bd det tager at indspille et tre minuUer langt nummer, men tålmodigheden var stor, og stemningen var i top hele vejen.

Vi er nu spændte på at høre det færdige resultat – fem numre blev indspillet og mangler bare den sidste finish. Eleverne var engagerede, dygBge, søde og koncentrerede, og musiklærerne er helt sikkert klar Bl at gentage succesen en anden gang.

ALLE HAR EN STEMME 09. december 2016

TradiBonen tro fandt vi i år de 8, som ikke troede, de havde en tone i livet, og lod dem indspille en julesang. Med lidt hjælp fra diverse programmer i vores floUe studie, fik vi dem Bl at lyde ganske godt – utroligt hvad lidt julestøv (aka autotune med melodyne) kan gøre ved en utrænet sangstemme.

I kan her høre det færdige resultatet, men også hvordan originalen lød, inden vi begyndte at trylle.

Bare klik her

9

Fra Thailand Bl Danmark

FRA THAILAND TL DANMARK

HEKSE OG VANDKRIG Hvordan er det at rejse hjemmefra som 15årig og blive kastet ind i en helt anderledes kultur? Og hvordan er det for danske elever at have en pige fra Thailand som klassekammerat? De Eng kan man i øjeblikket finde svar på her på e:erskolen.

Derhjemme er jeg vant El, at man ikke rækker hånden op – for det viser, at man er uvidende. Her er det helt fint, og jeg prøver at gøre det mere, men det er svært at vænne sig El,” siger Vanessa.

Af Mia Vognsto: Vad

På e:erskolen prøver hun også en helt ny form for skole. Man er sammen med vennerne i skolen OG i friEden, og det kan både være godt og svært.

TradiEonerne er anderledes. Skolen er anderledes. Maden er meget anderledes.

FakEsk er der ikke ret meget, der IKKE er anderledes ved Danmark, når man kommer fra Thailand. Og dét gjorde 15-årige Vanessa Poulsen i marts. Den 7. august startede hun her på NNE. ”Jeg synes, det er virkelig modigt af hende – at komme El et helt nyt land alene,” siger Heidi, der er en af Vanessas nye veninder.

En ny slags skole For Vanessa var det lysten El at prøve noget nyt, der fik hende El at starte på e:erskole.

Dog var det ikke helt Elfældigt, at det blev i Danmark. Hendes e:ernavn ”Poulsen” kommer fra Danmark – og det gør hendes far også. ”Jeg havde spurgt min far i fem år, om jeg ikke kunne komme El Danmark og gå i skole. Og nu hvor jeg har gjort min 9. klasse færdig i Thailand, kom jeg endelig afsted,” fortæller Vanessa.

Hun er Elhænger af det danske skolesystem, som e:er hendes mening er mere frit end i Thailand. Her behøver man ikke alEd at følge bogen slavisk, og hvis de danske elever er i tvivl om noget, er de ikke bange for at række hånden op og spørge. Det sker sjældent i Thailand.

Kulturforskelle

”Det er hårdt, fordi man ikke har så meget privatliv, men på den anden side får man mange nye venner på den her måde,” siger Vanessa.

SamEdig er der også et helt andet forhold El lærerne, end hun har været vant El i Thailand.

Dér er en lærer kun lærer – og ikke en man snakker med om personlige Eng. Det kan man godt med lærerne på e:erskolen, og det er rart, synes hun.

Der er også en anden Eng, som er meget anderledes, og som de danske elever formentlig slet ikke tænker over. Det er forholdet mellem piger og drenge. I Thailand kan man El nød holde i hånd i skolen, og det vil læreren sandsynligvis også brokke sig lidt over. Men man vil aldrig kysse hinanden i skolen, hvor andre kan se det. ”Derfor blev jeg lidt overrasket i starten, når jeg så nogen kysse her på skolen,” fortæller Vanessa. ”Altså jeg har slet ikke noget imod det, men jeg kan stadig blive lidt overrasket og tænke ’uh, nu kysser de igen’,” griner hun.

10

FRA THAILAND TL DANMARK

11

FRA THAILAND TL DANMARK

Når sproget sæ?er grænser En af de helt store udfordringer ved at være thailænder i Danmark er sproget. Vanessa er god El engelsk, men det danske er hun stadig ved at lære. Og det kan veninderne godt mærke. ”Nogle gange snakker hun bare thai El mig,” fortæller Signe, og så griner de andre piger. ”Men Caroline snakker bare dansk El hende, og så svarer Vanessa på engelsk,” fortæller en anden.

at forsøge sig med at tale engelsk med Vanessa. ”Til festerne kommer folk bare hen El mig og snakker. Selv dem jeg aldrig taler med i skolen, for de tør lidt bedre at snakke engelsk, når vi er El fest. Det er ret sjovt,” siger Vanessa.

Gensidig læring Og der sker noget, når de danske elever får snakket med Vanessa. Begge parter kan nemlig lære noget af hinanden.

Vanessa sammen med (fra venstre) Alberte, Me`e, Heidi, Caroline og Signe

Og for det meste går det helt fint. ”Hvis jeg ikke forstår og bare siger ’what?!’, så prøver Caroline måske at sige nogle ord eller noget, og så kommer vi frem El det. Og ellers spørger jeg en af de andre,” siger Vanessa og smiler.

Der er stadig mange elever på skolen, som Vanessa ikke har snakket med. For nogen kan det være svært at opsøge én, man skal snakke engelsk El, hvis man ikke selv er så god El det, mener Vanessas veninder. Men der er dog én Eng, som kan få nogle af de ellers generte El

”Jeg har lært meget af mine danske venner.

For eksempel hvis der er en dansk tradiEon, jeg ikke kender – så fortæller de mig om det.

Jeg synes det med heksene er ret sjovt (Sankt Hans, red.),” fortæller Vanessa.

Og også de danske elever får noget ud af at tale med Vanessa. ”Det er spændende at høre om en anden kultur, der er så anderledes,” siger Heidi.

12

FRA THAILAND TL DANMARK

”Ja, og de har nogle ret sjove tradiEoner i Thailand. For eksempel den der vandkrig-dag” siger Me`e, der snakker om det thailandske nytår – også kaldet ”Songkran” eller ”WaterfesEval”.

Danmark – en spændende udfordring Vanessa kan finde mange gode Eng ved Danmark. For eksempel kan hun godt lide vejret og naturen, og hun er imponeret over, hvor trygt og sikker det danske samfund er. ”I Thailand kan det være farligt at tage toget – især hvis man er pige. I Danmark kan man nemt komme rundt med både bus og tog, uden at være bange for at der sker noget med en,” siger Vanessa.

Dog er der én Eng ved Danmark, som hun nok ikke kommer El at vænne sig El. Og det er maden! FakEsk synes hun næsten, at det er det mest udfordrende ved at skulle bo i Danmark. ”Derhjemme har vi mange forskellige slags smage. I Danmark synes jeg mest, det er den salte smag,” siger Vanessa. ”Jeg kan sagtens spise maden, men nogle gange bliver jeg lidt træt af det, og så kan jeg købe Thai nudler,” griner hun.

Selvom der er mange udfordrende Eng ved at bo i Danmark, så er Vanessa glad for at gå e:erskolen. Og hun synes, de danske elever er blevet bedre El at hjælpe hende – for eksempel når sproget driller. ”Det var hårdt i starten, når alle snakkede dansk, og jeg ikke forstod noget. Men nu er det bedre, og det er rart, når folk husker at oversæ`e lidt for mig,” smiler hun.

13

NYT FRA UNDERVISNINGEN

DET HAR VI ALDRIG PRØVET FØR...

Af Lone Nørrum

I mange år har der poliBsk været fokus på at øge de unges interesse for naturfag, og i år kan de videregående uddannelser for første gang melde om et større optag på bacheloruddannelser inden for de naturvidenskabelige fag end inden for humaniora. Helt præcist har 37 studerende flere valgt en naturvidenskabelig uddannelse end en humanisBsk.

Og hvad har det så med ... naturfagsundervisningen på Nørre Nissum E]erskole at gøre?

Skoleåret 2016/2017 er det første år, hvor elever i 9. klasse skal Bl en fælles prakBsk/ mundtlig naturfagsprøve i fagene biologi, geografi og fysik/kemi, og den prøve kan ses som en del af indsatsen for at fremme interessen for de naturvidenskabelige fag.

Allerede sidste år begyndte vi at samkøre indholdet i de tre fag, så eleverne fik en oplevelse af sammenhæng på tværs af fag.

I år afvikles de tre fag med fælles årsplaner med fire fællesfaglige emner, som eleverne i grupper eller individuelt skal trække som prøveemne i begyndelsen af april.

På e]erskolen har vi valgt at kaste os over emnerne: ProdukBon med bæredygBg udnyUelse af naturgrundlaget. Her arbejdes bl.a. med

bæredygBghed, miljø, landbrug og naturgenopretningsprojekter.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Her arbejdes bl.a. med geneBk, pladetektonik, kernekra] og anvendelse af radioakBvitet.

LivssBl og levevilkår lokalt og globalt. Her arbejdes bl.a. med kost og ernæring, befolkningsudvikling og hygiejne.

14

NYT FRA UNDERVISNINGEN

BæredygBg energiforsyning på lokalt og globalt plan. Her arbejdes bl.a. med elprodukBon og -forsyning, miljø og klimaforandringer.

udarbejder og besvarer problemsBllinger med Blhørende arbejdsspørgsmål under vejledning af naturfagslærerne i undervisningsBmerne.

Det er både spændende og en spændetrøje!

Prøverne Bl sommer ser vi frem Bl med stor spænding og også en smule nervøsitet.

Eleverne skal Bl en 2-Bmers prøve, hvor de dels skal besvare deres problemsBlling med bl.a. forberedte forsøg og modeller, og dels skal vise, at de kan arbejde med ukendte spørgsmål. Skoler, der har været forsøgsskoler, melder om super gode oplevelser med elever, der er engagerede og stolte af at komme Bl prøve og fremlægge deres undersøgelser og nyerhvervede viden. Vi øver os i at tænke, ”Det har vi aldrig prøvet før, det er vi helt sikkert gode Bl”.

Spændende, fordi det er enhver naturfagslærers drøm, at elever oplever sammenhæng i fagene, og fordi det er en fantasBsk oplevelse for lærerne at arbejde tæt sammen om indhold i emnerne. I lærergruppen opstår gode samtaler om akBviteter, mulige problemsBllinger og om læring generelt.

En spændetrøje er det desværre også, fordi vi i mindre grad end Bdligere kan være fleksible med lekBoner og emner, både fordi det er koordineret på tværs af fag, men også fordi der er krav om, at eleverne i 8. og 9. årgang skal igennem 4 fællesfaglige forløb. På e]erskolen har vi kun eleverne et år, hvorfor alle 4 emner skal i hus fra august Bl udgangen af marts.

Omkring 1. april trækker eleverne et af de fire emner. Og i april og maj måned ski]er arbejdsformen Bl selvstændigt arbejde i grupper eller individuelt, hvor eleverne

15

HVOR LIGGER MOTORVEJEN? 23. september 2016

Onsdag d. 21 september besøgte 70 elever Skjern Enge, der er hjertet i Skjern å NaBonalpark; et gennem snart 30 år stridens æble i anliggendet omkring reUen Bl naturen, samt hvordan denne kan tage sig ud og være Bl glæde og gavn.

Tidligt onsdag morgen blev der smurt madpakker, da vi skulle Blbringe knap 7 Bmer væk fra matriklen. E]er en god halvanden Bme i bus mødtes vi med Sabine Jensen, der er naturvejleder ved Ringkøbing/Skjern Museum. Hun havde sat os i stævne ved Lønborg Kirke, hvorfra vi gik ud på Borgbanken og hørte nærmere om Skjern ådalen, selve åen og historien bag restaureringsprojektet. Eleverne var blevet Bldelt fire fokusområder, de skulle være opmærksomme på og spørge ind Bl løbende: 1. Historien og geografien, 2. Genopretningsprojektet før, under og e]er 3. Fugl og fisk 4. BenyUelse og beskyUelse.

Der blev også sBllet skarpt på fordele og ulemper ved en afvanding af ådalen, hvor det udreUede og udgravede løb blev sammenlignet med en motorvej, – dog her for vandet. Alligevel undrede en elev sig

NYT FRA NNE

over, hvorfor man ikke havde set en motorvej.

E]er informaBon og akBviteter på Borgbanken blev vi kørt med bus ud Bl PumpestaBon Nord, hvor åen havde delt sig i to af de i alt fire udløb i Ringkøbing Fjord. Her blev der sat fokus på dyrelivet i vandet, på jorden og i lu]en. Vi fik at vide, at allerede første år e]er genopretningsprojektet kunne man observere omkring 100 nye fuglearter i området. Blandt andre Bng fik vi også informaBon om de vilde Exmoor heste, skestorke, skarv, pomeransfugl, vildlaksen og almindelig afgræsning for at undgå, at engen springer i skov.

Dere]er krydsede vi det nordlige og sydlige løb vha. trækfærger og nød undervejs madpakker, samt fik supplerende oplysninger om natursynet i Danmark og de mange interessemodsætninger, der gør sig gældende i forhold Bl naturen.

Besøget sluUede ved Vostrup, hvorfra turen gik Blbage Bl skolen. Og nej. Vi fandt ingen motorvej. Men solen BUede frem undervejs og varmede kinderne…

16

17

BESØG FRA PALÆSTINA

FRA FLYGTNINGELEJR TIL NISSUM Af Mathilde Birkmose og Tobias Roer

Vi har i denne uge ha] besøg af to unge palæsBnensere, Razan og Laith, der kommer fra en flygtningelejr nær Betlehem. De fortalte om, hvordan livet for unge er i PalæsBna, og hvilken betydning muren, som også kaldes Apartheid-muren eller sikkerhedshegnet, har for normale palæsBnenseres liv. Sammen med dem var Ibrahim, som både var den ansvarlige for de to unge her på Nissum, men som også er repræsentant for JAI, som er en organisaBon, der står for projektet ”Keep hope alive”.

I løbet af ugen holdt de alle tre oplæg. De fortalte, hvordan det er at leve i PalæsBna; bl.a. hvordan den israelske regering kontrollerer palæsBnensernes vand osv.

Det var virkelig interessant at høre, hvordan situaBonen er i PalæsBna lige nu.

Derudover fortalte de også om projektet ”Keep hope alive”; om hvordan mennesker fra alle lande kan komme ned og plante et oliventræ, og derved hjælpe en af de mange landmænd, der er blevet afskåret fra deres jord.

I løbet af ugen oplevede Razan og Laith e]erskolelivet – noget, som var en stor omvæltning for dem. De var med Bl forskellige valgfag, oplevede Lemvig og så julekalenderne sammen med os om a]enen. De deltog også i vores julepyntning af hele skolen, og Brsdag nat var de med Bl at danse og synge alle de danske julesange omkring det store juletræ, der står ude i gårdspladsen. E]er juleforældredagens julehygge Blbragte Razan og Laith deres sidste døgn i Danmark hjemme hos to elever, så de kunne opleve, hvordan en dansk familie lever.

18

NYT FRA NNE

JULE- & OLIVEN-TRÆER a 30. november 2016

Igen i år startede vi juleriet med den store juleforældredag, hvor elevernes familier var inviteret Bl julehygge med diverse boder, god mad, koncert og fantasBsk hyggeligt samvær. Vejrudsigten meldte tørvejr og lidt sol, så nogle af akBviteterne foregik udenfor. Med hjem i bagagerummet, på en anhænger eller måske spændt fast på taget eller på cykelholderen kom måske et juletræ? Igen i år var det nemlig muligt at købe et smukt træ af en flok globale teenagere.

Overskuddet fra dagens akBviteter går Bl indkøb af oliventræer, som skal plantes af de 37 globale, der drager Bl Israel og PalæsBna i marts. I denne uge har vi besøg af 2 unge palæsBnensere, Laith og Razan.

De bor og lever sammen med skolens øvrige elever og ud over at opleve livet på e]erskolen, underviser de både de globale og andre af skolens engelsk- og samfundsfagshold. Når juledagen sluUer på lørdag, tager de med to danske unge hjem og overnaUer for at få et indblik i livet i en dansk familie.

19

ARNE JAKOBSEN

DU DANSKE MAND

Arne Jakobsen er netop gået på e]erløn e]er 28 år på NNE. Han har dog stadig sin gang på skolen som badmintonlærer.

Følgende er et sammendrag af Brian Hoffs tale Bl afskedsrecepBonen.

Kære Arne …

Du har alBd givet eleverne en oplevelse af, at du havde styr på det du har ha] ansvaret for, og det har de slappet af med, f.eks. når du har været på ture med dem Bl volleyball, badminton og på lejrskoler.

Din interesse for samfundsforhold og poliBk har et par gange ført Bl at dine klasser har deltaget i ungdomsparlamentet i FolkeBnget og fremført deres lovforslag.

Du har også overværet diverse retssager

med forskellige samfundsfagsklasser.

Du er en rigBg god og levende fortæller og har brugt den evne flixgt både overfor dine kollegaer og overfor eleverne. Du har mange erfaringer, og du er velorienteret, fordi du reflekterer over de oplevelser, du får.

Du har været god Bl, at anvende de muligheder du har ha] og er kommet hjem med mange skønne fortællinger fra dine rejser og orlov.

Du har bidraget med meget, og dit engagement har f.eks. fået elever Bl frivilligt at lade sig hundse med Bl karlegymnasBk Bl vores jubilæer, mens ”Du danske mand” blev skrålet ud over gymnasBksalen.

Peter A. G har sagt, at det er pausen der giver fisk. Vi håber, du får god Bd Bl at sidde i din stol derhjemme og se ud over bakken, og vi håber, du får en masse ideer og fisk i pausen, og at din Bd bliver fyldt med mening, indhold og samvær med familie og venner.

Kære Arne, tak for samværet som kollega og for de 28 år, du har været på Nørre Nissum E]erskole. Vi håber, at du bringer de gode minder med dig og ønsker, at du alBd vil føle dig velkommen på E]erskolen når som helst.

Held og lykke med din fremBd som pensionist.

20

ARNE JAKOBSEN

21

SKOLERÅDET

Johan, Marie, Jesper, Morten, Mads og Mads. Emil var fraværende

SKOLERÅDET Af Morten D. Brixen 10.B

Alle klasser har valgt en repræsentant + suppleant Bl skolerådet. Vi har ha] det konsBtuerende møde, og undertegnede blev valgt Bl formand. Elevrådet vil i skoleåret 16/17 arbejde med sociale akBviteter, hvor hovedfokus vil være at skabe nye relaBoner. Vi har allerede arrangeret besøgsa]en og brevskrivning med stor succes. Det er en fornøjelse at arrangere noget, når det bliver taget godt imod, og det synes jeg er Blfældet med vores første akBviteter.

Vi ser frem Bl at lave flere arrangementer i det næste halve år.

22

FORMANDENS KLUMME | af Hans Old Jensen

FORMANDENS KLUMME Hovedbudskabet med denne klumme er et glædelig jul og godt nytår Bl alle, der har NNE tæt på deres hjerter. DeUe Blsat en taknemmelighed over alt det gode, der opfostres på skolen af elever og ansaUe. Det er en fryd at træde ind ad døren og mærke suset og, lige nu, du]en af jul.

Et andet budskab kredser om demokraB. Der er en af repræsentantskabet demokraBsk valgt bestyrelse på skolen. En bestyrelse, der bestemt har noget på hjerte, men naturligvis ikke alBd har indsigten i, hvordan man driver en skole og spiller sammen med eleverne i det daglige. Bestyrelsen skal på trods heraf træffe afgørelser, der indvirker på dagligdagen. Det gør vi naturligvis i lydhørhed Bl skolens ledelse og ansaUe, og samBdig er vi demokraBsk forpligtet Bl at sæUe vores synspunkter i spil.

Det betyder, at det ikke alBd går, som dem ”der ved bedst” foresBller sig det, men det er den måde, vi har indreUet vort samfund på. Jeg kan nu ikke lige komme i tanke om bestyrelsesemner, hvor det har været markant, men det er Blstede, uanset hvad vi forholder os Bl. Så hovedbudskabet er et glædeligt jul og godt nytår, Blsat taknemmelighed. DerBl lægger sig budskabet, at vi hylder demokraBet, ikke blot i skolens dagligdag, men også på bestyrelsesniveauet. At vi som skole tænker og handler demokraBsk. Glædelig jul og godt nytår.

BOY BANDS OG ANDET GODTNYHEDER 11. oktober 2016

Rap, boy band, water boUle flip, musikquiz med meget mere. KreaBviteten fik frit spil Bl årets første caféa]en, hvor a]enens værter på fineste vis bandt de mange forskellige indslag sammen.

og e]erfølgende bød på tarteleUer i spisesalen.

Kun fantasien sæUer grænserne for, hvilke indslag vi kommer Bl at se Bl de kommende caféa]ener – det lover godt.

23

NYT FRA NNE

kole se+ers

ræt nd en id mere e

REDAKTION:

Brian Hoff Larsen Anne Marie Hauskov Karsten Poulsen Inge Bendixen

FOTO

Karsten Poulsen

LAYOUT

Henrik Helms dBA MEDIA

Se mere på nissum.dk din digitale opdatering

24