No. 11 - marts 2015
ELEVMAGASINET
Din digitale opdatering
TÆT PÅ KVALIFIKATION
KREATIVE LØSNINGER 1
Forstanderens blok af Brian Hoff Larsen
På Efterskoleforeningens Årsmøde den 6.- 8. marts 2015 har foreningen sat fokus på demokratisk dannelse. På uddannelsesmødet i sensommeren i Nørre Nissum, hørte jeg Alexander von Oetingen fortælle om, hvad de unge i dag værdsætter på efterskolerne i forhold til en tidligere undersøgelse lavet for 15 år siden. For 15 år siden var de unges frirum der, hvor de voksne ikke var, i dag er frirummet, ifølge undersøgelsen, der hvor de voksne er! En tankevækkende ændring, der kalder på handling og stillingtagen. Det kræver, at den voksne er bevidst om det at være voksen. At man har svar på de spørgsmål, man får stillet, at man har styr på sit værdisæt og ikke mindst tør være en anerkendende autoritet. Demokratisk dannelse handler ikke om, at vi bare kan kræve vores ret, det handler om, hvordan vi bedst indretter os i et fællesskab. Men at få flyttet fokus fra sit eget behov og over på fællesskabet, ja det kan være en dannelsesproces med mange bump undervejs. Men når man dertil, ja så kan man indimellem være så dejligt befriet for sig selv :-). Demokratiet har præmisser og har du ikke lært dem, så må vi gøre en
indsats for, at de bliver fremkaldt og diskuteret. Demokratisk dannelse ligger i naturlig forlængelse af vores kristne værdigrundlag, og derfor føler vi os godt rustet til arbejdet på NNE fremover. Bestyrelsen har sat gang i en proces, hvor vi netop er i gang med at genformulere vores værdigrundlag, så det bliver tidssvarende og tydeligere. Vi vil til stadighed arbejde for at holde hånden under hinanden og styrke fællesskabet.
2
Søskende week-end
HUL IGENNEM TIL HYGGEN
Af Linda Hoff Larsen
Slå tre store huller i væggen - fjern 2,5 tons mursten, og et hidtil mørkt beskyttelsesrum dukker frem. Det kunne lyde som startskuddet på en arkæologisk udgravning, men er dog i stedet begyndelsen på et nyt opholdsrum til eleverne. Når nyt tager sin begyndelse, må man nogle gange vende tilbage til det gamle! Sådan forholder det sig også, når vi til foråret begynder at istandsætte og renovere det nuværende musiklokale og Stærekassen(tidligere foredragssal) med henblik på et stort nyt ”musikhus” med lydstudier og små og store øvelokaler. I den forbindelse opstår manglen på et nyt klasselokale, som vi har valgt må vende tilbage til, hvor det tidligere har ligget – i den nuværende opholdsstue. Nogle husker måske rummet som den gamle gymnastiksal.
praktisk løsning kan kombineres med et elevønske. I løbet af foråret vil en helt ny indrettet opholdsstue (det gamle fotorum) stå klar til brug. Er forvirringen total? – så kom og få et kig på vores skønne nye lokaleomgivelser efter sommerferien.
Elevstævne Sæt kryds i kalenderen 10. maj og spred budskabet! Nærmere program for dagen følger senere – hold øje med Facebook og www.nissum.dk.
Det har ligeledes været et ønske fra elevernes side at få etableret en ny opholdsstue, så nu viser det sig, at en 3
oplevelser med udfordringer Af Christoffer Sigh
Nørre Nissums tur til Skeikampen 2015, var helt igennem en stor succes. Det vil sige, næsten helt igennem. For som ved enhver udflugt, skal der jo være et bump eller to på vejen. Det første, og vel nok også det største bump, kom allerede efter et par timer. TRAILEREN VAR VÆK Traileren med alt bagagen, der var spændt bag på bussen, var nemlig ikke spændt helt så godt fast, som den burde. Det er bestemt en humoristisk rutsjebane at tænke tilbage på! For først fyldtes bussen med frustration over situationen, derefter åndede folk lettet op, da de kom i tanke om, at det nok bare var en plat lærerjoke. Men da lærerne insisterede på at det ikke var en joke, kom frustrationen og den trykkede stemning igen. Der blev de næste timer arbejdet på højtryk, for at finde bagagen, og derefter at få fragtet det til Norge. Det lykkedes at finde en løsning, men det var desværre ikke alle der fik sin bagage i første omgang. De af os, der manglede skitøj den første dag, måtte ud
og låne hos de andre, og så gik det jo alt sammen alligevel. Det, synes jeg, var symptomatisk for hele turen - man kunne tage forhindringerne med et smil på læben og finde løsninger frem for begrænsninger. INSTRUKTØR Jeg var blevet skiinstruktør, gennem skolens skivalgfagshold, som havde fået undervisning både i teknik på skiene og i tekniske ting om ski, samt hvordan man formidler og underviser nybegyndere i at stå på ski. Det var et lærerigt forløb, og det var spændende og sjovt at stå i situationen som underviser over for sine kammerater. DET RETTE STED Mange ting gik op i en højere enhed den tur, og selvom jeg personligt havde mine bekymringer om Skeikampen, var det det perfekte sted at tage hen som skoledestination. Jeg var bange for, at stedet var for lille og ikke udfordrende nok, men størrelsen gjorde bare, at man så hinanden på pisterne, og hvis man ville, kunne man stadig finde udfordringerne på fjeldet.
4
SE VIDEOKLIP
5
ski kan noget specielt Af Merete Stephansen
Længe inden vinterlejrskolens start, var alle - både nybegyndere og øvede skiløbere - begyndt at glæde sig til turen. At vi skulle tidligt op, samt udsigten til en uge, hvor vi selv stod for maden, var bestemt ikke nok til at slå os ud. Vi blev fordelt, så vi skulle bo med nogen, vi havde snakket en del med, og nogen vi ikke havde snakket så meget med. udfordringer Med lidt forhindringer undervejs, nåede vi til Skeikampen. Vi var 17 elever som inden turen havde haft skivalgfag, og vi skulle den første dag undervise nybegyndere fra skolen. Det var en udfordring, men også en rigtig sjov oplevelse at se, hvordan folk forlod børneområdet og tog liften op til større udforinger. Skeikampen var et lille, hyggeligt sted, og fint til en blandet flok som vores elevhold.
Hver dag fik vi skiundervisning i hold, som passede til vores niveau - en rigtig god måde at sørge for, at alle fik noget udfordring. Torsdag fik vi mulighed for at komme til Hafjell, en tur jeg personligt husker som en af de bedste oplevelser. NOGET SPECIELT Selvom en skitur er lidt noget andet end sidste års tur til Berlin, var vi mange som var enige om, at en tur på ski kan noget helt specielt, når det kommer til at ryste et elevhold sammen. Specielt med så mange elever, som vi er på Nissum.
6
formandens
klumme Af formand Hans Old Jensen
Så var der fest igen! Lene Stephansen havde 25 års jubilæum. Tillykke fra bestyrelsen én gang til. Det er en god fornemmelse at sidde i bestyrelsen på en skole, hvor ansatte føler sig hjemme og værdsat år efter år. Ros til Lene, øvrige ansatte og ikke mindst ledelsen, der formår at sætte gode rammer. Det betyder, at værdierne er på plads – ikke bare de flotte ord, men også handlingerne – den måde vi omgås med hinanden.
Vi sidder ellers netop i denne tid og leger med ordene. Vi er nogle stykker, der holder ”ordkløvemøder”. Hvad mener vi med de store ord i vort værdigrundlag? Hvordan kan vi genformulere dem? På den ene skal de være forståelige og efterlevelige – på den anden side tager de afsæt i det uforståelige og u-efterlevelige; at Gud blev menneske i Jesus, levede, døde, opstod og er her i dag med en klar forventning om følgeskab. Som der står andet sted i dette blad, så vil repræsentantskabet blive involveret i kløveriet, når de talstærkt møder op til april. Vi glæder os til repræsentantskabsmødet og alt det andet, der ligger i skolens kalender…
HJÆLP TIL PROJEKTMAGERE Af Bjarke Outzen, Cecilie Rohde Andersen
Vi er tre projektmagere, som er i gang med at lave en indsamling på skolen til gavn for børn og unge i Tanzania. Foreningen Urydo samler sportstøj, fodboldstøvler og fodbolde ind til den lokale fodboldklub i byen US River. Vi laver en indsamling her
på skolen, hvor eleverne kan komme med deres aflagte tøj, sko og fodbolde og være med i konkurrencen om to biografbilletter. Alle er velkomne til at deltage i indsamlingen, og vi håber på at få SE VIDEOKLIP sendt en masse af sted til Tanzania. 7
Nyt fra NNE
Kreative løsninger 16. januar 2015 Projektopgaven og Den Obligatoriske Selvvalgte Opgave er nu afsluttet med kreative fremlæggelser og indslag. Ugen igennem har eleverne arbejdet med stor energi og kreativitet. Produkterne spænder fra skrevne rapporter og svinestalde i miniudgave til kager med diverse roser og velnærende chokoladecremer☺. Der er blevet bygget scene, skrevet musik, udformet modeller af ben og arme, stalde og flere andre 3-D modeller og grafiske udtryk. Lige nu sidder lærerne og nyder den sidste del af konditoropgaverne….uhmmm. (Godt at turen går til Norge i næste uge, hvor de kan løbe cremen af igen).
8
Nyt fra NNE
Stop, det er statustid! 30. januar 2015 De fleste gør status ved udgangen af året, men på Nørre Nissum Efterskole er det på sin plads at gøre det nu - en måned senere! Og hvorfor det? Fordi januar faktisk gik så stærk, at vi ikke helt kan huske, hvad vi nåede, og hvad vi er kommet til. Tilbage fra juleferien var først en helt almindelig undervisningsuge. Eller næsten almindelig: Tirsdag eftermiddag var der foredrag for alle med Jesper Kruse. Jesper er tidligere professionel sportsudøver og oplægget handlede om at komme videre ovenpå en skade. Efterskolernes aften ruskede også op i hverdagen - dels skulle skolen se ekstra godt ud, så der blev fejet i krogene, og dels var der ekstra gang i alle valgfag om aftenen, hvor ca. 25 familier besøgte skolen. Og så blev det opgave uge; eleverne fordybede sig efter egne valg og interesser i diverse emner og jobmuligheder. En uge i et andet tempo og med omvendte roller, når lærerne bliver til vejledere. Vinterlejrskolen var det næste på programmet: mange timers skiløb og hygge i hytter. Heldigvis ventede en forlænget weekend i enden. Og så er vi tilbage i hverdagen, som vi holder så utrolig meget af! Men en hektisk hverdag med mange håndboldkampe og også tid til en børnefødselsdag onsdag aften.I dag tømmes skolen; eleverne
mødes i aften til elevfest ved forældregruppen. Sådan ser status for januar ud - måske er det meget godt, at der kun er en uge til vinterferien?
Et vellidt ansigt fejrer 25 års jubilæum 6. februar 2015
For 25 år siden var Lene i praktik her på skolen - og hun gjorde det så godt, at vi ikke har kunnet undvære hende siden! Mangler du en kop kaffe at styrke dig på, er Lene altid den rigtige at opsøge. Nogle gange er den ikke løbet helt igennem, men så kan du få en snak, mens du venter. Omvendt skal man ikke gå i vejen for Lene! Når Lene kommer tordnende med kaffevognen til lærerværelset, er der ubetinget vigepligt. Hold tilbage eller forvent en påkørsel! I eftermiddag fejres Lenes jubilæum med en sammenkomst for familie, venner, kollegaer og repræsentanter for eleverne. Vi håber, vi kan indfri Lenes store forventninger til en festlig sammenkomst og gaverne fra ønskesedlen. Vi ønsker Lene et stort tillykke med den store dag!
9
Vi blev hacket! 27. februar 2015 I en uge, hvor vi faktisk ikke er til at slå ud efter mange gode præstationer i både volley og indendørs fodbold, samt en forrygende premiere på årets gymnastikopvisning på Hellebjerg Idrætsefterskole, blev vi nedlagt af modstand fra en helt uventet kant! En elev forsøgte via Skype at erhverve sig noget software, men da han blev afkrævet betaling, valgte han at springe fra. Det blev taget ilde op i den anden ende, og et DOS-angreb blev indledt! 16 timer senere havde vores elektriker sammen med vores net-udbyder rettet op på situationen, og vi er nu tilbage i space!
Morale herfra: forsøg aldrig at købe software uden om de autoriserede kanaler. Men tilbage til ugens mange fremragende præstationer: Mandag vandt begge drengehold guld i volley ved det sidste 5kantstævne, mens pigerne måtte nøjes med lidt mindre, nemlig en 3. plads til pige B og en 4. plads til Pige A. Onsdag blev det til to sølvmedaljer til drengene i indendørs fodbold - mens pigerne havde en god dag… I går vandt hele elevholdet efter eget udsagn den store gymnastikopvisning! Og den guld-optræden bliver der mulighed for at se flere gange i den kommende tid.
10
Projektmager - bliv klogere på dig selv 6. februar 2015 Projektmagerholdet har de sidste uger arbejdet med egen personlighed, egne styrker og svagheder. I processen er eleverne blevet klogere på sig selv - hvad er det, jeg kan give til et teamsamarbejde, og hvor er det, jeg bliver udfordret i et teamsamarbejde. Der er udviklet huse i LEGO og bygget skumfidus/pasta-tårne, samarbejdsøvelser i team med kammerater med samme personlighed, og i team med kammerater med forskellige personligheder. Samarbejde med udfordringer fra forskellige perspektiver. Projektmagerne har arbejdet koncentreret med opgaverne, lyttet til hinanden, og ikke mindst grinet med hinanden og af hinanden. Et fedt forløb, der har rustet eleverne til teamsamarbejdet i de kommende projekter. Nørre Nissum Efterskole i medierne 20. februar 2015 Bor du i lokalområdet, læste du måske artiklen i vinterferien om, at flere efterskoler i området kan melde alt optaget til næste år? Artiklen var skrevet på baggrund af en rundspørge til en række forstandere - og uden at Brian opdagede det, fik vi en forside af Lemvig Folkeblad mandag i uge 7.Og det kan vi da godt li`! Men inde i avisen kunne man læse, at vi er i fuld gang med at ombygge vores musiklokale til nye og langt bedre forhold for alle de elever, der bruger mange timer på at dygtiggøre sig dér!
Og det drømmer vi da også om - men vi er ikke kommet så langt endnu. Tegningerne ligger til godkendelse ved Lemvig kommune, og vi håber snart at høre fra dem - indtil da drømmer vi fortsat! Artiklen kan give det indtryk, at vi har meget fokus på faciliteter. Og det har vi! Tænk bare tilbage på forstander Mogensen, der i 1975 fik bygget svømmehallen. Hans udgangspunkt var, at blev der ikke held med det, kunne bassinet vel bruges til cykelkælder! Men ingen tvivl om, at den svømmehal i årenes løb har været et trækplaster for kommende elever. Men Nørre Nissum Efterskole har også indhold. Faciliteterne er blot rammer. Det du ikke kan se, det vi ikke bygger i sten og andre fysiske materialer, og som derfor i højere grad skal opleves og leves, er menneskene. Vi arbejder nemlig også hele tiden på at videreudvikle både undervisning og relationer. Helt konkret arbejder lærerkollegiet lige for tiden med nye planer om en dannelsesrejse til Dublin for 9. klasse, med udvikling af undervisning, med opkvalificering af relationerne mellem elever og ansatte og meget andet. Konkrete tiltag, der ikke kan måles og tages billeder af, men som vi i høj grad anser som det helt centrale i vores arbejde og et tegn på udvikling og gode tider! Så læste du artiklen og oplevede, den var lidt ensidig - så er vi enige! Kom forbi og se og mærk, hvad vi også er. Du er altid velkommen!
11
12
ski på nye måder Af Karsten Poulsen
Vinterlejrskole hvert år Vi har i de senere år haft en praksis, hvor vi hvert andet år tog på vinterlejrskole og hvert andet år på en såkaldt kulturtur. Fremover bliver vinterlejrskolen en fast del af et skoleår på NNE. Når vi kalder det en vinterlejrskole er det for at understrege, at turen er andet og mere end bare en skiferie.
ekstra skidage. Tre ekstra dage hvor teori bliver til praksis, og dermed får de masser af input til deres eget skiløb og erfaring med rollen som underviser, inden de står over for deres kammerater.
Ski på skemaet I perioden op til de to seneste ture har vi hjemmefra tilbudt et lille valgfag kaldet ”Skiinstruktør”. Et valgfag, hvor vi bl.a. har arbejdet med planlægning af en skilektion, instruktørrollen og de ski-mæssige begreber, der knytter sig til skiløb. Målet har været at inddrage vores egne elever i undervisningen af de mange uerfarne kammerater. Fra teori til praksis Dette projekt må vi sige er lykkes supergodt. Faktisk så godt, at vi nu har besluttet at lade skivalgfaget fortsætte og endda udvide konceptet ved at give valgfagsholdet et lille skimæssigt forspring. De tager nemlig af sted nogle dage før de andre, så de får tre 13
gymnastikopvisning Af Camilla Carmen, Nikoline Bro, Peter Venø & Henrik Møldrup
I november måned startede elevholdet gymnastiktræningen, der her i foråret kulminerer med fremvisningerne af årets gymnastikopvisning. At være fælles om at stable en gymnastikopvisning på benene er noget, vi på mange måder finder yderst centralt for elevernes oplevelse af at være på Nr. Nissum. I år har elevholdet formået at være seriøse, interesserede og modtagelige for at lære serierne. Som lærer er det dejligt, at fornemme, hvordan eleverne samarbejder og nyder at være en del af dette fællesskab. Gymnastikopvisningen er en helhed, og vi forsøger via serierne at give publikum et indblik i, hvem vi er på Nørre Nissum Efterskole. Vi har været på gulvet en gang og vist vores gymnastikopvisning til KFUM Idrætsforbunds FM-opvisning i uge 9. Det var en succes - sjovt og lærerigt - og eleverne glæder sig til at vise den til jer i den kommende tid.
Opvisningsplan Onsdag d. 1 april: Påskeafslutning inkl. gymnastikopvisning for forældre, søskende og familie Torsdag d. 23 april: Gymnastikopvisning i forbindelse med Repræsentantskabsmøde på NNE ca. kl. 17.30 Søndag d. 10 maj: Elevstævne på Nr. Nissum Efterskole - opvisning i forbindelse med andre aktiviteter. Se mere på nissum.dk og følg med i informationer der kommer løbende på facebook
14
foldbold ÅRET RUNDT
Med vores flotte kunststofbane er der ikke længere nogen undskyldning – der trænes ude året rundt. 2-6 timers fodbold om ugen i den dejlige danske vinter. Det er helt fantastisk, at vi altid har muligheden for at tilbyde en fantastisk grøn bane, der altid står snorlige, hvad enten det er vinter eller sommer.
UDVIKLING Vi oplever, at vi får flere og flere elever, der gerne vil spille fodbold, og derfor er der nu to lærere på til de fleste træninger. Dette giver bedre mulighed for at se og udvikle
KVALIFIKATION Succes med indefodbold på Nissum I vinterperioden har fodboldspillerne desuden mulighed for at spille sig på skoleholdene i indefodbold. Vi deltog med 4 hold til Vestjyske Mesterskaber i december, hvor et af målene var at kvalificere sig til Danmarksmesterskaberne for efterskolehold. Vi må i den grad sige, at det mål lykkedes! Tre ud af fire hold spillede med om medaljer, og sidst i februar deltog vi med fire hold til DM. Her gik det rigtig godt og efter 10 kampe var holdene stadig ubesejrede.
de enkelte spilleres potentiale, hvilket allerede nu har været mærkbart på det generelle niveau.
Pigerne havde derefter ikke heldet med dem, men både drenge A og B fik flotte sølvmedaljer med hjem.
FANTASTISK FODBOLDVEJR
Samlet set må vi sige, at vi er pavestolte af alle fire holds indsats til DM.
Vintertræningen på Nissum Park har denne vinter været begunstiget af noget helt fantastisk fodboldvejr. Vi har kunnet træne igennem og haft den ene gode træning efter den anden, og vi har stadig noget at spille for - vi er fortsat med i kampen om Vestjysk Mesterskab og nyder kampene.
"DER ER KUN EN….TRØJE DEN ER BLÅ!!!!”
15
håndbold Håndbold er et fag, der til dette skoleår har fået tilført ekstra ressourcer, hvilket har udmøntet sig i, at der for både drenge og piger er to undervisere med ved alle træningspas. TEAM VESTJYLLAND Det har givet både energi og overskud til komme tættere på den enkelte elev i deres håndboldmæssige udvikling. Samtidig har vi et rigtigt godt tilbud i vores Team Vestjylland- samarbejde, hvor vi er repræsenteret på både træner- og udvalgsside med vores lærere.
TÆT PÅ KVALIFIKATION På både drenge- og pigesiden er der spillet mange tætte og spændende kampe, hvor især drengenes 1. hold med lidt mere skarphed i semifinalen til Vestjyske Mesterskaber kunne have stået med en kvalifikation til DM. FORBUNDSMESTERSKABER
Vi ser nu frem til vores fælles tur for alle fire hold til Ikast, hvor der i weekenden den 18.-19. april afvikles Forbundsmesterskaber i KFUM´s idrætsforbund. En turnering, hvor vi har en lang tradition for at høste rigtig gode resultater.
SE VIDEOKLIP
16
volley
af Henrik Møldrup
"NNE GO" eller "2,3 NISSUM" råbes der trofast fra volleyballholdene til årets volleyballstævner. Kampråbene vidner om et sammenhold, der har været med til at give nogle fine resultater i volleyball henover vinterperioden. Igen i år har vi sammen med andre efterskoler i Midt/ Vestjylland deltaget i en intern volleyballturnering, hvor vi ved fem stævner har spillet om at blive en samlet vinder. For pigernes vedkommende har det resulteret i en flot samlet 3. plads for pige B. Pige A havde ikke helt den samme succes, men måtte nøjedes med en 4. plads efter periodevis at have spillet helt lige op med de bedste hold. Drengeholdene har derimod haft meget succes i år. Ved de enkelte stævner har drengene stort set vundet hver gang. De har i mange af spillets facetter været et skridt foran modstanderen og udnyttet det til fulde i kampene.
Lise Hvass
Både drenge A og drenge B vandt derfor flot og velfortjent guld. Holdene deltager i starten af marts i de Vestjyske Mesterskaber i volleyball, der samtidigt figurer som kvalifikation til DM.
Mathias Braad Mikkelsen
17
badminton af Arne Jakobsen
Tilslutningen til skolens badmintonhold er rigtig stor, og vi har rigtig mange badmintonspillere på skolen. Der bliver undervist på 2 store hold og derudover er der en del, der spiller om aftenen og har det rigtig sjovt med det.
Vores kampsæson startede den 11. november, hvor vi fik besøg af Staby Efterskole og spillede 31 kampe, både double og single. En god aften med høj intensitet, som endte med 25 vundne kampe til NNE. Den 27. januar kom Rydhave på besøg, hvor vi spillede 22 kampe og vandt de 14. Vores store badmintonweekend var KFUM`s forbundsmesterskaber, som blev afholdt her i Nissum med over 250 deltagere, hvor vi deltog med 25. Det blev en god oplevelse med mange tætte kampe, og en god blanding af sejre og nederlag. I skrivende stund er der en uge til Vestjysk Mesterskab i badminton, som vi traditionen tro – afholder her på skolen. Der skal spilles 94 kampe, så det bliver en lang og spændende dag.
Mathias Braad Mikkelsen
18
NÅR JEG SIGER F så siger I
FRUGT
af Elevrådsformand, Anna Sofie Kiel Ørom 10.A
Elevrådet laver mere end bare at holde kaffeklub en gang om måneden. Vi tror på, at eleverne har en stor del at skulle have sagt på en efterskole. Vi sørger for at holde nogle arrangementer gennem året og diskuterer emner, som både elever og lærere har ønsket at få taget op - alt fra at blive taget med på råd ang. indretning af den nye dagligstue til afholdelse af en social medie-fri uge.
Selvom forstander Brian ikke var glad for den metode, vi havde tyet til, hørte han på os elever og fik arrangeret et møde mellem køkkenpersonalet og elevrådet. Her kom vi som elevråd altså ind i den demokratiske proces, hvorefter der blev indgået et kompromis med eleverne vedrørende frugten. Vi er elevernes mulighed for at blive hørt!
For nogle uger siden gik 130 af skolens elever sammen om at strejke for at få frugten tilbage på buffetbordene, der i nogle uger var blevet strengt doseret af en lærer til 4 af måltiderne. Selvom det ikke var elevrådets idé, bakkede vi stadig op om nødvendigheden i at blive hørt og prøve at ændre tingenes tilstand.
Mathias Braad Mikkelsen
19
repræsentatntskabsmøde Kære repræsentanter I indbydes hermed til repræsentantskabsmøde Torsdag 23. april kl. 17.30 Kl. 17.30
Gymnastikopvisning.
Kl. 18.00
Buffet i salen.
Kl. 19.00 Repræsentantskabsmøde ifølge vedtægterne 1. Valg af dirigent, protokolfører og stemmetællere. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Godkendelse af det reviderede regnskab. 4. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. På valg er: Hans Old Jensen (genopstiller), Niels Yde (genopstiller), Anne-Marie Brogaard Aeppli (genopstiller). 5. Indkomne forslag. 6. Forstanderens beretning. ”Året der gik”. 7. Valg af revisor. 8. Eventuelt. Andagt
VÆRDIER Efter andagten og før kaffen vil vi diskutere skolens formål og værdigrundlag. NNE er en kristen efterskole! Hvad vil det sige, og hvordan skal det komme til udtryk?. Vi vil gerne være mere tydelige og klare omkring vores værdigrundlag og vil gerne høre jeres input til en revision af skolens værdigrundlag og formålsparagraf. Kl. 21.00
Kaffe i spisesalen.
Kl. 21.30
Konstituerende bestyrelsesmøde.
Ægtefæller er meget velkomne til at deltage i repræsentantskabsmødet, dog uden stemmeret, hvis de ikke er repræsentanter. Vi glæder os til at se jer. Regnskab sendes ud 14 dage før repræsentantskabsmødet. Tilmelding senest mandag 20. april
til Nørre Nissum Efterskole, Kirkebyen 16, 7620 Lemvig. Telefon: 97 89 10 04 eller på mail dna@nissum.dk
MAILKARTOTEK Vi er ved at oprette et mailkartotek på alle repræsentanter. Så hvis alle repræsentanter, uanset om I kommer til repræsentantskabsmødet eller ej, vil sende en mail til dna@nissum med oplysninger om komplet navn og adresse, vil det være dejligt.
20
jubilæum Er du i tvivl, om du har jubilæum til dette års elevstævne? Tjek nedenstående liste og prik dine gamle skolekammerater, så I kommer en ordentlig flok! Jubilæum 5 år
Afgangsår 2010
Repræsentanter Rasmus Jakobsen Signe Trabjerg Kristensen
10 år
2005
Maria Klogborg Jensen Jette Kjær Helms
15 år
2000
Dina Sørensen Jacob Andbæk Nielsen
20 år
1995
Ivan Sørensen Trine Kruse Larsen
25 år
1990
Birte Tjagvad Schmidt Peder Volder Østerby
30 år
1985
35 år
1980
Birgit Gøtzsche Merete Toft Sigh Lars Iversen Svend Damsgaard
40 år
1975
Hans Peder Ilkjær Johan Ejler Andersen
45 år
1970
Bodil Overgård Gunnar Hestbæk Dalgaard Lis Nielsen
50 år
1965
Bent S. Kristoffersen Elly Lauritsen
55 år
1960
Holger Hoffmann Kaj Bjerg
60 år
1955
65 år
1950
Jenny Hansen Kirsten Noe Johannes Olesen Rosa og P.M. Jacobsen
21
Redaktion: Brian Hoff Larsen Anne Marie Hauskov Karsten Poulsen Foto Karsten Poulsen, Brian Hoff Larsen Layout: Henrik Helms, dBA MEDIA Se mere p책: www.nissum.dk
ELEVMAGASINET
Din digitale opdatering
22