No. 7 - marts 2014
ELEVMAGASINET
Din digitale opdatering
inde i magasinet • Melodi Grand Prix • Sporten kort • Besættelsen på NNE • Blod sved og tårer 1
• Cupcake mesterskaber
Forstanderens blok
r fra e m m o k e k k i r e d , e Alle vej t. d n i l b r e d n e , t e t r e hj
af Brian Hoff Larsen
Første weekend i marts samledes alle interesserede medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer fra landets efterskoler til efterskolernes årsmøde på Nyborg Strand. Årsmødet har efterhånden over 1000 deltagere, der på 2 dage mødes til generalforsamling og gensidig inspiration. Dette årsmøde var ingen undtagelse og dog! Under en paneldebat med partiernes forskellige uddannelsespolitiske ordførere, kom det frem, at Dansk Industri og Kommunernes Landsforenings kampagne mod 10. klasse ikke havde opbakning i det politiske felt. Der var stor ros og opbakning til efterskolernes arbejde og den erfaring og ballast, eleverne får med sig herfra. Alligevel må man sige, at de politiske krav ikke bliver mindre til efterskolerne. Inklusion, socialt taxameter, skærpede faglige krav osv. Politikerne vil gerne være med til at sætte nogle af rammerne for efterskolerne. Men efterskolerne er frie skoler og et godt alternativ til andre skoleformer. Hvis kravene og rammerne bliver for stramme, så mister efterskolerne sit
særkende, så mister vi forskelligheden og alsidigheden. Vi må til alle tider sørge for at navigere ud fra vores værdigrundlag, så vi har hjertet med i det, vi gør. På de fleste efterskoler kommer det til at handle om nye arbejdstider dette forår, og vi må konstant have fokus på at få det sammentænkt med det, vi ønsker at vægte - det, vi brænder for og som gør, at det er udviklende såvel fagligt, socialt og personligt for elever og medarbejdere. Alle veje, der ikke kommer fra hjertet, ender blindt! Så det er vigtigt at have noget værdifuldt på hjerte – også fremover!
TILMELD DIG ELEVMAGASIN 2
BLOD SVED OG TÅRER Af Rasmus Jarnved 10.c og Andreas Damgaard 10.a
TRX er en træningsform, som er begyndt i USA, hvor det er meget populært blandt sportsudøvere som fx. amerikanske fodboldspillere. Det er en anderledes træningsform, end vi er vant til, fordi man udelukkende bruger sin egen kropsvægt til at træne med, hvor vi jo normalt plejer at løfte de tunge vægte oppe i teori. Det er også en meget effektiv træningsform, fordi man har mulighed for at træne hele kroppen. Vi har her på skolen haft fornøjelsen af at prøve at bruge træningsformen med en instruktør ved navn Stian. Vi kørte ca. 18 øvelser, som må siges gav sved på panden og ømme muskler dagen efter. Det er helt sikkert noget, som det kunne være sjovt at prøve igen.
3
sammen finder vi melodien Melodigrandprix & musikcafé. Torsdag den 10. april afholder vi vores årlige Melodi Grandprix. Vi har mellem 5 og 6 numre på programmet. Vi har derfor rigtig god plads til, at tidligere elever får mulighed for at give et nummer. Så i år vil vi rigtig gerne forsøge os med en blanding af melodi Grand og en musikcafé, hvor musikværkstederne og tidligere elever får mulighed for at give et nummer eller to. Vi pynter op, udvider biksen og skaber en hyggelig stemning omkring det nye initiativ. Vil vi så gerne høre lidt mere musik! Så har du et nummer du skal have genopfrisket med dit gamle NNE band, eller har du selv lavet noget siden, så støver vi mikrofon og instrumenter af. Det eneste du skal er at støve dit gamle band af, finde de gamle numre, eller digt en ny sang og kom og give et nummer. Vi vil glæde os til gensynet og pifter stemningen op med lys og rigtig god lyd. Vi vil glæde os til gamle genhør med en god omgang sød pop, hård rock eller det der var midt imellem. Du kan tilmelde dig til Peter eller Søren på enten pv@nissum.dk eller st@nissum.dk senest den 3. april.
SE VIDEOKLIP
4
repræsentantskabsmøde
Torsdag den 24. april kl. 17.30 Kære repræsentanter I indbydes hermed til ekstraordinært og almindeligt repræsentantskabsmøde, Kl. 17.30
Gymnastikopvisning.
Kl. 18.00
Buffet i salen.
Kl. 18.50
Ekstraordinært repræsentantskabsmøde. (sidste godkendelse af vedtægts-ændringer, der blev godkendt første gang ved repræsentantskabsmødet 22. april 2013).
19.00
Repræsentantskabsmøde ifølge vedtægterne
Kl. 21.00
Kaffe i spisesalen.
Kl. 21.30
Konstituerende bestyrelsesmøde.
Ægtefæller er meget velkomne til at deltage i repræsentantskabsmødet, dog uden stemmeret, hvis de ikke er repræsentanter. Vi glæder os til at se jer. Regnskab sendes ud 14 dage før repræsentantskabsmødet.
Tilmelding
senest mandag 14. april til Nørre Nissum Efterskole, Kirkebyen 16, 7620 Lemvig. Telefon: 97 89 10 04 eller på mail dna@nissum.dk
3. Godkendelse af det reviderede regnskab.
Vi vil gerne oprette et mailkartotek på alle repræsentanter. Så hvis alle repræsentanter, uanset om I kommer til repræsentantskabsmødet eller ej, vil sende en mail til dna@nissum, med oplysning om fuldstændig navn og adresse, vil det være dejligt.
4. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
På skolens vegne Linda og Brian Hoff Larsen
1. Valg af dirigent, protokolfører og stemmetællere. 2. Bestyrelsens beretning.
På valg er: Henrik Helms (genopstiller) Ellen Staal (genopstiller) Gitte Breinholt (genopstiller ikke). 5. Indkomne forslag. 6. Forstanderens beretning. ”Året der gik” 7. Valg af revisor. 8. Eventuelt. Andagt.
5
destination: Palæstina af Berthil og Marie, Globale Teenagere
I dag har vi gennemgået rejsen, fra vi tager af sted og til vi kommer hjem. Vi har fået præsenteret hele ugens program ned til mindste detalje. Fra hvornår vi skal stå op hver dag, hvad vi skal de forskellige dage, hvornår vi har pauser, hvilke oplæg vi skal høre, hvilke udflugter vi skal på, og så har vi da også øvet os på nogle engelske gloser, vi kan bruge i lufthavnene. Imens vi fik gennemgået programmet skulle vi også lave nogle små opgaver. Vi gik fra at høre på Solvej og Lone til at lave nogle opgaver, om noget af det vi skal se og høre om dernede. I dag er der lige præcis 7 dage til vi skal af sted, og vi glæder helt vildt meget. Efter vi i dag har gennemgået programmet, har folk sagt, de glæder sig til: - Maden - Møde en anden kultur - Opleve det vi har lært om - Få en masse nye indtryk - Se konflikten med egne øjne De fleste glæder sig bare til vi er der!! 7 DAGE!!!! De skal bare gå hurtigt, så vi kan komme afsted :)
6
SHOWTIME - DU ER PÅ! Af Anna Sofie Kiel Ørom 9.a og Rikke Lundgård Mølby 10.c
Mandag morgen begyndte med en masse spændte elever klar på en uge fuld af gode oplevelser. Hver af de enkelte elever havde valgt sig ind på en opgave, som kunne bidrage til opsættelsen af vores musical - alt fra make-up og kostume til sceneopsætning. Årets musical var i år bygget på romanen ”Drengene fra Sankt Petri” af Bjarne Reuter. Eleverne havde selv skrevet manuskript og været en del af opsætningen fra starten. Premieren var lige om hjørnet og hjalp alle til, hvilket gjorde, at vi nåede det til torsdag aften, hvor stykket for første gang skulle fremføres. Musicalugen var en god adspredelse fra den almindelige hverdag, og det at både lærere og elever løftede i fællesskab, gjorde ugen til en mindeværdig oplevelse.
7
besættelsen på nne Af Lise Bagger 10.d og Camilla Lousdal 10.a
I musicalugen har vi arbejdet med “Drengene fra Sankt Petri”, der er skrevet af Bjarne Reuter. Gruppen var en af de første modstandsgrupper i Danmark, og de opererede i og omkring Aalborg. Dog har vi fundet ud af, at det ikke kun var i storbyerne, at krigen satte sine spor. Også herude ved vestkysten blev der sat tropper ind.
Jacob kunne til vores store overraskelse fortælle, at overetagen på hovedbygningen blev brugt som fængsel. Der var pigtråd for vinduerne, og man kan stadig i dag se, at de øverste vinduer på den midterste del af skolen er mindre end de andre. Som almindelig borger i Nissum kunne man risikere, at soldaterne kom ud til gårdene og forlangte at få opstaldet deres heste. Der kunne man, på trods af
SE VIDEOKLIP
Vi besøgte en lokal mand ved navn Jacob Hauge nede i byen. Han fortalte os, hvordan man mærkede krigen her i Nissum. Mange historier og sjove anekdoter så dagens lys under interviewet. Tyskerne kom til det vestjyske for at sikre mod landgang langs vestkysten. Lørdag den 4. december kom tyskerne til Nissum og forlangte, at eleverne var ude af højskolen næste morgen klokken 10, og at alt skoleinventar også var ryddet ud. Fra søndag den 5. december 1943 var Nørre Nissum Højskole besat. Det var kun forstanderen, der fik lov at blive boende i sin lejlighed på skolen med sin familie.
besættelsen, se godt samarbejde mellem tyskere og danskere, da de oftest kom godt ud af det med hinanden. I Nørre Nissum Højskoles historiebog fortælles om en episode, lige da skolen blev besat, som forstander Kaag fandt underholdende. En jysk dreng bar en stak madrasser ned fra elevgangen til korridoren. Ved foden af trappen stod en tysk soldat. Pludselig ”tabte” eleven en del af sin favnfuld. Nogle af madrasserne raslede ned i hovedet på den forbløffede soldat. Eleven styrtede ned med en ulykkelig mine og sagde: ”Hou, det mo do endda undskylde, te a kom såen a stej!” Soldaten så let forvirret ud. 8
Med et smil på kunne Jacob fortælle, at han og hans ven engang havde set en deling marchere gennem gårdspladsen med en hysterisk næstkommanderende i front. En af soldaterne havde åbenbart ikke gjort det godt nok, så han blev pillet ud af rækken for at lave armbøjninger. Dog kun indtil Obersten ankom og næstkommanderende skulle bøje sig i støvet i de værste vandpytter og andet hårdt terræn. ”Det havde han nu godt af,” siger han med et glimt i øjet.
Den 5. november 1945 genåbnedes højskolen. ”Det varede noget, inden de kom i gang igen,” siger Jacob. Det tog sin tid, efter soldaterne havde forladt Højskolen, til det hele blev normalt igen. Nu behøvede man ikke at være bange for at gå uden døre mere. I 1946 rejstes en mindesten uden for Nørre Nissum Højskole til minde om besættelsen af skolen. Stenen kan stadig ses på skolens matrikel
Folmer, Jacobs ven, og nogle jævnaldrende drenge havde været alene hjemme og siddet i forstanderlejligheden og sunget engelske sange, da næstkommanderende fór ind og skældte og smældte - men så kom forstander Kaag for at tale ham til rette. Han var frygtelig vred, så Obersten kom og måtte rede det hele ud.
9
sporten...kort...
Håndbold Vi var igen i år med ved det afsluttende finalestævne i efterskolehåndbold. Et stævne, hvor vestjysk-mesterskab afgøres og for A-rækken også hvor kampen om DM-pladserne udspilles. Tidligere blev kvalifikationsspillet afgjort på en stævnedag. For at højne det sportslige udbytte, er turneringen fra i år lavet som en turnering med flere og længere kampe afviklet hen over vinteren. Vi fik desværre ikke metal i denne turnering, men vi fik en lang række gode og spændende kampe. Traditionen tro skal vi også deltage i Forbundsmesterskaberne i Ikast. Vi tager af sted med alle fire hold, og her regner vi med masser af god håndbold og hyggeligt samvær. Måske kommer der også lidt metal med hjem…
Badminton Et populært spil på skolen også i fritiden. I år har holdene været fyldte og ekstra timer er fundet. Første weekend i marts var vi 24 af sted til FM i badminton på Hellebjerg. 2 fantastiske dage med masser af badminton, og en del der kom hjem med medaljer. Tirsdag den 18. marts holder vi Vestjyske Mesterskaber i badminton her på NNE :-) Fodbold Vinteren er ovre, og de første forårskampe er ligeså veloverstået. Pige A har allerede kvalificeret sig til final-four stævnet, som kan give en billet til DM, og drengene følger forhåbentligt snart efter. De første to mandage i marts spillede både drengene og pigerne kampe mod henholdsvis Dejbjerglund og Blåkilde. Drenge A måtte desværre nøjes med 3-3 mod Dejbjerglund på trods af, at NNE dominerede kampen. De gjorde det dog betydeligt bedre mod Blåkilde ugen efter, hvor de vandt en knusende 6-1 sejr. Pige A vandt sikkert 7-0 over Dejbjerglund og en næsten lige så sikker sejr over Blåkilde på 7-3 – en kamp hvor Danmarks flotteste kunstgræsbane, Nissum Park, var badet i den skønneste forårssol. Så det kører for fodbolden på NNE, og vi ser nu med spænding frem til playoff og DM. 10
Gymnastik Vores elever har gennem de sidste par måneder arbejdet hårdt på at blive klar til opvisningerne. Opvisninger, hvor det at stå sammen skulder ved skulder får mening.
SE VIDEOKLIP 11
formandens klumme Af formand Hans Old Jensen
Repræsentanter fra bestyrelsen og ledelsen har været på Efterskoleforeningens årsmøde på Nyborg Strand sammen med 1100 andre efterskolefolk. Det jeg særligt bed mærke i var, at undergangsstemningen er forsvundet. For et par år siden var den der: ”Vi kommer til at lukke” – ”Kun de stærkeste skoler vil overleve”. Det er tilsyneladende forbi, og dette skoleår slog igen rekord i antal efterskoleelever samlet set. På NNE havde vi også en snært af det. Der var pludselig ikke længere lange ventelister. Nu er de tilbage. Der er mange, der gerne vil på NNE. Vi lærte noget på turen. Noget om ”økonomisk beredskab”, og at det giver mening at investere, så skolen fremstår attraktiv. Vi lærte også betydningen af at have et stærkt administrativt team, der kan gennemskue konsekvenser både økonomisk og menneskeligt. Og så det helt centrale: at de ansatte kan det med de unge og med hinanden. Det var måske ikke så tosset med den lille ”pulsstigning” krisestemningen gav os!?! Lige nu leger vi med visioner for NNE. Det har resulteret i en masse arbejde for ansatte og i mindre grad bestyrelsesmedlemmer, men vi er med, når der diskuteres, hvordan 9. klasse skal forme sig. Vi er med, når der snakkes naturfagligt, musik, idræt og ikke mindst byggeplaner. De første ”hemmelige” skitser er over os. Hvornår vi er klar til at træffe beslutninger og ”go public”, ved vi ikke, men spændende er det. Kommende elever på NNE kan være sikker på, at vi konstant vil øge skolens attraktionsværdi. Det er bl.a. det, vi som bestyrelse kan bidrage med. Og hvad der er endnu vigtigere – de gode relationer er op til ansatte og elever at udvikle. Rygtet vil vide, at de klarer den opgave rigtig godt. 12
NYT FRA NNE
Bytte-køn-fest
Søskendeweekend
Af Laura Krarup Kristensen 9.c og Merete Stephansen 9.c
Af Louise Markusen 9.a
I januar måned havde vi ”Bytte-køn-fest” på Nørre Nissum Efterskole. Det var et arrangement arrangeret af Mads’ og Lenes kontaktgrupper. Vi startede aftenen ud med hver især at klæde os ud som det modsatte køn, hvorefter vi mødtes i F og fik en partner. Vi lavede en masse forskellige aktiviteter på aftenen, fx skulle aftenens ”drenge” banke søm i en træstub og have æde-konkurrence. Aftenens ”piger” skulle gå modeshow, hvor priser som ”Miss NNE”, ”Lækreste stænger” og ”NNE-divaen” blev uddelt. Der skulle selvfølgelig også sættes hår på ”drengene”. Vi dansede også parserien til gymnastikopvisningen, hvor man skulle danse pige, hvis det var det, man var på aftenen og omvendt. Aftenen blev sluttet af i spisesalen, hvor ”pigerne” fik prinsessevand, muffins og saltstænger, og ”drengene” fik chips, ølkage og cola.
Fra fredag d. 21. februar kl. 15 og det næste døgn afholdt Arnes, Beriths og Annes kontaktgrupper søskendeweekend på Nørre Nissum Efterskole. Elevernes søskende/naboer/venner/kusiner/fætre kunne prøve, hvordan det er at være efterskoleelev for et døgn. Alle begyndte med selskabslege, hvor både eleverne og gæsterne deltog. Om aftenen var der film og aktiviteter i hallen. Lørdag kunne gæsterne afprøve forskellige valgfag såsom badminton, fodbold, håndbold, krea, motor/metal, boldspil i vand og musik. Elevernes fornemmeste opgave hele weekenden var at holde gæsterne underholdt. Og det var ikke svært, for der var masser af kage. Generelt fik vi som værter for weekenden et indtryk af, at gæsterne og eleverne havde haft en fantastisk weekend. Vi tror i hvert fald, vi har formået at overbevise nogle børn om, at et år på NNE vil være et fuldkommen enestående, spektakulært og uforglemmeligt år.
13
NYT FRA NNE Caféaften Af Martin Meldgaard Christensen 10.C
Caféaften er noget, skolens elever afholder 3-4 gange om året. Jeg synes, det er super hyggeligt at være til caféaften. Vi er 3 kontaktgrupper, der står for at arrangere, planlægge og alt det praktiske. Sidste gang stod jeg for at reklamere for det. Det gjorde jeg fx ved at klæde mig ud og stå og skråle ved kirken til morgengåturen. Til vores første caféaften var der en del, som stillede op. Nogle alene, andre i grupper. Noget jeg tydeligt husker var, at alle de rødhårede stillede op og sang en sang om, hvordan det er at være rødhåret. Der var nogle, der fortalte historier, nogle der sang og nogle, som fortalte gode vittigheder. Caféaften er en af de mange gode traditioner på Nørre Nissum Efterskole.
14
Cupcake mesterskaber Godt 80 elever gav med lethed Mette Blomsterberg baghjul, da de under søndagens cupcake-mesterskaber fik mulighed for at udfolde deres kreative evner inden for bagekunsten. Ideerne var mange, og for de fleste var det kun graden af fingersnilde, der satte grænsen. Dagens dommere, Jeppe L., Adam og Andreas D., gik til opgaven med stor alvor, grundighed og poesi – en af kagerne blev beskrevet som ”Den grimme ælling” (det var den suverænt grimmeste kage, men også den, der smagte bedst) og en anden som ”Narnia” (noget med et vinterlandskab og Aslan). Vinderne blev Team Cupbabe, der havde formået at ramme den perfekte kombination af et billedskønt ydre, fast konsistens, farverigt indre og delikat, afbalanceret smag. Cupcake-konkurrencen var en del af weekendens koncept ”The American Way”, der yderligere bød på hjemmelavede burgere, filmaften med sweet popcorn, basketball og mange andre hyggelige aktiviteter – en skøn og hyggelig weekend. julemedister, brun sovs, rå rødkål salat med tyttebær, valnødder og appelsiner uhmm….
NYT FRA NNE
Andehus, bryllupskager, elinstallationer og kloakering Produkterne var meget forskellige, da 10. klasse blev lidt klogere på deres fremtid. Uge 3 blev brugt på et projekt omkring deres forskellige uddannelsesplaner. Det fremgik tydeligt af elevernes præsentationerne af projekterne, at de var blevet mere afklarede både på materialer, uddannelse og det personlige. 9. klasse lavede samtidig deres projektopgave, og her fremlagde alle grupper deres projekter fredag. Alsidigt og spændende. Alt i alt en god uge, der nu er afløst af endnu en anderledes uge med vores fælles musical, drengene fra Sct. Petri. m .
15
Redaktion: Brian Hoff Larsen Anne Marie Hauskov Karsten Poulsen Foto Karsten Poulsen, Brian Hoff Larsen Layout: Henrik Helms, dBA MEDIA Se mere p책: www.nissum.dk
ELEVMAGASINET
Din digitale opdatering
16