
4 minute read
Døre
from Model3
by Nissemanden
Nøglefri låsning og oplåsning
Låsning og oplåsning af Model 3 er let og bekvemt. Du skal bare have din godkendte telefon med dig. Model 3 genkender tilstedeværelsen af en godkendt telefon og låser automatisk op, når du trykker på et dørhåndtag, og låser, når du forlader bilen (se Låsning af døre, når bilen forlades på side 15). Bemærk: Hvis du ikke har din godkendte telefon med dig (eller hvis telefonens batteri er afladet, eller dens Bluetooth-indstilling er slukket), skal du placere nøglekortet på dørstolpen til fordøren i førersiden for manuelt at låse eller låse døre op på din Model 3 (se Nøgler på side 8). Bemærk: Du kan også købe en ekstra bilnøgle (https://shop.tesla.com), hvilket svarer til en traditionel bilnøgle, som gør det muligt at trykke på knapper for at låse eller oplåse Model 3. Bemærk: Låsning af døre, når bilen forlades, virker kun, når der anvendes en godkendt telefon. Når du går væk fra Model 3 kun med et nøglekort eller den ekstra bilnøgle, låser eller oplåser Model 3 ikke automatisk bilen, heller ikke selv om funktionen er slået til (se Låsning af døre, når bilen forlades på side 15).
Advertisement
Brug af de udvendige dørhåndtag
Brug din tommelfinger til at skubbe den brede del af dørhåndtaget. Håndtaget drejer mod dig, og du kan åbne døren ved at trække i håndtaget eller trække i kanten af døren. Håndtaget trækkes automatisk op.
Når en dør eller et bagagerum er åben, viser touchskærmen lysindikatoren for åben dør.
Åbning af dørene indefra
Dørene på Model 3 er eldrevne. For at åbne en dør, mens du sidder inde i bilen, skal du trykke på knappen øverst på det indvendige dørhåndtag.

Bemærk: For at forhindre børn i at åbne dørene, skal du aktivere de børnesikrede låse (se Børnesikrede låse på side 15). I den usandsynlige situation at Model 3 ikke har strøm, fungerer de eldrevne knapper øverst på dørhåndtagene ikke længere. I stedet skal du trække i den manuelle døråbning foran knapperne til ruderne på
fordørene.

Bemærk: Det er kun fordørene, der er udstyret med manuel døråbning.
Pas på: Den manuelle døråbning er designet til kun at blive brugt i situationer, hvor Model 3 ikke har strøm. Når Model 3 har strøm, skal du bruge knappen øverst på det indvendige dørhåndtag.
Indvendig låsning og oplåsning
Når du sidder i Model 3, kan du låse eller oplåse alle døre og bagagerum ved at trykke på låseikonet på touchskærmen.
Ikonet ændres for at angive, om dørene er låst eller ulåst.
Du kan også låse dørene op ved at trykke på knappen Park på enden af gearvælgeren igen. Hvis du trykker på denne knap, aktiveres parkeringsgearet, og hvis du trykker på den igen, låser dørene op.
Låsning af døre, når bilen forlades
Døre og bagagerum kan låses automatisk, når du forlader bilen med din godkendte telefon. Slå denne funktion til eller fra ved at trykke på Controls > Locks > Walk-Away Door Lock. Når dørene låses, blinker de udvendige lygter en gang, og spejlet foldes sammen (hvis bilen har Premium-pakken, og Fold spejle ind og ud er aktiveret). Hvis du også vil høre en bekræftelseslyd, når Model 3 låser, skal du trykke på Controls > Locks > Lock Confirmation Sound > ON. Model 3 låser ikke automatisk, hvis: • En godkendt telefon er registreret inde i
Model 3. • Du bruger ikke en godkendt telefon som nøgle og går væk med nøglekortet eller bilnøglen. Når du bruger nøglekortet, skal du låse Model 3 manuelt ved at trykke nøglekortet mod dørstolpen. Når du bruger den ekstra bilnøgle (der sælges som tilbehør), skal du låse Model 3 manuelt ved at trykke på knappen låseikon. Se Nøgler på side 8. • En dør eller et bagagerum er ikke helt lukket.
Bemærk: Hvis alle døre er lukkede, og Model 3 automatisk er låst op af din godkendte telefon, er låsning midlertidigt suspenderet i et minut. Hvis du åbner en dør inden for dette minut, låser den ikke igen, før alle døre er lukkede, og du er gået væk med din godkendte telefon.
Børnesikrede låse
Model 3 har børnesikrede låse på de bageste døre, så de ikke kan åbnes med de indvendige knapper. Tryk på Controls > Locks > Child Lock på touchskærmen. Bemærk: Det anbefales, at du aktiverer de børnesikrede låse, når der er børn på bagsædet.
oplåsning ved parkering
Når du stopper Model 3 og skifter til parkeringsgearet, kan du vælge at låse alle døre op. Du kan slå denne funktion til eller fra ved at trykke på Controls > Locks > Unlock on Park.
Bemærk: Hvis den er indstillet til OFF, kan du låse alle døre op ved at trykke på Parkknappen en gang, efter du har aktiveret parkeringsgearet.