Katolsk Orientering nr. 8, 2023

Katolsk Orientering Nr. 8 • 9. juni 2023 • 49. årgang

Katolske nyheder fra ind- & udland

Advarer Vatikanet mod ’troswashing’ af Kina Hongkong-aktivist advarer Vatikanet mod, hvad han mener er konsekvenserne af den bilaterale aftale, det indgik med Kina i 2018 om udnævnelse af biskopper i landet.

Tekst: Niels Messerschmidt

POLITIK Kardinal Joseph Zen og baptist-

præsten Chu Yiu-ming deltog aktivt i de første prodemokratiske protester i Hongkong i 2014, men blev siden tvunget til at opgive deres kamp. Sidstnævntes søn, Samuel Chu, har nu taget problemet med demokrati i Hongkong med til Rom og advarer Vatikanets embedsmænd om, hvad han mener er konsekvenserne af den bilaterale aftale, som Vatikanet indgik med Kina i 2018. For Chu er den kontroversielle aftale nemlig sket med den konsekvens, at Vatikanet har forholdt sig tavs om menneskerettighedsovergreb og den manglende religionsfrihed både i Hongkong og Fastlandskina. Det skriver vatikanisten Christopher White i National Catholic Reporter. ”Deres tavshed er øredøvende”, siger Chu, der har stiftet Campaign for Hong Kong, som arbejder for en større amerikansk involvering i at fremme menneskerettighederne og demokratiet i Hongkong.

Den 45-årige Samuel Chu blev født i Hongkong, mens byen til dels stadig var en fiskerby. Hans far startede en baptistkirke, der hjalp fattige og marginaliserede borgere, og senere ledede kirken indsatsen for at hjælpe kinesiske dissidenter, involveret i protesterne på Den Himmelske Freds Plads i 1989, med at flygte fra landet via Hongkong.

Samuel Chu, der blev sendt til USA for at studere som 12-årig, har været involveret i flere politiske mærkesager og støtter generelt pave Frans, men mener, at Vatikanet med den bilaterale aftale har ladet sig vildlede af Kina. ”Mit budskab til Kirken i dag er, at uanset hvilken aftale I tror, I har indgået, er den ikke det papir værd, den er skrevet på”, siger han til National Catholic Reporter efter en række møder arrangeret af det amerikanske udenrigsministerium med Vatikanets statssekretariat.

Et eksempel herpå, siger han, er den måde, Beijing har trukket sin anerkendelse af Hongkong tilbage efter den britiske overdragelse i 1997. Selv om den oprindelige aftale lød på ”ét land, to systemer”, er Beijing siden blevet kritiseret for i vid udstrækning at bryde aftalen.

Udbredt religiøs undertrykkelse

I de seneste år har eksperter advaret om, at situationen for Kinas anslåede 10-12 millioner katolikker tilsyneladende er blevet forværret med nedrivninger af kirker og overgreb mod katolske præster. Vatikanet har desuden kun udtalt sig meget lidt om Kinas folkedrab på uigurerne, en overvejende muslimsk, etnisk minoritetsgruppe, og dens undertrykkelse af tibetanske buddhister og kristne mindretal i landet.

Samuel Chu ynder at citere den tidligere formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, der ofte advarede om, at ”hvis vi vælger ikke at tale om menneske-

Samuel Chu, der er fortaler for menneskerettigheder og demokrati i Hongkong, mødtes for nylig med Vatikanets embedsmænd for at drøfte, hvad han mener er Vatikanets ”faretruende misvisende” politik over for Kina. Foto: Samuel Chu.

Truende mørke skyer i horisonten Den katolske Kirke i Tyskland er tvunget til at opgive en tredjedel af sine bygninger pga. medlemsnedgang og faldende indtægter.

Mindst 1.200 kirker må lukke, vurderer en rapport.

TYSKLAND Bispekonferencens tals-

mand Matthias Kopp har kommenteret en rapport omtalt i tidsskriftet Kirche & Recht, der advarer om, at 40.000 præstegårde, menighedslokaler og gudstjenestesteder står foran lukning inden 2060.

I et interview med OSV News siger Kopp, at ”der enten ikke længere er brug for visse

kirker, eller i det mindste er flere af dem ikke længere strengt taget nødvendige, mens mange sogne allerede nu tvinges til at holde kirken lukket uden for messetid”.

Ifølge rapporten er 80 % af landets 42.500 katolske og evangeliske kirker officielt opført som arkitektonisk bevaringsværdige.

Det nævnes, at mindst 1.200 kirker er lukket

rettighedsspørgsmål i Kina af profithensyn, så mister vi vores legitimitet til at tale om menneskerettigheder alle steder”. ”Jeg ser det ske i Vatikanet”, siger Chu og spørger, om Vatikanets aftale med Kina er ”prisen værd for at skjule en åbenlys religiøs undertrykkelse over hele linjen”.

Selv om det fortsat er relativt frit at praktisere sin tro i Hongkong, siger Chu, at efter Kinas vedtagelse af 2020-sikkerhedsloven, der indskrænker ytringsfriheden yderligere, er troende mennesker nu tavse og ude af stand til at udtrykke deres bekymringer om andre formindskede frihedsrettigheder. ”Jeg er ikke i tvivl om, at selv hvis lægfolk udtaler sig, vil de blive arresteret”, siger Chu og henviser til de seneste domme mod kardinal Zen og den prodemokratiske mediemogul Jimmy Lai, der også er katolik.

Prædiken

Kristi Legems og Blods Fest.

Læs mere på side

5

Caritas

”En meget hårfin balance”

I sidste måned blev Hongkongs biskop Stephen Chow den første biskop, der besøgte Fastlandskina siden den tidligere britiske koloni blev givet tilbage til Kina. I et interview i jesuitternes tidsskrift La Civiltà Cattolica understregede biskoppen efter sin hjemkomst, at den kinesiske regering har stor respekt for pave Frans på trods af dens seneste brud på aftalen med Vatikanet.

Chu afviser disse udtalelser og advarer om, at ”det er en meget hårfin balance, hvor Kirken let kan ses som værende en del af statens sikkerhedsapparat”.

Det kinesiske kommunistparti, siger han, søger at kontrollere alle livets områder, og ”Kirken gennemsyrer menighedernes hverdagsliv”. Ved at kontrollere, hvem der leder Kirken, advarer Chu, bliver Kirken i al væsentlighed en forlænget del af statens meddelelses- og overvågningsapparat.

På samme måde som de Olympiske Lege i Beijing blev boykottet af dem, der beskyldte verden for ’sportswashing’ af Kina – dvs. at lade undertrykkende regimer være værter for store sportsbegivenheder for at forbedre deres omdømme – siger Chu, at Vatikanet bør være på vagt over for det, han beskriver som ’troswashing’ af det kinesiske kommunistparti.

Vatikanets nuværende holdning over for Kina, slutter Samuel Chu, risikerer ”i bund og grund at billige eller bortvaske regimets synder”. de sidste 20 år, og at mange andre enten må nedrives eller omdannes til andre formål.

Landets katolske Kirke har sammenlagt og omorganiseret sogne og frasolgt kirkebygninger de sidste tyve år som følge af faldende medlemstal og indtægter – en tendens, der også ses i andre europæiske lande.

Flere klostre og ordenshuse er nu lukket eller har udlejet deres lokaler til plejehjem, hospice og hoteller. I Tyskland er der i dag 12.000 aktive ordenssøstre, de fleste over 65 år, sammenlignet med 30.000 aktive søstre for tyve år siden.

Stigende udgifter

I april meddelte bispedømmet DresdenMeissen, at det beskærer 69 % af uddannelsesmidlerne pga. Fortsættes side 13 ▶

Generalforsamling i Rom. Læs mere på side

6

Ordrup

Kirkens 150 års jubilæum fejret.

Læs mere på side

10

Kirken i Danmark

Valfart til Åsebakken, Watoto, udviklingsarbejde, personalia.

Læs mere på side

11-12

2

Internationale nyheder

KO mener

Jubelåret 2025: Tilmeldingen Kristne ’mini-influencers’ åbner i september

Vatikanets kommunikationsafdeling reflekterer i et nyt dokument over ”udfordringen med at fremme fredelige, meningsfulde og omsorgsfulde relationer på de sociale medier”. I takt med internettets udbredelse har Vatikanet ofte kommenteret de farer og muligheder, som de sociale medier tilbyder og bemærker, at ”vi lever i et økosystem, der i sin kerne er formet af oplevelsen af social deling”.

Towards a Full Presence tilbyder en refleksion over vore digitale erfaringer og opmuntrer enkeltpersoner og samfund til at indtage en kreativ og konstruktiv tilgang, der fremmer ”en kultur af naboskab”.

Mange af refleksionerne refererer til lignelsen om Den barmhjertige Samaritaner, der ”kan inspirere til relationer på de sociale medier, fordi den illustrerer muligheden for et dybt meningsfuldt møde mellem to komplet fremmede. Samaritaneren nedbryder den ’sociale kløft’: han rækker ud over grænserne for enighed og uenighed”.

Dokumentet anerkender, at de sociale medier har forandret vores liv og måden, vi tænker og reagerer på, herunder overfladisk tænkning og digital overstimulering.

Ud over disse velkendte problemer gør Vatikanet også opmærksom på brugen af kraftfulde algoritmer, der indsamler data om brugerne af de sociale medier: data, der høstes til kommercielle formål.

For at beskytte sig mod disse farer opfordres kristne til at indtage en ”lyttende” tilgang på de sociale medier og søge ægte forståelse for dem, vi interagerer med. ”Den kristne stil bør være reflekterende, ikke reaktiv, på de sociale medier”. Desuden bør kristne ”digitalt indfødte” samarbejde med andre og opbygge online-relationer, der skaber en ægte følelse af fællesskab, idet de alle er en slags ”mini-influencer”. Dem med mange følgere har et endnu større ansvar, men alle er vi moralsk forpligtet til at bruge disse medier til gode formål og deres evne til at bringe andre tættere på Kristus.

Dokumentet lader dog vigtige spørgsmål forblive ubesvarede: ”Der er et akut behov for at handle ikke blot som individer, men som fællesskaber”, siges det, men giver kun få konkrete forslag til hvordan sådanne fællesskaber opbygges. På samme måde ytres det håbefulde budskab, at ”det sociale web ikke er hugget i sten. Vi kan ændre det”. Men ud over at sige, at vi bør presse onlineudbyderne til at gøre deres platforme ”mere humane og sundere miljøer”, får vi ingen yderligere praktisk vejledning.

Med sine 82 afsnit er dokumentet (for) langt og forfalder til tider til kirkelig jargon – som når det foreslås, at internettet kan vise ”Kirkens synodale ansigt”.

Men dokumentets største svaghed er måske, at det ikke tager fat på det grelle eksempel på en tilgang, som det advarer imod. Vatikanet advarer mod de splittelser i Kirken, som skabes eller forværres af forhastede, umådeholdende og respektløse kommentarer. Det bemærkes endda, at en sådan konfronterende tilgang er ”særligt bekymrende, når den kommer fra Kirkens ledelse”. Men af indlysende grunde har forfatterne valgt, at paven, der selv skaber splittelse med sin ofte konfronterende tilgang, også er den, der citeres hyppigst i dette pastorale budskab.

NM

Folk fra hele verden, der agter at komme til Rom i forbindelse med Kirkens næste hellige år i 2025, vil kunne tilmelde sig begivenhederne fra september, meddeler Vatikanet.

ROM Arrangørerne fortalte på en pressekonference den 9. maj, at mere end 30 millioner mennesker forventes at ville lægge vejen forbi Den evige Stad i anledning af jubelåret 2025, som den årelange fejring kaldes. Pave Frans forventes i december 2024 at indlede året med den traditionelle åbning af den hellige dør i Peterskirken.

Det er det første hellige år siden det store jubelår i 2000. Oprindeligt blev disse jubelår fejret hvert 50. år, men Vatikanet og byen Rom er nu vært for jubelår hvert 25. år. ”Tilmelding er vigtig, for at vi kan sikre, at jubelåret afvikles under de bedste betingelser”, forklarer ærkebiskop Rino Fisichella, propræfekt for evangeliseringsdikasteriet og ansvarlig for forberedelserne.

Ærkebiskop Rino Fisichella, propræfekt for dikasteriet for evangelisering, afslørede det officielle logo og temaet for jubelåret 2025 under en pressekonference i Vatikanet i juni 2022. Foto: Vatikanets medier.

To paver værter for et historisk møde i Vatikanet Pave Frans og den koptisk-ortodokse pave Tawadros II holdt sammen den ugentlige generalaudiens på Peterspladsen på en dag, hvor der var fokus på venskabet mellem de to kirker.

Tekst: Niels Messerschmidt

ØKUMENI Det var et gribende øku-

menisk øjeblik at se to paver, hver leder af delte kirker, sidde side om side på podiet på Peterspladsen. Pave Frans og pave Tawadros II hilste onsdag den 10. maj på tusindvis af pilgrimme og besøgende forsamlet på Peterspladsen i forbindelse med ’Venskabsdagen mellem koptere og katolikker’. Selv om det ikke var første gang, at en ikke-katolsk kristen leder deltog i den ugentlige generalaudiens, var det historisk, at pave Tawadros talte til folkemængden.

Han lykønskede Frans ”på vegne af medlemmerne af den hellige synode og alle organer i Den koptiske-ortodokse Kirke” med pavens ti års jubilæum som biskop af Rom. Patriarken af Alexandria bad derefter medlemmerne af sin koptiske delegation om at bede for den 86-årige Frans. Han bemærkede, at venskabsdagen, der fejres hvert år den 10. maj, for ham var indbegrebet af ”den kristne ånd og den kærlighed, der forener os for at tjene Gud og vore brødre og søstre i den menneskelige familie”.

50-året for det historiske møde

Den 70-årige Tawadros mindede tilhørerne om, at hans besøg i Vatikanet markerede 50-årsdagen for det første møde mellem en koptisk pave og en romersk pave. Det var den 10. maj 1973, da Shenouda III mødte Paul VI, og de underskrev en fælles kris­ tologisk erklæring. Jubilæet gjorde denne uges møde ”endnu vigtigere og mere indflydelsesrig for relationerne mellem vores kirker”, sagde Tawadros. ”På trods af forskellene i vores rødder og tilhørsforhold er vi forenet af Kristi kærlighed, som bor i os, og af vores apostolske fædre og helgeners hær, der omslutter og leder os”, understregede patriarken. ”Vi er kommet til jer fra Sankt Markus’ land”, sagde han med henvisning til den helgen,

der æres som grundlæggeren af Den koptiske Kirke i Egypten – ”det land, hvorfra det kristne klostervæsen spredte sig og etablerede sig med helgenerne Antonius, Macarius og Pachomius, og som inspirerede den alexandrinske skole, et teologisk fyrtårn i historien”.

Pave Tawadros opfordrede tilhørerne på Peterspladsen ”til at holde fast ved løftet om at overvinde verdens ondskab med alle dens svagheder, således som vores forfædre lærte os, og at leve op til det ansvar, som er vores, at leve som Kristi liflige duft i denne verden og at stå sammen for dens fred”.

Koptiske martyrer som ”også er vores”

Pave Frans talte herefter og forklarede, at venskabet mellem de to paver var forblevet stærkt i løbet af de første ti år af deres respektive pontifikater. ”Vi forbliver gode brødre, vi har ikke skændtes!” sagde Frans. ”Kære ven og broder! Jeg takker dig af hele mit hjerte for dit engagement i det voksende venskab mellem Den koptisk-ortodokse Kirke og Den katolske Kirke”.

For at kunne tackle den store tilstrømning af folkemængder planlægger Roms kommunale embedsmænd at forbyde biltrafik omkring en række kirker i byen.

Pilgrimme vil kunne tilmelde sig via en særlig hjemmeside på ni sprog til de arrangementer, der vil blive gennemført i løbet af året. Der er fx planlagt en pilgrimsvandring for kunstnere i februar 2024 og en pilgrimsvandring for handicappede nogle måneder senere, i april. Personer tilknyttet religiøse bevægelser og foreninger, der er tilknyttet nye religiøse fællesskaber, vil have deres pilgrimsrejse i juni, kateketer i juli og bedsteforældre i oktober. I alt planlægger Vatikanet 36 pilgrimsrejser af denne type.

Enkeltpersoner vil kunne følge tre pilgrimsruter gennem byen: den traditionelle pilgrimsvandring i Rom, som besøger syv af byens basilikaer, en pilgrimsvandring til ”kirker dedikeret til de kvindelige kirkelærere og Europas værnehelgener” og en ”europæisk” rute, som går forbi 28 kirker med tilknytning til de 27 medlemslande i Den Europæiske Union.

NM Med henvisning til billedet af de 21 koptiske martyrer, hvis halse blev skåret over af tilhængere af Islamisk Stat på en strand i Libyen i 2015, sagde Frans, at disse martyrer ”også er vores” efter overraskende at have optaget de 21 koptiske, ifølge forudgående aftale med Tawadros, i det romerske martyrologium (Kirkens officielle liste over helgener, udkommet i reviderede udgaver siden 1584). ”Sammen med jer bønfalder jeg Gud den Almægtige ved forbøn fra den koptiske kirkes helgener og martyrer om, at han må hjælpe os med at vokse i fællesskab”, sagde han. ”Jeg beder alle de tilstedeværende om at bede til Gud om, at han må velsigne pave Tawadros’ besøg i Rom og beskytte hele Den koptisk-ortodokse Kirke.

Må dette besøg anspore os til den velsignede dag, hvor vi vil være ét i Kristus!”

De to religiøse ledere bad derefter Fadervor sammen og gav en fælles velsignelse.

De holdt den efterfølgende dag private møder, og ved afslutningen på Tawadros’ 5-dages pilgrimsrejse til Rom var planen, at den koptiske patriark skal fejre en ortodoks messe i Laterankirken.

På 50-årsdagen for mødet mellem deres to forgængere underskrev Frans og Tawadros også forordet til en bog med titlen ’Den katolske Kirke og Den koptiskortodokse Kirke: 50-års dagen for mødet mellem pave Paul VI og pave Shenouda III (1973-2023)’, udgivet på Vatikanets Forlag. Den nye bog beskriver dialogen og forbindelserne mellem pavestolen og patriarkatet i Alexandria.

Den koptisk-ortodokse pave Tawadros II præsenterer et relikvieskrin for de 21 martyrer for pave Frans under sit besøg i Vatikanet. Foto: Vatikanets medier.

3

Internationale nyheder De to statsoverhoveder talte med hjælp af en tolk, pater Marko Gongalo – en polsk præst, der arbejder i Statssekretariatets udenrigsafdeling. Mødet, der varede ca.

40 minutter, fokuserede på den humanitære og politiske situation i Ukraine under den igangværende krig. Foto: Vatikanets medier. pressekontor oplyste, at præsident Zelenskyj også holdt et møde med Pavestolens ’udenrigsminister’ ærkebiskop Paul Richard Gallagher.

Ikke det første møde

Zelenskyj besøger Vatikanet Pave Frans mødte Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj under dennes statsbesøg i Rom 13. maj.

DRØFTELSER Præsident Zelenskyj

blev budt velkommen i Det apostoliske Palads, hvor de to statsoverhoveder talte sammen i ca. 40 minutter om den humanitære og politiske situation i Ukraine.

Begge understregede det fortsatte behov for humanitær hjælp til den krigsramte befolkning, herunder især at yde hjælp til de mest udsatte under konflikten.

Som det er kutyme, udvekslede statsoverhovederne gaver: Pave Frans gav Ukraines præsident en bronzeskulptur af en olivengren som et symbol på fred. Præsident Zelenskyj modtog også et eksemplar af 2019-fælleserklæringen om menneskeligt

broderskab, underskrevet af pave Frans og storimanen af Al-Azhar, pavens bog om eukaristisk tilbedelse, Statio Orbis samt bogen ’Rundskrivelse om fred i Ukraine’.

Zelenskyj overrakte paven et kunstværk lavet af skudsikker metalplade og et maleri, der skildrer drabene på børn under konflikten.

Præsidentens besøg i Vatikanet, der fandt sted ca. 15 måneder efter, Ruslands invasion begyndte, var led i et diplomatisk besøg, hvor Zelenskyj også mødtes med den italienske præsident Sergio Matarella og premierminister Giorgia Meloni.

En pressemeddelelse fra Vatikanets

Solidaritetsbesøg i Kyiv En delegation fra Den nordiske Bispekonference besøgte Ukraine samtidig med, at EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen 9. maj var i hovedstaden Kyiv for at markere Europadagen.

UKRAINE Kardinal Anders Arborelius’ og biskop Erik Vardens besøg i Ukraine kom i stand efter invitation af mons. Bohdan Dzyurakh CSsR, eksarken for de katolske ukrainere af den byzantinske ritus i Tyskland og i Skandinavien.

I et interview med Vatican News’ skandinaviske redaktør, svenske Charlotta Smeds, sagde biskop Erik Varden efter besøget, at det to dage lange besøg føltes ”som to uger”, og at den havde åbnet hans øjne for ”krigens forfærdelige menneskelige omkostninger”. ”Vi rejste til Ukraine for at udtrykke vores solidaritet med det ukrainske folk i deres kamp og for at udtrykke vores dybe fællesskab med det ukrainske katolske samfund, som modtog os med en usædvanlig hjertelig gæstfrihed”, sagde han.

Kardinal Arborelius og biskop Varden ankom til Kyiv morgenen efter at Rusland havde affyret godt 15 missiler mod den ukrainske hovedstad.

Men allerede dagen efter ”var folk i gang

med deres sædvanlige gøremål, idet de nægtede at give efter for frygten, hvilket jeg synes i sig selv er en stor moralsk sejr”, sagde han.

Dyb tro på trods af traumer

Biskop Varden sagde i interviewet, at Kyiv og områderne omkring hovedstaden fortsat bærer præg af krigens ekstreme grusomhed, navnlig i byer som siden er blevet kendt i de internationale medier, fx byerne Bucha og Irpin. ”Både kardinalen og jeg slået af deres store modstandskraft og af, at deres dybe tro nægter dem at lade sig brutalisere efter at de har levet i krig i mere end et år”, forklarede Varden.

Han sagde, at de under deres besøg hørte mange historier om folks tab og hvordan krigen har traumatiseret mange børn. ”Traumerne har sat sine spor, ikke mindst i børns sind og hjerter. De er bange, har set ting som børn ikke bør se, har mistet slægtninge og har været vidne til vold”, sagde Varden og fortsatte: ”De vil måske skulle leve med disse traumer resten af livet”.

Kirkens engagement

Kardinal Anders Arborelius (t.h.) og biskop Erik Varden besigtiger ødelæggelserne i en by tæt ved Kyiv efter den russiske invasion i 2022. Privatfoto.

De to nordiske biskopper mødtes blandt andet med storærkebiskop Svyatoslav Shevchuk, overhovedet for Den græsk-katolske Kirke i Ukraine, og mødtes også med den latinske biskop af Kiev-Zhytomyr, biskop Vitalii Kryvytskyi.

Under besøget blev de vidner til Den

Mødet den 13. maj var anden gang, pave Frans og præsident Zelenskyj mødtes. De mødtes kortvarigt i Rom 8. februar 2020, hvor præsidenten blev modtaget af paven i Det apostoliske Palads, få uger inden Rusland invaderede Ukraine.

I en pressemeddelelse fra Vatikanets pressekontor hed det dengang, at samtalerne kredsede om den humanitære situation og bestræbelserne på at opnå fred i den konflikt, der begyndte i den østlige del af Ukraine tilbage i 2014.

Efter den russiske invasion af Ukraine har de to statsoverhoveder talt sammen over telefonen ved flere lejligheder: Første gang var den 26. februar 2022 sidste år – to dage efter invasionen begyndte – og her udtrykte pave Frans sin ”dybe sorg over de tragiske begivenheder, der finder sted i landet”.

De har også talt sammen over telefonen i marts og august 2022, hvor paven atter gav udtryk for sin bekymring og sorg over den ukrainske befolknings lidelser.

NM

katolske Kirkes humanitære engagement i det krigshærgede land, navnlig gennem Caritas-Spes Ukraine og det græske-katolske bispedømmes velgørenhedsorganisation. ”Vi blev mødt af et stort og meget, meget dedikeret engagement i det humanitære velgørenhedsarbejde”, forklarede den norske biskop.

På spørgsmålet om, hvad katolikker i andre dele af verden kan gøre for at hjælpe de mennesker, der lider i Ukraine, opfordrede biskop Erik Varden alle til at bede uophørligt og vise deres solidaritet ved at give donationer til Caritas-Spes Ukraine. ”Caritas rækker virkelig ud til dem, der er i nød, og har været en stor faktor, der har gjort det muligt for ukrainerne at komme igennem dette år”, sagde han.

NM

Kort nyt Vatikanets dagblad mindedes 90-årsdagen for den katolske arbejderbevægelse i fire artikler i sin 9. maj-udgave. Bevægelsen grundlagdes af Dorothy Day og Peter Maurin i 1933 og har historisk set arbejdet for de fattiges og fredens sag samt for udbredelsen af den katolske sociallære. ”Ikke alle bevægelsens samfund er katolske, og nogle sætter spørgsmålstegn ved Kirkens lære om køn og seksualitet eller nedtoner Days stærke abortmodstand”, skriver National Catholic Register: ”Men flere centre […] lever et liturgisk og kommunitært liv, der varmt omfavner Kirkens lære og er tro mod Days og medstifteren Peter Maurins principper”.

Samtlige udgaver af avisen The Catholic Worker er nu digitaliseret og findes på Catholic News Archive.

Pakistanske kirkeledere hylder biskop John Joseph af Faisalabad op til 25-årsdagen for hans selvmord. Han skød sig selv den 6. maj 1998 i protest mod landets kontroversielle blasfemilove. ”Vi forherliger ikke hans sidste gerning”, sagde ærkebiskop Sebastian Shaw fra Lahore under mindehøjtideligheden 3. maj, men ”han er nu blandt Kirkens anerkendte martyrer og helgener”, og (Shaw) tilføjede, at ”Josephs modstand mod den diskriminerende lov fortsætter”.

Landets kirkeledere siger, at hans selvmord bidrog til at afværge henrettelsen af blasfemidømte. Selvmordet skete foran en retsbygning i Faisalabad, efter at domstolen havde afsagt dødsdom mod den kristne Ayub Masih for blasfemi. I 2002 blev Masihs dom omstødt og han blev løsladt.

De franske biskopper har offentliggjort projektet ’De hellige Lege’, der forbinder Kirken med sommerlegene i Paris, 26. juli-11. august og de paralympiske lege, 28. august-8. september 2024. ”To kristne står bag de moderne olympiske lege, Pierre de Coubertin og pater Henri Didon, dominikaner og sportsfanatiker, hvem vi skylder legenes motto: ’Hurtigere, højere, stærkere’”, siger biskopperne.

Notre Dame des Sportifs – ét af kapellerne i Madeleinekirken i det centrale Paris, dedikeret til atleterne – velsignes den 9. september og bliver base for katolikkerne under OL.

Del din arv med verdens fattigste!

Når du skriver testamente, kan du vælge at lade hele eller en del af din arv gå til Caritas’ arbejde for verdens fattigste.

Hvis du beslutter dig for at betænke Caritas, dækker vi omkostningerne ved oprettelsen af testamentet. Caritas kan henvise dig til en advokat.

Kontakt indsamlingskoordinator Sidse Helene Surel Mogensen på: ssm@caritas.dk eller 38 18 00 28, hvis du har spørgsmål angående arv og oprettelse af testamente.

Caritas Danmark

4

Internationale nyheder

Id-kort til franske gejstlige Den franske Bispekonference har lanceret et nyt initiativ, der skal genoprette offentlighedens tillid til Kirken efter de seneste års afsløringer af seksuelle overgreb i Kirken: et identitetskort til præster og permanente diakoner, der viser om kortholderen er pålagt restriktioner i sin embedsførelse.

Tekst: Niels Messerschmidt

FRANKRIG Initiativet blev præsenteret

af bispekonferencen i starten af maj i kølvandet på de mange kirkelige overgrebssager, som offentligheden senest har fået kendskab til. I løbet af i år vil landets katolske præster og permanente diakoner blive udstyret med et identitetskort med en særlig

Biskop Jean-Marc Eychenne fra GrenobleVienne i Frankrig viser sit identitetskort.

Skærmbillede fra Église catholique en France’s YouTube-konto.

QR-kode, der oplyser, om kortholderen frit kan udøve sit virke eller ej.

Bispekonferencen oplyser, at initiativet skal give offentligheden vished om, (hvorvidt) pågældende person fx må fejre messe og høre skriftemål, eller om kortholderen er pålagt visse restriktioner: en grøn kode indikerer, at det det ikke er tilfældet, mens den gule kode indikerer, at kortholderen er pålagt visse restriktioner.

En rød kode betyder derimod, at præsten af en eller anden grund ikke har tilladelse til at virke som præst, men årsagen vil ikke blive angivet.

På et pressemøde den 10. maj forklarede biskop Alexandre Joly af Troyes, at den gule kode ikke nødvendigvis betyder, at korthaveren udgør en sikkerhedstrussel. En nyligt ordineret præst, der endnu ikke har fået beføjelse til at høre skriftemål, kunne falde ind under denne kategori.

For permanente diakoner vil fraværet af restriktioner blive angivet med en blå kode i stedet for den grønne farve, der anvendes for præster og biskopper.

Præster vil fremover blive bedt om at fremvise deres identitetskort til arrangørerne af messer, pilgrimsrejser og andre katolske begivenheder i Frankrig eller i udlandet, fx i forbindelse med verdensungdomsdagene.

Ikke en ny idé

Brugen af identitetskortet er ikke noget nyt; katolske præster i Frankrig har tidligere haft et lignende papirdokument, som de kunne benytte, når de var på besøg i andre sogne eller menigheder. Papirdokumentet har imidlertid længe været anset for let at forfalske og kompliceret at opdatere, så bispekonferencen har besluttet at supplere det med digitale oplysninger, der løbende kan opdateres.

Bispekonferencen afslørede det digitale identitetskort den 5. maj, efter at de franske biskopper i 2021 og igen i 2022 stemte for et nyt nationalt id-kortsystem for biskopper, præster og diakoner. De vedtog foranstaltningen efter en ødelæggende rapport om overgreb i Kirken i Frankrig i perioden 1950-2020 udarbejdet af den uafhængige overgrebskommission CIASE, der også kom med en række anbefalinger til at komme overgrebene til livs i Kirken.

Det nye identitetskort var dog ikke blandt rapportens 45 anbefalinger.

Blandet modtagelse

Ifølge hjemmesiden France 24 kaldte François Devaux, tidligere formand for gruppen af overlevende overgrebsofre, La

Parole Libérée, identitetskortet for ”en ganske usædvanlig foranstaltning, som efter min mening er på Den katolske Kirkes top tre af de mest dumme idéer”. ”Hvis vi er nødt til at scanne præsters QR-koder for at berolige katolikkerne, betyder det, at Kirken har nået et nyt lavpunkt.

Det er ikke andet end et reklamestunt, og det viser, i hvor høj grad tilliden er blevet brudt mellem de troende og deres hierarki”, sagde han og tilføjede: ”Denne nye uduelighed er et tegn på Kirkens dovenskab. Den har ikke forstået den kritik, den har været udsat for, og den ønsker det heller ikke. Under alle omstændigheder er initiativet langt fra de foranstaltninger, der blev anbefalet i CIASE-rapporten”.

France 24 bemærkede, at indførelsen af kortene havde udløst en debat på de sociale medier om, hvorvidt de krænkede privatlivets fred. Christine Pedotti, direktør for ugebladet Témoignage Chrétien, sagde, at id-kortet var ”en god idé i den nuværende situation og burde vise sig at være ganske nyttigt”.

Men hun tilføjede, at foranstaltningen ikke tog højde for de krav, der blev stillet i CIASE-rapporten, og at den var ”et lille redskab, som i forhold til problemets omfang bare ikke er nok”.

De franske biskopper modtog deres idkort på deres plenarforsamling i marts i Lourdes, mens landets 13.000 præster og 3.000 permanente diakoner forventes at få deres kort inden årets udgang.

Bispedømmerne og ordenssamfundene vil blive bedt om at opdatere status for alle præster årligt, men straks, når der indføres restriktioner for en enkeltperson.

Kirkemusik

Det er så yndigt at følges ad Den startede som lejlighedssang, men hører i dag med til et klassisk dansk kirkebryllup.

Tekst: Rolf Tönshoff

SALMER

5. Det er en liflig Sølvbryllups-Fest I Bjergby, mellem de skarpe Vinde, Hvor luunt saalænge sad Herrens Præst I Børne-Kreds med sin Dannekvinde; Ja, det er Gammen :/: At sidde sammen, :/: Hvor Arne-Flammen :/: Er Kiærlighed! :/: Vi kender den godt, den salme – ja, eller rettere sang; for den var oprindelig en lejlighedssang. Præsten Peter Andreas Fenger i Slots Bjergby ved Slagelse kunne sammen med sin hustru Louise Augusta (f. Manthey) fejre sølvbryllup i 1855. De ”skarpe vinde” i 2. verslinje er næppe 25 års evt. konflikter over køkkenbordet mellem sølverparret eller kedelige meteorologiske lavtryk over matriklen, men snarere de teologiske kampe, som pastor Fenger, der var en fremtrædende, men også kontroversiel teolog, førte. Henved ti år før havde han udgivet nogle betragtninger i en prædiken, som en del præstekolleger var så oprørte over, at den udbredte en veritabel strid i området, som blev kaldt for intet mindre end Den Vestsjællandske Krig. Så pastor Fenger med sin mere ortodokse, lutheranske indstilling mod rationalisterne og især mod pastor Hans Bastholm i Slagelse var kendt i vide kredse. N. F. S. Grundtvig (1783-1872) og Fenger stod – i al fald til at begynde med – sammen om at føre Kirken tilbage til en

mere oprindelig evangelisk-luthersk kirke – ikke mindst på baggrund af Grundtvigs fejdebrev Kirkens Genmæle fra 1825.

Til et bryllup hører som bekendt et ”ja”.

Beretningen går på, at etatsråd Johan Georg Ludvig Manthey, der var læge, professor i kemi og ejer af Løveapoteket i København, kom hjem til hovedgården Falkensten og fandt datteren Louise Augusta opløst af gråd. Han spurgte: Har pastor Fenger været her?

Ja! Har han friet?

Ja! Har du givet ham afslag?

Ja! Har du fortrudt det?

Ja! Så må vi se at få fat på ham igen.

Hestene blev spændt for, og ikke længe efter vendte Manthey tilbage med pastor Fenger.

Et sølvbryllup og en lejlighedssang

Nu var der gået mere end 25 år, og sølvbrylluppet nærmede sig. Gæsterne kom fra nær og fjern. Grundtvig var naturligvis også indbudt; han kunne desværre ikke komme og sad hjemme med sin sorg; for tre dage efter Fengers sølvbryllupsfest skulle han jordfæste sin elskede (anden) hustru Marie i ”Ættehøjen” på Køge Ås; men han ville da skrive en festsang i ste-

det, og det er netop 5. strofe fra den lejlighedssang, der står foroven. Grundtvig kunne med lethed og i et splitsekund ryste den ene tekst ud af ærmet efter den anden.

Senere hørte Grundtvig selv ”Det er så yndigt.” sunget på Weyses melodi; den havde Weyse nemlig skrevet allerede tilbage i 1833 til fru Fengers forældres sølvbryllup.

C. E. F. Weyse (1772-1842) kom hyppigt i hjemmet på hovedgården Falkensten hos familien Manthey, der dyrkede hans musik.

Melodien er i sin indledning springsk i melodiføringen og egentlig slet ikke nem at synge; styrken i den ligger nok i det klangfulde, melodiøse tekstgentagende refræn.

Da Grundtvig hørte sin lejlighedssang, fik han den idé at lave den om til en bryllupssalme – og skrev en ny sidste strofe, og så måtte den ovennævnte, der jo nu blev uanvendelig, naturligvis udgå. Weyse kom til gengæld aldrig til at høre sin bryllupssalme med Grundtvigs tekst. Og salmen er nærmest et must til et traditionelt kirkebryllup i dag.

Lidt unødig viden er måske, at Grundtvig som kapellan i Vor Frelsers Kirke i København var misfornøjet ved at skulle vie fraskilte, skønt han næppe kan have haft mange af den slags bryllupper. Skilsmisser var dengang sjældne, og i tiåret 1860 -1870 var der i Danmark ca. 1.850 skilsmisser – på landet så godt som ingen! I dag får ordene i 4. strofe ”Det er vemodigt at skilles ad” måske en lidt mindre sentimental betydning, al den stund at skilsmisseraten er steget voldsomt i det 20. århundrede.

Om Grundtvigs egne ægteskabsforhold kan det nævnes, at han efter syv års forlovelse giftede sig med pastor Blichers datter Lise, som døde i 1851. Han var enke-

Marie Toft var Grundtvigs anden hustru.

Han skrev en række digte til hende- bl.a. det kendte ”Hvad er det min Marie”.

Hans lejlighedssang til et sølvbryllup blev skrevet få dage efter hendes død i barselsseng i 1854. Foto: Wikipedia. mand i 10 måneder, hvorefter han giftede sig med ovennævnte Marie Toft, som han havde kendt i en årrække. I forbindelse med en fødsel døde hun allerede i 1854. I 1858 giftede han sig som 75-årig med Asta Tugendreich Adelheid født komtesse KragJuel-Vind-Frijs, som blot var 32 somre. En biograf skriver diplomatisk om brylluppet: ”Det vakte en ikke ringe opsigt”.

Endvidere skal det som en lille advarsel nævnes, at bryllupssalmen, der står i Lovsang nr. 574, ikke bør forveksles med en anden Grundtvig-salme: ”Det er så yndigt at følges ad, hvor banet vejen er på det jævne” (L. 517). Teksten, som hans svoger, pastor Peter Rørdam i Lyngby havde opfordret ham til at skrive, har samme versemål og kan derfor også synges på Weyses melodi; men indholdet er et ganske andet. Den blev sunget på Køge Aas ved Grundtvigs begravelse i 1872 efter forfatteren Bjørnstjerne Bjørnsons tale.

5

Søndagens tekst

Det levende vand og det sande og egentlige brød I eukaristien får vi livsfællesskab med Kristus.

Tekst: Pastor Minh Quang Josef Nguyen

PRÆDIKEN ‘Corpus Christi’ er denne

fests traditionelle navn, ‘Kristi Legemsfest’ siger man på dansk. Efter den liturgiske fornyelse fra 60’erne er den korrekte betegnelse ‘Kristi Legems og Blods Fest’. Men ‘Corpus Christi’, ‘Kristi Legeme’, har den heddet i syv århundreder, og folk har åbenbart følt, at navnet var dækkende for det, som det skulle betegne: Eukaristien, Messen, Kommunionen, Alterets Sakramente Dagens evangelium er et udsnit af den tale, Jesus holdt i synagogen i Kapernaum umiddelbart efter brødunderet. I datidens jødedom var Messiasforventningerne tæt knyttet til Moses og det, der skete på Moses’ tid. Moses var den første forløser, der befriede Guds folk fra Ægyptens trældom; Messias skulle være den anden forløser, der befriede Guds folk fra hedningernes herredømme. Desuden ville man kunne kende Messias ved, at han ville gribe tilbage til brødunderet på Moses’ tid, mannaen, og gentage dette under ved at give brød fra himlen.

Mange af Jesu tilhørere havde oplevet brødunderet i ørkenen og håbede på, at Jesus ville gentage dette under, så de var sikret brød og underhold. Den samme reaktion havde den samaritanske kvinde, der ønskede, at Jesus ville give hende vand, så hun ikke i fremtiden behøvede at gå til byens brønd.

Det levende vand og det sande brød

I sin tale påpeger Jesus, at mannaen ikke var det egentlige brød fra himlen, for mannaen var en forgængelig spise. Messias er derimod det levende vand og det sande og egentlige brød fra himlen, som Gud har givet menneskene. Vand og brød er livs- og eksistensnødvendigheder. Skal menneskelivet leves efter Guds vilje og hensigter med mennesket, må det være forenet med Messias, for livsfællesskabet med ham er en

Søndagens evangelium Jesus som livets brød, Joh 6,51-58 ”Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden”.

Så kom jøderne i voldsom diskussion med hinanden og sagde: ”Hvordan kan han give os sit kød at spise?” Jesus sagde til dem: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød

livs- og eksistensnødvendighed for et sandt menneskeliv.

Som Guds Messias er Jesus sendt af Gud for at indføre Guds herredømme på jorden og give mennesker mulighed for at få del i Guds evige liv. Gud gav Messias del i sit evige liv i hele dets fylde, og det er denne livsfylde, Jesus giver videre til os mennesker, når vi tror på ham og hans messianske sendelse, når vi i alle ting følger ham og søger at gøre Guds vilje, og når vi i det eukaristiske måltid får livsfællesskab med ham.

Han er nærværende i brødet

I dåben har de troende fået livsfællesskab med Messias, har tilsluttet sig ham og hans lære, og med ham er de opstået til nyt og evigt liv. Det er en realitet i Guds virkelighed. Men fordi vi er mennesker og let lader os indfange af den indsnævrede virkelighed, som vi lever i, indstiftede Jesus eukaristien. I brødet, som vi bryder og deler med hinanden, er han, der er ‘livets brød’, nærværende. I vor menneskelige virkelighed er det brød – i Guds evige virkelighed er det fællesskab med Gud. Med kalken, der henviser til Jesu blodige korsdød, hvorved han viste Guds ultimative kærlighed og omsorg for ikke blot jøder, men for alle mennesker, stadfæstes Guds pagt med menneskeheden:

”

I brødet, som vi bryder og deler med hinanden, er han, der er ‘livets brød’, nærværende.

I vor menneskelige virkelighed er det brød – i Guds evige virkelighed er det fællesskab med Gud.

og drikker hans blod, har I ikke liv i jer.

Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham. Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig. Det brød, som er kommet ned fra himlen, er ikke sådan som det, fædrene spiste; de døde, men den, der spiser dette brød, skal leve til evig tid”.

Livsfællesskab med Messias betyder evigt liv i Guds virkelighed. Alle, der tager del i eukaristien, er omfattet af denne Guds pagt og udgør et fællesskab med Gud og med hinanden.

For Jesu tilhørere blev talens indhold anledning til en voldsom diskussion, og denne diskussion er fortsat op gennem århundrederne og vil fortsætte i al fremtid, for hvordan skal vi med vore jordiske og forgængelige referencerammer kunne fatte og forstå den virkelighed, der ligger til grund for ‘det himmelske brød’. På Jesus befaling spiser vi dette himmelske brød og drikker Gudspagtens blod, og vi gør det for fortsat at have livsfællesskab med Guds Messias og derved få del i Guds gave til os: Det evige liv. For Jesu tilhørere var det et ufatteligt mysterium – og det er det også for os.

Dét, Gud skænker os, er livets brød – kærlighedens brød, for skal vi leve livet i dets fylde, er livets brød kærligheden. Det er dét brød, vi har mest brug for. Derfor har Gud givet os sin kærlighed i håndgribelig skikkelse. I mennesket Jesus kom Gud til os med alt, hvad han havde. I sit eget liv viste Jesus i mange situationer, at det ikke blot drejede sig om frelse engang i evigheden. Han helbredte de syge, der blev bragt til ham. I sine store taler søgte han at give mennesker mod til ikke at miste modet over for trængsler og sorg. Han talte med den samaritanske kvinde ved brønden, skønt det officielt var forbudt. Han gav dem, der fulgte ham, mad. I Jesus gav Gud os det, vi har brug for i livet. Derfor gav han os livets brød. I brødets skikkelse får vi del i ham og i hans evige liv. Jesus gav os sig selv som næring og blev for os livets brød. ‘For mit kød er sand mad’, sagde han, ‘og mit blod er sand drik. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham’.

Brødet indeholder Guds kærlighed

Ved kommunionen får vi ikke et stort stykke brød, men blot et lille stykke, for dette brød indeholder Guds kærlighed, og kærlighed

”

Dét, Gud skænker os, er livets brød – kærlighedens brød, for skal vi leve livet i dets fylde, er livets brød kærligheden. Det er dét brød, vi har mest brug for. Derfor har Gud givet os sin kærlighed i håndgribelig skikkelse.

kan man ikke indtage og tilegne sig i store mængder. Kærlighed er en gave – en kostelig gave, som man må åbne sig for. Det lille stykke brød siger os, at den er Guds gave til os – udtryk for hans kærlighed, som omfatter os i livet og i evigheden.

Ved kommunionen har vi vænnet os til, at alle får samme størrelse brød. Det ville være mere rigtigt, om brødet blev brækket i forskellige stykker, sådan som præsten gør med den store hostie, for brødet skal deles med andre – det er kærlighedens brød. At dele sin glæde med andre giver en dobbelt glæde. Når vi får del i Guds kærligheds brød, må vi dele denne hans kærlighed med andre – vise andre i ord og handling hans kærlighed. Det er det kristne fællesskabs opgave.

Vi kristne lever i den faste overbevisning, at der efter dette jordiske liv venter os et evigt liv hos Gud. Det er denne overbevisning, der i dag bringer os ud på gader og stræder. Dermed opfordrer vi vore medborgere til at se på Jesus Kristus – ham, der i brødets skikkelse er til stede iblandt os, Han er garant for vor frelse – ikke blot engang i det evige livs virkelighed, men allerede her og nu. Gud vil ikke blot være midt iblandt jer, han er det – og ikke blot i dag, også i morgen gælder det.

Procession til Kristi Legems- og Blods Fest. Foto fra 2016 i Heiligkreuz og Feichten i bispedømmet Passau, Tyskland. Foto: Pfarrbriefservice.

Her kunne din annonce have været Med en annonce i Katolsk Orientering når dit budskab ud til mere end 20.000 unikke læsere!

Katolsk Orientering udkommer 16 gange årligt og har som sin primære målgruppe katolske husstande i Danmark, men har også mange ikke-katolske læsere.

For booking af annonce, indstik eller yderligere information, kontakt Palle Vinther på tlf. 50 56 09 49 eller på e-mail: annonce@katolskorientering.dk.

6

Caritas Internationalis

Caritas hjælper de glemte med at genfinde håbet Monsignor Kikuchi, ærkebiskop og metropolit af Tokyo og nyvalgt præsident for Caritas Internationalis, beskriver i sit første interview med Vatikanets medier efter valget, hvad de mange frivillige og personalet gør for at give humanitær hjælp. Han beskriver, hvordan Den katolske Kirke er nær de forladte. Devin Watkins – Vatikanstaten.

Tekst: Vatican News. Oversættelse v. Lisbeth Rütz

INTERVIEW ”At hjælpe mennesker til at forstå, at de ikke er glemte, det er Caritas´sande mission”. Sådan beskriver Caritas´nye præsident, monsignor Tarcisio Isao Kikuchi, ærkebiskop af Tokyo, denne internationale katolske organisation dagen efter sit valg. Han er blevet valgt for en periode på fire år af 400 delegerede på organisationens 22. generalforsamling I et eksklusivt interview med Vatican News deler ærkebiskoppen sine forhåbninger til sin nye mission, og han sender også et direkte budskab til de talrige frivillige, der viser Guds kærlighed i konkrete handlinger af tjeneste.

Deres excellence, hvilke mål har De med denne mission i Deres nye rolle som præsident for Caritas Internationalis?

Efter Røde Kors er Caritas Internationalis den andenstørste hjælpeorganisation i verden. Den er altså kendt som en professionel NGO, der tilbyder hjælp til mennesker i vanskelige situationer; men i virkeligheden er vi ikke bare en NGO – vi er meget mere.

Vi er en organisation i Den katolske Kirke og en institution, der står i Kirkens tjeneste.

Det betyder, at Caritas bør være et vidne om Guds kærlighed. Det, vi laver, er ikke bare at levere mad eller materialer eller en hvilken som helst anden form for hjælp. Vi er

også vidner om Guds kærlighed for at vise mennesker, at Herren elsker alle mennesker.

Et af fokuspunkterne under generalforsamlingen var de glemte, dem der ikke støttes af andre organisationer. Hvordan henvender Caritas sig til dem?

Her ville jeg gerne knytte an til min erfaring som frivillig i Caritas Japan. I 1995 blev jeg sendt til Bukavu, hvor der var en lejr for flygtninge fra Rwanda. Den lå i Zaire (nu Den demokratiske republik Congo) Der mødte jeg diverse flygtninge. Der manglede

En uventet beslutning

der om at distribuere nødhjælp over hele verden ”i lyset af evangeliet og Den katolske Kirkes lære”.

I dekretet forklarede paven, at hans beslutning var nødvendigt for at få tid til at gennemgå Caritas’ normer og procedurer, og de nødvendige forberedelser til de valg, som skal træffes på næste generalforsamling. Det blev også sagt, at det skete efter en ekstern undersøgelse havde afdækket ledelsessvigt og ”reelle mangler” i ledelsen, som i alvorlig grad havde påvirket ”teamånden og personalets moral”.

En stor del af skylden for Caritas Inter-

Pave Frans afsatte helt uventet Caritas Internationalis’ ledelse med et dekret den 22. november sidste år. I dekretet kundgøres det, at hele ledelsen – dvs. præsident kardinal Luis Antonio Tagle, generalsekretær Aloysius John, næstformændene, kassereren samt hele styrelsesrådet og repræsentantskabet – fratræder med øjeblikkelig virkning.

Caritas Internationalis, skrev paven i dekretet, bistår ham personligt i hans tjeneste for de fattigste og mest trængende. Den håndterer humanitære kriser og samarbej-

Maria Hammershøy om Caritas’ nye præsident. det bliver godt med Kikuchi som leder.

Han taler virkelig godt engelsk og kommer med en grundig og langvarig erfaring fra Afrika. Japan er stærk på udviklingsarbejde i Afrika og Asien og har ikke den historiske ballast fra kolonialismen. De rykker meget på udviklingsagendaen, for de hænger ikke fast i Europas og USA’s måde at se tingene på.

Kikuchi kommer fra samme virkelighed som os. Kun 0,46 % af den japanske befolkning er katolikker”, siger Maria Hammershøy, generalsekretær for Caritas Danmark i en kommentar til valget af ny præsident

De har været udsendt som missionærpræst; men De har også været frivillig. På hvilken måde påvirker det Deres mission?

Jeg er medlem af Missionærerne af det guddommelige Ord, SVD. Efter min præstevielse i 1986 blev jeg sendt til Ghana i Vestafrika. Jeg kom ud i et sogn uden elektricitet og uden vand langt ude i bushen.

Der var jeg i syv år som sognepræst. Det var en meget vigtig erfaring for mig, og den var med til at skabe min identitet, tror jeg. Særlig i den periode i 1986 var økonomien i Vestafrika ikke særlig god, og folk levede virkelig i fattigdom. Mange mennesker var ved at dø uden at have den rigtige medicin, og HIV-AIDS spredte sig. Der var problemer af alle slags. Men folk virkede så lykkelige, hver dag kom de med de smukkeste smil. Så spurgte jeg forskellige mennesker fra mit sogn: ”Hvorfor er I så lykkelige?”og en sagde spøgefuldt til mig ”Fader, vi har Ghanas magi”. Hvad er det så for en slags magi?

Det var overbevisningen om, at nogen ville hjælpe. I denne type kulturel kontekst hjælper mennesker hinanden. Derfor ser man ikke mennesker, der dør i vejkanten, for ingen glemmes. Denne overbevisning skaber virkelig livshåb. Det var grundlaget for min overbevisning: hvis vi ikke glemmer mennesker, kan det lykkes for os at skabe håb om at overleve. Vi kan ikke komme udefra med håb. Vi kan komme med mad, materialer og alt andet udefra og give det til mennesker der er dårligt stillet.

Men vi kan ikke komme med håb og give det til mennesker, der er i vanskeligheder.

Håbet skal skabes i deres hjerte. Vi kan ikke beordre dem til at håbe. Men vi kan være venner og vandre sammen. Vi kan være hos dem, så de får vished om, at de ikke bliver glemt. Ud af denne vished kan de få håb om at overleve.

nationalis’ interne problemer blev tilskrevet generalsekretær Aloysius John, hvis korte embedsperiode 2019-2022 blev beskrevet som problematisk, idet personalet gentagne gange havde klaget over, at de systematisk blev chikaneret og mobbet.

I en erklæring fra Vatikanets dikasterium for integreret menneskelig udvikling, der fører tilsyn med Caritas Internationalis, blev der henvist der til en nylig arbejdsmiljøundersøgelse i Caritas Internationalis. Undersøgelsen kritiserede en række forhold, men frikendte ledelsen for økonomisk misforvaltning.

Den nyudnævnte administrator, den italienske ledelseskonsulent Pier Francesco Pinelli, fik til opgave at opdatere Caritas Internationalis’ statutter og vedtægter som led i forberedelsen til næste generalforsamling i maj i år.

Caritas Internationalis, der blev grundlagt i 1951, er et katolsk forbund af 162 velgørenhedsorganisationer med base i 200 lande rundt om i verden. Dens hovedkvarter er beliggende på Vatikanets område i Rom, og Vatikanet fører tilsyn med dens aktiviteter.

NM

Monsignor Tarcisio Isao Kikuchi.

”Han har en stærk profil” UDVIKLINGSARBEJDE ”Jeg tror,

selvfølgelig alt. Der var ikke mad, der var ikke tøj, der var ingen husly, og folk havde brug for alt. Anden gang jeg tog til lejren, lærte jeg nogle af deres ledere at kende. Jeg spurgte dem om, hvad de havde brug for og ventede mig, at de ville sige: ”Vi har brug for mad, undervisning, medicin og husly”. Med andre ord – en lang liste over hvad de havde brug for. Men i stedet var ordene: ”Fader, du kommer fra Japan. Sig det, når du kommer tilbage til Japan, sig til dem, at vi stadig er her. Vi er glemte alle sammen”. Det chokerede mig virkelig. Efter at jeg havde oplevet dette, mødte jeg mange mennesker mange forskellige steder i forskellige lande, der var ramt af katastrofer, mennesker der boede i krigs- eller konfliktzoner i ødelagte områder. Jeg hørte altid den samme historie og det samme råb: ”Vi er glemte, vi er glemte”. Det er Caritas´ virkelige mission: at hjælpe mennesker til at forstå, at de ikke er glemte. Vi vil være hos dem. Selvfølgelig giver vi professionel hjælp; men samtidig vil vi gerne sige til dem, at vi altid er hos dem, at vi altid arbejder sammen med dem, at vi altid husker dem. Ingen vil blive udelukket, ingen vil blive glemt.

for Caritas internationalis. Maria Hammershøy var selv med til Caritas-konferencen i november, hvor der blev indsat midlertidig ledelse af organisationen, efter at pave Frans havde afsat den gamle ledelse. Hun fremhæver, at der nu er kommet fine, tidssvarende vedtægter med ny strategi, som Caritas DK har haft en god indflydelse på.

Det der er specifikt for Caritas er organisationens selvforståelse.

Den arbejder i hjertet af Kirken med evangeliet og Kirkens sociallære som grundlag, og dermed arbejder den for alle fattige uanset deres religion, siger Maria Hammershøy.

Caritasorganisationer findes i de fleste

lande i verden, og de har gennemgående et stærkt lokalt netværk. Det gør, at de meget hurtigt kan reagere i krisesituationer.

Organisationsmæssigt hørte Caritas tidligere ind under det pavelige råd Cor unum, der blev oprettet i 1971 af pave Paul VI. Men i forbindelse med en større oprydning i kurien blev der i 2017 oprettet et nyt dikasterium til fremme af hele menneskets udvikling, og her hører Caritas nu hjemme.

Caritas generalforsamling samlede folk fra hele verden og gav virkelig mulighed for at møde de mange facetter i dagens katolske kirke. De deltagende regioner skiftedes til at arrangere messer. Det var en anledning til at møde dens mange forskellige riter og opleve de mange måder, en messe kan fejres på.

LR

Afstemning under generalforsamlingen i Caritas Internationalis.

7

C.S. Lewis

C.S. Lewis – breve og mirakler Hvordan ser verden ud fra helvede, hvilke løfter knytter Gud til bønnen og hvordan ser verden ud for overnaturalisten? Det er nogle af de temaer, som gennemspilles i tre teologiske værker formet som brevvekslinger. Denne artikel er den sidste af tre.

Tekst: Kirsten Krog

LITTERATUR

Blandt de enorme mængder af værker fra C.S. Lewis’ hånd er flere bøger skrevet som brevvekslinger.

To af disse er med i ProRex Forlags C.S. Lewis-serie. Det gælder ”Djævelske breve” (1942), som er ren fiktion, og ”Breve til Malcolm” (1963) som er iklædt fiktionens klæder, men i virkeligheden er en bog om bøn.

C.S. Lewis arbejdede på flere værker samtidig, og i tiden omkring udgivelsen af ”Djævelske breve” havde han været og var i gang med flere andre af sine centrale værker. Således påbegyndte han arbejdet med ”Mirakler” året efter, selvom den først udkom i 1947.

”Djævelske breve”

”The Screwtape Letters” er blandt de af Lewis´ bøger, der har været udgivet flest gange på dansk, og sammen med Narniaserien blandt de ganske få, der ikke kun er udgivet på kristne forlag. Således udkom den med titlen ”Fra Helvedes blækhus” på Samlerens Forlag i 1983 og efterfølgende under samme navn på Forlaget Scandinavia i 1991 og så altså nu på ProRex Forlag.

I bogen følger man brevvekslingen mellem departementschefen i fristerafdelingen, Fangegarn og dennes nevø, den unge nyansatte Malurt. Det er Fangegarn der fører pennen og giver ”gode” råd til sin nevø om en af hans ”patienter”, som han forsøger at få i sit garn. Alle råd er altså set fra helvedes synsvinkel, og Gud bliver derfor også omtalt som ”Fjenden”.

Rådene er særdeles oplysende i deres finurlige bagvendthed. Fordi bogen provokerer vores normale måde at tænke på, er den en øjenåbner, når det gælder at afsløre Satans løgne og vores egen skinhellighed.

Men selvom Fangegarn hele tiden forsøger at tegne et negativt billede af ”Fjenden”, lykkes det ikke altid for ham, hvilket han ikke selv opdager, da løgnen for ham jo er sandhed og ondskaben et gode.

Et eksempel på dette er i hans ottende brev til sin nevø, hvor han forklarer, hvordan mennesket er et dobbeltvæsen eller – som han skriver – en bastard af ånd og dyr, som svinger mellem det ene og det andet.

Derfor kan man ikke ud fra menneskets øjeblikkelige sindstilstand vurdere dets åndelige tilstand, for ”Fjenden [gør] i sine anstrengelser for at erobre menneskers sjæle mere brug af bølgedale end af bølgetoppe. […] Nogle af hans særlige yndlinge har faktisk gennemgået længere og dybere bølgedale end alle andre mennesker” (s.

53).

Forklaringen er – stadig ifølge Fangegarn – at Fjendens intention er ”at fylde universet med en masse små, frastødende kopier af Ham selv – væsner, hvis eksistens i miniatureform kvalitativt vil være som Hans egne, ikke fordi han opsluger dem, men fordi de frivilligt vælger at harmonisere fuldstændigt med Ham. Vi vil gerne have kvæg, der til sidst kan blive slagtekvæg. Han vil have tjenere, som til sidst kan blive Hans børn. Vi vil suge til os; han vil dele ud af sig

selv. Vi er tomme og vil fyldes; Han er fuld og flyder over. Vores mål er en verden, hvor Vor Fader i det Lave har opslugt alle andre væsner i sig; Fjenden kæmper for en verden fuld af personer, der forener sig med Ham uden at miste deres identitet” (s. 54).

Så har onkel Fangegarn vist fået afsløret sig selv ganske eftertrykkelig og modvilligt ophøjet ”Fjenden”.

Breve til Malcolm

”Letters to Malcolm” udkom først året efter C.S. Lewis´ død.

I bogen er han tilbage i brevgenren. I dette tilfælde bruger han denne genre, fordi han ikke ser sig kvalificeret til at skrive om bøn. Ved at lægge ordene i hånden på en brevskriver distancerer han sig imidlertid tilstrækkeligt til alligevel frit at kunne skrive om bøn. Der er imidlertid så mange lighedspunkter med hans eget liv i de ”fiktive” dele i brevene, at man hele tiden glemmer, at det ikke er Lewis selv, der indenfor bogens rammer er afsender af brevene.

C.S. Lewis har givet bogen undertitlen ”Primært om bøn”, og den kommer da også vidt omkring, dog hele tiden med bønnen som hovedemne. Man finder bl.a. en gennemgang af Fadervor og af forskellige bønsformer – fx anmodningsbønner og tilbedelse. Han taler om liturgisk bøn kontra personlig bøn og om formaliserede bønner kontra stille eller ordløs bøn. Mangfoldigheden i bøn modsvarer mangfoldigheden i Kirken og i den enkelte kristne, for ”hvis nåden fuldkommengør naturen, så må den udvide vores natur til den fulde mangfoldighedens rigdom, som Gud havde i tankerne, da han skabte os, og derfor bliver der langt større variation at finde i Himlen end i Helvede. ”En hjord” betyder ikke ”en pærevælling” (s. 24).

Men Lewis tager også fat på anfægtelser i bønnen, bl.a. svælget mellem de løfter, Gud knytter til bønnen og vores erfaring om tilsyneladende manglende bønhørelse.

Han skelner her mellem at blive hørt og blive bønhørt i den forstand, at vi får det, vi beder om og ønsker os, og han konkluderer: ”I virkeligheden må vi sige, at for vores åndelige liv som helhed betyder det mere at blive taget i betragtning eller at blive hørt end at få det, vi beder om. […] Vi kan bære at blive afvist, men vi kan ikke bære at blive ignoreret” (s. 91).

I bønnen må vi være os bevidst om Guds virkelige nærvær hos os: ”Vi kan ignorere, men ikke fjerne os fra Guds nærvær. Vor verden er fyldt til bristepunktet med ham” (s. 123). Men vi kan kun møde ham, hvis vi selv er virkelige, hvis vi selv er ”det ægte Jeg”. Derfor er ”den bøn, som må gå forud for alle bønner: ”Må det være den sande Jeg der taler nu. Må det være den sande Dig, jeg taler med.” […] Kun Gud selv kan lodde dybderne i vores bønner” (s. 134f). ”Den sande Dig” er Gud i sin fylde, i sin kærlighed til synderen og sin vrede over synden. Så ”Hvis du omformer Guds vrede til en mere afdæmpet misbilligelse,

Lewis døde den 22. november 1963 og blev begravet på Holy Trinity Churchyard I Headington Quarry uden for Oxford..

Citatet på graven: “Men must endure their going thence”, er fra Shakespeares King Lear(V. akt, scene 2) og lyder: ”Vi må tåle at vi går bort og tåle at vi kommer” i dansk oversættelse (Niels Brunse 2017). reducerer du også hans kærlighed til ren humanisme. Så forsvinder både den altopslugende ild og den fuldkomne skønhed” (s. 157).

Mirakler

Ifølge Thomas Østergaard Aallmann – der foruden at have skrevet forordet til ”Mirakler” også har skrevet en på alle måder anbefalelsesværdig biografi om forfatteren i ProRex Forlags Lewis-serie– er ”Mirakler” den mest teologiske af alle Lewis’ bøger.

C.S. Lewis var ikke teolog, men litterat.

Alligevel tænkte han mere teologisk end mange teologer gør, og ”Mirakler” er da også langt fra det eneste ”teologiske” værk fra hans hånd. ”Mirakler” er et opgør med naturalismen.

Han begynder således bogen med en skelnen mellem naturalister og dem, han kalder overnaturalister.

Naturalisten ”nærer den overbevisning, at den naturlige verden er alt, hvad der findes” (s. 23) og at alt så at sige sker af sig selv, og at ”en hvilken som helst tildragelse (så som det, at du sidder og læser denne bog) er et resultat af en anden tildragelse og i yderste instans et resultat af hele den sum af tildragelser, man kalder naturens gang”

(s. 26). Det betyder imidlertid også, at mennesket ikke kan have en fri vilje.

Samtidig indeholder naturalismen ifølge Lewis ”en manglende tiltro til vores ræsonnementer eller henviser i hvert fald disse til så ydmyg en plads, at de ikke længere kan tages til indtægt for naturalismen” (s. 41).

Men, som Lewis argumenterer, går vores ræsonnementer og logik forud for naturen. ”Vores følgeslutninger danner grundlaget for vores billeder af naturen” (s. 58f). Men når naturalisten mener, at der kun findes natur, må selve ræsonnementet også været et aspekt af naturen – en tilfældighed. Dermed knækker filmen, for hvordan kan man så sætte sin lid til naturalistens argumenter?

For overnaturalisten ser verden anderledes ud. For ham er livet og Guds skaberværk ét stort mirakel, fordi han tror på, at der er noget bagom og udover naturen – Gud selv.

Men miraklet er ikke i modsætning til naturen, siger Lewis. Det opererer indenfor naturlovenes rammer, da dets ophav er det samme, som skabte naturen. ”Hele miraklet strider på ingen måde mod den virkelighed, vi i øvrigt erfarer, men udgør tværtimod den forløsende kommentar, som gør den indviklede tekst forståelig, eller rettere: viser sig at være den tekst, hvortil naturen kun er en kommentar. I videnskaben læser vi kun kommentarerne til et digt; i kristendommen finder vi selve digtet” (s. 261).

Dette viser Lewis gennem inkarnationen, som han kalder de kristnes grundlæggende mirakel. I inkarnationen sker der en nedstigning, efterfulgt af en opstigning: ”[Gud] kommer ned fra eksistensens absolutte højdepunkt og træder ind i tiden og rummet, ind i mennesket, ja, hvis embryologerne har ret, bevæger han sig endnu længere ned for i livmoderen at gennemleve livets før-menneskelige faser; ned til rødderne, til grundfjeldet i den natur, han selv har skabt.

Men han stiger kun ned for atter at stige op og tage hele den ødelagte verden med sig op” (s. 224).

Den samme ned- og opstigning ser vi overalt i naturen – inkarnationen er altså ikke mod naturens orden. Derimod er den lov vi ser i naturen blot ”afspejlinger i det små af dette guddommelige princip. […]

Set fra dette synspunkt finder det kristne dogme sig hurtigt til rette i de allerdybeste lag af den virkelighed, som vi finder vidnesbyrd om alle vegne” (s. 226).

Miraklet er altså ikke noget naturstridigt, men Guds skabermagt i sin fylde.

C.S. Lewis i arbejdsværelset 1951. Foto: Aronsyne. Wikimedia Commons.

8

Napoli

I Napoli hænger fodbold og religion tæt sammen: ”Fodbold er en del af vores tro” Fodboldklubben S.S.C. Napoli har for første gang i 33 år vundet det italienske fodboldmesterskab. For den overvejende troende – og meget overtroiske – lokalbefolkning er der ingen tvivl om, at troen på Gud har spillet en rolle i triumfen, som beskrives som et mirakel.

Tekst: Martin Bjørck

MESTERSKAB Brølet fra folket, da

sejren endelig var i hus, var så enstemmigt og så højt, at det lignede, at husene i de smalle gader i byens centrum vibrerede. Og den gigantiske folkefest, der blev sat i gang i samme sekund, som dommeren fløjtede kampen af, fik brostenene til at løsgøre sig i den italienske storby.

Stemningen var euforisk, og mange græd glædestårer, mens de krammede hinanden.

Det var klokken halv elleve aftenen den 4. maj, at over en million napolitanere gik på gaden for at fejre, at deres fodboldhold S.S.C. Napoli endelig var blevet italienske fodboldmestre, efter at have sikret sig det sidste nødvendige point i udekampen mod Udinese. For første gang i 33 år. Det var dengang, da det nu afdøde argentinske fodboldgeni – og Napolis adopterede søn

– Diego Maradona var anfører. Maradona har en plads opkaldt efter sig i det spanske kvarter i midten af byen, og også Napolis stadion har taget sit navn efter ham.

På gaderne sang de i kor slagsangen ’Un giorno all’ improvviso’ – på dansk: ’Pludselig en dag’ – som er en kærlighedserklæring til fodboldholdet. En linje i verset lyder: ”Meget tid er gået, men jeg er her stadig”.

Nu var tilhængernes loyalitet blevet belønnet

I Napoli elsker de festfyrværkeri, og denne aften eksploderede himlen i farver. På gaderne svajede flag i Napoliklubbens lyseblå farver, og folk i lyseblå parykker og lyseblå ansigtsmaling susede forbi på larmende scootere.

Det var klokken halv elleve aftenen den 4. maj, at over en million napolitanere gik på gaden for at fejre, at deres fodboldhold S.S.C. Napoli endelig var blevet italienske fodboldmestre, efter at have sikret sig det sidste nødvendige point i udekampen mod Udinese. For første gang i 33 år.

Ved midnatstid blev en kæmpe papmachéfigur af S.S.C. Napolis angriber og målhelt, nigerianeren Viktor Osimhen, båret gennem gaderne i et optog, der næsten havde religiøs karakter.

Festen var for alle napolitanere. Små børn sad på skuldrene af deres fædre og mødre og trykkede i båthorn, og den ældre generation dansede med den unge generation til langt ud på natten.

En af de ældre, der var med til at markere den historiske dag, var den 82-årige enke Carmela Sant Angelo, som bor i en lille lejlighed i Rione Sanita kvarteret. ”Jeg var lige nede på gaden og mærke stemningen, men det var vist bedst at jeg festede med fra mit vindue”, smiler hun dagen efter.

Carmela Sant Angelo begyndte at følge S.S.C. Napoli, da hun blev gift med sin nu afdøde mand, som var dedikeret fan og gik på stadion til alle hjemmekampene. ”Fodbold er ikke bare fodbold i Napoli, det er det, der forbinder os. Alle i byen støtter vores fodboldhold. Det er en fælles indsats at bære holdet frem. Vi hjælper til, og med Guds vilje har vi fået mesterskabet”, siger hun.

Fodbold og religion hører sammen

Når Carmela Sant Angelo taler om Guds vilje, så er det ikke bare en floskel, men et ordvalg, som understreger, hvor stor betydning religion har i napolitanernes liv og dagligdag.

I Napoli er der over 500 kirker, og de bruges flittigt. Tre ud af fire napolitanere går i kirke mindst en gang om ugen. På husmure overalt i byen hænger der religiøse symboler som billeder af helgener, kors og rosenkranse – ofte står de i små lysbokse med stearinlys omkring sig. Der er hundredvis af dem i det centrale Napoli.

Og det er svært at finde en napolitaner, som ikke bærer et kors om halsen eller i en ørering, eller på anden vis bærer en form for religiøst symbol.

Tro fylder enormt meget. Ligesom fodbold gør det. De er to konstanter i det offentlige rum. Det afspejles tydeligt i gadekunsten, der tit blander det religiøse og det profane. To karakterer går igen og igen. Og ofte på samme tid: Jesus og Diego Maradona.

Det er en sammenblanding, der fuldt ud giver mening, forklarer Gennaro ’Genny’ D’Alessandro, 26 år, der arbejder i en barbersalon i Rione Sanita. Han var ikke født, da Napoli sidst blev mestre. ”Vi har givet Maradona gudestatus. Hvorfor? Fordi han sørgede for det umulige og leverede miraklet til os. Fodbold er en del af vores tro. For napolitanerne er det at vinde mesterskabet noget helligt og mystisk”, siger han.

Dagen inden den afgørende kamp mod Udinese var den 31-årige arbejdsmand Davide Moratta, som bor i et af Napolis fatSocietà Sportiva Calcio Napoli spiller i landets bedste række, Serie A. Klubben, der blev grundlagt den 25. august 1926, spiller i azurblå trøjer med hvide shorts.

Strømpernes farve veksler mellem azurblå eller hvide.

Napoli har vundet det italienske fodboldmesterskab (Lo Scudetto) tre gange, i 1987, 1990 og 2023. To af gangene med fodboldguruen Diego Maradona på holdet.

Andre stjerner i den periode var brasilianeren Careca og de italienske landsholds-

Carmela Sant Angelo begyndte at følge S.S.C. Napoli, da hun blev gift med sin nu afdøde mand, som var dedikeret fan og gik på stadion til alle hjemmekampene. ”Fodbold er ikke bare fodbold i Napoli, det er det, der forbinder os. Alle i byen støtter vores fodboldhold. Det er en fælles indsats at bære holdet frem. Vi hjælper til, og med Guds vilje har vi fået mesterskabet”, siger hun.

”

Jeg er religiøs, og min tilgang til fodbold er ligesom min tro på Gud: Tro altid på holdet, støt dem altid, selv når de ikke giver dig en sejr.

tigste kvarterer, Fontanelle, at finde i kirken Sant’ Aspreno ai Crociferi. Han lagde sig på knæ foran alteret og bad til Gud om en sejr til Napoli. Også for Davide Moratta er religion og fodbold to tæt forbundne størrelser. ”Jeg er religiøs, og min tilgang til fodbold er ligesom min tro på Gud: Tro altid på holdet, støt dem altid, selv når de ikke giver dig en sejr”, siger han.

Okkult islæt

En ting, der er umulig ikke at bemærke i Napoli, er det okkulte islæt i det religiøse liv. Her er overtro over tid blevet en integreret og naturlig del af hverdagen. Det er et levn fra hedenske tider, som er drevet med videre ind i napolitanernes katolske tro.

Tag for eksempel det lille horn, som de lokale kalder for en ’cornicello’. Symbolet, der har samme form og farve som en rød chilipeberfrugt, beskytter ifølge napolitanerne mod uheld, og det ses overalt – hængende fra bakspejlet i taxaen, som skulpturer i butikker, i folks nøgleringe, som smykker og i kunsten. Og igen: tit i sammensætning med et religiøst symbol.

Napolitanerne er også nummerfikserede.

Det særlige nummersystem, Smorfia, hvor hvert tal fra 1 til 90 har en betydning, bruges til at tolke drømme og Fortsættes ▶ spillere Ferrara, Crippa og Carnevale.

På den internationale fodboldscene strøg Maradona og resten af Napoli-holdet helt til tops i UEFA Cuppen i 1989.

Napoli har også vundet pokalturneringen, Coppa Italia, seks gange – senest i 2020.

Klubben har ingen rivaler i Napoli, men opgørene mod AS Roma fra Rom er altid højspændte. Det samme gælder kampene mod Juventus.

Kilde: Wikipedia

9

Retræte

Når Gud bliver samtalepartner Dage på Sostrup med Daniel Nørgaard og Charlotte Rørth.

SPIRITUALITET “Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt” (Mark 6,31). Sådan siger Jesus til sine disciple efter en travl dag, hvor de ikke har haft en rolig stund. Retræte kalder man i dag sådan en periode, hvor man trækker sig lidt tilbage fra verden for at søge stilhed og bruge tiden på meditation, bøn, læsning og åndelige samtaler.

Fra den 18.-21. maj deltog undertegnede i en økumenisk retræte arrangeret af Charlotte Rørth og p. Daniel Nørgaard S.J. Rammerne var det tidligere cistercienserindekloster Maria Hjerte Abbedi ved Sostrup Slot.

Charlotte Rørth blev med bogen “Jeg mødte Jesus” (2015) med ét kendt i hele Danmark, da hun fortalte om et pludseligt og helt uventet møde med Jesus i Ubeda i Spanien. Efterfølgende har hun i hele Skandinavien holdt foredrag og retræter, hvor hun har inviteret andre til at samtale om, hvad de tror på. I katolsk sammenhæng har hun blandt andet talt på en af det nu nedlagte kvindeforbunds weekender om sine troserfaringer.

Daniel Nørgaard blev præsteviet i 2007.

Han er efter nogle år som ungdomspræst og senere sognepræst i dag medlem af jesuiterordenen og fungerer blandt andet som præst for den engelsksprogede studentermenighed CAYAC på Østerbro. Han har oversat Ignatius selvbiografi til dansk og har en mastergrad fra Spanien i ignatiansk spiritualitet.

Retrætens grundsøjler var den ignatianske spiritualitet, der udfoldes i Ignatius berømte exercitier og Charlotte Rørths personlige troserfaringer, som hun har beskrevet i fem bøger. Retræten foregik i stilhed med pauser til læsning, fællesbøn, oplæg og mulighed for personlige samtaler med retrætelederne.

Med sin karakteristiske underfundige humor introducerede Daniel os til adelsmanden Ignatius af Loyola, en mand med kærlighed til fest, farver og dueller og med heftige drømme om at vinde en smuk kvindes hånd. Hårdt såret efter slaget ved Pamplona kom han ind i en svær krise og omvendte sig. Efter en start som lalleglad kristen erfarede han Guds fravær. Han trak sig tilbage fra verden i bøn og meditation og erkendte gradvist, at et trosliv ikke bare handler om at kunne paragrafferne i sin katekismus. I sin klassiker Exercitia spiritualia (skrevet 1522-1524 – dansk over▶ virkelige begivenheder. For eksempel betyder nummer 18 ’blod’ og 20 betyder ’fest’. Lotteri og tombola er discipliner, der bliver taget meget alvorligt her. ”Det er typisk for os napolitanere at være overtroiske og at have ritualer. Held og uheld. Det er selvfølgelig noget, jeg tror på”, siger Davide, der altid sidder på den samme plads foran fjernsynet i sit hjem, når han ser Napoli spille. ”Og alle andre skal sidde på deres pladser. Og potteplanten skal stå et bestemt sted.

Jeg er overbevist om, at det alt sammen påvirker resultatet”, siger Davide Morata.

Napoli har også særlige mærkedage. Kort efter den mesterskabsgivende sejr i Udinese 4. maj bemærkede en lokal fodboldkommentator, at den 4. maj for napolitanerne betyder ’Store flyttedag’. Måske var det

sættelse 1928 ved Friederich Küpferle S.J.) forsøger han at opstille en struktureret åndelig praksis for et kristent liv. Han opstiller bl.a. “regler for at forstå de bevægelser der rører sig i sjælen”. Her finder han tre typer tanker i sig selv. Hans egne tanker der udspringer af hans egen frihed og vilje og to andre typer tanker – dem der kommer fra den gode ånd og dem der kommer fra den onde ånd. Alt dette lyder en kende tørt, men er det slet ikke. Den ignatianske metode giver stor frihed, idet den giver plads til den individuelle fantasi, men samtidig indgår i en fast struktur.

Brug fantasien og find din egen plads i historien

Et eksempel: Vi fik udleveret en passage fra 2. Mosebog 17,1-7., som vi blev bedt om at læse langsomt og meditativt. Israelitterne er blevet befriede; men nu er de ude i ørkenen og de tørster.

I “input til refleksion” der følger med teksten opfordres man til – efter den ignatianske metode – at finde sin egen plads i fortællingen. Man kan aktivere fantasien og leve sig ind i situationen. Hvordan er det at vandre ude i ørkenen i timevis uden vand? Er mit eget liv en ørkenvandring?

Tror jeg på, at Gud hører mig i ørkenen?

De ignatianske øvelser spillede fint sammen med Charlotte Rørths mere personlige beretning om det mørke, hun havde oplevet i sit eget liv. Johannes af Korset havde her været en trædesten for hende. Han formidlede et Gudsnærvær, der i de mørkeste timer gav dybde og glæde.

I bogen “Gud, du er jo lige her”, beskriver hun blandt andet, hvordan tanken om kontroltab, når vi beder om, at Guds vilje må ske, kan være dybt skræmmende, men også sært trøsterig.

Retræten lærte os også, hvordan vi kan gøre samvittighedsransagelse med et kærligt tilbageblik til en fast daglig praksis, hvor Gud bliver en samtalepartner for os.

Denne retræte var den tredje arrangeret af Charlotte Rørth og Daniel Nørgaard. I Danmark tilbydes ignatianske retræter i dag bl. a. på Sankt Joseph Søstrenes retrætecenter Stella Matutina.

Med forårsnaturen på Djursland og det tidligere Maria Hjerte Abbedis smukke og lyse rum i nordisk, minimalistisk stil var rammerne om retræten de skønnest tænkelige. Klostergården er nu overdækket af en glaspyramide. I dag bruges stedet meget til yogaretræter, men er åbent for alle trossamfund. Som katolik følte man naturligvis et stik i hjertet ved at se den tidligere klosterkirke med tomme vievandskar og slukket lampe foran tabernaklet; men samtidig har vi grund til at være taknemmelige for, at den nuværende ejer Kirsten Swift viser stor respekt for stedets katolske spor og først og fremmest ønsker at bevare det som et sted for stilhed og eftertanke.

LR Læs mere om retrætemuligheder på jesuitterne.dk, sanktjosephsoestrene.dk/ vore-retraeter og charlotteroerth.dk

Deltagerne i retræten på Sostrup Kloster sluttede af med morgenbøn i den tidligere klosterkirke. Foto: Lisbeth Rütz. mesterskabet, der flyttede til Napoli? antydede han i sin analyse.

Blodmiraklet i San Gennaro-katedralen er måske det bedste eksempel på overtro i Napolis religiøse liv. I katedralens gemmer findes to ampuller, som siges at indeholde helgenen Sankt Januarius’ blod. Tre gange om året tager ærkebiskoppen i Napoli ampullerne frem, og gennem bøn er det meningen, at blodet skal blive flydende igen.

Tusindvis af katolikker følger spændt med, hver gang ritualet bliver gentaget.

Hvis ikke blodet bliver flydende i løbet af et år, frygtes det, at en tragedie vil ramme Napoli. I 1980 forblev blodet størknet. Sidst i november det år ramte et jordskælv byen og dræbte 2500 mennesker. En begivenhed, der traumatiserede byens indbyggere.

I 2022 blev blodet flydende tre gange. Se-

nest i december måned. Derfor gik mange napolitanere ud af 2022 med en stærk tro på, at 2023 ville bringe gode ting med sig. ”Det har vist sig at passe. 2023 er på Napolis side”, siger Carmela Sant Angelo.

Hun følger tæt med i ritualet i San Gennarokatedralen.

På hendes sofa er en pude med S.S.C. Napoli-betræk sirligt placeret. Om hendes hals hænger et kors i en perlekæde.

På gaden nedenfor er festlighederne endnu i gang. Det bliver de nok ved med at være i lang tid frem.

”

Tro fylder enormt meget. Ligesom fodbold gør det. De er to konstanter i det offentlige rum. Det afspejles tydeligt i gadekunsten, der tit blander det religiøse og det profane. To karakterer går igen og igen. Og ofte på samme tid: Jesus og Diego Maradona.

10

Ordrup

Fest i Sankt Andreas Kirke Kirkens velgører, kammerherreinde Polly Berling, blev mindet med festmesse, kransenedlægning og reception.

JUBILÆUM En rig enkes store formue

gjorde det økonomisk muligt at bygge den tredje katolske kirke i Danmark. Fredag den 26. maj blev kammerherreinde Polly Berling mindet i Sankt Andreas Kirke i Ordrup.

Præster fra bispedømmet med biskop Czeslaw i spidsen, Sankt Joseph Søstre og katolikker fra hele Storkøbenhavn var mødt op.

Fra Holland og Frankrig var medlemmer af Berling-slægten kommet rejsende for at være med til at fejre dagen.

De tre læsninger fra Ezechiels Bog, 1.

Kor. og Joh 2,13-22 belyste på forskellig vis, hvad det vil sige at være kirke.

“Denne bygning skal lære os at se opad”, sagde biskop Czeslaw i sin prædiken.

Vi udtrykker vores tro gennem synlige tegn, sagde biskoppen og understregede vigtigheden af at menigheden kan samles i en fysisk bygning, den kan betragte som sit hjem. Men Kirken er også en åndelig størrelse, og den består af levende stene.

“Kirken forsøges i dag ødelagt gennem ideologiske og politiske angreb; men den kan også ødelægges indefra når vi falder af på den. Vi skal derfor altid tilstræbe åndelig fornyelse”, sagde biskoppen. I messens forbønner blev der bedt for alle dem, der i slægt efter slægt har haft Sankt Andreas Kirke som deres åndelige hjem og for de præster og søstre, der har arbejdet her.

Jette Thomsen, kirkens organist gennem mere end 50 år, sørgede sammen med

Åsa Schou, der spillede cello, og Mogens Andresen der spillede basun for en smuk musikalsk ramme omkring messen.

Efter messen gik hele menigheden i procession ud til familien Berlings mausolæum, hvor Polly og Carl Berlings sarkofager står. Ved en enkel og smuk ceremoni lagde biskop Czeslaw en krans ved mausolæet.

Derefter bad menigheden et Fadervor og et Hil dig Maria.

Der var feststemning ved den efterfølgende reception på Sankt Joseph Søstrenes skole i Skovkrogen, hvor mange tog ordet.

Vi arbejder videre i Polly Berlings ånd med at uddanne dannede, dygtige mennesker, sagde René Engell, skoleleder på Sankt Joseph Søstrenes Skole og fortalte, at kirken også i dag fungerer som skolekirke.

Pastor Lars Messerschmidt fortalte om sin egen families stærke tilknytning til stedet. Hans onkel, den navnkundige Hubert Messerschmidt, var elev på kollegiet. ”I sin tid som sognepræst her, gjorde biskop Czeslaw præstegården til de unges værested”, sagde tidligere skoleleder Georg Høhling, hvis slægt i flere generationer er kommet i kirken. Ole Lindemann Schmidt takkede på Berlingslægtens vegne for, at slægten altid bliver inviteret med til begivenheder i kirken.

LR

I bøn foran Berling-slægtens mausoleum. Foto: Lisbeth Rütz.

Det store i det små Sankt Andreas Kirkes første 150 år.

FESTSKRIFT Hvorfor blev der bygget

en katolsk kirke her på et tidspunkt, hvor der kun boede 5 katolikker i Ordrup, og der kun var 2.000 katolikker i Danmark? ”Svaret på de oplagte spørgsmål befinder sig i skæringspunktet mellem europæisk storpolitik, en kirkelig leders fremtidsvisioner og en kvindes kærlighed til sin nye tro”, skriver historikeren Sebastian OldenJørgensen i festskriftet ”Sankt Andreas Kirke i 150 år 1873-25. maj –- 2023”. OldenJørgensen er professionel historiker med speciale i moderne historie og underviser til daglig på Saxo-Instituttet på Københavns

Processionen på vej ind i Sankt Andreas Kirke. Foto: Per Falkjær.

Universitet. I katolsk sammenhæng har han flere festskrifter bag sig. I 1998 skrev han et festskrift til Sankt Andreas Kirkes 125 års jubilæum, og i 2017 kom ”Sankt Knud Lavards kirke 60 år. 1957 – 15 august – 2017”. Det nye festskrift blev præsenteret ved en reception efter festmessen i Sankt Andreas Kirke.

Polly Marie Knudine Haderup blev i 1854 gift med den 13 år ældre Carl Berling, der i 1836 havde overtaget Det Berlingske Bogtrykkeri, som udgav Berlingske Tidende. Ægteparret Berling foretog lange rejser til Syden. Her mødte Polly Den katolske

Historikeren Sebastian Olden-Jørgensen udbringer et leve for Sankt Andreas Kirke.

Foto: Lisbeth Rütz.

Kirke. Hjemme i Danmark blev hun den 25. maj 1869 optaget i Kirken af præfekt Hermann Grüder. I Rom havde hun lært Sankt Joseph Søstrene at kende, og det var oprindeligt hendes ønske at bygge et børnehjem til disse søstre, der var kommet til Danmark i 1856.

Men dramatiske begivenheder ude i den store verden gjorde, at det blev anderledes.

Vi kan takke rigskansler Otto von Bismarck for, at jesuitterne kom til Danmark. Under den såkaldte ”kulturkamp” blev jesuitternes institutioner i Tyskland lukkede, og derfor blev det pludselig attraktivt for dem at komme til Danmark. Her – langt ude på landet – blev Sankt Andreas Kirke bygget som en skolekirke for Sankt Andreas Kollegium. Målet med byggeriet var at skabe en dansk-katolsk elite, og anstrengelserne bar rig frugt. Hele 22 danske præster og 26 tyske præster blev der uddannet ud af i alt 1.611 elever, der gik på skolen fra åbningen i 1873 til lukningen i 1920. Omkring halvdelen af eleverne var katolikker – 363 var tyske. Der var et stort behov for at gøre Den katolske Kirke i Danmark til et dansk projekt, og med mange danskfødte konvertitter opstod der et stærkt dansk-katolsk miljø på stedet. Elementerne af gammeldansk katolsk tradition blev ifølge Olden-Jørgensen ved med at bestå til op i 90’erne.

De restaureringer, kirken har været igennem, fortæller meget om den udvikling, Den katolske Kirke i Danmark har gennemgået indtil i dag. Der er meget klunkehjem over kirken på Polly Berlings tid, dokumenterer historiske fotos. Dominikanernes ændringer af kirken ved restaureringen i 1958 var meget radikale og blev af nogle opfattet som hærværk. Den ene af de to hovedlinjer bag udsmykningen var med Olden-Jørgensens ord – ”et modernistisk opgør og et

bevidst traditionsbrud”; den anden var det funktionalistiske dogme, at form follows function. Inspirationskilden var et hovedværk i moderne kirkekunst – dominikanerindernes kapel i Vence med udsmykning af Henri Matisse. Få år senere kom Sankt Knud Lavards Kirke i Lyngby, og den kom til at stå som ”udtryk for en højere enhed mellem katolicisme, modernisme, nationalisme og middelklasse”.

Restaureringen i 2007 brød med dominikanernes modernistiske stil. Den var, som Olden-Jørgensen skriver, udtryk for en ”retraditionalisering” – ”en ny syntese og ikke blot en pietetsfuld rekonstruktion af Polly Berlings kirke. For hensynet til historien betød slet og ret, at dominikanernes æra ikke skulle udraderes af principielle grunde, men styk for styk vurderes og indpasses”.

LR Festskriftet koster 100 kr. og kan bestilles på Katolsk Forlags hjemmeside katolskforlag.dk/p/sankt-andreas-kirke-i-150-aar1873-25-maj-2023/ eller ved din lokale boghandler.

11

Kirken i Danmark

Fundamentalt for vor tro Fra biskoppens prædiken til Åsebakkevalfarten.

KIRKENS ENHED ”Enhed er noget

Messe i strålende solskin. Foto Rosa Maria Knudsen.

Sol og glæde ved hinandens selskab Indtryk fra Åsebakken.

VALFART Strålende solskinsvejr og en skov, der var eksploderet i grønne farver var den skønne ramme omkring bispedømmets valfart til Åsebakken den 21. maj. Omkring 1.200 deltog i valfarten, som mange traditionen tro indledte ved at gå syngende og bedende gennem skoven.

Folk nød hinandens selskab, og bispedømmets mange sproggrupper var godt repræsenterede, fortæller en deltager. I dagens anledning var abbeden for beuronerkongregationen, Franziskus Berzdorf, til stede. Sr Maria Elisabeth og sr Cæcilie

var kommet fra benediktinerindeklostret Marienrode ved Hildesheim for at være med på Åsebakken.

Der var som sædvanligt sørget for at dække både de åndelige og de mere timelige behov. I forskellige boder, hvor bl.a. Bibelselskabet, Sankt Vincent Grupperne og DUK var repræsenterede, var der mulighed for at fordybe sig i troens univers og katolsk lære, og der blev som vanligt disket op med vietnamesiske lækkerier. Som noget nyt var Ikon Amen projektet fra Sankt Annæ Kirke i år repræsenteret med en teltpavillon. LR

Til Jesus ved Maria Ny børneaktivitet på årets valfart.

BØRNEKATEKESE Projekt Familiekirke fra Sankt Annæ Kirke på Amager deltog i år i valfarten. Børnene på Åsebakken fik udleveret papirhjerter, som de kunne skrive deres navne på. Meningen med aktiviteten var at åbne børnenes øjne for hjertet som et kærlighedssymbol. Børnene gik i procession op til Mariastatuen, hvor de lagde deres hjerter som et tegn på deres tillid til Maria og deres ønske om at høre hende til. En dreng fra gruppen læste en bøn, der handler om overgivelse til Maria.

LR

fundamentalt for vor tro og måden at leve den på. Denne åndelige enhed er meget mere end blot noget, der er udtænkt og konstrueret. Den enhed, vi beder om og lader os nære af, udgår fra Gud selv, og hvad han sætter i gang. Vi tror på én Gud og bekender os til én, hellig, katolsk og apostolisk Kirke, to eksempler på enhed, som er givet på forhånd: Guds enhed fra evighed af. Kirkens enhed fra dens grundlæggelse. Udover, at mangel på enhed altid skaber usikkerhed, så er uenighed også en fornægtelse eller i hvert fald ignorering af Guds og Kirkens enhed.

Fra den civile verden ved vi, at mange gode ting ikke sker eller forsinkes, fordi vigtige parter ikke kan blive enige. Endnu værre er det, når noget ondt som fx krig og hungersnød ikke bliver forhindret eller standset, fordi der ikke er enighed om fremgangsmåden, og individuelle interesser prioriteres højere. Vi er bekymrede på egne og verdens vegne, når vi hører om eksempler på en sådan mangel på enhed.

Selv om vi, ikke mindst som mindretal, er fristet til at tro, at ikke kan udrette noget, som kan give verden en større

enhed, må det ikke afholde os fra at tænke stort. I Kirken har vi netop fået de særlige forudsætninger og redskaber til at opleve og arbejde for enighed. Forudsætningen, for at denne stortænkning kan sætte noget i gang er, at vi i Kirken og i vort troslivs dagligdag har enheden liggende som en grundforudsætning, måske ubevidst, men som noget der udspringer af vor tro på, at Gud og hans Kirke er én.

Det er absolut ikke altid, at en skrøbelig eller manglende enhed skyldes ond vilje; men, at vi har vænnet os til opfattelsen af, at der også i livets store spørgsmål bliver givet plads til divergenser, også dér, hvor tingene ellers ikke står til diskussion. Det fører i første omgang til en svækkelse af vort gudsforhold og udgør dernæst en fare for, at vi udsender forskellige signaler, der slører vor forkyndelse og vort vidnesbyrd.

Inden, vi tænker stort for verden, er det således nødvendigt, at vi i vort forhold til Gud og Kirken føler os bundet, støttet og inspireret af den enhed, som Gud og hans Kirke afspejler”.

LR Biskoppens prædiken kan læses i sin helhed på bispedømmets hjemmeside, katolsk.dk

Tak Son! Farvel til en skattet medarbejder.

PERSONALIA Bispekontoret har taget

afsked med Son Bui. Efter næsten 9 års ansættelse har han valgt at rykke teltpælene op og flytter sammen med sin Ingeborg og de fire sønner Daniel, Samuel, Jonas og Benjamin til Hovedlandet – nærmere betegnet Hjørring, hvor han også er vokset op. Son er ingeniør af uddannelse og kom til Gammel Kongevej 15 i 2014 efter at have

Kære Jomfru Maria I dag vælger jeg, at også du skal være min mor, og fra nu af vil jeg kalde dig ”Min Mor”.

Min Mor Maria, jeg vil ønske, at du skal være i mit liv i dag og hver dag, resten af mit liv.

Lær mig at elske Jesus, som du har elsket ham, så jeg en dag møder jer i himlen.

Jeg elsker dig, Hellige Mor. Jeg overgiver mit hjerte og min familie til dig, Mor Maria.

Amen

Son Bui fik et kirsebærtræ i afskedsgave fra kollegerne på bispekontoret.

arbejdet i nogle år som ungdomskonsulent i DUK. På bispekontoret har han som sognekonsulent arbejdet tæt sammen med de 40 katolske sogne i rigsfællesskabet. Han har været en nøgleperson i udviklingen af brugerfladen i bispedømmets medlemsregister og elektroniske kirkebog. Son kender alle krinkelkrogene i medlemsregistret og har derfor haft den daglige kontakt til sognene.

Sammen med Jacob Messerschmidt, biskoppens sekretær, har han holdt kurser for sognesekretærerne i brug af medlemsregister, elektronisk kirkebogsføring og datasikkerhed.

Son har også administreret bispedømmets bilordning og dets forsikringer og har været kontaktperson til præster og sogne vedr. de talrige vedligeholdelses- og ombygningsprojekter ude i sognene.

Han lever meget godt op til sit navn. Selv den kedeligste mandag bliver et lyspunkt, når Son tænder for charmesmilet og møder op på arbejde med et farvestrålende slips.

Foran ham på skrivebordet står der en stor krukke med vingummibamser, og den er næsten lige så uudtømmelig som hans vittighedslager. Her på kontoret vil han blive savnet og husket som en farverig medarbejder med et uopslideligt humør.

LR

Bliv synlig med en annonce i KO For booking af annonce, indstik eller yderligere information, kontakt venligst Palle Vinther, tlf. 50 56 09 49 eller: annonce@katolskorientering.dk.

Børn på valfarten har skrevet deres navn på et hjerte og giver det til jomfru Maria som tegn på deres kærlighed til hende. Foto Rosa Maria Knudsen.

12

katolsk Kirken iorientering Danmark

Mad og kærlighed De spiser lækker mad og hjælper skolebørn i Congo.

SKOLER Du må godt skrive det kaldes

champagneklubben, siger en veloplagt ældre herre drillende til mig. En gang om måneden mødes en flok københavnske katolikker i menighedslokalerne ved Sankt Andreas eller Sankt Therese for at nyde lækker mad og hinandens selskab. Bagefter er der foredrag eller en film med et kristent budskab. Maden er som regel med et mexikansk twist, og efterfølges af overdådige kager. De spiser og gør vel imod sig selv, men så sandelig også mod andre. For de støtter Watoto Skoleprojekt. Alt hvad der står på bordet er doneret, og det bidrag, middagsdeltagerne kommer med går ubeskåret til en stor flok børn i Congo. Hvis ikke katolikkerne i Ordrup og Hellerup var blevet ved med at samles til middag og hyggeligt samvær år efter år, var disse børn i Congo sandsynligvis aldrig kommet i skole.

I skoleåret 2021-22 betalte Watoto skolepenge for 120 piger og drenge i 8. klasse, 19 piger i 9 klasse og en forældreløs pige i 11. klasse, fremgår det af Watotos årsberetning fra 2022. P.t. betaler projektet skolepenge for 140 børn og sundhedsforsikring for 280 børn. Mange af børnene er både sultne og trætte i skolen. Tit må de gå mange kilometer for at komme derhen, og mange gange har de ikke spist, før de kom afsted. Planen er at gå i gang med mad til børnene en gang om ugen i det nye skoleår. Indtil nu har watotoprojektet hjulpet over 1.000 børn med at komme i skole.

Projektet startede i 2010, og foreløbig er der holdt 96 aftener, fortæller Astrid, der har været med hele tiden. Hun lægger ikke skjul på, at det kræver kræfter at holde projektet i gang. “Hvordan skal vi dog

komme videre, tænker vi nogle gange. Men så sker der altid et eller andet. Med Guds hjælp er vi adskillige gange blevet reddet på målstregen”, siger hun.

Og stoltheden er stor, når de oplever, at nogle af deres børn har fået de bedste karakterer i hele regionen. Adrienne, der selv stammer fra Congo, har tæt kontakt med skoleledelsen og besøgte sidste år landet sammen med Karen, en anden af projektets støtter. Her talte de med både elever, forældre og lærere ved skolen. ”Det kan være hårdt at se på, hvordan børnene har det, Vi tænker: hvad kan vi tilbyde dem?” siger Karen. Hun fortæller om besøg i et land, hvor man går i skole på en helt anden måde end i Danmark. Der er gamle kridttavler, der er ikke altid bøger nok og der er ikke ordentlige sanitære forhold.

“Børnene glemte deres smerte, mens vi var der. De var ikke generte og løb rundt om os. De var rigtig nysgerrige efter at vide hvorfor vi var der”, siger Adrienne. Under besøget lagde Karen især mærke til den store kulturelle forskel mellem skolebørn i Danmark og Congo.” Det var hårdt at se på den dagligdag, de havde; men vi kan ikke bare se væk. Vi har også et ansvar for at hjælpe. Det er uretfærdigt at det skal være så svært at komme i skole; men børnene ved også godt, at det er vejen ud af fattigdommen”, siger Karen.

I Congo mødte Karen og Adrienne fattige mennesker med store ressourcer. P.t. er situationen nogenlunde stabil i Congo, og der er FN-styrker i landet. Men mange flygter fra deres hjem ude på landet ind til de store byer på grund af militserne, der bekriger hinanden og forsøger at få kontrol

Sankt Vincent Gruppernes generalforsamling Lørdag den 20. maj afholdt Sankt Vincent Grupperne sin årlige generalforsamling i menighedssalen i Vor Fru Kirke, Herlev.

Tekst: Poul Skallerup

UDVIKLINGSARBEJDE Information om projekt i Guatemala

Inden generalforsamlingen informerede Jakob Egeris Thorsen (der deltog via Skype) om SVG’s projekt i Guatemala. Her arbejder dominikanersøstrene med hjælp til fattige og udsatte kvinder i et voldeligt og fattigt kvarter i Guatemala City (Colonia El Limón, zone 18). Søstrene sørger for boliger til 12-16 teenagepiger, der får mulighed for at modtage en gymnasial uddannelse. Jakob oplyste, at han får mulighed for at besøge projektet denne sommer.

Christian Guldager blev valgt som dirigent, og han konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt rettidigt efter vedtægterne, og at materialet var rundsendt til tiden. Christian fik generalforsamlingen gennemført i henhold til dagsordenen.

Uddrag fra beretningen

I beretningen fra bestyrelsen informerede formanden om foreningens aktiviteter i 2022.

De samlede indtægter i 2022 blev 1.130.862 kroner heraf 56.179 kr. til mar-

kedsføring og administration. Heraf er de 498.475 kr. bidrag fra fonde, ordenssamfund og menigheder.

Der blev udbetalt i alt kr. 1.176.003 til projekterne. Vores aftalte forpligtelser til de løbende projekter (ultimo 2022) er nu på ca. kr. 900.000 pr. år.

I 2022 var der i alt 464 bidragydere. Heraf er de 154 tilmeldt betalingsservice (PBS).

Pjecen bliver hvert kvartal distribueret til alle menigheder. 500 individuelle medlemmer ønsker at modtage den i trykt udgave, medens 91 ønsker den sendt via e-mail.

Børn til skolemesse. Foto: Watoto Skoleprojekt. over de enorme naturrigdomme i landet.

Det er svære odds at være oppe mod. Men som Adrienne siger: ”De er ikke bare fattige mennesker, vi skal hjælpe. De er brødre og søstre. Sammen klarer vi opgaven”. LR

Du kan læse mere om projektet på watotoskoleprojekt.com. Oplysninger om næste middag i projektet: spørg Adrienne Mulimbi på tlf.: 52 22 14 84. Gaver modtages med taknemmelighed.

Projektets kontonummer er: 0756446266. MobilePay: 883870

Skype/Zoom møder i det omfang, det er fysisk muligt med vore projekter. I 2023 vil vi bl.a. fokusere på, om det er muligt at etablere et langsigtet samarbejde med DUK (Danmarks Unge Katolikker). Vi ønsker også at få frivillige hjælpere til udvalgte opgaver i bestyrelsen.

Bestyrelsen har besluttet, at der skal afholdes bestyrelsesmøder ca. hver 6. uge (hvert andet møde på Skype) for at sikre bedre planlægning og opfølgning af foreningens aktiviteter.

På Institut Sainte Famille i Bukavu får mange af børnene støtte fra Danmark.

Foto: Watoto Skoleprojekt.

Valg af bestyrelse og revisor

Pastoralrådet har udpeget sr. Hildegard som Pastoralrådets repræsentant for de næste to år.

Poul Skallerup blev genvalgt som formand og Per Skallerup blev genvalgt som bestyrelsesmedlem.

Mette Gade blev valgt som bestyrelsesmedlem. De to suppleanter Melissa Loldrup og Bo Johansson blev begge genvalgt.

John-Erik Stig Hansen blev valgt som ny suppleant.

På bestyrelsens anbefaling blev revi­ sionsfirmaet RedMark genvalgt.

Regnskab og budget

Kassereren fremviste hovedtallene i det reviderede regnskab, som blev godkendt.

I budgettet for 2023 forventes indtægter på kr. 1.257.000 og udgifter på kr.

1.067.000, samt et kontingent på kr. 50 for 2024, der også blev godkendt.

Planlagte aktiviteter

Formanden oplyste, at foreningens faste aktiviteter er defineret i en fundraisingplan og en kommunikationsplan, som revideres hvert år. Vi tilstræber fremover at inkludere

Der lyttes til Jakob Egeris indlæg om Guatemala på en Skype forbindelse. Foto: SVG.

13

katolsk Læserne orientering skriver

Hvem siger der skal være et orgel i kirken?

– lidt om menighedssang De ældste kristne i Rom – det er jo dér vor menighedssang har sin begyndelse – var ikke sådan stillede, at de kunne føre stor kunstmusik frem ved gudstjenesten. De måtte nøjes med simple midler. De ældste melodier er egentlig kun en løftet tale, en højtidelig fremsigelse.

Udviklingen af denne smukke, karakteristiske og udtryksfulde enstemmige, og frem for alt, kirkelige melodi blev begyndelsen til vor gregorianske sang (under pave Gregor I, d. 604).

I middelalderen og i den nyere tid blev den på mange måder vanrøgtet og tog ikke så lidt skade, dog blev den atter ført tilbage til sin oprindelige skikkelse, især ved benediktinernes ihærdige arbejde og har holdt sig til vore dage, hvor den kæmper en hård kamp.

Naturligvis kan vi deltage i messen uden den gregorianske koral. Kirken selv forlanger ingenlunde, at gregoriansk sang skal være eneherskende, men fejringen af messen på ▶ Fortsat fra side 1 et forventet driftsunderskud på min. 19 millioner dollars, og at personale- og administrationsudgifterne samt udgifterne til pastoralt og socialt arbejde beskæres med 26-40 %.

Bispedømmerne Würzburg og Eichstätt har også bebudet drastiske nedskæringer, herunder frasalg af mindst otte skoler, mens bispedømmet Rottenburg-Stuttgart er i en ”konsolideringsproces” pga. et forventet indtægtsfald på 40 % inden 2040.

I interviewet siger Matthias Kopp, at bispe­konferencen ikke har nogen fælles national politik vedrørende ejendomsspørgs-

Foreløbig dagsorden til Pastoralrådets 107. møde den 10.-11. juni 2023 på Severin Kursuscenter Lørdag den 10. juni

10.00 Velkomst og indledning. Valg af dirigent. Navneopråb.

10.20 Formandens beretning

modersmålet har hæmmet bevarelsen af den traditionelle kirkemusik.

Den katolske Kirkes idé er universel og Kirkens sprog latin, men omkring det 16. århundrede begyndte menighedens sang – uden at skylle barnet ud med badevandet – at ændres fra latin til modersmålet, og hvor der ikke var et kor trådte orglet til af praktiske grunde.

Nu var der tre faste faktorer: Menighed, kor og orgel.

Ingen har som sådan bestemt, at salmesangen skulle ledsages af et orgel, eller af andre instrumenter, selvom orglet ubestrideligt er Kirkens instrument, men et a capella-syngende kor, der i den spinkle besætning, man de fleste steder må regne med, danner næppe en særlig effektiv støtte for menighedssangen.

Kirkens musik mellem 900 og 1200 bestod helt overvejende af korsang. Men orglet var på vej ind i kirker og klostre, selv Thomas af Aquinas (1225-1275) lovpriste orglet, fordi ”det løfter sjælene mod det høje”.

I Rom virkede den italienske komponist Frescobaldi (1583-1643) som domorganist ved Det Sixtinske Kapel (Peterskirken) Han betragtes som orgelmusikkens stamfader og komponerede orgelstykker til de forskellige messeled i den katolske messe.

målet, da det hører ind under de lokale bispedømmer, og at den ikke regner med en større statslig støtte til vedligeholdelse af skoler, kirkelige organisationer og historiske kirker som kompensation for faldende indtægter.

”Med ryggen mod muren”

Pia Dyckmans fra bispedømmet Eichstätt siger, at Kirkens aktuelle problemer forværres af de mange udmeldelser, der betyder færre Kirchensteuer-indtægter (kirkeskat). ”Det er som om vi står med ryggen mod muren – selv rige bispedømmer som

10.40 Biskoppens beretning 11.40 Pause 12.00 Regnskab v. administrationschef Thomas Larsen 12.45 Tidebøn 13.00 Frokost 14.30 Kirkeskat v. Susanne Madsen (inkl. kaffepause) 16.30 Pause 17.00 Messe 18.00 Middag 20.00 Fælles arrangement og aftenhygge

Men orgelmusik til den gregorianske sang blev et problem.

Salmesangen på modersmålet kommer med reformationen og danske katolske menigheder har i dag nærmest taget hele Den Danske Salmebog til sig. Der blev gendigtet mange latinske hymner, i det hele taget er kirkemusikken – salmerne – gennemsyret af gregorianske melodier.

Den hellige Augustin siger: ”At synge er at bede to gange”. Derfor – for at kunne betragtes som bøn – må den katolske salme være christogen, dvs. pege mod Kristus.

I vor tid skal vi være lykkelige over at have adskillige katolske salmedigtere og komponister: Johannes Jørgensen, Peter Schindler, Johannes Frederiksen og mange andre, og komponister som Peter Møller Leif Kayser og Bernhard Lewkovitch.

Ja, hvem siger der skal være et orgel i kirken. Melodierne er bestemt til at synges dels af kor, altid enstemmigt og uden instrumental ledsagelse.

Den katolske messe er alle gudstjenestes moder. Det gælder både musikalsk og liturgisk. Jo inderligere vi tager del i højmessens liturgi, des mere vil den blive til det den skal være: Søndagens højdepunkt, en virkelig festgudstjeneste.

Margrethe Dupont, 8600 Silkeborg

Rottenburg-Stuttgart fortæller, at de snart overskrider deres budgetter”, udtaler hun til Katholisch.de.

Katolikker udgør ca. 26 % af Tysklands 84 millioner indbyggere. Kirkegangen er faldet markant siden 2019 og ligger i dag på 4,3 %.

I juni 2022 sagde bispekonferencens formand, biskop Georg Bätzing, at han var ”dybt rystet” over nye data, der viser, at 359.338 katolikker forlod Kirken i 2021 – 60 % flere end året før.

Selv om Kirchensteuer-indbetalinger igen er på niveauet før pandemien og ud-

gjorde 6,8 mia. euro i 2022, advarer eksperter om, at inflationen og stigende personale-, energi- og renoveringsomkostninger vil spise en stadig større del af Kirkens budgetter i takt med, at flere kirkeskattebetalere når pensionsalderen.

NM

Repræsentanterne fra Færøerne og Bornholm fortæller om deres menigheder

dernes økonomiske og personalemæssige forvaltning”. v. Georg Høhling 12.30 Lægfolks mulighed for deltagelse ved valg af biskop v. Paul Jørgensen 12.45 Eventuelt. Afslutning 13.00 Mødet slutter.

Herefter sandwich som kan spises på stedet eller tages med.

Søndag den 11. juni

8.00 Messe 9.00 Morgenmad 10.00 DUK orienterer 11.15 ”Hvad får konvertitter til at føle sig hjemme i Den katolske Kirke?”

Oplæg v. Jakob Laugesen” og efterfølgende diskussion 12.15 Forståelse af ”Vedtægter for menighedsråd” og ”Bestemmelser for menighe-

Pastoralrådets møder er åbne for alle interesserede, dog har tilhørere ikke taleret.

Det sker i bispedømmet Caritas retshjælp – onsdag 17-19, torsdag 15-17 (ukrainsk tolkning): Do you need legal aid support? The volunteer legal professionals are ready to support, give advice and offer counselling. Retshjælpen har til huse på Reventlowsgade 10, 1651 København V. Åben for drop-in rådgivning – tidsbestilling ikke nødvendig.

Caritas Ældrecafé – torsdage 13-16.30 og fredage 1721: Velkommen i Caritas Ældrecafé i Caritas Center Stenosgade. Samvær, spisning og kreativt værksted for ældre af alle nationaliteter. Find os i Stenosgade 4A på Vesterbro.

Caritas klinik – tirsdag 17-20: Caritas Klinikken er en lægeklinik, som yder gratis basal sundhedshjælp til dig, som har udfordringer ved at benytte dig af det offentlige sundhedssystem eller er socialt udsat. Find klinikken på Amerikavej 15C, 1756 København V. Caritas Gåklub - Hver lørdag fra kl. 13: Hver lørdag mødes Gåklubben til en gåtur i det fri. Det er en ny tur hver uge. Det er gratis at deltage, og alle kan være med.

Se, hvor turen går hen på: www.caritas.dk/ud-at-gaa.

Caritas Samtale / Caritas Dialogue - Tirsdag 17-19 og fredag 11-14: Caritas Samtale er et tilbud om gratis terapi på 10 sprog. Alle kan bruge tilbuddet. Kræver tidsbestilling på caritas.dk/booking/. Du finder tilbuddet i vores Migranthus Reventlowsgade 10, 1651 København V Skt. Thomas fællesskabet mødes hver onsdag kl. 18 med messe i Niels Steensens kapel, Vor Frue Kirke, Ryesgade 26, Aarhus C. Derefter samles vi i køkkenet på 1. sal i sognegården til lovprisning og bibellæsning, hvor vi lader os inspirere af Guds ord. Derefter deler vi med hinanden vores oplevelse af, hvordan det er at leve troen i hverdagen. Når vi gør disse ting, lærer vi at opbygge broderlige venskaber og nyde livet med Jesus. Vi beder for hinanden.

Skt. Thomas fællesskabet lever sit eget liv, idet det er et multinationalt fællesskab, og uanset om du er troende eller ikke-troende, ung eller gammel, single eller gift, – er du velkommen. Møderne er åbne for alle, der søger et levende forhold til Gud. Aftenerne slutter med fælles spisning.

Info: p. Herbert SJ, tlf. 24 27 86 89, e-mail: herbert@ katolsk-aarhus.dk

Pavens Globale Bønsnetværk (Bønnens Apostolat). Første fredag hver måned er pavens globale bønsnetværks bededag. Denne dag reflekteres der også over Den hellige Faders intentioner.

I Aarhus fejres den første fredag hver måned den hellige messe for medlemmer af Bønnens Apostolat/Pavens Globale Bønsnetværk i Danmark, og de intentioner, der er blevet tilsendt, læses i messens forbønner.

Forbønstjenesten er åben for enkeltpersoner, grupper eller bevægelser. Info: p. Herbert SJ, tlf. 24 27 86 89, e-mail: apostolat.dk@gmail.com Kalenderen afspejler de arrangementer, menighederne selv har anmeldt, så den er ikke nødvendigvis dækkende for alle aktiviteter. Arrangementerne er af almen karakter og er åbne for alle. Kontakt KO’s redaktion for optagelse af arrangementer i kalenderen.

14

Juli

1. grøn. Lørdag i 12. alm. uge. (IV Ps).

Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse.  Luk 1,46b-47.48-49.50+53.54-55.  Herren husker på sin barmhjertighed.

L.: 1 Mos 18,1-15. Ev.: Matt 8,5-17.

Bededag for præste- og ordenskald.

2. grøn. 13. ALM. SØNDAG.  Gl. Cr. Alm. S. pf.

1.L.: 2 Kong 4,8-11.14-16a;  Sl 89,2-3.16-17.18-19.  Om Herrens store godhed jeg synge for evigt.

2.L.: Rom 6,3-4.8-11.

Ev.: Matt 10,37-42.

3. rød. Mandag. THOMAS. apostel (f) Gl.Ap.pf L.: Ef 2,19-22  Sl 117,1-2  Gå ud i al verden og prædik evangeliet!

Ev.: Joh 20,24-29 4. grøn. Tirsdag i 13. alm. uge. (I Ps).

Eller hvid. Elisabeth af Portugal (†1336)  Sl 26,2-3.9-10.11-12.  Herre, jeg har din godhed for øje.

L.: 1 Mos 19,15-29. Ev.: Matt 8,23-27.

5. grøn. Onsdag i 13. alm. uge. (I Ps).

Eller hvid. Antonius Maria Zacharia, præst (†1539)  Sl 34,7-8.10-11.12-13.  Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham.

L.: 1 Mos 21,5.8-20. Ev.: Matt 8,28-34.

6. grøn. Torsdag i 13. alm. uge. (I Ps).

Eller rød. Maria Goretti, jomfru og martyr (†1902)  Sl 116,1-2.3-4.5-6.8-9.  Jeg kan vandre for Herrens ansigt i de levendes land.

L.: 1 Mos 22,1-19. Ev.: Matt 9,1-8.

7. grøn. Fredag i 13. alm. uge. (I Ps).  Sl 106,1-2.3-4a.4b-5.  Tak Herren, for han er god.

L.: 1 Mos 23,1-4.19; 24,1-8.62-67. Ev.: Matt 9,9-13.

8. grøn. Lørdag i 13. alm. uge. (I Ps).

Eller rød. Augustin Zhao Rong, præst (†1815), og lidelsesfæller, martyrer (†1648-1939) Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse.  Sl 135,1-2.3-4.5-6.  Lovpris Herren, for han er god.

L.: 1 Mos 27,1-5.15-29. Ev.: Matt 9,14-17.

9. grøn. 14. ALM. SØNDAG.  Gl. Cr. Alm. S. pf.

1.L.: Zak 9,9-10;  Sl 145,1-2.8-9.10-11.13-14.  Jeg vil prise dit navn, min Gud og konge, for evigt og altid. Eller:  Halleluja.

2.L.: Rom 8,9.11-13.

Ev.: Matt 11,25-30.

(Villehad, martyr (†1572) fejres ikke) 10. rød. Mandag. KNUD KONGE, martyr, kongeriget Danmarks værne­helgen (†1086)(f) Gl.Mart.pf.

L.: 2 Krøn 24,18-22 eller 2 Kor 9,6-15  Sl 31.3cd-4.6+8ab. 16bc-17  Fader! I dine hænder betror jeg min ånd.

Ev.: Matt 10,34-39 På Færøerne og i Grønland: Mandag i 14. alm. uge (II Ps).

rød. Knud Konge, martyr (†1086) (m)  Sl 91,1-2.3-4.14-15ab.  Min Gud, jeg stoler på dig.

L.: 1 Mos 28,10-22a. Ev.: Matt 9,18-26.

11. hvid. Tirsdag. BENEDIKT, abbed, værneh. for Europa (†547)(f) Gl.Helg.pf L.: Ordspr 2,1-9  Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9.10-11.  Jeg vil prise Herren til hver en tid.

Eller: Smag og se, at Herren er god.

Ev.: Matt 19,27-29 12. grøn. Onsdag i 14. alm. uge (II Ps).

Eller hvid. Kjeld, præst (†1150)

katolsk Liturgiskorientering kalender  Sl 33,2-3.10-11.18-19.  Lad din godhed komme over os, Herre, for vi venter på dig.

L.: 1 Mos 41,55-57; 42,5-7a.17-24a. Ev.: Matt 10,1-7.

13. grøn. Torsdag i 14. alm. uge (II Ps).

Eller hvid.Henrik (†1024)  Sl 105,16-17.18-19.20-21.  Husk de undere, Herren gjorde eller  Halleluja!

L.: 1 Mos 44,18-21.23b-29; 45,1-5. Ev.: Matt 10,7-15.

14. grøn. Fredag i 14. alm. uge (II Ps).

Eller hvid. Kamillus af Lellis, præst (†1614)  Sl 37,3-4.18-19.27-28b.39-40.  Retfærdiges frelse kommer fra Herren.

L.: 1 Mos 46,1-7.28-30. Ev.: Matt 10,16-23.

15. hvid. Lørdag i 14. alm. uge (II Ps).

Bonaventura, biskop og kirkelærer (†1274) (m)  Sl 105,1-2.3-4.6-7.  I, der søger Gud, skal få nyt mod.

L.: 1 Mos 49,29-33; 50,15-26a. Ev.: Matt 10,24-33.

16. grøn. 15. ALM. SØNDAG.  Gl. Cr. Alm. S. pf.

1.L.: Es 55,10-11;  Sl 65,10abcd.10e-11.12-13.14.  Sæden faldt i god jord og gav hundrede fold.

2.L.: Rom 8,18-23.

Ev.: Matt 13,1-23 eller 13,1-9.

Vor Frue af Karmel fejres ikke.

17. grøn. Mandag i 15. alm. uge. (III Ps).  Sl 124,1-3.4-6.7-8.  Vi har vor hjælp i Herrens navn.

L.: 2 Mos 1,8-14.22. Ev.: Matt 10,34–11,1.

18. grøn. Tirsdag i 15. alm. uge. (III Ps).  Sl 69,3.14.30-31.33-34.  I ydmyge, søg Gud, og I skal få nyt mod.

L.: 2 Mos 2,1-15a. Ev.: Matt 11,20-24.

19. grøn. Onsdag i 15. alm. uge. (III Ps).

Eller rød. Apollinaris, biskop og martyr (†75)  Sl 103,1-2.3-4.6-7.  Herren er barmhjertig og nådig.

L.: 2 Mos 3,1-6.9-12. Ev.: Matt 11,25-27.

20. hvid. Torsdag i 15. alm. uge. (III Ps).

Torlak, biskop (†1193) (m)  Sl 105,1+5.8-9.24-25.26-27.  Evigt husker Herren på sin pagt eller  Halleluja!

L.: 2 Mos 3,13-20. Ev.: Matt 11,28-30.

21. grøn. Fredag i 15. alm. uge. (III Ps).

Eller hvid. Laurentius af Brindisi, biskop og kirkelærer (†1619)  Sl 116,12-13.15-16.17-18.  Jeg løfter frelsens bæger og påkalder Herrens navn eller  Halleluja!

L.: 2 Mos 11,10–12,14. Ev.: Matt 12,1-8.

22. hvid. Lørdag. MARIA MAGDALENE (f) Gl. Særl.pf L.: Højs 3, 1-4a eller 2 Kor 5,14-17  Sl 63,2.3-4.5-6.8-9  Min sjæl tørster efter dig, min Gud. Ev.: Joh 20,1-2.11-18 23. grøn. 16. ALM. SØNDAG.  Gl. Cr. Alm. S. pf.

1.L.: Visd 12,13.16-19;  Sl 86,5-6.9-10.15-16a.  Du, Herre, er god og tilgiver gerne.

2.L.: Rom 8,26-27.

Ev.: Matt 13,24-43 eller 13,24-30.

(Birgitta, værnehelgen for Europa (†1373) fejres ikke) 24. grøn. Mandag i 16. alm. uge. (IV Ps).

Eller hvid. Charbel Makhluf, præst (†1898)  2 Mos 15,1b-2.3-4.5-6.  Jeg vil synge for Herren, for han er højt ophøjet.

L.: 2 Mos 14,5-18. Ev.: Matt 12,38-42.

25. rød. Tirsdag. JAKOB, apostel (f) Gl.Ap.pf L.: 2 Kor 4,7-15  Sl 126,1-2ab.2cd-3.4-5.6  De, som sår med gråd, skal høste med jubel.

Ev.: Matt 20,20-28 26. hvid. Onsdag i 16. alm. uge. (IV Ps).

Den hellige Joakim og den hellige Anna,

Jomfru Marias forældre (m)  Sl 78,18-19.23-24.25-26.27-28.  Herren gav dem brød fra himlen.

L.: 2 Mos 16,1-5.9-15. Ev.: Matt 13,1-9.

27. grøn. Torsdag i 16. alm. uge. (IV Ps).  TilfDan B 29ab.29cd.30.31.32.33.  Lovprist og ophøjet til evighed.

L.: 2 Mos 19,1-2.9-11.16-20b. Ev.: Matt 13,10-17.

28. hvid. Fredag i 16. alm. uge. (IV Ps).

Martha, Maria og Lazarus (m) L.: 1 Joh 4,7-16  Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9.10-11  Jeg vil prise Herren til alle tider. eller Smag og se, at Herren er god!

Ev.: Joh 11,19-27 eller Luk 10,38-42 29. rød. Lørdag i 16. alm. uge. (IV Ps).

Olav, martyr (†1030) (m)  Sl 50,1-2.5-6.14-15.  Du skal bringe takoffer til Gud. L.: 2 Mos 24,3-8. Ev.: Matt 13,24-30.

På Færøerne og i Grønland

rød. Lørdag. OLAV, martyr (†1030) (h) Gl.Cr.Mart.pf 1.L.: Visd 10,10-14  Sl 31,2-3a.3bc-4.6+8ab.16bc-17  Fader! I dine hænder betror jeg min ånd.

2.L.: Jak 1,2-4.12 Ev.: Matt 16,24-28 30. grøn. 17. ALM. SØNDAG.  Gl. Cr. Alm. S. pf.

1.L.: 1 Kong 3,5.7-12.;  Sl 119,57+72.76-77.127-128.129-130.  Herre, hvor jeg elsker din lov!

2.L.: Rom 8,28-30.

Ev.: Matt 13,44-52 eller 13,44-46.

Peter Chrysologus, biskop og kirkelærer (†451) fejres ikke.

31. hvid. Mandag i 17. alm. uge. (I Ps).

Ignatius af Loyola, præst (†1556) (m)  Sl 106,19-20.21-22.23.  Tak Herren, for han er god.

L.: 2 Mos 32,15-24.30-34. Ev.: Matt 13,31-35.

Husk du også kan hente liturgisk kalender som pdf til din tablet eller telefon på: www.pastoralcentret.dk/download/liturgi/

15

Annoncer

Hjælp der gavner

Vanløse Begravelsesforretning Din personlige bedemand - Tryghed & Nærvær Du kan trygt ringe og aftale et møde med os.

Vi træffes også aften, weekend og helligdage.

www.vincentgrupperne.dk

Steen Jørgensen

Mariette Jørgensen

Jyllingevej 8, 2720 Vanløse Tlf.: 38 71 75 01

Informationschef: Niels Messerschmidt (ansvarshavende) Redaktør: Lisbeth Rütz Layout: Carsten Meyer-Jensen

bedemand@v-lm.dk www.v-lm.dk

Føler du dig alene, trist eller bekymret? Ved telefonen sidder et kristent medmenneske, som vil lytte og bede for og med dig.

Ring til SOS Forbøn på 53 60 38 18 (Åben hver torsdag og søndag 19-21)

Annoncer: Palle Vinther, annonce@katolskorientering.dk

VI BEDER SAMMEN - VI BEDER FOR DIG

Juni 2023

EN VÆRDIG OG SMUK AFSKED MED DINE KÆRE

Katolsk Orientering

Indlæg til Katolsk Orientering nummer 10/2023, som udkommer den 11. august 2023, skal være KO i hænde senest den 24. juli 2023.

Bønnens apostolat Juli

For et eukaristisk liv Vi beder om, at katolikker må sætte fejringen af Eukaristien i centrum for deres liv, så de menneskelige relationer forandres på en meget dybtgående måde og åbner sig for mødet med Gud og alle deres brødre og søstre.

Du kan også se årets intentioner på https://apostolat.dk.

Læs mere på www.katolsk.dk eller ring til:

Biskoppens kalender

Udgiver: Ansgarstiftelsen, Gammel Kongevej 15, 1610 København V.

Indlæg til Katolsk Orientering nummer 9/2023, som udkommer den 30. juni 2023, skal være KO i hænde senest den 12. juni 2023.

Arv til Kirken er fritaget for alle afgifter og går derfor ubeskåret til Kirkens arbejde.

Gl. Kongevej 15 1610 København V Telefon: 33 55 60 80

S S FORBØN

Redaktion og annoncer: Katolsk Orientering, Gammel Kongevej 15, 1610 København V. Tlf.: 33 55 60 40, kl. 9-13 mandag-torsdag. E-mail: redaktion@katolskorientering.dk. - Giro 205-7042 Abonnementspris 510 kr. helårligt. Alle katolske husstande kan få bladet tilsendt gratis.

Vedrørende brug af materiale offentliggjort i Katolsk Orientering. Katolsk Orientering har efter aftale med de respektive skribenter eksklusivretten til artikler offentliggjort i avisen. KO’s redaktionen gør opmærksom på, at brug af artikler – eller substantielle dele heraf – fra avisen kun må ske efter skriftlig tilladelse fra redaktionen. I øvrigt henvises til gældende citatregler.

Du kan støtte Kirken ved at betænke den i dit testamente.

Katolsk Bispekontor

Medarbejdere i dette nr.: Martin Bjørck, Per Falkjær, Janne Birgitta Jervin-Cote, Kirsten Krog, pastor Minh Quang Josef Nguyen, Poul Skallerup og Rolf Tönshoff.

Tryk: Greentech Rotaprint – distribueret oplag – ca. 13.000 – ISSN 0902-297X.

Hjælp med at sikre Kirkens beståen – også når du er borte

Erik Skree

Mette Andersen

HOLM BEGRAVELSER.DK

Tlf. 66 17 28 81 · Rugårdsvej 158 Tlf. 65 32 18 81· 5210 Odense NV

3. kl. 12.00

4.

6.

8. kl. 18.00

9. kl. 16.00

10.-11.

13. kl. 8.00 15.

16. kl. 17.00

20. kl. 10.00 kl. 18.00

26.-28 30.

Fejring af festen for Martyrerne fra Uganda i Vor Frue Kirke, Næstved Valfart til Øm Forretningsudvalgsmøde i COMECE, Bruxelles Kirsti Legems og Blods fest i Sankt Therese Kirke i Hellerup Møde i Pastoralrådets forretningsudvalg Pastoralrådsmøde i Middelfart Messe i Karmel Deltagelse i Folkemødet på Bornholm Fejring af Jesu Hjerte Kirkes fest i Jesu Hjerte Kirke, København Møde i Biskoppeligt Råd Messe i Domkirken i anledning af fejringen af Sankt Josemaria Escriva Studienwoche Osnabrück Deltagelse i fejring af 900 års jubilæet for Lunds Domkirke Advokat Sandra Moll Dirscherl Telefon: 60 66 34 35 E-mail: sam@advokathusetbredgade.dk www.sandramoll.dk Fagområder: • Arv/Testamente • Fremtids­fuldmagter • Ægtepagter • Familieretssager • Køb af fast ejendom i Danmark og udlandet

Her kunne din annonce have været Med en annonce i Katolsk Orientering når dit budskab ud til mere end 20.000 unikke læsere!

Katolsk Orientering udkommer 16 gange årligt og har som sin primære målgruppe katolske husstande i Danmark, men har også mange ikke-katolske læsere.

For booking af annonce, indstik eller yderligere information, kontakt Palle Vinther på tlf. 50 56 09 49 eller på e-mail: annonce@katolskorientering.dk.

16

Eftertanker

Får vi tid til at tænke, fordybe os og give plads til de vigtigste ting?

Tekst: Janne Birgitta Jervin-Cote REFLEKSION I en tid, hvor mulighe-

derne for fritid og fritidsbeskæftigelse og decideret passiv underholdning bliver mere og mere omfattende, nærmer vi os en situation, hvor det er svært – i hvert fald for mange af os – at finde plads, eller ligefrem tid til vores sjælelige/åndelige liv på et dybere plan.

Da jeg en aften slappede af foran vores TV, fik jeg et veritabelt chok, da jeg så en reklame for en populær udbyder af tv, streaming, telefoni og internet. ’Aldrig et kedeligt øjeblik’ proklamerede de. Min før-

ste tanke var: det var dog frygteligt.

Citatet fra Juvenal (romersk satiriker født i ca. 55 e.Kr.) henviser til tidens romerske regering, der for at undgå, at borgerne blandede sig i politik, uddelte korn/brød til mængderne og sørgede for væddeløb og anden fængslende underholdning, så romerne rent faktisk byttede en vigtig del af deres borgerrettigheder ud mod goder og overfladisk tidsfordriv.

Tid er det dyrebareste, vi mennesker har: lad os bruge den bedst muligt, ikke spilde den!

Men det er en nødvendighed: hvis vi skal turde lægge vores liv og gerning, vores angst og usikkerhed i Guds hænder – og med vores liv kæmpe mod det onde. Mod

Til Post Danmarks stregkode

djævelen, der næsten har vundet første halvleg: hans største sejr til dato er, at det er lykkedes ham at overbevise de fleste af os i verden om, at han ikke eksisterer. Som en dødelig virussmitte er han nu en usynlig fjende, der ikke er der, men som helt konkret stjæler alt det gode fra mennesker, mens han råber: ”Aldrig et kedeligt øjeblik.

I fortjener da fastfood og underholdning 24/7”.

Den største trussel mod den onde er, hvis vi slukker for fjernsynet, lægger skærmene og egoismen væk. Gud ofrede det dyrebareste, han havde – for give os en ny pagt, der tager højde for, at mennesker konstant fejler og har brug for Guds tilgivelse. Kan vi mon ikke ofre lidt tid til at leve et ordentligt, kristent liv?

”

Og jeg opdagede, at jo mere tid, jeg vænnede mig til at lade tankerne beskæftige sig med Gud i hans forskellige skikkelser, jo bedre fik jeg det – jo mere var jeg i stand til at høre Helligåndens råd og forstå, hvad Gud ville have, at jeg skulle gøre.

Og resultatet er en stor glæde og tilfredshed.

Pastor Andrè i Sankt Vincent kirke var mig til stor inspiration – dels via hans prædikener, dels til blot at tage lidt tid ud til at bede.

Om det så blot var at gøre korsets tegn, når vi forlader vores bolig og sige: ”I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn”. Også til at ære Maria, Guds Moder. Og jeg opdagede,

Janne Birgitta Jervin-Cote. Privatfoto.

Giv dig tid – og lyt indad – og gå ud og gør det gode

Vi er nødt til at holde øjet på djævelen – og modarbejde overfladiskhed, ligegyldighed og ondskab, hvor vi møder den.

Jeg er stødt på katolikker, der ”morer sig over” at protestanternes trosbekendelse begynder med at de forsager djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Det bekymrer mig faktisk lidt – at vi synes, det er så ”morsomt”. Overhovedet ikke morsomt – at denne faldne engel har så stor indflydelse på vores verden.

Ja, jeg ved det: Den klarer Gud – det har han jo vist gang på gang – men alligevel, jeg tror Gud regner med, at når vi lever i Kristus, så går vi ud og gør den onde til skamme, inspireret af Helligånden. Med Ham og ved Ham. Mit svar til alle dem, der siger, at Gud ikke findes. Jeg har et godt svar – et svar til alle, der siger: Gud kan umuligt findes. Tænk på al den ondskab, der findes i verden. Krig, vold, sult, nød, sygdom... Efter jeg mistede den, jeg elskede allermest – ja, jeg ved det.

Jeg har selv mistet mange af mine elskede, Det har man ofte, specielt når man som jeg når en høj alder.

HALLO altså: God har ikke lovet os, at vi skal leve uden smerte, sorg, nød og angst.

Han har lovet os, at han vil være med os alle dage – lovet os, at vi må lægge alle vore byrder og sorger i hans stærke hænder.

Det er ikke vores – elendige kroppe – ønsker om goder her på jorden, Han bekymrer sig om: det er vores udødelige sjæle, han passer på. Husk det nu. Gud er med os alle dage, lige meget hvad, der sker.

Så tag dig tid til en takkebøn. En samtale med Gud. Herre – jeg råber fra en generation, hvor

42512

Første halvleg til djævelen?

Min første katolske præst

at jo mere tid, jeg vænnede mig til at lade tankerne beskæftige sig med Gud i hans forskellige skikkelser, jo bedre fik jeg det – jo mere var jeg i stand til at høre Helligåndens råd og forstå, hvad Gud ville have, at jeg skulle gøre. Og resultatet er en stor glæde og tilfredshed, Pastor Quang fra Sankt Therese kirke, var jeg heldig at træffe som led i en pilgrimsrejse til Medjugorje i Bosnien. Han er til stadighed min læremester og ledestjerne udi næstekærlighed og Evangeliet; ligesom vores højtelskede ’evangelist’ og ven Inger Jensen, der desværre forlod os for et par år siden, på årsdagen for Jomfru Marias optagelse i himlen. Hun har sat kæmpestore tidevandsmærker i min sjæl, og lært mig, at vi må missionere, tale om Faderen, Sønnen og Helligånden, og Jomfru Maria – om evangeliet, hvis vi overhovedet kan. Vi skal også bede rosenkransen alene eller/og med vores familier. Jeg har altid min yndlingsrosenkrans på, fra en billedskærer i Bergamo

Afsender: Katolsk Orientering

– mine fingre finder perlerne, når jeg kører i bus eller tog eller venter et sted – ikke spilde tiden; som Inger Jensen sagde: ”Rosenkransbøn er, som at rykke Maria i kjortelærmet og sige, mor, mor – jeg er jo lige her, bed for mig, bed for mig mor”. Tak Inger.

Jeg er jo lige her.

Men mest af alt: vi må leve vores kristendom og være hinandens lys i mørket. Det var skræmmende – det er stadig skræmmende for mig. Det er så let, når jeg sidder inde i kirken at sige: ’Jeg tror’. Det er så svært og skræmmende at sige og leve det, ude på gaden i ’myldretiden’. Jeg beder stadig Gud om styrke til at gøre det bedre.

Det vil føre for vidt at nævne alle, men i mit kristne liv har jeg flere ledestjerner, som har lært mig vigtigheden af at sørge for at ’få ro på’ – give sig tid til at finde sit inderste gemme, dér, hvor Gud bor, og lytte til ham, tilbede ham.

Det kræver, at vi tør tage pauser og udsætte os for nogle ’kedelige øjeblikke’. Det er ikke udelukkende voksne, der trænger til tid: det er også vigtigt, at vores børn og unge får for vane at bruge tid på eftertænksomhed og fordybelse. Man bliver et gladere og bedre menneske af at tænke.

Katolsk Orientering · nr. 8 9. juni 2023 · 49. årgang

Adresselabel, flytning

Mine ledestjerner

”

Jeg er stødt på katolikker, der ”morer sig over” at protestanternes trosbekendelse begynder med at de forsager djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Det bekymrer mig faktisk lidt – at vi synes, det er så ”morsomt”.

Overhovedet ikke morsomt – at denne faldne engel har så stor indflydelse på vores verden.

vi opfører os værre end folkene i Sodoma og Gomorra – så tak for den nye pagt – tak for at din enbårne søn blev menneske. Tak for juleglæden og julesorgen. Tak for hele påsken, med dens sorg, smerte og ufattelige glæde. Tak for Troens mysterium. TAK i Jesu Kristi navn.