Katolsk Orientering Nr. 7 • 22. maj 2020 • 46. årgang
Katolske nyheder fra ind- & udland
Kirkegængerne kan godt glæde sig Som led i anden genåbningsfase fik kirker og trossamfund lov til at åbne igen 18. maj. GENÅBNING Efter næsten to måneder
med forsamlingsforbud og lukkede kirker meddelte statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde den 7. maj, at Folkekirken og andre trossamfund – som led i anden genåbningsfase – kunne genåbne deres kirker mandag den 18. maj. På det kirkelige område foreligger der i skrivende stund endnu ingen konkret vejledning om, i hvilket omfang en genoptagelse af aktiviteterne kan ske og hvilke sundhedsmæssige regler, der skal overholdes. Det står dog klart, at der er tale om en delvis genåbning, hvilket betyder, at de kirkelige aktiviteter endnu ikke vil kunne genoptages i fuldt omfang. Ifølge Statsministeriet skal de forskellige kirker og trossamfund aftale i sektorpartnerskab, hvordan åbningen rent praktisk kan tilrettelægges sundhedsmæssigt forsvarligt.
I tiden op til meddelelsen om genåbningen har der været afholdt møder mellem Kirkeministeriet og trossamfundene, herunder Den katolske Kirke, og ministeriet har ifølge biskop Czeslaw Kozon været lydhørt over for trossamfundenes ønsker og bemærkninger. ”Så vi kan håbe på, at vejledningen vil være til hjælp for os, når vi igen kan genoptage vore aktiviteter i menighederne”, siger han.
Vejledning på trapperne
Biskop Czeslaw skrev i en meddelelse den 11. maj stilet til præsterne og diakonerne, ordenssamfundene og menighedsrådene, at ”når retningslinjerne fra Kirkeministeriet foreligger, vil der fra bispedømmet blive udsendt en mere konkret vejledning om, hvordan liturgiske og andre aktiviteter af
Godt nyt i kampen mod overgreb De tyske biskopper er blevet enige om fælles regler for håndteringen af kirkelige overgrebssager. Tekst: Niels Messerschmidt
AFTALE Den katolske Kirke bliver den første institution i Tyskland, som har vedtaget faste og bindende regler for efterforskning og håndtering af seksuelle overgrebssager. Aftalen, som den tyske regerings overgrebskommission kalder ’historisk’, vil tjene som model for andre af landets institutioner i kampen med overgreb. Den luthersk-evangeliske Kirke og kirkesamfund i mange andre lande har endnu ikke taget et sådan skridt, rapporterer det tyske katolske nyhedsbureau KNA. Den otte sider lange aftale, som er udar-
bejdet af de tyske biskopper og JohannesWilhelm Rorig, regeringens delegerede i overgrebssager, vil forpligte de lokale biskopper til at vurdere de overgreb, der er sket i deres respektive bispedømmer udfra et sæt fastlagte og transparente procedurer. Aftalen berører også sager, som ikke længere kan retsforfølges på grund af forældelsesfrist, eller fordi de implicerede i mellemtiden er døde. Udover at undersøge omfanget af overgreb vil aftalen også kigge på, hvordan de kirkeligt ansatte i bispedømmerne har håndteret såvel gerningsmænde-
Johannes-Wilhelm Rorig og biskop Stephan Ackermann har underskrevet en fælles erklæring, som skal beskytte børn i katolske institutioner mod seksuelle overgreb og sikre, at de tyske bispedømmer anvender de samme bindende regler i efterforskningen og deres håndtering af overgrebssager. Foto: katholisch.de.
offentlig karakter skal sættes i gang. Det er derfor yderst vigtigt, at man afventer disse retningslinjer fra bispedømmet, så genoptagelsen af aktiviteterne sker så ensartet som muligt. Alene spørgsmålet om, efter hvilke kriterier antallet af kirkegængere skal håndteres, skal løses på en hensigtsmæssig og retfærdig måde. Indtil denne vejledning fra bispedømmet foreligger, gælder de nuværende statslige regler”. Det er altså endnu uvist, med hvilke begrænsninger og forholdsregler genåbningen af kirkerne vil kunne ske. Biskoppen oplyser i sin meddelelse, at han allerede har fået forelagt praktiske forslag med henblik på genåbningen, og han takker i samme moment præsterne og menighedsrådene for ”den iver og initiativrigdom, I har lagt for dagen for at holde et minimum af kirkeliv og kontakt med de troende i gang”. Mens vi i skrivende stund altså ikke kender de endelige retningslinjer for genåbningen af kirkerne, er det allerede nu sikkert, at genåbningen ikke vil kunne ske på en sundhedsmæssig forsvarlig måde uden at involvere mange frivillige ude i sognene. Der bliver nemlig brug for rigtig mange frivillige hænder, når kirkerne igen slår dørene op, fx til afspritning og rengøring, så sognene kan efterleve de gældende anbefalinger fra sundhedsmyndighederne. NM ne som ofrene. Den vil desuden undersøge og identificere de strukturer, som muliggør eller ligefrem befordrer seksuelle overgreb på mindreårige i kirkelig sammenhæng. Aftalen er resultatet af mere end et års intense drøftelser, og med den følger opfordringen til, at ethvert bispedømme opretter en uafhængig overgrebskommission bemandet med såvel ofre som kirkelige repræsentanter, fageksperter, jurister og administrative folk.
Pius XII
Hvad vil arkiverne fortælle? Læs mere på side
4
Diakoni
Inge Norling er bogaktuel. Læs mere på side
6
Maria
Biskopperne forpligtes
Aftalen blev annonceret i en pressemeddelelse den 28. april. Drøftelserne begyndte efter offentliggørelsen i 2018 af en omfattende rapport om katolske præsters seksuelle overgreb på mindreårige i Tyskland. Rapporten var bestilt af landets katolske bispekonference. Johannes-Wilhelm Rorig og biskop Stephan Ackermann, bispekonferencens talsmand i overgrebssager, blev i slutningen af sidste år enige om hovedpunkter i aftalen; men den færdige tekst forelå først for nylig. For at lette samarbejdet mellem bispedømmerne i efterforskningen vil der blive oprettet et kontor under bispekonferencen, som skal afholde møder og koordinere overvågningen. Ifølge KNA vil der gå fem år, før en endelig rapport forventes offentliggjort. Når Rorig og Ackermann har underskrevet aftalen, vil landets 27 katolske biskopper være forpligtet til at overholde dens standarder – noget, som hvert bispedømme skal informere om på deres hjemmeside. Tidligere i år, i marts, blev bispekonferencens medlemmer enige om at indføre et system, der kan kompensere hver eneste offer med et beløb på op til 50.000 euro (ca. 373.000 kroner).
Mariafromhed i billeder og bøn. Læs mere på side
Kirken i Danmark
Jubilæer, præsteportræt, påskekommentar. Læs mere på side
8-9
7
2
Internationale nyheder
KO mener Malteserordens stormester
Slut med ”katolsk”
Den belgiske kongregation Broeders van Liefde (Brothers of Charity) har kappet båndene til sine 15 psykiatriske hospitaler. Det sker, efter at Troslærekongrationen har frataget hospitalerne deres katolske identitet pga. brugen af aktiv dødshjælp. Ifølge generalsuperior René Stockman havde kongregationen ”intet andet valg end at forblive loyal” mod sit ”barmhjertighedskald som er uforeneligt med at yde psykiatriske patienter aktiv dødshjælp”. ”Tabet af vore psykiatriske hospitalers katolske identitet er en smertefuld situation for kongregationen”, siger Stockman. ”Det er med et tungt hjerte, at vi nu kapper båndene til dem”. Troslærekongregationen har meddelt, at hospitalernes pro-aktive holdning til dødshjælp er uforenelig med Kirkens lære om livets ukrænkelighed. Hermed sættes punktum for en årelang strid mellem kongregationens ledelse og hospitalernes bestyrelse. I marts 2017 meddelte hospitalernes bestyrelse, at man ville harmonisere sin praksis med belgisk lovgivning om aktiv dødshjælp fra 2003, der tillader dødshjælp til patienter med ”uudholdelige” psykiske lidelser. Herved bragte man sig i konflikt med kongregationens officielle holdning og med landets katolske bispekonference. I juni samme år bad Stockman Vatikanet om at gribe ind for at få ændret bestyrelsens politik, og Vatikanet indledte en efterforskning. Ifølge Troslærekongregationens brev blev der holdt ”adskillige møder” mellem parterne fra juni 2017 til juli 2019, hvor Vatikanet gjorde det klart, at Kirken anser dødshjælp for en ”utilstedelig handling”. I brevet oplyses, at Vatikanet bad bestyrelsen give skriftlige forsikringer om, at brugen af dødshjælp er ”uacceptabel”. Hospitalernes bestyrelse afviste imidlertid at efterleve kongregationens og Vatikanets henstillinger. Således ignorerede man en anmodning, vedtaget på brødrenes generalkapitel i juli 2018, om at opretholde ”den absolutte respekt for alt menneskeligt livs hellighed, fra undfangelse til naturlig død […] og at overholde Kirkens lære i etiske spørgsmål”. I brevet stilet til Broeders van Liefde skriver hjælpebiskop Johannes Hendriks af Haarlem-Amsterdam, som Vatikanet sendte til Belgien som apostolisk visitator, at han ikke havde registreret ændringer i bestyrelsens holdning. Da sagen blev optalt i de belgiske medier, benægtede hospitalers bestyrelsesformand, Raf De Rycke, at hospitalerne skulle have ændret deres etik. ”Det er ikke sådan, at vi tidligere var imod aktiv dødshjælp og nu pludselig er for det. Det sker i overensstemmelse med vores gældende kriterier. Begge veje er mulige for vores patienter – et pro-life perspektiv og aktiv dødshjælp. […] Vi tager udgangspunkt i de samme grundværdier: At livets ukrænkelighed er et vigtigt fundament; men at det ikke er noget absolut for os. Her er vi ikke helt på bølgelængde med Vatikanet”. Beslutningen om fratage hospitalerne deres katolske identitet vil uundgåeligt reducere Broeders van Liefde´s historiske indsats inden for pleje af psykiatriske patienter. Kongregationen blev grundlagt i 1807 i Gent Belgien, med et kald om at pleje ældre og psykisk syge. NM
død
Ordenens 80. stormester blev 75 år. RIDDERORDEN Fra’ Giacomo Dalla
Torre del Tempio di Sanguinetto fødtes i Rom den 9. december 1944. Han læste litteratur og filosofi ved Sapienza universitet i Rom, hvor han specialiserede sig i kristen arkæologi og kunsthistorie. Senere underviste han i klassisk græsk ved det pavelige Urbaniana universitet i Rom, hvor han også arbejdede som biblioteksleder og arkivar for universitetets omfattende samlinger. Han var desuden forfatter til en række akademiske artikler og essays om emner inden for middelalderens kunsthistorie. Di Sanguinetto blev optaget i Malteserordenen i 1985, og han var 1994-99 storprior i Lombardiet og Venedig, 1999-2004 medlem af Malteserordenens øverste råd. Han valgtes til storkommandør på generalkapitlet i 2004. Efter den 78. stormester Fra’
Andrew Berties død i februar 2008 blev han udnævnt til statholder ad interim. Fra 2008 til 2017 var han storprior i Rom, og efter den 79. stormester Fra’ Matthew Festings afgang, blev Giacomo Dalla Torre i april 2017 udnævnt til statholder for stormesterembedet for en etårig periode. På det efterfølgende statsrådsmøde i maj samme år blev Di Sanguinetto valgt til den 80. prins og stormester af Malteserordenen. Malteserordenen, der blev grundlagt ca. år 1099 af den salige Gérard, er verdens ældste ridderorden og desuden en af de ældste katolske ordener. Dens opgave opsummeres i dens motto Tuitio Fidei et Obsequium Pauperum (dvs. til forsvar for troen og til tjeneste for de nødlidende). NM
Der er brug for en kulturel revolution i præsteuddannelsen Kardinal Ouellet, bispekongregationens præfekt, udtaler i ’Donne, Chiesa, mondo’ – et månedstillæg til Vatikanets dagblad L’Osservatore Romano, at kvinder bør spille en langt større rolle i uddannelsen af kommende præster, ude i sognene og i Kirkens daglige liv. Tekst: Lisbeth Rütz, for Vatikanets medier
FORMATION Kvinderne spiller ofte en meget stor rolle som præsternes daglige medarbejdere i det pastorale arbejde ude i sognene. I nr. 151 i Ratio fundamentalis fra 2016 om præsternes uddannelse står der, at kvinders indflydelse på præsteuddannelsen er vigtig – også af hensyn til den nødvendige komplementaritet, der skal være mellem mand og kvinde. Men for kardinal Marc Ouellet er der stadig meget, der skal gøres. Modellen i dag er for klerikal – og der skal en kulturel revolution til, mener kardinalen. ”Kvinder kan deltage på mange måder i præsteuddannelsen, fx i undervisningen i teologi, filosofi og spiritualitet. De kan være med i det team, der tager sig af de kommende præsters udvikling – specielt hvad angår deres kaldsskelnen. På dette område har vi brug for kvindernes mening, deres intuition og deres evne til at rumme kandidaternes menneskelige side, deres grad af følelsesmæssig eller psykologisk modenhed. Hvad angår den åndelige ledsagelse kan en kvinde selvfølgelig også være til hjælp; men her tror jeg, det er bedre, at det er en præst, der ledsager en kandidat på vejen til at blive præst. Men kvinder kan i stedet følge præstekandidatens menneskelige udvikling – et aspekt, der efter min mening ikke er tilstrækkeligt udviklet på seminarierne”, siger kardinal Ouellet, der også mener, at der skal være mere fokus på ”præstekandidaternes psykosociale og psykoseksuelle identitet”. ”Hvis man ikke begynder at arbejde med kandidaternes forhold til kvinder i løbet af uddannelsen, risikerer præsterne at stivne i en klerikal rolle”, mener kardinalen. Efter hans opfattelse er Ratio fundamentalis
stadig for mangelfuld på dette punkt. Han ønsker sig en mentalitetsændring. Det drejer sig ikke bare om, at der skal flere kvinder ind i præsteuddannelsen – de skal først og fremmest ses som en helt naturlig og uundværlig del af præsteuddannelsen.
”Vi har brug for et mentalitetsskift”
”Det pastorale aspekt er først og fremmest omsorgen for andre personer. Og det at være opmærksom på andre personer er en naturligt kvindelig egenskab. Det er kvindens sensibilitet for over den anden som person, der tæller […] Pave Frans
Bispekongregationens præfekt, den canadiske kardinal Marc Ouellet, fremhæver vigtigheden af kvinders indflydelse på præsteuddannelsen. Modellen i dag er for klerikal og der skal en kulturel revolution til, mener han. Foto: Clément Allard, Le Devoi.
Malteserordenens 80. stormester. Foto: Malteserordenen. beder os om at spørge os selv om, hvad vi gør for at få folk til at vokse. Indtil nu har vi først og fremmest været bekymrede for, om kandidaterne er rettroende, om de kender troslæren godt nok, og også for, om de er kompetente nok til at give en god undervisning i troslæren. Men hvad med alle disse stakkels mennesker, der skal fordøje det hele? Hvad gør vi for at ledsage dem?” spørger kardinal Ouellet. ”For en præst og for en seminarist er det kvinden, der repræsenterer en fare. Men det er i virkeligheden mændene, der har et problem. Og dette bør ændres radikalt”, mener han og tilføjer: ”Af den grund er det vigtigt, at der under præsternes uddannelse er møder, kontakt, udveksling med kvinder. Det hjælper også præsten til at agere på en mere naturlig måde over for kvinder. Det skal man undervise i, og man skal lære det lige fra begyndelsen. Man skal ikke isolere de kommende præster, der så bagefter vil opleve konfrontationen med virkeligheden på en brutal måde og så måske kan tabe kontrollen”. ”Hvis der ikke er en interaktion mellem de to køn, er der en risiko for at udvikle former for kompensation. Det kan for eksempel være i form af mad, eller magtmisbrug eller en lukket relation, der udvikler sig til manipulation og kontrol og som får afløb i form af åndelige eller seksuelle overgreb. Problemet er den klerikale opfattelse af Kirken, siger bispekongregationens præfekt og tilføjer, at det ikke er præsterne, der står i centrum i Kirken: ”Det er ikke præsteembedet, men dåben, der står i centrum i Kirken. Det er dåben, det vil sige troen. Og netop vidnesbyrdet om troen er det sted, hvor kvinden kan få en ekstraordinær plads”.
3
Internationale nyheder
Kardinalerne Stella og Tagle stiger helt til tops Pave Frans har forfremmet de to til kardinalbiskopper. VATIKANET Den italienske kardinal Beniamino Stella (præfekt for præstekongregationen, født 1941) og den filippinske kardinal Luis Antonio Tagle (nyligt udpeget til præfekt for evangeliseringskongregationen, født 1957) er forfremmet til rang af kardinalbiskopper, og hermed cementeres deres position i Vatikanets øverste hierarki. Ved samme lejlighed meddelte Vatikanet, at paven har udnævnt den brasilianske ærkebiskop Ilson de Jesus Montanari, sekretær for bispekongregationen, til ny vice-camerlengo. Han skal i denne position bistå den nuværende camerlengo (italiensk for kammerherre), den amerikanske kardinal Kevin Farrell, hvis opgave er at administrere Pavestolens gods fra en paves død til valget af en ny og at organisere konklavet sammen med kardinaldekanen. En kardinalbiskop indehaver den højeste rang i kardinalkollegiet – de andre grader er hhv. kardinaldiakon og kardinalpræst. Selv om distinktionen primært er ceremoniel,
vælger kardinalbiskopperne kardinaldekanen, dvs. dekanen for kardinalkollegiet, der præsiderer konklavet, hvor en ny pave blive valgt. Der har traditionelt kun været seks kardinalbiskopper, som hver tildeles en af de gamle suburbicariske kirker, dvs. forstadskirker i den romerske kirkeprovins. Men i 2018 brød pave Frans denne præcedens og
Med deres nye rang af kardinalbiskopper cementeres Beniamino Stellas (tv) og Luis Antonio Tagles position i Vatikanets øverste hierarki.
Brugen af den tridentinske messe skal evalueres Vatikanet er ved at undersøge udbredelsen af den ekstraordinære ritus og om fejringen af den tridentinske messe modsvarer et reelt pastoralt behov og følger de oprindelige retningslinjer. LITURGI Troslærekongregationen har skrevet til verdens biskopper for at informere dem om, at pave Frans ”ønsker viden om” brugen af Benedikt XVI’s motu proprio Summorum Pontificum fra 2007, der ophævede de hidtidige restriktioner for fejringen af den prækonciliære tridentinske messe. Biskopper skal også besvare en række spørgsmål, så kongregationen kan danne sig et præcist billede af, hvordan den ekstraordinære messeform fejres rundt om i verden. Med motu proprio’et ophævede Benedikt XVI restriktionerne efter ”gentagne anmodninger” fra grupper af katolikker, herunder unge, der ønskede igen at kunne fejre messen således som det skete inden 2. Vatikankoncils liturgiske reformer. Disse reformer blev implementeret af Paul VI (1963-78) og blev afsluttet i 1970.
Der har længe været debat om, hvor efterspurgt den prækonciliære messeform er, og uden for traditionalistiske kredse i Europa, Nordamerika og nogle steder i Latinamerika synes denne messeform ikke at være meget efterspurgt andre steder i verden. Flere tilhængere af den tridentinske liturgi har udtrykt bekymring over Troslærekongregationens undersøgelse, og det traditionalistiske site Rorate Caeli spørger om de ”den traditionelle latinske ritus’ rettigheder og kontinuitet” nu er truet og om resultaterne kan medføre ”alvorlige konsekvenser”. En kilde i Rom siger ifølge det engelske katolske tidsskrift The Tablet, at undersøgelsen er et rutinemæssigt arbejde for at vide mere om den gamle ritus. Kilden mener dog, at resultaterne måske vil vise, at den ekstraordinære messeform promoveres
Paven hylder Johannes Paul II FORORD Pave Frans har i sit præstevirke
set op til den hellige Johannes Paul II, skriver han i forordet til en bog til 100-årsdagen for den polske paves fødsel. ”Den hellige Johannes Paul II var et stort trosvidne […] Mange gange i mit liv som præst og biskop har jeg set hen til ham og i mine bønner bedt ham om at måtte få gaven at være tro mod evangeliet, sådan som han var”, skriver Frans i forordet. Bogen ’San Giovanni Paolo II. 100 Anni. Parole e Immagini’ er udkommet på Vatikanets forlag i anledning af 100-årsdagen for Karol Wojtyłas fødsel 18. maj 1920. I sit fem sider lange forord skriver Frans, at
Johannes Paul II var ”en bønnens mand, dybt forankret i sin samtid og altid i kontakt med Gud og en sikker guide for Kirken i en tid med store forandringer”. Da Wojtyła blev valgt til pave i 1978 var den da 41-årige p. Jorge Mario Bergoglio jesuitternes provinsgeneral i Argentina. I 1992 udnævnte den polske pave Bergoglio til hjælpebiskop, i 1998 til ærkebiskop af Buenos Aires, og i 2001 til kardinal. Pave Frans helgenkårede den polske pave i 2014. Frans skriver: ”det er vigtigt, på 100-årsdagen for hans fødsel, at mindes dette store, hellige trosvidne, som Gud har givet sin Kirke og menneskeheden”. NM
udnævnte yderligere fire kardinalbiskopper: kardinalerne Pietro Parolin fra statssekretariatet; Fernando Filoni, forhenværende præfekt for evangeliseringskongregationen; Marc Ouellet, præfekt for bispekongregationen; og Leonardo Sandri, præfekt for kongregationen for Østkirkerne. Pavens beslutning skal formentligt ses i lyset af den fremskredne alder, som de nuværende indehavere af denne rang har. I dag er fem af de seks kardinalbiskopper, som indehaver en suburbicarisk titularkirke, nemlig over 85 år – kardinalerne Re (86), Sodano (92), Arinze (87), Bertone (85) og Saraiva Martins (88). Tilbage i 1965 besluttede pave Paul VI, at en patriark fra en af de østlige katolske kirker skulle have rang af kardinalbiskop, når vedkommende blev udnævnt til kardinalkollegiet. I dag indehaver tre øst-patriarker denne rang; kardinalerne Antonios Naguib (koptisk), Bechara Rai (maronittisk), og Louis Raphael Sako (kaldæisk). Kardinal Beniamino Stella vil som kardinalbiskop få titularkirken Porto-Santa Rufina, som har været vakant siden kardinal Roger Etchegarys død sidste efterår. Kardinal Antonio Luis Tagle beholder sin titularkirke San Felice da Cantalice a Centocelle, der traditionelt ikke er tilknyttet en kardinalbiskop. NM af individuelle præster, og at kun et mindretal af de troende deltager i messen. Kritikere af genindførelsen af den tridentinske liturgi har peget på risikoen for at skabe to ritualer i Kirken – noget, de siger, kan skade den kirkelige enhed. Benedikt XVI forsvarede sig mod denne kritik ved at sige, ”at det ikke er passende at tale om de to versioner af det romerske missale, som om de var ’to ritualer’. Det er snarere et spørgsmål om en dobbelt anvendelse af ét og samme ritual”. I samme moment tilføjede den tidligere pave, at ”hvad tidligere generationer har holdt helligt, forbliver helligt og stort også for os, og det kan ikke pludselig forbydes eller endog anses for skadeligt”. Pave Frans har selv kaldt 2. Vatikankoncils reformer for ”irreversible”, og med sin omfattende rejseaktivitet til og fokus på de voksende lokale kirker i Afrika og Asien har han ønsket viden om den gamle ritus indgår i de pågældende kirkers mission. Frans har ikke offentligt tilkendegivet sin egen holdning til Benedikts motu proprio fra 2007. NM
Kort nyt
EU’s sammenbrud? ADVARSEL
Kardinal Jean-Claude Hollerich, formand for kommissionen af bispekonferencerne i EU (COMECE) siger, at coronapandemien kan give dødsstødet til den europæiske union, som allerede er handlingslammet pga. flygtningekrisen og en voksende nationalisme i visse medlemslande. ”EU er det største solidariske netværk, vi kan forestille os”, skriver han i jesuitternes italienske tidsskrift Civiltá Cattolica. EU’s medlemslande har lukket sine grænser og prioriterer deres eget land først i kampen mod virussen. ”Jeg frygter, at for mange vil det betyde, at det europæiske projekt mister sin legitimitet”.
Gratis e-bog
PAVEN Vatikanet har udgivet en gratis
e-bog med pave Frans’ bønner og prædikener fra marts og april måned. Bogen kan downloades fra Vatikanets forlags hjemmeside og findes på engelsk, italiensk og spansk. Bogen indeholder konkrete bønner til svære stunder og beskriver, hvordan man leve et sakramentalt liv uden at have fysisk adgang til sakramenterne, samt pavens seneste prædikener.
Slækker på loven om aktiv dødshjælp
EUTANASI Holland har liberaliseret sin lov om aktiv dødshjælp, så man ikke længere kan anklage læger for at have ydet dødshjælp til demente – selv om de tidligere har givet tilladelse hertil i deres livsafslutningstestamente. Højesterets afgørelse kommer efter en sag i 2016 med en dement 74-årig kvinde, der fire år forinden havde fået diagnosen Alzheimers. Det fik hende til at skrive, at hun hellere ville modtage dødshjælp end at flytte på en hjem for demente. En læge valgte i 2016 at give hende dødshjælp på baggrund af hendes tidligere udsagn. Da hun vågnede op efter at have fået et sovemiddel og indså, hvad der var ved at ske, gjorde hun modstand, men blev fastholdt af sin datter og svigersøn, mens lægen gav hende den dødelige injektion.
Del nemt din arv med verdens fattigste! Når du skriver testamente, kan du vælge at lade hele eller en del af din arv gå til Caritas’ arbejde for verdens fattigste. Du kan nu oprette dit testamente online via den nye platform TestaViva. Det er gratis, hurtigt og nemt. SE MERE PÅ WWW.CARITAS.DK/ARV Kontakt indsamlingskoordinator Lisbeth Dolberg på ldo@caritas.dk eller 38 18 00 28, hvis du har spørgsmål angående arv og oprettelse af testamente.
4
Pius XII
Har Kirken grund til at frygte historien? Jeg forsøger at være åben over for sandheden og vil altid gerne lade mig korrigere af kilderne, siger den tyske historiker Hubert Wolf, der forsker i Pius XII og holocaust. Tekst: Lisbeth Rütz HISTORIEFORSKNING Kirken har
ingen grund til at frygte historien, sagde Vatikanets chefbibliotekar, kardinal José Tolentino Calaςa de Mendonςa, før Vatikanet den 2. marts i år åbnede for adgang til arkiver med millioner af dokumenter fra pave Pius XIIs pontifikat fra 1939 til 1958. Langtfra alle vil være enige med ham, for siden Rolf Hochhuths skuespil Der Stellvertreter (Stedfortræderen 1963) har der været heftig strid om denne paves eftermæle. Der Stellvertreter fældede en knusende dom over Pius XII ved at anklage ham for fej tavshed og indirekte medskyld i millioner af jøders død. Den dom tog tyskerne til sig dengang i 1960’erne. Ja, i grunden brugte de den til at frikende sig selv med. Det skete, fordi tyskerne dengang var begyndt at bearbejde, hvad der egentlig skete under krigen. De tænkte: Ja, når ikke engang Kristi Stedfortræder protesterede højlydt, hvad i alverden skulle vi så kunne have gjort, siger Hubert Wolf, præst og professor i kirkehistorie i Münster i et interview den 22. april med avisen die Zeit. I efterkrigstiden og ved sin død blev Pius XII omtalt særdeles positivt af jødiske ledere – blandt andet af Golda Meir. Man fremhævede hans valg af det stille diplomati, hvor der bag kulisserne blev arbejdet på at redde hundredtusinder af jøders liv. Et eksempel er Roms Schindler – den tyske pater Pankratius Pfeiffer, der efter direkte ordre fra paven hjalp forfulgte jøder og skjulte dem i Kirkens klostre og kirker. Efter Hochhuth har der stået strid om Pius XII. Den britiske historiker John Cornwell gik så langt, at han i 1999 kaldte ham Hitler’s Pope i en bog med samme navn. Her argumenterer Cornwell for, at hele Pius XIIs karriere var dikteret af et ønske om at øge og centralisere pavestolens magt. Det var hans første prioritet, og kampen mod nazismen var underordnet dette mål. Cornwell hævdede også, at Pius XII var antisemit.
Holocaust er fokus
Da der blev åben adgang til Pius XIIs arkivalier, fik et tysk historikerhold under Wolfs ledelse 7 af 30 pladser på Vatikanarkivernes læsesal. De tyske historikeres store forskningsprojekt er finansieret af Kruppstiftelsen og Den tyske Bispekonference. Tyngdepunktet i undersøgelsen skulle ligge på, hvor meget Vatikanet vidste om Holocaust. For lettere at kunne overskue bjergene af arkivalier i Vatikanets arkiver fordelte det tyske historikerteam opgaverne indbyrdes og mødtes hver dag for at konferere om deres arkivfund. Desværre blev det i denne omgang kun til fem dages studier, fordi coronapandemien satte en stopper for aktiviteterne. Det er planen, at forskerholdet fra Münster også skal se på, om Vatikanet hjalp førende krigsforbrydere til Sydamerika over den såkaldte Rattenlinie (rottelinjen). Ligeledes vil teamet granske i forholdet mellem Vatikanet og staten Israel. Israel blev som bekendt grundlagt i 1948, men blev først
anerkendt af Vatikanet i 1993. Her håber man på at finde nyt arkivmateriale, der kan belyse, hvad der egentlig skete bag kulisserne. Hubert Wolf har de sidste 30 år arbejdet med Vatikanets arkiver især angående Pius XII (Eugenio Pacelli). Under hans ledelse arbejdede et team fra Münster i 12 år med en kritisk online-udgave af Pacellis indberetninger til den romerske kurie i tiden som nuntius i Bayern og senere Berlin fra 1917 til 1929. Wolf vil som historiker gerne stille åbne spørgsmål, men lægger ikke skjul på, at han er inde i lidt af et minefelt. ”Jeg forsøger at være åben over for sandheden og vil altid gerne lade mig korrigere af kilderne. Men hvad der virkelig har gjort både mig og mit team dybt bedrøvede, var de mange bønskrifter. Hver af os har bestemt læst fem, seks, syv skrivelser, der indtil nu har været ukendte, hvor jøder mellem 1940 og 1945 trygler paven om at redde deres liv. De beskriver deres udsigtsløse situation og beder indtrængende om hjælp”, siger Wolf, som fra 2007 til 2016 var særlig rådgiver for Den tyske Bispekonferences kommission for Den katolske Kirkes relationer til jødedommen. Han har planer om at etablere et samarbejde med det jødiske universitet i Heidelberg om en digitalisering af kilderne om Pius XII og holocaust.
Den 2. marts åbnede Vatikanet for adgang til at studere dokumenter fra Pius XII’s pontifikat 1939-1958. Her ligger millioner af dokumenter fra Statssekretariatets arkiv, Troslærekongregationen, Østkirkekongregationen, Peterskirkens forvaltning og Pønitentariatet, der administrerer aflad og rådgiver om særlige forhold omkring skriftemålet. Åbningen fandt – efter pave til pave, var Pius XI nuntius i Warszawa, hvor han oplevede massakrer på præster og nonner og omfattende ødelæggelser af kirker og klostre. I Tyskland oplevede Pius XII som nuntius rådsrepublikken, hvor de revolutionære trængte ind i nuntiaturet i München. Pius XII drog fra sin tid i Tyskland den lære, at Kirken skulle være strengt neutral og aldrig måtte blande sig i politik. Men allerede i 1924 kaldte han nationalsocialismen for ”den farligste hæresi i vor tid”, siger Wolf i die Zeit. Fra 1929-1939 spillede han en overordentlig stor rolle som statssekretær under Pius XI, hvor han havde stor indflydelse på formuleringerne i Mit brennender Sorge (Med dyb bekymring – 1937) – der fordømmer nazismens raceteorier. I forholdet til den temperamentsfulde og
Frans’ønske – sted på 81-års dagen for valget af kardinal Eugenio Pacelli til pave Pius XII. Arkiverne er åbne for alle historikere – uanset nationalitet, tro og ideologi. Benedikt XVI (2005-2013) besluttede at åbne arkiverne, og medarbejdere ved Vatikanets arkiver har arbejdet i mere end 13 år på at gøre dokumenterne klar til forskerne. mere impulsive Pius XI fungerede han her som en diplomat, der vejede sine ord på en guldvægt. Wolf er som sagt klar over, at han bevæger sig i et minefelt og regner med, at vi først kan vente seriøse resultater fra arkivarbejdet om tre til fem år. Og der er dokumenter til mange års arbejde i arkiverne. Lige nu ligger den største opmærksomhed på Holocaust-tiden; men dokumenterne vil også indeholde værdifuld viden om atombomberne over Japan i 1945, den kolde krig, afviklingen af kolonierne og udviklingen i katolsk teologi – for eksempel omkring Mariadogmet i 1950 og Kirkens stilling til den historisk-kritiske bibelforskning.
Udskydes saligkåring?
Saligkåringsprocessen for Pius XII har stået på, siden Paul VI tog initiativ til den i 1965. I 1990 blev han erklæret for servus Dei (Guds tjener) og i 2009 for venerabilis (ærværdig). Hubert Wolf er blandt dem der mener, at saligkåringsprocessen må sættes i bero, indtil man har arbejdet sig gennem dokumenterne. Respekten for Holocaustofrene, men også for Pius XII selv kræver grundigt forarbejde, før der kan konkluderes på noget, siger Wolf i et interview med Domradio.de. Pave Pius XII var den sidste pave fra det romerske aristokrati. Han havde en omfattende skoling som diplomat og jurist og er en nøglefigur i forståelsen af store dele af forgængeren Pius XIs (Achille Ratti) pontifikat. ”Italienerne ser i ham idealbilledet på en pave: en romer i spidsen for Den romersk-katolske Kirke. I virkeligheden var han en asket, der forstod at iscenesætte sig selv. Da bomberne faldt ned over Rom, kørte han i sin bil ud til den bydel, der var blevet ramt, og stillede sig op midt i ruinerne”, siger Wolf. Wolf vurderer, at Pacelli led af et ”kulturkamptrauma”. I 1917 var han som nuntius kommet til Tyskland, der stadig bar præg af Bismarcktidens ”kulturkamp” med Den katolske Kirke. Dengang stod bispe- og præsteembeder vakante, så katolikker måtte dø uden sakramenternes trøst. Både Pius XII og Pius XI anså kommunismen for at være en langt større fare end nazismen. De oplevede den begge på tæt hold, fortæller Wolf i die Zeit. Under oktoberrevolutionen, før han blev valgt
Pius XII ved indsættelsen i 1939. På hovedet bærer han en tiara kronet med kugle og kors. Tiaraens tre ringe er udlagt dels som symbol på Treenigheden, dels som tegn på, at paven er Kristi stedfortræder og hans åndelige og kirkelige autoritet. Tiaraen blev tidligere brugt når paven i sedia gestatotia (bærestol) blev båret til bestemte fester i Peterskirken eller i én af Roms store basilikaer eller til Urbi et Orbi-velsignelsen til jul, påske og ved afslutningen af et konklave. Paul VI var den sidste pave, der blev kronet med tiara i 1965. Foto: Wikipedia.
Hvis du vil vide mere
Sankt Andreas Bibliotek (www.sanktandreasbibliotek.dk) har mange titler om Pius XII og debatten om hans rolle i forhold til holocaust. Lån bøgerne ved personligt
fremmøde eller gennem dit lokale folkebibliotek. Læs onlineudgaven af Pacellis indberetninger fra tiden som nuntius i Tyskland på www.pacelli-edition.de/index.html.
5
Søndagens tekst
Prædiken til 7. søndag i påsken Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og Ham. Du har udsendt, Jesus Kristus (Joh 17,1-11a). Tekst: Pastor Mariano Cardiello
PRÆDIKEN Timen er kommet! Få dage er tilbage før gennemførelsen af Jesu Kristi værk på jorden: at søge mennesket, frelse det og føre det tilbage til Faderen. I den syvende søndag i påsken kan vi se Jesus, som har sine øjne vendt mod himlen, Jesus så op mod himlen, og på den måde viser Han os alle det sted, Han har forberedt os til. Alt er klart, vi skal kun modtage Hans ”Herlighed” i vores fattige kød. Ja! Vi skal kun åbne os for Hans kærligheds herlighed: kærlighed til Faderen, til disciplene, til ethvert menneske. Vi snakker om den kærlighed, Han har fuldbyrdet i korsets ”time”, hvor Guds herlighed har sænket sig ned over Sønnen, så Han i sit kød kunne prise Faderen. Menneskets forgæves herlighed
Mennesket blev skabt netop for at være en afspejling af Hans herlighed, en bolig for Hans levendegørende ånd. Men, på grund af det djævelens bedrag, mennesket troede på, var det blevet umuligt, at et menneske, kunne give fuld ære til Gud. Hvor mange gange har vi mennesker ikke ”stjålet” æren fra Gud (dvs. ikke givet Ham den ære Han fortjente)! Hvornår? For tyve år siden, da vi stoppede med at hilse den person, der havde fornærmet os, eller i går, da vi lukkede hjertet for vores kone. Vi har faktisk ”stjålet” Guds ære hver eneste gang, vi har syndet, dvs. hver eneste gang, vi har besluttet at lytte til løgnens fader, der fortalte os, at det ikke var værd at elske i dét konkrete tilfælde og at det derfor var bedst at leve for os selv, at vores livs eneste mulighed var at være alene, uden Gud, der blander sig, og uden vores næste, som skaber for mange udfordringer i vores liv. Men, hvis vi ikke giver ære til Gud, betyder det, at vi giver den til en anden. Til hvem? Desværre til den, der har snydt os, dvs. til løgnens far, som vil alt muligt andet, end at vi giver ære til Faderen. Dét er ”forgæves herlighed”, noget der ligner røg, nøjagtig som den tomhed og utilfredshed, som vreden og harmen skaber i os. Ja, vi lider og er tit utilfredse, fordi vi ikke kan give ære til Gud med vores liv, liv som faktisk forvandles til et kaos.
Jesus Kristus kom for at lægge ”Faderens Herlighed” ind i mennesket
Men lige her, i denne vores ”problematik/ forbandelse”, udførte Jesus det værk, som Faderen havde givet ham at udføre ved at åbenbare Guds ære på det sidste og værste sted i verden (korset var dødsstraffen forbeholdt de værste!). Det medfører, at selv i den værste del af vores historie og i den mørkeste kløft i vores hjerte, kom Jesus ned for at give os ”Faderens Herlighed”, hvilket betyder hans barmhjertige tilstedeværelse. ”Faderens herlighed” blev faktisk åbenbaret i Hans søn, korsfæstet, ydmyget, foragtet, afvist for at tage enhver synders
kød og gøre det til et hjem for Helligånden. Derfor gav Faderen Ham magt over alt kød, så Han kan give evigt liv til alle dem, som Faderen gav ham. Og også i dag kommer denne ”magt” for at give liv til os, for at vi kan komme til at kende den eneste sande Gud, og Ham, som Faderen har udsendt, Jesus Kristus.
Lad os så være åbne for Jesu Kristi værk i os
Fat mod! Fordi det blev muligt for os at modtage det, der blev tabt med synden: det evige liv, at vi kender Gud. Lad os åbne os for Ham. Lad os lade Ham påtage sig den misundelse, der ødelægger vores hjerter. Lad os uden frygt give enhver dom og fordom over vores brødre og søstre til Ham, også de dybest forankrede. Lad os tillade, at Hans ”magt” river os væk det fra slaveri for penge, der gør os så svage, at vi ikke længere kan snakke med vores næste. Vi vil erfare, at Han ved præcist, hvordan Han kan få os ud af enhver form for afhængighed, som forhindrer os til at være i sandhed og i frihed med os selv, vores næste og Gud.
Faderen har ”givet” hver eneste af os til Sønnen
Lad os ikke glemme, at vi er Faderens værk, og at Han allerede har ”givet” hver eneste af os til Sønnen. Alt hvad vi skal gøre, er at ”holde ordene” som Kirken forkynder for os, fordi de netop er dem, som Faderen har givet Sønnen, og som Sønnen vil give os. Lad os lytte til Hans ord gennem Kirken og ”modtage” det for at opleve i vores konkrete liv, at Jesus er ”kommet ud af Faderen”, og ”at han sendte Ham” til os for at frelse os. Så vil ”timen” komme for hver eneste af os. Timen hvor vi vil opleve, at ”alle tingene”, Faderen ”har givet” til Sønnen, kommer fra Ham. Og hvad er disse ”ting”? De er hvert øjeblik, hvert forhold og hver begivenhed i vores liv. Der er faktisk intet, der vedrører vor eksistens, som ikke ”kommer” fra Faderen og ikke ”gives” til Kristus. Hvorfor fortsætter vi så med at være bange? Ægteskabet… vores oprindelige familie, måske fattig, svag, splittet eller i hvert fald ikke lige som vi ønskede… skolen og arbejdet… vennerne og kæresten… vores krop og vores karakter… vores svagheder… alt er en gave fra Faderen, som ”givet” til Kristus, for os bliver den muligheden for at kende den eneste sande Gud og Ham, som Han har udsendt og for at opleve det evige liv. Lad os ikke være bange, for det er Jesus selv, der vil herliggøres i os!
Og trods omstændighederne vi befinder os i, kommer Helligånden
Naturligvis, vi er i verden, og af denne grund vil det ikke være nemt alt dette,
men, ”bevogtet” af Faderens Herlighed, der omslutter os trin for trin, og forenet med Kristus i vores kristne fællesskab, vil det blive muligt at komme ind i vores konkrete historie, hvor vi med Hans ”magt” vil benytte enhver lejlighed for at elske i Ham uden grænser. Der er faktisk ingen anden måde at give ære til Gud på end at ofre sig selv til kærlighed. Kun dem, der har evigt liv inden i sig selv, kan gøre det, kun dem der har ladet Jesu Kristi ånd komme ind i sig kan
Søndagens evangelium, Jesu sidste bøn
Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: ”Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til. Jeg har åbenbaret dit navn for de
give sig selv uden forbehold. Så lad os bede om, at Helligånden kommer rigeligt over os på denne kommende Pinse og lad os sige sammen: Kom, kom ind i os og giv os Det fuldkomne liv.
mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig. Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig”. (Joh 17,1-11a)
Glasmaleriet findes i St Johns kirke i Ashfield, Australien, og hedder: ’Jesus i Gethsemane have’.
6
Tag og læs
Noahs ark på Fasterholtgård
i Saxogade, hvor hun lærer, at man skal møde mennesker præcist der, hvor de er uden at prædike for dem.
Inge Norling fortæller usentimentalt og overbevisende om mere end 20 år blandt mennesker på samfundets bund.
Gård til leje
Tekst: Lisbeth Rütz
SOCIALT ARBEJDE Inge Norling
flytter ind på Fasterholtgård med seng og sengetøj, et par tallerkener og kopper, en kniv og en gaffel og stort set ikke mere. Da hun har købt det allernødvendigste, har hun 140 kroner tilbage i pungen, og så har hun forresten heller ikke penge til huslejen. Inge starter helt fra scratch med sit projekt. Hun henter vand til den første kop kaffe i en vandpyt, for både køkkenet og gårdens vandværk er blevet stjålet. Men Inge er fuld af fortrøstning, for hun har en plan. Hun føler sig kaldet af Gud til at starte et sted for dem, ingen andre vil kendes ved. Hjemløse, alkoholikere, narkomaner, kort sagt alle dem, der er faldet gennem maskerne i velfærdssamfundets sikkerhedsnet. Hvor vil du få pengene fra, spørger en søster og ryster lidt på hovedet, da Inge svarer: ”Dem vil Gud nok give mig”. Men langsomt begynder der at ske noget. Gode naboer inviterer hende indenfor på kaffe og hjælper med stort og småt.
”Jesus hældte glæde i mit hjerte”
Hun er kommet til gården efter et broget liv. Materielt er det gået hende godt, for hun har tjent masser af penge som assurandør. Men der er rod i kærlighedslivet. Efter en skilsmisse og lidt småkæresteri finder hun en ny, charmerende mand i Skotland. Hun opdager, at han har bedraget hende allerede
på bryllupsrejsen, og så knækker filmen for Inge. Hun tegner en livsforsikring og planlægger selvmord, så børnene kan få udbetalt en stor præmiesum, når hun er død. Hun er på vej til at springe ud fra Lillebæltsbroen, da datteren ”ved et tilfælde” inviterer hende med til møde i Pinsekirken. Og her sker det. ”Det var som om Gud hældte glæde ind i min hjerne”. Sådan oplever hun det, da hun rejser sig op på mødet og siger, at nu vil hun også være kristen. ”Den jublende glæde over at være elsket af Gud har aldrig siden forladt mig”, fortæller hun.
”Gård til leje” er overskriften på en annonce i Jyllands-Posten. Hun lægger billet ind på stedet, der ligger perfekt mellem Viborg og Vejle – lige langt fra hendes to børn. Det havde hun bedt Gud om. Fasterholtgård bliver en hel lille Noahs ark. Her får radmagre burhøns sul på kroppen, en hjemløs familie bliver reddet fra at gå i opløsning, drankere og narkomaner blomstrer op og får fred for trangen til stoffer og forhutlede mennesker får en familie, hvor der bliver holdt traditionel dansk jul med flæskesteg. Der bliver sunget og danset om kæmpejuletræet, hvor der ligger pakker til hver enkelt.
Kærlighedens missionærer
”Tag til Nordirland”, siger en stemme. Hun ved egentlig ikke rigtig, hvad hun skal der, men adlyder. I Nordirland og Skotland møder hun Moder Teresas glade søstre, der lever i fattigdom, men alligevel udretter store ting for samfundets nederste. Det virker så overbevisende på Inge, at hun bestemmer sig for at lægge alt i Guds hånd, så hun kan finde sit eget kald. Hjemme i Danmark igen får hun grundig undervisning af pastor Lars Messerschmidt og bliver optaget i Den katolske Kirke. Inge kvitter sit vellønnede assurandørjob og sælger sin store villa. En tid lever hun som posedame blandt de svageste. Hun kommer på diakonikursus og arbejder på Café Sonja – en del af Sidegadeprojektet
Mammutbiografi om Benedikt XVI
Alle mennesker har en engel Ny bog fra den tyske benediktinermunk og psykolog, pater Anselm Grün, om engle i Det gamle og det nye Testamente.
BIOGRAFI Den 4. maj udkom den længe
Tekst: Keld Dahlwad
INDBLIK Jeg ved ikke hvordan I, mine læsere, har det med engle, men for mig har de altid udgjort en diffus størrelse, som jeg aldrig helt har kunnet forholde mig til. Måske skyldes det min protestantiske opvækst, hvor dét at tro på engle aldrig var eller blev særlig aktuelt. Ligeledes er der i New Age-kredse et syn på engle som noget lidt spændende og eksotiske, hvilket har bestyrket mit syn på engle, fordi jeg ikke ønsker at blive identificeret med tankegangen i disse kredse. Jeg havde derfor mine forbehold, da jeg blev bedt om at anmelde Anselm Grüns nye bog Alle mennesker har en engel, som er udkommet på Forlaget Hovedland, og med forord af journalist og forfatter Charlotte Rørth – nok mest kendt for sine tre bøger om sit og andres møde med Jesus. Forfatteren Anselm Grün selv har udgivet en lang række bøger om kristen spiritualitet, hvoraf enkelte er blevet oversat til dansk. Efter gennemlæsning af bogen, som er en lille sag på 140 sider med et dejligt layout, er alle mine forbehold imidlertid lagt til side, og jeg har personligt fået et andet og nyt syn på engle og hvordan de virker i vores liv. Anselm Grün formår nemlig på overbevisende måde at skildre, hvor og i hvilke situationer i ens eget liv, engle har mulighed for at gribe ind – eller har grebet ind – og hvordan ens personlige engel
følger én fra livets begyndelse til dets afslutning. Som forfatteren skriver: ”Troen på en personlig skytsengel er udbredt i mange religioner. Allerede den tidlige kirke har, lige som den jødiske overlevering, en tro på, at Gud tildeler hvert menneske en engel, der følger det overalt på dets vej fra fødsel til død og udover døden videre ind i paradiset”. Og videre ”For mig – Anselm Grün – betyder det, at jeg ser englen i mit eget liv, at jeg overgiver fikseringen på mine traumers og krænkelsers historie, mine fejlgreb og mine nederlag. At komme i berøring med englen betyder for mig at opdage englesporene i mit liv […]”. I bogens 24 kapitler gennemgår forfatteren englenes funktion ud fra hvilke opgaver, de har, ved helt konkret at henvise til forskellige episoder fra Biblen, hvor engle hjælper mennesker i forskellige livssituationer. Mange vil nok, ligesom undertegnede, få et nyt og tiltrængt syn på Bibelens mange beretninger om engle og deres virke. I Bibelen er der utrolig mange referencer til beretninger om engle, et faktum jeg tror vil overraske mange. Anselm Grün skildrer selvfølgelig de kendte beretninger fra Det nye Testamente, fx Johannes Døberens bebudelse og da Maria fik besøg af englen Gabriel, der bebudede Jesu undfangelse ved Helligånden. Han omtaler også beretningerne om Abrahams, Jakobs og Daniels møde med engle i Det
Opmuntringerne undervejs er mange. Flere og flere – i kommunen og det lokale foreningsliv kommer med kontant anerkendelse til Inges arbejde, og hun bliver en kendt foredragsholder. Men der er også megen modgang og skuffelser. Mange beboere falder tilbage i misbruget og nogle dør ”Stop nu. Du kan jo ikke magte det”, siger politiet, der gang på gang må rykke ud til ballade og slagsmål på gården. Efter en tid med kaos på stedet begynder det at rykke. Tidebøn, salmer og andagter skaber struktur på dagligdagen og så fredfyldt en atmosfære, at selv de skeptiske politifolk letter på kasketten i respekt og kommer på kaffebesøg med deres koner. Det slider at være på fallittens rand konstant, men mærkeligt nok dukker der altid mennesker op til hjælp, når det ser allersortest ud. Ofte er der ikke penge til nødvendig arbejdskraft – alligevel går det som regel, og tingene lægger sig på forunderlig vis til rette. Men når man er ildsjæl og ser det som sit kald at være på 24/7, er det næsten en naturlov, at man af og til kommer i konflikt med systemtænkningen og med et lille hjertesuk konstaterer: ”Vi er meget afhængige af Guds nærvær og hjælp – det er svært at forklare en fagforening.” Inge Norling er en god fortæller, der usentimentalt og overbevisende giver os et kik ind i over 20 år sammen med mennesker på samfundets bund. Erindringsglimtene fra en fattig barndom på Sydhavsøerne bringer os tæt på et stykke Danmark vi næsten har glemt. Det er en hjertestyrkende bog! Inge Norling: Fred og Forsoning. 185 sider. Indbundet. Pris: 125 kr. Katolsk Forlag.
gamle Testamente samt en lang række andre beretninger, som jeg vil overlade til de interesserede læsere at ’dykke’ ned i. Afslutningsvis vil jeg citere fra Charlotte Rørths forord: ”Så lad nu være, opfordrer Anselm Grün, med at verfe englen væk. Stil jer i stedet stille og lyt, eller sæt jer og læs, eller kig op i himlen eller ned i barndommen. Englen er der. Er her. Lige her”. Alle mennesker har en engel, Forlaget Hovedland, 140 s. Pris kr. 169,95. Oversat fra tysk af Ole Thage.
ventede biografi om Benedikt XVI. Pave emeritus fik bogen til sin fødselsdag den 16. april af bogens forfatter, Peter Seewald. Bogen bygger på samtaler med pave emeritus, hans bror Georg Ratzinger og mennesker, der har stået ham nær. Seewalds biografi på 1.184 sider i alt er den mest omfattende nogensinde. I 2016 kom en biografi på 600 sider af den italienske publicist og teolog Elio Guerriero. Seewalds fire interviewbøger med Ratzinger er alle blevet bestsellere. Joseph Ratzinger har præget tre pontifikater – Johannes Paul IIs (1978 -2005), sit eget som Benedikt XVI (2005- 2013) og pave Frans’(fra 2013). Ifølge Seewald er der et konstant træk i Joseph Ratzingers liv. Han overvejer rationelt sine beslutninger og trækker sig tilbage, når han ikke mere kan have aktiv indflydelse. Det skete, da han i 1969 forlod sit professorat i Tübingen og blev professor i Regensburg. Eller da han forlod Würzburger Synoden i 1974. Samme overvejelser skulle ligge bag hans overraskende tilbagetræden i 2013. I bogens sidste kapitel beskriver pave Benedikt med både gamle og nye argumenter, hvorfor han besluttede sig til at træde tilbage i 2012 og hvordan han forstår titlen pave emeritus. Bogen beskriver bl.a. misbrugskrisen og andre skandaler i den sidste del af pontifikatet. Den løfter også sløret for, hvordan beslutningen om at træde tilbage blev forberedt og hvem der kendte til den. LR
Mariafromhed
Roms gade-Madonnaer På husgavle og -facader, i baggårde og langs gader og stræder. Rom er fuld af de såkaldte by-altre, dvs. små og store Jomfru Maria-malerier, som man kun bemærker, hvis man begiver sig på byvandring med næsen i sky. Tekst og foto: Jesper Storgaard Jensen
MARIABILLEDER Hvis det er sandt,
at alle veje fører til Rom, er det formentlig lige så sandt, at den italienske hovedstad udsætter den besøgende for et sandt sansebombardement af lyde, lugte og synsindtryk. I dette virvar af sanselige påvirkninger sker det let, at man ikke bemærker de små detaljer. Et eksempel er Roms edicole sacre, dvs. hellige by-altre, der i italienske folkemunde også kaldes madonelle, små Madonnaer, eller paa dansk Jomfru Maria-malerier. Det er typisk malerier af Jomfru Maria med Jesusbarnet i skødet. Men også visse helgener kan være afbildet. Fælles for dem alle er, at de hænger på hushjørner og -facader, ofte fra to til seks meter over gadeniveau, dvs. et sted hvor den besøgendes øjne ikke altid søger hen. Madonna-figurerne er udtryk for en gammel folkelig bondekultur, der har rødder tilbage i det 17. og 18. århundrede. Dengang var det skik og brug hos mange italienske bønder at anbringe små Madonna-figurer på træpæle på deres marker. Således markerede man grænsen mellem de jordlodder, der havde forskellige ejere, og samtidig havde den pågældende Madonna-figur den ”opgave” beskytte jorden og gøre den ekstra frugtbar. Fra det 17. århundrede og op til moderne tid forlod mange italienske bondefamilier landlivet og markerne til fordel for et nyt liv i byerne. Det betød dog ikke, at brugen af Madonna-figurerne som familiens beskytter uddøde, for i mange tilfælde flyttede Madonna’en simpelthen med til byerne. Her blev de små malerier anbragt over husets indgang eller måske over en butik, også i
dette tilfælde for at beskytte både familien og dens kommercielle interesser. Disse Madonna-figurer var ofte simple malerier, udført af lokale og ikke specielt kendte kunstnere. De kunne være malet direkte på husmuren som en fresko eller på små træplader, der efterfølgende blev hængt op under et ofte interimistisk halvtag af blik. Ofte har Madonna-figurerne også selskab af en lille tændt lampe, der skal oplyse værket og samtidig tiltrække sig den forbipasserendes opmærksomhed.
Tidligere over 600 byaltre
Ved nogle af Roms byaltre ser man også de såkaldte votivgaver i form af små ophængte metalplader eller sølvhjerter, ofte med
Maria! Du lyser altid op på vor vej som et tegn på frelse og håb. Vi betror os til dig, De syges Helse, du som ved korsets fod forenede dig med Jesu lidelse, og forblev urokkelig i din tro. Du, ’det romerske folks frelse’*, ved hvad vi behøver, og vi er sikre på, at du kommer os til hjælp, ligesom i Kana i Galilæa, så glæden og festen vender tilbage efter denne prøvelsens stund. Hjælp os, du den Guddommelige kærligheds Moder**, at vi må underlægge os Faderens vilje og gøre det, Jesus beder os om, han, som tog vore lidelser og smerter på sig, for at lede os gennem korset til opstandelsens glæde. Amen. Til din beskyttelse tager vi vor tilflugt, hellige Gudsmoder!
århundrede. Mange blev desuden destrueret under fascismen og andre igen – dem der var udført i fordærvelige materialer – er gennem årene blevet tilintetgjort af vejr og tidens tand. Men heldigvis er der stadig et væld af disse små fascinerende ”byaltre” tilbage. Hele Roms centrum – og også flere steder udenfor centrum – gemmer på disse religiøse og arkitektoniske skatte. De bedste ”jagtområder” er Trastevere, Ponte-kvarteret i centrum, Campo dei Fiori-området, Campo Marzio men også Testaccio, der ligger i forlængelse af Trastevere. Byaltrene kan være både store og respektindgydende eller små og måske endda usle. Et af Roms mest kendte byaltre finder man på hjørnet af Via del Governo Vecchio og Piazza dell’Orologio. Nogle historikere hævder, at det skulle have været udført af selveste Francesco Borromini, hvorimod sandheden nok er – som de fleste kendere hævder – at dens ophavsmænd, i midten af det 18. århundrede, var to af Borrominis elever, Tommaso Righi og Antonio Bicchierai. I Via dell’Arco della Ciambella, nær Pantheon, kan man opleve en af byens mere monumentale byaltre. Det er fra 1895 og udført af maleren Pietro Campofiorito. Marmorbænken forneden er fra det 17. århundrede, og den er ofte optaget af blomster. Et bevis på at de lokale beboere fortsat tillægger stedet en religiøs værdi. I den mere beskeden afdeling finder man skjult i den lille arkade, Arco dei Banchi, et freskomaleri med Madonna’en, der er malet direkte på en stenvæg. Trods det faktum, at den underliggende turkisblå farve flere skaller af, har hele kompositionen alligevel stor charme. Hvad enten man søger efter storhed eller forfald, er jagten på Roms skjulte byaltre spændende. Det vigtigste er, at man ifører sig et par gode travesko og derefter stikker næsen i sky.
Gadebillede af Maria omgivet af taksigelser for helbredelser.
Pave Frans to bønner til Jomfru Maria Første bøn
påskriften P.G.R. (Per Grazie Ricevuta), der er den italienske forkortelse for ”For modtaget nåde”. Disse votivgaver opsættes – også nu om dage – for at udtrykke taknemmelighed over fx helbredelse efter lang tids sygdom, eller hvis man med held har undgået en ulykke. Et godt eksempel på brugen af disse votivgaver er en af Roms nyere byaltre, der befinder sig i Via Gramsci i byens nordlige Parioli-kvarter. Denne smukke mosaik-Madonna med Jesus-barnet i favnen, udført i begyndelsen af 1950’erne, er centrum for en betydeligt antal votivgaver. Et andet eksempel på samme fænomen kan ses i den centrale Via delle Botteghe Oscure, hvor en højt placeret Madonna har selskab af flere sølvhjerter. Dette byalter er fra det 18. århundrede, og ifølge et populært folkesagn skulle den pågældende Madonna have bevæget øjnene i 1796. Under en optælling i Rom, udført i 1853 af filantropen Andrea Rufini, registrerede man over 600 forskellige byaltre. Mange af dem er selv sagt forsvundet med tiden, særligt i forbindelse med de mange arkitektoniske ændringer, som Rom undergik i især det 19.
7
Vend dig ikke bort fra os, når vi anråber dig i vor nød, men fri os altid ud fra alle farer, du herlighedsfulde og velsignede Jomfru. Amen. * Salus Populi Romani, navnet på Mariaikonen i basilikaen Santa Maria Maggiore i Rom ** Santuario della Madonna del Divino Amore, en Maria-helligdom udenfor Rom.
Anden bøn
“Til din beskyttelse tager vi vor tilflugt, hellige Gudsmoder!” I den nuværende dramatiske situation, hvor lidelse og angst har sit greb om verden, vender vi os mod dig, Guds Moder og vor Moder, og søger vor tilflugt under din beskyttelse. Jomfru Maria, ret dine barmhjertige øjne mod os i denne coronapandemi. Trøst de modløse og dem, som sørger over deres kære afdøde, der til tider begraves på en måde som gør ondt i sjælen. Støt dem, som er bekymrede over deres syge pårørende og som på grund af smitterisikoen ikke kan være dem nær. Vis tillid til dem, der er
ængstelige over den usikre fremtid og dens konsekvenser for økonomien og arbejdet. Guds Moder og vor Moder, gå i forbøn for os hos Gud, Barmhjertighedens Fader, at denne hårde prøvelse må ende og at håbet og freden atter må bryde frem. Ligesom i Kana, da du bad din guddommelige Søn, bed ham om også at trøste de syge og ofrenes familier, og fyld deres hjerter med tillid. Beskyt læger, sygeplejersker, sundspersonale og frivillige, som befinder sig i denne nødsituations frontlinje, og sætter deres eget liv på spil for at redde andre. Svigt dem ikke i deres heroiske indsats, men giv dem styrke, generøsitet og et godt helbred. Vær dem nær, som dag og nat hjælper de syge, støt præsterne, som i deres pastorale bekymring og evangeliske iver forsøger at hjælpe og støtte alle. Hellige Jomfru, oplys videnskabsmænds og -kvinders sind, så de må finde frem til de rette løsninger for at kunne bekæmpe denne virus. Hjælp nationernes ledere så de med klogskab, omsorg og på generøs måde kan hjælpe dem, der mangler livets fornødenheder, kan arbejde for fremsynede sociale og økonomiske løsninger i en ånd af solidaritet.
Allerhelligste Maria, opvæk vor samvittighed, så de enorme summer, som bruges til at udvikle og øge antallet af våben, i stedet må anvendes til at fremme forskning for at forhindre katastrofer som denne i fremtiden. Elskede Moder, hjælp os til at erkende, at vi alle tilhører én og samme familie, og at vi – bevidste om de bånd som forener os alle – i en medmenneskelig og solidarisk ånd kan hjælpe med at lindre de utallige situationer af fattigdom og nød. Styrk os i troen så vi må blive bedre til at tjene og blive mere vedholdende i bønnen. Maria, de nedbøjedes Trøst, tag alle dine bekymrede børn i din favn og bed Gud om, at Han med sin almægtige hånd må befri os fra denne forfærdelige pandemi, så livet igen kan vende tilbage til sin vante kurs. Vi betror os til dig, som lyser på vor vej som et tegn på frelse og håb, o gode, o milde, o kære Jomfru Maria. Amen.
8
Kirken i Danmark
Alt hvad han er sagt er sandt Hvor Kristus er, er der frihed. PÅSKEMEDITATION Min far døde, da
jeg var 23. Jeg fandt ham selv en morgen, jeg var hjemme på påskeferie fra Frankfurt, hvor jeg var på præsteseminarium. Min far havde været ved at tage løbetøj på, da han døde. På det tidspunkt havde jeg læst til præst i næsten 2 år. Jeg kan huske, hvordan den umiddelbare reaktion hos mange var, at når det drejede sig om døden, så måtte jeg være en slags ekspert. Men døden kom helt bag på mig. 6 år før var jeg blevet katolik efter en lang tids søgen. Men jeg var ikke konverteret af hensyn til døden, det spørgsmål var slet ikke nærværende hos mig som teenager. Men jeg
Jesper Fich O.P. Arkivbillede.
var optaget af, hvad der gjorde livet muligt at leve. Der var – og er – den begrundelse af livet som troen åbner for, og som lader alt andet godt falde på plads i en helhed. Jeg har det lige som den samaritanske kvinde ved brønden. Hun siger om Jesus: ”Alt, hvad han har sagt mig om mig, er sandt. Mon han skulle være Messias?” Disciplenes – og min livserfaring er meget klar: Hvor Kristus er, der er der frihed – og den kærlighed der muliggør friheden, også friheden til at være menneske, der har andet end sig selv som formål. Men først og fremmest den ubetingede kærlighed, som aldrig kan findes fuldstændigt mellem mennesker, men som vi ikke desto mindre er helt henvist til. Det var altså livet og ikke døden, som fik mig til at blive katolik. Og nu er det så påske i en tid, hvor døden er blevet meget nærværende. Hvad skal man stille op, så dødsrædslen ikke skaber mere rod end nødvendigt, og kaster alle mulige skygger af sig, ind over det liv, som vi lever, og som Gud i sin godhed skænker os? Svaret – må findes i livet og for mit eget vedkommende i ordet: ”Alt hvad han har sagt er sandt!” Skulle han så ikke også tale sandt om det liv, der fuldendes i stedsevarende glæde? Alt godt i livet peger
Jeg er langt væk hjemmefra; men jeg føler mig ikke som en fremmed her Simon Peter fortæller om mødet med Danmark. Tekst og foto: Lisbeth Rütz
PORTRÆT Jeg har ikke været så meget udenfor Afrika endnu – kun på en tur til Israel og til hellige steder i Europa – Lourdes og Fatima. Og så har jeg selvfølgelig også været i Rom for at kikke på Peterskirken og Det sixtinske Kapel, siger Simon Peter Ssemakula. Simon Peter er en af de nye præster i bispedømmet. Han er inviteret til Danmark af biskop Czeslaw og kom hertil i efteråret med opholdstilladelse som religiøs forkynder. Lige siden har han siddet på skolebænken for at lære dansk og for at kunne manøvrere i kulturmødet med Danmark. Som altid når der kommer nye præster og søstre har Helle Jørgensen, bispedømmets sprog- og integrationskonsulent, hjulpet ham gennem papirmøllen og godt i gang med den danske dagligdag. ”Det tog lidt tid for mig at vænne mig til vejret, smiler Simon Peter, og man forstår ham, for i Uganda er der behageligt middelhavsklima året rundt.” Jeg føler mig rigtig godt modtaget i Danmark. Martin Ryom hentede mig ude i lufthavnen, og inde i Bredgade tog mine præstekolleger Marcos og Filip godt imod mig. Da jeg hørte, jeg skulle til Danmark, kunne jeg ikke lade være med at tænke på Jeremias 29,11: ”jeg ved hvilke planer jeg har lagt for jer, siger herren” eller 1. Mosebog 12,1, hvor Gud siger til Abraham: ”forlad dit land og din slægt og din fars hus,
og drag til det land, jeg vil vise dig”. Så godt nok er jeg langt væk hjemmefra; men jeg føler mig ikke som en fremmed her, for jeg er her jo for at samarbejde med Guds plan”.
Børne- og ungdomspræst i Kampala
Simon Peter kommer hertil med en solid pastoral bagage fra Uganda. Her var han i otte år kapellan i Kampala med fokus på sjælesorg for børn og unge i 25 af byens 63 sogne. ”Efter high school arbejdede jeg med døve og handicappede børn i 9 måneder. Min tante ledede en skole for døve børn, og jeg hjalp hende. På skolen lærte jeg tegnsproget for døve og tolkede messen for dem. Og så arbejdede jeg meget med sang,
ud over øjeblikket. Også det kender vi. Taknemmeligheden er den erfaring som skal gå i kødet på angsten, tænker jeg. Når evangeliet taler om død, så altid med afsæt i liv. Alt andet er ren spekulation. Men får livet fat i dig, så lærer man at give sig selv hen. Det er den stærke dråbe, som vi drikker af påskeblomsten, og som har evne til at gennemfarve det hele. Jesper Fich O.P.
Kristus og den samaritanske kvinde. Kobberstik af Hans Sebald Beham (1500 - 1550). Beham hører til generationen efter Albrecht Dürer og har skabt et stort antal antal træsnit og kobberstik – ofte med scener fra bondelivet. musik og fodbold for de døve. Jeg lærte dem at føle rytmen, og det gav børnene en enorm selvtillid at bruge kroppen til musik og fodbold. Det kan være svært at være døv. Børnenes forældre troede nogle gange, det var en straf fra Gud, at de havde fået døve børn. Her i Danmark er jeg præst som en hvilken som helst anden her og tilhører bispedømmet. Inden for bispedømmet er der specielle fællesskaber, og et af dem er det afrikanske. Jeg er her for at tjene det afrikanske fællesskab, for det er meget vigtigt, de har mulighed for messefejring inden for deres egen kulturs rammer. Vi har et afrikansk fællesskab, der samles i Herlev og et andet, der samles i Jesu Hjerte kirke på Vesterbro i København. Messerne tiltrækker også ikke-katolikker. Jeg beder om, at det vil bære rigelig frugt. Vi skal være missionerende, for Kirken er missionerende af natur. Vi er et fire mands team, der tager sig af den gruppe, jeg er ansvarlig for, og jeg kan se, der er tændt en spæd flamme. Den spæde flamme kan udvikle sig til et bål, for hvis vi begynder med 20 nu, er der måske 35 næste gang. Mit fokus ligger på at finde dem, der ikke er aktive. ”
forhold til. Det er blandt andet på grund af deres aggressive missionsvirksomhed og meget bogstavelige, manipulerende fortolkning af Bibelen. I vores naboland Rwanda er mere end 600 pinsekirker lukket ned. Her er jeg som præst glad for at kende min tro godt og have studeret filosofi. Mine dåbsbørn kommer til mig med mange forskellige baggrunde, og jeg prøver på at støtte dem så godt, jeg kan. Jeg har også i min tid som kapellan i Kampala døbt nogle muslimer, der kom til mig sammen med kristne venner. Nogle ting her i Danmark kender jeg allerede fra Uganda. Caritas Danmark gør virkelig en forskel med deres projekter i Uganda. Jo mere vi selv modtager i kærlighed, jo mere kan vi give til andre – for på den måde at blive jordens salt”, slutter Simon Peter.
Uganda – et multireligiøst samfund
Pastor Simon Peter Ssemakula.
”Der er meget store forskelle på kulturen i Danmark og Uganda. Fællesskabet og familien spiller en meget stor rolle for os, og vi elsker at være sammen”, fortæller Simon Peter. ”Den katolske Kirke i Uganda er ung. Kristendommen kom til os i 1877. Det var let for den at slå rødder i Uganda. Mange forskellige kulturer lever side om side i Uganda og stort set fredeligt. Generelt har Den katolske Kirke i mit land et godt forhold til andre kirker og religioner. Vi har både et interreligiøst råd og et mellemkirkeligt råd. Pinsekirkerne har vi dog haft et spændt
Mennesker i bispedømmet
Katolikkerne i bispedømmet København kommer fra hele verden og har mange forskellige baggrunde. I de kommende numre vil nogle af dem fortælle om, hvordan det er at være katolik i Danmark og hvilke forventninger, de har til Kirken her.
9
katolsk Kirken iorientering Danmark
Tillykke! Runde dage på Strandvejen. MÆRKEDAGE Tre Sankt Joseph Søstre har den 1. maj fejret hver deres runde dag på Strandvejen 91, hvor de blev ønsket tillykke af deres medsøstre Fra venstre mod højre på billedet ses sr. Hildegard Doods og sr. Agnes Bröckers, der bor i kommunitetet Seniorbo Skt. Joseph på Strandvejen 91 A. Bagest ses sr. Birgit Brinkkötter, der bor i komunitetet på Klostergårdens plejehjem på Strandvejen 91C og sr. Regina König. Agnes Bröckers fejrede 80 års fødselsdag, mens Hildegard Doods og sr. Birgit Brinkötter fejrede 60 års ordensjubilæum. Sr. Agnes stammer fra Westfalen i Tyskland og indtrådte i ordenssamfundet i 1961. Hun er uddannet økonoma og sygehjælper. I denne funktion har hun arbejdet mange forskellige steder både i Tyskland, Norge
og Danmark. I mange år har Sr. Agnes virket på søstrenes nuværende retrætecenter Stella Matutina og i Ringsted, hvorfra hun i 2019 flyttede til seniorbofællesskabet på Strandvejen. Sr. Birgit stammer også fra Westfalen i Tyskland og kom til Danmark i 1957. Hun har virket forskellige steder i Tyskland og Danmark. Hun er økonomauddannet og har været i køkkenet i søstrenes moderhus på Strandvejen i mange år og ligeledes på Stella Matutina. Sr. Birgit bor nu på Klostergårdens plejehjem på Strandvejen 91 C. Sr. Hildegard Doods kom til Danmark fra Westfalen i Tyskland i 1957. Hun fik en kateket- og fritidspædagoguddannelse og har været aktiv i arbejdet med unge mennesker både på forskellige katolske skoler og i DUK. De seneste mange år siden 2003 har
Tre Sct. Joseph Søstre fylder rundt. Foto: Sr. Susanne Hoyos. hun boet i Ringsted, hvor hun var en stor støtte i menigheden. I september 2019 flyt-
tede sr. Hildegard ind i seniorbofællesskabet på Strandvejen 91 A i København. LR
Coronaen skyggede for biskoppens jubilæum 25-års jubilæet blev fejret i domkirken og under private forhold samme aften. JUBILÆUM ”Når der er gået 25 år, er mange ting, i sagens natur, anderledes. Men vores fejring denne morgen er også meget anderledes end begivenheden, som har givet anledning til, at vi samles her, var for 25 år siden. Vi lever i besynderlige tider, men vi er ikke de eneste, der lever med disse begrænsninger”, sagde biskoppen
Præstestuderende Daniel Ebert med den tro kopi af biskop Absalons hyrdestav. Foto: Jan Kozon.
under jubilæumsmessen i domkirken den 7. maj, på 25-årsdagen for sin bispevielse, med deltagelse af ti personer, jf forsamlingsforbuddet på over dette antal. ”I dagens evangelium [Joh 13, 16-20] hører vi Jesus sige til sine disciple, at en tjener ikke er større end sin herre; og en udsending ikke er større end den, som har udsendt ham. Det er en god formaning til mennesker i ledende funktioner, altså også biskopper. Der går naturligvis mange tanker igennem hovedet på én, efter alle disse år, og inspireret af Jesu ord i evangeliet, så håber jeg også, at jeg ikke i alt for høj grad har skygget for ham, jeg skal tjene, og som har sendt mig”, sagde biskoppen indledningsvist. Udover at takke de tilstedeværende under messen takkede biskoppen også de mange mennesker, som ikke var der på dagen – ”det gælder alle de øvrige præster og diakoner, ordensfolk og gudviede, alle de mange lægfolk i domkirken og andre menigheder, på bispekontoret, og alle de mange, som har støttet og opmuntret mig gennem de 25 år”, sagde Czeslaw og håbede, at han på et senere tidspunkt kunne fejre sit bispejubilæum ”sammen med jer alle”.
Det var en lille sluttet kreds, der fejrede biskop Czeslaws 25-års bispejubilæum i domkirken, blandt dem generalvikar Niels Engelbrecht, som var den første præst, biskoppen ordinerede i 1996. Foto: Jan Kozon. I slutningen af messen overrakte præstestuderende Daniel Ebert, som studerer i Rom men pt. er hjemme pga. coronavirussen, biskop Czeslaw en tro kopi af biskop Absalons hyrdestav, som findes på Nationalmuseet og som hans fadder Jan Schou møjsommeligt havde fremstillet i sit træværksted. Under den efterfølgende søndagsmesse i domkirken fortalte biskoppen, at ”selv om torsdag ikke blev som planlagt, blev det alligevel en rigtig god dag”, og han takkede dem, som deltog i messen på selve dagen,
og for alle de lykønskninger, som kom ind i løbet af dagen i form af e-mails, via bispedømmets Facebook-side og på anden vis, og takkede ”for alle forbønner og tegn på opmuntring”. På vegne af domkirkens sognepræst, pastor Marcos, og menighedsrådet overrakte ceremonimester Martin Ryom biskoppen et par kobberstik over den evige stad Rom, som biskoppen elsker så højt – kobberstik fra hhv. 1500- og 1800-tallet. NM
Læserne skriver
Kommentar til Helge Clausens artikel i KO 6 Jeg har med interesse læst i Katolsk Orientering dit indlæg ’Og det blev forår og Danmark frit’. Det er spændende at læse om Den katolske Kirke under besættelsestiden. Det ved vi ikke ret meget om. Blandt de præster, som gjorde sig bemærket, nævner du pastor Geertz-Hansen. Men her må man heller ikke glemme pastor Georg Bertling. I 1939 var han kapellan ved Sct Ansgars Kirke i København.
Som tysker blev han af besættelsesmagten tvunget til at være soldat i den tyske hær. På den måde havnede han som tysk soldat i Rusland – hvor længe, ved jeg ikke. Han fortalte mig, at han med et militærskib kom tilbage til København, hvor biskop Suhr fik ordnet hans sag med de tyske myndigheder, hvorefter pastor Bertling atter blev kapellan i Sct. Ansgars Kirke indtil 1950. En anden præst er pastor Frans Vervoort O.Præm. Han var sognepræst ved Sct. Noberts kirke i Vejle fra 1937-1956.Han måtte skjule sig for tyskere. Hvorfor? Han blev taget til fange og sad i fængsel i Frøslev. Henri Kerkhofs, O.Præm.
Biskop Suhr Efter læsning af Helge Clausens artikel ”Og det blev forår og Danmark frit” (K.O. 6, 1. maj 2020) får jeg lyst til at rejse til Rom for at besøge Vatikanarkivet. Jeg synes nemlig, det kunne være nok så interessant at læse, hvad vor daværende biskop Suhr talte med paven og præfekten for Propagandakongregationen om under sine besøg i Rom i 1940 og 1942. Suhrs spådom om, at Tyskland ville tabe krigen, var vel næppe det eneste, de drøftede. Desuden kunne det være interessant at gå tilbage til efteråret 1938 for at undersøge den langvarige proces, der gjorde en relativ
ukendt dansk benediktinermunk uden den ifølge kirkeretten krævede licentiateller doktorgrad og uden pastoral erfaring til biskop i Danmark. Men ak, jeg er for gammel til det, så jeg ville ønske, at en yngre, dansk katolsk historiker ville påtage sig den opgave. En opgave der eventuelt kunne udvides til en undersøgelse af, hvad der ligger af oplysninger om Danmark i Vatikanets forskellige arkiver siden 1849. Ville det ikke være noget for Sebastian Olden-Jørgensen? Kaare Rübner Jørgensen, 2000 Frederiksberg
10
Juni DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 1. hvid. Mandag i 9.alm.uge. (I Ps). Den salige Jomfru Maria, Kirkens Moder (m) Særl. pf. L.: 1 Mos 3,9‑15.20 eller ApG 1,12-14 Sl 87,1-2.3+5.6-7 + Herlige ting siges om dig du Guds by. Ev.: Joh 19,25-34 2. grøn. Tirsdag i 9.alm.uge. (I Ps). Eller rød. Marcellinus og Peter, martyrer (†303) Sl 90,2.3-4.10.14+16. + Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt. L.: 2 Pet 3,12-15a.17-18. Ev.: Mark 12,13-17. 3. rød. Onsdag i 9.alm.uge. (I Ps). Karl Lwanga og lidelsesfæller, martyrer (†1886)(m) Sl 123,1-2a.2bcd. + Jeg løfter mine øjne til dig, Herre. L.: 2 Tim 1,1-3.6-12. Ev.: Mark 12,18-27. 4. hvid. Torsdag. JESUS KRISTUS - DEN EVIGE YPPER-STEPRÆST(f) Gl.Særl.pf. L.: 1 Mos 22,9-18 eller Hebr 10,4-10 Sl 40, 7-8a.8b-9. 10-11ab.17 + Se, jeg er kommet, Herre, for at gøre din vilje. Ev.: Matt 26,36-42 5. rød. Fredag i 9.alm.uge. (I Ps). Bonifatius, biskop og martyr (†754)(m) Sl 119,157.160.161.165.166.168. + Stor er lykken, Herre, for dem, der elsker din lov. L.: 2 Tim 3,10-17. Ev.: Mark 12,35-37. 6. grøn. Lørdag i 9.alm.uge. (I Ps). Eller hvid. Norbert, biskop (†1134) Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse. Sl 71,8-9.14-15ab.16-17.22. + Herre, min mund skal forkynde din retfærdighed. L.: 2 Tim 4,1-8. Ev.: Mark 12,38-44. Bededag for præste- og ordenskald 7. hvid. DEN HELLIGE TREENIGHEDS FEST (h) ✠ (10. alm. søndag) Gl.Cr.Særl.pf. 1.L.: 2 Mos 34,4b-6.8-9 TilfDan B (Dan 3) 52a.53a.54a.55a.56a + Lovprist og ophøjet til evig tid. 2.L.: 2 Kor 13,11-13 Ev.: Joh 3,16-18 Valfart til Øm 8. grøn. Mandag i 10.alm.uge. (II Ps). Sl 121,1-2.3-4.5-6.7-8. + Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber. L.: 1 Kong 17,1-6. Ev.: Matt 5,1-12. 9. grøn. Tirsdag i 10.alm.uge. (II Ps). Eller hvid. Efræm Syrer, diakon og kirkelærer (†373) Sl 4,2-3.4-5.7-8. + Løft dit ansigts lys mod os, Herre! L.: 1 Kong 17,7-16. Ev.: Matt 5,13-16. 10. grøn. Onsdag i 10.alm.uge. (II Ps). Sl 16,1-2a,4.5+8.11. + Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig! L.: 1 Kong 18,20-39. Ev.: Matt 5,17-19. 11. rød. Torsdag i 10.alm.uge. (II Ps). Barnabas, apostel (m) Sl 65,10.11.12-13. + Dig skal vi lovprise, Gud på Zion. L.: 1 Kong 18,41-46. Ev.: Matt 5,20-26. Ad libitum læsninger til Barnabas: L.: ApG 11,21b-26; 13,1-3 Sl 98,1.2-3ab.3c-4.5-6 + For folkenes øjne har Herren åbenbaret sin retfærdighed. Ev.: Matt 10,7-13 12. grøn. Fredag i 10.alm.uge. (II Ps). Sl 27,7-8a.8b-9abc.13-14. + Herre, jeg søger dit ansigt. L.: 1 Kong 19,9a.11-16. Ev.: Matt 5,27-32.
katolsk Liturgiskorientering kalender 13. hvid. Lørdag i 10.alm.uge. (II Ps). Antonius af Padova, præst og kirkelærer (†1231)(m) Sl 16,1-2a+5.7-8.9-10. + Herre, du er min tilmålte del. L.: 1 Kong 19,19-21. Ev.: Matt 5,33-37 14. hvid. KRISTI LEGEMS OG BLODS FEST (h) ✠ (11. alm. søndag) Gl. Sekvens ad lib.Cr.Euk.pf. L.: 5 Mos 8,2-3.14b-16a Sl 147,12-13.14-15.19-20 + Jerusalem, lovsyng Herren! Eller Halleluja! 2.L.: 1 Kor 10,16-17 Sekv (ad lib): Pris, o Sion, din forsoner Ev.: Joh 6,51-58 15. grøn. Mandag i 11.alm.uge. (III Ps). Sl 5,2-3.5-6.7. + Herre, læg mærke til min stønnen! L.: 1 Kong 21,1-16. Ev.: Matt 5,38-42. 16. hvid. Tirsdag i 11.alm.uge. (III Ps). Vilhelm, abbed (†1203) (m) Sl 51,3-4.5-6a.11+16. + Gud, vær os nådig, for vi har syndet! L.: 1 Kong 21,17-29. Ev.: Matt 5,43-48. 17. grøn. Onsdag i 11.alm.uge. (III Ps). Sl 31,20.21.24. + Vær stærke, fat mod, alle I som venter på Herren. L.: 2 Kong 2,1.6-14. Ev.: Matt 6,1-6.16-18. 18. grøn. Torsdag i 11.alm.uge. (III Ps). Sl 97,1-2.3-4.5-6.7. + I retfærdige, glæd jer i Herren. L.: Sir 48,1-14. Ev.: Matt 6,7-15. 1.vesper til Jesu Hjerte fest 19. hvid. Fredag. JESU HJERTE FEST (h) ✠ Gl.Cr.Særl.pf 1.L.: 5 Mos 7,6-11 Sl 103,1-2.3-4.6-7.8+10 + Herrens troskab varer fra evighed til evighed mod dem, der frygter ham. 2.L.: 1 Joh 4,7-16 Ev.: Matt 11,25-30 International bededag for præsterne 2.vesper til Jesu Hjerte fest 20. hvid. Lørdag i 11.alm.uge. (III Ps). Den salige Jomfru Marias reneste hjerte (m) 1 Sam 2,1.4-5ab.6-7.8abcd + Mit hjerte jubler over Herren, min Frelser! L.: Es 61,9-11 Ev.: Luk 2,41-51 21. grøn. 12. ALM. SØNDAG. ✠ Gl. Cr. Alm. S. pf. 1.L.: Jer 20,10-13; Sl 69,8-10.14+17.33-35. + Svar mig i din store trofasthed, Gud. 2.L.: Rom 5,12-15. Ev.: Matt 10,26-33.
24. hvid. Onsdag. JOHANNES DØBERS FØDSEL (h) Højtidens messe Gl.Cr.Særl.pf 1.L.: Es 49,1-6 Sl 139, 1-3.13-14.15-16a + Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt. 2.L.: ApG 13,22-26 Ev.: Luk 1,57-66.80 25. grøn. Torsdag i 12.alm.uge. (IV Ps). Sl 79,1-2.3-5.8.9. + Befri os, Herre, for dit ærede navns skyld. L.: 2 Kong 24,8-17. Ev.: Matt 7,21-29. 26. grøn. Fredag i 12.alm.uge. (IV Ps). Sl 137,1.2-3b.3c-4.5-6. + Gid min tunge må klæbe til ganen, hvis ikke jeg husker på dig. L.: 2 Kong 25,1-12. Ev.: Matt 8,1-4. 27. grøn. Lørdag i 12.alm.uge. (IV Ps). Eller hvid. Cyrillus af Alexandria, biskop og kirkelærer (†444) Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse Sl 74,1-2.3-4.5-7.20-21. + Glem ikke for evigt dine hjælpeløses liv! L.: Klages 2,2.10-14.18-19. Ev.: Matt 8,5-17. Lørdag aften: VIGILIEMESSE 27. rød. PETER OG PAULUS, APOSTLE (h) Gl.Cr.Særl.pf 1.L.: ApG 3,1-10 Sl 19,2-3.4-5b + Deres røst når ud til verdens ende. 2.L.: Gal 1,11-20 Ev.: Joh 21,1.15-19 1.vesper til Peter og Paulus, apostle 28. rød. Søndag. PETER OG PAULUS, APOSTLE (h) (13. alm. søndag) ✠ Gl.Cr.Særl.pf 1.L.: ApG 12,1-11 Sl 34,2-3.4-5.-6-7.8-9 + Herren befriede mig for al min frygt 2.L.: 2 Tim 4,6-8.17-18 Ev.: Matt 16,13-19 29. grøn. Mandag i 13.alm.uge. (I Ps). Sl 50,16b-17.18-19.20-21.22-23. + Forstå det dog, I som glemmer Gud. L.: Am 2,6-10.13-16. Ev.: Matt 8,18-22. 30. grøn. Tirsdag i 13.alm.uge. (I Ps). Eller rød. De første romerske martyrer. Sl 5,5-6b.6c-7.8. + Herre, led mig i din retfærdighed. L.: Am 3,1-8; 4,11-12. Ev.: Matt 8,23-27.
Kollekt for Bonifatiuswerk 22. grøn. Mandag i 12.alm.uge. (IV Ps). Eller hvid. Paulinus af Nola, biskop (†431) Eller rød. John Fisher, biskop (†1535), og Thomas More, martyrer (†1535) Sl 60,3.4-5.12-13. + Giv frelse med din højre hånd, Herre, og hør os. L.: 2 Kong 17,5-8.13-15a.18. Ev.: Matt 7,1-5. 23. grøn. Tirsdag i 12.alm.uge. (IV Ps). Sl 48,2-3a.3b-4.10-11. + Gud lader sin by bestå til evig tid. L.: 2 Kong 19,9b-11.14-21.30c-35a.36. Ev.: Matt 7,6.12-14. 23. Tirsdag aften. VIGILIEMESSE hvid. JOHANNES DØBERS FØDSEL (h) Gl.Cr.Særl.pf 1.L.: Jer 1.4-10 Sl 71,1-2.3-4a.5-6ab.15ab+17 + Fra fødslen har jeg støttet mig til dig. 2.L.: 1 Pet 1,8-12 Ev.: Luk 1,5-17 1.vesper til Johannes Døber
Husk du kan hente liturgisk kalender som pdf til din tablet eller telefon på: http://pastoralcentret.dk/download/liturgi/
11
Annoncer
Vanløse Begravelsesforretning
Støtter mindre projekter
Din personlige bedemand - Tryghed & Nærvær Du kan trygt ringe og aftale et møde med os. Vi træffes også aften, weekend og helligdage.
www.vincentgrupperne.dk
Katolsk Orientering Indlæg til Katolsk Orientering nummer 8, som udkommer den 12. juni 2020, skal være KO i hænde senest den 25. maj 2020. Indlæg til Katolsk Orientering nummer 9, som udkommer den 3. juli 2020, skal være KO i hænde senest den 15. juni 2020.
Steen Jørgensen
Mariette Jørgensen
Jyllingevej 8, 2720 Vanløse Tlf.: 38 71 75 01
bedemand@v-lm.dk www.v-lm.dk
EN VÆRDIG OG SMUK AFSKED MED DINE KÆRE
Hjælp med at sikre Kirkens beståen – også når du er borte Du kan støtte Kirken ved at betænke den i dit testamente.
Døgnvagt: 86 12 28 66
Arv til Kirken er fritaget for alle afgifter og går derfor ubeskåret til Kirkens arbejde.
Aarhus Jægergårdsgade 17 -19
Læs mere på www.katolsk.dk eller ring til:
www.bedemandmadsen.dk
Katolsk Bispekontor Michael Madsen
Gl. Kongevej 15 1610 København V Telefon 33 55 60 80
Lars Kingo
Informationschef: Niels Messerschmidt (ansvarshavende) Redaktør: Lisbeth Rütz Layout: Carsten Meyer-Jensen Annoncer: Palle Vinther, annonce@katolskorientering.dk Medarbejdere i dette nr.: Pastor Mariano Cardiello, Keld Dahlwad, pater Jesper Fich O.P., Jesper Storgaard Jensen. Redaktion og annoncer: Katolsk Orientering, Gammel Kongevej 15, 1610 København V, tlf.: 33 55 60 40 kl. 9-13 mandag-torsdag. E-mail: redaktion@katolskorientering.dk. Giro 205-7042 Abonnementspris 510 kr. helårligt. Alle katolske husstande kan få bladet tilsendt gratis. Udgiver: Ansgarstiftelsen, Gammel Kongevej 15, 1610 København V. Tryk: Greentech Rotaprint – distribueret oplag – ca. 12.800 – ISSN 0902-297X.
Knud Johannes Christensen ✻20.
september 1924 †18. april 2020
Begravelsen har fundet sted Familien Bliv synlig med en annonce i KO For booking af annonce, indstik eller yderligere information, kontakt venligst Palle Vinther, tlf. 50 56 09 49 eller annonce@katolskorientering.dk.
Erik Skree
Mette Andersen
HOLM BEGRAVELSER.DK
Tlf. 66 17 28 81 · Rugårdsvej 158 Tlf. 65 32 18 81· 5210 Odense NV
Bønnens Apostolat
TELEFONLINIE SOS FORBØN Ønsker du forbøn, et lyttende øre, et ord fra Jesus og en velsignelse så ring: 75 18 18 08 Torsdag, fredag og lørdag kl. 20.00-23.00 hele året.
Juni 2020 Fokus på hjertets forvandling: - at de, der lider, må finde vej i livet ved at lade sig røre af Jesu Hjerte
Advokat Sandra Moll Dirscherl Telefon: 60 66 34 35 E-mail: sam@advokathusetbredgade.dk www.sandramoll.dk
Det sker i bispedømmet/
Fagområder: • Arv/Testamente • Fremtidsfuldmagter • Ægtepagter • Familieretssager • Køb af fast ejendom i Danmark og udlandet
Se mere på www.katolsk.dk
Biskoppens kalender
Annoncer For booking af annonce, indstik eller yderligere information, kontakt venligst Palle Vinther, tlf. 50 56 09 49 eller på e-mail: annonce@katolskorientering.dk.
Palle Vinther KO's annoncekonsulent står klar til at hjælpe dig med dine annoncemuligheder.
12
Eftertanker
Bøn i pandemiens tid Den nuværende coronapandemi er en enestående mulighed for at ændre verdens kurs. Tekst: Tina Beattie, professor i katolske studier ved Roehampton universitet, London
TANKER Coronapandemien minder os
om, hvor indbyrdes afhængige mennesker er. Vi i de vestlige kapitalistiske demokratier konfronteres nu med det illusoriske i vore krav om autonomi, individualisme og fremskridt. Alt er pludseligt under forandring, væk er hverdagens rutiner og ritualer, og vi spørger med rette os selv, om alt mon bliver som før. Vi befinder os i et tomrum, udspændt mellem en fortid, der måske er forsvundet for altid, og en uforudsigelig fremtid. I denne tid med selvisolering er det ikke overraskende, at kristne dagligt fylder de
sociale medier med bønner og velsignelser, hellige billeder og hjemmegjorte ritualer, livestreamede messer og virtuel tilbedelse. Der er mange grunde til denne bønsintensitet: angsten hos dem, der har sygdom og dødsfald tæt inde på livet; udmattelsen hos det sundhedspersonale, der dagligt sætter livet på spil for at hjælpe andre; ensomheden hos dem, der er afskåret fra resten af samfundet og ikke har nogen at henvende sig til; en opgivende holdning hos de fattige og hjemløse, migranterne og flygtninge, som alle befinder sig i samfundets periferi og hvis sparsomme adgang til omsorg og støtte
En glemt visdom
Pave Frans’ rundskrivelse Laudato si’ genlyder den katolske traditions glemte visdom om, at alt i Guds skaberværk er forbundet, og at alle livsformer afspejler noget af Treenighedens mysterium. I takt med, at den moderne vestlige kultur udviklede sig i tillid til videnskaben, fornuften og fremskridtet, blev vort forhold til den naturlige verden – herunder også vores egen krop – smittet med dualisme. Jordens rigdomme blev betragtet som varer, der kunne udnyttes, i stedet for
Til Post Danmarks stregkode
at være vidundere, vi kunne betages af. Menneskeheden blev opdelt i turister og omrejsende, der opfattede verden som én stor forlystelsespark, og hvor flygtninge, migranter og udnyttede arbejdere udgjorde bagsiden af den kapitalistiske forbrugsfest. Andre arter blev underlagt os og blev alene værdsat for deres nytte for os mennesker. Men i dag genopdager vi, hvad vores præmoderne forfædre hele tiden har vidst – at vi alle er en del af en skrøbelig og forunderlig livets symfoni, hvor alle forskellige arter og former i naturen er medspillere. Vi mennesker har et ganske stort ansvar for, hvordan vor adfærd påvirker denne ophøjede harmoni af det værende. Jeg bor på en husbåd ved Themsen i London. Under pandemien har jeg hver dag roet over floden i kajak for at gå min morgentur i et naturområde. Her overraskes jeg igen og igen over, hvordan naturens lyde dukker op midt i storbyens uvante stilhed. For tiden letter eller ankommer der kun få fly til Heathrow lufthavn. Trafikstøjen er næsten forsvundet bortset fra ambulancernes sirener, der er en tydelig påmindelse for os om tiden netop nu. Fuglene synger for fuld hals om foråret, og i denne måned blomstrer buskene langs de næsten øde stier ved floden. Jeg sidder på bredden og kigger ud på vandet, der lyser gyldent i solnedgangen og forestiller mig, at jorden glæder sig over dette korte afbræk i den menneskelige aktivitets formålsløse destruktivitet. Når pandemien er ovre vil vi måske se, at den bedre luft i byerne har resulteret i, at færre er døde som følge af luftforurening. FN’s verdenssundhedsorganisation WHO anslår, at ca. 7 millioner mennesker dør hvert år som følge af luftforurening. Børn,
der bor i forurenede byer, får formentlig lungeskader, nedsat vækst og nedsat hjerneudvikling. Selv om pandemien skulle strække sig over flere måneder, vil den mindre luftforening i byerne næppe kunne aflæses i disse tal. Miljøkrisen er en mere dødelig og snigende pandemi end enhver sygdom; men alligevel har den indtil nu næppe skabt nogen nævneværdig krusning på overflade af de forandringer, vi bliver nødt til at tage.
Hvad så bagefter?
Der er stadig flere beviser på, at den sparsomme menneskelige aktivitet i de seneste måneder har nedbragt luftforureningen ganske markant. Spørgsmålet er hvad der så sker, når krisen er overstået. For at der ikke blot bliver tale om et kortvarigt stop i vores hastige kurs mod en udslettende katastrofe, må vi kræve af vore regeringer, at de træffer radikale politiske, økonomiske og lovgivningsmæssige beslutninger. Det vil betyde enden på den neoliberale globale forbrugsfest, der har polstret de riges lommer og skubbet de fattige ud mod overlevelsens grænser. Det vil også betyde, at vi som led i vort normale liv må integrerer nogle af de vigtigste erkendelser, som livet under denne pandemi har givet os – og som vi måske har været glade for. Jeg læste fornyelig den katolske filosof Josef Piepers bog Leisure: The Basis of Culture fra 1952. Den indeholder en kras kritik af modernitetens overdrevne arbejdsetik og det kollektive hukommelsestab, den har haft for vores evne til kontemplation, stilhed og at værdsætte skaberværket. Pieper opfordrer læserne til at genopdage kernen i vor menneskelighed ved at sætte pris på fritiden som en måde at give slip på vore bekymringer og frygt, og få os til at
Fortsættes nedenunder ▶ 42512
Coronavirus hører til naturens orden, som inkluderer sygdom og død. Men dens udfordringer handler mere om os selv end om Gud. Globaliseringen har gjort det muligt for smitten at sprede sig hurtigt. Vi ved i dag, at en globaliseret forbrugerlivsstil, som mange i Vesten betragter som en selvfølge, ikke er bæredygtig. Konfronteret med pandemiens konsekvenser har vi opdaget, hvor hurtigt vi faktisk er i stand til at ændre vor livsstil. Alligevel peger meget på, at medmindre vi på langt sigt frivilligt ændrer vor livsstil i en mere bæredygtig retning, vil vi sandsynligvis blive ramt af en endnu værre krise, miljøkrisen. Selv de værste pandemier vil i sidste ende forsvinde; men miljøkrisen vil bestå. Derfor er dette øjeblik af epokegørende betydning for alt liv på jorden. Mens mange af os længes efter at genoptage vore sociale relationer, at gense familie og venner, at få dagligdagen tilbage, må vi spørge os selv, om det ”normale” er det samme som før pandemien. Hvordan kan vi indoptage de mere positive aspekter af denne underlige krisetid i vore institutioner og vor livsstil?
Jeg vil ikke underkende betydningen af bøn og tilbedelse, især i påsken, de kristnes vigtigste højtid. Jeg vil heller ikke benægte, at mange kristne faktisk gør meget for at skabe et sikkerhedsnet under de mest trængende. Alligevel bliver jeg utilpas med al den hektiske aktivitet, som omgærder det liturgiske online-liv netop nu. Nogle gange virker det som om, at coronavirussens mest alvorlige konsekvenser for os kristne her i Vesten er dens forstyrrelse af de kirkelige handlinger. Vor optagethed af vore egne kampe og afsavn får os til at glemme de mest desperate og fortvivlede mennesker
Afsender: Katolsk Orientering
Vores livsstil er ikke bæredygtig
Forstyrres Kirkens rutiner?
i verden, hvis situation af elendighed og marginalisering kun er blevet yderligere forværret af coronavirussen. Er problemet ikke, at vi dybest set forventer, at Gud opfører sig som en kapitalistisk herremand, der beskytter de rige hvide mennesker mod sygdommens plager, og det sociale og økonomiske kaos, som hver eneste dag rammer de allerfattigste? Teodicéens problem viser sit grimme ansigt i disse tider, hvor teologer forsøger at besvare spørgsmålet: Hvorfor tillader Gud disse ting? Hvilken forklaring kan teologien give os i vor tro på Guds godhed, i en tid med sygdom, lidelse og død? Men coronavirussen stiller os ikke overfor en ny teologisk udfordring – pandemier er lige så gamle som menneskeheden selv og troen har altid skullet forholde sig til tragedier, traumer og katastrofer.
Katolsk Orientering · nr. 7 22. maj 2020 · 46. årgang
Adresselabel, flytning
pludselig er væk. Det er også foruroligende at se, hvordan kristne på de sociale medier har været mere optaget af, hvordan man kunne bede i påskedagene end at bekymre sig om deres næste i nød, og hvordan de i fællesskab kunne yde omsorg og støtte for samfundets mest udsatte.
kigge udover det moderne livs kedsomhed og adspredthed.
Sidste udkald?
Ordet ‘krise’ stammer fra det græske ord ‘krisis’. I bibelsk sammenhæng refererer det græske ord til en tid med dømmekraft og beslutsomhed, til en tid med adskillelse og skelnen, hvor vi må vælge mellem liv og død, mellem godt og dårligt. Vi kan knytte det sammen med det bibelske begreb ’kairos’, der henviser til et særligt øjeblik i tiden med potentiale til forandring. Denne krisetid er et sådant kairos-øjeblik – en mulighed som måske aldrig kommer igen. I lidelsens og dødens mørke mysterium kan coronavirussen vise sig at være et wake-up kald om at redde planeten. ”Se, jeg stiller dig i dag over for livet og lykken, døden og ulykken” (5 Mos 30,15). Det er måske vores allersidste mulighed for at vælge livet og trivsel for de kommende generation. Jeg håber og beder til, at vi må træffe et klogt valg. Oversættelse: Niels Messerschmidt.