Issuu on Google+

Stil dig selv tre spørgsmål ...

Tre gode råd til et kreativt arbejdsliv 1. Find ud af, hvad det er for en verden, du gerne vil skabe med det, du laver. Mennesker sætter gang i deres kreativitet af en simpel grund: De synes, noget skal laves om. Med andre ord, verden skal være et bedre sted. Hvad det så end er for dig. Det er derfor, mennesker skaber. Få afklaret, hvad det er for dig. 2. Fortæl involverede parter, hvad det er, du vil lave om på, og hvor vigtigt det er for dig, så du kan få hjælp. På den måde tiltrækker du ligesindede og får den stærkeste støtte. Samtidig undgår du at involvere mennesker, der ikke deler din vision. 3. Find ud af, hvad der skaber de største problemer for dig, og tag ansvaret selv. Hver gang du støder ind i forhindringer, bliver misforstået eller stoppet, og du kigger efter skylden og ansvaret for det i dine omgivelser, så tag en pause, tag ansvaret selv, og spørg, hvad du selv kan gøre for at ændre på din situation. Du har ikke råderet eller magt over dine omgivelser, men det har du over dig selv.

Du har talent, er dygtig til dit fag, men hvis du skal gå selv og blive bedre, så har du brug for at være kreativ. Erik Algreen-Petersen er ekspert i at forløse kreativitet og har klienter så forskellige som producere i Hollywood og Casper Christensen i Danmark. Han skulle fyres, før han fandt ud af, hvordan han var bedst.

Erik Algreen-Petersen ■ Alder: 48 år. ■ Ejer af firmaet Method + Company. ■ Kontoret: en MacBook Pro og en iPhone 4. ■ Plus: Startede Danmarks første locationbureau i 1992. Adm. direktør for BSL 2001-05. ■ Eksempler på klienter: - Dan Lin, filmproducer, bedst kendt for ’Sherlock Holmes’ og ’Terminator Salvation’, aktuel i 2012 med ’Gangster Squad’ med Josh Brolin, Emma Stone, Ryan Gosling og Sean Penn. - Alex Bogusky og Rob Schuham, tidligere reklamemænd, nu sociale entreprenører. - Jens Martin Skibsted, designer og kreativ direktør, stifter af cykelfirmaet Biomega. - Casper Christensen, komiker, tilrettelægger og ejer af Douglas Entertainment. ■ Før deres samarbejde var Casper Christensen et enmandsfirma, i dag har hans selskab Douglas Entertainment over 25 ansatte og producerer bl.a. ’Live fra Bremen’, ’Den blinde vinkel’ og websitet ’Funny Haha’. Virksomheden når i 2011 en omsætning på omkring 35 mio. kr.

54 EUROMAN JANUAR 2012

selv, men jeg prøvede at give dem skylden. Så spurgte min svoger mig, hvorfor jeg ikke prøvede at få så meget som muligt ud af de sidste fire måneder, jeg havde tilbage. Og da jeg kom hjem og luftede den tanke for min familie, sagde min søn: ’De kan kun fyre dig én gang.’ Jeg tænkte: ’Så kan jeg jo bare fyre den af.’ Og så gjorde jeg alt det, jeg troede allermest på. Jeg tog en række konkrete initiativer i de fire måneder, og de lykkedes alle sammen. Det var initiativer, jeg ikke havde turdet tage før, fordi de var kreative, ukonventionelle og krævede mod. Jeg vandt bl.a. tre store kunder, Coca-Cola, Matas og Magasin, med tre nye instruktører, vi ikke havde brugt før – og den ene var amerikaner og havde aldrig instrueret noget før. Det var fire gode måneder. Jeg var virkelig god. Jeg vidste, hvorfor jeg lavede mine projekter. Og det var gode projekter i den verden. Jeg hjalp kreative mennesker med at få deres stemme ud og blive genkendt af deres publikum. Det ville jeg gerne fortsætte med. Så da jeg forlod selskabet, ledte jeg efter en måde, hvor jeg kunne være tæt på kreative mennesker. Jeg havde gennem mange år set venner, kolleger, kreative mennesker, gå ud og lave de samme fejltagelser igen og igen og være dybt frustrerede, når deres projekt gik i vasken. De anede ikke, hvad de skulle stille op for at undgå, at det skete igen. Og når de havde succes, solede de sig i det, men anede ikke, hvordan de skulle gå ud og gentage det. De havde ikke system for særlig meget – sådan virkede det i hvert fald på mig. Jeg syntes simpelthen, det måtte kunne gøres bedre. Så jeg gik i gang med at undersøge kreative menneskers og organisa-

tioners projekter. Sammen med Jesper Elg fra V1 Gallery lavede jeg et kreativt kollektiv i A-Huset på Islands Brygge i København, der hed The Owl and The Horse, og der arbejdede en masse spændende mennesker som Martin de Thurah, Anna María Helgadóttir fra Ingen Frygt og en lang række andre. Fordelen for mig var, at jeg gik op og ned ad dem, så jeg indsamlede data om alle deres projekter, analyserede dem og fandt, at det, der gjorde udslaget for, om projekter blev dårligere eller bedre i forhold til målet, var nogle helt bestemte

punkter: lige dér, hvor en kreativ person stod over for et valg, tog en beslutning og handlede på den. I de projekter, hvor det gik dårligere efter et valg, var der truffet konventionelle beslutninger, fx begrundet i behovet for husleje, andres forventninger etc. Valg, der kan sammenfattes som frygtbaserede, frygt for at fejle. I de projekter, hvor det gik bedre efter et valg, var der truffet kreative beslutninger, fx begrundet i skabertrang, eller ”jeg er nødt til at se, hvad der sker, hvis jeg gør det her,” eller ”det her kan ændre alt”

FOTO MARTIN BUBANDT TEKST MADS LANGE

”D

et begyndte den dag, da jeg blev fyret. Det er seks år siden, og jeg var direktør i BSL, et af de største produktionsselskaber af reklamefilm herhjemme. Jeg havde været direktør i fire år, men jeg var måske ikke særlig god til det. Jeg gjorde ikke tingene, som jeg selv syntes, de skulle gøres. Jeg havde ideer til det, men jeg turde ikke eksekvere dem. Jeg var bange for min bestyrelse, bange for at blive fyret. Det var håbløst, for jeg rendte rundt og prøvede at være ’rigtig direktør’, og det havde jeg overhovedet ikke forstand på. Så det endte med, at jeg blev fyret med fire måneders opsigelse. Jeg havde mest lyst til at brænde det hele ned, fordi jeg var så forbitret. Sikkert mest på mig

etc. Valg, der krævede mod. Så mit spørgsmål var: Hvad kræver det af menneskelige egenskaber at være modig så konstant og vedholdende som overhovedet muligt? Ud fra det har jeg udviklet en metode, hvor jeg som katalysator hjælper kreative mennesker med at få identificeret og formuleret, hvorfor de gør, som de gør, hvad der driver dem, og hvilke omstændigheder der skal til, for at de kan virke på så højt et plan som muligt. De får en platform at stå på, når de skal træffe modige beslutninger. Jeg har boet i Los

Angeles i tre et halvt år og udviklet og arbejdet med metoden med klienter i USA, Tyskland, England og hele Skandinavien. Jeg arbejder gennem foredrag, seminarer og kurser. Det, jeg vil med det her, er at skabe en verden, hvor mennesker bliver værdsat og anerkendt for at være dem, de er. Det er ikke noget, jeg kan få til at ske hele tiden eller hver dag. Men det lykkes ofte, mere og mere, og det tilfredsstiller mig lige meget hver gang. Det er den hverdag, det arbejdsliv, jeg

stræber efter. Når jeg ikke oplever det, så bliver jeg ked af det og synes, jeg spilder min tid, synes, jeg er dårlig til det, jeg laver. Jeg er katalysator. Jeg hjælper kreative mennesker med logik og rationale for deres kreative kraft, så de selv kan håndtere den. Jeg lever af at skabe min egen vision hver dag.”

JANUAR 2012 EUROMAN 55


Euromanjan2012