UPDATE Hjertesvigt 2018, Netdoktor

UPDATE Hjertesvigt

TIL DIG DER HAR HJERTESVIGT INDE PÅ LIVET

10

VIGTIGE SYMPTOMER

Kend tegnene på forværring

HJERTESVIGT: Derfor reagerer hele din krop

JANUAR 2018

VI BLIVER HELE TIDEN BEDRE

Milepæle i behandling af hjertesvigt

ET KIG INDENFOR

4-dages kursus om hjertesvigt

LEDER

Når hjertet er på overarbejde 61.000 danskere lever med diagnosen hjertesvigt, og hvert år kommer 10.500 nye til.

Heldigvis stopper hjertet ikke ved hjertesvigt, som mange tror, men der er stadig grund til at tage diagnosen særdeles alvorligt.

V

ed hjertesvigt eller hjerteinsufficiens, som lægerne kalder det, har hjertet problemer med at pumpe blodet rundt i kroppen og levere den nødvendige ilt og næring til kroppens organer og muskler. Det betyder, at hjertemusklen er på konstant overarbejde, og det påvirker hele kroppen.

Som en lille håndsrækning til alle, der er i den situation, har Netdoktors redaktion samlet det, vi tror på, er den vigtigste viden om hjertesvigt i magasinet her: Fra sygeplejerskens syv bedste råd til en reportage fra en hjertesvigtklinik og overblik over behandlingen, der hele tiden bliver bedre.

Heldigvis er man gennem de sidste 30 år blevet bedre til at hjælpe mennesker med hjertesvigt.

God læselyst.

Først og fremmest er der kommet nye typer af medicin, som både har øget overlevelse og forbedret livet med hjertesvigt. Derudover er det blevet muligt at indoperere pacemaker, og – i helt specielle tilfælde – at lave en hjertetransplantation.

Rikke Esbjerg, læge og chefredaktør

I dag har man 30 hjertesvigt klinikker i Danmark, hvor læger, sygeplejersker, diætister og fysioterapeuter er samlet for at hjælpe patienter og pårørende med råd og vejledning, der sikrer, at man lever så godt og sikkert som muligt med hjertesvigt. Det er godt, for der er meget at holde styr på og vænne sig til, både som patient og pårørende.

UPDATE HJERTESVIGT Januar 2018

Udgiver UPDATE udgives af Netdoktor Media.

Netdoktor Media Flæsketorvet 68 1711 København V

Redaktion Rikke Esbjerg (ansv.)

Sille Kristine Rasmussen Per Olkjær Nielsen Redaktionen kan kontaktes på redaktionen@netdoktor.dk

Forside Foto: istockphoto.com Annoncesalg Max Hoffman-Dose, Telefon 22 47 53 43

INDHOLD

2 Leder

19 Sved på panden – og højt humør

Fotoreportage: Mød Vivi, Søren og alle de andre, der træner sammen.

Når hjertet er på overarbejde.

4 Hjertesvigt: Derfor reagerer hele

din krop Det er ikke kun hjertet, der er ramt,

når man har hjertesvigt. Få her en

forklaring på, hvad der sker i din krop,

når åndenøden sætter ind, benene

hæver, og trætheden tager livtag med

din krop.

8 7 gode råd Hvordan passer man godt på sig selv, når man har hjertesvigt? Sygeplejerske Camilla Marie Mohr giver gode råd om livet med hjertesvigt.

11 Mit liv med hjertesvigt

”På rigtig mange måder så

har jeg det bedre nu, end jeg har haft det i 10-15 år” Sådan indleder 53-årige Christian Schou sin fortælling i videoen: Mit liv med hjertesvigt.

12 4-dages kursus om hjertesvigt

Tag med til undervisning på Frederiksberg Hospital.

24 Sådan hjælper medicinen

dit hjerte Alt for mange mennesker med hjertesvigt tager ikke den medicin, de har fået udskrevet. Men når man har hjertesvigt, er kredsløbet og hjertet hårdt belastet og har derfor brug hjælp.

26 Vi bliver hele tiden bedre

Indtil midten af 1980´erne var

der ikke meget hjælp at hente,

hvis man fik hjertesvigt. Sådan

er det heldigvis ikke længere.

Få overblik over den medicinske

udvikling og kig ind i krystal- kuglen.

28 10 symptomer du skal holde

øje med

Læs om de 10 symptomer, du især skal holde øje med, hvis du har hjertesvigt.

Foto: iStockphoto.com

BAGGRUND

Hjertesvigt: Derfor reagerer hele din krop Det er ikke kun hjertet, der er ramt, når man har hjertesvigt. Hele kroppen reagerer, når et hjerte ikke kan pumpe blodet rundt som normalt. Få her en forklaring på, hvad der sker i din krop, når åndenøden sætter ind, benene hæver, og trætheden tager livtag med din krop.

Af Sille Kristine Rasmussen, redaktør på Netdoktor.dk

N

år man har hjertesvigt, er hjertets pumpefunktion svækket, så det har sværere ved at pumpe blodet rundt i kroppen og levere den ilt og næring, som kroppen kræver. Det kan have en lang række konsekvenser. Eksempelvis oplever rigtig mange med hjertesvigt, at de bliver meget trætte, forpustede, hoster og får væskeophobninger i benene eller i lungerne. Men hvordan kan en dårlig blodgennemstrømning føre til, at man får så forskelligartede symptomer? Det forklarer afdelingslæge Søren Vraa, der til daglig er lægelig ansvarlig for hjertesvigtklinikken på Aalborg Universitetshospital, her.

”Når blodet står stille på den måde, siver væsken fra blodbanerne ud i vævet i kroppen, så man får vand i lungerne, vand i maven og vand i benene. Væskeophobningerne sætter sig forskelligt, alt efter om pumpefunktionen er nedsat i højre eller venstre side af hjertet”, fortæller Søren Vraa.

Kø ved hjertet Et af symptomerne på dårlig pumpefunktion er væskeophobning forskellige steder i kroppen. Forklaringen er, at når hjertet fungerer dårligt, kan det ikke få pumpet blodet hurtigt og effektivt igennem kroppen, og så kan der opstå det, der med et lægefagligt udtryk kaldes ’stase’ foran hjertet. Det vil sige, at blodet samler sig og ’står i kø’ på vej tilbage til hjertet.

“Jeg havde en patient her til formiddag, som har skiftet til noget ny medicin. Det har gjort, at han igen synes, at han fungerer i hovedet”

Foto: iStockphoto.com

4

Januar 2018 │ UPDATE HJERTESVIGT

Denne forskel skyldes, at vi har to hjertehalvdele. Venstre hjertehalvdel pumper det frisk-iltede blod ud i kroppen. Når ilt og næring er afgivet til organer og muskler, løber blodet tilbage til højre hjertehalvdel. Højre hjertehalvdel pumper det

iltfattige blod ind gennem lungerne for at få ny ilt, og herfra løber blodet tilbage til venstre hjertehalvdel, som pumper det ud i kroppen igen.

Hvis der er problemer med pumpefunktionen i venstre side, har hjertet problemer med at få det frisk-iltede blod pumpet ud i kroppen. Det ophober sig derfor i kredsløbet mellem hjertet og lungerne, og væsken vil derfor typisk sive ud lungevævet.

Hvis der er problemer med pumpefunktionen i højre side, kan det af-iltede blod

Forstå hjertesvigt: Sådan virker hjertet normalt

Hjertet består af to halvdele med hver sin funktion. De sørger sammen for, at der kommer ilt til kroppens muskler og organer.

Hoved og arme

Lunge

Lunge Hjerte

Lever

Mave

Nyrer Torso og ben

Venstre hjertehalvdel pumper det iltede blod fra lungerne ud i kroppen via blodårer, som kaldes arterier (røde på figuren).

Højre hjertehalvdel modtager blodet, når det kommer retur fra kroppen via venerne (blå på figuren).

Herfra sendes det ud i lungerne, hvor det bliver iltet igen, inden det kommer tilbage til venstre hjerte halvdel, klart til at blive sendt ud i kroppen igen.

Ved hjertesvigt pumper én – eller begge – hjertehalvdele ikke, som de skal.

Det kan give de symptomer, som er typiske for hjertesvigt, blandt andet hoste, åndenød, hævede ben og træthed.

Illustration: iStockphoto.com

UPDATE HJERTESVIGT │ Januar 2018 5

BAGGRUND – FORTSAT have svært ved at komme tilbage til hjertet, og så ophober der sig væske i maven og benene.

for mere ilt, og for at øge iltmængden i blodet begynder man at trække vejret hurtigere – man bliver forpustet.

” Tit er det jo en kombination, hvor pumpefunktionen i begge hjertehalvdele er ramt, så man kan opleve væskeophobninger i ben og lunger på samme tid”, fortæller Søren Vraa.

”Hvis hjertet ikke pumper effektivt, kommer der ikke så meget blod rundt, og der er kroppen sådan indrettet, at den først tilgodeser de organer, der har mest brug for blodet. Det er i første omgang hovedet og nyrerne, mens der bliver skåret ned på blodet ud til musklerne og resten af kroppen. Derfor skal der ikke så stor fysisk anstrengelse til, før musklerne i benene får brug for ekstra ilt, syrer til, og man bliver forpustet”, forklarer Søren Vraa.

Væske i lungerne giver hoste og åndenød

Irritationshoste er et andet typisk symptom på hjertesvigt. Hosten skyldes væske i lungerne, som irriterer luftvejene. ”Der er ikke tale om så meget væske, at man for eksempel kan se det på et røntgenbillede. Det er mere en irritationstilstand, som giver en tør hoste”, forklarer Søren Vraa og tilføjer, at noget af den medicin, man giver mod hjertesvigt, også kan give en tør hoste. Når man er i behandling for hjertesvigt, kan det derfor nogle gange være lidt svært at vide, om hosten er en bivirkning ved medicinen, eller den skyldes væske i lungerne – altså forværring af sygdommen. Åndenød er et andet meget velkendt symptom for mange mennesker med hjertesvigt. Søren Vraa fortæller, at en del af forklaringen kan være væske i lungerne, som opstår, fordi blodet hober sig op i kredsløbet mellem lunger og hjerte. ”Hvis væsken tager plads fra luften i lungerne, får man ikke så meget luft ind ved hvert åndedræt og kommer i iltunderskud. Åndenøden kan også komme, når man ligger ned, fordi der kommer et højere tryk i lungekredsløbet i liggende stilling. Det får væske fra blodet til at sive ud i lungevævet.

Iltunderskud gør dig forpustet

En anden årsag til åndenød er, at der kommer for lidt blod med ilt og næring ud i kroppen. Alle kender til, at man bliver forpustet, hvis man går på trapper eller på anden måde er fysisk aktiv. Når man bevæger sig, har musklerne nemlig brug

6

Januar 2018 │ UPDATE HJERTESVIGT

For lidt blod til hjernen gør dig glemsom

Nogle – specielt yngre mennesker med hjertesvigt – kan have problemer med maven og fordøjelsen, hvilket også hænger sammen med kroppens benhårde prioritering af, hvor der er mest behov for blodgennemstrømning. ”Nogle mister appetitten, får kvalme og føler sig forpustede. Det kan skyldes væskeophobninger i maveområdet, men det kan også skyldes, at der er for lidt blodgennemstrømning”, siger Søren Vraa.

Nogle oplever også, at de bliver mere glemsomme og konfuse, og det kan være tegn på, at det står rigtig skidt til. Hovedet er et af de områder, der først og fremmest tilgodeses, men hvis man har meget lav pumpefunktion, kommer der også for lidt blod der til. Og netop for lidt ilt og næring til hjernen kan betyde, at man bliver mere glemsom og ikke kan overskue så mange ting. Ofte kan ændringer i medicinen imidlertid hjælpe hjertet og kredsløbet, så blodgennemstrømningen forbedres. ”Jeg havde en patient her til formiddag, som har skiftet til noget ny medicin. Det har gjort, at han igen synes, at han fungerer i hovedet”, fortæller Søren Vraa.

ANNONCE

Lev med hjertesvigt – lev i balance DK 1712746337

Mere end 60.000 danskere har hjertesvigt.

Det er en alvorlig tilstand, som både kræver behandling og et liv i balance.

Bliv klogere på et godt liv med sygdommen på hjertebalance.dk

UPDATE HJERTESVIGT │ Januar 2018 7

GODE RÅD

Foto: iStockphoto.com

7 gode råd Sygeplejerske Camilla Marie Mohr fortæller her, hvordan man passer godt på sig selv, når man har hjertesvigt.

Af Sille Kristine Rasmussen, redaktør på Netdoktor.dk

1

Dyrk motion til snakkegrænsen

Typiske symptomer som åndenød og træthed kan måske give en opfattelse af, at man skal undgå at røre sig, hvis man har hjertesvigt. Men sådan er det ikke. Hjertet er en muskel, og ligesom andre af kroppens muskler har det godt af at blive brugt – også selvom pumpefunktionen er svækket.

Motion er godt for hjerte og kredsløb og styrker muskler og skelet. Samtidig har motion også en rigtig god effekt på humøret, fordi det får os til at udskille serotonin, som er et såkaldt ’lykkehormon’.

Tommelfingerreglen er, at man kan motionere til ’snakkegrænsen’. Det vil eksempelvis sige, at hvis man kører på en

8

Januar 2018 │ UPDATE HJERTESVIGT

motionscykel eller løber en tur med en træningspartner, skal man kun være i stand til at tale i helt korte sætninger.

Det er dog vigtigt at lytte til kroppen og stoppe, hvis man bliver svimmel eller får trykken for brystet, stråling ud i armen, op i halsen eller nakken og omme bag ved skulderbladene. Det kan nemlig være tegn på hjertekrampe – også kaldet angina pectoris. Der er som udgangspunkt ikke nogen motionsformer, man anbefaler eller fraråder hjertepatienter. Find en motionsform, du godt kan lide – så er det nemmere at holde fast og blive ved med at træne.

2

Sex er også sund motion

Sex er sundt – også selvom man har hjertesvigt. Bliver du undervejs i tvivl, om det

er for meget af det gode, kan du eventuelt huske på, at tommelfingerreglen om at gå til ’snakkegrænsen’ også gælder her.

Til gengæld kan det være, at lysten mangler. For mandens vedkommende kan det knibe med rejsningen. For nogle kan løsningen være potensfremmende midler, men hvis man er i behandling med nitroglycerin eller et nitroglycerinlignende lægemiddel mod eksempelvis hjertekrampe, må man ikke tage potensmedicin. Spørg derfor altid den behandlende læge eller sygeplejerske til råds.

I andre tilfælde har den nedsatte lyst til sex måske noget at gøre med, at diagnosen har ændret på ens selvopfattelse.

Prøv så at skabe en intimitet og nærhed på andre punkter. Start eksempelvis med berøring eller lig i ske, og så – måske – lade tingene udvikle sig. Og har du bare ikke lyst til sex, så er det vigtigt at være ærlig og fortælle, hvad der sker inde i dig.

3

Spis sundt, og spar på saltet

Det er vigtigt at følge de almindelige anbefalinger for sund kost, det vil sige grov kost med masser af fibre og ikke for fed kost. Det er også vigtigt at spare på saltet. Salt gør dig tørstig, så du får lyst til at drikke mere, og samtidig binder det væsken i kroppen. Mennesker med hjertesvigt har i forvejen tendens til at ophobe væske i kroppen, som eksempelvis kan ses ved, at benene hæver. Hvis man ophober meget væske, kan det sætte sig på lungerne, og det kan være farligt.

KLIK OG LÆS MERE:

De officielle kostråd Med mindre du er svært overvægtig, skal du forsøge at holde din vægt og ikke kaste dig ud i slankekure. Nogle hjertesvigtspatienter taber sig utilsigtet, fordi de får kvalme og madlede. Hvis du er normalvægtig og får problemer med at holde vægten, må du gerne slække lidt på kravet til den sunde mad og så spise, hvad

du har lyst til – bare ikke saltholdig mad.

Når det gælder alkohol, så følg Sundhedsstyrelsen anbefalinger om at drikke maksimalt 7 genstande om ugen, hvis du er kvinde, og 14 hvis du er mand. Hvis du har fået hjertesvigt på grund af stor indtagelse af alkohol gennem livet, skal du helt holde dig fra det.

4

Vej dig hver dag

Vej dig hver dag eller mindst tre gange om ugen, så du kan holde øje med, om din vægt svinger nogle kilo inden for et par dage. Hvis den gør det, kan det nemlig være tegn på ophobning af væske i kroppen, som rigtig mange mennesker med hjertesvigt døjer med.

Stil dig på vægten om morgenen, efter at du har tisset af, og inden du spiser og tager tøj på. Det er din normale ’tørvægt’, som du kan tage udgangspunkt i. Tager du 1-2 kg på i løbet af et par dage, er det hverken fedt eller muskler, men vand i kroppen, og så skal du kontakte den hjertesvigtsklinik, du er tilknyttet, eller din praktiserende læge.

5

Tag hensyn til din træthed

Mange med hjertesvigt oplever, at de bliver meget trætte og kan klare mindre.

Derfor gælder det om at prioritere det, der betyder noget for dig, og som giver dig indhold og glæde i livet.

Hvis det betyder meget for dig, at dit hjem er pænt og rent, så brug nogle kræfter på rengøringen. Men hvis du kan mærke, at din krop er træt og udmattet, og du har brug for hvile, så respekter det, tag et hvil og vent med resten.

Vær også indstillet på, at det kan være forskelligt fra dag til dag og fra måned til måned, hvor meget du kan klare.

UPDATE HJERTESVIGT │ Januar 2018 9

GODE RÅD – FORTSAT

6

Drop ikke medicinen – snak med lægen

Ud fra store undersøgelser har forskere kunnet se, at man lever længere med hjertesvigt, hvis man kommer op på bestemte doser medicin. For at give kroppen en chance for at vænne sig til medicinen, starter man på en lav dosis og opjusterer løbende, til man når målet. Denne proces kaldes i fagsprog for optitrering til maksimal dosis. Selvom man går langsomt frem, oplever mange, at de for eksempel bliver mere svimle eller stakåndede, når de bliver sat op i dosis. Det kan føles som om, at man går et skridt tilbage, men efter en tilvænningsperiode vil det som oftest føles som to skridt frem.

Den medicin, du får, hjælper hjertet og øger din mulighed for at leve længere med hjertesvigt. Derfor er det vigtigt, at bivirkningerne ikke får dig til at stoppe med at tage medicinen. Ring i stedet til den hjerteklinik eller læge, som står for behandlingen, og få en snak om, hvordan du kan dæmpe dem eller hvilke muligheder, der findes for at afprøve andre typer medicin.

10

Januar 2018 │ UPDATE HJERTESVIGT

7

Søg hjælp, hvis humøret halter

Hjertesvigt kan være en overvældende diagnose at få, og nogle kan måske føle sig truet på livet eller være kede af de begrænsninger, som sygdommen kan give.

Depression ses hos hver fjerde med hjertesvigt, så det er slet ikke ualmindeligt, at forandringerne i kroppen også har en indflydelse på psyken. Hvis du kan mærke, at det kniber med humøret, så tal med din læge. Der er gode behandlingsmuligheder – både medicinsk og samtaleterapeutisk.

Foto: Fra videoen

VIDEO

Mit liv med hjertesvigt ”På rigtig mange måder så har jeg det bedre nu, end jeg har haft det i 10-15 år”. Sådan indleder 53-årige Christian Schou sin fortælling i videoen: Mit liv med hjertesvigt.

Af Sille Kristine Rasmussen, redaktør på Netdoktor.dk

I mange år havde han været plaget af typiske symptomer på hjertesvigt uden at reagere på det. I den sidste tid op til sin indlæggelse kunne han kun gå 10-20 skridt, før han fik åndenød og måtte stoppe op og få pusten igen.

Også om natten blev hans søvn afbrudt, fordi han ofte blev nødt til at sætte sig op i sengen for at kunne trække vejret. Samtidig var han utrolig træt og havde ondt i maven.

Alligevel gik han ikke til lægen – han var simpelthen for bange. Til sidst fik Christian Schou det så dårligt, at han ikke havde noget valg, og et besøg hos den praktiserende læge endte med en akut

indlæggelse, hvor lægerne konstaterede, at han havde to blodpropper og meget svær hjertesvigt.

De seneste tre år har været en lang og sej kamp for Christian Schou, men i dag har han fået et liv, han er glad for. Og et liv hvor han passer meget bedre på sig selv.

HØR CHRISTIANS FORTÆLLING:

Mit liv med hjertesvigt

UPDATE HJERTESVIGT │ Januar 2018 11

ET KIG INDENFOR

4-dages kursus om hjertesvigt Får man stillet diagnosen hjertesvigt, bliver man typisk tilknyttet en af landets 30 hjertesvigtklinikker. Forløbet kan være meget forskelligt, alt efter hvor i landet man bor. På Frederiksberg/Bispebjerg Hospitaler tilbyder man bådeindividuelle samtaler, holdundervisning og træning. Her får du et lille indblik i, hvad holdundervisningen byder på.

Af Sille Kristine Rasmussen, redaktør på Netdoktor.dk

en god ide at tage de piller, vi så gerne vil give jer.”

DAG 1 Olav Wendelboe Læge, Frederiksberg Hospital

Lægen: Derfor er medicinen så vigtig

”Målet med i dag er, at I får en bedre forståelse af sygdommen, og hvorfor det er

12

Januar 2018 │ UPDATE HJERTESVIGT

DAG 2

Ordene kommer fra overlæge Olav Wendelboe. Han kigger ud på en lille gruppe af hjertesvigtpatienter og deres pårørende, der denne regnfulde tirsdag har fundet vej til et undervisningslokale på Frederiksberg Hospital. Her skal de i løbet af den næste halvanden time blive klogere på, hvorfor man får hjerte­svigt, og hvilke behandlingsmuligheder der findes.

Dagens undervisning er den første i rækken af fire kursusgange, som er et tilbud til patienter, der er tilknyttet Hjerte­ svigtklinikken på Bispebjerg/Frederiksberg Hospital. I fagsprog kaldes det for et rehabiliteringsforløb, og formålet er kort

sagt at hjælpe deltagerne til at få det bedst mulige liv med hjertesvigt.

doser medicin, fordi det forlænger livet og mindsker de symptomer, hjertesvigt giver.

Livsforlængende medicin er et af de redskaber, der kan hjælpe den belastede krop og hjerte til at klare sig bedre og længere. Det fremgår tydeligt af et af de slides, som Olav Wendelboe gennemgår i dagens undervisning.

For at undgå bivirkninger justerer man løbende medicinen, så det kan tage mange måneder at få den på plads. Det gælder derfor om at være tålmodig. Er man det, vil man typisk også opleve, at bivirkningerne bliver mindre, når man har taget

Medicinen hjælper hjertet

Men som med al anden medicin kan man opleve bivirkninger, og for nogle mennesker er de så voldsomme, at de dropper medicinen. Andre har bare en generel modstand mod at tage medicin. Og netop denne medicin-forskrækkelse er en af de ting, Olav Wendelboe gerne vil have bugt med denne eftermiddag. ”Når et hjerte ikke kan pumpe tilstrækkeligt med blod rundt, kommer kroppens celler til at mangle ilt og næring. Det får kroppen til at producere nogle stress-­ hormoner, som på sigt er belastende for kroppen. Nogle lægemidler virker ved at påvirke disse stresshormoner. Andre lægemidler beskytter hjertet ved at sænke blodtrykket og pulsen, så det ikke skal arbejde så hårdt”, lyder hans forklaring.

Alles øjne er opmærksomt rettet mod Olav Wendelboe, mens han gennemgår de forskellige behandlingsmuligheder. Han forklarer, at man generelt går efter høje

Vivi, 72 år: “Jeg har lært rigtig meget – især fra kostvejlederen.

Jeg tænkte, at hun siger sikkert, at jeg skal spise en masse grøntsager. Men hun sagde stop med alle de grøntsager, og sørg i stedet for at få mere protein” medicinen i noget tid. En af deltagerne spørger, om man så skal tage medicin resten af sit liv. ”Ja”, svarer Olav Wendelboe med eftertryk. ”Hjertesvigt er en kronisk sygdom.”

Men medicinen gør det ikke alene. De patienter, der er mødt op i dag, skal derfor igennem tre undervisningsgange mere, som handler om motion, kost og udfordringer ved at leve med hjertesvigt.

UPDATE HJERTESVIGT │ Januar 2018 13

ET KIG INDENFOR – FORTSAT

DAG 2 Julie Camilla Kjønnerød Fysioterapeut, Frederiksberg Hospital

Fysioterapeuten: Derfor er motionen så vigtig

”Er der nogen af jer, der dyrker motion?”

Stilhed. ”Er der nogen, der har dyrket en eller andet form for motion?”

En af deltagerne fortæller, at han har spillet floorball. Dagens underviser, fysioterapeut Julie Camilla Kjønnerød nikker anerkendende. Det er en motionsform, hvor pulsen kommer op, og det er vigtigt at motionere, så man bliver forpustet et par gange om ugen, fortæller hun.

Men floorball er et hjertesvigt og en pacemaker siden. I dag er bare det at gå en

14

Januar 2018 │ UPDATE HJERTESVIGT

tur rigelig med udfordring. Og sådan er det for de fleste, der sidder rundt om bordet til denne anden undervisningsgang på Frederiksberg Hospital.

DAG 3

At gøre rent er også træning

Julie Camilla Kjønnerød har været fysioterapeut i ni år i hjerterehabiliteringen og ved, at det er meget forskelligt fra patient til patient, hvad man kan overkomme.

Hendes vigtigste budskab i dag er, at man skal få rørt sig, så meget man kan – og helst 30 minutter om dagen. At dyrke motion eller træne kan lyde overvældende, hvis man har det rigtig dårligt, men det behøver slet ikke være så ambitiøst.

Faktisk tæller små ting, som man kan inkorporere i hverdagen, også som træning.

”For eksempel kan man stå af et stoppested før, man egentlig skulle af, og så gå resten af vejen. Og så skal man huske, at rengøring, støvsugning og havearbejde også tæller med som træning”, siger hun.

Flere af deltagerne ser overraskede ud. ”Det er vigtigt at styrke kroppens muskler, og det kan man også gøre ved at bruge kroppen i det daglige. Og så skal man huske, at det ikke behøver være 30 minutter i træk. Man kan dele det op i 10 minutter ad gangen”, fortsætter Julie Camilla Kjønnerød.

Til snakkegrænsen

To gange om ugen skal man helst lave noget, der er så udfordrende, at man rammer ’snakkegrænsen’ – altså hvor man kun har luft til at svare med helt korte sætninger, mens man er aktiv. Holder man sig til snakkegrænsen, når man motionerer på egen hånd, skal man ikke være nervøs for, om kroppen kan klare det. Men bliver man svimmel, utilpas, får kvalme eller ondt i brystet, skal man selvfølgelig stoppe.

DAG 2

Julie Camilla Kjønnerød har masser af eksempler på, hvorfor det er godt at få rørt sig – blandt andet kan det nedsætte kolesterolindholdet i blodet og øge insulinfølsomheden i cellerne. Det forbedrer også den kraft, hjertet trækker sig sammen med. Motion kan til gengæld kun forbedre selve pumpefunktionen – altså hjertets evne til at pumpe blodet ud i kroppen – med få procent. ”Det er medicinen, der virker mest på pumpefunktionen, så derfor kan man ikke erstatte medicin med motion, men jo bedre fysisk form man er i, desto lettere vil man kunne mærke forbedringer på sine symptomer”, fortæller Julie Camilla Kjønnerød og appellerer afslutningsvis til deltagernes vedholdenhed: ”Det tager mindst tre til fire måneder, før man kan mærke ændringerne, så det

handler om at holde fast og få rørt sig, så meget man kan overskue”.

DAG 3 Mette Asencio Orellana Sygeplejerske, Frederiksberg Hospital

Sygeplejersken: Derfor er det vigtigt, at du taler med dine pårørende

Når man har en sygdom, der ikke er synlig er titlen på en kort video, som sygeplejerske Mette Asencio Orellana, der står for den tredje undervisningsgang, lægger ud med at vise de fremmødte. I videoen sættes der fokus på den frustration, der kan være forbundet med, at andre ikke kan se, at man er syg. Da lyset i loftet igen bliver tændt, kigger Mette rundt og spørger, om der er nogle, der kan genkende det. Flere nikker.

UPDATE HJERTESVIGT │ Januar 2018 15

ET KIG INDENFOR – FORTSAT Fortæl hvordan du har det

Mette understreger, at det er vigtigt at tale med sin partner og sin familie om, hvordan man har det. Ellers kan det være svært for de pårørende at vide, hvornår og hvordan de skal træde til og hjælpe eller forstå, hvorfor man handler, som man gør.

Hvis man for eksempel skal til et familiearrangement, kan man på forhånd melde ud, at man kan have behov for at gå tidligere hjem end de andre gæster. Så behøver man ikke at undskylde eller forklare, og det kan gøre det nemmere at forlade selskabet. En af deltagerne fortæller, at det kan være ret vanskeligt, selvom omverdenen er forberedt på, at man ikke kan klare så meget: ”Hvis jeg for eksempel er inviteret til et selskab, kan jeg måske sidde en halv time ved bordet, og så må jeg ind og lægge mig. Mine voksne børn har egentlig forståelse for det. Og så alligevel ikke. Det kan stadig være svært for andre at sætte sig ind i og acceptere”.

Træt ind til benet

Da dagens underviser igen slukker lyset og tænder projektoren, starter videoen Jeg må hele tiden prioritere mine kræfter, som handler om at erkende, at man ikke kan så meget som tidligere. Også denne problemstilling er genkendelig for deltagerne.

DAG 3

”Jeg er træt på en helt anderledes måde, end jeg har prøvet før. Sådan helt ind til benet. Jeg kan være træt allerede ved 10-tiden om formiddagen”, siger en deltager.

Sygeplejerske Mette Asencio Orellana nikker forstående.

Hun opfordrer deltagerne til at forsøge at fastholde de ting, som har betydning for dem i hverdagen og så skære de ting væk, der er mindre vigtige.

Det går ud over humøret

Et kig rundt på dagens deltagere vidner om, at en nedsat pumpefunktion kan med-

16

Januar 2018 │ UPDATE HJERTESVIGT

føre store ændringer i livet. Dagens tredje og sidste video handler om, hvordan disse ændringer kan påvirke humøret. At man kan blive angst, ked af det og have svært ved at håndtere, at man er kronisk syg.

Efterfølgende fortæller en deltager, at hun plejede at være stærk og den i familien, der havde styr på alting. Nu har hun svært ved at genkende sig selv og synes ikke, at folk forstår de bekymringer, hun har om sygdommen, og hvad der kommer til at ske.

En anden fortæller, at hun er begyndt at opleve angst. Ikke for at dø, men for nogle helt almindelige hverdagsting som at gå ud af døren eller ringe til nogen. ”Hvad gør du så?”, spørger Mette. ”Jeg siger til mig selv, at jeg er et gammelt fjols og gør det alligevel”, svarer deltageren prompte og får flere til at trække på smilebåndet. ”Det er godt” roser Mette og understreger, at hvis der er nogle ting, deltagerne ikke lige får spurgt ind til i dag, er det også en mulighed at tage en snak om det til de individuelle samtaler.

DAG 4 Dorte Sunke Knudsen Diætist, Frederiksberg Hospital

Diætisten: Derfor er den sunde mad så vigtig

”Gå en tur med hunden, selvom du ingen har.”

Opfordringen kommer fra klinisk diætist Dorte Sunke Knudsen, der denne fjerde og sidste undervisningsgang skal give delta-

UPDATE HJERTESVIGT │ Januar 2018 17

ET KIG INDENFOR – FORTSAT gerne på holdet nogle gode råd med på vejen. Selvom hun som diætist har kosten som sit primære område, benytter hun lejligheden til at understrege, hvor vigtigt det er at få rørt sig. Og det er her, opfordringen til de daglige gåture med hunden kommer ind i billedet.

forklarer, at det er det usunde fedt, som man skal man skære ned til et minimum.

Hun opfordrer til, man i stedet vælger de sunde fedttyper, som findes i planteolier, avocado, nødder, kerner og makrel.

”Hvis man ikke træner, bliver det protein, man spiser, ikke omdannet til muskler, og så taber man muskelmasse. Man kan altså ikke spise sig til større muskler”, forklarer hun.

I nogle tilfælde kan det dog give god mening at skrue op for fedtet – også det usunde fedt, påpeger Dorte Sunke Knudsen. Det gælder, hvis man lider af kvalme eller mangler appetit.

I den næste halvanden time bliver det tydeligt, at kosten betyder rigtig meget, når man har hjertesvigt. Rundt om bordet sidder et par gengangere fra de andre kursusgange, men også nye ansigter er dukket op. Andre er faldet fra – enten fordi de allerede har haft undervisning med diætisten, eller fordi de simpelthen har det for dårligt til at møde op i dag.

Protein, protein og atter protein

Mange små måltider til den småtspisende

”Så tænk i mindre portioner og mere energirig mad. Byt for eksempel spinatsalaten ud med en omgang flødestuvet spinat og spis flere små måltider. Hvis man har nedsat pumpefunktion, skal man helst ikke tabe sig, medmindre man har et BMI på 40 eller derover. Hellere nogle kilo for meget end for lidt, når man har hjertesvigt”, siger Dorte Sunke Knudsen. Der lyder et lettelsens suk rundt om bordet.

Dorte Sunke Knudsen starter med de 10 kostråd, for de gælder også de fremmødte med nedsat pumpefunktion. Men der er alligevel nogle ting, man skal være opmærksom på – især hvis appetitten er lille.

Mandler og mørk chokolade til lækkermunden

At få masser af protein er en af tingene, for hvis man ikke får protein nok, begynder kroppen at tære på musklerne, fortæller Dorte Sunke Knudsen og hiver en kasse med produkter med et højt proteinindhold op på bordet. Her er skyr og hytteost blandt de udvalgte produkter.

” Til gengæld skal I helst undgå salte fødevarer som chips, peanuts og popcorn. Spiser man mad med meget salt, binder det væske i kroppen og giver væskeophobninger, og det er hårdt for hjertet”, fortæller Dorte Sunke Knudsen.

”Hvis man spiser en almindelig proteinrig kost, er det så nødvendigt at spise alt det der? Skyr er jo noget fanden har opfundet”, siger en deltager med et glimt i øjet.

Han fortæller, at han til gengæld drikker mælk og spiser ost hver dag. Netop det gør, at han umiddelbart er godt dækket ind og ikke behøver at tvinge de produkter i sig, der ligger i kurven, lyder svaret fra Dorte Sunke Knudsen.

Kurven bliver sat væk igen, og i lyset fra projektoren toner et billede frem med smør, spegepølse, wienerbrød, kiks, fede bøffer og piskefløde. Dorte Sunke Knudsen

18

Januar 2018 │ UPDATE HJERTESVIGT

En deltager vil godt vide, hvad man kan forkæle sig selv med, og her lyder svaret: Mandler og mørk chokolade.

Klokken nærmer sig 15, og spørgetrangen er ebbet ud blandt deltagerne. Forløbet på de fire kursusgange er slut, men for deltagerne er det endnu ikke farvel og tak.

Jævnlige kontroller og tilpasning af medicin vil betyde, at hospitalet vil være en del af deres hverdag et stykke tid endnu.

FOTOREPORTAGE

Sved på panden – og højt humør Som en del af rehabiliteringsforløbet tilbyder Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler træning to gange om ugen. I halvanden time skal deltagerne træde hårdt i pedalerne og udfordre musklerne i træningsmaskinerne og på gulvet i træningssalen.

Fotograf: Anders Bøggild Af Sille Kristine Rasmussen, redaktør på Netdoktor.dk

UPDATE HJERTESVIGT │ Januar 2018 19

FOTOREPORTAGE – FORTSAT

V

ivi, Søren og Vibeke er blandt de faste gæster på træningsholdet for hjertesvigtpatienter på Frederiksberg Hospital. Hver onsdag og fredag træder de hårdt i pedalerne og hiver i vægtstængerne, så kroppen bliver stærkere. Og træningen har allerede båret frugt. Derhjemme er Søren begyndt at tage trapperne til 6. sal, og Vivi kan nu gå langs otte husblokke uden at holde pause.

Fysioterapeut Zijad Klica står klar med stopuret. Det er ham, der den næste halvanden time skal opmuntre og guide dagens seks deltagere gennem træningen. ”Næste gang er det Valby Bakke, I skal op ad. 3, 2, 1 og værsgo”, siger han, og alle

sætter lidt ekstra belastning på cyklen og tramper til. Efter et halvt minut får de lov til igen at sænke tempoet, og sådan fortsætter den næste halve times tid iafvekslende tempo.

Deltagerne kommer først og fremmest for at få sved på panden, men også holdånden og de trygge rammer betyder noget.

74-årige Vivi Olsen har gået på holdet i otte uger, og hun sætter stor pris på den gode stemning. ”Jeg synes, at det er rart, at vi sammen kan grine lidt af det, vi kalder ´torturen´på cyklen. Og at vi kan komme med sjove bemærkninger til hinanden”, siger hun.

Marit på 73 år synes, at det er rart at træne sammen med andre, der også har nedsat pumpefunktion.

20

Januar 2018 │ UPDATE HJERTESVIGT

80-årige Søren bor på 6. sal.

Tidligere tog han altid elevatoren, men træningen har inspireret ham til at tage trapperne et par gange om ugen.

Vibeke på 75 år fik hjertesvigt efter hun blev ramt af en blodprop i hjertet for et halvt år siden.

For 74-årige Vivi har det givet en stor tryghed at have en fysioterapeut inde over, som har forstand på hjerte­ svigt: ”Det betyder virkelig meget at have en underviser, der ved, hvad man må og ikke må, og som kan hjælpe én med de ting, man ikke lige selv tænker over.”

Vivi kan i dag gå forbi otte opgange uden at holde pause.

Tidligere måtte hun stoppe efter to.

UPDATE HJERTESVIGT │ Januar 2018 21

FOTOREPORTAGE – FORTSAT ”Jeg er en doven hund, og hvis jeg ikke havde et hold, så ville jeg finde på dårlige undskyldninger: ”Åh i dag regner det lidt for meget, og i morgen skinner solen for meget”. Men når man har en mødetid og et hold, så kommer man afsted”, siger Marit.

På skemaerne noterer deltagerne, hvor mange gange de har lavet hver øvelse, og hvor hård belastning de har haft på maskinen. På den måde kan de selv holde øje med, om der er fremgang i træningen.

Dagens brave deltagere efter træningen. ”Sig ja tak, hvis du får et tilbud om at træne”, lyder deres opfordring.

22

Januar 2018 │ UPDATE HJERTESVIGT

ANNONCE

Lev med hjertesvigt – lev i balance DK 1712746337

Er hverdagen blevet helt uoverskuelig?

Ekstrem træthed kan være et symptom på hjertesvigt, især hvis du allerede har en hjertekarsygdom.

Besøg hjertebalance.dk og bliv klogere på hjertesvigt.

UPDATE HJERTESVIGT │ Januar 2018 23

BAGGRUND

Foto: iStockphoto.com

Sådan hjælper medicinen dit hjerte Når man har hjertesvigt, er kredsløbet og hjertet hårdt belastet og har derfor brug for hjælp. Her kan du blive klogere på, hvordan de forskellige typer behandlinger virker.

Af Sille Kristine Rasmussen, redaktør på Netdoktor.dk Kilde: Artikel om hjertesvigt på Netdoktor.dk, opdateret af overlæge Nana Valeur

L

ider man af hjertesvigt, bliver medicin automatisk en central del af ens liv. For nogle kan det være meget grænseoverskridende at tage alle de mange piller – især hvis man ikke tidligere har været vant til det.

Måske kan det hjælpe at vide lidt om, hvordan de forskellige medicintyper rent faktisk hjælper ens krop.

24

Januar 2018 │ UPDATE HJERTESVIGT

Der findes flere forskellige typer medicin til behandling af hjertesvigt, men groft sagt kan man dele dem op i to hovedgrupper: Livsforlængende behandling og Symptombehandling.

Den livsforlængende behandling

Den livsforlængende behandling har til formål at aflaste og hjælpe hjertet. Når ens pumpefunktion er nedsat, reagerer kroppen nemlig ved at øge pulsen, så hjertet pumper hurtigere, og på sigt er det belastende for hjertemusklen.

•

ACE-hæmmere og Angiotensin II blokkere (RAS-inhibitorer) Denne type medicin hæmmer dannelsen af nogle hormoner i kroppen, der får blod- karrene til at trække sig sammen. Det bety- der, at pulsårerne i hele kroppen udvides, at blodtrykket sænkes, og at hjertet på den måde aflastes. Samtidig dæmpes nogle af de kredsløbshormoner, der stresser hjertet.

Symptombehandling

Symptombehandling består primært af vanddrivende medicin, som hjælper kroppen af med overflødig væske og salt. Væskeophobning er skyld i flere af de symptomer, man kan slås med som hjertesvigtpatient – eksempelvis hævelser i benene, åndenød og appetitløshed – og derfor vil mange mærke en tydelig virkning af behandlingen med det samme.

• ARNI

(Angiotensin Receptor Neprilysin Inhibitor)

ARNI er et nyt lægemiddel, som kombine

rer de to stoffer 1) angiotensin II receptor blokkere og 2) neprilysinhæmmere.

Lægemidlet øger kroppens afstressende

hormoner og udvider blodkarrene, så puls

og blodtryk sænkes. Samtidig øger det

udskillelsen af salte og væske.

•

Beta-blokkere Betablokkere er en gruppe af lægemidler, der får pulsårerne i hele kroppen til at udvide sig, så puls og blodtryk sænkes, og hjertet ikke pumper så hurtigt. Det gør, at hjertet bedre fyldes med blod og ikke har behov for så meget ilt. På den måde har betablokkere en aflastende og beskyttende effekt på hjertet.

•

Spironolakton (Aldesteron-hæmmer) Ofte bruges et vanddrivende lægemiddel med det virksomme stof Spironolakton, der hæmmer et hormon i kroppen(Aldosteron).

Det medfører, at man udskiller en større mængde salte og dermed væske fra blodet. Aldosteron-hæmmeren har også en positiv påvirkning af hjertets muskulatur.

•

Øvrige behandlingstyper Nogle patienter vil også have gavn af nogle andre præparater. Patienter med en gen- nemsnitspuls over 70 kan blive hjulpet af medicin med det virksomme stof Ivabradin.

Nogle kan også have gavn af præparater med det virksomme stof Digoxin, som kan have en beskyttende effekt på hjertet.

UPDATE HJERTESVIGT │ Januar 2018 25

BAGGRUND

Vi bliver hele tiden bedre Overlevelsen blandt hjertesvigtpatienter er blevet bedre i takt med, at nye lægemidler er kommet til. Få her et overblik over udviklingen og et kig ind i krystalkuglen, når det gælder behandling af hjertesvigt.

Af Sille Kristine Rasmussen, redaktør på Netdoktor.dk

I

ndtil slutningen af 1980’erne var der ikke meget hjælp at hente for de mennesker, der fik hjertesvigt. Vanddrivende midler og i nogle tilfælde digoxin, der kunne stimulere sammentrækningen af hjerte, var det, man fik tilbudt. Det betød, at udsigten til at overleve var meget dårlig. Heldigvis er der sidenhen blevet udviklet nye medicintyper, der kan øge chancerne for at leve længere med hjertesvigt.

Afdelingslæge Søren Vraa, der til daglig er leder af hjertesvigtklinikken på Aalborg Universitetshospital, fortæller, at noget af det første, der kom hjertesvigtpatienterne til undsætning, var de såkaldte ACE-hæmmere. Det skete i løbet af 1980’erne, hvor større studier viste, at de havde overbevisende effekt. I slutningen af 90’erne begyndte forskere også at se gode resultater med at bruge betablokkere og aldosteronhæmmere, og i 00’erne fulgte så større undersøgelser, der viste, at også angiotensin II–blokkere havde god effekt i kombination med de øvrige lægemidler.

I 00’erne begyndte man også at indoperere pacemakere – de såkaldte bi-ventrikulære pacemakere, som stimulerer begge hjertekamre og synkroniserer den måde, hjertet trækker sig sammen på. Behandlingen havde god effekt på udvalgte hjertepatienter og bruges også i dag – i nogle tilfælde sammen med en speciel type pacemaker – en ICD (Implantable Cardioverter Defibrillator). Den registrerer og

26

Januar 2018 │ UPDATE HJERTESVIGT

behandler eventuelle farlige rytmeforstyrrelser og nedsætter dermed risikoen for pludselig hjertedød.

I 1990 foretog man den første hjertetransplantation herhjemme, og det er efterfølgende blevet en behandling, man i sjældne tilfælde kan tilbyde udvalgte patienter med meget svær hjertesvigt.

Opgør med pille på pille

De typer medicin, man fik til rådighed i 90’erne og 00’erne, har siden været grundpillerne i behandlingen sammen med den vanddrivende medicin, som stadig spiller en vigtig rolle. ”Og så var det ligesom det, man kørte med i en del år. Der er løbende kommet nogle enkelte nye stoffer på banen, men ikke noget der virkelig har rykket noget medicinsk set. Ikke før for tre år siden, hvor man fik en ny kombinationsbehandling kaldet ARNI”, fortæller Søren Vraa.

ARNI er en forkortelse af Angiotensin II Receptor blokker/Neprilysin-Inhibitor. ’Inhibitor’ betyder hæmmer, og det, der for alvor var nyt, var, at ARNI-behandlingen kunne erstatte behandlingen med acehæmmere. Ifølge Søren Vraa skulle de nye lægemidler, man hidtil havde fået, bruges i tillæg til den medicin, man allerede fik. Det vil sige, at man fik en pille mere og en pille mere. Men netop den udvikling blev der gjort op med her.

”Ud over at erstatte ACE-hæmmerne kan den nye behandling også nedsætte risikoen for indlæggelser samt dødeligheden, og vi oplever, at en del patienter får det markant bedre. Men som alt anden ny medicin er det en dyr pille, hvor der er strikse tilskudsregler, og derfor bruger vi på hjerteafdelingerne nogle kræfter på at finde de patienter, der kan få tilskud til behandlingen”, fortæller han.

Diabetesmedicin virker også på hjertesvigt

Spørger man Søren Vraa om, hvad der rører sig af nye tiltag inden for behandlingsområdet, peger pilen overraskende nok på nogle såkaldte SGLT-2-hæmmere, der bruges til behandling af diabetes. ”Denne type medicin ser ud til at give hjertesvigtspatienter færre indlæggelser og bedre overlevelseschancer, uden at man helt rigtig kan forklare hvorfor”, siger han.

Der er ikke lavet deciderede undersøgelser, hvor man har taget en gruppe hjertesvigtspatienter og behandlet den ene halvdel med diabetesmedicin og den anden halvdel med placebomedicin. Faktisk har man opdaget de positive effekter på baggrund af et såkaldt sikkerhedsstudie.

Foto: iStockphoto.com

I USA er sikkerhedsstudier påkrævet, inden al ny diabetesmedicin går i handlen for at sikre, at hjertepatienter kan tåle det.

Ifølge Søren Vraa skyldes det, at der på et tidspunkt kom noget diabetesmedicin i handlen, som viste sig at øge dødeligheden blandt hjertepatienterne. ”Men sikkerhedsstudiet har vist sig at være så overbevisende, at vi så småt er begyndt at bruge den nye diabetesmedicin i behandlingen af udvalgte hjertesvigtpatienter”, fortæller Søren Vraa.

UPDATE HJERTESVIGT │ Januar 2018 27

SYMPTOMTJEKKER

10 symptomer du skal holde øje med Hjertesvigt betyder, at hjertets evne til at pumpe blodet rundt er svækket. Det er vigtigt, at du kender til de symptomer, din nedsatte hjertefunktion kan forårsage, for det kan betyde, at du skal have ændret din behandling eller justeret nogle forhold ved din livsstil.

Af Netdoktor.dk i samarbejde med overlæge Nana Valeur

1. Åndenød/stakåndethed

Stakåndet

2. Åndenød når man ligger ned

kåndet

Stakåndet liggende

Hjertesvigt medfører, at man har tendens til at ophobe væske i kroppen.

Væskeophobninger viser sig typisk i ben og arme, men i nogle tilfælde er der så meget væske, at det trænger helt op i lårene og i lysken. Hos nogle sætter væsken sig også omkring maven og/eller i lungevævet. Hvis man vågner og har åndenød om natten og måske må sidde i en stol for at få sin søvn, er det tegn Træt på, at sygdomsforløbet går i forkert retning.

Hævede ankler Hjertebanken 2 kilo Appetitløshed vægtforøgelse

3. Træthed

Når man har hjertesvigt, er hjertet dårligere til at pumpe blodet rundt og levere den ilt og næring, som kroppen kræver. Det kan gøre, at man hurtigere bliver træt. Hvis man oplever, at trætheden tiltager, og man må lægge sige oftere, kan det være tegn på, at hjertepumpefunktionen er blevet dårligere.

kåndet gende

Træt

Et typisk symptom på hjertesvigt er, at man bliver stakåndet – det vil sige en følelse af, at man ikke kan få luft nok. Andre ord for det samme er at få åndenød eller føle sig forpustet. Årsagen er, at der ikke kommer tilstrækkeligt med blod rundt til musklerne, fordi hjertepumpefunktionen er dårlig. Når krop pen mangler ilt til musklerne, reagerer den ved at sætte gang i en hurtigere vejrtrækning, så man får mere ilt ind – og altså bliver Hjertebanken forpustet.

Stakåndet Træt Hævede ankler 2 kilo En liggende anden årsag til åndenød kan være væskeophobning i lungerne, der tager vægtforøgelse plads for ilten.

Træt

Hævede ankler

Hjertebanken

2 kilo vægtforøgelse

4. Hævede ankler, ben eller mave

Hævede ankler

28

Appetitløshed

Tisser oftere

Mange med hjertesvigt har tendens til at ophobe væske i kroppen, og det kan give hævelser, som især ses tydeligt i ben og arme. Årsagen er, at når hjertet fungerer dårligt, kan det ikke få pumpet blodet hurtigt og effektivt igennem kroppen, men samler sig og står stille på vej tilbage til hjertet. Herfra siver væsken fra blodbanerne ud i vævet i kroppen, så man får vand i lungerne, vand i maven og vand i benene. Mere væskeophobning end normalt, kan derHjertebanken 2 kilo Appetitløshed Tisser oftere Påvirker dit humør for være tegn på forværring af sygdommen. vægtforøgelse

Januar 2018 │ UPDATE HJERTESVIGT

P

de ankler

tebanken

5. Hjertebanken/hurtig hjerterytme

Følelsen af at hjertet banker hurtigere eller hårdere end normalt kan være et signal om, at hjertet er mere belastet af den dårlige pumpefunktion eller tegn på hjerterytmeforstyrrelser.

Hjertebanken

2 kilo vægtforøgelse

Appetitløshed

titløshed

Tisser oftere

r dit humør

Appetitløshed

Tisser oftere

Påvirker dit humør

Forhindrer dig...

Væskeophobninger gør, at man tager på i vægt, så derfor er det vigtigt at veje sig ofte – helst hver dag. Tag afsæt i din normale ‘tørvægt’, som er din vægt om morgenen, efter at du har tisset af, og inden du spiser og tager tøj på.

2 kilo forøgelse

er oftere

2 kilo

6.

Vægtstigning vægtforøgelse

Appetitløshed

Tisser oftere

7. Appetitløshed og kvalme

Påvirker dit humør

Forhindrer dig...

Nogle hjertesvigtspatienter taber sig, fordi de får kvalme og madlede.

Den manglende lyst til mad kan både opstå på grund af væskeophobninger i maven og manglende blodgennemstrømning i området. Det kan dog også være en bivirkning ved medicinen.

Tisser oftere

Påvirker dit humør

8. Hyppig vandladning

Forhindrer dig...

Hvis du drikker mere, end du plejer, vil du selvfølgelig skulle tisse mere. Men hvis du ikke har ændret drikkevaner og alligevel skal rende oftere på toilettet end normalt, kan det være tegn på, at dit hjerte er på overarbejde.

Påvirker dit humør

Forhindrer dig...

9. Dårligt humør og tunge tanker

Har man hjertesvigt, har man statistisk set større risiko for at opleve tungsind og depression. Nogle bliver angste over for helt almindelige hverdagsting eller tænker meget på døden. Derfor er det godt at lægge mærke til, om man kan mærke ændringer i humøret.

Påvirker dit humør

Forhindrer dig...

10. Ændringer i hverdagslivet

Nogle dage har man flere kræfter end andre, men hvis man kan mærke et generelt dyk i energiniveauet over en periode, kan det være tegn på forværring. Læg derfor mærke til, at om du ikke længere kan overkomme at købe ind, støvsuge, gå en tur, eller andet du plejer at kunne.

Forhindrer dig...

Klik herunder, og svar på 10 spørgsmål om, hvilke symptomer du har oplevet de seneste to uger.

TJEK DINE SYMPTOMER HER:

Netdoktor.dk UPDATE HJERTESVIGT │ Januar 2018 29

ANNONCE

Tak, fordi du læste med.

Hver måned kommer over 1 million danskere til os for at få svar om sundhed og sygdom.

Vi er der også for dig.

FÅ FLERE NYHEDER OM SUNDHED. TILMELD DIG NYHEDSBREVET HER.

Netdoktor.dk