Opdateret: Nyrekræft - Minimagasin

Strålebehandling af nyrekræft skal tilpasses den enkelte

Strålebehandling af metastatisk nyrekræft har vist gode resultater, når der bliver skruet op for stråledosis. Men strålebehandling skal tilpasses den enkelte patient, og der er ikke én opskrift, der passer til alle.

Af Sille Kristine Rasmussen, redaktør, Netdoktor.dk. Foto: iStockphoto.com

Strålebehandling med helbredende sigte – i fagsprog kurativt sigte – har ikke fyldt særlig meget i behandlingen af nyrekræft, da man i mange år har opfattet nyrekræft som en såkaldt stråleresistent sygdom – det vil sige, at strålerne ikke har haft tilstrækkelig effekt på nyrekræftcellerne.

Erfaringerne fra stereotaktisk strålebehandling af hjernemetastaser har dog vist, at strålebehandling kan have en rigtig god effekt, hvis stråledosis per gang øges, hvilket også kan have den fordel, at patienten samlet set skal have færre strålebehandlinger. I dag anser man derfor behandling med høj stråledosis for et af de virksomme redskaber i værktøjskassen. Det fortæller Jesper Andreas Palshof, der er Ph.d. og afdelingslæge ved Onkologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital.

Pallierende strålebehandling

Stråleterapi til patienter med nyrekræft tilbydes primært til patienter med knoglemetastaser og hjernemetastaser, der giver symptomer. Der kan enten gives helbredende (kurative) doser eller lindrende (pallierende) doser.

”Hvis behandlingen har et lindrende sigte, kan man ikke forvente at fjerne metastasen, men blot mindske smerterne. I nogle tilfælde lykkes det dog også at bremse sygdomsudviklingen og endda mindske metastasen,” siger Jesper Andreas Palshof.

Stereotaktisk strålebehandling

Stereotaktisk strålebehandling tilbydes i nogle tilfælde mod eksempelvis 1-3 hjernemetastaser, knoglemetastaser og lungemetastaser. Der kan dog være forskellige grunde til, at man ikke kan give den højeste dosis.

”Det gælder for eksempel, hvis afstanden er for lille til et andet organ, der ikke kan tåle samme høje dosis. I så tilfælde må man gå væk fra stereotaksi og ned i en mere lindrende dosis. Men vi ser som sagt også tilfælde, hvor en lavere dosis kan holde sygdommen i ro i lang tid. Det varierer nemlig fra patient til patient og fra metastase til metastase, hvor stor følsomheden er. Nogle er strålefølsomme, andre er det ikke”.

Strålebehandling kan ikke sættes i skema

Indtil videre bruges strålebehandling kun til behandling af metastaser – ikke mod selve nyretumoren.

”Men i udlandet har man på forsøgsbasis givet stereotaktiske stråledoser mod selve nyretumoren, og her har man set rigtig fine resultater,” fortæller Jesper Palshof.

Ifølge Jesper Palshof er det fortsat kun patienter med metastatisk sygdom, der får strålebehandling, men derudover er det vanskeligt at sætte

strålebehandling af nyrekræft i standardiserede skemaer.

”Når det gælder nyrekræft, er der ikke nogen retningslinjer, der siger, at vi skal bruge strålebehandling i de og de tilfælde. Det er et redskab, der kan tages i brug, når det giver mening hos den enkelte patient. Og det kan der være forskellige grunde til, siger han og fortsætter:

”Et eksempel er de tilfælde, hvor kirurgerne vurderer, at metastasen sidder på en måde, så den ikke kan opereres ud, eller patienten er det, man kalder ’unfit for surgery’ – altså ikke kan klare en operation på grund af sin helbredstilstand. Der kan vi forsøge at tilrettelægge en strålebehandling”. I andre tilfælde kan det give mening at se på, hvor aggressive de enkelte metastaser er.

”Den medicinske behandling i form af målrettet behandling eller immunterapi kan være forbundet med ret store bivirkninger. Og hvis man har tre små metastaser, som ikke kan opereres væk, og kun den ene vokser, er det så hensigtsmæssigt at tage den store hammer i brug og gå i gang med medicinsk behandling? Her kan man måske overveje at nøjes med at strålebehandle den metastase, der vokser,” siger han.

Der kan også være tilfælde, hvor nyrekræften ikke er aggressiv og vokser så langsomt, at der kun opstår en metastase en gang om året eller hvert andet år. Her mener Jesper Palshof også, at der kan være noget fornuft i at overveje, om en operation eller strålebehandling kan udskyde opstart af medicinsk behandling.

Strålebehandling kan supplere den medicinske kræftbehandling

Der kan være tilfælde, hvor den medicinske behandling virker godt på patientens metastaser i lunge og lever, men ikke har nogen effekt på knoglemetastaserne. Så kan man vælge at strålebehandle knoglemetastaserne og fortsætte med medicinen.

”I nogle tilfælde er det bedst, at patienten holder pause eller udskyder opstart med kræftmedicinen. For eksempel hvis vi giver et stort strålefelt på rygmarven eller stråler mod hovedet. Men der er jo nogle patienter, der ikke kan tåle at vente 14 dage med at gå i gang med medicin, og så må man tage en snak om de ekstra bivirkninger, det kan medføre at få medicin og strålebehandling på samme tid,” siger Jesper Palshof. Han medgiver, at det ville være rart med nogle mere faste retningslinjer for strålebehandling af nyrekræft, men fortæller, at den individuelle vurdering er nødvendig for at give den bedst mulige behandling.

”Vi bliver nødt til at se på, hvor patientens metastaser sidder, hvor mange der er, hvor hurtigt de vokser, hvilke andre sygdomme patienten lider af, og hvordan patientens øvrige tilstand er,” lyder hans forklaring.

Stereotaksi som alternativ til fryse- og varmebehandling

Ifølge Jesper Palshof vil strålebehandling formentlig komme til at fylde mere og mere inden for nyrekræftområdet – både som supplement til den medicinske behandling og som en behandlingsmulighed på linje med varme- og frysebehandling.

”I dag er fryse- eller varmebehandling det alternativ, man har, til operation, men oftest kun hvis tumoren er under 4 cm. I fremtiden håber vi på også at kunne tilbyde behandling med stereotaktisk stråling til denne patientgruppe – men også til patienter med større tumorer,” siger han og forsætter:

”På Herlev Hospital vil vi i et forskningsforsøg tilbyde stereotaktisk strålebehandling til primære nyretumorer hos de patienter, der vurderes ’unfit for surgery’.

Stråledosis måles i Gray. De doser, man kan bruge til behandling af fx lungekræft og hovedhalskræft, er det man kalder normofraktioneret eller 2 Grays regimer. Nyrekræftceller er ikke tilstrækkelig følsomme over for denne 2 grays-bestråling, og derfor er det nødvendigt at give en højere stråledosis per strålebehandling.

Stereotaktisk strålebehandling er højdosis præcisions behandling, hvor man får en enkelt eller få koncentrerede behandlinger mod et mindre lokaliseret område. Kilde: Jesper Palshof

STRÅLE-

BEHANDLING MARTS 2021 I NYREKRÆFT STRÅLEBEHANDLING AF NYREKRÆFT SKAL TILPASSES DEN ENKELTE 15