Alle i samme bad (Danish)

alle samme b6d I

En introduktion til engageret filantropi

Produktionen og oversettelsen af den danske version af Alle i Samme Bid: En introduktion til engageret f.lantropi er muliggiort takket vrere Ramboll Management.

Lee Davis, Nicole Etchart; med stotte fra Claire Costello

Forfatture:

Rcdaktion :

Edith Goldenhar

Design: Lee Davis

& TesisDG

F orsid,ebillcfu : Kaktus

Coppight O 2005 NESsT.

All righs reserved Denne publikation mi ikke srelges eller reproduceres uden skriftlig tilladelse fta NESsT ISBN 978-1-93036&1ffi NESst aedkendn sig allz mznneskns

sociak, politiske, Okonomiskz og rekgi4se rettigheder og diskriminerer ikkz pd bag

grund af kqn, ract, national oltrinfuke, mzntal eller flsisk handikap, seksuel orimtning ellcr politisk elln religi4s orientering.

Engageret Filantropi: At anvende finansiel, intellektuel og social kapital til at oge den sociale indflydelse

Mange filantroper er succesrige forretningsmrend, investorer eller entreprenarer. Udover deres okonomiske ressourcer bidrager de ogsi med ekspertise, frerdigheder og netvrerk, der kan vrere en stor fortjeneste for de non-profit organisationer, de stotter. Et stigende antal donorer og filantroper forsoger at blive mere engagerede med en begrrenset "portefolle" af velgorenhedsorganisationer ved at tilbyde en kombination af finansiel, intellektuel og social kapital. Disse "engagere de filan troper " udf or er deres fondsarbej de ud fra principper og vrerktojer, som man kender fra venturekapitalinvesteringer og danner partnerskaber med deres st@ttemodtagere over en hngere periode.

Hvorfor er denne tilgang til filantropi i fremdrift over hele verden? Hvordan adskiller denne tilgang sig fra traditionel filantropi? Hvad er de potentielle forqjenester og faldgruber ved denne type af investeringer?

Hvad kan man lrere af de organisationer, der allerede arbejder med en engageret filantropisk tilgang til deres fondsarbejde? Svarene pi disse sp@rgsmil kan anvendes af donorer, som overvejer en engageret filantropisk tilgang til deres velgorenhedsarbejde. Denne ind.samlede viden kan ogsA benyttes som en ekstra ressource for de engagerede filantroper, der allerede eksisterer.

I

\ Alle

i

Samme bed

Hvad er "engageret filantroPi"?

for-profit aenture inuating: groups thqTe considuingfunding; nonproft of the plans

,Mnture philanthropy uorks aerl much

suutinize the

business

Inaestors

tike

afierthqbemad'eanmganizationpartoftheirportftIio'thqcontinueto'foll'ow i, n tping it to raise further funding ... And the. inuestor realizes a return on irrnri*it - but a 'social return' rather than a flnancial one' - Wall Street.fournal EuroPe Alle

i

samme bed

z\

Engageret filantropi* er en blandet tilgang til at give st@tte. En tilgang som integrerer filosofien og Prak-

-

giver en unik mulighed for, at

donorerne bliver involveret i deres egne selwalgte velg@renhedsProjekter. Ud over at tilbyde finansiel stotte nyder engagerede filantroper ogsi godt af det betYdningsfulde partnerskab, der oPstir som

tikkerne inden for investeringer pi' lang sigt og venturekaPital modeller fra for-profit sektoren med almindeligt fondsarbejde i nonproht sektoren. Inden for engageret filantroPi ogsi kaldet "venture fi lantroPi" kombinerer strategierne finansielle "investeringer" i nonprofit organisationer med yderligere kapacitetsopbygning, mentorordninger eller ledelsesbistand for at hjnlpe velg@rende organisationer til at opni deres mil.

En stigende interesse i engageret hlantropi er bide blevet stimuleret af donorer og nonProfit organisa-

tioner: * Begreber indenfor Engageret FilantroPi Der er opsteet adskillige begreber til at beskrive denne mere engagerede tilganq til filantropi:

- engageret filantroPi - filantropisk investering - strategisk filantropi - venture filantroPi

hefte har vi valgt at anvende begrebet "enqageret filantropi" ior at indfange essensen af en dvbt involverel oq enqaqeret donorstrategl

I dette

For d,onorer: Engageret filantropi

fqlge af, at engagerede filantroPer g@r deres Professionelle

fardigheder og netvrerk tilgrngelige for st@ttemodtageren.

Nogle donorer faler, at engageret filantropi er en mere effektiv model, eftersom de kan vere vidne til og deltage i organisationens arbeide.

-

For non-Prof,t organisationer:

Engageret filantroPi giver mange fordele inklusiv et langvarigt forhold af gensidig resPekt mellem donor og stottemodtager'

Non-profit ledere foler en hojere grad af st@tte, eftersom de ved, at deres forhibninger og risici er et delt anwar. Ydermere bliver fortjenesten ved donorernes finansielle ressourcer fordoblet ved hjrlp af medfolgende ledelsesekspertise, teknisk assis tance og adgang til indflYdelses rige kolleger.

Hvordan adskiller engageret filantropi sig fra klassisk filantropi?

Det er at notere sig, at det er "ighgt meningen, at engageret filantropi skal komplementere klassisk filantropi frem for at erstatte eller underkende den. Ligesom vennrrekapital reprresenterer en lille del af kapitalmarkedet inden for investeringer i virksomheder, si. er engageret filantropi en af de mange

tilgange til filantropi, der afhaenger af donorens personlige eller strategiske Et

mil.

srrligt kendetegn for engageret

filantropi er graden af donorinvolvering - dette kan sammenstilles med sondringen mellem en venturekapitalists investeringstilgang og en traditionel banks investeringstilgang:

Konrmerciel og Filantropisk Kapital Grader af engagement

Hoj involverinE

Engageret filantropi (venture phi lanthropy)

Aktive filantroper vil, udover

penge, typisk levere intellektuel kapital, ledelses support og adgang til deres netvark for at sikre, at modtageren n\r deres sociale

m\l

;,r

Alle

Risikovillig kapital

bed

', '' '' i' '

De som leverer kapitalen vil typisk krave en vis form for

kontrol med deres investering og yde "hands on" management for at sikre profit i virksomheden.

Rent filantropisk (velgorenhed) '''

Traditionelle donorer Disse vil typisk ti I no np

give donationer

rof it orga n isati one r

uden dybere involvering i organisationernes arbejde - ud over rappoftering og regnskaber fra projekterne.

* to

Efter John Kingston, "New Approaches Funding Not-for-proftt Organizations., ,

www.venturesome.org

t" "t

. TraditionelleBanklSn ,: Banker vil typisk vurdere en t: dDSagâ‚Źs lSnebevilling uden ,. efterfalgende kontrol med :. dDSaQâ‚ŹEt-ts virksomhed, . udover rexidig betaling af , afdrag.

Lav involvering

i

samme

Rent kommercielt (Profit)

Noglekarakteristika ved engageret filantropi overfor klassisk filantropi:

l.Vilhd.r fm inuolaning: Oveni den

af organisationen: Engagerede fi lantroper fokuserer

4. Styrkeke

finansielle stotte engagerede filantroper tilbydea skaber de

Alle

i

samme bad

ogsi tlpisk et nzert forhold til den non-profit organisation, de stotter. Engagerede filantroper involverer sig som fiivillige mentorer, hvor de tilbyder deres intelleknrelle kapital, coaching, vejledning samt introduktion til personlige og professionelle kontakter. Engagerede filantroper fir ofte en plads i besqrelsen for at deltage i den overordnede organisationsudvikling.

2. Flerd,rig stgtte: Engagerede

4\

filantroper forsoger at tilbyde langvarig (og miske betydelig) fleririg @konomisk st@tte til et begraenset antal non-profit organisationer frem for at tildele enkeltsriende donationer af mindre storrelse til et storre antal af

ofte pi nonprofit organisalionens overordnede tilstand frem for at st@tte individuelle projekter eller programmer. Disse donorer erkender vardien af at stotte og styrke organisationen som helhed, da en steerk organisation har nemmere ved at gennemfore sine langsigtede mil mere effektivt.

5.

eL

f

n

a nsi ni

n

for nederlag) pi non-profit organisationen alene.

5.

andre fi nansieringsmuligheder udover tilskud og legater. Disse kunne vrere fordelagtige lin eller direkte kapitalindskud.

Mdlbare prastationer: Engagerede filantroper fors@ger typisk at

opstille milbare resultater og holder nonprofit organisationerne ansvarlige for de mil for succes, de er blevet enige om. De forventer ogsi rapporter, som kontinuerligt beskriver fremskridt og indflydelse, frem for den traditionelle afslutningsrapport.

g:

Engagerede fi lantroper anhgger et investeringsperspektiv, der bestemmer den bedste og mest nyttige type st@tte for stottemodt?geren. Nogle engagerede filantroper tilbyder for eksempel

filantrop

er indgir selv som en del af tiltagene, nir stottemodtagerne skal ni: deres mil, frem for at placere , ansvaret for succes (og risikoen

organisationer.

3. Skredd rrsl

Delt risiko: Engagerede

7.

Afslutning: Engagerede filantroper s@ger ofte definerede strategier for at g@re sig fri for den nonprofit organisation, de st@tter.

Afslutningsstrategien kan vaere forbundet med opfyldelsen af de frelles fastlagte mil eller mangel

pi

samme. Alternativt kan

donoren vurdere, at denne ikke

hngere tilforer vardi til organisationen, eller at organisationen er blevet overkvalificeret til den tlpe st@tte, den hidtil har modtaget.

5

\ Alle

i

samme bed

Hvordan fungerer engageret filantropi?

Hvordan fungerer engageret

Det er ikke meningen, at den

gende liste skal repraesentere alle engagerede filantroper eller organisationer, den skal derimod stimulere opfattelsen af basisprincipperne og strukturerne inden for engageret filanropi.

samme

filantropi i praksis? Referencelisten i dette hafte danner et overblik over forskellige engagerede filantropiske fonde og organisationer. Mens hver enkelt af disse organisationer forfglger et unikt mil, si deler de alle filosofien om engage-

bed

ment.

Alle

i

f@l-

Engagerede filantroper oPererer rypisk med tre aktivitetsparametre.

De tilbyder stottemodtagerne finansiel kapital, intellektuel kapital og

6\

adgang til social kapital (se figuren

nedenfor)

Tredeling af strategien for engagerede filantroper (Vejledning, rSdgivning, 1. Finansiel kapital: Engagerede filantroper giver typisk en mengde penge til en rekke nonprofit orgnaisationer over en langere 6rrakke.

ststte)

2. lntellektuel kapital: Engagerede filantroper yder ofte vejledning, rSdgivning og stotte pA omrSder som daglig ledelse, planlagning, strategi og institutionel vakst.

(FlerSrig

ststte)

3. Social kapital: Engagerede filantroper introducerer modtagerne for kollegaer og venner for at give dem r6d og vejledning og miske mulighed for at fA

(Adgang til personlige og professionelle

netverk)

ekstra finansielle midler.

l.Afdehning og uduelgeke: Ligesom andre donorer identificerer engagerede filantroper potentielle stottemodtagere pi tre mi.der: 1) anbefalinger fra kolleger eller ligemrend og andre lokale donorer; 2) offentlig eftersporgsel; og 3) gennem besog hos nonprofi t organisationer.

Engagerede fi lantroper forfOlger en grundig udvalgelsesproces.

Udover at kran'e dokumentation vedrorende stiftelsen, mission, programmer og okonomisk situa-

tion, vil disse filantroper ogsi. modes med organisationens ledelse, bestyrelse, klienter og

andre donorer for at lrrrdere organisationens ledelse, strategi og det langsigtede porenriale. I nogle tilfrlde indgir engagerede filantroper frivilligt i et prOveforlob med non-profit organisationen inden, der indgis et langvarigt samarbejde. Dette g@res for at se om begges forventninger, mil passer sammen.

interesser og

2. Binding mcllemfond og st\tte-m,odtager: Nir en engageret filantrop

udvrlger en non-profit organisation, bliver der lavet en kontrakt med gensidige forpligtelser, betingelser og aftaler over for hinanden. Aftalen bekrafter storrelsen af den okonomiske stotte, som kan forventes over en fleririg periode (for eksempel fra tre til fem

ir).

Kontrakten understreger ogs.i, hrad stottemodr2geren kan fon'ente af vzerdigtilfgrsel fia donoren samt donorens forYentninger ril stg rtemodrageren. De faelles succeskriterier

inkluderes i kontrakten, og vil regelmassigt blive anvendt ril at folge op pi samarbejdet.

3. Qkonomisk st\tte: Engagerede filantroper tilforer ofte en sig-

nifikant @konomisk st@tte over ir til en udvalgt gruppe af organisationer. Denne Okonomiske stotte gives rl?isk gennem direkte tilskud eller gennem en bred vifte af gkonomiske varktojer. Disse inkluderer lin (til markedspris, under markedspris eller som nul procents erholdelige tilskud) og kapitalindskud.

Disse @konomiske vrrkt@jer er designet til at udvikle sr@memodtagerens overordnede okonomiske disciplin og for at "genbruge" filantropiske ressourcer til senere brug. flere

4. Batyekaposfar: Nogle engagerede filantroper fir besq.'relsesposter i

en eller flere af de organisationer, de st@tter. Dette medf@rer, at donoren fortsat har direkte foling med organisationens strategiske og @konomiske forlgb. Som bestyrelsesmedlem kan donoren arbejde med stottemodtagerens ledelsesgruppe pi en mere regelmassig basis - i fundraising, markedsforing, strategi, Okonomistyring, systemudvikling etc.

5. Medfi n an

si

nin g: Engager e de

filantroper har til tider behov for at soge ekstra midler andre steder fra til at st@tte de velgOrende organisationers arbejde. De kan tilpasse sig en "angle investor" model ved at arrangere rrrader

for andre potentielle donorer, hvor organisationen har mulighed for at prresentere deres arbejde og mil i hAb om ar modtage yderligere st@rte.

\ Alle

i

samme b5d

6. Opblgning af prubono netamh: Engagerede donorer kan samle et netvrerk af kolleger og bekendte, som kan hjrlpe stottemodtageren

Alle

i

samme bed

inden for forskellige omrider.

Disse omrider kunne vrre ridgiwring inden for bogf@ring, juridiske sp@rgsmil, stping, markedsf@ring/PR, teknologi etc.

Medlemmer af dette fiivillige netvrrk bor afsrtte et antal timer dedikeret til organisationen eller kan hjdpe st@ttemodtageren, nir der er behov for det. Denne form for ridgivning kan tit vrere en bedre stotte end okonomiske tilskud, da kun fi organisationer har rid til at hlre ridgirming pi et si hojt niveau 7. Netuerk mzd andre ahtiue

8\

flantrolr

er Nogle engagerede donorer oplever, at deres portefOlje af stattemodtagere kan tage ved lare af hinanden. De kan samle en gruppe af stottemodtagere, hvorfra de engagerede filantroper kan lrere af disses og andres

erfaringer. Disse m@der giver ogsi mulighed for at afholde workshops vedrorende emner af faelles interesse for alle stottemodtagere (f.eks. fu ndraising, markedsf@ring, strategisk planlagning etc.). Moderne giver ligeledes mulighed for at invitere eksterne eksperter og tutorer.

8. Prestations- og elfektmdknger:

Engageret filantropi er kendt for at legge vrgt pi prastationer og

anwarlighed. Eftersom det kan were svrcrt for nonprofit organisationer at mile "effekt", opsatter engagerede filantroper milbare succeskriterier i samrid med stot-

temodtageren for netop at kunne mile fiemskridt og succes.

Stottemodtagerne pihgges at aflevere detaljerede rapporter piL mere regelmressig basis for at sikre, at der sker fremskridt og for at im@degi forhindringer undervejs i forl@bet. Denne brug af performance management adskiller engageret filantropi fra de evalueringer mange tradi-

tionelle donorer igangsatter, stgtteperioden er afsluttet.

nir

9. Afslutning: Mange engagerede

filantroper reviderer irligt deres samarbejder med hver stottemodtager for at undersoge, om st@ttemodtagerne g@r fremskridt og lever op til de opsatte mil, men ogsA om donoren stadig tilf@rer vrerdi til st@ttemodtagerens arbejde og mil. Hvis samarbejdet stadig antages at vrcre

vrrdifuldt

for begge parter, bibeholdes kontrakten. Hvis en st@ttemodtager har opniet de oprindelige mil, kan en donor vrelge at forlade organisationen, for at anvende de okonomiske ressourcer og fardigheder pi andre nonprofit organisationer. Alternatiw kan donor og stOttemodtager satte nye fzelles mil for et videre samarbejde.

Alle

i

samme bed

12\

Engageret Filantropi: Et Afbalanceret Perspektiv

"vwil"e the nonprofit arena can benefit from the application of business techniques in wa)\ the worlds of nonprofits and husiness are sufficiently dilferent to require aerl

nxQ,n)

dilferent approaches to the use of resourus. The power of the marhet doa not necessarily translttte into social uisdom, nor does social wisdom of,en transktte into mnrket success."

- Bruce Sievers, "Non-profits in Ventureland," Alkanu Magazine (London: June 2002).

f artiklen, "But

Is It Smart Money?: Nonprofits Question the Value of Venture Philanthropy," siger Neil Carlson:'Venture fi lantropi forbliver lidt af en Rorschachprove. Alt afhangigt af hvem du sporger, er det fremtidens filantropi, en dognflue, godt fondsarbejde eller mis ledt hybris".

Feltet inden for filantropi har skabt debat blandt donorer, non-profit organisationer og forskere. Mens engageret filantropi kan vaere velegnet for nogle donorer og i nogle tilfalde kan vare et effektir,t varktoj for fondsinvesteringer, si skal hver filantrop have et afbalanceret billede af deres mulige fordele og ulemper ved engageret filantropi.

Her folger nogle kritiske sp@rgsmil, som er vrrd at gennemtrnke, hvis du overvejer at gi ind i engageret filantropi:

1. Er engageret fl"antropi airkelig et nyt

fanom,en?

Id6en om engageret filantropi er ikke ny. Individuelle dohorer og filantropiske fonde har beskrftiget sig med disse id6er i mange irtier.

Men i de seneste ir er engageret

filantropi giet fia teori til praksis, hvor donorer eksperimenterer og oplever hindgribelige og milbare resultater.

2. Skal engagnet filantropi erstatte hlas-

siskfilantropi?

Mens mange engagerede filantrop er kan vare skeptiske over for traditionelt fondsarbejde, si stiller de frerreste sporgsmilstegn ved den fundamentale st@tte, det giver i non-profit sektoren. Det er meningen, at engageret filantropi ved at tiltrrekke nye ressourcer og ved at

ni ud til den investeringsmindede donor skal komplementere og ikke erstatte den klassiske filantropi. Ved at udvide viften af tilgangelige vrerkt@jer og ressourcer for nonprofi t organisationer, drager engageret filantropi direkte nytte af non-profit arenaen og for@ger vidensbasen i hele den filantropiske sektor.

13

\ Alle

i

samme bed

3. Skaber

engageret

markcd frem

fm

filantropi

et nyt

bare at tjene den eksis-

Kritikere af engageret filantropi kritiserer en "investeringsstrategi", som er montet pe, at non-profit organisationer skal efterligne for-profi t organisationer pi midea som er uforenelige med deres unikke behov, kulturer og verdier. Det er korrekt, at nogle engagerede fi lantroper har urealistiske forventninger om at overf@re forretningsmodeller til non-profit sektoren. Der er dog et stort og underbe$ent marked af sociale entrepren@rer, som er forberedt pi at drage nytte af engagerede frlantropers Okonomiske og tekniske st@tte hvis de bliver implementeret pi en ordentlig mAde. tnende non-profit sektor?

Alle

i

samme bed

14\

4. Er engageretfilantropi

m d4gnflue?

Blistemplingen af tidlig venture filantropi kom fra dets sammenspil med teknologiske entreprenorer i slutningen af 1990'erne. Noget engageret fi lantropisk st@rte afhrnger af enkeltindividers velstand og praferencer. Principperne og arbejdsgangene inden for engageret filantropi bliver dog nu vrvet ind i det bredere felt af filantropi, da denne investeringstilgang anerkendes som en afflere okonomiske ressourcer, der er tilgrngelige pi kapitalmarkedet for non-profi t organisationer.

5. Er engageretfilantropi en risikofyht og ressourceintmsia model?

Engageret filantropi krrver ikke mange forskellige ressourcer og fardigheder. Non-profi t omridet har dog alligevel lidt under en kro nisk underinvestering i infrastruktur, en waghed som er blevet forvrrret af behovet for at sammenstykke smi. legater fra mange forskellige donorer. Pi den anden side har engagerede filantroper adopteret et pragmatisk perspektiv pi, hvad der er pS"kraevet for at styrke organisationerne pi lang sigt. Filantropiske investorer anerkender, at innovationer i non-profit sektoren, ligesom i den private sektor, involverer en h6j grad af ressourcer og risici, men pi samme tid er der ogsi et potentiale for "udbytte" i form af sociale effekter.

15

\ Alle

i

samme bed

filantropi noget for mig?

Er engageret

fllantropi kan aere passende for nogle donorer og han uere et effektiat uerht0j for nogk filantropishe inaesteringen Du er den bedste til at bedgmme, om

Engageret engageret

Alle

i

samme bed

filantropi

er en passende model

for dit

aelgLrenhedsarbejde.

Her folger nogle frelles principper og perspektiver, som bliver delt blandt engagerede filantroper. Hvor mange af disse passer til din filosofi inden for filantropisk stotte?

.r

Jeg foretrrkker at styre min filantropi strategisk og anvende den samme analytiske styrke i mit velgorenhedsarbejde, som jeg gor

o

Jeg kan godt lide at involvere mit personlige og/eller mit professionelle netvrerk af kolleger og venner i de non-profit organisa-

i mit almindelige forretningsarbe- 'tioner, jeg

16\

jd..

o Jeg har bide

tid og penge og @nsker at blive aktivt involveret i de non-profit organisationer, jeg stotter Okonomisk.

o Jeg ved, at ledere afnon-profit organisationer ofte er talentfulde kunstnere, m iljOforkrempere eller socialarbejdere; men med Oget ledelsesstotte og ledelses

fardigheder ville de kunne lede deres organisationer mere effek-

o Jeg mener,

at mine fardigheder og erfaringer er ligesi vrrdigfulde (eller mere vrrdigfulde) for non-profi t organisationer som

min Okonomiske

o

c

tivt.

o Jeg mener,

at rollen som bes$'relsesmedlem pi en vrerdig-

st@tte.

fuld mide kan komplimenrere de @konomiske ressourcer, jeg

Jeg kan se, at non-profit organisationer har behov for kapacitet og

inffastruktur. For at vrre mere effektive og for at kunne yde st@rre indflydelse har non-profit organisationer brug for overordnet breredygtig st@tte (udover enestiende projektstotte) .

Jeg krrever, at nonprofitorganisationerne, jeg stotter, er pligtopSldende, ogjeg er meget

involveret i identificering, screening og udvalgelse af organisationer.

st@tter.

donerer.

J

Jeg kigger efter milinger og benchmarks, som kan give hind-

gribelige beviser for non-profir organisationernes afkast, indflydelse og effekt.

c

Jeg erkender, at det er n@dvendigt at give stotte over en

fleririg periode,

hvis min

filantropiske stotte skal have en langvarig effekt.

Hvordan kan leg blive involveret i engageret

filantropi?

Ikke alle donorer er parate eller villige til at etablere en fond inden for engageret filantropi. Der findes mange mider at eksperimentere med at integrere principperne og praktikkerne inden for engageret filantropi i dit

Hsj lnvolvering

velg@renhedsarbejde og ligeledes en stor variation i graden af engagemenr

og tilhorsforhold:

-es

engageret filantropi: 5e referencelisten for relaterede artikler og hjemmesider pA engagerede filantropiske

organisationer.

**ss

- *^@&* *dm

Lav .""ffi"

i^.,^1.,^-:-involvering /

' I

t7

i

\ 4. Udvid din involvering i en non-profit organisition, du allerede stotter:

/

lndgi iet netvark

Ved allerede at arbejde med en nonprofit organisation har du mulighed for at eksperimentere med et mere involveret samarbejde ved at tilbyde tid, fardigheder og adgang til netvark. Mange ledere af non-prof it organ isationer vil vardsatte din villighed til at blive mere involveret.

eller deltag i msder: Referencelisten viser

udvalgte events for gerede f la ntroper.

Netvark og medlemsorganisationer opstSr ogs6 i Europa og Nordamerika. en ga

****

...7

I

/

2.

i

I

I

I 3. Doner en

til en etabldret

gageret

fond:

fi

.'W

@w

1. Lar mere om

/

s

lantropisk

Hvis du ikke er helt

klar til at blive en engageret filantrop, kan du starte laringsprocessen ved at yde

akonomisk stotte til en allerede eksisterende

filantropisk engageret fond.

Nogle filantropisk engagerede fonde yder tjenester for at stotte andre donorers stottemodta gere

ede filantroper sammen. Her kan de dele deres id6er og ansvar. At opstarte et netverk giver ogsd non-profit organisationer adgang til et bredere netverk af nyttige kontakter; professionel hjalp og finansiering. Begynd med at invitere dine kolleger og venner til en uformel sammenkomst best6ende af en kort prasentation fra en non-profit organisation, hvis arbejde ster dig nart. Din entusiasme vil motivere andre til at diskutere proiekter; som de finder meningsfulde. Dermed vil I skabe et leringsmiljo for udveksling af erfaringer

og id6er.

Alle

i

samme bed

6. Opstart en filantropisk engageret fond: Hvis en engageret filantropisk tilgang

tiltaler dig, bor du overveje at opstarte din egen fond eller indlemme principperne for engageret filantropi i stort set alle dine nuvarende donationer.

Mange filantropisk engagerede fonde. som er navnt i referencelisten, har dokumenteret det, de har lart ved at udvikle disse modeller. Deres refleksioner kan give vardigfuld vejledning i udviklingen af din egen fond.

Alle

i

samme bed

l8\

Afsluttende Bemerkninger: Delte Risici og Delte Resultater

Engagnede

f,lantropn kan endre den traditionelle magtrelation mellem donor og

stlttemodtagn aed at opblgge partnershaber,

Engageret filantropi reprasenterer en eksisterende tilgang til velgorenhedsarbejde ved at sammensrette "best practice" inden for forret-

ningsinvestering med den hojeste vardi i non-profitsektoren, nemlig det at opni storre sociale forlenester. Ved at tilbyde din @konomiske, intellektuelle og sociale kapital med hib om st@rre

udbytte, kan du blive mere involveret i de sager og organisationer, du har interesse for og samtidig blive en mere informeret filantropisk investor. En engageret tilgang til filantropi er et magtfirldt laringslrerkstal, da du bliver mere opmerksom pi' de muligheder og udfordringer ledere i nonprofit organisationer stir over for hver dug.

Engageret filantropi kan vrere en inspirerende mide at arbejde pi og kan vrre medhjrlpende til, at du bliver mere eventyrlysten og innovativ i dit fondsarbejde. Hvor

der

forLger den social

ffikL

engageret filantropi kan vrere egnet for nogle donorer og fungere som et effektivt vaerktoj for nogle typer af filantropiske investeringer, er det vigtigt at have et afbalanceret syn pi fremtidige for{enester og begraensninger. Denne form for filantropi indeholder risici, eftersom din Okonomiske stotte skal suppleres med din tid, frrdigheder, ry og netvrrk. I sidste instans resulterer engageret filantropi i et givtigt samarbejde med dine stottemodragere. Et samarbejde som besr.ir af gensidig respekt og udviser et potentiale for at imodegi vor tids brandpunkter med styrket indflydelse og foroget effekt.

19

\ Alle

i

samme b6d

Engageret Filantropi: Referencel iste

l. Filantropisk Engagerede Organisationer Denne liste ehs emp ler n

engagnet

Alle

i

n

e

ihhe

flldestg\rende, men ha ord an

illu s trner

fllantropi anaendes pd, en

bred aifte af sociale mdl.

gennem stipendier og professionel hj-lp, der tillader dem ar fokusere

fuld tid pi deres id6er omkring social forandring i uddannelsesog ungdomsudvikling, sundhedspleje, milja, menneskerettigheder, @konomisk udvikling etc.

samme bed

20\

Acumen Fund (Nau York, NY, USA): www.acumenfund.org

Acumen Fund er en global nonprofit venturefond, hvis mil er at lose problemerne med global fattigdom ved at opbygge okonomisk beredygtige organ isationer, som leverer vand, pleje og boliger til fattige i Sydasien og Afrika.

Acumen Fund anvender en "engageret fi lantropisk" investeringstilgang ved at udnytte frrdigheder inden for forretningsledelse, den filantropisk fleksible kapital og markedets sr@rrelse. Acumen udbyder Okonomisk st@tte - i form af lin, kapitalindskud og lejlighedsvise legater - og yder intensiv assistance inden for ledelse og teknologi til deres portef@ljeorganisationer for at sikre, at de opndr breredygtighed og udbredelse.

Centr for Venture Philanthropy (CW) (Menlo Parh, CA, USA): www.sikcona a llq cJ org / i niti atiu e s_cfup. html

CVP blev lanceret af Peninsula Community Foundation. Ved anvendelse af en model inden for venturekapital, determinerer investorer "social venture funding" pi basis af resultatorienterede forretningsplaner. Investorerne arbejder direkte med CVP's medarbejdere og ledere i non-profit organisationer for pi denne mide at kunne strukturere deres investeringer og fi en forstielse for velgorenhedsarbej det. C\?'s fgrste sociale venturefond, Assets for All Alliance, fokuserer pi arbejdet for nedbringelsen af fattigdom. Venturefonden, Raising A Reader, donerer bgrneboger for at opfordre til en tidlig hselyst.

Ashoka (Arlington, UA, USA)

Common Good Wntures (Wateruille, ME, USA):

www.ashoha.org

uww. comnxon go oda entures. org

Ashoka er en global organisation, der afsoger verden for sociale entrepren@rer - ekstraordinrre individer med enestiende idâ‚Źer om forandring i deres lokalsamfund. Ashoka identificerer og stotter disse sociale entrepren@rer

Common Good Ventures er en filantropisk organisation, der danner partnerskaber med nonprofit organisationer for at forbedre deres praestationer. Common Good investerer kapital i deres partneres langvarige succes; yder

vejledning til ledere, si de kan give strategisk og taktisk rAdgivning; udnytter dets udvidede netvaerk til at forbinde deres partnere med forretningssamfundet i Maine; rekrutterer MBA studenter, som kan arbejde direkte med partnerne; stir for at samle deres partnere, si de kan lrre af og med hinanden og har et tzet samarbejde med deres partnere for at udvikle meningsfulde og omkostningseffektive mider at mile fremskridt pi.

Draper Richards Foundation (San Francisco, CA, USA):

www.draperrichards.org Draper Richards Foundation yder et treirigt tilskud til udvalgte

Impetus Trust yder langvarige investeringer og "hands-on" stotte til velgorenhedsorganisationer, hvis vision, forretningsplan og ledelsesgruppe har niet de hOjeste standarder. Tilgangen til stotte er baseret pi langvarige partnerskaber og samarbejde om at opbygge velg@renhedsorganisationernes kapacitet.

Neu Profit, Inc. (Boston, MA, USA): www.newprofit.com

New Profit er en venture filantropisk fond, som tilbyder sociale entrepren@rer de n@dvendige ressourcer til at opni deres visioner. New Profit yder fleririg Okonomisk og strategisk stOtte til en portefolje af organisationer,

Tilskuddene som fokuserer pi forskellige er isar rettet mod entrepren@ret sociale problemer si som som opstarter nye nonprofit borneanalfabetisme og civilt organisationer og udviser innovaengagement. Ved at forene tive tilgange til sociale problemer i intellektuel kapital fra individuelle den offentlige sektor pi nationalt investorer og ressourcer fra "The eller globalt plan. Fonden yder Monitor Group" og andre partkun stotte til et lille antal organisa- nere, si hjalper New profit sociale tioner om iret, for pi denne entreprenorer med at imodegi de mide at sikre, at Fonden er fuldt udfordringer, der er ved at engageret i alle deres st@ttemod- opbygge organisationer, som kan tagere. Baseret pi en tankegang @ge deres sociale indflydelse. social entrepren@rer.

inden for venturekapital yder Fonden okonomisk sivel som strategisk og organisatorisk assistance.

Impetus Trust (London, UIQ: www.impetus.org.uh

Impetus Trust en engelsk venture filantropisk fond, der strrber efter

Neu Schook Venture Fund (San Francisco, CA U Boston, MA, USA) www.nauchook.org New Schools Venture Fund er en fi lantropisk virksomhed, der arbejder for at aendre offentlig uddannelse i USA. New Schools rejser "early-stage" kapital fra inst!

\,enture

attrjrelpevelgorenhedsorganisa- tutionelleogindividuelledonorer tioner med at opn:i afg@rende og investerer det i lovende entreforandringer i deres prrestationer.

Ved at forbedre kvaliteten, ydeevnen og effektiviteten af de udbudte services er milet at gore velgorenhedsorganisationer i stand til at have en storre indflydelse pi flere mennesker i n@d.

pren@rer inden for uddannelse, som udvikler l@sninger til effektive og alternative skolesystemer eller

forbedrer kapaciteten af eksisterende skoler. New Schools stotter alme disse entrepren@rer gennem opsyn med bestyrelsen og

21

\ Alle

i

samme bed

aktiv ledelsesassistance

pi

nogleomrider som strategisk- og forretningsmressigplanhgning, vrkstplaner, fi nansieringsmodeller, team building, fundraising og strategiske partnerskaber.

AESsT Venture Fund (Budapest, Hungary Chile): www.nesst.org

Alle

i

samme bed

22\

U

Santiago,

NESsT Venture Fund stltter en udvalgt portefOlje af nonprofit organisationers sociale virksomheder i Central- og Osteuropa og Latinamerika. Det er meningen, at alle disse sociale virksomheder skal generere indtrgter, diversificere fondsbasen og @ge moderorganisationernes sociale indflydelse. NESsT yder fleririg en-til-en konsulentbistand til de udvalgte organisationer for at opbygge frrdigheder og viden om virksomhedsudvikling og ledelse; og udbyder en flerArig finansieringspakke for at finansiere deres opsrarr og vakst. Et NESsT netvark bestir af virksomhedsledere og andre donorer yde yderligere mentor- og finansieringsst@tte.

REDF (San Francisco, CA, USA) www.redf.org

REDF arbejder for at mindske fat-

tigdom gennem en direkte st@tte til non-profitorganisationen Bay Area, som ansrtter individer, der oplever kronisk fattigdom og hjemloshed. Direkte st@tte stlrker organisationerne og indeholder vejledning i virksomhedsledelse og prrstationsmilinger forbundet med strategisk @konomisk stotte.

REDF anvender erfaringer fra dette arbejde til at forbedre praktikkerne inden for nonprofit og filantropi pi verdensplan.

Robin Hood Found,ation (Naa Yorh, NY, USA) : www.robinhood. org

Robin Hood er milrettet mod fattigdomsproblematikker i New York City. Ved at tilfore deres filanrropi solide investeringsprincipper, si st@tter Robin Hood non-profit projekter, der fokuserer pi forebyggelse gennem programmer inden for borne- og ungeomridet, uddannelse, arbejde og okonomisk sikkerhed. Robin Hood beskytter deres velgorenhedsinvesteringer ved hjalp af god ledelse og teknisk assistance.

Fondens ledelseseksperter yder stotte til strategisk og Okonomisk planlregning, giver juridisk bistand og afklarer sporgsmil vedr@rende organisatoriske problemer og kapitalbehov.

Silicon Valley Social Wnture Fund (SV2) (SanJose, CA, USA) www.su2.org

Ved at aktivere nye donorer og skabe filantropiske ledere er SVZ et netvaerk, der investerer deres

kollektive intellektuelle, okonomiske og ledelsesmassige kapital for at skabe en positiv forskel i Silicon Valley. SV2's stotteprogram stotter aktiviteter, som sfrker og aendrer den m5"de, hvorpi offentlige virksomheder laver forretning og oger deres organisatoriske effektivitet og ydeevne.

SV2 Partners spiller ogsi en ridgivende rolle over for st@ttemodtagere og {alper dem hermed med at opbygge deres organisatoriske kapacitet.

Three Guineas

Fund (San Francisco,

CA, USA) www.3gf.org Three Guineas Fund skaber sociale andringer ved at investere

i kvinder og pigers okonomiske muligheder. Fondens strategier,

kriterier og filantropiske program er designet til at opni sociale m5.1, der g@r kvinder og piger i stand til at leve et uafhangigt liv og kunne deltage fuldt ud i den okonomiske verden. Fonden har en lille portefOlje bestiende af stOttepartnere og strreber efter at opbygge en filantropisk proces og kultur, der fremmer partnerskab og opbygning af samarbejde.

Wnture Philanthropy Par tners (Washington, DC, USA) wuw.uppartners.org

2. Engageret Filantropi: Netverk European Venture Philanthropy As s o ciation (EWA) : www. eup a. eu. com EVPA blev etableret i 2004 og er en medlemsorganisation, hvis miJ er at udbrede praktikkerne inden

for venture frlantropi i Europa samt at udbyde en bred vifte af services til deres medlemmer.

EVPA tilbyder et forum, hvor medlemmerne kan netvaerke, udveksle id6er og debattere "best practice". EVPA informerer potentielle donorer om for{enesterne ved venture filantropi og gOr venture filantropiens udvikling lettere, ved vtAge kendskabet til venture filantropi i den velgorende sektor. Derudover forsoger EVPA at Oge effektiviteten af,venture filantropi.

Venture Philanthropy Partners (VPP) er en filantropisk investerings organisation, der arbejder for at forbedre b@rns liv i lavindkomstomrider. \?P hjrlper med ar stlrke non-profit organisationer ved at tilbyde legater, ledelsesekspertise og andre ikkefinansielle ressourcer, der ofte er svart tilgrngelige for non-profit organisationerne. \?P m@des ogsi med andre filantroper, virksomheder, non-profit organisationer og politiske ledere for at tlrlpe med at oge effekrivireten og strommen af kapital, talent og andre ressourcer til non-profit organisationeS der arbejder for at imodegi borns behov.

og Canada, der forsoger at katalysere positive langvarige sociale forandringer ved at uddanne enkeltpersoner til at blive velinformerede, effektive og engagerede filantroper. SVP investerer tid, ekspertise og penge for at stpke innovative non-profit

Venturesome (London, UIQ : www.aenturesome.org

organisationer inden for milj obeskyttelse, ungdomsudvikling, uddannelse etc.

Venturesome yder risikovillig kapital og okonomisk ridgivning til smi og mellemstore velg@renhedsorganisationer og andre sociale virksomheder. Venturesomes medarbejdere arbejder trt sammen med velgorenhedspartnere for pi denne mide at afgore det rette form for stotte. St@tten gives typisk til tre forskellige behov: "pre-funding ", indkomstgenerering og udviklingskapital.

23 Social Wnture Partners International (Seattle, WA, USA): www.sapi.org SVP er et partnernetvark i USA

3. Engageret Filantropi: Events

European Venture Philanthropy Association (EVPA) conference: www.evpa.eu.com

International Social Enterprise Exchange (ISEE) : www.nesst.org

\ Alle

i

samme bed

International Venture Philanthropy Forum: http: / / forum. nesst. org

REDF, "How Best to Support and Strengthen Ongoing Social Enterprise Ventures," af Melinda Tuan (maj 2003)

Skoll World Forum on Social

Entrepreneurship: skollfoundation. org

www.

Venture Philanthropy Summit: wwwslpi.org 4. Engageret Filantropi: Litteratur

Alle

Kingston, John, "New Approaches to Funding Not-for-profi t i

samme bed

Organisations", (London: Venturesome, januar 2004)

Kristin, Burns, REDF, "Ready, Set, Engage?" pi socialedge.org (San Francisco: oktober 2004)

24\

Lee Davis & Nicole Etchart,

REDF, "Social Purpose Enterprises and Venture Philanthropy in the New Millennium" (San Francisco: REDF 1999)

Edward Skloot, "The Promise of Venture Philanthropy," (New York: Surdna Foundation, april 2000) Venture Philanthropy Partners og Communi ty Wealth Ven tures "High-Engagemen t Philan thropy, " (Washington, DC: juni 2004) David Yanovich, 'The Best of Both $orlds: The concept of venture philanthropy is proving to be one of the most efficient means of financing non-profi t organizations," Reaista PODER (Miami: oktober 2002), side 4G49

'Venture philanthropy: Future of Philanthropy or Misguided Hubris?" specialnummer om venture filantropi, Alliance Magazine (London: Vol 7 No 2, juni 2002)

Nogle alternatia

side 21-40.

engageret

Kristi Essick,'Venture Philanthropy Brings'Social Returns"', (Paris: The Wall Street Journal, European Edition, 28.

December 2001)

Neil Carlson, "But is it Smart Money?: Non-profits Question the Value of Venture Philanthropy" i

Christine W. Letts, William Ryan, Allen Grossman,'Vrtuous Capital: What Foundations Can Learn from Venture Capitalists,"

Dorothy Ridings, Council of Foundations, 'Venture Philanthropy, nelv? Hogwash" i

(Cambridge : Haraard Business R.euieu,l. marts 1997)

e

perspektiuer pd,

filantropi:

fusponsia e Philanthropy

(foriret

2000)

Foundation News

U

Commentary

(november/december

I 997)

Bruce Sievers, "If Pigs Had Wings"

Jonathan P eizer,'Venture Philanthropy in the Digital Age: Prioritizing the Criteria for Success" (New York: Open Society Institute, 15. december 2000)

i Foundation Nettts

U

Commentary

november/december I 997)

r@!tr I management

^il^ dile

: I

samme bad En introduktion

til engageret filantropi Et stigmde antal

"engagrred,e fllantroper" blander dera aelgMmhedsarbejde med principper og acrktgje4 som rnan kender

fra umturehapitalinaateringer Ved at arbejde pd, denne mdde bliaer de dybt inaolanet i en begranset "portefOSe" af uelg\renhedsorganisationer og tilryd,er dern Okonomkk, intellzhtuel og social hapital.

Mange filantroper er succesrige forretningsmrnd, investorer eller entreprenorer. Ud over deres okonomiske ressourcer bidrager de ogsi med ekspertise, frerdigheder og netvrrk, som alt sammen kan vrere en enorm for$eneste for de nonprofit organisationer, de stotter.

Et stigende antal donorer og filantroper fors@ger at vtrre mere engagerede i en begrrenset "portefolj." uf velg@renhedsorganisationer ved at tilbyde en kombination af @konomisk, intellektuel og social kapital. Disse sikaldte "engagerede filanroper" udforer deres fondsarbejde ud fra principper og varkstojer, som man kender fra venturekapitalinvesteringer og danner partnerskaber med deres stOttemodtagere over en hngere

periode.

Hvorfor er denne tilgang til frlantropi i fremdrift over hele verden? Hvordan adskiller denne tilgang sig fra traditionel filantropi? Hvad er de potentielle for{enester og faldgruber ved denne tlpe af investeringer?

Hvad kan man lrre af de organisationer, der allerede arbejder med en engageret filantropisk tilgang til deres fondsarbejde? Svarene pi disse sporgsmil kan anvendes afdonorer, som overvejer en engageret filantropisk tilgang til deres velgorenhedsarbejde samt kan benyttes som en ekstra ressource for de engagerede filantroper, der allerede eksisterer.