1 minute read

PORSCHE SERVICECENTER VEJLE

– ET AF LANDETS BLOT TRE AUTORISEREDE PORSCHE SERVICECENTRE

EN UNIK TOTALOPLEVELSE OMFATTER IKKE BARE EXCEPTIONEL SERVICE AF DIN PORSCHE – DET ER ET COMMUNITY, DER DANNER RAMMEN FOR MENNESKER MED PASSION FOR PORSCHE

Som autoriseret Porsche-værksted kan Porsche Servicecenter Vejle håndtere samtlige Porsche modeller i alle aldre. De uddannede teknikere har speciale indenfor både veteraner, klassiske-, og nye Porscher såvel som forbrændingsmotorer og elektriske motorer.

Alt arbejde udføres med originalt specialværktøj og reservedele. Samtidigt sikres den høje kvalitet ved hjælp af kontinuerlig træning af de uddannede Porsche teknikere. Et værksted med tætte relationer til kunderne

Ved Porsche Servicecenter Vejle er ordet ’oplevelse’ noget, som tillægges stor værdi, fortæller Lars Paugan:

- For os er det vigtigt at være mere end bare et værksted, hvor du kan få serviceret din Porsche. Vores slogan er ’en unik totaloplevelse’, og det er netop essensen af dét, vi gerne vil være for vores kunder. Vi søger at opbygge relationer og stærke bånd til, ikke blot kundens Porsche, men også til vores kunder selv, fortæller han.

Porsche Servicecenter Vejle inviterer blandt andet kunderne til forskellige arrangementer i løbet af året.

Blandt årets højdepunkter for Porsche ejere er Porsche Servicecenter Vejles store fødselsdagsarrangement, som afholdes den første søndag i september hvert år.

I 2023 bliver denne fejring en ganske særlig en af slagsen, da servicecenteret der har haft sin autorisation i seks år. I de forgangne år har mere end 300 Porscher i alle aldre og modeller deltaget i den store køretur, som vist roligt kan kaldes Europas største Porsche køretur.

Du kan læse meget mere om køreturen på side 78-79.

This article is from: