Joshua Bell and The Academy of St Martin in the Fields

Joshua Bell The Academy of St Martin in the Fields SYMFONISK SAL 13. AUGUST

P R O G R A M

VIOLIN I Joshua Bell Tomo Keller Robert Salter Miranda Playfair Catherine Morgan Rebecca ScottSmissen Jeremy Morris Simon Lewis

VIOLIN II Martin Burgess Fiona Brett Mark Butler Sijie Chen Clare Hayes Alicja Smietana

BRATSCH Ian Rathbone Nick Barr Alexandros Koustas Rachel Robson

CELLO Stephen Orton Will Schofield Judith Herbert Juliet Welchman

2

KONTRABAS Lynda Houghton Ben Russell

CEMBALO John Constable

Academy of St Martin in the Fields

ACADEMY OF ST MARTIN IN THE FIELDS er et af verdens fineste kammerorkestre. Det blev grundlagt i 1958 af Neville Marriner og spillede sin første koncert i november 1959 i kirken St Martin in the Fields, der ligger på Trafalgar Square i London. Meget hurtigt fik orkestret et stort internationalt ry, og det er kendt af musikelskere hele verden over, hvilket orkestrets over 500 udgivelser naturligvis har været medvirkende til. Hertil kommer Academy of St Martin in the Fields’ mange turneer og f.eks. dets medvirken i soundtracket til den Oscar-vindende film Amadeus. Grundlæggeren Neville Marriner var musikalsk leder af orkestret frem til 2011, hvor han blev Life President og gav taktstokken og den musikalske ledelse videre til violinisten Joshua Bell, der har udtalt, at ”Maestro Marriner altid vil være hjertet og sjælen i Academy of St Martin in the Fields.” Koncertmester Tomo Keller er tillige Director for orkestret, og Murray Perahia er ­første

gæstedirigent. I sæsonen 2018/19 samarbejdede orkestret bl.a. med pianisten Kit Armstrong, cellisten Andreas Brantelid, pianisten Jeremy Denk og violinisten Julia Fischer på turnéer tværs igennem Europa, USA, Mexico og Rusland, og orkestret ser frem til at fejre sin 60-års jubilæumssæson med koncerter i både ind- og udland. Udover et meget travlt internationalt program har Academy of St Martin in the Fields løbende mange undervisningsprojekter, der også omfatter workshops med komposition og optræden i skoler. Orkestret planlægger også at inddrage lokale ældre i disse workshops, og det arbejder tillige på et center for hjemløse. Endvidere sørger orkestret for morgendagens musikere gennem partnerskaber og masterclasses med Southbank Sinfonia, Guildhall School of Music and Drama, Royal Northern College of Music og turnéer.

3

Joshua Bell JOSHUA BELL hører til blandt de mest berømte musikere indenfor og udenfor den klassiske musikverden. Han er både violinist og dirigent, og hans karriere strækker sig over mere end 30 år og er bl.a. dokumenteret på flere end 40 CD’er, af hvilke mange er prisbelønnede. Siden 2011 dirigerer han det navnkundige Academy of St Martin in the Fields som den første dirigent efter grundlæggeren Neville Marriner.

Joshua Bell voksede op sammen med sine to søstre i Bloomington i Indiana. Han var opslugt af computerspil, og han blev nummer fire i en national tennisturnering som 10-årig.

Som 4-årig fik han sin første violinundervisning, fordi hans forældre havde lagt mærke til, at han spillede melodier på elastikker, som han havde spændt ud omkring håndtagene på hans kommode. Da han var 12 år gammel, var det blevet seriøst mellem violinen og ham takket være hans lærer og mentor Josef Gingold, og to år senere vakte han opmærksomhed med sin debut med Philadelphia Orchestra og Riccardo Muti. Berømmelsen blev beseglet med hans debut i Carnegie Hall samt økonomisk støtte fra Avery Fisher Career Grant og en bemærkelsesværdig pladekontrakt.

Joshua Bells repertoire dækker hele det klassiske repertoire, og han har desuden uropført en lang række værker. Sammen med Academy of St. Martin in the Fields har Joshua Bell turneret kloden rundt, han har

gennem årene samarbejdet med de førende orkestre og kammermusikere verden over, og han har aldrig været bange for at sprede sit store talent på mange genrer.

Mange ­kender f.eks. hans smukke tone fra filmsoundtracks som Ladies in Lavender, Iris og The Red Violin, der vandt en Oscar for Best Original Score.

4

I 2007 spillede han inkognito på en under­ grundsstation i Washington, D.C, og der fulgte presseomtaler og store internationale diskussioner. Avisartiklen i Washington Post modtog Pulitzer-prisen, og eventen gav anledning til børnebogen The Man with the Violin. Joshua Bell var hermed endnu mere kendt i mange kredse, også uden for musik-

verdenen. Også via samarbejder med kunstnere uden for den klassiske scene har han forsøgt at få vakt interessen hos nye publikummer, og han har optrådt på TV i f.eks. The Tonight Show, CBS Morning, Sesame Street og alle tre sæsoner i Amazon’s Mozart in the Jungle.

Han har afholdt en Memorial Day Concert på plænen foran Capitol i Washington, og han var en af de første klassiske musikere, der havde en musikvideo på VH1-kabel-TV. Og så har han været med i så forskellige publikationer som The Strad, Gramophone, The New York Times, People Magazine’s 50 Most Beautiful People, USA Today, The Wall Street Journal, GQ og Vogue!

I 2017 gik Joshua Bell ind i virtual reality sammen med Sony.

The Joshua Bell VR Experience er en liveopførelse af Brahms’ 1.­

5

ungarske dans i 360 grader VR film. Den fik en Lumières-pris og kan frit downloades til Sony PlayStation VR. Joshua Bell er meget involveret i at fremme undervisningen i m ­ usik, og han deltog f.eks. i præsident Obamas Commitee on Arts and ­ Humanties. Han var i tre år adjungeret professor ved ­Massachusetts Institute of Technology Media Lab, hvor han hjalp med at udvikle musik­instrumenter og legetøj i en ny retning. Han er desuden Senior Lecturer på Indiana University.

Joshua Bell spiller på en Stradivarius-violin fra 1713 med tilnavnet Huberman, og han bruger en fransk bue af François Tourte fra det sene 18. århundrede.

Programnoter J.S. BACH: VIOLINKONCERT I A-MOL, BWV 1041 Solokoncert-genren står centralt i mange barokkomponisters produktion – uanset om det er tyske komponister som Bach eller italienske komponister som Vivaldi. Den typiske, barokke koncertform består af tre satser med rækkefølgen hurtig – langsom – hurtig.

Som soloinstrument finder man næsten alle typer instrumenter, og undertiden omarrangerede man også koncerter, hvilket bl.a. gælder Bachs violinkoncert i a-mol, som han senere omarbejdede til en cembalokoncert (BWV 1058).

J.S. Bach er en af de største komponister i musikhistorien, og hans enorme produktion omfatter både verdslige og religiøse musikværker. Hans ansættelser dækker et relativt lille geografisk område, og man er uenige om, hvorvidt Bach komponerede violin­ koncerten i a-mol i Köthen eller Leipzig.

Selvom der ikke er en tempoangivelse til 1. sats fra Bachs hånd, er det i sagens natur en hurtig sats. Den begynder med et markant tema, som vender tilbage igen flere gange i løbet af satsen – det er et såkaldt ritornel.

I den smukke 2. sats bruger Bach det, som man kalder et ostinato i bassen, dvs. et basmotiv, der gentages hele satsen igennem, og som musikken så varieres i forhold til. Bach afslutter violinkoncerten med en festlig, hurtig og dansant 3. sats.

FRANZ SCHUBERT: STRYGEKVARTET I D-MOL, D 810, STRYGE­ KVARTET I D-MOL, D 810, ”DØDEN OG PIGEN”, ARRANGERET FOR STRYGE­ ORKESTER AF GUSTAV M ­ AHLER Da Schubert i 1824 skrev to strygekvartetter, var det otte år siden, han komponerede indenfor denne genre, og i de to nye er der tale om mere polyfont, dvs. flerstemmigt ­arbejde og en større udtryksdybde. Der var også sket meget for Schubert i den mellemliggende periode. Kunstnerisk var han modnet umådeligt meget, men personligt var han meget ulykkelig og nedtrykt, havde pengesorger – og var syg: han havde fået syfilis, og Schubert anede nok, hvilken vej det gik, nemlig at han skulle dø, og det er hørbart i kvartetten i den dystre toneart d-mol.

På Schuberts tid havde strygekvartetten fået sin klassiske opbygning i fire satser, ligesom symfonien, dvs. hurtig – langsom – menuet/scherzo – hurtig. I indledningen i første sats bliver vi revet ind i musikken, og derefter følger en mere ængstelig musik.

Kontrasten mellem det kraftige og det svage – sat lige overfor hinanden – spiller en stor rolle i denne strygekvartet.

Der er ofte i Schuberts musik en anden ­verden eller to verdener: den jordiske, dvs. den problemfyldte og smertefyldte, og så en anden verden – en lysere, renere, lykkeligere - en idealverden. Her i førstesatsen hører vi i korte øjeblikke glimt af en ”anden verden”, men det tragiske dominerer. Meget gribende er slutningen, codaen, hvor musikken nærmest ebber ud – smerten bliver næsten til hvisken.

I andensatsen griber Schubert tilbage til en af sine egne kompositioner, nemlig lieden ”Der Tod und das Mädchen”, hvis tekst

6

er en samtale mellem Døden og Pigen og lyder: ”Pigen: Gå forbi, ak, gå forbi! / Gå væk, skrækkelige knokkelmand! / Jeg er stadig ung, gå væk, kære! / Og rør mig ikke. / Døden: Giv mig din hånd, du smukke og sarte skabning! / Jeg er en ven og kommer ikke for at straffe. / Vær ved godt mod! Jeg er ikke skrækkelig - / i min arme skal du sove blidt!”

Schubert bruger Dødens musik fra lieden og han laver fem variationer, der kommer til at spænde over suk, uro, kontrast mellem det hårde og blide og en gladere, lysere stemning, der måske er en fjern drøm? Til sidst er vi efter voldsomme udbrud tempofornemmelsesmæssigt tilbage ved udgangspunktet, men vi og temaet er ikke det samme mere. Er det en forsoning med døden ligesom i lieden?

Tredje sats typisk en dansesats med den t ypiske A-B-A-opbygning, dvs. to yderdele ­ med en kontrasterende midterdel.

Musikken i fjerde sats er fuld af d ­ esperation, den er vedholdende og næsten som om den jager en – som om man har døden i hælene.

Man kunne måske mene at høre en dødedans i denne sats. Døden danser med alle – høje som lave – og det er en kædedans, hvilket måske kan understreges af satsens rondo-karakter – et tema, der kommer igen med episoder indimellem, altså en slags kædedans.

Satsen slutter med en stigning fra det hviskende pianissimo, pp, til det nærmest skrigende forte-fortissimo, fff Den østrigske komponist Gustav M ­ ahler, hvis tanker ofte kredsede om døden, bearbejdede i sine yngre år Schuberts d-mol-kvartet for strygeorkester. Kun anden sats blev spillet ved en offentlig koncert i Hamburg i 1894, og partituret blev først udgivet i 1985.

SAMUEL BARBER: ADAGIO FOR STRYGERE Den amerikanske komponist Samuel Barber har ikke skrevet ret mange værker, men til gengæld bliver hans Adagio for strygere særdeles ofte opført. Og det med rette, for det er et vidunderligt og atmosfærefyldt stykke musik, som besidder den store skønhed, der generelt præger Barbers værker.

Oprindeligt udgjorde Adagioen, der er fra 1936, midtersatsen i en strygekvartet, men Barber skrev den om til fuldt strygeorkester, dvs. gav musikken mere klangfylde.

Musikken vokser stille frem, temaet gentages mange gange, samtidig med at intensiteten gradvist stiger. Efter et klimaks afbrydes musikken, og herefter følger en stille afslutning, og musikken forsvinder lige stille, som den begyndte.

Uropførelsen fandt sted den 5. november 1938 med NBC Symphony Orchestra, dirigeret af Toscanini. Værket er blevet brugt i mange film og fjernsynsudsendelser og er ofte blevet opført i forbindelse med mindehøjtideligheder. Det eksisterer desuden i et utal af arrangementer.

ASTOR PIAZZOLLA: FIRE ÅRSTIDER I BUENOS AIRES (CUATRO ESTACIONES PORTEÑAS), ARRANGERET AF LEONID DESYATNIKOV Astor Piazzolla blev født i Mar del Plata i ­Argentina af italienske emigranter, men han boede i løbet af sit liv også i New York, Rom og Paris. Han har med sine kunstfærdige tangoer og tango-inspirerede musik opnået en umådelig popularitet såvel i sit hjemland som i resten af verden.

Ud over de mange tangoer omfatter Piazzollas musik orkestersuiter, filmmusik, ­ en koncert for bandoneón og orkester, ballet samt tango-operaen María de Buenos Aires, som Den Jyske Opera netop har opført.

Piazzollas Fire årstider i Buenos Aires refererer naturligvis til Vivaldis berømte violin­koncerter De fire årstider, men der var faktisk oprindeligt tale om fire enkeltstående tangokompositioner fra hhv. 1965, 1969 og 1970, der så blev sat sammen til en suite som en hyldest til Buenos Aires.

I 1996-98 lavede den russiske komponist Leonid Desyatnikov et nyt arrangement af stykkerne, hvor han skabte en tydeligere

7

f­orbindelse mellem Vivaldi og Piazzolla, og bl.a. omarrangerede han Piazzollas stykker til at være for soloviolin og orkester, dvs. ­ligesom Vivaldis koncerter. Han skrev endda med fremragende virkning citater fra Vivaldis De fire årstider ind i Piazzollas musik, og han har i øvrigt moret sig med at citere Vivaldis italienske sommer i Piazzollas argentinske vinter pga. forskellen på den nordlige og sydlige halvkugle.

Program J.S. Bach (1685-1750) Violinkoncert i a-mol, BWV 1041 1. [Allegro] 2. Andante 3. Allegro assai

Franz Schubert (1797-1828) Strygekvartet i d-mol, D 810, “Døden og pigen”, arrangeret for strygeorkester af Gustav Mahler 1. Allegro 2. Andante con moto 3. Scherzo 4. Presto

P A U S E

Franz Schubert (1797-1828) Adagio for strygere

Astor Piazzolla (1921-1992) Fire årstider i Buenos Aires (Cuatro estaciones porteñas), arrangeret af Leonid Desyatnikov 1. Verano Porteño (Sommer i Buenos Aires) 2. Invierno Porteño (Vinter i Buenos Aires) 3. Primavera Porteña (Forår i Buenos Aires) 4. Otoño Porteño (Efterår i Buenos Aires)

VILHELM KIERS FOND

AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND

BECKETTFONDEN