Sultanatet Oman 1001 nats drøm - legenden lever
www.omantourism.dk
Indhold 3
4
6
8
10
11
12
13
14
18
Et land med lange og stolte traditioner Fra middelalder til nutid på 40 år Fra det skjulte ud i det åbne På eventyr i landets indre De vise mænd fra Østerland Også for den, der oplever med ganen Shopping – for alle sanser Selv korte udflugter giver lange minder
Sultanatets eget moderne flyselskab
19
Fakta
2 | Indhold
Oman, hvor gammelt og nyt fastholdes
Oman, hvor gammelt og nyt forenes og fastholdes
Når vi rejser ud i verden er det som regel for at stifte bekendtskab med andre kulturer, møde fremmede folkeslag og opleve en verden, der er anderledes end den, vi kommer fra. Den voksende rejseaktivitet er samtidig med til at internationalisere de fleste rejsemål, så forskellene lidt efter lidt udviskes i en grad, så det bliver svært for turisterne at finde den oprindelighed, de egentlig er rejst ud for at opsøge. Men et af de rejsemål, der har forstået at tilbyde de moderne globetrottere det serviceniveau, der er rejsens forudsætning, og samtidig fastholde sin spændende egenart, er Oman. I dag varer det små otte timer at flyve fra Europa til landet på Den arabiske Halvøs østlige spids, men det er otte timer, som rummer forandringen i sig. Oman har forstået – og valgt – at fastholde sin egen identitet med klare spor til en fantastisk fortid, en solidt funderet kultur, en høj grad at traditionelt gæstevenskab, som hver for sig er med til at give de besøgende en oplevelse langt ud over det, de har drømt om. Oman har indtil for få år siden været stort set ’lukket land’ for vestlige turister, men landets statsoverhoved, Sultan Qaboos bin Said Al Said, har siden sin magtovertagelse i 1970, stille og roligt ført landet frem fra middelalderligt despoti til moderne samfund – uden at give afkald på de oprindelige værdier, der har været med til at gøre Oman til en stolt og selvstændig nation. Her har gæsterne mulighed for at opleve moderne hoteller ved kridhvide badestande ud mod et glasklart Indisk Ocean side om side med middelalderlige fæstningsværker, der er opført til beskyttelse mod indtrængende fjender, men også som sikring af karavanevejene tværs over Den arabiske Halvø. Her finder man en moderne og vel udbygget infrastruktur side om side med landbrug og fiskeri, der har tusindårige traditioner. Her er der kirker og templer for fremmede religioner side om side med Omans egne smukke moskeer, som hovedsageligt dyrker den lokale Ibadi gren af Islam. Her kan man forsøge sig med udflugter i avancerede firehjultrækkere side om side
med langsomme, men også meget givende udflugter på kamelryg. Her eksisterer moderne air conditionerede butikscentre med alle tænkelige moderne importvarer side om side med de traditionelle basargader, hvor der handles med guld, røgelse og myrra. Her er kort sagt noget for enhver, som blot besidder en lille rest af eventyrblod i årerne. Her bliver skandinaver blot nogle få timers rejse hjemmefra budt velkommen i en helt anden og meget spændende verden.
Vor tids Oman er åben for turister, der oplever en moderne velfungerende infrastruktur, som blandt andet fører ud til landets middelalderborge – fortidsminder, som Oman sørger for at passe godt på og vedligeholde.
Indledning | 3
Et land med lange og stolte traditioner
Der er fundet spor af beboelse i Oman i Wattaya distriktet mere end 10.000 år tilbage, men fast beboelse har man tydelige beviser på i hvert fald tilbage til det tredje årtusinde før vor tidsregning.
4 | Historie
Oman var tidligere kendt under sit sumeriske navn, Magan, og blev en del af det persiske rige omkring 563 fkr, og frem til det 7. århundrede ekr. Den arabiske indvandring til Oman startede i 1. århundrede med én gruppe fra det sydlige Arabien (quahtan) og en anden (nizar) nordfra. I Grækenlands og Romerrigets velmagtsdage udgjorde Oman en vigtig kilde til levering af kobber fra en betydelig minedrift, samt røgelse og myrra, der udvindes af planter, som netop i Oman har de bedst tænkelige vækstmuligheder. Det var da også fra Oman – fra den nu forsvundne by Ubar – at karavanevejen tværs over Den arabiske Halvø udgik og sikrede det daværende Oman betydelig rigdom. Oman var et af de første lande, som gik over til Islam, og omanere fra al-Azd-klanen valgte Ibadi-doktrinen indenfor Islam og dannede allerede i 700-tallet sit eget Imamat. Det skabte et forenet Oman politisk, med Imamen som både politisk og religiøs leder. Dhofarregionen blev kontrolleret af de gamle sydarabiske kongedømmer fra det 1. århundrede, og blev først underlagt Oman i 1829. Oman var i lange tider isoleret fra resten af den arabiske verden på grund af ørkenen, hvilket var stærkt medvirkende til at fremme Omans betydelige søfart. Omanske søfolk krydsede Det indiske Ocean og nåede til Kina i løbet af 1400-tallet, hvilket gjorde landet til et tidligt handelscenter i Mellemøsten og Golfen. Da portugiserne kom til Oman i 1507, på deres opdagelsesrejser til Indien, fandt de travle handelsbyer i Qalhat, Quryat, Muscat og Suhar. De erobrede Muscat og kunne snart efter kontrollere kysten, hvor de blev fulgt af britiske og hollandske handelsflåder. I 1650 blev portugiserne drevet ud af Oman, og det gav omanerne blod på tanden, så de herefter erobrede alle de portugisiske bosætninger på Østafrikas kyst, bl.a. Mogadishu, Mombasa og Zanzibar. Første halvdel af 1700-tallet blev i Oman præget af borgerkrig, persisk invasion og af svækket magt hos Imamen. I 1749 tog Ahman bin Said magten efter at have uddrevet perserne og lagde dermed grunden til det dynasti som fortsat styrer Oman.
Under Ahman bin Said fik Oman en ny blomstringstid med hensyn til økonomi og handel. Den første venskabs- og beskyttelsesaftale med Storbritannien blev indgået i 1798, og i det følgende århundrede blev der indgået nye aftaler med blandt andre USA, Frankrig og Holland. Imam Said bin Sultan, som styrede Oman fra 1804 til 1856, genoplivede den tidligere interesse for Zanzibar, og grundlagde det dynasti, som styrede Zanzibar helt frem til 1964. Nye aftaler med Storbritannien blev underskrevet i 1891, da Oman blev et britisk protektorat, og de blev fornyet i 1939 og 1951 og omfattede blandt andet tilsagn om militær hjælp. Denne militære bistand hjalp Oman med at slå flere angreb og oprør ned omkring århundredeskiftet. Gentagne gange opstod der strid mellem den åndelige leder, Imamen, og den politiske leder, Sultanen. Det førte til væbnede sammenstød blandt andet i 1959, da Sultanen fik britisk militærhjælp til at opretholde kontrollen. I 1965 udbrød der borgerkrig, da en gruppe fra Dhofar, Folkefronten til Omans
Befrielse, støttet af Kina, Sovjetunionen og Sydyemen, krævede selvstændighed for området. Krigen varede til 1975, da oprøret blev slået ned med militær assistance fra Storbritannien, Jordan og Irak. Under sultan Said bin Taimur, som kom til magten i 1932, blev der fundet olie i Oman, men den ærkekonservative hersker afviste alle moderne tiltag, som kunne bringe udvikling til landet. For eksempel var der så sent som i 1968 kun tre skoler i landet. Sultanens søn, Qaboos bin Said, var uddannet i England og så behovet for udvikling i det, som var et af verdens mest isolerede og tilbagestående lande. Hans magtovertagelse den 23. juli 1970 indebar en økonomisk og social revolution som har gjort Oman til et moderne samfund på flere områder. Under Sultan Qaboos er Oman blevet et åbent land med en bred international kontaktflade, og udenrigspolitisk har landet ført en mere liberal politik end visse andre arabiske stater. Oman har siden 1971 deltaget i flere internationale og regionale organisationer, og var blandt stifterne av Golfrådet (GCC) i 1981. På grund af sin beliggenhed ved Hormuzstrædet er Oman af stor strategisk betydning. Landet holdt sig neutralt i den første Golfkrig mellem Iran og Irak (1980–88), og opretholdt efter krigen forbindelser med Iran gennem en økonomisk samarbejdsaftale, der blev indgått i 1989. Oman har traditionelt gode forbindelser med Storbritannien og USA og tillod vestlige styrker at benytte sine militærbaser efter Iraks invasion af Kuwait – efter først at have talt for, at konflikten burde løses uden brug af militær magt. Oman forsøgte i det stille at mægle, men deltog derefter med et regiment i befrielsen af Kuwait i 1991. Oman stillede også baser til rådighed for de amerikanske styrker i forbindelse med angrebene på Afghanistan i 2001. Efter Den anden Golfkrig har Oman indtaget en aktiv og offensiv sikkerhedspolitik, bl.a. ved at foreslå oprettelsen af en regional styrke på 100.000 mand under kommando af Golfrådet, og man har udvidet samarbejdet både med USA og Storbritannien.
Historie | 5
Fra middelalder til nutid på 40 år Sultan Qaboos bin Said blev født i byen Salalah i det sydlige Oman den 18. november 1940 som eneste søn af Sultan Said bin Taimur og som 8. generation af Al Bu Saidi dynastiet. Han gik i skole i Salalah og siden i Pune i Indien, hvorefter han 16 år gammel kom på kostskole i England.
Den pragtfulde nybyggede moske i Muscat, Sultan Qaboos Grand Mosque, kommer til at stå som et varigt mindesmærke over den moderne hersker.
Som 20-årig kom han ind på det berømte britiske militærakademi, Sandhurst, og indtrådte som ung officer i det skotske infanteriregiment The Cameronians, hvor han et år var udstationeret i Tyskland og siden fungerede som stabsofficer i den britiske hær. Efter militærtjenesten studerede han politik i England og nåede en rejse rundt i verden inden han blev kaldt hjem for at studere Islam og historie i Salalah. Her blev han reelt holdt i husarrest i det kongelige palads i seks år, men i juli 1970 efter et sammenstød mellem styrker, der var loyale mod Qaboos på den ene side og hans fars styrker på den anden, blev faderen, Said bin-Taymur, styrtet og måtte flygte til England, hvor han installerede sig på et luksushotel i London, hvor han døde to år senere. Qaboos besteg tronen den 23. juli 1970 og flyttede til Omans hovedby Muscat på nordkysten, hvor han fremsatte den erklæring, som siden har været en ledesnor for Omans udvikling: ”Jeg lover at fortsætte processen med at udvikle en moderne regering. Min første handling skal være den øjeblikkelige ophævelse af alle de unødvendige restriktioner, der har været pålagt Jeres tilværelse og aktiviteter”. ”Mit folk! Jeg vil fortsætte så hurtigt som muligt med at ændre Jeres liv til fremgang og en lysende fremtid. Enhver må spille sin rolle for at nå det mål. I fortiden var vores land berømt og stærkt. Hvis vi arbejder sammen, vil vi genskabe den strålende fortid og indtage en respekteret plads i verdenssamfundet”. ”Jeg opfordrer alle til at fortsætte deres daglige liv. Jeg kommer til Muscat om få dage og vil herfra fremlægge mine fremtidsplaner”. ”Mit Folk! Min nye regering og jeg vil arbejde på at nå vores vigtigste mål”. ”Mit Folk, Mine Brødre! I går var alt komplet mørke, men med Guds hjælp vil i morgen bringe ny solopgang til Muscat, til Oman og til befolkningen”. ”Gud velsigne os alle og må Han krone vores anstrengelser med succes!” Samtidig med flytningen fra Salalah til Muscat ændrede Sultan Qaboos nationens navn fra ’Muscat og Oman’ til ’Sultanatet Oman’ for også på den måde at fastslå, at der her var tale om en politisk enhed. Samtidig med troneovertagelsen havnede den nye Sultan i et fremskredet oprør i det indre af landet. Oprøret modtog støtte fra Saudi Arabien og især fra Sydyemen, men Sultan Qaboos kontakter internationalt sikrede ham støtte fra Jordan og især fra Storbritannien, som blandt andet indsatte specialstyrker fra SAS og fra Royal Air Force på Qaboos side, hvilket resulterede i, at oprøret blev slået ned i løbet af 1975. Først gennem de senere år er der etableret de første tiltag til en demokratisering af styret i Oman. Hans Majestæt Sultan Qaboos bin Said har siden sin
magtovertagelse fungeret som oplyst enevældig monark, der på talrige rejser rundt i landet henter inspiration fra sine undergivne og i vidt omfang har gennemført vigtige moderniseringer. I dag er der et folkevalgt parlament i Oman, som også har indført kvindelig stemmeret og valgbarhed. Parlamentet har kun begrænset politisk magt, men giver ikke desto mindre folket større indsigt i det politiske liv. Tilhængere af det nuværende styre fremhæver, at Oman efter lokal standard har fremgang for hele befolkningen og et relativt frit samfund. Sultan Qaboos har skabt brede internationale samarbejdskontakter, givet tilladelse til en dagspresse, etableret højere uddannelse, bygget et hovedvejsnet, åbnet hoteller og butikscentre og bruger et betydeligt beløb af landets olieindtægter på en forbedret folkesundhed og uddannelse Sultan Qaboos bin Said er troende Muslim og har finansieret opførelsen af en række moskeer og vedligeholdelsen af de eksisterende. Størst opmærksomhed er der dog om Sultan Qaboos Grand Mosque, et pragtfudt bygningsværk i Muscat. Sultanen er kendt som elsker af klassisk musik og har oprettet et symfoniorkester med 120 medlemmer, der har høj international status. Alle orkestermedlemmer stammer fra Oman, hvor der løbende holdes autitions blandt talentfulde unge, som på denne måde kan få både uddannelse og levevej. Sultanens fødselsdag, den 18. november, markeres hvert år som Omans nationaldag.
Sultanen | 7
Fra det skjulte ud i det åbne
Dykkere og snorklere har ud for Omans kyster helt eventyrlige muligheder for at se og leve med et utal af fiskearter omkring de smukke koralrev.
Mange europæere betragter stadig Oman som det lukkede, hemmelighedsfulde land på den østlige spids af Den arabiske Halvø, landet, der er kendt fra myterne, men næsten utilgængeligt for turister. Sådan var det engang, men sådan er det ikke længere. Omans hersker, Qaboos bin Said, er internationalt uddannet og har siden sin magtovertagelse i 1970 åbnet grænserne og ladet fremmede besøge landet, så de ved selvsyn spore nogle af det spændende lands mange myter, der har givet omverdenen et fortegnet billede af virkeligheden. Blandt myterne er historierne om Sinbad Søfareren, som nærmest er en arabisk version af Homers ’Odysseen’. Sinbad gør syv store sørejser og oplever utrolige ting, som gør dem spændende nok til at indgå i ’1001 Nats Eventyr’. Sinbad var fra søfartsnationen Oman. Der er også myten om ’Hellig Tre Konger’, der stammer fra middelalderen og har Bibelens beretning om ’vise mænd fra Østerland’ som forlæg. De blev i middelalderen til tre konger, som hver havde en kostbar gave til Jesusbarnet i Bethlehem. De fik også navne Caspar, Melchior og Balthazar – og deres gaver var guld, røgelse og myrra. Det antyder, at de kom ad Røgelsesvejen, der har udgangspunkt i Oman. Røgelsesvejen er til gengæld ingen myte, men er den karavanevej, der blev fulgt for at bringe den kostbare røgelse fra Mellemøsten frem til Europa. I hundreder af år har den været gemt og glemt, men er nu i et vist omfang genopdaget – ikke mindst via de forter, der undervejs har beskyttet rigdommene mod røvere. Flere forter og handelscentrerne, datidens Ubar og vore dages Irem ligger i Oman. Myterne er med til at skærpe interessen for at besøge sultanatet Oman, hvis befolkning til gengæld byder vore dages turister velkommen med en venlig, imødekommende og stolt holdning og præsenterer med glæde og stolthed landets fantastiske natur, fascinerende historiske mindesmærker og det moderne samfunds nye muligheder. Oman ligger med sine vilde kløftede høje bjerge, dybe dale, idylliske oaser og vidstrakte plantager, de endeløse vidder, fortryllende sand- og grusørkener, skønne sandstrande mel-
8 | Turister
lem stejle klipper lige ud til den 1.700 kilometer lange kystlinje, der er en forpost for Den arabiske Halvø rettet mod Indien og med Iran lige på den anden side af havet. Helt naturligt har denne nation opfostret generationer af søfolk, der påtog sig funktionerne som handelsfolk og som krigere, der det var nødvendigt. Unesco har registreret adskillige verdens kulturarv destinationer i landet fra de talrige ’bikubegrave’, over de monumentale fæstningsværker, de sagnomspundne havne og karavanernes rastepladser langs Røgelsesvejen. Landets særlige klima og den tynde bebyggelse gør Oman til ideelt tilflugtssted for en enestående dyre- og planteverden. Oman er sidste hjemsted for den arabiske oryx-antilope, den arabiske leopard og tahren-geden. I dette land er intet stort, påtrængende eller larmende, og det er netop det, der gør Oman usædvanlig som feriedestination
Der er milevide badestrande langs store dele af Omans 1.700 kilometer lange kystlinje. Ikke mindst i nærheden af de internationale hoteller er standen paradisisk for familier med børn.
med rige muligheder for at koncentrere sig om at være menneske og for at få skærpet sanserne. Her oplever turisterne farver, vellugte, vide horisonter og ekstreme kontraster. Omanerne er stolte af det, de har bygget op de seneste 40 år under sultan Qaboos. De lever i en moderne stat i harmoni med de gamle traditioner. Kilometerlange sandstrande veksler med de stejle kystklipper, der går lige ud i havet. Bølgerne brydes på store koralrev, mens det lune glasklare vand ligger glinsende blågrønt og stille i lagunerne. Den meget lange kystlinje danner et sandt Paradis for de besøgende, der elsker badning, svømning, dykning og snorkling. De gode hoteller langs kysten mod nord ved Muscat og mod syd ved Salalah er ideelle til afslapning og rekreation, og her mangler intet af det, selv krævende vandsportsentusiaster sætter pris på. Uskønne hotelsiloer og tæt overbebyggede strande findes ikke i Oman – hele kysten er fredet til stor glæde for menneskerne, som også her fornemmer de endeløse vidder. Der er knap 100 forskellige koraller i revene, og de byder på optimale levesteder for adskillige fiskearter og havplanter. To af koralarterne findes her som det eneste sted i verden, mens andre danner kæmpestore fortryllende rev. I dybet venter hemmelighedsfulde skibsvrag på at blive opdaget af dykkere - forudsat, de har dykkercertifikat. De største koralrev findes i de dybe fjorde i Musandam, andre omgiver Daymaniyatøerne og atter andre beskytter Muscats kyst, men også kysten ved Mirbat. Her lever havskildpadder, hvalhajer, delfiner, muræner og kejserfisk, rokker, kongemakrel, tunfisk og hvaler, hummer og languster her kan man få mere end 150 forskellige arter fisk og skaldyr at se. Kombinationen af små fiskerbåde og strikse fangstbegrænsninger samt betydelig havfredning sikrer, at denne værdifulde naturskat ikke plyndres.
Tæt ved hovedstaden ligger flere af landets smukkeste strande. Den kilometerlange strand i Qurum kantes af strandpromenaden. I den sydøstlige udkant ligger hotelstranden fra Al Bustan Palace Hotel, omgivet af sorte og brune klipper. Bugterne ved Bandar Jissah byder på betagende landskaber og nogle af de små, romantiske sandstrande mellem sandstensformationerne kan kun nås med båd. Hvis man foretrækker en klippekyst, er Musandam det helt rigtige sted. De maleriske bugter med små sandstrande foran imponerende klippekulisser ligger ofte godt skjult. Masirah Island er en ø med blændende hvide sandstrande, der ser ud, som var de snedækkede. Næsten endeløs virker stranden ved Salalah, den sydlige provins Dhofars hovedstad. Ikke langt fra kysten løber et udstrakt plantagebælte parallelt med stranden. Kokospalmer, bananstauder og papayatræer sørger for det tropiske islæt.
Turister | 9
Eventyrlystne turister, der ønsker at vove sig ind i Omans indre, skal enten selv være erfarne med hensyn til terrænkørsel i firehjulstrækkere eller endnu bedre hyre en professionel beduin-guide til at forestå kørslen.
På eventyr i landets indre I dag byder Oman på mere end 10.000 kilometer asfalterede veje og 25.000 kilometer andre veje, som udgør en direkte invitation til at tage på opdagelse.
Wahiba ørkenen giver mulighed for at opleve livet i en kamelkaravane. En uges rejse på kamelryg skærper sanserne for sandets farve og rislende lyd, mens tiden bliver ubetydelig og næste mundfuld kølige vand bliver en velsignelse.
10 | Eventyr
Skiltningen er på to sprog — arabisk og engelsk. Med en standard udlejningsbil kommer man i dag problemfrit til nogle af de imponerende bjerge og til udkanten af den store sandørken Wahiba. Skulle eventyrtrangen kræve, at man trænger dybere ind i uberørte landskaber, skal man bruge et terrængående køretøj, og det er en absolut forudsætning, at man har erfaring med den slags køretøjer. Flere af bjergvejene bliver pludseligt ekstremt smalle og stejle og de enorme sandflader i Wahiba og Rub al Khali ørkenerne stiller meget store krav til førerens erfaring og evner. Det anbefales at overlade kørslen til en lokal beduin-guide. Hadjarbjergenes Wadier er helt fantastiske i deres geologiske mangfoldighed. Hver af dem udgør en verden for sig selv. Her møder man overalt venlige og hjælpsomme mennesker og her er det en selvfølge at svare på deres hilsen - og det er absolut nødvendigt af lytte til deres råd om vejret. Bare en enkelt regnbyge kan forvandle de smalle tørre flodsenge til rivende vandløb. Omkring et halvt hundrede tydeligt markerede trekkingstier giver de besøgende et nærvær og tæt indblik i Nordomans kløftede og spektakulære bjergverden. Stierne fører igennem de ældgamle bebyggelser, langs kilometerlange vandingskanaler og svimlende stejle klipper op til de kølige højere plateauer. Hvis man som klatrer eller erfaren trekker drømmer om at være aktiv langt borte fra de gængse ruter, finder man her et sandt Eldorado. Men hvis man for alvor vil prøve at holde sig udenfor vores moderne, højteknologiske verden i nogle dage, bør man prøve at krydse sandklitterne i Wahiba på kamelryg. Den langsomme vuggende rytme overføres snart til en selv. Tiden bliver en ubetydelig faktor mens sanserne skærpes og øjet opfatter flere og flere nuancer i sandets skiftende farver mens øret kan fornemme sandskornenes stille rislen og tungen længselsfuldt venter på den næste mundfuld kølende vand. Denne rejse varer en uge, hvor man opnår harmoni med sig selv og med den omgivende natur. Når ugen er ved at være omme vil man i horisonten få øje på en blå stribe over det gule sandhav. Det er ikke et fatamorgana, men Det Indiske Ocean, som med sine varme, bløde bølger giver sin belønning for det lange kamelridts besværligheder.
I den kristne tro spiller ’de vise mænd fra Østerland’ en betydelig rolle. Ifølge Mathæusevangeliet var de rejst hjemmefra fordi de havde set et himmeltegn, som bebudede fødsel af en ny ’Jødernes Konge’, og ham ville de møde og hylde med kostbare gaver.
De vise mænd fra Østerland
Oman og Yemen er blandt de få steder, hvor røgelsestræet vokser. Det er herfra røgelsespindene udvindes og blev især i antikken en betydelig kilde til den velstand, som prægede Oman.
Evangeliet beretter også, at de kostbare gaver, de havde med til Bethlehem, hvor de mødte den nyfødte Jesus, var guld, røgelse og myrra. Det giver et tydeligt fingerpeg om, at de var kommet fra Oman, som på den tid var under persisk herredømme, hvor stjernetydning var en vigtig videnskab. Det er i Oman, røgelsestræet, Boswellia thurifera, og myrraplanten, Commiphora abyssinica, vokser, og dengang gennem udvindelse af røgelse og myrra gav rige indtægter. Røgelse og myrra blev i antikken vurderet meget højt på grund af deres dufte. De kunne kun udvindes af de nævnte planter, som udelukkende fandtes i det sydlige Arabien, Etiopien og Somalia. Arabiske købmænd bragte de eftertragtede varer til de græske og romerske markeder ad den lange kamelkaravanevej fra Oman til Middelhavet, hvor karavanevejen endte i Gaza. Og når man nu havde en beskyttet karavanevej, kunne man da også medbringe nogle andre stærkt efterspurgte varer, som af de søfarende handelsfolk fra Oman blev hentet i Afrika, Indien og Kina. Det var kostbarheder som krydderier, guld, elfenben, perler, ædelsten og silke. Med til at jobbe prisen på de i forvejen kostelige varer yderligere i vejret var også, at rejsen tværs over Den arabiske Halvø normalt varede to måneder – hver vej. Med hensyn til ’de vise mænd’ fra Mathæusevangeliet ved man kun, at de besøgte kong Herodes i Jerusalem før de kom til Bethlehem. Det fremgår ikke, hvor mange de var, men det nævnes, at de havde guld, røgelse og myrra med. I den kristne overlevering er de siden blevet talt op til tre, udnævnt til konger og har fået deres egen helligdag, Hellig Tre Kongers Dag. De er også blevet udstyret med navnene Caspar, Melchior og Balthazar, men det er senere tildigtning Muligvis kom navnene til omkring år 325, da kejser Konstantin Is mor, Helena, under et korstog til Jerusalem angiveligt fandt de tre vise mænds jordiske rester og bragte dem med hjem til Konstantinopel, hvor de i mange år blev opbevaret i Sankt Sophia katedralen Relikvierne blev siden skænket til Milano, hvor man opførte en kirke til dem. Men da Frederik Barbarossa i 1164 erobrede Milano sendte han relikvierne til opbevaring Kölner Dom, som af samme grund blev et af Europas store valfartssteder. Siden er lidt af de jordiske rester sendt retur til Milano. Det er nok mere sandsynligt, at de vise mænd kom fra Oman, end at det er deres knogler, der i dag opbevares i Köln og Milano.
Vise mænd | 11
Også for den, der oplever med ganen Dagens friske fiskefangst transporteres straks til restauranterne, hvor ’alt godt fra havet’ betyder et vidtfavnende udbud af veltillavede fiske- og skaldyrsretter.
De lokale retter i Oman er mangfoldige, og køkkenet bærer tydelige tegn på, at landet i århundreder er blevet påvirket af nabolandene.
12 | Mad
Uanset hvor i verden, man befinder sig er der altid mulighed for at finde restauranter med det, der kaldes ’internationalt køkken’. Man behøver altså ikke risikere sine smagsløgs jomfruelighed ved at ’eksperimentere’ med de lokale retter.
På den anden side kan man vel dårligt påstå, at man har opholdt sig et fremmed sted medmindre man også har smagt sig frem. Hovedreglen er den, at hvis de lokale synes, det smager godt, kan det vel ikke være så farligt at forsøge. Ind imellem løber man så ind i undtagelsen, der bekræfter reglen – men det er jo også en oplevelse i sig selv. Omans køkken bærer tydelige spor af de mange århundreder gamle handelsveje. Lige fra studiet af det omfangsrige menukort på en almindelig restaurant i mellemklassen åbnes porten til kulinarisk fjerne verdener. Her må man vælge blandt specialiteter fra Kina og raffinerede kulinariske nydelser fra det indiske- og det arabiske køkken. Og hvilket brød skal man bestille? Skal det være friskbagt japati, paratha eller nan? Risen skal naturligvis under ingen omstændigheder mangle på bordet. Det er omanernes mest betydelige næringsmiddel. Sammen med lidt råkostsalat, grøntsager, stegt kylling, fisk eller lam serveres den som biriani på hvert hjørne - også på de mest enkle restauranter. Typisk omanske retter er kylling stegt eller kogt med tomater, løg, hvidløg og grøntsager. Bag menukortets maqbuus skjuler sig lam med tørrede citroner, løg, tomater, hvidløg, grønne peberfrugter, kardemomme og kanel. Samak pablo er fisk,som er bagt i kokosmælk og gurkemeje og den nationale søde dessert er halwa, sukker og stivelse karamelliseret med smør og med smagen forfinet med safran og kardemomme. Den koges over åben ild i kæmpestore kobberkedler. Næsten hele verdens kulinariske mangfoldighed kan man finde på de bedre hotellers restauranter. På temaaftener hylder man her madkulturer fra et bestemte lande som Italien, Frankrig, Indien, Thailand eller Mexico. Men i søfartsnationen Oman må man ikke gå glip af alt det gode fra havet. Her kommer det omanske havs umådelige rigdomme på bordet friskfanget. Her bydes på muslinger, østers, gambas og blæksprutter, tunfiskesteaks og grillede havaborrer, languster og hummer. Enhver der ynder fisk og skaldyr finder her et højdepunkt under besøget i Oman. Og så den omanske kaffe, qahwa, der drikkes i meget små mængder af fine små porcelænskopper. Den tilberedes af frisk ristede kaffebønner og krydres med kardemomme. Et ægte nydelsesmiddel og den ideelle afslutning på et overdådigt måltid.
Uanset hvor mange kilo, flyselskabet lader én få med som bagage, er det er rigtig god idé at undlade at fylde kufferten helt op hjemmefra, for Oman byder på alle leder sine gæster på shopping efter varer, man ikke anede eksistensen af eller drømte om, man fik lejlighed til at anskaffe sig.
Der laves ikke deciderede souvenirs i Oman, men det betyder ikke, at man har et begrænset udvalg. Her i souq’en er der noget for enhver smag og enhver pengepung.
Shopping – for alle sanser Det er ikke fordi Oman har en decideret souvenirindustri. Det har man ikke, og det skal turisterne bestemt ikke være kede af, for det ’ordinære’ udbud af varer i souq’erne omfatter så mange ’must have’, at det let kommer til at knibe med pladsen i kufferten alligevel. Her finder man adskilligt, der er både originalt og typisk for landet. Det gælder for eksempel mændenes smukt broderede kapper, kvindernes kulørte tørklæder, ædle stoffer, men frem for alt naturligvis den ægte røgelse. Nyttige og eftertragtede souvenirs er krydderier, hvis fremragende kvalitet man vil sætte pris på hjemme i køkkenet - også længe efter ferien. Et særlig smukt minde er smykker af guld eller sølv. Gennem århundreder er udformning og teknik i smykkehåndværket fra de forskellige kulturområder i Oman smeltet sammen til et nyt på både højt kunstnerisk og håndværksmæssigt niveau. De kunstfærdigt fremstillede armbånd og kæder vidner om indflydelse fra Indien, Persien, Europa, Østafrika og Kina. En omansk krumdolk – en khanjar - er ganske vist ikke et smykke i ordets gængse betydning, men for liebhavere af værdifuld sølvemedekunst bliver det let et højdepunkt i den private samling. Den ædleste og dyreste souvenirs fra Oman er dog den betagende duft af Amouage. I 1983 fik den franske duftkunstner Guy Robert af Sultan Qaboos til opgave at kreere verdens mest værdifulde parfume. Omkostninger spillede ingen rolle! Til sit mesterværk søgte han verdens ædleste essenser, deriblandt krystalklar røgelsesharpiks fra Dhofar og klipperosen fra Jabal Akhdar. Til disse enestående duftnoter føjede han en blanding af olier fra liljer og jasmin, myrra, patchouli og amber. Hans præmierede Amouage indeholder mere end 120 naturlige dufte. I Muscat håndfyldes den på flakoner af sølv, guld, halvædelsten eller blykrystal. Det værdifulde destillat fås verden over kun i de allerfineste parfumerier og naturligvis i Oman - f.eks, i parfumeforretningerne i Al Bustan Palace Hotel, i Salalah Crowne Plaza Resort eller i SABCO Center i Qurum.
Shopping | 13
Selv korte udflugter giver lange minder Der er mange måder at rejse på. Nogle foretrækker et helt fast program, så de dag for dag er forberedt på, hvad de vil få at se, mens andre foretrækker at lade begivenhederne afgøre, hvad der skal ske og omstændighederne være med til at træffe de næste valg.
Ingen kan sige, at den ene måde er bedre end den anden. Ved at benytte den første metode er man rimeligt sikker på at få det ud af anstrengelserne, som man er blevet stillet i udsigt, mens dem, der benytter den anden metode kan være næsten sikre på ikke at opleve ’det hele’ men til gengæld sandsynligvis opleve noget, som ingen havde ventet på forhånd. Men når det nu er Oman, der er tale om, landet med de mange eventyr fra 1001 nat, er det vel forståeligt, at der er en del, der til en vis grad lader tilfældigheden råde. Man kommer hertil med en række forskellige forventninger og forestillinger og er indstillet på at opleve landets mangfoldighed af strande, fæstninger, souqs, museer, bjerge, dale, oaser og ørkener. Hvis det ligger indenfor budgettets rammer kan det være en særdeles god idé at entrere med det nationale turistråd og sikre sig en lokal guide. Den betaling guiden får kan være givet særdeles godt ud i forhold til at komme ad rette vej første gang, få hjælp når man er udenfor den slagne landevej og ikke er fremragende til at begå sig på arabisk – og så er det godt at have en forstående vejleder hos sig, så man kan leve op til de forventninger lokalbefolkningen har til hvad, man gør og hvad, man ikke gør. Fra lufthavnen i Muscat, Omans hovedstad, går turen til Shangri-La’s Barr Al Jissah Resort og Spa, omtrent 40 minutters kørsel sydpå fra lufthavnen. Det er et fremragende feriested for familier og byder på alt, hvad hjertet kan begære med hensyn til lokkende badestrande, et bredt udvalg af aktiviteter på og under havoverfladen, forskellige restauranter og et omfattende udvalg af lounges og caféer, hvor man kan slappe af. Topscorer for et flertal er imidlertid spa-området, som hører til de førende i Oman. Hvis man er på udkig efter noget mere eksklusivt eller noget roligere, finder man nord for Muscat for eksempel det hyppigt udmærkede ’The Chedi’, eller det nyligt renoverede ’Al Bustan’, der er opført i palæstil og byder på en helt speciel atmosfære.
Udflugter | 15
u
u
Her er både have og strand i ’eventyrklasse’ og fra en række af værelserne er der direkte adgang til det store lagunebadeanlæg. Hotellets øverste etage er permanent reserveret til Sultanen og hans besøgende. Med Shangri-La som udgangspunkt går turen til de nærmeste omgivelser. Muscat er en fascinerende by, som forbinder landets fortid med nutiden uden at give køb på sit kulturelle ophav. Byen er farverig og med mange facetter. Adskillige fæstninger omgiver den gamle bykerne og Sultanens palads præsenterer sig smukt og velplejet mellem to bjergkæder. Omans regent siden 1970, Sultan Qaboos bin Said, blander sig ikke sjældent med den almindelige befolkning for på første hånd at mærke livets puls og hans undersåtters behov. Efter hans besøg i denne eller hin provins er det ikke sjældent, at der kort efter bliver anlagt nye veje, bygget flere huse og oprettet nye offentlige institutioner, som Sultanen har sporet et behov for.
16 | Udflugter
Selv om Sultanen reelt er enevældig hersker er han særdeles vellidt i befolkningen, hvilket man tydeligt sporer. Den almindelige befolkning synes i øvrigt at være yderst hjælpsomme og imødekommende, og det nævnes ude omkring, at kriminaliteten i Oman er meget lav. Gader og veje er nydeligt renholdte og folk, der kører i beskidte biler risikerer at blive mødt med et bødeforlæg! Ud over Sultan Qaboos Gand Mosque, som er et helt fantastisk smukt bygningsværk og hører til blandt de største moskeer i den arabiske verden, er der talrige seværdigheder i byen – ikke mindst de fantastiske souqs, hvor alle menneskelige sanser bliver udfordret af det fremmedartede både med hensyn til duft, smag, syn og hørelse. Her er der mere end tilstrækkeligt med oplevelser til 2-3 fulde dage. Og så er tiden inde til en rejse i omegnen af Muscat. Allerede kort efter starten er man ved bjergkæden Al Jabal Akhdar, som visse steder rækker 2.000 meter op mod himlen. Efter et par timers kørsel når man det 400 år gamle Jabrin Kastel. Det står der midt i landskabet ved siden af en lille landsby med sin helt specielle skævvinklede borgarkitektur. Smalle stræder og hemmelighedsfulde flugt- og angrebsgange giver indtryk af datidens livsform. Tæpper og puder på gulvene er den hovedsagelige møblering i de fleste værelser, og oppe fra tårnets vægtergange har man den mest fantastiske udsigt over hele regionen. Ad veludbyggede og velholdte veje går turen videre gennem regionen – forbi Omans ældste fæstning, Bahla, som blev opført for 1400 år siden og hvis 12 kilometer lange fæstningsmur stadig er bevaret på nogle strækninger. Næste stop er den berømte røde lerby ved Al Hamra. De trange stræder og halvt sammensunkne huse er på samme tid mystiske og en smule uhyggelige. Kun ganske få mennesker bor her fast, for slet ikke at tale om det lille antal, der kommer tilbage for at renovere dele af den forladte lerby. Efter den første dag overnattes i den lille by Nizwa, som også har sit at byde på. Den renoverede fæstning med et interessant opbygget naturmuseum giver et godt ind-
blik i datidens kultur og livsstil, mens det nyligt renoverede marked på sin side giver sit billede af nutidens Oman. Her er den lokale souq kendt for sin omfattende handel med kvæg og kameler. Ad en meget smal vej over et bjergpas nåde vi endelig højt op på Jebel Shams (Solens Bjerg). En smal sti med rullesten fører op i 1.800 meters højde, hvorfra man har en ærefrygtindgydende udsigt til ’Grant Canyon’. Herfra går det knap 1.000 meter næsten lodret ned. Heroppe er der indrettet en primitiv camp, hvor besøgende kan vælge mellem madrasser i et beduintelt eller en lille, men komfortabelt og moderne indrettet campinghytte. Nu går turen videre til den meget omtalte Wahiba sandørken I en landsby lige på kanten af ørkenen får bilen lige et ekstra check, og der lukkes lidt luft ud af dækkene. Herefter går det gennem det løse sand med små beduinbyer ved siden af sporet. Her er drømmen om ørkenen med både kameler og smukt formede sandklitter. Dagens mål ’1000
Nights Camp’, som nås efter godt en times kørsel. På en høj klit lige ved siden af vejen er tiden inde til at nyde en helt fantastisk solnedgang. Atmosfæren er enestående, som den kun kan være det i en ørken. Selve Camp’en kunne ikke være mere autentisk for regionen. Ejeren byder velkommen med the og tørre dadler. I øvrigt er dadlerne i Oman simpelthen fremragende. Beduinteltene er udstyret med faste senge og med fast bad og WC. Der spises efter typisk arabisk skik på jorden med bekvemme puder. Naturligvis er der borde og stole til de gæster, som har svært ved at sidde på jorden. Der serveres hele tiden varm the og maden er afvekslende og særdeles god. Ikke mindst vegetarer vil synes godt om menuen, som blandt andet byder på couscous, kikærter, linsen etc. Naturligvis serveres det hele med fladbrød til og der spises med fingrene, selv om der er gafler og knive til rådighed, hvis det ønskes. Wahiba ørkenen er en helt eventyrlig verden, som man ikke må snyde sig selv for, når man besøger Oman. Næste morgen er der inviteret til besøg hos en beduinfamilie, som fremviser deres komfortable, men beskedne hjem. Kvinderne er tilslørede og deres mænd er ved at gøre deres kameler klar til væddeløb. Spil er forbudt i Oman, men kamelvæddeløb byder både ejere og tilskuere på en velkommen afveksling. Atter ude af Wahiba ørkenen er der endnu et ophold i en oase i en flodseng. Denne gang er det Wadi Bani Khalid, hvor befolkningen mødes for at svømme og holde picnic. Sur, en lille fiskerby tre timers kørsel syd for Muscat, er sidste anløbssted før hjemrejsen. Her i Sur bygger man stadig de berømte dhows med stor fingerfærdighed hos bådebyggerne, hvis håndværk bygger på århundreders traditioner. Træskærerarbejder og forsiringer er en forudsætning for færdiggørelse af en god dhow. Langs kystvejen forbi et utal af smukt beliggende, ensomme strande går turen tilbage til hotellet til endnu et par dage afslapning inden turen går tilbage til stressfyldte Europa.
Udflugter | 17
internationale standarder – også med henblik på kabineindretning.
Sultanatets eget moderne flyselskab
Den moderne flyflåde lever op til de højeste
Oman Airs moderne fly er ved at blive et almindeligt kendt syn i verdens internationale lufthavne som her, hvor Oman Airs Airbus A330300 er ved at lande i Heathrow.
Den internationale lufthavn i Muscat lever smukt
Besøget i Oman starter naturligt med et af Oman Airs moderne Airbus A330 fly, som flyver direkte fra en række større europæiske lufthavne som Frankfurt, London Heathrow, München og Paris Charles de Gaulle. Oman Air er Sultanatet Omann nationale flyselskab, der som sit formål har at stille sikker, troværdig og økonomisk flytransport til rådighed for både passagerer og cargo og ud over at være et anerkendt brand bliver Oman Air respekteret for sin professionelle indstilling og anbefalet på grund af sin høje rettidighed og tilsvarende service. Med sin baggrund som regionalt flyselskab har Oman Air gennemgået en hastig vækst siden etableringen i 1993. Flyselskabet ejes af Omans regering og har sin hovedhub i Muscat International Airport. Også selskabets hovedkontor har hjemme i Muscat og med en dediceret medarbejderstab er det lykkedes at opbygge en klar identitet og et solidt kundefundament. Oman Air har indgået samarbejde med adskillige flyselskaber verden rundt og har etableret code share med en række udvalgte selskaber. Frequent Flyer programmet er implementeret i code share samarbejdet. I dag har Oman Air skabt sig en særlig niche, som er kendt for sin traditionelle imødekommenhed. Selskabet flyver på en lang række nationale, regionale og internationale destinationer. Flyselskabet har en begivenhedsrig historie bag sig med mange strålende stunder, selv om udviklingen ikke altid har været enkel. Men Oman Air har altid fundet styrke til fornyelse, hvilket i dag er resulteret i en placering blandt de førende flyselskaber på den internationale himmel. Oman Air blev stiftet i 1993 og har siden været stærkt medvirkende til at sikre Muscat en ledende rolle blandt Mellemøstens trafikcentre og samtidig været med til at sikre landets hastige udvikling indenfor handel, industri og turisme. Hertil kommer, at selskabet de senere år er blevet et almindeligt kendt syn i de internationale lufthavne. Selskabets flyflåde er moderne og består af tre Airbus A330-300, to Airbus A330-200, 13 Boeing 737-800 NG, to Boeing 737-700 og to ATR42-500 – i alt 22 fly. Som et fuld-service kommercielt flyselskab har Oman Air stræbt efter at fastholde det højest tænkelige niveau indenfor alle områder af operationerne. Oman International Services blev etableret allerede i 1970, mens Oman Aviation Services blev grundlagt tilbage i 1981 med det formål at yde
18 | Flyselskab
op til Oman Airs høje kvalitetskrav.
optimal service til andre flyselskaber med hensyn til ground- og bagage-handling. Oman Air stræber efter hele tiden at forbedre sine produkter med hensyn til komfort, effektivitet og service, så flyvning med selskabet fortsat vil være en behagelig oplevelse. Naturligvis lever selskabet op til alle internationale standarder for kvalitet og sikkerhed og det er et klart formål for alle afdelinger i Oman Air. Lige nu opererer Oman Air direkte internationale ruter til de større bestinationer ved Den arabiske Bugt, som for eksempel Abu Dhabi, Bahrain, Doha, Dubai, Jeddah, Kuwait og Riyadh fra Muscat. Selskabet beflyver ti destinationaer i Indien – Mumbai, Chennai, Kochi, Thiruvananthapuram, Hyderabad, Delhi, Lucknow, Bangalore, Kozhikode og Jaipur. Chittagong i Bangladesh, Karachi i Pakistan, Male på Maldiverne, Colombo i Sri Lanka og Bangkok i Thailand. Oman Air flyver også til Cairo i Egypten, Beirut i Libanon, Amman i Jordan, London Heathrow, Frankfurt, München og Paris Charles de Gaulle i Europa. Indenrigs flyves mellem Muscat, Salalah og Khasab.
Fakta om Oman
Geografi: Oman ligger på den østlige spids af Den arabiske Halvø og grænser mod vest til De forenede arabiske Emirater, Saudi Arabien og Republikken Yemen.
videt betydeligt gennem de senere år og holdes i fin stand. I de større byer er der adgang til busser, taxi og udlejningsbiler.
er typisk afsaltet havvand og ikke egnet til at drikke.
Valuta:
Sikre fødevarer er enten kogt eller stegt, eller stammer fra frugt eller grønt, som man selv skræller.
Landet styres af Sultan Qaboos bin Said, der henter støtte i et folkevalgt parlament.
Den lokale valuta hedder Rial Omani, som opdeles i 1000 Baiza. Kursen i februar 2010 i forhold til Euro var 1 Euro ~ 0,53 OR.
Religion:
Leveregler:
Islam er Statsreligion og omfatter ca. 88% af befolkningen. Størstedelen er Ibaditter, men der er også både Sunnier og Shi’iter i landet. Fremmede trosretninger har adgang til at opføre kirker og templer til deres religion.
Hovedsproget er arabisk, men der tales også engelsk – specielt blandt forretningsfolk og i turistme-erhvervene.
Islam præger hele landets private og offentlige liv og det forventes, at gæster imødekommer det med respekt. Det betyder blandt andet, at påklædningen ikke bør være hverken stram eller afslørende. Under Ramadanen (Fastemåneden) er det offentlige liv bundet af fastereglerne. Det betyder, at man hverken spiser, drikker eller ryger offentligt i dagtimerne. Det forventes, at landets gæster også lever op til disse regler.
Infrastruktur:
Drikkevand:
Omans internationale lufthavn er Seeb International ved Muscat og der er et rutenet af indenrigsfly. Hovedvejsnettet er ud-
Sikkert drikkevand er enten kogt, som for eksempel i the, eller det hentes direkte fra flasker med drikkevand. Vandet i hanerne
Regeringsform:
Sprog:
Fødevarer:
Klima: Oman har et kystklima med meget varme tropiske somre og kølige vintre – begge med begrænset nedbør. Fra april til oktober er der i dagtimerne ofte over 40 grader Celsius og ind imellem over 50 grader. Om natten når temperaturen sjældent under 35 grader. Fra november til marts ligger temperaturen mellem 20 og 25 grader og falder om natten til 14-15 grader. Gæster advares mod risikoen for forkølelse på grund af den store forskel på udetemperaturen og den hyppigt meget afkølede temperatur inden døre. Det anbefales at drikke rigeligt af kølige drikke og medbringe bluser eller jakker til ophold inden døre.
Fakta | 19