POLEN OG DANMARK - TÆTTERE END DU TROR

POLEN OG DANMARK TÆTTERE END DU TROR

Forsiden: Polske Agnieszka Radwańska og dansk-polske Caroline Wozniacki hører til blandt verdens bedste kvindelige tennisspillere. Uden for banen er de tætte veninder. Her ses de i april 2011 efter semifinalen i Porsche Tennis Grand Prix i tyske Stuttgart. En kamp, som Wozniacki i øvrigt vandt.

(Foto: PAP)

GAMMELT NABOSKAB

Genopdages.

P

olen og Danmark har altid nydt godt af hinandens naboskab. Som politiske partnere, som nærmarkeder og som hinandens kulturelle inspirationskilde har de to lande altid beriget hinanden økonomisk, kulturelt og socialt. Efter en historisk stille periode under kommunismen er Danmark og Polen i disse år i fuld gang med at genopdage deres værdifulde naboskab.

Siden kommunismens fald i 1989 er kontakterne mellem Polen og Danmark nærmest eksploderet. Og efter at Polen blev medlem af EU i 2004, er samkvemmet mellem de to nabolande blevet yderligere intensiveret.

Det polsk-danske forhold har i høj grad bygget på samhandel fra vikingetiden og op til i dag, hvor Polen er blevet en af Danmarks vigtigste handelspartnere. Men mange andre former for udveksling finder sted.

Turister fra både Polen og Danmark

2

besøger i stadig højere grad hinandens lande, og titusindvis af polakker bosætter sig i Danmark i kortere eller længere tid for at studere, forske eller arbejde, mens mange danske virksomheder slår sig ned i Polen. Derudover har musikere, billedkunstnere, filmfolk og forfattere længe beriget hinandens kunstverdener. Alle bidrager de på hver deres måde til at knytte Polen og Danmark tættere sammen.

Formålet med denne udgivelse er at skildre det tætte forhold mellem Polen og Danmark ud fra et historisk og nutidigt perspektiv. Samtidig er håbet, at et øget kendskab til de mange bånd, der binder de to lande sammen, kan bidrage til at knytte vores lande endnu tættere til hinanden. Det er vores overbevisning, at en optimal udnyttelse af det polsk-danske naboskab vil være til stor gavn for både Danmark og Polen.

PRODUCERET AF DEN POLSKE AMBASSADE I DANMARK, 2013

TEKST Bogusława Sochańska Bjarne Jensen

INDHOLD ÅRHUNDREDERS FORBINDELSER…………............................................................... 4 DE KULTURELLE BÅND…….......................................................................................... 8

REDAKTION Anders Holst Bundgaard Joanna Tamborska Kristoffer Hecquet Jacob Lolck

MENNESKER MØDES………........................................................................................... 12 HANDELSRELATIONERNE ER TILBAGE…................................................................ 16 BROEN DER FORBINDER NATIONER…….. ............................................................... 19

LAYOUT Kristoffer Hecquet

SAMARBEJDSPARTNERE Magasinet rØST Polennu.dk

3

ÅRHUNDREDERS

Forbindelser.

Relationerne mellem Danmark og Polen har mere end 1000 år på bagen.

Igennem århundrederne har samkvemmet afspejlet op- og nedgangstider i det dansk-polske forhold. Både ved historikernes skriveborde og blandt almindelige borgere søger man sporene efter en fælles fortid, og mange overraskelser viser sig.

Mange danskere er ikke klar over,

at Danmarks og Polens historie i lange perioder har været præget af tætte kontakter og tit har forløbet parallelt med hinanden. F.eks. blev de to lande kristnet næsten samtidig: Danmark i 965, Polen i 966. Et par århundreder senere indgik Polen og Danmark unioner med deres nabolande. Fra 1380 var Danmark i personalunion med Norge, mens Polen i 1385 indgik en union med Litauen. Danmark-Norge og PolenLitauen hørte længe til blandt Europas største stater.

Allerede i vikingetiden var forholdet mellem Danmark og Polen så veludviklet, at der blev indgået ægteskabelige alliancer på royalt niveau.

4

Således gik det til, at nogle af Danmarkshistoriens første konger ikke bare havde blåt, men også polsk blod i årerne. Et eksempel er Świętosława, senere kendt som Sigrid Storråde eller Gunhild, der var den første polske konge Bolesław Chrobrys søster. Hun blev gift med Svend Tveskæg og var mor til Knud den Store.

I 900-tallet slog danske vikinger sig ned i Pommern i det nordvestlige Polen. Her byggede de borgen Jomsborg ved Oderflodens udmunding, tæt på den nutidige by Wolin.

Den fælles vikingefortid er levende mange steder i det nordlige Polen. I 1996 opstillede unge arkæologer en runesten i Wolin til minde om den

danske konge Harald Blåtand, som døde på Jomsborg i slutningen af 900-tallet.

Ud over at være Harald Blåtands sidste tilflugtssted var Jomsborg et vigtigt centrum for handel mellem Polen og Skandinavien. Smykker og keramik ser ud til at have været centrale for handlen, som desuden omfattede korn fra det sydlige Polen.

Middelalder og renæssance På Krakóws gamle markedsplads kan man på restauranten Wierzynek se et maleri af et stort selskab.

På billedet ses flere af Europas konger, blandt dem den danske Valdemar Atterdag. De var blevet invite-

Danmarks og Norges konge Erik af Pommern blev født og voksede op ved den polske østersøkyst på borgen i Darłowo, hvor denne moderne gengivelse findes. (Maleri: K. Matusiak)

Wolin i det nordvestlige Polen var i vikingetiden den største handelsplads ved Østersøen efter Hedeby. Her findes i dag et stort vikingetidsmuseum.

(Foto: MFA Poland)

ret dertil af den polske konge Kazimir den Store i år 1364 for at diskutere mulighederne for at skabe politisk ligevægt i Europa. Man festede i stor stil, og ifølge historiske kilder blev der talt om det 21 dage lange møde over hele Europa. Både Polen og Danmark var på dette tidspunkt nordeuropæiske stormagter, som fandt det vigtigt at rådføre sig med hinanden.

Middelalderen og renæssancen var for både Polen og Danmark en kulturel og økonomisk storhedstid præget af tætte kontakter. Handlen gik oftest over havnebyer som Gdańsk og Szczecin, som begge var medlemmer af det tyske Hanseforbund, et samarbejde mellem en 5

række af datidens stærkeste handelsbyer i Nordeuropa. Ud fra blandt andet toldregnskaber kan man se, at sejladsen mellem danske havne og Gdańsk blev tidoblet fra 1460 til 1584. Man handlede især med landbrugs- og fødevarer. Polen var på den tid Europas største eksportør af korn, men den danske import fra Polen bestod først og fremmest af humle, salt og klæde.

Danmark eksporterede primært sild, kød, huder, talg og smør til Polen. En polsk historiker skrev i 1577, at de bedste sild, man kunne få i Polen, kom fra Jylland.

Men man handlede også med kulturgoder, og i Pommern kan eksperter spore indflydelse af den danske byggekunst. F.eks. opførte danske cisterciensermunke klostre flere steder langs den polske østersøkyst.

I Danmark har historikere i stadsarkiver fundet kvitteringer fra det 16. århundrede, som vidner om, at man købte kunsthåndværk, møbler og tekstiler i Polen. Nogle af disse er

6

bevaret til den dag i dag i domkirken i Aarhus.

Der fandt også intellektuel udveksling sted mellem Danmark og Polen.

Der var danske studerende i Kraków og senere, under reformationen, i Gdańsk, Toruń og Braniewo.

For jeres og vores frihed I det 17. og 18. århundrede oplevede begge lande en periode med skuffelser. Under det 17. århundredes svenskekrige blev Polen totalt ruineret, og Danmark led en lignende skæbne. De to landes konger underskrev i 1657 en traktat, som udgjorde grundlaget for, at polske tropper i årene 1658-1659 kom Danmark til undsætning og kæmpede mod svenskerne i Sønderjylland under ledelse af Stefan Czarniecki.

På Frederiksborg Slot kan man se et portræt af Czarniecki, og i Polen mindes man episoden i nationalsangen som et eksempel på den polske tradition for at kæmpe på Europas mange fronter for jeres og vores

frihed. I samme forbindelse er den polske kultur blevet beriget med en spændende beskrivelse af datidens Danmark, skrevet af soldaten og kronikøren Jan Chryzostom Pasek.

Oven på krigene mistede Danmark store dele af sit territorium, og Polen sank ned i politisk kaos og nedadgående konjunkturer. Danmark rejste sig takket være indførelsen af en stærk magtstruktur i form af enevælden. Men i Polen førte et sammentræf af ydre og indre faktorer til landets udslettelse som stat i 1795. Lige lidt hjalp det, at man i 1791 havde vedtaget Europas første grundlov, den såkaldte 3. majforfatning. Tværtimod blev den som forløber for en demokratisk forfatning anset for farlig, og naboerne Rusland, Preussen og Østrig delte det politisk, økonomisk og militært svage Polen imellem sig.

Udveksling på trods De politiske relationer mellem Danmark og Polen stagnerede efter

Kronborg? Nej, dette er faktisk våbenhuset i Gdańsk. Men arkitekten er den samme, nemlig flamske Anthonis van Opbergen. (Foto: PAP)

Polens udviskning fra landkortet, men på trods af fraværet af en selvstændig polsk stat bevarede befolkningen en stærk nationalfølelse, blandt andet gennem folketraditioner og et stærkt bånd til den katolske kirke. Og udvekslingen fortsatte på det økonomiske, civile og kulturelle plan.

Handlen mellem polske havne og Danmark var omfattende i hele 1800-tallet. I 1870 anløb 37 danske skibe Szczecin og 20 Gdańsk. I 1880 lød tallene på henholdsvis 150 og 16. Da Polen genopstod som selvstændig stat i 1918, genetablerede de to lande deres diplomatiske forbindelser, og det økonomiske samkvem blev også udvidet. For eksempel fik rederiet A. P. Møller bygget tre skibe i Gdańsk i 1920.

I 1925 fik det danske firma Højgaard & Schultz kontrakten på en entreprenøropgave, som på det tidspunkt var blandt de største i Europa: Byggeriet af havnen i den polske østersøby Gdynia. Arbejdet stod på fra 1925 til 1935. Efter 1945

Stefan Czarnieckis polske styrker støttede de danske tropper i kampen mod Sverige i Sønderjylland i 1650’erne. Malet i 1659 af B. Mathiesen.

Portrættet hænger på Kongeslottet i Warszawa.

deltog Højgaard & Schultz igen i arbejdet med at genopbygge havnen i Gdynia efter krigens ødelæggelser.

Polen kom under sovjetisk dominans efter Anden Verdenskrig, og det ændrede fuldstændig betingelserne for samhandel med Danmark og andre vestlige lande. Landene i Sovjetblokken handlede i højere grad med hinanden, og kun i ringe grad med Vesteuropa. Dog indgik Polen og Danmark i 1976 en aftale om at forbedre det økonomiske, industrielle, videnskabelige og tekniske samarbejde. Og der blev gennem hele perioden indgået en række handelsaftaler, der blandt andet betød, at Danmark kunne importere store mængder kul fra Polen.

Siden kommunismens fald i 1989 er relationerne imellem Polen og Danmark blevet styrket i enormt tempo. Store danske selskaber har placeret omfattende investeringer i Polen, og en lang række kulturelle og uddannelsesmæssige aftaler er blevet indgået.

Copenhagen Admiral Hotel er et talende vidnesbyrd om 1780’ernes rige handelsperiode. Hotellets imponerende træbjælker er af fyr fra Pommern i det nordlige Polen.

(Foto: Copenhagen Admiral Hotel)

7

DE KULTURELLE

Bånd.

Udveksling inden for kulturlivet i Danmark og Polen har eksisteret i århundreder, og kunstnere fra de to lande har gensidigt påvirket og inspireret hinanden inden for en lang række kunstarter. Georg Brandes’ besøg i Polen i 1880’erne fik stor betydning for den kulturelle elite i landet, mens H.C. Andersens eventyr bliver læst bredt i Polen med samme entusiasme nu, som da de udkom på polsk første gang.

I Polen er dansk litteratur især

repræsenteret af Karen Blixen og H.C. Andersen. Generationer af polakker er vokset op med H.C. Andersens eventyr, der den dag i dag er folkeeje i Polen. De bliver flittigt læst, både i skolen og hjemme, og H.C. Andersen fik i 2006 en renæssance med nyoversættelsen af samtlige eventyr til polsk. Ser man bort fra eventyrdigteren, er Karen Blixen den mest populære danske forfatter i Polen, og Karen Blixen Museets udstilling om hende har været på turné på mange polske biblioteker.

Betydningsfuld er også det moder-

8

ne gennembruds toneangivende litterat Georg Brandes, der i 1880´erne var på gentagne besøg i Polen. Besøgene fik stor opmærksomhed i den polske intelligentsia, og aviserne skrev lange artikler og trykte den danske litteraturforskers forelæsninger. Brandes skrev bogen Indtryk fra Polen, og forbindelsen mellem de to lande medførte en stor bølge oversættelser af dansk litteratur til polsk.

I nutidens Polen vokser interessen for den danske filosof Søren Kierkegaard støt, og hans værker udkommer både i nye oversættelser og oversættes for første gang.

Kierkegaards 200-års fødselsdag i 2013 markeres ved flere filosofiske fakulteter samt på en del teatre og biblioteker med en udstilling tilrettelagt af Det Danske Kulturinstitut i Warszawa og Søren Kierkegaard Forskningscenteret i København.

Den polske litteratur blev udbredt i Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede i skikkelse af Nobelprismodtagerne i litteratur Henryk Sienkiewicz og Władysław Reymont. Også moderne prosaklassikere som Witold Gombrowicz og Bruno Schulz har opnået en vis udbredelse i Danmark, og stadig

Den verdensberømte polske plakatkunstner Waldemar Świerzy (f. 1931) stod bag designet af filmplakaten til Henning Carlsens film ”Hvad med os?” (1963). Filmmusikken blev leveret af en anden polak: komponisten og jazzmusikeren Krzysztof Komeda. (Plakat: W. Świerzy)

Hollyłódź For det brede publikum i Polen er dansk film mest kendt for filmene om Olsenbanden, der blev eksporteret til østblokken med stor succes i 1970’erne og 1980’erne. I den mere seriøse ende af filmverdenen har den danske filminstruktør Carl Th. Dreyer været en vigtig skikkelse og en stor inspiration for generationer af polske instruktører. Polakkerne kender også Bille Augusts film, ligesom Dogmefilm i de seneste år har opnået stor succes, og dansk film har i det hele taget opbygget et stærkt brand i Polen.

nye oversættelser vidner om en stigende interesse for deres forfatterskab. Den mest læste polske forfatter i Danmark er imidlertid Ryszard Kapuściński. Som reportagens mester tiltrækker han læsere med interesse for socialpolitiske forhold og den moderne udvikling i den tredje verden.

Også sociologen og filosoffen Zygmunt Bauman har tiltrukket sig danske læseres opmærksomhed, og mange humaniorastudier på universiteterne har hans og de polske filosoffer Roman Ingardens og Leszek Kołakowskis tanker med i pensum.

Danske litteraturelskere har desuden kunnet stifte bekendtskab med de polske Nobelprisvindere Czesław Miłosz (1988) og Wisława Szymborska (1996) samt internationalt anerkendte digtere som Zbigniew Herbert, Tadeusz Różewicz og Ewa Lipska, ikke mindst takket være den polskfødte danske forfatter Janina Katz. Janina Katz står bag oversættelser af mange af de nævnte forfattere, men også hendes egne værker har opnået international anerkendelse. I 2012 blev Janina Katz således nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for sin digtsamling Skrevet på polsk.

I Danmark er især to repræsentanter for den polske filmverden meget kendte: Krzysztof Kieślowski, hvis trilogi Rød, Hvid og Blå skabte stor interesse for polsk film i 1990’erne, og Roman Polański. Begge blev uddannet på den berømte filmskole i Łódź, hvor også flere danske instruktører har taget deres uddannelse, bl.a. Kathrine Windfeld, instruktøren bag dramaserien Forbrydelsen. Filmskolens succes har givet Łódź dens kælenavn Hollyłódź (Łódź udtales ”woodge” på polsk).

Mange danske biografgængere værdsætter desuden film af Krzysztof Zanussi og Andrzej Wajda.

Sidstnævnte er instruktøren bag bl.a. Marmormanden, filmen om Solidaritetstiden, og Katyn, historien om udryddelsen af polske officerer i Sovjet under Anden Verdenskrig. Hans film om Lech Wałęsa har premiere i 2013.

9

"Jeg gik på Den Nationale Polske Filmskole i Łódź fra 1989-95, hvor jeg uddannede mig til filminstruktør. Det var en fantastisk uddannelse, meget professionel og en utrolig vigtig tid i mit liv, hvor jeg lærte alt, som jeg siden har bygget videre på.

Polen har givet mit liv perspektiv og rigdom."

- Kathrine Windfeld, instruktør af ”Forbrydelsen” og ”Flugten” Kunstudveksling Kunstudvekslingen mellem Polen og Danmark går langt tilbage i tiden. I lang tid baserede kendskabet til hinandens kunstverdener sig primært på nogle af de store koryfæer. Inden for billedkunsten er den danske 1800-tals-billedhugger Bertel Thorvaldsen en vigtig skikkelse for polakkerne, og ethvert polsk barn kender hans statuer af den polske astronom Nicolaus Coperni-

cus og fyrst Józef Poniatowski, der står foran præsidentpaladset i Warszawa. Thorvaldsen blev også et link mellem polakker og danskere efter Anden Verdenskrig, hvor Poniatowski-statuen, et symbol på frihedskampene, lå i ruiner ligesom hele resten af Warszawa. Som en gestus fra dansk side forærede man Warszawa et nyt monument støbt efter gipsmodellen fra Thorvaldsens Museum.

Polsk design erobrer europæiske markedsandele i disse år. Her er det Oskar Ziętas prisbelønnede, sjove og dekorative Plopp stålskammel, som er designet til det danske møbelbrand Hay. (Foto: Jędrzej Stelmaszek)

10

Værker af moderne danske kunstnere er udstillet på mange museer rundt om i Polen. På Warszawas Nationalmuseum finder man grafik af Per Kirkeby og Asger Jorn, mens man på Kunstmuseet i Łódź kan se malerier af Richard Mortensen. På Plakatmuseet i Warszawa hænger der plakater af Per Arnoldi og Finn Nygaard.

Polsk billedkunst begyndte for alvor

at blive synlig i Danmark fra midten af 1900-tallet. På Plakatmuseet i Aarhus findes der en enorm samling af polske plakater, som fra 1960’erne og frem opnåede stor international anerkendelse. På Louisiana indgår den polske konstruktivist Henryk Stażewskis værker i samlingen.

uden blevet fascineret af Karol Szymanowski, den store polske komponist fra mellemkrigstiden. Det polske Karol Szymanowski Selskab og det danske Carl Nielsen Selskab har i øvrigt indgået et samarbejde med henblik på at promovere de to komponisters værker.

I dag deltager mange kunstnere fra begge lande i internationale udstillingsprojekter. Den Polske Ambassade spiller en vigtig rolle i formidlingen og promoveringen af polsk kunst i Danmark og har bl.a. arrangeret udstillinger af polsk design, glas- og videokunst. I Polen arbejder Det Danske Kulturinstitut på at fremme dansk kunst og kultur. I de senere år har man bl.a. fokuseret på dansk design, som nu har et stærkt brand i Polen. Værker af danske designere indgår som en del af samlingen på Nationalmuseet i Poznań.

Jazz og rockmusik Inden for musikverdenen har jazzen været brobygger mellem Danmark og Polen siden 1960’erne. I Københavns legendariske jazzklub Montmartre var polske jazzmusikere hyppige gæster i 1960’erne. I dag spiller polske jazzmusikere, heriblandt pianisten Leszek Możdżer, i stort omfang på danske jazzfestivaler og jazzklubber. Danskerne har spillet ved Jazz Jamboree-festivaler i Warszawa, og bl.a. Cæcilie Norby har mange tilhængere blandt jazzkendere i Polen. Danske og polske jazz-

musikere indgår ofte musikalsk samarbejde. Senest har Stefan Pasborg, Jakob Bro og Anders Christensen spillet sammen med den polske trompetist Tomasz Stańko.

Et helt nyt fænomen er rockmusikeres optræden på rockfestivaler både i Danmark og i Polen, og flere og flere unge polakker tager på Roskilde Festival, mens mange danske musikfans gæster festivalerne Heineken Open’er ved østersøkysten og OFF festivalen i Katowice.

Endelig kan man nævne Czesław Mozils bemærkelsesværdige karriere i Polen. Den polskfødte harmonikaspiller, som er opvokset i Danmark og uddannet ved musikkonservatoriet i København, har bosat sig i Polen og under navnet Czesław Śpiewa fået enorm succes med sit eget band og sin unikke musikstil.

Klassisk musik Frédéric Chopin er uden sammenligning den kendteste polske klassiske komponist i Danmark. Han kom til verden som Fryderyk Franciszek Chopin i Polen i 1810 og boede de første 20 år af sit liv i Warszawa, før han emigrerede til Paris. Blandt moderne komponister er især Witold Lutosławski, Henryk Mikołaj Górecki og Krzysztof Penderecki kendte i Danmark. Sidstnævntes opera "Djævlene fra Loudun" opføres i 2013 i Den Kongelige Opera i København.

Mange danske musikere kender festivalen Warszawa Efterår. En tilbagevendende gæst er Per Nørgård, som er et kendt ansigt blandt mange musikinteresserede polakker. Derudover gæster yngre musikere som Allan Rasmussen og Bolette Roed tit polske barokfestivaler.

Violinisten Christine Michaela Pryn har med sit koncertvirke i Polen promoveret dansk musik og er des-

Jazzprojektet ”Danish Delight” løb af stablen med 41 koncerter i 7 polske byer i november 2012. Her Hans Ulrik på saxofon under en koncert i Warszawa. (Foto: Jan Bebel) 11

MENNESKER

Mødes.

Foruden de økonomiske og kulturelle relationer mellem Danmark og Polen finder der en betydelig udveksling sted mellem de to landes befolkninger, og turister og immigranter bidrager til at skabe viden om hinandens lande på tværs af grænserne. Fra tidligere tiders oprettelse af folkehøjskoler i Polen til nutidens studenterudveksling har der desuden været et stærkt samarbejde på uddannelsesområdet.

12

fter Anden Verdenskrig blev syge polske børn inviteret på ferie hos danske familier, og unge danskere deltog i genopbygningen af Warszawa; polakker og danskere opfattede hinanden som naboer. Og det gør de stadig – og det i stigende grad.

E

Trafikken går også den anden vej.

Danske turister rejser især til storbyer som Kraków, Warszawa og Szczecin, mens relativt få danskere har opdaget Polens store naturrigdomme, med danske jægere som en markant undtagelse.

En gruppe, der i høj grad har opdaget det tætte naboskab, er turisterne. I dag rejser polske og danske turister som aldrig før imellem hinandens lande. I 2001 noterede Danmarks Turistråd, at polske statsborgere tegnede sig for 66.500 overnatninger i Danmark. Ti år senere var tallet vokset til over 100.000.

Polske turister besøger primært København, Bornholm og Sønderjylland, men også Legoland er et yndet rejsemål for familier og børnegrupper.

Immigranter og studerende Men de gensidige besøg begrænser sig ikke til kortvarige turistrejser. I mere end et århundrede har polske immigranter bidraget til opbygningen af det danske samfund. Senest har Caroline Wozniacki, der tilhører anden generation af en polsk immigrantfamilie, sat sit tydelige præg på Danmark med sine imponerende tennisresultater. Under den seneste indvandringsbølge, der blev udløst af Polens EU-medlemskab i 2004, har Danmark taget imod titusinder

af unge, veluddannede og ambitiøse polakker. De har bl.a. fundet beskæftigelse som læger, forskere, arkitekter, lærere, musikere, kunstnere og ingeniører. Mange højt kvalificerede håndværkere og bygningsarbejdere har også fundet vej til Danmark. Ligesom tidligere polske indvandringsbølger er den nyeste bølge af polske immigranter nemt blevet integreret i det danske samfund.

Den danske indvandring til Polen er af et væsentlig mindre omfang.

Danskere bosat i Polen er oftest erhvervsfolk tilknyttet danske virksomheder, og i mange tilfælde slår de sig kun ned i Polen midlertidigt.

Ikke desto mindre vælger en del danskere dog alligevel at bosætte sig permanent i nabolandet.

Den Kasjubiske Højskole 45 kilometer syd for Gdańsk drives efter grundtvigiansk forbillede.

(Foto: Kaszubski Uniwersytet Ludowy)

En anden vigtig gruppe er de studerende, som i stigende grad opdager fordelene ved at flytte deres uddannelse eller en del af den til udlandet. I mange år har udvekslingen af studerende mellem Danmark og Polen været støttet af en kulturaftale, på baggrund af hvilken der hvert år bliver uddelt et antal stipendieophold til forskere og studerende fra begge lande. I dag kan studerende og unge forskere desuden komme på udveksling via EU-ordninger som Erasmusog Marie Curie-programmerne. I Danmark er det i høj grad samfundsvidenskab og ingeniørstudier, der tiltrækker polske studerende, men også dansk arkitektur har en stor stjerne blandt unge polakker.

Danskere har traditionelt søgt ind på de polske kunstakademier, mu-

sikkonservatorier og på den verdensberømte filmskole i Łódź. I de senere år er danske unge dog også begyndt at få øjnene op for de engelsksprogede medicinstudier i Polen – selvom der stadig er langt flere nordmænd og svenskere end danskere blandt de medicinstuderende i Polen.

Forskning og folkehøjskoler Det videnskabelige samarbejde mellem Polen og Danmark har udviklet sig igennem mange år, bl.a. inden for landbrugsvidenskab, atomfysik og arkæologi. Landbrugshøjskoler i Warszawa og Poznań har indgået i projekter med Det Biovidenskabelige Fakultet i København, og Institut for Atomfysik i Świerk har samarbejdet med Niels Bohr Institutet.

Blandt de seneste skud på stammen er den aftale, der blev indgået mellem Bornholms Museum og Universitetet i Warszawa i oktober 2012. I fremtiden vil de to institutioner samarbejde om bl.a. forskning og uddannelse af nye arkæologer. Den bornholmske muld rummer en del slavisk historie, som er af stor interesse for både dansk og polsk historieskrivning, mens Universitetet i Warszawa kan bidrage med faglig ekspertise og ny teknologi.

Vidensdelingen mellem Polen og Danmark finder imidlertid langtfra kun sted på universitetsniveau. Den danske højskoletradition har fascineret polakkerne siden 1800-tallet, hvor Grundtvigs ideer om folkehøjskoler også blev diskuteret blandt polakker. I mellemkrigstidens uaf13

Thorvaldsens statue af den polske astronom Nicolaus Copernicus beskuer den travle storby fra sin plads foran Det Polske Videnskabsakademi i Warszawa. I 1930’erne husede bygningen bl.a. det danske kulturinstitut. (Foto: PAP)

hængige Polen blev det endelig muligt at føre ideerne ud i livet, hvilket skete i 1919, da præsten A. Ludwiczak samlede midler ind til at oprette den første folkehøjskole i Polen. I 1939 var der opstået 20 af slagsen, men krigen satte desværre en stopper for deres såvel som for det statslige uddannelsessystems virke. Under kommunismen blev folkehøjskolerne tilpasset den officielle ideologi. I det demokratiske Polen er det lykkedes nogle af dem at genopstå.

Sproglige udvekslinger I både Danmark og Polen forskes og undervises der på universiteterne i polsk hhv. dansk sprog og kultur.

Allerede i 1800-tallet blev den første danske slavist C.W. Smith udklækket. Han talte flydende polsk, og hans legendariske polske grammatik udkom i 1845. Den akademiske interesse for Polen er fortsat til

14

i dag, hvor man kan læse polsk på Københavns Universitet. Desuden udbydes der aftenkurser i polsk på forskellige niveauer mange steder rundt omkring i landet.

I Polen er der fra midten af 1970´erne blevet uddannet filologer i dansk ved universitetet i Poznań, og fra 1996 også i Gdańsk.

Danskundervisning på universitetsniveau i Polen går tilbage til tiden umiddelbart efter landets genopståen som uafhængig stat i 1918, hvor man oprettede et dansk lektorat på universitetet i Poznań med Polenskenderen Ingeborg von Stemann som lektor. I 1930’erne underviste Folmer Wisti i dansk i både Warszawa og Kraków. Folmer Wisti stod desuden bag oprettelsen af et dansk institut i Warszawa. Det danske institut blev senere til Det Danske Kulturinstitut, som stadig eksisterer den dag i dag og udbreder

dansk kultur i Polen og en række andre lande.

Regionalt samarbejde I tiden efter 1989 er der blomstret et omfattende samarbejde op imellem regionale og lokale myndigheder i Danmark og Polen. 28 polske kommuner har for øjeblikket samarbejdsaftaler med danske kommuner, og især i det vestlige og det nordlige Polen lægges der stor vægt på bilateralt samarbejde med danske partnere. F.eks. er Gdynia venskabsby med Aalborg, Koszalin med Gladsaxe og Szczecin med Esbjerg.

Kommunerne samarbejder bl.a. om erhvervsfremme, miljøbeskyttelse, kulturliv, uddannelse og socialomsorg, og ofte hentes der finansiel støtte i EU-fondene.

Den danske samfundsmodel – medborgerskabet og den demokratiske adgang til uddannelse og kultur – er

en stor inspirationskilde for myndigheder og civilsamfund i Polen, og der arrangeres konferencer om folkeoplysning, biblioteker og bæredygtighed. Resultaterne af denne idéudveksling er synlige mange steder i Polen. I Gdańsk er der f.eks. blevet oprettet et alderdomshjem efter dansk model, og man har brugt Koefoeds Skole som model i projekter for folk med sociale problemer. Også ideerne fra The Fountain House, som er en dansk daginstitution for psykisk

syge, er blevet taget op i flere polske kommuner.

Bæredygtig udvikling er et andet område, hvor der samarbejdes i stor stil på tværs af Østersøen.

Siden systemskiftet i 1989 har det danske miljøministerium inden for rammerne af programmet ”Miljøstøtte til Østeuropa” bidraget til at forbedre miljøtilstanden rundt omkring i Polen. I kølvandet på støtteprojekter for affaldshåndtering, rensning af spildevand,

bekæmpelse af luftforurening m.m. har der været en betydelig eksport af teknologi og viden fra danske virksomheder. I Polen arbejder man i dag på, at regioner med ikke-industrialiserede landbrug skal specialisere sig i produktion af sunde, naturlige fødevarer.

Disse regioners relativt store andel af små og tradionelt drevne landbrug, som indtil for nylig blev anset for at være en svaghed, kan vise sig at udgøre en del af svaret på fremtidens udfordringer.

"I Polen har I nogle virkelig gode kort på hånden, og jeres friske kvalitetsprodukter er et kæmpe plus. I har bevaret en stor del af den økologiske produktion, som vi i den mere industrialiserede del af verden nu er nødt til at bygge op igen."

- René Redzepi, køkkenchef på restaurant NOMA

René Redzepi fra Restaurant Noma i København rejste i august 2012 til det nordøstlige Polen med sit projekt ”Cook it Raw”. Her opdagede han et væld af kulinariske skatte fra den polske natur. (Foto: MFA Poland)

15

HANDELSRELATIONERNE ER

Tilbage.

Jerntæppets og de kommunistiske regimers fald i 1989-1991 ændrede forholdet mellem Danmark og Polen, og da Polen kom med i EU, blev der sat yderligere skub i samarbejdet. Efter systemskiftet har Polen tiltrukket et stort antal udenlandske investeringer. Ved udgangen af 2010 havde danskere investeret næsten tre milliarder euro i Polen. Investorerne bliver især tiltrukket af den specialiserede arbejdskraft i landet og det lave omkostningsniveau.

Danfoss, LM Glasfiber, Flügger,

Netto og Jysk. Listen over danske virksomheder i Polen er lang. De danske investeringer strækker sig fra fabrikker og butikskæder med flere hundrede ansatte til mindre danske firmaers polske afdelinger med ganske få medarbejdere.

Næsten halvdelen af de danske investeringer er placeret i regionen Mazowieckie, hvor Polens hovedstad Warszawa ligger. 14,5 procent af den danske kapital er investeret i regionen Zachodniopomorskie (Vestpommern). Det

16

gør Danmark til den største investor i den nordvestlige region.

Pomorskie (Pommern) tiltrækker 11 procent af investeringerne fra Danmark.

Nogle firmaer har flyttet hele deres fremstilling og virksomhed til Polen. Det gælder for eksempel Borg Automotive, der allerede i 1991 åbnede en produktion af autoreservedele i nærheden af Łódź. For nylig har møbelvirksomheden Fritz Hansen besluttet at flytte produktionen af deres berømte designmøbler til Polen.

Når det handler om at transportere varer til og fra Polen, spiller en dansk virksomhed også en central rolle. Maersk Line åbnede i januar 2010 en direkte rute mellem Fjernøsten og containerterminalen DTC i Gdańsk. Siden 2011 har Maersk besejlet ruten med sine allerstørste containerskibe.

Fordele ved at investere i Polen Et lavere omkostningsniveau har været et af argumenterne for at etablere sig i Polen. Et andet har været det høje polske uddannelsesniveau. Et tredje er, at man i

Havnen i Gdynia i mellemkrigstiden og i dag. Den danske entreprenørvirksomhed Højgaard & Schultz spillede en afgørende rolle i byggeriet af havnen i 1920-30’erne og i genopbygningen efter Anden Verdenskrig.

(Foto: Archiwum ZMPG-a S.A., Kacper Kowalski)

17

"Vi sætter stor pris på det potentiale, der er i Polen på områder som engineering, produktion og tekniske kompetencer. Vi har været aktive på det polske marked i mere end tyve år, og vi har kun gode erfaringer med de meget dygtige medarbejdere og imødekommende lokalområder."

- David P. Meyer, koncerndirektør for VELUX Gruppen

Polen kan skaffe arbejdskraft, der er mangel på i Danmark. Et stigende antal danske virksomheder har i de senere år fået øje på muligheden for at høste alle tre fordele.

har mere end 150 butikker i Polen, og et kæmpelager ved Radomsko forsyner store dele af Central- og Østeuropa med dyner, møbler og andre varer.

Virksomhederne outsourcer bestemte funktioner til servicecentre i Polen, som er bemandet med højtuddannet arbejdskraft til en lavere løn end i Danmark. Arla, Coloplast og Nykredit er eksempler på danske virksomheder, der har åbnet servicecentre i Polen. Økonomi og udvikling er blandt de funktioner, som nogle virksomheder vælger at placere i Polen.

Stærkt stigende samhandel Siden 1989 er den dansk-polske samhandel vokset eksplosivt, og i 2011 satte den ny rekord. Ifølge Danmarks Statistik importerede Danmark varer fra Polen til en værdi af 15,98 milliarder kroner, mens den danske eksport til Polen udgjorde en værdi af 15,59 milliarder kroner.

En stigende levestandard gør Polens 38 millioner indbyggere til attraktive forbrugere, og danske detailkæder har opdaget det nye marked. Netto åbnede sin første discountbutik i Szczecin i i 1995, og i dag har kæden over 250 forretninger i Polen. Jysk

18

Dette betyder, at Polen i dag er rykket op på tiendepladsen blandt de lande, Danmark importerer varer fra, mens landet ligger nummer 9 blandt Danmarks eksportmarkeder. Øverst på listen over Danmarks import fra Polen ligger elektriske maskiner og apparater, trævarer samt

maskiner og maskintilbehør til industrien. I 2011 var kød og kødvarer Danmarks vigtigste eksportartikel til Polen, fulgt af maskiner og tilbehør til industrien samt medicinske og farmaceutiske produkter.

Stort potentiale for samarbejde På grund af sin geopolitiske beliggenhed har Polen gennem mere end 200 år været præget af kampen for overlevelse. Senest medførte det påtvungne politiske system i årene 1945-1989 økonomisk ruin. Men i dag indhenter Polen den tabte tid med enormt tempo.

Udviklingen er imponerende, og det lover godt for Danmarks og Polens fremtidige naboskab i Den Europæiske Union. Alt tyder på, at det polsk-danske samarbejde vil slå nye rekorder i de kommende år.

(Visualisering: Studio Cezary Bednarski)

BROEN DER FORBINDER

Nationer.

Polsk arkitektur er hastigt på vej frem i hele verden. Snart vil en række polske værker præge bybilledet i København, bl.a. Cezary Bednarskis skydebro ved Nyhavn.

Om ikke så længe vil en ny skyde-

bro – Inderhavnsbroen – forbinde Nyhavn med Nordatlantens Brygge i København (se billede). Broen er designet af den London-baserede polske arkitekt Cezary Bednarski, som vandt i konkurrence med bl.a. det kendte arkitektfirma Arup og stjernearkitekten Zaha Hadid. Valget vidner om, at Bednarski har stor forståelse for og indføling med den danske identitet. Vinderprojektet blev rost for sin anvendelse af unikke løsninger, som er rodfæstede i det lokale bymæssige landskab og i Danmarks kultur og historie. ”Det unikke ved vores forslag er ikke formen, men konstruktionen. Løsningen er desuden 100 pct. logisk med hensyn til det tekniske

aspekt, billig i drift og miljøvenlig, fordi det kræver et minimum af energi at åbne og lukke broen,” forklarer Cezary Bednarski i et interview i arkitekturtidsskriftet ”Świat Architektury”.

Polske arkitekters professionalisme og kunstneriske sensitivitet værdsættes øjensynligt højt i Danmark. Det var hos Bjarke Ingels Group i København, at den talentfulde Maciej Jakub Zawadzki, som i 2009 færdiggjorde arkitekturstudiet på Warszawas Tekniske Universitet, spredte sine vinger. Han har bl.a. været med til at udforme designet af den nye Amagerforbrænding i København. I januar 2011 blev Zawadzki optaget på

listen over de mest lovende unge dimittender fra alverdens designog arkitektskoler, som offentliggøres af det prestigefyldte magasin ”Wallpaper”. Hans design af museet ”Miami Pier Museum of Latin American Immigrants” i USA nåede op blandt finalisterne i konkurrencen om titlen som verdens bedste bygning 2011.

Derudover blev Daniel Libeskind født i 1946 i Polen af polsk-jødiske forældre. Libeskind har tegnet Dansk Jødisk Museum og Danmarks største hotel, CABINN Metro Hotel i Ørestad. Derudover er han hovedarkitekten bag rekonstruktionen af det nye World Trade Center ved Ground Zero i New York.

19

TÆTTERE END DU TROR...

Polen og Danmark er ved at genopdage hinandens værdifulde naboskab. Efter Polens overgang fra kommunisme til demokrati er de sociale og kulturelle relationer blevet genetableret og forstærket, og den økonomiske samhandel er vokset til et niveau, hvor Polen i dag er en af Danmarks vigtigste handelspartnere. Denne udgivelse sætter fokus på de stærke bånd, der binder Polen og Danmark sammen.

OM FORFATTERNE: Bogusława Sochańska. Magister i dansk filologi fra Adam Mickiewicz Universitetet i Poznań. Ekspert i dansk-polske relationer og oversætter af dansk litteratur. Modtog H.C. Andersen Prisen i 2007 for sin oversættelse af samtlige H.C. Andersens eventyr til polsk. 1995-1999 kulturattaché ved Den Polske Ambassade i København. Er i dag leder af Det Danske Kulturinstitut i Polen.

Bjarne Jensen. Journalist med særlig ekspertise inden for dansk-polske relationer, arbejdsmarked, erhverv og byggeri. Erhvervsredaktør på Polennu.dk. Arbejder desuden som foredragsholder, kommunikationskonsulent og tekstforfatter.

LÆS MERE OM POLEN: Den Polske Ambassade i Danmark: www.copenhagen.mfa.gov.pl Det polske udenrigsministerium: www.mfa.gov.pl Polens officielle hjemmeside: www.poland.gov.pl Turisme i Polen: www.polen.travel/dk Nyheder på dansk om Polen: www.polennu.dk Polsk kulturliv: www.culture.pl Invester i Polen: www.paiz.gov.pl Det Polsk-Danske Handelskammer: www.pdcc.dk